PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
|
|
- Olivia Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter 25. oktober 2017
2 EMNER Ny norm Økonomiske konsekvenser af ny norm Historien bag ny norm Tilpasning af foderkurver i farestalden Fodring og reproduktion Konklusioner 2..
3 NY NORM FOR PROTEIN OG AMINOSYRER - DIEGIVENDE SØER Fordøjeligt 2015-Norm 2016-Anbefaling 2017-Norm Protein pr. FEso 125 g 5 g 120 g 2 g 118 g Lysin pr. FEso 7,7 g 7,7 g 7,7 g Leucin pr. FEso 8,9 g 0,4 g 8,5 g 0,2 g 8,3 g Histidin pr. FEso 3,0 g 0,1 g 2,9 g 0,1 g 2,8 g Valin pr. FEso 5,85 g 0,45 g 5,4 g 0,1 g 5,3 g Methionin pr. FEso 2,46 g 2,46 g 0,06 g 2,4 g Met+cys pr. FEso 4,6 g 4,6 g 0,1 g 4,5 g 3..
4 EMNER Ny norm Økonomiske konsekvenser af ny norm Historien bag ny norm Tilpasning af foderkurver i farestalden Fodring og reproduktion Konklusioner 4..
5 ØKONOMI VED NY NORM Den nye norm medfører et fald i foderprisen Stort fald i forhold til normen fra 2015 Mindre fald i forhold til anbefalingen fra 2016 Besparelsen afhænger af råvarevalg Mindre besparelser ved brug af solsikke frem for soja Mindre besparelser ved brug af byg frem for hvede 5..
6 ØKONOMI UDEN BRUG AF FRIT VALIN - BLANDING MED 30 % BYG OG AFSK. SOJASKRÅ 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm Sojaskrå, % 18,2 15,3 14,6 Energi, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 Fordøjeligt lysin, g pr. FEso 7,7 7,7 7,7 Fordøjeligt protein, g pr. FEso 130,1 122,1 120,3 Pris pr. 100 FEso, kr. 179,82 176,24 175,29 Besparelse i forhold til 2015 Norm, kr. pr. 100 FEso - 3,58 4, Anvendte priser: 5-årspriser fra 1/ til 1/6-2017
7 ØKONOMI MED FRIT VALIN - BLANDING MED 30 % BYG OG AFSK. SOJASKRÅ 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm Sojaskrå, % 16,2 14,6 13,8 Energi, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 Fordøjeligt lysin, g pr. FEso 7,7 7,7 7,7 Fordøjeligt protein, g pr. FEso 124,9 120,5 118,3 Pris pr. 100 FEso, kr. 179,13 176,03 175,03 Besparelse i forhold til 2015 Norm, kr. pr. 100 FEso - 3,10 4, Anvendte priser: 5-årspriser fra 1/ til 1/6-2017
8 ØKONOMI MED FRIT VALIN - BLANDING MED 30 % BYG OG AFSK. SOJASKRÅ 2015 Norm 2016 Anbefaling 2017 Norm Sojaskrå, % 16,2 14,6 13,8 Energi, FEso pr. kg 1,07 1,07 1,07 Fordøjeligt lysin, g pr. FEso 7,7 7,7 7,7 Fordøjeligt protein, g pr. FEso 124,9 120,5 118,3 Pris pr. 100 FEso, kr. 179,13 176,03 175,03 Besparelse i forhold til 2015 Norm, kr. pr. 100 FEso - 3,10 4, Anvendte priser: 5-årspriser fra 1/ til 1/6-2017
9 2017 NORM MED BRUG AF FRIT VALIN - SPARER PROTEIN OG BELASTER SØERNE MINDRE Frit valin + Frit valin Fordøjeligt protein, g pr. FEso 120,3 118,3 Sparet fordøjeligt protein, g pr. FEso 2,0 Fordøjeligt valin, g pr. FEso 5,30 5,30 Fordøjeligt leucin, g pr. FEso 8,49 8,30 Fordøjeligt histidin, g pr. FEso 2,90 2,83 Pris, kr. pr. 100 FEso 175,29 175,03 Sparet, kr. pr. 100 FEso 0, Anvendte priser: 5-årspriser fra 1/ til 1/ dog 1/ til 1/ for valin
10 EMNER Ny norm Økonomiske konsekvenser af ny norm Historien bag ny norm Tilpasning af foderkurver i farestalden Fodring og reproduktion Konklusioner 10..
11 OPJUSTERING AF NORMEN I 2015 somælk Protein: 14 % AS: 17 % Alle essentielle aminosyrer fastholdt i samme forhold til lysin som tidligere Mest mulig og hurtigst mulig værdi på bundlinjen 11..
12 OPJUSTERING AF NORMEN I 2015 somælk Protein: 14 % AS: 17 % Alle essentielle aminosyrer fastholdt i samme forhold til lysin som tidligere Mest mulig og hurtigst mulig værdi på bundlinjen 12..
13 KAN VI OVERFORSYNE SØERNE MED AMINOSYRER? Svaret er: JA!!! Husk: Søer får intet ud af ekstra aminosyrer når andre aminosyrer i foderet er begrænsende Overskud skal forbrændes og udskilles Øget N-udskillelse i urin og gødning Protein- og energiudnyttelsen falder Overforsyning med protein og aminosyrer er dyrt!! Ikke kun økonomisk men også fysiologisk og miljømæssigt 13..
14 KAN VI REDUCERE PROTEININDHOLDET I DIEGIVNINGSFODERET?? Aminosyrer er opfyldt primært ved brug af sojaskrå Lys, Met, Thr og Trp er opfyldt ved brug af øget andel frie aminosyrer
15 FORMÅL MED DE SENESTE TO AFPRØVNINGER At finde ud af hvor langt vi kan gå ned i protein, uden: at tabe kuldtilvækst at øge søernes vægttab Normen for lysin, methionin, methionin + cystin, treonin og tryptofan blev overholdt ved tilsætning af frie aminosyrer Frit valin blev udeladt Tidligere ingen effekt af øget valin Økonomisk størst potentiale uden 15..
16 PRODUKTIONSRESULTATER - CA. 85 SØER PR. GRUPPE Fordøjelig protein varierede fra g pr. FEso Ingen effekt på søernes vægttab ~ 16 kg søernes rygspæktab ~ 4 mm kuldets tilvækst ~ 3,1 kg pr. dag 16..
17 PROTEIN I MÆLKEN Protein, % 5,5 5,0 a P = 0,005 ab b b b b 4,5 4,0 3, g fordøjeligt protein pr. FEso 17..
18 PROTEIN I MÆLKEN Protein, % 5,5 5,0 a P = 0,005 ab b b b b 4,5 4,0 3, g fordøjeligt protein pr. FEso 18..
19 KAN VI REDUCERE PROTEININDHOLDET I DIEGIVNINGSFODERET? (Ja) Vi fandt ikke et knækpunkt et godt bud var 120 g fordøjeligt protein
20 AFPRØVNINGEN BLEV GENTAGET Samme forsøgsdesign, 6 grupper Fordøjeligt protein fra g pr. FEso Ca. 90 søer pr. gruppe, kuldssøer 20..
21 GENNEMSNITLIG DAGLIG KULDTILVÆKST Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 Knækpunkt og plateau: 115 g fordøjeligt protein pr. FEso 1. kuldssøer: 3,0 kg pr. dag kuldssøer: 3,3 kg pr. dag 2, , Fordøjeligt protein, g pr. FEso
22 FRAVÆNNINGSVÆGT PR. GRIS Fravænningsvægt pr. gris, kg 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 Knækpunkt og plateau: 115 g fordøjeligt protein pr. FEso 1. kuldssøer: 7,1 kg kuldssøer: 7,7 kg 5, Fordøjeligt protein, g pr. FEso
23 GRISE UNDER 5 KG PR. KULD V. FRAVÆNNING Andel grise under 5 kg,% 14 a b b b b b Fordøjelig protein pr. FEso 23..
24 KULD FLOKBEHANDLET FOR DIARRÉ Diarrefrekvens, % Fordøjelig protein pr. FEso 24..
25 SØERNES DAGLIGE VÆGTTAB Vægtændring, kg pr. dag -0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6 Knækpunkt og plateau: 94 g fordøjeligt protein pr. FEso kuldssøer: -0,27 kg pr. dag Fra dag 3-26 Gruppe 1: ~11 kg Gruppe 2-6: ~ 6 kg -0, Fordøjeligt protein, g pr. FEso
26 REPRODUKTIONSRESULTATER - EFTERFØLGENDE KULD (FOR DE FØRSTE 30 HOLD ~ 80 SØER PR. GRUPPE) Ingen effekt på: Dage fra fravænning til løbning Faringsprocent Totalfødte grise pr. kuld 26..
27 KAN VI REDUCERE PROTEININDHOLDET I DIEGIVNINGSFODERET? JA!!.Men hvorfor til 118 g fordøjeligt protein og ikke 115?
28 NY NORM FOR PROTEIN OG AMINOSYRER - DIEGIVENDE SØER Fordøjeligt 2015-Norm 2016-Anbefaling 2017-Norm Protein pr. FEso 125 g 120 g g Lysin pr. FEso 7,7 g 7,7 g 7,4 7,7 g Leucin pr. FEso 8,9 g 8,5 g 8,3 g (108 %) Histidin pr. FEso 3,0 g 2,9 g 2,8 g (36,4 %) Valin pr. FEso 5,85 g 5,4 g 5,3 g (69 %) Methionin pr. FEso 2,46 g 2,46 g 2,4 g (31 %) Met+cys pr. FEso 4,6 g 4,6 g 4,5 g (58 %) 28..
29 NY NORM FOR PROTEIN OG AMINOSYRER - DIEGIVENDE SØER Fordøjeligt 2015-Norm 2016-Anbefaling 2017-Norm Protein pr. FEso 125 g 120 g 118 g Lysin pr. FEso 7,7 g 7,7 g 7,7 g Leucin pr. FEso 8,9 g 8,5 g 8,3 g (108 %) Histidin pr. FEso 3,0 g 2,9 g 2,8 g (36,4 %) Valin pr. FEso 5,85 g 5,4 g 5,3 g (69 %) Methionin pr. FEso 2,46 g 2,46 g 2,4 g (31 %) Met+cys pr. FEso 4,6 g 4,6 g 4,5 g (58 %) 29..
30 BAGGRUND FOR ÆNDRING - METHIONIN OG METHIONIN + CYSTIN Et kig i litteraturen indikerer, at normen er for høj NRC den amerikanske bibel Methionin:lysin 26 % Mælkens indhold Methionin:lysin % Lavt optag af met+cys i yveret (Krogh et al. 2017) Lav udnyttelse af methionin til mælkeproduktion (Strathe et al. upubliceret) Methionin:Lysin 32 % 31 % Met+ cys:lysin 60 % 58 % 30..
31 BAGGRUND FOR ÆNDRING - METHIONIN OG METHIONIN + CYSTIN Et kig i litteraturen indikerer, at normen er for høj NRC den amerikanske bibel Methionin:lysin 26 % Mælkens indhold Methionin:lysin % Lavt optag af met+cys i yveret (Krogh et al. 2017) Lav udnyttelse af methionin til mælkeproduktion (Strathe et al. upubliceret) 31..
32 EMNER Ny norm Økonomiske konsekvenser af ny norm Historien bag ny norm Tilpasning af foderkurver i farestalden Fodring og reproduktion Konklusioner 32..
33 NORMER KAN IKKE STÅ ALENE Normer 33..
34 NORMER KAN IKKE STÅ ALENE Normer 34..
35 HVAD SKAL FODERSTYRKEN TAGE HØJDE FOR? Soens vægttab i, kg b a a b a b c a b c 35..
36 HVAD SKAL FODERSTYRKEN TAGE HØJDE FOR? Rygspæktab, mm 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 a b a b a b c a a b 36..
37 HVAD SKAL FODERSTYRKEN TAGE HØJDE FOR? Rygspæktab, mm 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 a b a b a b c a a b 37..
38 KAN MAN FODRE SIG TIL HØJERE KULDTILVÆKST? Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 a b a b 38..
39 KAN MAN FODRE SIG TIL HØJERE KULDTILVÆKST? Kuldtilvækst, kg pr. dag 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 a b a b 39..
40 FODERKURVEN SKAL TILPASSES - BESÆTNINGEN OG DEN INDIVIDUELLE SO Optimalt skal foderkurven tage højde for Besætningens gennemsnitlige ydelse Korrektion ved den enkelte so Antal grise i kuldet Kuldtilvækst At håndtere dette i praksis er vanskeligt Forslag baseret på tre kurver og tre korrektionsniveauer Det er vigtigt at have den efterfølgende reproduktion in mente 40..
41 FODERKURVEN SKAL TILPASSES - BESÆTNINGEN OG DEN INDIVIDUELLE SO Optimalt skal foderkurven tage højde for Besætningens gennemsnitlige ydelse Korrektion ved den enkelte so Antal grise i kuldet Kuldtilvækst At håndtere dette i praksis er vanskeligt Forslag baseret på tre kurver og tre korrektionsniveauer Det er vigtigt at have den efterfølgende reproduktion in mente 41..
42 FEso pr. dag FODERKURVE TILPASSET KULDTILVÆKST 2,6 KG KULDTILVÆKST PR. DIEGIVNINGSDAG 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Diegivningsdage
43 FEso pr. dag FODERKURVE TILPASSET KULDTILVÆKST 2,9 KG KULDTILVÆKST PR. DIEGIVNINGSDAG 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Diegivningsdage
44 FEso pr. dag FODERKURVE TILPASSET KULDTILVÆKST 3,2 KG KULDTILVÆKST PR. DIEGIVNINGSDAG 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Diegivningsdage
45 EMNER Ny norm Økonomiske konsekvenser af ny norm Historien bag ny norm Tilpasning af foderkurver i farestalden Fodring og reproduktion Konklusioner 45..
46 SOEN MAGTER STORE UDFORDRINGER MEN Flere forsøg viser, at søer gerne taber sig meget Soen ofrer sig gerne for at producere masser af mælk Så slipper I for at give mælkeerstatning Hvis vægttabet når en vis størrelse, er der risiko for Længere tid fra fravænning til løbning Lavere kuldstørrelse i næste kuld Lavere faringsprocent? 46..
47 DET ER IKKE LIGE MEGET, HVAD SOEN TABER Et kig i litteraturen og på SEGES-afprøvninger viser Vægttab i form af rygspæk når næppe de helt kritiske niveauer (2-4 mm er ok) Overdreven mobilisering af soens proteinpuljer er kritisk for næste cyklus (>8-10 % er kritisk) De nye normer sikrer sammen med fornuftige foderkurver, at søerne ikke slides op Æder søerne for lidt bør årsagen findes (fejl 40? mavesår? dårligt foder?) 47..
48 EMNER Ny norm Økonomiske konsekvenser af ny norm Historien bag ny norm Tilpasning af foderkurver i farestalden Fodring og reproduktion Konklusioner 48..
49 KONKLUSIONER Implementer den nye norm nu Opfyld alle essentielle aminosyrer og hold protein så lavt som muligt Opnå bedre udnyttelse af foderet til mælkeproduktion Brug de rigtige foderkurver Besætningens niveau og det individuelle behov hos soen Vej > 20 kuld for at kende dit standpunkt Ved problemer med reproduktion så husk fokus på fodring i diegivningsperioden 49..
FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart
FODRING AF SUPERSOEN Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart INDHOLD Foderkurver til diegivende søer Fodring og efterfølgende reproduktion
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereIMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereRESPONS AF LYSIN TIL DIEGIVENDE SØER VED KONSTANT PROTEINNIVEAU
Støttet af: RESPONS AF LYSIN TIL DIEGIVENDE SØER VED KONSTANT PROTEINNIVEAU MEDDELELSE NR. 1151 På baggrund af nærværende afprøvning er normer for aminosyrer og protein til diegivende søer verificeret,
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereBAGGRUND FOR REVISION AF NORMER FOR AMINOSYRER OG PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER
BAGGRUND FOR REVISION AF NORMER FOR AMINOSYRER OG PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1738 Normen for lysin til diegivende søer er fastholdt, mens normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereNYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet
Læs mereEFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB
EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB MEDDELELSE NR. 1118 En højere foderstyrke i diegivningsperioden begrænsede søernes vægttab yderst effektivt, mens effekten på den
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereNY AMINOSYREPROFIL TIL DIEGIVENDE SØER REDUCERER BEHOVET FOR PROTEIN
Støttet af: NY AMINOSYREPROFIL TIL DIEGIVENDE SØER REDUCERER BEHOVET FOR PROTEIN MEDDELELSE NR. 1122 Afprøvningen viste, at det var muligt at reducere foderets indhold af fordøjeligt protein uden at reducere
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereEKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE
EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs merePROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN
PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN MEDDELELSE NR. 1114 En reduceret protein- og lysinforsyning til soen fra indsættelse i farestalden til tre dage efter faring påvirker ikke
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereÆNDRING AF AMINOSYREPROFIL SPARER PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER
ÆNDRING AF AMINOSYREPROFIL SPARER PROTEIN TIL DIEGIVENDE SØER MEDDELELSE NR. 0 Øget brug af frie aminosyrer til overholdelse af gældende norm for lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan muliggør
Læs mereMERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN
Støttet af: MERE PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER ØGER KULDTILVÆKSTEN MEDDELELSE NR. 1098 Ved at øge diegivningsfoderets indhold af aminosyrer og protein opnås en højere daglig kuldtilvækst og
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereTO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereLÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?
LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT? VSP største demoprojekt Svinerådgiver Gitte Hansen, Gefion gh@gefion.dk HVOR DER ER VILJE ER DER VEJ Motivation for forandring skaber resultater
Læs mereINGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING
Nr. 1173 Udgivet 23. august 2019 INGEN EFFEKT AF FEDTINDHOLD I DIEGIVNINGSFODER PÅ KULDTILVÆKST OG SOENS MOBILISERING Thomas Sønderby Bruun a, Julie Krogsdahl Bache a a SEGES Svineproduktion, Den Rullende
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mere