Beskæftigelsesplan 2017 GENTOFTE KOMMUNE

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017 GENTOFTE KOMMUNE

2 Indhold Beskæftigelsesindsatsen Rammevilkår og udviklingstendenser for beskæftigelsesindsatsen i Væsentlige begreber... 4 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Udvikling og særlige udfordringer Langtidsledige Borgere med andre problemer ud over ledighed Borgere med ikke-vestlig baggrund Jobcenter Gentoftes indsats Den virksomhedsrettede indsats Sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Unge Udvikling og særlige udfordringer Den uddannelses- og jobrettede indsats for de unge Jobparate unge på dagpenge- og kontanthjælp Unge på uddannelseshjælp Unge med anden etnisk baggrund Flygtninge og familiesammenførte Jobcenter Gentoftes indsats Indsats over for virksomhederne Jobcenter Gentoftes strategi for den virksomhedsrettede indsats Bistand ved rekruttering af arbejdskraft Opkvalificering af arbejdskraftreserven indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder Fastholdelse af sygemeldte samt handicappede borgere Indsats overfor udenlandsk arbejdskraft Anvendelse af virksomhedsrettet aktivering Virksomheder med indkøbsaftale

3 Beskæftigelsesindsatsen 2017 Beskæftigelsesplanen er Gentofte Kommunes strategiske plan for beskæftigelsesindsatsen i Med udgangspunkt i de fire nationale mål, som beskæftigelsesministeren har udmeldt for 2017, beskriver planen de strategiske fokusområder, som særligt kendetegner de beskæftigelsespolitiske udfordringer og vilkår i Gentofte kommune. Planen er tilrettelagt på baggrund af de hidtidige erfaringer og resultater af den beskæftigelsesrettede indsats, de lovgivningsmæssige betingelser samt på tendenser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i de kommende år. Rammevilkår og udviklingstendenser for beskæftigelsesindsatsen i 2017 De seneste år har udviklingen på arbejdsmarkedet været præget af øget beskæftigelse som følge af forbedrede konjunkturforhold. Samtidig er ledigheden faldet, og frem mod udgangen af 2017 er der ifølge den seneste prognose fra Finansministeriet udsigt til en moderat stigning i beskæftigelsen i Østdanmark. Gentofte Kommune er fortsat præget af gode rammebetingelser med en veluddannet arbejdskraft, lav ledighed, en lav andel af borgere i den erhvervsdygtige alder, der modtager offentlige ydelser og en beliggenhed, der giver virksomhederne i Gentofte kommune nem adgang til kvalificeret arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Der etableres hvert år mange nye virksomheder og det er af afgørende betydning for at fastholde og udvide antallet af nye arbejdspladser, at der er en tæt dialog mellem kommunen og virksomhederne om vækstmuligheder, rekrutteringsbehov og behov for øvrige serviceydelser fra kommunen. Virksomhederne har i 2016 i stigende omfang benyttet sig af de serviceydelser, som jobcentret kan levere - særligt i forhold til rekrutteringsopgaver, der er mere end fordoblet i forhold til tidligere år. Udviklingen afspejler, at Jobcentret de seneste par år har styrket den virksomhedsopsøgende kontakt både lokalt såvel med virksomheder uden for kommunen - og i stigende grad, vurderes som en væsentlig samarbejdspartner, når det gælder om at kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft. De lediges uddannelsesmæssige sammensætning i Gentofte har dog en betydning for ledighedsudviklingen og mulighederne for at få andel i det stigende antal jobåbninger. Med en stor andel af ledige med en lang videregående uddannelse giver det særlige udfordringer at matche virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft med specifikke kompetencer. Derfor vil jobcentret også i 2017 fortsætte det virksomhedsopsøgende arbejde til særligt små og mellemstore virksomheder med henblik på, at de får øjnene op for, at langvarigt uddannet arbejdskraft kan tilføre værdi i form af ny viden og ændrede arbejdsmetoder. Gentofte Kommune har samtidig få ufaglærte og faglærte ledige, og der vil være fokus på, at de ufaglærte opkvalificeres inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Den lave ledighed betyder også, at samarbejdet med virksomhederne ændrer karakter både fordi virksomhederne efterspørger andre services fra jobcentret i en situation, hvor det bliver stadigt sværere at rekruttere, og fordi behovet for et rummeligt arbejdsmarked og rummelige virksomheder stiger i takt med at flere og andre typer af borgere skal ud på arbejdsmarkedet både ordinært og i virksomhedsrettede forløb via jobcentret. Det gælder blandt andet det stigende antal flygtninge og familiesammenførte, der har stået højt på dagsordenen i 2016 og fortsat vil gøre det i de kommende år. To- og trepartsforhandlingerne indgået i 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter øger således behovet for en effektiv uddannelses- og virksomhedsrettet indsats over for flygtninge og familiesammenførte. På den baggrund 2

4 har jobcenter Gentofte i 2016 prioriteret at øge antallet af samarbejdsaftaler med virksomheder, der ønsker at løfte indsatsen på integrationsområdet. Dette arbejde vil også fortsætte i Gruppen af flygtninge repræsenterer imidlertid blot én ud af flere grupper af borgere på offentlig forsørgelse, der har behov for en styrket indsats. På trods af kommunens gode rammevilkår og en forventning om en fortsat beskæftigelsesfremgang på arbejdsmarkedet i 2017 er det fortsat nødvendigt at fastholde en forstærket indsats over for de grupper af borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det drejer sig især om de unge uden uddannelse, borgere der har en flerhed af problemstillinger, langtidsforsørgede og ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige herunder særligt kontanthjælpsmodtagere. Indførelsen af en integrationsydelse på SU-niveau, 225-timersreglen og det nye kontanthjælpsloft understreger i den sammenhæng vigtigheden af, at beskæftigelsesindsatsen målrettes til at få flere ind på arbejdsmarkedet både jobparate såvel som borgere med problemer ud over ledighed - af enten kortere eller længere varighed. I den sammenhæng er den tætte dialog mellem jobcentret og virksomhederne forudsætningen for at beskæftigelsesindsatsen både understøtter virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og at borgere med særlige udfordringer får mulighed for at få en reel tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2017 vil samarbejdet med virksomhederne derfor blive yderligere styrket gennem støtte til rekruttering af arbejdskraft og ved at inddrage virksomhederne i at løfte et socialt ansvar overfor borgere, som har behov for hjælp til at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. 3

5 Væsentlige begreber I beskæftigelsesplanen anvendes en række specifikke beskæftigelsesrelaterede faglige begreber: Aktivitetsparate: Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse samt voksne over 30 år, der ikke vurderes at være parate til at kunne komme i uddannelse eller arbejde inden for ca. et år på grund af problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Arbejdsstyrken 1 : Arbejdsstyrken består af to grupper: De beskæftigede samt de jobparate ledige. Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken. Beskæftigede 2 : Begrebet omfatter selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsespolitiske mål: Beskæftigelsesministeren udmelder for hvert år et antal mål, hvormed jobcentrenes primære fokusområder fastlægges, mens jobcentrene selv fastlægger niveauet for de enkelte mål. Den erhvervsaktive alder: Borgere i den erhvervsaktive alder udgøres af samtlige borgere i alderen år. Fuldtidspersoner: En fuldtidsperson kan dække over en eller flere personer med en samlet varighed, der udgør fuld tid inden for den givne måleperiode. Ønsker man eksempelvis at opgøre antallet af fuldtidspersoner på en ydelse indenfor et år, vil en person, der har modtaget ydelse i 26 uger tælle som en halv fuldtidsperson i opgørelsen. To personer, der hver har modtaget ydelsen i 26 uger vil således udgøre én fuldtidsperson. Integrationsborgere: Integrationsborgere omfatter flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsprogrammet, hvis hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Programmet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Opnår udlændingen ikke beskæftigelse inden for 1 år, skal programmet forlænges, så længe udlændingen ikke har opnået selvforsørgelse via ordinært arbejde eller ordinær uddannelse og ikke har bestået en danskprøve. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år. Jobafklaringsforløb: Særlige virksomhedsrettede forløb for sygemeldte borgere, der ikke længere kan modtage sygedagpenge. Forløbene svarer i et vist omfang til ressourceforløb (se Ressourceforløb). Jobparate: Voksne over 30 år og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der vurderes parate til at komme i arbejde inden for en kortere periode. Klynger: Alle jobcentre er placeret i klynger bestående af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår. Klyngen ændrer sig alt afhængig af hvilken ydelse, der tages udgangspunkt i. I alt er der fire ydelsesspecifikke klynger: 1) en for a-dagpenge, 2) en for kontanthjælp, revalidering og forrevalidering, 3) en for sygedagpenge samt 4) en for fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Samme rammevilkår betyder, at der er samme forventede antal dage på en ydelse pr. borger 1 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 2 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 4

6 Ledige 3 : For at blive betragtet som ledig, skal en person opfylde følgende tre grundlæggende betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt jobsøgende. Langtidsledige: Langtidsledige er jobparate ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. Langvarigt forsørgede: Langvarigt forsørgede er borgere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år, som på målingstidspunktet har modtaget offentlig forsørgelse i mindst tre sammenhængende år. Midlertidige offentlige forsørgelsesydelser: Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, ressourceforløbsydelse, integrationsydelse, kontantydelse og sygedagpenge. Permanente offentlige forsørgelsesydelser: Ledighedsydelse og førtidspension. Ressourceforløb: Et ressourceforløb er en tværgående og helhedsorienteret indsats, der er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som er i risiko for at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Ressourceforløbet har til hensigt at udvikle borgerens arbejdsevne. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløbene vil ofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Uddannelsesparate unge: En ung, der vurderes med den rette støtte og aktive indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Uddannelsespålæg: Et uddannelsespålæg gives til unge uddannelsesparate uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Pålægget indebærer, at den unge skal finde en uddannelse, søge optagelse og gennemføre den. Hvis den unge uden rimelig grund ikke overholder pålægget, kan kommunen standse udbetalingen af kontanthjælp eller dagpengene. Åbenlyst uddannelsesparate unge: En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Datagrundlaget til Beskæftigelsesplanen er som udgangspunkt hentet fra jobindsats.dk. Der vil således kun være kildeangivelse i de tilfælde, hvor data er hentet fra andre steder end jobindsats.dk. 3 Begrebsdefinition taget fra Danmarks Statistik. 5

7 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministerens udmelding Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettet forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer en målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål Andelen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i forhold til bruttoledige personer skal være under gennemsnittet for Østdanmark i december Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud til de langvarigt forsørgede skal øges. Jobcentret vil i 2017 have et skærpet fokus på at formidle ordinært arbejde herunder deltidsjobs og jobs af kortere varighed til de borgere, der risikerer at blive berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I sygedagpengesager, hvor der er risiko for langvarig sygdom, skal der være tidlig kontakt til arbejdsgiver med henblik på fastholdelse. Delvise raskmeldinger skal anvendes med henblik på at fastholde den sygemeldte på deres arbejdsplads. Der skal etableres partnerskabsaftaler med virksomheder med det formål, at aktivitetsparate borgere kan udvikle deres arbejdsevne og opkvalificere deres kompetencer på en arbejdsplads. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes, så flere virksomheder bliver bekendt med de handicapkompenserende ordninger, herunder muligheden for at ansætte ledige på særlige vilkår. 6

8 Unge Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministerens udmelding Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intentioner om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Mål Antallet af unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp skal nedbringes i 2017 i forhold til Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Uddannelsesparate unge, som ikke opfylder adgangskravene til en ungdomsuddannelse, skal tilbydes almen voksenundervisning i de adgangsgivende fag med henblik på at forbedre mulighederne for optagelse på en erhvervskompetencegivende uddannelse Særligt sårbare unge skal tilbydes en tværfaglig og parallel indsats, således at det sociale, det sundhedsfaglige og uddannelsesperspektivet fastholdes i en kombineret indsats. 7

9 Flygtninge og familiesammenførte Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Beskæftigelsesministerens udmelding Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge- og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Mål Antallet af flygtninge, der bliver selvforsørgende skal øges. Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Flygtninge skal tilbydes en virksomhedsrettet indsats parallelt med danskuddannelse. Andelen af virksomhedsrettede tilbud, til borgere omfattet af integrationsprogrammet, skal øges i Der skal være øget fokus på at styrke flygtninges formelle kompetencer gennem kurser i det ordinære uddannelsessystem. Der vil være fokus på at anvende integrationsuddannelsen (IGU) til at give nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke lever op til kravene til ansættelse på almindelige vilkår, bedre mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vil i 2017 være et prioriteret område, at etablere branchepakker indenfor udvalgte brancher i et tæt samarbejde med virksomheder i både Gentofte og hovedstadsområdet generelt. 8

10 Indsats overfor virksomhederne Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Beskæftigelsesministerens udmelding Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Mål Andelen af langtidsforsørgede, der inden for 6 måneder har modtaget et virksomhedsrettet tilbud, skal øges i Gentoftes fokuspunkter for indsatsen Etablere samarbejde med virksomheder i hovedstadsområdet, der beskæftiger arbejdskraft med de kompetencer og kvalifikationer, som ledige Gentofte borgere er i besiddelse af. Nyetablerede virksomheder vil blive kontaktet med henblik på at informere om jobcentrets services. Virksomheder, der har indgået en indkøbsaftale med Gentofte Kommune vil blive kontaktet med henblik på, at informere om jobcentrets serviceydelser, samt virksomhedens mulighed for at tage et socialt ansvar ved at hjælpe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Antallet af samarbejdsaftaler med virksomheder, der gerne vil bidrage til at tage et socialt ansvar for borgere, der har særlige udfordringer, skal øges. 9

11 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministerens udmelding Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettet forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer en målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesområdet har over de seneste år været genstand for en række reformer og ændringer, der har haft som målsætning, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden 2013 er der således blevet implementeret en række større reformer, der har ændret indsatsen for både modtagere af førtidspension og fleksjob, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt sygedagpengemodtagere. Målgrupperne er alle kendetegnet ved at have problemer ud over ledighed såsom misbrug, dårligt helbred, psykiske lidelser og/eller dårlige sociale og faglige kompetencer, der fordrer en særlig helhedsorienteret og tværgående indsats. Beskæftigelsesreformen fra 2015 har ligeledes ændret rammerne for den daglige indsats målrettet ledige dagpengemodtagere med henblik på at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en fremrykket aktiveringsindsats, hyppigere kontaktsamtaler det første halve år og et øget og mere systematisk samarbejde mellem jobcenter og a-kasser. Endelig er der i 2016 blevet implementeret en række lovændringer, der har konsekvenser for indsatsen i Det gælder indførelsen af et nyt kontanthjælpssystem, hvis hovedelementer omfatter et nyt kontanthjælpsloft, der skal sikre en økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde, og et skærpet krav for modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse om rådighed ved at indføre et krav om 225 timers ordinært arbejde inden for et kalenderår. For gruppen af dagpengemodtagere vil muligheden for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret ligeledes træde i kraft i starten af Det seneste års reformer med henblik på at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse omfatter således stort set alle målgrupper på beskæftigelsesområdet både jobparate ledige med risiko for langtidsledighed såvel som ledige med flere komplekse problemstillinger. I det følgende vil udviklingen og særlige udfordringer ved de forskellige målgrupper kort blive beskrevet. 10

12 Udvikling og særlige udfordringer Langtidsledige Ledigheden har de seneste par år været nedadgående 4, og afspejler en positiv udviklingstendens med en stigende beskæftigelse og stigende jobomsætning generelt på landsplan, men i særdeleshed i hovedstadsområdet. I Region Hovedstaden vurderes beskæftigelsen at stige med 3,1 pct. i perioden 4. kvartal , hvilket forventes at ville nedbringe ledigheden yderligere frem mod udgangen af De forbedrede konjunkturer og faldende ledighed har generelt betydet en positiv udvikling i langtidsledigheden 6, der det seneste år er faldet med 31 pct. i Gentofte. Andelen af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken er samtidig lavere i Gentofte (0,7 pct.) sammenlignet med Østdanmark (1,2 pct.) jf. tabel 1 nedenfor. På trods af den mindskede langtidsledighed er der dog fortsat ledige, der har en større risiko for at blive langtidsledige end andre. Det er derfor fortsat vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen sigter på, at håndtere de særlige udfordringer, der gør sig gældende for de forskellige grupper af ledige, der enten er langtidsledige, eller har en forhøjet risiko for at ende i langtidsledighed. I Gentofte er det blandt dagpengemodtagere særligt de ledige over 50 år samt gruppen af akademikere herunder dimittender - der har en særlig høj risiko for at ende i længerevarende ledighed. Denne gruppe udgjorde i juli 2016 knap 40 pct. af samtlige langtidsledige dagpengemodtagere i Gentofte. At gruppen af kontanthjælpsmodtagere har en særlig risiko for at ende som langtidsledige fremgår af nedenstående tabel. Heraf fremgår det, at 54 pct. af alle ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere var langtidsledige i juli Til sammenligning var andelen af langtidsledige blandt gruppen af dagpengemodtagere på 20 pct. Forskellen afspejler, at de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere typisk er mindre uddannede, har kortere erhvervserfaring og flere korte ansættelsesforhold bag sig, der bevirker, at indsatsen og arbejdet med at formidle ordinære job er mere vanskeligt end for gruppen af dagpengemodtagere. I den forbindelse har jobcentret fokus på, at gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere så hurtigt som muligt bliver kompetenceafklaret til opkvalificering til områder med gode beskæftigelsesmuligheder med henblik på, at de kan få en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 1. Langtidsledige Antal langtidsledige juli 2016 udvikling det seneste år Andel langtidsledige i fht. ledige personer i alt i Gentofte Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (juli 2016) jul-15 jul-16 Gentofte Østdanmark Langtidsledige i alt % 32% 27% 0,7% 1,2% Dagpengemodtagere % 20% 0,4% 0,5% kontanthjælpsmodtagere 1) % 54% 0,3% 0,7% 1) Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgår i målingen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. 4 Ledigheden er faldet fra 2,9 pct. til 2,6 pct. i perioden august Kilde: RAR Hovedstaden på baggrund af en fremskrivning af ledigheden baseret på Finansministeriets økonomiske redegørelse, august Langtidsledige er jobparate ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden det seneste år. 11

13 I lyset af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har jobcentret samtidig et skærpet fokus på at de borgere, der risikerer, at blive berørt får formidlet ordinært arbejde herunder deltidsjobs og jobs af kortere varighed. Borgere med andre problemer ud over ledighed Tabel 2 nedenfor giver et overblik over de ydelsesgrupper i Gentofte, der er kendetegnet ved, at have andre problemer ud over ledighed, der enten betyder, at de ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet eller har en nedsat arbejdsevne. De personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet har ofte et lavt uddannelsesniveau, ligesom mange har udfordringer af social, psykisk og/eller fysisk karakter, der gør at de skal have en særlig helhedsorienteret og tværgående indsats, for ikke at blive langvarige modtagere af offentlig forsørgelse med risiko for at overgå til permanent forsørgelse. Som det fremgår af tabellen er andelen af offentligt forsørgede borgere med problemer ud over ledighed generelt set lavere på stort set alle ydelser sammenlignet med Østdanmark. Ser man udelukkende på udviklingen for de aktivitetsparate ledige der typisk udgøres af borgere med meget forskellige og komplicerede problemstillinger såsom misbrug, dårligt helbred, alvorlige psykiske lidelser m.m. - har Gentofte oplevet et fald på 6 pct. det seneste år. Tabel 2. Ydelsesgrupper med tendens til langvarig forsørgelse Antal fuldtidspersoner August 2015 August 2016 Udvikling det seneste år Andel af befolkningen Gentofte Østdanmark kontanthjælpsmodtagere (Aktivitetsparate) % 0,8% 1,8% Integrationsydelse (Aktivitetsparate) *) ,1% 0,1% Uddannelseshjælp (Aktivitetsparate) % 0,4% 0,9% Aktivitetsparate ydelsesmodtagere i alt % 1,2% 2,7% Sygedagpengemodtagere % 1,1% 1,5% Jobafklaringsforløb % 0,1% 0,3% Ledighedsydelse % 0,2% 0,3% Ressourceforløb % 0,1% 0,4% Revalidering (inkl. forrevalidering) % 0,1% 0,1% Alle ydelser i alt % 2,9% 5,4% * Integrationsydelse blev først indført i september 2015, hvorfor der ikke er angivet en procentvis udvikling. Modtagere af integrationsydelse i denne oversigt er eksklusiv flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet. Faldet i antallet af aktivitetsparate borgere kan tilskrives flere forhold. For det første har implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013 betydet, at man som udgangspunkt ikke kan få førtidspension, hvis man er under 40 år. I stedet skal borgeren tildeles et ressourceforløb med henblik på at afklare og udvikle borgerens muligheder for et aktivt arbejdsliv. Jobcenter Gentofte arbejder målrettet på at anvende ressourceforløb til at udvikle de aktivitetsparate borgeres arbejdsevne og er således øget med 38 pct. det seneste år. For det andet blev målgruppen for integrationsydelse 7 i 2016 udvidet til at omfatte alle borgere på kontant- og uddannelseshjælp både udlændinge og danskere - der ikke havde opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Faldet i gruppen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kan 7 Folketinget vedtog i august 2015 indførelsen af en særlig integrationsydelse med virkning fra september Ydelsen erstattede kontanthjælpen og var alene målrettet udlændinge og danskere, der var ankommet til Danmark efter 1. september 2015 og som ikke havde opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Med finanslovsaftalen for 2016 blev målgruppen udvidet til at omfatte alle borgere på kontant- og uddannelseshjælp, der ikke har opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. 12

14 derfor delvist tilskrives, at personer fra de to ydelsesgrupper i juli 2016 hvor loven trådte i kraft - er overgået til integrationsydelse. Antallet af sygedagpengemodtagere har ligeledes oplevet et fald det seneste år (- 13 pct.) og skal ses i lyset af den øgede brug af jobafklaringsforløb inden for samme periode (+73 pct.). Ordningen blev indført som en del af en ny sygedagpengemodel, der trådte i kraft 1. juli 2014, og indebærer, at personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 22 uger, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb, hvor fokus vil være at udvikle borgerens arbejdsevne gennem en konkret og aktiv indsats, der er tilpasset den enkelte borgers behov. Borgere med ikke-vestlig baggrund Gentofte har en fortsat udfordring med at få borgere med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse. Ser man bort fra flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet 8 der modtager offentlig forsørgelse, har Gentofte en overvægt af borgere med ikke-vestlig baggrund på en række ydelser dog primært kontanthjælp. Knap 24 pct. af alle aktivitetsparate borgere på kontanthjælp har således ikkevestlig baggrund. Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund 7,2 af arbejdsstyrken. Overvægten afspejler Jobcenter Gentoftes oplevelse af, at mange ledige med ikke-vestlig baggrund ofte har manglende skolebaggrund, samt læse- og stavevanskeligheder, der er en væsentlig forudsætning for at kunne opnå arbejdsmarkedstilknytning. Jobcenter Gentofte har siden 2010 iværksat en tværfaglig integrationsindsats for kommunens indvandrere og efterkommere, som følge af, at gruppen ofte er kendetegnet af forskellige komplekse problemstillinger, der kræver en indsats, der ligger uden for jobcentrets sædvanlige handlemuligheder. Indsatsen for flygtninge og indvandrere er nærmere beskrevet i kapitlet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Jobcenter Gentoftes indsats Jobcentret har gennem flere år opbygget et tæt samarbejde med relevante social- og sundhedsfaglige myndigheder og institutioner, både inden for og uden for kommunen, og erfaringerne herfra samt erfaringerne fra samarbejdet i rehabiliteringsteamet bliver inddraget i indsatsen for borgere med en flerhed af problemstillinger. Med udgangspunkt i, at borgeren selv skal tage ejerskab og være en aktiv medspiller, tilrettelægger jobcentret i samarbejde med borgeren en plan med mål og delmål for den progression, der skal ske for at borgeren kommer tættere på uddannelse eller job. Indsatsen iværksættes ofte som en koordineret parallelindsats i et samarbejde mellem jobcentret og de øvrige kommunale opgaveområder og institutioner for på en effektiv og helhedsorienteret måde at kunne håndtere de forskellige komplekse barrierer, der er for, at den ledige kan komme i job eller uddannelse. Gentofte arbejder således aktivt på at sikre, at den enkelte borger får indflydelse på egen indsats og tager medejerskab for vejen mod job eller uddannelse. Jobcentret har i 2016 eksempelvis deltaget i et projekt med fokus på at udvikle og afprøve indsatser for langvarige kontanthjælpsmodtagere (inkl. uddannelseshjælp) og borgere i ressourceforløb. Projektet blev iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og anvendte en empowerment-tilgang, der skulle sikre, at borgerne oplevede at de selv satte mål og delmål for en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de aktivt tog ansvar for at benytte sig af de tilbud, der kunne medvirke til at sikre progression. Erfaringerne og den udviklede metode fra projektet vil fremadrettet blive anvendt bredt i arbejdet med jobcentrets forskellige målgrupper. 8 Udviklingen og indsatsen for flygtninge og familiesammenførte på integrationsydelse bliver beskrevet nærmere i kapitlet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 13

15 Den virksomhedsrettede indsats For stort set alle målgrupper er den virksomhedsrettede indsats et centralt omdrejningspunkt i arbejdet med enten at få borgerne i ordinært arbejde eller flyttet tættere på arbejdsmarkedet. Jobcenter Gentofte lægger derfor vægt på, at både ledige borgere - samt borgere med andre problemer ud over ledighed - tidligt i forløbet får et virksomhedsrettet tilbud. For borgere med problemer ud over ledighed kan dette blandt andet foregå gennem Jobcenter Gentoftes virksomhedscenter, der er etableret i et samarbejde med Gentofte Kommunes Teknik og Miljø, hvor borgeren får mulighed for at afprøve egen formåen gennem udførelse af reelle arbejdsfunktioner under særligt tilpassede forhold. I nogle tilfælde varetages opgaven med at afklare til praktik og finde praktikpladserne af eksterne leverandører, der har specialiseret sig i at arbejde med særligt ressourcesvage målgrupper. Den virksomhedsrettede indsats er samtidig målrettet borgere, der har været på langvarig offentlig forsørgelse 9 med henblik på at øge deres arbejdsmarkedstilknytning. I Gentofte udgør modtagere af kontant- og uddannelseshjælp ca. 75 pct. af alle langtidsforsørgede borgere og består af aktivitetsparate borgere med flere komplekse problemstillinger. Som det fremgår af figur 1. er der i Gentofte en større andel af de langtidsforsørgede, der får et virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik eller løntilskud) sammenlignet med kommunerne i hovedstadsområdet. Knap 27 pct. af alle borgere med mindst 3 års offentlig forsørgelse bag sig, havde i første halvår 2016 fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder mod 23 pct. i Region Hovedstaden. Som en del af den virksomhedsrettede indsats har det i 2016 været et prioriteret område at styrke samarbejdet med vikarbureauerne. I den forbindelse har Jobcenter Gentofte deltaget i et pilotprojekt under Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked (STAR) - Hovedvej 2 Samarbejde med vikarbureauerne om at få ledige i job. Pilotprojektet har primært været målrettet dagpengemodtagere med øget risiko for langtidsledighed og Jobcenter Gentofte har haft gode erfaringer med at få ledige dagpengemodtagere ud i vikariater af kortere og længere varighed. Det etablerede samarbejde med vikarbureauerne vil fortsætte i 2017, med en forventning om, at indsatsen potentielt også kan udvides til at omfatte ledige blandt gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timerskravet (2016) vil jobcentret i 2017 skærpe den virksomhedsrettede indsats overfor de borgere, som potentielt risikerer at blive berørt af de nye regler, og har brug for at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Få timers arbejde om ugen - fx i en kortvarig ansættelse eller i et job med færre timer - kan forhindre at borgere i målgruppen risikerer at blive nedsat eller mister deres ydelse helt. Jobcentret vil derfor målrette indsatsen mod at opsøge småjobs i virksomhederne til kontanthjælpsmodtagere og med at understøtte de ledige til selv at finde dag-til-dag jobs eller ansættelser af kortere varighed. 9 Langvarigt forsørgede er borgere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år, som på målingstidspunktet har modtaget offentlig forsørgelse i mindst tre sammenhængende år. 14

16 Sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Med sygedagpengereformen fra 2014 blev der skabt et øget fokus på at få sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats herunder en delvis raskmelding af borgeren. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i indsatsen for at reducere antallet af sygemeldte og flere undersøgelser viser, at selv en mindre tilknytning til arbejdspladsen under sygdom har stor betydning for borgerens fremtidige muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I tråd med ovenstående vægter Jobcenter Gentofte derfor en tidlig opfølgning højt og er således blandt de kommuner i landet, der har den højeste andel sygedagpengemodtagere, som indenfor de første 1-2 måneder af sygedagpengeforløbet har fået mindst en samtale. Samtidig anvender Gentofte hyppigt delvise raskmeldinger som en effektiv måde til at fastholde sygemeldte borgere på deres arbejdsplads. I 2. kvartal 2016 havde Gentofte eksempelvis 20,3 pct. delvise raskmeldinger sammenlignet med 14,8 pct. for Østdanmark. Jobcenter Gentofte samarbejder ligeledes med Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering, om at koordinere de to afdelingers indsatser, for dermed at give borgere, der er sygemeldte, et kortere og mere sammenhængende rehabiliteringsforløb tilbage til et aktivt arbejdsliv. Til de kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, der som følge af psykiske helbredsproblemer har forskellige personlige barrierer for at starte i og efterfølgende fastholde job og uddannelse, har jobcentret have fokus på at tilbyde joborienterede mestringsforløb. Formålet med et joborienteret mestringsforløb er at forbedre borgerens evne til at mestre personlige og psykiske lidelser eller udfordringer og herigennem opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Et gennemgående tema for hele indsatsen målrettet denne gruppe af borgere er at få den enkelte inddraget i selv at pege på de løsninger, der vil bringe dem videre. Borgere, der af helbredsmæssige eller andre årsager ikke er i stand til at deltage i tilbud, vil få tilknyttet en mentor, der har til opgave at fastholde en tæt kontakt med borgeren for derigennem at følge op på, om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger. Endelig har jobcentret fokus på at ledige med psykiske eller fysiske handicap får stillet den hjælp og støtte til rådighed, der er nødvendigt for, at den handicappede kan bestride et ordinært arbejde. Dette gøres ikke mindst ved at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger i den opsøgende kontakt til virksomhederne og vil forsat være et vigtigt indsatsområde i

17 Unge Flere unge skal have en uddannelse Beskæftigelsesministerens udmelding Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intentioner om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, blev det uddannelsesmæssige fokus i beskæftigelsesindsatsen skærpet. Reformen afskaffede kontanthjælp for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og erstattede den med uddannelseshjælp, der er fastsat til et niveau lig SU-satsen. I Gentofte varetages indsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse af Ungecenter Gentofte, der blev etableret ved årsskiftet 2013/14, mens indsatsen for unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse fortsat er placeret i jobcentret. Siden ungecentrets etablering har der foregået et kontinuerligt udviklingsarbejde med at tilrettelægge en forebyggende og tværfaglig indsats med henblik på, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kommer i gang med og gennemfører en uddannelse. Denne indsats har givet positiv effekt idet antallet af unge på uddannelseshjælp i Gentofte har været faldende siden Udviklingen afspejler det forhold, at langt de fleste unge i Gentofte klarer sig godt og er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Gentofte i 2016 er således fortsat betydeligt lavere end landsgennemsnittet. Dog har Gentofte tilsvarende landets andre kommuner en fortsat udfordring med gruppen af aktivitetsparate unge. Det er unge med særlige udfordringer og komplekse problemstillinger, der bevirker, at de har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet samt påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Indsatsen overfor de unge vil i 2017 derfor blive videreført og tilpasset med særlig fokus på unge, der har udfordringer med læse-, stave- og regnefærdigheder og sårbare unge, der har behov for en parallel indsats, som tager højde for et samtidigt behandlingsbehov. Ifølge de seneste prognoser 10 er der fortsat udsigt til at beskæftigelsen frem til udgangen af 2017 vil udvikle sig i en positiv retning med risiko for, at der kan opstå mangel på faglært arbejdskraft inden for visse sektorer og brancheområder. Ungecenter Gentofte har i den forbindelse fokus på, at de unge 10 Nøgletal for arbejdsmarkedet, RAR Hovedstaden, september

18 uddannelsessøgende vejledes over mod uddannelser, hvor chancerne for praktikpladser og efterfølgende job er størst. Udvikling og særlige udfordringer Gentofte Kommune har det seneste år (august ) oplevet et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse på ca. 3. pct. Faldet dækker over, at antallet af unge dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere er nedbragt med hhv. 12 og 17 pct. Til gengæld har Gentofte oplevet en øget tilgang af unge flygtninge og familiesammenførte på integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet, hvilket er med til at mindske det samlede fald af unge på offentlig forsørgelse. Faldet i antal unge på uddannelseshjælp er ikke kun isoleret til det seneste års tid, men er en udvikling, der er pågået over længere tid. Siden januar 2014 og frem til august 2016 er der sket et samlet fald på ca. 30 pct. i antallet af unge på uddannelseshjælp. I overensstemmelse med Kontanthjælpsreformens intentioner peger udviklingen på, at det generelt er lykkedes at få unge i enten ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Som det fremgår af nedenstående figur 2 har Gentofte stort set siden starten af 2014 haft en større andel unge på uddannelseshjælp, der månedsvis er startet i ordinær uddannelse eller beskæftigelse sammenlignet med resten af landet og de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Gentofte kommune har i mange år haft en meget lav andel unge på offentlig forsørgelse. Af samtlige unge mellem år i befolkningen var 5,5 pct. af de unge i Gentofte i august 2016 på offentlig forsørgelse mod hhv. 9,0 pct. og 10,3 pct. for hele landet. Ser man på de enkelte ydelsesgrupper fremgår det samtidigt, at de aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp der udgør en af de største grupper af unge på offentlig forsørgelse i Gentofte udgør en forholdsvis lav andel af befolkningen (16-29 år) i Gentofte sammenlignet med resten af landet og klyngen. Som det fremgår af figur 3 på næste side udgør gruppen af aktivitetsparate 1,1 pct. af befolkningen mod 1,9 pct. for klyngen og hele landet. Set i forhold til alle kommuner i landet har Gentofte kommune den tredje laveste andel aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp af befolkningen 11. Den lave andel, som gruppen af aktivitetsparate udgør af befolkningen, betyder, at de relativt få unge på uddannelseshjælp, der vurderes som værende aktivitetsparate reelt også er unge, som har alvorlige udfordringer i form af psykiske og fysiske lidelser. Knap 30 pct. af de unge på uddannelseshjælp kan således 11 Kun Sorø og Egedal kommune har en lavere andel aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp end Gentofte. 17

19 betegnes som langtidsforsørgede personer, der har været på offentlig forsørgelse i en sammenhængende periode på minimum 3 år som følge af komplekse sociale og helbredsmæssige problemstillinger, der kræver en særlig håndholdt og helhedsorienteret indsats. Gentofte har samtidig en udfordring med at skulle håndtere et øget antal unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes først og fremmest en stigning i antallet af kvotefordelte flygtninge på integrationsydelse, der er omfattet af det 1-årige integrationsprogram 12 (integrationsborgere). I August 2016 var der 89 unge på integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet, hvilket er en stigning på ca. 50 pct. i forhold til august En stor andel af de flygtninge, som Gentofte har modtaget de seneste år, har været unge i alderen år hovedsageligt unge mænd. Mange af de unge er ufaglærte med ringe skolebaggrund fra hjemlandet herunder latinske analfabeter hvilket udgør en væsentlig barriere for at kunne starte på en ordinær uddannelse eller ordinært arbejde. Tidligere var indsatsen for unge integrationsborgere samlet i Ungecentret, mens indsatsen for integrationsborgere over 30 år har været håndteret i jobcentret. Denne tilrettelæggelse har fulgt intentionerne i Kontanthjælpsreformen, men det har vist sig, at der er langt flere fællestræk mellem integrationsborgere - uanset alder end mellem unge, hvoraf nogle er etnisk danske og andre er nytilkomne flygtninge. Den samlede integrationsindsats for integrationsborgere er således samlet i jobcentret, hvor der kan drages fordel af en samlet specialviden på området. Den uddannelses- og jobrettede indsats for de unge I Gentofte varetages indsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse af Ungecenter Gentofte, mens den jobrettede indsats foregår i jobcentret. Afhængig af den enkelte unges personlige, sociale og uddannelsesmæssige forudsætninger tilrettelægger ungecentret en individuel indsats, hvor målet er ordinær uddannelse på kort eller lang sigt samt ordinær beskæftigelse. 12 Med virkning fra 1. juli 2016 skal Integrationsprogrammet tilrettelægges med henblik på, at udlændinge kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Tidligere havde Integrationsprogrammet en varighed på 3 år. Opnår udlændingen ikke beskæftigelse inden for 1 år, skal programmet forlænges. Programmet skal forlænges, så længe udlændingen ikke har opnået selvforsørgelse via ordinært arbejde eller ordinær uddannelse og ikke har bestået en danskprøve. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år. 18

20 Jobparate unge på dagpenge- og kontanthjælp Kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen har betydet en hyppigere kontakt til de unge. Ganske få af de jobparate forsikrede ledige er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og derfor bliver de unge mødt med en intensiv og jobrettet indsats allerede meget tidligt i ledighedsforløbet. For de nyuddannede unge er der desuden mulighed for at tilbyde et virksomhedsrettet tilbud i form af en trainee-ordning 13 med henblik på at sikre, at de får erhvervserfaring. Udover at der i de sidste to år er registreret en større jobomsætning, som dermed også har givet bedre vilkår for at de unge har kunnet få fodfæste på arbejdsmarkedet, så har de fælles samtaler med a-kasserne i et vist omfang også bidraget til at sætte fælles retning for jobsøgningen. Langtidsledigheden for de jobparate unge er således faldet med 32 pct. 14 det seneste år (august ). Unge på uddannelseshjælp Det er Ungecentrets erfaring, at det ofte er tilfældigheder og manglende viden, der styrer de uddannelsesparate unges valg af uddannelse, og at mange ikke har gjort sig klart, hvilke krav, den valgte uddannelse stiller til de personlige og faglige kompetencer, hvilket øger risikoen for frafald på uddannelsen. Erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 indebærer samtidig, at man kun kan modtage SU på max. 5 påbegyndte ungdoms-/erhvervsuddannelser med mindre man får et uddannelsespålæg i kontanthjælpssystemet. Derfor er det af afgørende betydning, at de unge påbegynder en uddannelse, som de både er motiverede for og har evnerne til. Som følge af ovenstående problematikker er vejledningsindsatsen og de uddannelsesafklarende og forberedende tilbud omdrejningspunktet for indsatsen, suppleret med de sociale og sundhedsfaglige indsatser, der er behov for hos unge, der har særlige udfordringer. Samspillet med Ungdomsskolen, UU- Nord, Social & Handicap og Børn & Familie er af afgørende betydning for, at Ungecentret kan iværksætte en hurtig og koordineret indsats for de udsatte unge. Helt overordnet får alle unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse en visitation i Ungecentret indenfor en uge. Visitationen skal afdække, om der er behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats eller om den unge er parat til at gå i gang med en uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate - det vil sige unge, der allerede er afklaret omkring deres uddannelsesvalg - tilbydes nytteindsats indenfor få dage eller eventuelt et andet virksomhedsrettet tilbud. Det er Ungecentrets erfaring, at dette får rigtig mange til at vælge at gå i ordinært job indtil uddannelsesstart. Ud over Ungecentrets egne uddannelsesafklarende og uddannelsesforberedende tilbud, vil den enkelte unge blive tilbudt en individuel indsats afhængig af behov. Ungecentret vil fortsat tilbyde deltagelse i et brobygningsforløb på TEC, hvor den unge får snuset til en række erhvervsuddannelser, ligesom den unge kan afprøve et fag gennem en virksomhedspraktik på en arbejdsplads. For gruppen af ufaglærte over 25 år med erhvervserfaring bliver der givet tilbud om at få en realkompetencevurdering. Med erhvervsskolereformen har denne gruppe af unge siden august 2015 fået mulighed for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid som følge af deres erfaring fra arbejdsmarkedet eller andre uddannelser. Voksenlærlingeordningen vil desuden blive anvendt. 13 For dimittender på dagpenge er der mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Ordningen er forbeholdt ledige nyuddannede med en videregående uddannelse. Har man haft ordinært arbejde efter uddannelsen, kan praktikperioden højst bevilges for fire uger. 14 Man er langtidsledig, hvis man har modtaget enten a-dagpenge eller kontanthjælp i 80 % af tiden inden for det seneste år. 19