6085/14 pfw/lv/bh 1 DG E - 1C

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. februar 2014 (14.02) (OR. en) 6085/14 EDUC 37 SOC 77 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.: 5676/14 EDUC 26 SOC 42 Vedr.: Udvikling af kvalifikationer og forbedring af beskæftigelsesegnetheden i lyset af resultaterne af PIAAC og PISA - Orienterende debat (Offentlig debat i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forretningsorden [foreslået af formandskabet]) Efter høring af Uddannelsesudvalget har formandskabet udarbejdet vedlagte oplæg, der skal danne grundlag for en orienterende debat om ovennævnte emne på samlingen i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport den 24. februar /14 pfw/lv/bh 1

2 BILAG Oplæg fra formandskabet Udvikling af kvalifikationer og forbedring af beskæftigelsesegnetheden i lyset af resultaterne af PIAAC og PISA Indledning Relevante kvalifikationer af høj kvalitet understøtter ikke alene beskæftigelsesegnetheden og produktiviteten, de øger også konkurrenceevnen og fremmer innovationen. Rådets konklusioner, der skal vedtages i februar 2014, understreger uddannelsens grundlæggende rolle i forbindelse med at udvikle og forstærke de kvalifikationer, der er nødvendige for den fremtidige vækst, og som opfylder arbejdsmarkedets krav. Resultaterne af de seneste internationale PISA- og PIAAC-undersøgelser 1 samt data, som Kommissionen har fremlagt i sin uddannelsesovervågningsrapport , bekræfter gyldigheden af de strategipolitiske mål, der er skitseret i EU's årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget inden for rammerne af det europæiske semester. 1 PISA-undersøgelsen (Programme for International Student Assessment) er, siden den blev foretaget første gang i 2000, blevet et vigtigt værktøj for international vurdering af færdigheder erhvervet i skolesystemerne. Den har startet uddannelsesreformer i EUmedlemsstaterne. Dens fjerde ajourføring blev offentliggjort i december [Se: Den nye undersøgelse om voksnes kompetencer (PIAAC), der blev offentliggjort i oktober 2013, giver for første gang nogen sinde sammenlignelige data om den voksne befolknings kompetencer. Den rummer oplysninger om voksnes kompetencer på fundamentalt vigtige områder som f.eks. at kunne arbejde med tekst og tal og bruge IKT til at løse problemer. [Se: 2 [Se: /14 pfw/lv/bh 1

3 Generelt er der et strukturelt problem i forbindelse med uddannelsessystemernes præstation i Europa, hvilket har negative konsekvenser for både økonomien og samfundet som helhed. Et stigende antal unge afslutter en højere uddannelse, dels som et resultat af den nationale politik, dels fordi de har valgt at blive længere i uddannelsessystemet på grund af den økonomiske krise. Der er dog for mange færdiguddannede, der er arbejdsløse eller underbeskæftigede, mens arbejdsgiverne siger, at de ikke kan finde personer med de kvalifikationer, de har brug for. At tackle disse mangler kræver passende politiske foranstaltninger og stabile og effektive investeringer i uddannelse på nationalt niveau. Det er imidlertid vanskeligt at sikre sådanne investeringer på et tidspunkt, hvor der er begrænsede offentlige midler. Mange medlemsstater skærer faktisk ned på deres uddannelsesbudgetter i øjeblikket. Denne tendens underminerer Europas vækstpotentiale. EU's årlige vækstundersøgelse efterlyser både vækstfremmende finanspolitikker (også ved at beskytte investeringer i uddannelse) og bestræbelser på at forbedre effektiviteten i de offentlige udgifter. Strategiske følger af resultaterne 1. Ubalancer i kvalifikationsudbuddet PIAAC-undersøgelsen viser et alvorligt problem vedrørende den svingende kvalitet af uddannelse i EU. Det er f.eks. påfaldende, at personer med en uddannelse på sekundærtrinnet i nogle medlemsstater opnår samme eller nogle gange bedre resultater end højtuddannede i andre. For det andet står Europa i øjeblikket over for et alvorligt problem med, at folk ikke har de efterspurgte færdigheder, et problem, der på mange måder er blevet forværret af den økonomiske krise. Den nuværende situation for unge på arbejdsmarkedet og deres vanskeligheder med at gå fra skole til arbejdsliv skyldes delvis det faktum, at den formelle uddannelse ikke i tilstrækkelig grad har udstyret dem med de relevante færdigheder. Mange unge, der forlader skolen med et lavt kvalifikationsniveau, starter deres arbejdsliv med et alvorligt handicap og finder det svært senere i livet at rette op på eventuelle mangler. 3 Dok / /14 pfw/lv/bh 2

4 Der er behov for mere arbejdsbaseret læring. Sammenlignet med læseplaner, der udelukkende er udarbejdet af undervisere, og udelukkende gennemføres i skoler, giver arbejdsbaseret læring unge mulighed for at udvikle "hårde" færdigheder inden for moderne produktionsmetoder og "bløde" færdigheder som f.eks. holdarbejde, kommunikation og forhandling gennem erfaringer i den virkelige verden. Dette letter beskæftigelsesegnetheden og gælder, uanset om de unge følger en erhvervsuddannelse eller en mere akademisk vej. Med hensyn til voksne arbejdstagere begrænser utilstrækkelige færdigheder også deres beskæftigelsesegnethed og bidrager således til langvarig og strukturel arbejdsløshed. Endelig bør det også anføres, at nogle medlemsstater står over for problemet med "hjerneflugt" og oplever, at mange af de kandidater, der klarer sig bedst, og de mest kvalificerede personer rejser væk med deres kvalifikationer. 2. Stort antal voksne med ringe kvalifikationer Et andet resultat af PIAAC-undersøgelsen er, at ikke blot har en ud af fem voksne europæere dårlige læse- og regnefærdigheder, men en ud af fire kan ikke bruge IKT ordentligt, hvilket gør, at mange ikke kan deltage fuldt ud i samfundet og i fremtidssikrede job. Desuden viser PISAundersøgelsen, at den socioøkonomiske baggrund har den største betydning for uddannelsesmæssige præstationer, hvilket kan medvirke til at forværre uddannelsesmæssige uligheder. Lavtuddannede voksne befinder sig ofte i en "lavuddannelsesfælde", eftersom de ikke deltager tilstrækkeligt i uddannelsesaktiviteter. Samtidig bliver arbejdsmarkedet mere og mere krævende hvad angår færdigheder og kvalifikationer, en tendens, der yderligere øger risikoen for arbejdsløshed og i værste tilfælde fattigdom og social udelukkelse. 6085/14 pfw/lv/bh 3

5 3. Udfordringer i forbindelse med finansiering af uddannelse Selv om resultaterne af de internationale undersøgelser klart taler for flere og bedre investeringer i udviklingen af færdigheder, viser uddannelsesovervågningsrapporten (jf. afsnit C i bilaget), at 16 medlemsstater faktisk har reduceret deres udgifter til uddannelse på et tidspunkt mellem 2008 og 2011, og at seks har foretaget yderligere store budgetnedskæringer i I en tid med begrænsede offentlige finanser er der derfor brug for at opnå mere med mindre, og der er et universelt behov for at forbedre uddannelsens effektivitet. 4. Fælles interesse i styrket samarbejde Resultaterne viser, at situationen med hensyn til styrker, svagheder og udfordringer varierer fra en medlemsstat til en anden, men det er klart, at alle har en fælles interesse i at forbedre deres arbejdsstyrkers og befolkningers færdigheder af sociale såvel som indlysende økonomiske årsager. Samarbejde på EU-niveau, navnlig gennem "ET 2020"-strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområde og den åbne koordinationsmetode kan hjælpe medlemsstaterne til at lære af hinanden ved at udveksle oplysninger og erfaringer om, "hvad der virker". EU-niveauet støtter dette fælles arbejde bl.a. ved at styrke evidensbaseret politikformulering og levere sammenlignelige data, herunder landespecifikke analyser og analyser på tværs af grænserne. Foranstaltninger, der giver en merværdi og har multiplikatorvirkning, er nødvendige både på nationalt og europæisk plan. Sådanne foranstaltninger skal give mulighed for større synergier mellem stat, uddannelsesorganer og erhvervslivet med henblik på at styrke livslang læring og øge samhørighed, lighed, social inklusion og borgerskab, eftersom de arbejdsløse er direkte truet af social udelukkelse. Dette hænger ikke kun sammen med nye typer færdigheder, men også med de områder, hvor disse færdigheder dukker op. På læseområdet er digital information f.eks. meget vigtigere i dag, end det var, da PISA først blev indført, og stiller meget anerledes krav til elever og studerende. På samme måde er statistik og kompleks talfærdighed på matematikområdet meget vigtigere i dag, end de var tidligere. 6085/14 pfw/lv/bh 4

6 På denne baggrund er det klart, at en central udfordring for ministrene med ansvar for uddannelse er bedre at forstå udviklingen i kravene til færdigheder på arbejdsmarkedet og at omforme uddannelsespolitikkerne på måder, der svarer til disse ændrede behov. Ministrene anmodes om at besvare følgende spørgsmål: 1. I lyset af de nye fakta, som de seneste PISA- og PIAAC-undersøgelser lægger frem, hvad er da den største udfordring med hensyn til færdigheder, som borgerne i Deres land står over for, og hvilke foranstaltninger foreslår De i den forbindelse? 2. Hvordan kan det arbejde, der gøres på EU-niveau (politisk samarbejde og finansieringsinstrumenter), give en merværdi til Deres bestræbelser på at imødegå denne udfordring? Hvad er følgerne af PISA og PIAAC for det fremtidige europæiske samarbejde i forbindelse med "ET 2020"-strategirammen? For at fremme en interaktiv fri debat vil formandskabet indbyde to eksterne talere til at give deres syn på dette spørgsmål: - Prof. Frank VANDENBROUCKE, Research Centre of Public Economics Katholieke Universiteit Leuven, og - Frank-Jürgen WEISE, leder af den tyske arbejdsformidling. Ministrene bør i deres indlæg lade sig inspirere af spørgsmålene i tekstboksen ovenfor og af de eksterne taleres oplæg. Ministrene vil blive opfordret til frit og spontant at reagere på talernes oplæg. Formandskabet vil også indbyde de eksterne talere til at deltage i debatten, efterhånden som den udvikler sig, og reflektere over ministrenes indlæg. 6085/14 pfw/lv/bh 5

7 For at give alle ministre en mulighed for at bidrage og for at fremme en mere interaktiv debat, bør indlæggene være så korte og præcise som muligt. Ministre, hvis første indlæg varer under to minutter, vil få mulighed for at tage ordet endnu en gang. Formandskabets mål er, at alle ministrene forlader drøftelserne med praktiske idéer, som de kan tage med hjem og drøfte i deres hovedstæder. 6085/14 pfw/lv/bh 6

8 BILAG TIL BILAGET Analyse af nye data foretaget af Europa-Kommissionen A. Følgerne af undersøgelsen om voksnes kompetencer (PIAAC) for uddannelsespolitikkerne i Europa % af EU's befolkning i den erhvervsaktive alder har dårlige læse- og regnefærdigheder. 2. Uddannelse og færdigheder højner beskæftigelsesegnetheden: dette udgør en udfordring for en ud af fire arbejdsløse, der har dårlige læse- og regnefærdigheder. 3. De højtuddannede gør gode fremskridt gennem voksenuddannelse, men personer med ringe færdigheder bliver let fanget i en "lavuddannelsesfælde", da det er mindre sandsynligt, at de deltager i læringsaktiviteter. 4. Der er betydelige forskelle mellem personer med samme kvalifikationer i EU17- medlemsstaterne: personer med en uddannelse på sekundærtrinnet i nogle medlemsstater klarer sig lige så godt eller bedre end højtuddannede i andre % af de voksne mangler færdigheder i effektivt at bruge IKT. 6. En persons færdigheder synes at forringes, hvis de ikke bruges hyppigt. Kløften i læsefærdigheder mellem generationer er mere end to tredjedele af et færdighedsniveau (svarende til fem års uddannelse). 7. Bevaring af færdigheder giver betydelige positive økonomiske og sociale resultater. 6085/14 pfw/lv/bh 7

9 B. Følgerne af PISA-undersøgelsen 2012 for uddannelsespolitikkerne i Europa 1. Når det drejer sig om fremskridt hen imod 2020-målet om højst 15 %, der klarer sig dårligt, sakker EU som helhed alvorligt bagud på matematikområdet. Der vil være behov for betydelige politiske reformer for at bryde denne stagnation. 2. Der gøres fremskridt med læsning og naturfag, men de langsommelige fremskridt betyder, at medlemsstaterne skal fortsætte deres indsats for at tackle ringe resultater i skoleuddannelsen. 3. Den del af eleverne, der klarer sig dårligt i matematik og naturfag, er stort set den samme for drenge og piger, hvilket lover godt for senere STEM-studieområder. Men forskellene mellem drenge og piger er fortsat slående på læseområdet, hvor drengene ligger langt bagude. Foranstaltninger, der skal motivere drenge til at styrke deres læsefærdigheder, er vigtige for at nå 2020-målet på læseområdet. 4. Socioøkonomisk status er en vigtig bestemmende faktor for en 15-årigs resultater i matematik, men også for et lands resultater for så vidt angår ET 2020-målet. Dette illustrerer de vedholdende uligheder i Europas uddannelsessystemer. Denne udfordring kan ikke tackles med uddannelse alene, men et fokus på regionale afvigelser og mere holistiske tværsektorielle løsninger er et første skridt. 5. Indvandrerstatus har klare overlapninger med virkningerne af den socioøkonomiske baggrund, men har også en selvstændig indflydelse på matematikresultaterne. At udenlandsk fødte elever er meget dårligere stillet med hensyn til matematikkundskaber, hænger delvis sammen med sprogvanskeligheder. 6. Førskoleundervisning er afgørende for den senere udvikling af grundlæggende færdigheder, så der kræves mere af dem, der ikke har modtaget denne undervisning, samt af kvalitetskriterierne for førskoleundervisningspersonalet, som skal levere de ønskede resultater. 6085/14 pfw/lv/bh 8

10 C. Resultater fra uddannelsesovervågningsrapporten medlemsstater reducerede deres uddannelsesudgifter på et tidspunkt mellem 2008 og 2011, og seks af dem foretog yderligere store budgetnedskæringer i 2012 (EL, IT, CY, LV, PT, UK- WLS). Nedskæringer i udgifterne pr. elev i hele Europa begyndte med at være mest udbredt inden for højere uddannelse (12 medlemsstater) mellem 2008 og Hvor flertallet af medlemsstaterne skar i udgifterne pr. elev på mindst et uddannelsesniveau, skar BG, ES, HR, IT, LV og RO ned på alle niveauer fra grundskoleuddannelse til højere uddannelse i denne periode. 2. Beskæftigelsesgraden for nyuddannede med mindst én uddannelse på sekundærtrinnet ligger på 75,7 %, mod 82,0 % i Højere uddannelse står synligt bedre i forhold til uddannelse på sekundærtrinnet i alle medlemsstaterne. I EU som helhed er 21 % med en højere uddannelse imidlertid i job, der sædvanligvis kræver lavere kvalifikationer. Dette indikerer, der foruden den høje arbejdsløshed også er et misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. 3. Overgangen fra uddannelse til arbejde kan lettes gennem gode praktikpladser, lærepladser og tostrengede uddannelsesmodeller. Studerende fra erhvervsuddannelsesprogrammer har lettere ved at gå fra uddannelse til arbejde i medlemsstater med udbygget arbejdsbaseret læring (f.eks. DK, DE, NL og AT). Mange medlemsstater arbejder på reformer, der bygger på erfaringerne fra disse lande. 4. Unge, der forlader skolen for tidligt, har problemer med at bevæge sig mellem arbejdsliv og uddannelse. Procentdelen af unge, der forlader skolen for tidligt, ligger på 12,7 %. Mellem 2009 og 2012 har IT, DE, FR og CY dog kun gjort små fremskridt, og HU, RO og BE har endda haft en stigning i procentdelen af unge, der forlader skolen for tidligt. Den største udfordring ligger i overgangen fra skole til arbejde, idet arbejdsløshedsprocenten for unge, der forlader skolen for tidligt, er på 40,1%, og fra arbejde tilbage til læring, idet kun 0,8 % af de årige deltager i ikkeformel læring efter at have forladt den formelle uddannelse. 6085/14 pfw/lv/bh 9

11 5. Et globalt kapløb om talenter ændrer den højere uddannelses landskab. Med en andel med en gennemført højere uddannelse på 35,7 % flyttes fokus nu til en forbedring af gennemførelsesraten (stadig under 70 % i mange medlemsstater), yderligere fremme af kvalitet og relevans og fremme af de studerendes internationale mobilitet. International mobilitet inden for højere uddannelse øger sandsynligheden for mobilitet efter afsluttet uddannelse og kan hjælpe til at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og flaskehalse på hele det europæiske arbejdsmarked % af de årige er ude af stand til nå ud over et grundlæggende læseniveau, og 24 % er ude af stand til at nå ud over grundlæggende talfærdigheder. Resultaterne af undersøgelsen om voksnes kompetencer understreger behovet for livslang læring. Færdighedsniveauer og deltagelse i voksenuddannelse er stærkt forbundet i mange lande, hvilket bekræfter, at livslang læring stadig ikke udnyttes af dem, der ville have mest ud af det. Voksendeltagelse i livslang læring ligger på kun 9 % og er mest almindelig udbredt blandt de unge og højtuddannede. 7. Kun halvdelen af EU's befolkning på 15 år og derover mener, at deres skoleuddannelse har hjulpet dem til at udvikle iværksætterfærdigheder. Så godt som alle lande, der udviser resultater over gennemsnittet med hensyn til iværksætterholdning, har også en deltagelse på over gennemsnittet i skole eller universitet, i kurser eller aktiviteter vedrørende iværksætteruddannelse. Bestræbelser på at udvikle iværksætterfærdigheder er nødvendige for at støtte oprettelsen af nye virksomheder og ansattes innovation inden for eksisterende virksomheder og forbedre unges beskæftigelsesegnethed. Iværksætteruddannelse er et værktøj til at øge de økonomiske fordele ved uddannelse. 8. Der er fortsat uligheder i de europæiske uddannelsessystemer. Der findes dokumentation, der tyder på, at mange uddannelsessystemer i Europa er præget af uligheder, der afspejles i store efterslæb i sociale gruppers færdigheder og kvalifikationer, f.eks. unge med indvandrerbaggrund. Der er også store forskelle mellem forskellige medlemsstater med hensyn til at løse problemet. Disse uligheder har alvorlige konsekvenser for den enkelte, for det økonomiske fremskridt og for den sociale samhørighed. 6085/14 pfw/lv/bh 10

12 9. Der er stærkt brug for nye idéer til, hvordan vi tiltrækker, uddanner og støtter lærere, skoleledere og undervisere i læreruddannelsen, idet lærererhvervet i hele Europa er stærkt påvirket af demografiske tendenser. I mange medlemsstater er flertallet af de lærere, der i øjeblikket er i arbejde, i den øverste aldersgruppe. I IT, DE, EE og NL er f.eks. mere end 45 % af lærerstanden i 50+-kategorien, og i IT, BG, DE og ES er der meget få lærere under 30 år. 10. Europa sakker agterud i udviklingen af åbne uddannelsesressourcer og masselæringskurser online (MOOC). Selv om digitale teknologier er fuldt ud indlejret i menneskers interaktion, arbejde og samhandel, er de ikke fuldt udnyttet i de europæiske uddannelsessystemer. 70 % af lærerne i EU anerkender betydningen af uddannelse i IKT-støttet pædagogik, men kun 20 % af eleverne bliver undervist af lærere, der er digitalt sikre og støttende. 6085/14 pfw/lv/bh 11