OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet i Aabenraa Kommune. Indledningsvist beskrives udviklingen i beskæftigelsen, hvorefter rapporten sætter fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Afslutningsvist indeholder rapporten en kort status for de fire ministermål. I nærværende rapport belyses følgende to udfordringer: Unge på uddannelseshjælp der skal påbegynde eller understøttes for at kunne påbegynde en uddannelse. Den nye sygedagpengemodel hvor en tidlig tværfaglig indsats for de sygemeldte er afgørende for at sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I rapporten sammenlignes Aabenraa med Syddanmark og en klynge af kommuner, der har samme rammevilkår som Aabenraa. Kommunerne i klyngerne varierer afhængigt af hvilke ydelsestyper man ser på. Kort om arbejdsmarkedet i Aabenraa Figur 1: Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl i Syddanmark, Jan jan ,2-1 -1,8-1,7-1 -0,7-1,2-2,5-0,9-0,7-1,3-7,2 0,5 0,2-1,8-0,5-1,5-1,1-0,8-1,5-2,5 Reduktion i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Aabenraa Kommune er faldet med 2,5 pct. det seneste år. Det svarer til at der i dag er ca. 500 lønmodtagere færre end for et år siden. Aabenraa har sammen med Langeland oplevet det største fald i regionen. Til sammenligning har Syddanmark oplevet et fald i beskæftigelsen på 1 pct. i samme periode. Fordelt på brancher er der relativt små forskydninger. Der er mindre stigninger i beskæftigelsen inden for brancherne bygge/anlæg og offentlig administration, mens der har været mindre fald i beskæftigelsen, indenfor bl.a. ejendomsservice, industri og finansiering. Reduktion i antallet af offentligt forsørgede Aabenraa har dog også oplevet en reduktion i antallet af personer på offentlig forsørgelse det seneste år. Her er antallet reduceret med ca. 9 pct., hvilket er en større reduktion end i klyngen. Når de enkelte ydelsesgrupper anskues, ses især en reduktion i antallet af dagpenge- og sygedagpengemodtagere samt borgere på førtidspension. Desuden er der et fald i antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i Aabenraa, hvilket er modsat udviklingen i klyngen generelt, hvor der ses en mindre stigning. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i Aabenraa og Syddanmark, feb Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Aabenraa Aabenraa Klynge Aabenraa Klynge Dagpenge ,7 3,1-28,3-22,4 Uddannelsesyddelse 142 0,4 0,3 Kth og udd.hjælp i alt ,7 4,0-1,7 1,3 - Kontanthjælp ,7 2,7 - Uddannelseshjælp 364 0,9 1,3 Sygedagpenge 714 1,9 2,1-20,7-11,7 For- og revalidering 85 0,2 0,2-3,4-12,4 Ledighedsydelse 119 0,3 0,4-65,0-14,0 Fleksjob ,0 1,8 11,2 9,2 Ressourceforløb 34 0,1 0,1 Førtidspension ,1 6,6-5,3-4,5 Forsørgede i alt ,3 18,8-9,3-5,3 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger 2

3 Svendborg Esbjerg/Fanø Langeland Aabenraa Varde Nordfyns Billund Vejle Faaborg-Midtfyn Ærø Kerteminde Kolding Nyborg Fredericia Vejen Assens Haderslev Sønderborg Middelfart Tønder Odense Syddanmark Unge på uddannelseshjælp 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen indebærer bl.a. at den uddannelsesrettede indsats styrkes for unge uden uddannelse, og at disse i stedet for at modtage kontanthjælp får uddannelseshjælp. Nedenfor sættes fokus på hvordan kontanthjælpsreformen er kommet i gang i Aabenraa i forhold til de unge på uddannelseshjælp. Fokusområder i forhold til unge på uddannelseshjælp: Visitationen af de unge. Udvikle og styrke den uddannelsesrettede indsats, f.eks. i forhold til brobygningsforløb. Gøre den store gruppe aktivitetsparate unge parate til at tage uddannelse bl.a. gennem en tværgående og koordineret indsats med brug af mentorer. Brug af virksomhedsrettede tilbud bl.a. til uddannelsesafklaring og til at lade de åbenlyst uddannelsesparate arbejde for uddannelseshjælpen. Udvikle indsats i et uddannelsesmiljø Mange aktivitetsparate unge i Aabenraa Figur 1: Uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori, feb % 80% 60% 40% 20% 0% Åbenlyst uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat I februar 2014 var ca. 585 unge på uddannelseshjælp i Aabenraa. Med kontanthjælpsreformen skal de ufaglærte unge visiteres i 3 kategorier: de åbenlyst uddannelsesparate der umiddelbart er i stand til at gå i uddannelse, de uddannelsesparate der er i stand til at gå i uddannelse inden for ét år, og de aktivitetsparate der har behov for en længerevarende indsats før de er i stand til at påbegynde en uddannelse. I Aabenraa er 65 pct. visiteret som aktivitetsparate det er den højeste andel i hele regionen. Det er således væsentligt, at Aabenraa har en plan for hvordan den store gruppe aktivitetsparate unge hjælpes tættere på at gå i gang med og gennemføre en uddannelse. En styrket uddannelsesrettet indsats Med kontanthjælpsreformen styrkes fokus på en indsats, der bringer de unge i uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate, skal arbejde for uddannelseshjælpen i f.eks. nytteindsatser eller virksomhedspraktikker indtil de starter i uddannelse. De uddannelsesparate unge skal rustes fagligt og socialt til at starte og gennemgøre en uddannelse, f.eks. gennem brobygningsforløb, læse-, stave- og regnekurser eller uddannelsesafklarende virksomhedspraktikker. De aktivitetsparate unge skal have håndteret psykiske og sociale barrierer og gøres klar til at tage en uddannelse. Det sker bl.a. gennem tværgående og koordinerede indsatser, tilknytning af mentorer og ved gennem virksomhedspraktikker at få erfaringer på rigtige arbejdspladser. Figur 2: Andel uddannelseshjælpsmodtagere, berørt af aktivering, jan.-feb Figur 2 viser, at Aabenraa i mindre grad giver aktive tilbud de uddannelsesparate set i forhold til hele Syddanmark. Det skal bemærkes, at Aabenraa i januar og februar kun har en meget lille gruppe unge der er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate (i alt 17 unge). De aktivitetsparate modtager flere tilbud, herunder også virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktikker, løntilskud og nytteindsatser) som mange jobcentre har gode erfaringer med. Aabenraa har i længere tid haft fokus på en helhedsorienteret og sammenhængende ungeindsats, bl.a. ved at samle UU, børne- og ungeforvaltning og jobcenter under samme tag. En anden måde at styrke ungeindsatsen og uddannelsesfokus i indsatsen er ved at lade indsats og opfølgning foregå i et uddannelsesmiljø som mange kommuner i øjeblikket arbejder med. 3

4 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger Den nye sygedagpengemodel Fra 1. juli 2014 indfases de første elementer af sygedagpengereformen i landets kommuner. Her er der særligt fokus på den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen omfatter en tidlig revurdering af den sygemeldtes sag senest fem måneder inde i den sygemeldtes forløb, hvor det vurderes om sagen kan forlænges i henhold til forlængelsesreglerne eller borgeren skal på jobafklaringsforløb. De centrale fokusområder for Aabenraa er opsummeret i den nedenstående boks. Baggrunden for fokusområderne uddybes i det følgende. Fokusområder i forhold til den nye sygedagpengemodel: Tidlig afklaring og screening i forhold til risikosager til tidlig tværgående indsats. Velorganiseret samarbejde på tværs i kommunen for at sikre tværgående indsatser. Indsatser med fokus på fastholdelse til arbejdsmarkedet fx delvise raskmeldinger og virksomhedspraktik. Fastholde og videreudvikle virksomhedssamarbejdet. Begrænset andel sager over fem måneder, men en væsentlig opgave Figur 4: Andel af sygedagpengemodtagere der fortsat er på ydelsen 0-39 uger efter forløbsstart (overlevelseskurve), Aabenraa, Kilde: jobindsats.dk der rækker ud over de fem måneder. Generelt set har Aabenraa det seneste år haft en væsentlig reduktion i antallet af sygedagpengemodtagere og har i dag en lavere andel af befolkningen på sygedagpenge end sammenlignelige kommuner. I 2013 var ca personer berørt af sygefravær i Aabenraa. Af disse afsluttes langt størstedelen af sygedagpengeforløbene inden fem måneder. Figur 4 viser, at blot 19 pct. af sygedagpengemodtagernes forløb rækker ud over fem måneder i Aabenraa. Dermed er det en mindre andel af de sygemeldte, der skal omfattes af den nye sygedagpengemodel. Jobcentret har dog en væsentlig opgave for jobcentret fra 1. juli, da et større antal sager kræver revurderinger. Seneste data 1 viser, at 241 sygemeldte i Aabenraa har en sag, Tværgående indsats med virksomhedsrettet sigte Det er centralt for den nye sygedagpengemodel, at der er fokus på en tidlig afklaring og screening i forhold til at identificere karakteristika hos sygemeldte, hvis sag potentielt kan udvikle sig til længere forløb. Her er det vigtigt at prioritere kontaktforløb og indsats for sager, der har længere sigte. Det er afgørende at igangsætte tidlig tværgående indsatser, der afspejler den sygemeldtes behov for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kortvarige sager bør i højere grad friholdes for kontakt medmindre sygemeldte selv ønsker dette. Af de 19 pct. tilbageværende sager efter fem måneder viser forventningen i forhold til landstal, at tre ud af fire sager vil være i overensstemmelse med forlængelsesreglerne og vil dermed blive forlænget. De resterende sager omfatter sygemeldte, der forventes visiteret til et jobafklaringsforløb. For jobafklaringsforløbet er det centralt, at jobcentret har etableret et samarbejde på tværs af kommunen for at sikre, at den sygemeldte har adgang til de tværgående individuelt tilpassede indsatser den enkelte har behov for. Jobcentret bør desuden have fokus en virksomhedsrettet indsats i jobafklaringsforløbet for at styrke den sygemeldtes fastholdelse til arbejdsmarkedet. I både Aabenraa og hele Syddanmark deltager ca. 23 pct. af de sygemeldte i delvise raskmeldinger, virksomhedspraktik eller løntilskud. 1 Side 16, Beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa, Beskæftigelsesregion Syddanmark, februar

5 Kort status for de nye Ministermål Fig. 5: Udvikling i antallet af unge dagpenge- og uddannelseshjælps-, kontanthjælpsmodtagere, feb. 13 feb. 14 Flere unge skal have en uddannelse. Udvikling i antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp Aabenraa har en større reduktion (ca. 26 pct.) i antallet af unge på dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp end klyngen og Syddanmark. Overordnet set har Aabenraa en lidt lavere andel unge på offentlig forsørgelse end regionen og klyngen. Fig. 6: Udvikling i tilgangen til førtidspension, apr. 13 apr. 14 (rullende år) Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år reduceret med ca. 79 pct. i Aabenraa, hvilket er mere end de generelle reduktioner der har været i både klyngen og Syddanmark. Aabenraa har samtidig en lavere andel i risikogrupperne langevarige sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Fig. 7: Udvikling i antallet af langtidsledige, dec. 12 dec. 13 Langtidsledige Det seneste år er antallet af langtidsledige i Aabenraa faldet med ca. 16 pct. Reduktionen er mindre end reduktionen i klyngen og Syddanmark generelt. Andelen af langtidsledige er højere i Aabenraa end i klyngen og Syddanmark generelt, hvor det især er langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der fylder mere i kommunen. Fig. 8: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder, jan.13 dec. 13 Virksomhedssamarbejdet Andelen af Aabenraas virksomheder, der samarbejder med et jobcenter om f.eks. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og fleksjob er større end i både klyngen og Syddanmark. 5