Ansøgning om tilladelse til udvidelse af tilladelsesmængden i det eksisterende aktive fællesområde 538-AA Grønsund

Transkript

1 Skovbakken Nibe Telefon: Mobil: Ansøgning om tilladelse til udvidelse af tilladelsesmængden i det eksisterende aktive fællesområde 538-AA Grønsund Indhold 1. Oplysninger om ansøger Redegørelse for ansøgningens formål Dokumentation for indberetning til GEUS, jf. 6, stk Dokumentation for indberetning til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. 6, stk Det ansøgte indvindingsområde Råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Angivelse af den mængde råstoffer, der ansøges om tilladelse til at indvinde Angivelse af indvindingsmetoder og den maksimale indvindingsdybde Redegørelse for baggrunden for den ansøgte afgrænsning af indvindingsområdet Miljøundersøgelser og -vurdering i henhold til BEK. Bilag Beskrivelse af afværgeforanstaltninger Oplysninger om markedsforhold mm af 8

2 Ole Askehave A/S Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Nibe, den 19. maj 2017 Vedr.: Ansøgning om tilladelse til udvidelse af tilladelsesmængden i det eksisterende aktive fællesområde 538-AA Grønsund. Efter at have gennemført geoteknisk og miljømæssig efterforskning i fællesområde 538-AA Grønsund i henhold til den til SVANA anmeldte efterforskning 18. oktober 2016, (J.nr.: NST ), ansøger DC Råstoffer A/S hermed om tilladelse til indvinding af råstoffer i området. Ansøgningen er udarbejdet i henhold til gældende BEK nr. 949 af 27/06/2016 Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen, Kapitel 3 Ansøgning om indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen 8 stk. 3 nr Oplysninger om ansøger På vegne af DC Råstoffer A/S Englandsvej Nykøbing F CVR nr.: ansøges hermed om tilladelse til at udvide tilladelsesmængden i ovennævnte område. 2. Redegørelse for ansøgningens formål Formålet med ansøgningen er at få tilladelse til at indvinde restmængden af tilgængelige råstofressourcer af sand, grus og ral i 538-AA Grønsund. 3. Dokumentation for indberetning til GEUS, jf. 6, stk. 1. Dokumentation for indberetning til GEUS fremgår af bilag 1 4. Dokumentation for indberetning til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. 6, stk. 3. Dokumentation for indberetning til Vikingeskibsmuseet fremgår af bilag 2. 2 af 8

3 Ole Askehave A/S 5. Det ansøgte indvindingsområde Området, der ønskes indvundet i, er det eksisterende fællesområde 538-AA Grønsund. Figur 5-1. Oversigtskort over Fællesområde 538-AA Grønsund og påvirkningszone beliggende i Grønsund mellem Bogø og Falster. På kortet er der desuden angivet klappladser samt Natura 2000-områder. Arealet af fællesområde 538-AA Grønsund udgør 1,8 km 2. Koordinaterne fremgår af nedenstående tabel 2-1: 3 af 8

4 Ole Askehave A/S 6. Råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning Råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning er nærmere beskrevet i Bilag 3 Efterforskningsrapport vedr. råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund. Den detaljerede geofysiske kortlægning af undersøgelsesområdet viser en postglacial (aflejret efter istiden) sand-grus ressource i et sandlegeme midt i sundet. Ressourcen er et dynamisk sandlegeme bestående primært af velsorteret mellemkornet sand med en gruset fraktil og finsands fraktil med megastrømribbestrukturer på havbunden I fællesområdet er der en substrattype 1b bund i det nordøstlige hjørne med megastrømribber, og en indvindingspåvirket bund i den sydlige del, som består af sand, ler/tørv og skyllebanker af sten med stiksugehuller (1-3 m). Ressourcen forekommer primært i den nordlige til østlige del af fællesområdet med en gennemsnitlig tykkelse på 3 m. Ressourcens tykkelse er tolket meget konservativt, da opløsningen af de seismiske data til tider ikke kunne vise bunden af ressourcen, og ifølge en tidligere sparker-seismisk undersøgelse kan der stedvist være op til 6 m ressource (Fredningsstyrelsen, 1977). Den samlede ressourcemængde i fællesområdet 538-AA Grønsund er vurderet til ca. 3,0 mio. m 3 sand og grus indenfor fællesområdet. Den del af den anslåede ressourcemængde, som vurderes at være tilgængelig for indvinding i fællesområdet, fremgår af tabel 6.3 i Bilag 3 Efterforskningsrapport vedr. råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund. Den omfatter den del af ressourcen/nettoarealet, hvor tykkelsen er over 1 m. Den tilgængelige ressource vurderes på denne baggrund til ca. 1,7 mio. m 3 i fællesområdet. Derudover er sandtilførslen til Grønsund taget i betragtning. Der er således vurderet en samlet mængde, der kan indvindes over den 10-årige indvindingsperiode på potentielt op til 2,3 mio. m Angivelse af den mængde råstoffer, der ansøges om tilladelse til at indvinde. Der ansøges efter råstoflovens 20, stk. 2, nr. 2 om tilladelse til at indvinde 2,3 mio. m 3 over en 10- årig periode med en årlig indvinding på max m 3, hvoraf max m 3 må indvindes som fyldsand, jf. tabel 6-3. Området, der er et fællesområde, hvor alle registrerede indvindingsfirmaer kan få tilladelse til at indvinde i, har været brugt til indvinding i årtier med en gennemsnitlig indvinding på m 3 pr år i perioden , hvor registrering af indvindingsmængder har fundet sted. 8. Angivelse af indvindingsmetoder og den maksimale indvindingsdybde. Der anvendes stiksugning og slæbesugning ned til en indvindingsdybde på max. 20 m. 4 af 8

5 Ole Askehave A/S 9. Redegørelse for baggrunden for den ansøgte afgrænsning af indvindingsområdet. Indvindingen sker i det eksisterende fællesområde 538-AA Grønsund. Konsekvensen af ikke at imødekomme ansøgningen vil være, at området lukkes i 2017, og at det behov der er i regionen for råmaterialer, skal hentes fra et hidtil uberørt område på havbunden eller importeres fra områder langt udenfor regionen. Den ansøgte mængde er vurderet til at kunne dække behovet for råmaterialer fra området. Der findes ingen landbaserede alternativer til den eksisterende indvinding i området. 10. Miljøundersøgelser og -vurdering i henhold til BEK. Bilag 3. Miljøundersøgelser og miljøvurdering fremgår af vedhæftede Bilag 3 Efterforskningsrapport vedr. råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund. Følgende er efterforskningsrapportens kap. 21 Samlet vurdering: Den overordnede konklusion for VVM-vurderingen er, at der ikke vil forekomme væsentlige negative påvirkninger som følge af indvinding af den spekulative indvindingsmængde på totalt op til 2,3 mio. m 3 i Fællesområde 538-AA Grønsund over en 10-årig periode (se vurderingsscenariet afsnit ), hverken alene eller kumulativt i forhold til sedimentspild fra andre projekter i området i perioden. Påvirkningerne vil være kortvarige til midlertidige og reversible, fortrinsvis pga. den store sandtransport gennem Grønsund, som løbende genopretter sandsubstrattypen og genopfylder sugehuller. Der har desuden været sandindvinding i området hvert år i årtier, hvilket medfører, at nærværende råstofindvinding ikke medfører en væsentlig merpåvirkning af området. Miljøpåvirkningerne er alle vurderet til ubetydeligt negative med undtagelse af vurderingen for havbund og dybdeforhold, hvor indvindingen vurderes at have en mindre negativ påvirkning. Nedenstående Tabel 21-1 giver et samlet overblik over de potentielle påvirkninger på de vurderede miljøaspekter. Der er redegjort for, hvilke miljøaspekter der er vurderet potentielt væsentlige, og hvilke der ikke er inkluderet i nærværende VVM-redegørelse i Kapitel 5. Tabel Vurderingsoversigt. Vigtigheden kan være: ubetydelig, lokal, regional, national eller international. Påvirkningsgraden kan være: lav, middel eller høj. Kortvarig (0-1 år), mellemlang (1-4 år), lang (4-7 år) eller permanent (>7 år). Det er angivet om indvindingsaktiviteten er reversibel eller ej. Slutteligt giver tabellen en samlet vurdering af den betydning som indvindingsaktiviteten har på de vurderede miljøaspekter ud fra den anvendte vurderingsmetode (se afsnit 4.1) og vurderingsscenarie (se afsnit 4.2). Element Vigtighed Grad Varighed Reversibilitet Overordnet betydning Hydrografi og bathymetrdenent Lokal Mid- Perma- Ja Mindre negativ påvirkning Havbund og sedimentforholdel Lokal Mid- Kortvarig Ja Mindre negativ påvirkning Marin flora Lokal Lav Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Marin fauna Lokal Lav Mellemlang Ja Ubetydelig negativ påvirkning Fisk og fiskeri Lokal Lav Kortvarig Ubetydelig negativ påvirkning Fugle Lokal Middel Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Havpattedyr Regional Lav Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Vandkvalitet Lokal Lav Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Marinarkæologi Lokal Lav Kortvarig Nej Ubetydelig negativ påvirkning Rekreative interesser Ubetydelig Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning Sejladsforhold Lokalt Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning Øvrige erhvervsinteresser Ubetydelig Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning Kumulative effekter Regional Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning 5 af 8

6 Ole Askehave A/S 11. Beskrivelse af afværgeforanstaltninger. Området, der er et fællesområde, hvor alle registrerede indvindingsfirmaer kan få tilladelse til at indvinde i, har været brugt til indvinding i årtier med en gennemsnitlig indvinding på m 3 pr år i perioden , hvor registrering af indvindingsmængder har fundet sted. Denne aktivitet har jf. kap. 23 Afværgeforanstaltninger i bilag 3 Efterforskningsrapport vedr. råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund ikke givet anledning til afværgeforanstaltninger, hvorfor dette ikke påregnes at skulle finde sted som følge af en fortsættelse af aktiviteten. 12. Oplysninger om markedsforhold mm. Den ansøgte mængde er vurderet til at kunne dække behovet for råmaterialer fra området. Der findes ingen landbaserede alternativer til den eksisterende indvinding i området. Konsekvensen af ikke at imødekomme ansøgningen vil være, at området lukkes i 2017, og at det behov der er i regionen for råmaterialer skal hentes fra et hidtil uberørt område på havbunden eller importeres fra områder langt udenfor regionen. Venlig hilsen f/ DC Råstoffer A/S Ole Askehave Ole Askehave A/S Konsulentfirma Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Dokumentation for indberetning til GEUS Dokumentation for indberetning til Slots- og Kulturstyrelsen Efterforskningsrapport vedr. råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund, Orbicon maj af 8

7 Ole Askehave A/S Bilag 1 Dokumentation for indberetning til GEUS 7 af 8

8 Ole Askehave A/S Bilag 2 Dokumentation for indberetning til Slots- og Kulturstyrelsen 8 af 8

9 DC Råstoffer Råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund VVM-REDEGØRELSE

10 DC Råstoffer Råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund VVM-REDEGØRELSE Rekvirent Rådgiver DC Råstoffer Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring JANN Jan F. Nicolaisen Revisionsnr. Version 2 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet

11 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ BAGGRUND OG PROJEKTBESKRIVELSE Indledning Områdebeskrivelse Områdeafgrænsning Råstofindvindingen ALTERNATIVER alternativ METODE OG LÆSEVEJLEDNING Vurderingsmetode Vurderingsscenarie MILJØASPEKTER OG AFGRÆNSNING Miljøaspekter og afgrænsning Potentielle påvirkninger EFTERFORSKNING OG BIOLOGISKE UNDERSØGELSER Geofysiske undersøgelser (Fase IA+IB) Metode Dybdemåling Sidescan-sonar kortlægning Seismisk kortlægning Visuel verifikation Fotopedo og paravanedykning Resultater Dybdeforhold Substratforhold Kornstørrelsesfordeling og lagserie Ressource tykkelse og udbredelse Andre observationer Samlet råstofvurdering Biologiske undersøgelser (Fase IIA)... 44

12 6.2.1 Metode Bundsamfund (naturtypekort) Naturtyper Andre observationer Tidligere undersøgelser i området Sammenligning af ålegræsudbredelse i 2008 og Samlet vurdering af de biologiske værdier i området HYDROGRAFI OG BATHYMETRI Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger HAVBUND OG SEDIMENTFORHOLD Metode Eksisterende forhold Sedimentsammensætning Miljøpåvirkninger BUNDFLORA OG -FAUNA Metode Eksisterende forhold Bundsamfund (Naturtypekort) Bundflora Bundfauna Samlet vurdering af områdets biologiske værdier Miljøpåvirkninger Areal inddragelse/havbundsændring Ændring i dybdeforhold Dannelse af sugehuller med/uden periodisk iltsvind Sedimentspild FISK OG FISKERI Metode Eksisterende forhold Fisk... 72

13 Fiskeri Miljøpåvirkninger Fisk Fiskeri FUGLE Metode Eksisterende forhold Rastende fugle Ynglende fugle Trækfugle Miljøpåvirkninger Rastende fugle Ynglende fugle Trækkende fugle HAVPATTEDYR Metode Eksisterende forhold Marsvin Sæler Miljøpåvirkninger Marsvin Sæler VANDOMRÅDEPLANER OG VANDKVALITET Metode Eksisterende forhold Grønsund Vandområdeplaner Miljøpåvirkninger KYSTMORFOLOGI Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger

14 15. MARINARKÆOLOGI Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger REKREATIVE INTERESSER Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger SEJLADSFORHOLD Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger KABLER OG AMMUNITION Metode Eksisterende forhold Kabler Ammunition Miljøvurdering Kabler Ammunition ØVRIGE ERHVERVSINTERESSER Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger KUMULATIVE EFFEKTER Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger SAMLET VURDERING NATURA 2000 VÆSENTLIGHEDSVURDERING Baggrund og lovgrundlag

15 22.2. Natura 2000-områderne Vurdering af påvirkninger Potentielle påvirkninger Habitatområde nr Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund Naturtyper Arter Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord Bilag IV-arter Samlet vurdering AFVÆRGEFORANSTALTNINGER TEKNISKE MANGLER OG MANGLENDE VIDEN REFERENCER

16 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Undersøgelsesprogram 2. Bilag 2 Dybdekort 3. Bilag 3 Ressourcetykkelser (tilgængelig ressource) 4. Bilag 4 Sidescan-mosaik 5. Bilag 5 Substrattypekort 6. Bilag 6 Naturtypekort 7. Bilag 7 Logbog fra visuelle verifikationer 8. Bilag 8 Logbog for paravanetræk 8 / 128

17 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Formål og baggrund Fællesområdet 538-AA Grønsund (Figur 2-1) er opstået i forbindelse med konvertering af overgangsområdet 538-A Grønsund. Den nuværende tilladelse erstatter konverteringstilladelsen, der ville udløbe i 2016 og gælder fra den 1. december 2015 og indtil den maksimale tilladte indvindingsmængde på m 3 er indvundet, dog senest til den 1. december Tilladelsesmængden er imidlertid ved at være indvundet, hvorfor DC Råstoffer A/S ansøger om en udvidelse af indvindingsmængden i fællesområdet. Nærværende VVM-redegørelse redegør derfor for de miljømæssige påvirkninger af indvinding af 2,3 mio. m 3 ressource (den spekulative indvindingsmængde) i fælleområdet over en 10-årig periode og en maksimal årlig indvinding på op til m 3, herefter kaldet indvindingen/råstofindvindingen. De 2,3 mio. m 3 benævnes indvindingsmængden i det følgende. Adskillige indvindingsfirmaer, herunder DC Råstoffer A/S, har indvundet råstoffer i Fællesområde 538-AA Grønsund. Virksomheden har søpladser for oparbejdning af råstoffer fra havet i Nakskov, på Masnedø og i Kalundborg. Fællesområdet ligger geografisk særdeles godt placeret i forhold til søpladserne i Nakskov og på Masnedø, det er derfor vigtigt for firmaet, at sikre dette områdes eksistens. På vegne af DC Råstoffer A/S har Orbicon på denne baggrund kortlagt fællesområdet geofysisk og udført biologiske undersøgelser i november 2016 og februar 2017, som danner grundlag for en vurdering af den tilgængelige restmængde af egnede råstoffer i fællesområdet og for vurderingen af den påtænkte indvindings miljømæssige konsekvenser i nærværende VVM-redegørelse. Geofysiske kortlægning og Råstofforekomst Den geofysiske kortlægning i fællesområdet og påvirkningszonen på 500 m omkring fællesområdet viser, at der findes følgende substrattyper i området: Substrattype 1a (blødbund), 1b (sandbund), 1c (lerbund med tørv), substrattype 2 (sandbund med få store sten, der dækker mindre end 10% af havbunden) og substrattype 3 (sandbund med store sten, der dækker 10-25% af havbunden). Herudover blev der kortlagt havbund med ålegræsvegetation og indvindingspåvirket havbund. De arealmæssigt dominerende substrattyper i fællesområdet er substrattype 1b (59%), substrattype 1a (14%) og indvindingspåvirket havbund (19%). Råstofforekomsten (ressourcen) består af sand og grus og forekommer primært i den nordlige til østlige del af fællesområdet med en gennemsnitlig ressourcetykkelse på 3 m og stedvist op til 6 m. Den geofysiske kortlægning viser, at den anslåede, tilgængelige restmængde af egnede råstoffer i fællesområdet er ca. 1,7 mio. m 3, og at der potentielt forekommer en spekulativ indvindingsmængde på 2,3 mio. m 3, når den tilgængelige ressource tillægges sandtilførselen til Grønsund over den 10-årige indvindings- 9 / 128

18 periode. VVM-vurderingen er foretaget på baggrund af den spekulative indvindingsmængde, som medfører en tømning af fællesområdet, med en efterladt sandmængde på ca. 1 m. VVM-vurderingen Den overordnede konklusion for VVM-redegørelsen er, at der ikke vil forekomme væsentlige negative miljømæssige påvirkninger som følge af den spekulative indvindingsmængde i fællesområde 538-AA, hverken alene eller kumulativt i forhold til andre projekter i området, ligeledes viser miljøundersøgelserne at råstofindvindingen ikke har en negativ påvirkning på ålegræsbælterne i påvirkningszonen. Kyst, havbund, dybde og strømforhold Kysten langs fællesområdets påvirkningszone er generelt stabil eller bygger ud og indvindingen vil ikke medføre øget erosion eller tilbagetrækning af kysten. Indvindingen vil medføre en ændring af havbunden fortrinsvis i den nordlige halvdel af fællesområdet, hvor ressourcen forekommer. Stiksugning skaber lokale huller i havbunden på 1-3 m dybde og kan blotlægge ler/tørvebund og skabe spredte skyllebanker. Der er en kraftig strøm og stor sandtransport igennem Grønsund (estimeret til ca m 3 sand pr år, se afsnit ), som tilsander de indvindingspåvirkede områder løbende. Skyllebanker vurderes at tilsande indenfor 2-3 år, og sugehuller vurderes at ville blive genopfyldt indenfor 5-15 år efter ophør af indvindingen. Indvindingens påvirkning på havbunden og dybdeforholdene vurderes derfor at være lokal, reversibel og samlet set af mindre negativ grad. Indvindingen vil ligeledes ikke påvirke de kraftige strømforhold i Grønsund. Ophvirvlet sediment i vandsøjlen (suspenderet sediment) vil først og fremmest forekomme i selve fællesområdet indenfor få hundrede meter af indvindingen og i mindre grad i påvirkningszonen fortrinsvis i strømretningen, som løber vest-øst i den dybere del af Grønsund. Udenfor påvirkningszonen og på de lave kanter langs kysten vil påvirkningen være ubetydelig. Sedimentet har et lavt indhold af organisk materiale (<1%), næringsstoffer og miljøfarlige stoffer svarende til baggrundsniveauet i de indre danske farvande. Vandkvaliteten i de omkringliggende vandområder vil derfor ikke blive negativt påvirket af indvindingen. Bundplanter og -dyr Bundplanter forekommer fortrinsvis i blomsterbælterne på de lave kanter langs kysten på 0 til 3,2 m dybde. Disse bælter ligger i påvirkningszonen ca m fra fællesområdets afgrænsning. Blomsterbælterne er tættest lige ved dybdegrænsen ud til fællesområdet. De lave områder langs kysten går brat over i stejle skrænter, og ålegræssets udbredelse er derfor begrænset af dybdeforholdene i undersøgelsesområdet. Samlet set viser sammenligningen mellem de biologiske undersøgelser i 2008 og 2017, at indvindingen, der er pågået i fællesområdet i årtier, ikke har haft en negativ påvirkning på de lokale ålegræsbælter i påvirkningszonen. Den dybere sandbund i fællesområdet, hvor indvindingen fortrinsvis vil foregå, er påvirket af stærk strøm, og 10 / 128

19 der er generelt få arter og lave individantal for bunddyr. Alle observerede arter er almindeligt forekommende i Grønsund og i de indre danske farvande generelt. Det vurderes derfor samlet set, at indvindingens påvirkning på bundplanter og -dyr vil være ubetydelig negativ. Fisk og fiskeri Der blev observeret få fisk i fællesområdet, og disse vil kunne flytte sig til andre tilsvarende områder i fællesområdet eller Grønsund i de kortvarige perioder om året, hvor der indvindes. Sedimentationen fra sedimentspildet vil indgå i den store sandtransport i Grønsund, som konstant omlejrer bunden og vil ikke medføre en overordnet forøgelse af denne. Substratet og fødeorganismerne i fællesområdet vil ikke blive væsentligt ændret. Indvindingens påvirkning på fisk i Grønsund vurderes derfor som ubetydelig. Omfanget af fiskeri i fællesområdet er ubetydeligt, og påvirkningen fra indvindingen på fiskeriet vil derfor være ubetydeligt i selve fællesområdet, mens det øvrige Grønsund ikke påvirkes. Fugle En række arter af vandfugle forekommer i og omkring fællesområdet. Det drejer sig primært om arter, der raster og fouragerer i Grønsund, og som for de fleste arters vedkommende især forekommer i efterårs- og vintermånederne, dvs. udenfor fuglenes yngletid. Den planlagte sandindvinding vil hovedsageligt kunne påvirke de rastende vandfugle som følge af støj og visuelle påvirkninger fra indvindingsfartøjet og indvindingsaktiviteter samt habitattab og habitatændringer som følge af en reduktion i fødeudbud og -tilgængelighed. Da hele fællesområdet ikke påvirkes på en gang, og da det allerede i dag er påvirket af indvinding, skibssejlads m.m., vurderes det, at påvirkningen af rastende fugle som følge af forstyrrelser er ubetydelig. Øget sediment i vandfasen vil i givet fald kun forekomme helt lokalt og kortvarigt og vil ikke påvirke fuglenes fødesøgningsbetingelser eller livsvilkårene for ålegræs eller andre fødeemner i eller nær området for den foreslåede sandindvinding. Samlet set vil der være tale om en ubetydelig negativ påvirkning af fuglelivet i Grønsund som følge af indvinding i fællesområdet. Havpattedyr Grønsund er ikke et vigtigt område bestandsmæssigt for hverken marsvin, spættet sæl eller gråsæl. Enkelte dyr må dog formodes at kunne forekomme i området jævnligt over året. Fællesområdet vurderes ikke at være et vigtigt fødesøgningsområde for marsvin og sæler baseret på bl.a. satellitsporingsundersøgelser og det relativt begrænsede fødeudbud i indvindingsområdet. Det vurderes samlet set, at sandindvinding i fællesområdet i Grønsund ikke vil have en væsentlig negativ effekt på bestanden af marsvin, spættet sæl og gråsæl i den sydvestlige Østersø, da der generelt forekommer få dyr i området, og da påvirkningen fra støj, suspenderet sediment samt på- 11 / 128

20 virkningen på fødetilgængeligheden generelt er meget lokal og kortvarig. Fællesområdet ligger ligeledes i god afstand til vigtige yngle- eller hvilesteder for sælerne (>10 km). Marinarkæologi Der er registreret to vrag i påvirkningszonen og yderligere fundet enkelte menneskeskabte objekter, herunder to joller ved den geofysiske kortlægning i 2017 i forbindelse med denne VVM. Eventuelle fortidsminder vil være beskyttet af, at indvindingen efterlader én meter sand/grus over havbunden. Desuden har der været råstofindvinding i området i årtier, uden at der har været indberetninger om tab eller ødelæggelse af fortidsminder. Sandindvindingen i Fællesområde 538-AA i Grønsund vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning af marinarkæologien i området. Vikingemusset har desuden i høringssvar til ansøgning om efterforskning efter råstoffer angivet, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Skibstrafik Der er indvundet råstoffer i fællesområdet siden 70 erne uden, at dette har givet problemer i forhold til den relativ tætte trafik i området. Den indvindingen vurderes ligeledes at kunne forekomme konfliktfrit i området uden at være til gene for skibstrafikken i området. Kumulative effekter Der er ingen væsentlige kumulative effekter i forhold til de to større anlægsprojekter i området, som forventeligt vil blive anlagt i ansøgningsperioden , herunder Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende ( ) samt anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den gamle bro ( ). Natura 2000-væsentlighedsvurdering Indvindingsområdet i Grønsund ligger tæt på Natura 2000-område nr. 168 (<500 m). Der er derfor foretaget en væsentlighedsvurdering, der belyser, hvorvidt en væsentlig negativ påvirkning fra sandindvindingen på dette område kan afvises. Projektets potentielle negative påvirkninger i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området omfatter primært følgerne af sedimentspild og støj, og anden forstyrrelse i forbindelse med sandindvindingen. Naturtyper, der potentielt kan blive påvirket af indvindingsaktiviteterne, udgøres af arealer med 1160 Bugt og 1170 Rev, der er kortlagt i området umiddelbart syd for Bogø. Sandindvindingen foregår imidlertid ikke indenfor selve Natura 2000-området, og øget sediment i vandfasen og sedimentation foregår så kortvarigt og lokalt, at tilstødende naturtyper ikke påvirkes. En forringelse af sælernes fødesøgningsmuligheder i størrelsesordenen en væsentlig negativ påvirkning må ligeledes anses for usandsynlig. 12 / 128

21 En mindre påvirkning af rastende vandfugle i den del af Natura 2000-området, der overlapper med påvirkningszonen, kan ikke afvises som følge af en let forøget skibstrafik. Forstyrrelser i forbindelse med sejlads ca. 500 m fra Natura 2000-området vurderes dog ikke at kunne udgøre en væsentlig negativ påvirkning, da Grønsund allerede i dag er præget af sejlads, og da det ikke er hele indvindingsområdet, der udnyttes på en gang. Hverken ålegræs eller andre mulige fødeemner for fuglene i selve Natura 2000-området påvirkes af sedimentspild. Sammenfattende vurderes det, at sandindvinding ved Grønsund ikke vil medføre risiko for væsentlige negative påvirkninger af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for det tilstødende Natura 2000-område. Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil påvirke områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arten marsvin. Samlet vurdering Den overordnede konklusion for VVM-redegørelsen er, at der ikke vil forekomme væsentlige negative påvirkninger som følge af indvindingsmængden i Fællesområde 538- AA hverken alene eller kumulativt i forhold til sedimentspild fra de større anlægsprojekter i regionen i indvindingsperioden Ny Storstrømsbro og Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende. Påvirkningerne vil være kortvarige til midlertidige og reversible, idet den store sandtransport gennem Grønsund løbende vil genoprette sandbunden og genopfylde sugehullerne. Der har desuden været sandindvinding i området hvert år i flere årtier, hvilket medfører, at den fortsatte indvinding ikke medfører en væsentlig ændring af påvirkningen af området. Miljøpåvirkningerne er alle vurderet til ubetydeligt negative med undtagelse af vurderingen for havbund og dybdeforhold, hvor indvindingen vurderes at have en mindre negativ påvirkning. Sammenligning med en tidligere undersøgelse i fællesområdet fra 2008 udført af Orbicon viser ligeledes ingen påvirkning fra indvindingen i fælleområdet på blomsterplantebæltet, der er dybdebegrænset til de lavvandede kanter langs kysterne udenfor fællesområdet. Væsentlighedsvurderingen viser ligeledes ingen risiko for væsentlige, negative påvirkninger af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for det tilstødende Natura 2000-område. Områdets økologiske funktionalitet for marsvinet vil ligeledes ikke blive påvirket af den ansøgte sandindvinding. 2. BAGGRUND OG PROJEKTBESKRIVELSE 2.1. Indledning Fællesområdet 538-AA Grønsund (Figur 2-1) er opstået i forbindelse med konvertering af overgangsområdet 538-A Grønsund. Konverteringsprocessen pågik i ved overgangsperiodens udløb, hvor de dengang eksisterende overgangsområder blev screenet og tilrettet mht. areal og indvindingsmængde. Der er iflg. Miljøministeriet registreret råstofindvinding i Grønsundområdet helt tilbage til Da der er 13 / 128

22 tale om et fællesområde, er det muligt for alle indvindingsvirksomheder at opnå tilladelse til indvinding i området. Den nuværende tilladelse erstatter konverteringstilladelsen, der ville udløbe i 2016 og gælder fra den 1. december 2015 og indtil den maksimalt tilladte indvindingsmængde på m 3 er indvundet, dog senest til den 1. december Tilladelsesmængden er imidlertid ved at være indvundet, hvorfor DC Råstoffer A/S ansøger om en udvidelse af indvindingsmængden. Nærværende VVM-redegørelse redegør derfor for de miljømæssige konsekvenser af indvinding af op til 2,3 mio. m 3 over en 10-årig periode og en maksimal årlig indvinding på op til m 3, som er baseret på en vurdering af den spekulative indvindingsmængde herefter kaldet indvindingsmængden. Denne indvinding vil medføre en tømning af fællesområdet, med en efterladt sandmængde på ca. 1 m, samt inddrager sandtilførslen til Grønsund over den 10-årige indvindingsperiode (se afsnit ). Adskillige indvindingsfirmaer, herunder DC Råstoffer A/S, har indvundet råstoffer i Fællesområde 538-AA Grønsund. DC Råstoffer A/S har søpladser for oparbejdning af råstoffer fra havet i Nakskov, på Masnedø og i Kalundborg. Fællesområdet ligger geografisk særdeles godt placeret i forhold til søpladserne i Nakskov og på Masnedø, det er derfor vigtigt for firmaet at sikre dette områdes fortsatte eksistens. DC Råstoffer A/S fik tilladelse til efterforskning i oktober På vegne af DC Råstoffer har Orbicon efterfølgende udført en marin geofysisk kortlægning og biologiske undersøgelser (Fase IA, IB og IIA) i området i november 2016 og februar 2017 (se kapitel 6 Efterforskning og biologiske undersøgelser). Formålet var at påvise den tilgængelige restmængden af egnede råstofforekomster til råstofindvinding samt at indsamle data, der danner grundlag for den foreliggende VVM-redegørelse. Redegørelsen følger de lovmæssige krav til efterforskning og miljøvurdering i forbindelse med råstofindvinding (jf. BEK.nr. 949 af 27/06/2016, bilag 3), krav til VVM-redegørelse i sager omfattet af 11, stk. 1 (bilag 4), og undersøgelsesprogrammet er ligeledes udformet i overensstemmelse med bilag 3 og 4 i Råstofbekendtgørelsen. Væsentlighedsvurderingen af den potentielle påvirkning af Natura 2000-området er udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 926 af 27/06/2016). 14 / 128

23 Figur 2-1. Oversigtskort over Fællesområde 538-AA Grønsund og påvirkningszone beliggende i Grønsund mellem Bogø og Falster. På kortet er der desuden angivet klappladser samt Natura 2000-områder Områdebeskrivelse Fællesområde 538-AA Grønsund, er beliggende i Grønsund, mellem Stubbekøbing Havn på Nordfalster og Bogø (Figur 2-1). Grønsund er farvandet langs Falsters nordkyst, der afgrænses mod vest af Sjælland/Storstrømmen og mod nord af Bogø og Møn. Grønsund har er areal på 101 km 2 og sundet forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen. Det er et strømfyldt farvand, hvor der er en god opblanding af vandsøjlen og dermed mindsket risiko for lagdeling og iltsvind (Naturstyrelsen, 2014). Den vestlige del af Grønsund er udpeget som Natura 2000-område nr. 168 (se Figur 2-1) og består af Habitatområde H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund og Fuglebeskyttelsesområderne F84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord og F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. Fællesområdet i Grønsund ligger langs grænsen af Natura 2000-området med en afstand på minimum 500 m. I kapitel 22 er der udarbejdet en væsentlighedsvurdering for eventuelle påvirkninger af råstofindvinding i Fællesområde 538-AA på Natura 2000-område nr Fællesområdet ligger mere end 10 km fra de nærmeste øvrige Natura 2000-områder, og der vurderes ikke at forekomme påvirkning af disse. Der er derfor ikke udarbejdet væsentlighedsvurderinger for disse områder. Øvrige Natura 2000-områder omfatter N173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nord, Rødsand-Hyllekrog ; N169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og 15 / 128

24 N208 Bøchers Grund, som ligger henholdsvis 17 km, 23 km og 18 km fra indvindingsområdet. Der ligger et trækfuglereservat Fanefjord-Grønsund indenfor 0,5-1 km vest for fællesområdet placeret indenfor Fuglebeskyttelsesområde F84 i den sydlige del af Natura 2000-område N168. Der ligger to klappladser i Grønsund en vestlig (K_045_02) og en østlig (K_045_03) (se Figur 2-1) Områdeafgrænsning Fællesområde 538-AA Grønsund med tilhørende påvirkningszone 500 m uden om er vist på Figur 2-1. Fællesområdet omfatter et areal på 1,8 km 2 og det samlede areal for undersøgelsesområdet (fællesområde + påvirkningszone) er 5,3 km 2. Påvirkningszonen rækker mod sydøst lige akkurat ind på land og mod syd ind over Stubbekøbing Havns dækkende værker hvorfor disse ikke sejlbare områder er skåret ud af påvirkningszonen se ovenstående Figur 2-1 og nedenstående positionstabeller (Tabel 2-1 og Tabel 2-2). Tabel 2-1. Koordinater for fællesområdet (rød ramme på Figur 2-1). UTM 32 EUREF89 WGS84 grader, decimalminutter ID X Y E N A , , , ,173 6 B , , , ,261 4 C , , , ,172 1 D , , , ,692 1 E , , , ,841 3 Tabel 2-2. Påvirkningszonen (grøn ramme på Figur 2-1). UTM 32 EUREF89 WGS84 grader, decimalminutter ID X Y E N , , '34, '60, , , '34, '41, , , '26, '53, , , '43, '37, , , '60, '43, , , '03, '47, , , '95, '58, , , '48, '61, , , '29, '53, , , '21, '55,49 16 / 128

25 I nærværende VVM-redegørelse, opereres der med følgende områdebetegnelser: Fællesområdet er det område, der søges om tilladelse til råstofindvinding i og svarer i denne VVM-redegørelse til Fællesområde 538-AA Grønsund. Påvirkningszonen omfatter en 500 m zone rundt om fællesområdet. Undersøgelsesområdet er det samlede område, der udføres undersøgelser i dvs. fællesområdet + påvirkningszonen. Den tilgængelige råstofressource er den anslåede restmængde af råstofressourcen i fællesområdet, når der efterlades ca. 1 m sand. Den tilgængelige mængde er estimeret konservativt på baggrund af de geofysiske undersøgelser og er en minimumsangivelse, da ressourcen kan være større i fællesområdet. Råstofindvindingen/indvindingen omfatter en samlet indvinding i fællesområdet på op til 2,3 mio. m 3 over en 10-årig periode og en maksimal årlig indvinding på op til m 3, herefter kaldet indvindingen/råstofindvindingen eller indvindingsmængden, hvis der tales specifikt om de 2,3 mio. m 3. Denne indvinding og indvindingsmængde danner baggrund for VVM-redegørelsen og er baseret på en vurdering af en spekulativ råstofressource i fællesområdet beregnet som den tilgængelige ressource plus den estimerede sandtilførsel til Grønsund over den 10-årige indvindingsperiode (se spekulativ ressource afsnit og vurderingsscenariet afsnit ) Råstofindvindingen Indvindingsmængden bygger på en opdateret vurdering af den resterende, tilgængelige råstofressource i fællesområdet foretaget i forbindelse med efterforskningen i området af Orbicon i november 2016 og februar 2017 tillagt en estimeret sandtilførsel til Grønsund over 10 år (se Kapitel 6 Efterforskning og biologiske undersøgelser). DC råstoffer A/S har indvundet i fællesområdet i en årrække og har gennemsnitligt indvundet ca m 3 pr år. Den præcise fremtidige indvinding i fællesområdet pr. år kan ikke forudses, da alle andre eksisterende indvindingsfirmaer som udgangspunkt kan få tilladelse til at indvinde i området. Indvindingen vil foregå både med stiksuger og slæbesuger, som det også tidligere har været tilfældet. Ved udnyttelsen af den fulde ressource i området vil der blive fjernet ca. 1-3 m af sedimentet i dele af fællesområdet. Ressourcen, der ønskes indvundet, består af kvalitetsmaterialer, herunder sand og grus. Materialerne anvendes herefter til mange formål, f.eks. beton og mørtelfremstilling og andre formål, der stiller krav om særlige egenskaber. Materialerne landes pga. sejlafstanden fortrinsvis i Nakskov og på Masnedø samt i havne på øerne i området. 17 / 128

26 Indvindingsmængde (m 3 ) DC Råstoffer - Råstofindvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund DC Råstoffer A/S og flere andre indvindingsfirmaer har tilladelse til indvinding i Fællesområde 538-AA Grønsund. Den gældende tilladelse blev udstedt den 1. december 2015 og omfatter indvinding af m 3 i fællesområdet, med krav om, at der højest må indvindes m 3 materialer til opfyldninger, herunder kystfodring og etablering af strande (Naturstyrelsen, 2015) Fællesområde 538-AA Grønsund År Figur 2-2. Total indvindingsmængde for Fællesområde 538-AA Grønsund i perioden Bemærk at opgørelsen i 2016 ikke indeholder indvindingsmængden i 4. kvartal af 2016, som endnu ikke er offentliggjort på MSTs hjemmeside. Kilde: (Miljøstyrelsen, 2017). Fællesområde 538-AA Grønsund har været i brug siden 1978, og den totale indvindingsmængde i m 3 for perioden er vist i Figur 2-2. Bemærk at opgørelsen i 2016 ikke indeholder indvindingsmængden i 4. kvartal af 2016, som endnu ikke er offentliggjort på Miljøstyrelsens (MSTs) hjemmeside (Miljøstyrelsen, 2017). Den viste periode omfatter de tilgængelige data for indvinding på MSTs hjemmeside. Den gennemsnitlige, årlige indvinding i fællesområdet i perioden er ca m 3 opgjort samlet for alle indvindere i området. 3. ALTERNATIVER Der findes ikke tilstrækkelige, alternative råstofområder på land, da der ikke findes væsentlig grusgravning på hverken de større eller mindre øer i området. Der er langt til andre marine råstofområder i Smålandsfarvandet og i Østersøen sydvest for Møn (minimum 29 km). Anvendelse af disse vil medføre store meromkostninger i forholdt til brændstofforbrug og relaterede emissioner i forbindelse med indvindingsaktiviteten, herunder øgede CO2-emissioner alternativ Konsekvensen af ikke at imødekomme ansøgningen vil være, at området lukkes i 2017, og at det behov der er i regionen for råmaterialer skal hentes fra et hidtil uberørt område på havbunden eller importeres fra områder langt udenfor regionen. 18 / 128

27 4. METODE OG LÆSEVEJLEDNING I VVM-redegørelsen skal der indgå en beskrivelse af, hvilke metoder, der er anvendt til forudberegning af de miljømæssige påvirkninger. Forudberegning er i relation til denne VVM-redegørelse tolket bredt og omfatter således både faglige vurderinger baseret på eksisterende viden samt validt referencemateriale med kildehenvisning, kortlægning af substrat- og naturtyper vha. geofysiske metoder samt screening af fysiskbiologiske parametre ved visuelle verifikationer mm. Råstofefterforskningen omfatter geofysiske undersøgelser udført i november 2016 og den visuelle verifikation og de biologiske undersøgelser udført i februar 2017, og disse danner grundlag for nærværende VVM-redegørelse. Undersøgelserne er tilrettelagt i samarbejde med Miljøstyrelsen (MST). Hovedkonklusionerne fra råstofefterforskningen udgør en integreret del af VVM-redegørelsen og er beskrevet under kapitel 6 Efterforskning og biologiske undersøgelser Vurderingsmetode Vurderingen af miljøpåvirkninger er foretaget på baggrund af kortlægning af eksisterende forhold, videnskabelige rapporter og artikler og erfaringer fra bl.a. det nærliggende Storstrømsbro-projekt (Vejdirektoratet, 2014) og miljøundersøgelser af råstofindvinding i andre råstofområder i de danske farvande (Orbicon, 2014) (Orbicon, 2016). Vurderingerne bygger desuden på Orbicons vurderingsmetode, der er præsenteret i nedenstående Tabel 4-1. Væsentlige påvirkninger inkluderer moderat negativ påvirkning og omfattende negativ påvirkning. Væsentlig negativ påvirkning er påvirkning, der anses for så alvorlig, at man bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. 19 / 128

28 Tabel 4-1. Den anvendte terminologi vedrørende den overordnede betydning af påvirkninger og de dertil knyttede kriterier. Tabellen viser princippet i klassifikationen, men ikke samtlige kombinationsmuligheder af omfang, graden af påvirkning, varighed og reversibilitet. Overordnet betydning Positiv påvirkning Ingen / neutral påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Omfattende negativ påvirkning Kriterier Påvirkningen vurderes at udgøre en forbedring af miljøtilstanden i forhold til udgangspunktet Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet, eller positive og negative effekter ophæver hinanden Påvirkninger af lokal eller højst regionalt omfang, hvor graden af påvirkning vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet Påvirkninger af regionalt omfang med lav grad af påvirkning og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible Middel grad af påvirkning og mellemlang eller lang varighed, eller høj grad af påvirkning og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område, men kan ved middel grad af påvirkning have et større omfang i en kort periode Påvirkninger klassificeres som omfattende, hvis påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel grad af påvirkning kan også klassificeres som omfattende hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller påvirkningerne er helt eller delvist irreversible 4.2. Vurderingsscenarie Da det ikke umiddelbart vides, hvem og hvor meget der indvindes i fællesområdet samtidigt, vurderes miljøpåvirkningerne på baggrund af et worst case scenarie, hvor det antages at hele den spekulative indvindingsmængden på 2,3 mio. m 3 indvindes over en 10-årig periode med en årlig indvinding op til m 3 (se afsnit ). Råstofvurderingen af den spekulative indvindingsmængde er baseret på, at der efterlades ca. 1 m sand på havbunden efter endt indvinding. Det antages desuden i worst case scenariet, at indvindingen sker ved stiksugning. 5. MILJØASPEKTER OG AFGRÆNSNING I det følgende gennemgås afgrænsningen af hvilke miljøaspekter, der er vurderet relevante, og hvilke der ikke vurderes relevante for nærværende indvinding i Fællesområde 538-AA og derfor ikke behandles yderligere i nærværende VVM-redegørelse. Desuden præsenteres de potentielle påvirkninger, som en råstofindvinding kan medføre, og som danner grundlag for vurderingen af miljøpåvirkninger i nærværende VVM-redegørelse. 20 / 128

29 5.1. Miljøaspekter og afgrænsning Råstofbekendtgørelsens bilag 4 angiver, at der i forbindelse med VVM-redegørelsen skal laves en beskrivelse af de miljøaspekter, som kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af det foreslåede projekt, herunder navnlig befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskab og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer. Følgende miljøaspekter er blevet vurderet: Havbunden Bundflora og fauna Fisk og fiskeri Marine fugle Havpattedyr Vandområdeplaner og vandkvalitet Kystmorfologi Marinarkæologi Rekreative interesser Sejladsforhold Kabler og ammunition Øvrige erhvervsinteresser (infrastruktur, energiproducerende anlæg, havbrug mm.) Kumulative effekter Herudover er der inkluderet en væsentlighedsvurdering for det nærliggende Natura 2000-område nr. 168, som inkluderer Habitatområde H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund ; Fuglebeskyttelsesområderne F84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord og F89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. Ikke alle miljøaspekter er vurderet potentielt at kunne blive berørt i væsentlig grad af projektet. Følgende miljøaspekter er ikke blevet vurderet: 1. Befolkning 2. Jord, herunder frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer 3. Luft, herunder emissioner 4. Klimatiske forhold 5. Materielle goder 6. Arkitektoniske kulturarv 7. Landskab 21 / 128

30 1. Befolkning Lokalbefolkning vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af indvindingen, idet denne har pågået i området i årtier uden, at der har været problemer i forhold til befolkningen. 2. Jord, herunder frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Indvindingsaktiviteten medfører ikke håndtering af jord på land. I forbindelse med indvindingen kan der ske frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra sedimentet. Denne frigivelse er vurderet ikke at være væsentlig, idet sedimentet i området består af rent sand, som indeholder meget lidt organisk stof ( 1% organisk stof fra boring øst for fællesområdet, se afsnit ) og må formodes at svare til baggrundsværdierne i Grønsund. Da næringsstoffer og miljøfarlige stoffer i høj grad er relaterede til eller bundne til det organiske stof i sedimentet, betyder dette, at koncentrationerne af disse ligeledes vil være lave. Indvindingen i fællesområdet har været en løbende aktivitet i området i årtier (baseret på tilgængelige data), hvor indvindingsmængden har svinget mellem m 3 til m 3 pr. år i perioden , og der er således ikke tale om en betydelig merpåvirkning af området i forhold til frigivelse af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Det er derfor vurderet, at indvinding af råstoffer i Fællesområde 538-AA Grønsund ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på de nævnte miljøaspekter, og dette er derfor ikke vurderet nærmere i nærværende VVM. 3. Luft herunder emissioner Emissioner af NOx, SO2, HC og partikler fra indvindingsaktiviteten, fortrinsvis fra sejladsen frem og tilbage mellem landingshavn og fællesområdet, er meget begrænset og vurderes af ubetydeligt omfang i forhold til emissionen fra andre kilder i området, såsom anden sejlads og luftforurening fra de nærliggende byer. Indvindingstrafikken har været en løbende aktivitet i området i årtier, og der er således ikke tale om en betydelig merpåvirkning af området i forhold til emissioner. Indvinding i det lokale fællesområde, frem for længere sejlads til andre områder i regionen, medfører desuden en minimering af brændstofforbrug og emissioner fra indvindingen. Emissioner fra indvindingen vurderes derfor samlet set ikke at medføre et væsentligt merpåvirkning af området og er ikke yderligere behandlet i nærværende VVM-redegørelse. 4. Klimatiske forhold Indvindingen kan potentielt påvirke klimaet i form af CO2 emission fra projektet. CO2 emissionen fra sejlads til og fra indvindingsområdet udgør en meget lille del af CO2 emissionerne fra skibe i Grønsund, den samlede sejlads i Danmark og Danmarks samlede emission. Indvindingstrafikken har derudover været en løbende aktivitet i området i årtier. CO2 emissionen fra indvindingsaktiviteten vurderes derfor at være af ubetydeligt omfang, som ikke vil medføre en betydelig merbelastning til området og behandles ikke yderligere i nærværende VVM. 22 / 128

31 6. Arkitektonisk kulturarv Der forekommer ikke arkitektonisk kulturarv i indvindingsområdet og projektet har ingen påvirkning på land. Dette miljøaspekt behandles derfor ikke yderligere i nærværende VVM-redegørelse. 7. Landskab Råstofindvindingen i Fællesområde 538-AA Grønsund har ingen påvirkning på de landskabelige forhold i nærområdet og har ingen påvirkning på land. Dette miljøaspekt behandles derfor ikke yderligere i nærværende VVM-redegørelse Potentielle påvirkninger I dette afsnit redegøres der for de potentielle påvirkninger/mulige påvirkninger, som en råstofindvinding kan medføre, og som danner grundlag for nærværende VVM-redegørelse. Påvirkninger på ovenfor nævnte miljøaspekter, som potentielt kan være væsentlige i forbindelse med råstofindvinding i fællesområdet, er listet nedenfor. Potentielt væsentlige påvirkninger af indvindingen omfatter: Arealinddragelse/havbundsændring Ændring i dybdeforhold Ændring i strømforhold Erosion af kysten Sedimentspild (øget suspenderet sediment og sedimentation) Dannelse af sugehuller med/uden periodisk iltsvind Støj (luft og under vand) og forstyrrelse Ændring i strøm og erosion på kystmorfologien i området er medtaget som en potentiel påvirkning på baggrund af høringssvar fra Kystdirektoratet til tilladelse om råstofefterforskning. Frigivelsen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra det rene sand i området er vurderet meget lav og indgår derfor ikke som en påvirkningsfaktor i vurderingerne i nærværende VVM. Emissioner er vurderet ubetydeligt, da det er lave mængder, som ikke udgør en merbelastning i området. Emissioner indgår derfor ikke som en påvirkningsfaktor i vurderingerne i nærværende VVM. 6. EFTERFORSKNING OG BIOLOGISKE UNDERSØGELSER Efterforskning og biologiske undersøgelser omfatter de geofysiske undersøgelser jf. fase IA+B og miljøundersøgelsen jf. fase IIA i Råstofbekendtgørelsen (BEK nr. 949 af 27/06/2016). 23 / 128

32 6.1. Geofysiske undersøgelser (Fase IA+IB) Følgende afsnit gør rede for de geofysiske undersøgelser foretaget af Orbicon i efteråret 2016 og den visuelle verifikation foretaget i vinteren Metode Dette afsnit beskriver, hvilke geofysiske data, der ligger til grund for nærværende råstofvurdering. Datakortlægning, resultater og tolkninger er i overensstemmelse med bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen, jf. BEK nr. 949 af 27/06/2016. Der blev udført geofysiske surveys i efteråret 2016 og vinteren 2017, for henholdsvis dybdemåling, sidescansonar, seismik, magnetometer og visuel verifikation i form af fotopedo og paravanedykning. Magnetometerdata er ikke tolket ved nærværende undersøgelse. Data blev indsamlet i både fællesområdet og påvirkningszonen. Data er indsamlet på 21 øst-vestgående sejllinjer med 80 meters interval og 4 nordsydgående profiler på tværs. I alt er der indsamlet data på ca. 60,3 km sejllinjer (Figur 6-1). Figur 6-1. Undersøgelsesprogram i Grønsund, med placering af de geofysiske linjer, fotopedotransekter og paravanetransekter i undersøgelsesområdet. 24 / 128

33 Dybdemåling Til dybdeopmåling af undersøgelsesområdet blev et single beam ekkolod anvendt (DeepVision P66). Ekkoloddet har en dataopløsning på helt ned til 1 cm nøjagtighed vertikalt og har stor stabilitet i måledata. Vertikal datum er angivet i forhold til DVR90 Dybdedata indsamlet ved surveyet er vandstands- og tidevandskorrigeret, og inkluderer tidspunkt for indsamling. Ved start og slut af survey blev dybdemålingerne kalibreret, som en del af kvalitetssikringen. Fejldybder er korrigeret, og der fremsendes både et korrigeret og et ukorrigeret dataset (XYZ data, ASCII-filer). Alle positioner er optaget og præsenteret i ETRS89/EUREF89. Singlebeam data danner grundlaget for dybdekortet Sidescan-sonar kortlægning Undersøgelsesområdet blev undersøgt ved en 125 % dækkende kortlægning med sidescansonar med 100 meters datadækning pr. profil og med en sejllinieafstand på ca. 80 m. Til indsamling af overfladesedimentdata blev der benyttet en DeepVision sidescansonar af typen DeepEye 340/680. Sidescansonaren opererer på både 340 og 680 khz med en swath-bredde på op til 2x100 m under dette survey 2x50 m. Sidescansonaren er velegnet til beskrivelse af havbundens ruhed og dermed indirekte også bundens substratsammensætning. På billederne fra sidescansonaren er det således amplitudeforskelle på havbundsreflektoren, som gør det muligt at identificere og adskille forskellige substrattyper med disses specielle karakteristika såsom mudder-, sand- og grusbund, eller større objekter som sten, boblerev, vrag m.m. Resultatet af kortlægningen med sidescansonar er en samlet mosaik af havbundens ruhed. Ud fra sidescan mosaikken er der udarbejdet et 1. generations substrattypekort, som inddeler undersøgelsesområdet i en række substrattyper. 1. generations kortet er herefter blevet revurderet ud fra de visuelle verifikationer i form af fotopedotransekter. Dette 2. generationskort danner grundlag for naturtypekortet for undersøgelsesområdet. Substrattypekortet er inddelt i følgende substrattyper, jf. Råstofbekendtgørelsen (BEK nr. 949 af 27/06/2016, Fase IB): Type 1 Sand, silt og dynd: Områder bestående af siltet sand til fast sandbund med varierende bundformer (ofte dynamisk) og med varierende indslag af skaller og grus. Underopdeles i 1a (siltede, bløde bunde), 1b (faste sandbunde) og 1c (lerede bunde). 25 / 128

34 Type 2 - Sand, grus, småsten og enkelte større sten: Områder domineret af sand men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten (<1-10 %). Denne substrattype består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med en størrelse på ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten fra ca. 10 cm, der dækker op til maksimalt 10 % af havbunden. Type 3 - Sand, grus og småsten samt stenbestrøning med større sten dækkende %: Områder bestående af blandede substratformer med sand, grus og småsten med et varierende dække af større sten >10 cm dækkende % af havbunden. Stenene ligger oftest spredt (bestrøning) og kun i et lag. Substrattypen adskiller sig fra substrattype 2 ved at indeholde et større antal store sten fra ca. 10 cm. Type 4 Stenede områder, hvor større sten dækker %: Områder domineret af sten fra ca. 10 cm, fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende elementer. Der kan også forekomme varierende mængder af sand, grus og småsten, samt biogene rev og/eller kalkrev i denne substrattype. Stenene kan ligge spredt i ét lag, eller danne egentlige stenrev, som rejser sig over den omkringliggende bund med sten i flere lag (huledannende) Seismisk kortlægning Undersøgelsesområdet blev kortlagt med pinger (overfladenær seismik): Innomar SES-2000 Standard) ligeledes med en sejllinjeafstand på 80 m og 4 tværgående profiler. Pinger data giver en god opløsning af de overfladenære geologiske lag, hvorved der opnås kendskab til de overfladenære sedimenters lagtykkelser og udbredelse. På baggrund af pingerens høje opløselighed af de overfladenære lag er metoden ideel til identifikation og vurdering af potentielle råstofforekomster i en dybde af 0-5 m og op til m under havbundsoverfladen afhængig af sedimentets beskaffenhed. Pinger data danner grundlag for kortlægningen af råstofressourcens tykkelse og udbredelse Visuel verifikation Fotopedo og paravanedykning Den visuelle verifikation blev gennemført i februar 2017 i form af 12 Fotopedo-transekter/punkter og 4 paravanedyk. Paravanedykning blev foretaget af to erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise, og alle de visuelle verifikationer er blevet gennemgået og kvalitetssikret af marinbiologer. Formålet med den visuelle verifikation er at verificere overfladesediments sammensætning og de biologiske samfund (jf. Råstofbekendtgørelsen, BEK.nr. 949 af 27/06/2016) på udvalgte lokaliteter ud fra 1. generations substrattypekort. Fotopedotransekter er nummereret med GS og paravanetransekter er nummereret med P, og til sidst ID nummeret f.eks. GS01 eller P01. Hver visuel verifikation er registreret i en logbog (se Bilag 7). Logbogen blev efterfølgende kvalitetstjekket ved gennemgang af de optagede videoer og f.eks. fauna- og floraarter, der var overset under feltobservationerne, blev føjet til artslisterne. 26 / 128

35 Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: Vanddybde. Vanddybden registreres af dykkeren på paravanetransekterne ved aflæsning af kalibreret dybdemåler, der holdes ned til bunden samt dybdemåling fra bådens single beam ekkolod. Præcision +/- 10 cm. Substrattype. Substrattyperne 1a, 1b, 1c, 2, 3 eller 4 bedømmes af dykkeren og ved verifikationerne af substrattypen på Fotopedo-videoen. Bundtype. Havbundens overordnede fremtræden beskrives subjektivt. Dækningsprocent af mindre sten. I størrelsesintervallet fra ca. 0,2 10 cm. Substratets dækningsgrad bedømmes som en procentdel af den samlede bund. Dækningsprocent af store sten >10 cm. Sten der er større end ca. 10 cm udgør størstedelen af stenrevsforekomster i danske farvande. Samtidig er sten, der er større end ca. 10 cm i diameter, som oftest egnede som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Stenenes dækningsgrad bedømmes som en procentdel af den samlede bund. Dækningsprocent af muslinger. Forekomst af muslinger bedømmes som den dækningsgrad (i %) af den samlede bund. Dækningsprocent af fauna. Overordnet dækningsgrad af bundlevende epifauna (i %). Dækningsprocent af flora. Overordnet dækningsgrad af fasthæftede alger og planter (i %). Beskrivelse af fauna. Øvrige dyr (eksempelvis sandormehobe efter sandorme, sandmuslinger, hjertemuslinger, strandkrabber og observerede fiskearter) beskrives til nærmest mulige taksonomiske niveau. Beskrivelse af flora. Fasthæftede alger og blomsterplanter beskrives til bedst mulige taksonomiske niveau. Andet. Relevante kommentarer om iltsvind, strøm, strømribber, dødt organisk materiale på bunden, sigt i vandet mm. Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med passende intervaller. Ved nærværende undersøgelse blev der gennemført og optaget video på fire paravanetransekter og 12 Fotopedo-transekter. I alt er der indsamlet data på ca. 2,7 km med paravanedykning og ca. 1,6 km med Fotopedo. Fotopedo Fotopedo er et slæbbart videokamera (Fotopedo FPXL-2 udviklet af Orbicon). 27 / 128

36 Ved hvert udvalgt punkt til placering af transektet blev der sejlet op til positionen opstrøms for det udpegede verifikationspunkt og motoren blev sat i frigear. Fotopedoen blev sænket ned til lige over bunden (oftest <0,5 m), og der blev optaget et ca. 100 m langt videotransekt, mens båden drev forbi verifikationspunktet. Højden af Fotopedoen over bunden blev løbende finjusteret, så der kunne optages de bedst mulige videosekvenser af substratet og flora/faunaforholdene langs transektet. Paravanedykning Ved alle dykninger blev der benyttet tovejskommunikation imellem dykkeren og overflademandskabet samt hjelmmonteret video. Ved paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2-4 km/t på 4 transekter af meters længde. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden, så der blev opnået det bedst mulige overblik ved de aktuelle betingelser. De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren og registreret af overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet Paravane 02 benyttet, som kobler observationerne sammen med dykkerens aktuelle position, som positionsbestemmes med GPS Resultater Dette afsnit beskriver resultater og tolkninger på de indsamlede geofysiske data i form af dybdekort, substrattypekort og tykkelseskort af ressourcen Dybdeforhold Dybden i undersøgelsesområdet for Grønsund varierer fra 2 til 23 m. De største dybder befinder sig i en kanal centralt igennem området gående vest-øst med dybder på m, hvor kanalen i den centrale og østlige del er indvindingspåvirket ved 1-3 m dybe stiksugehuller og lidt grovere substrat. De mindste dybder findes langs kysterne i undersøgelsesområdet, nordligst med dybder på 2-9 m og sydligst på 6-12 m. Generelt er området lavere lige nord for kanalen ved en øst-vest elongeret ryg med dybder på 5-8 m, hvor der er et stejlt fald mod kanalen syd for på 19 m dybde over en afstand på ca. 200 m. I den sydlige del af undersøgelsesområdet ses skrænter med fald på 4-8 m, som også er registreret ved paravanedykning. Langs bredderne er området præget af ålegræs på dybder mindre end 3 m, som har hindret indsamling af dybdedata på lavt vand, især i den sydlige del af undersøgelsesområdet (Figur 6-2). 28 / 128

37 Figur 6-2. Bathymetrisk kort over Fællesområde 538-AA Grønsund med søkort fra Geodatastyrelsen som baggrundskort. Der er angivelser af områdeafgrænsninger og dybdesignaturen Substratforhold I nedenstående redegøres for de enkelte substrater og bundforhold identificeret i undersøgelsesområdet i henhold til Råstofbekendtgørelsen (BEK nr. 949 af 27/06/2016, Fase IB). Substrattypekortet er udarbejdet på baggrund af sidescansonar-data, visuelle verifikationer vha. Fotopedo-video og paravanedyk, samt ortofoto til tolkning i den kystnære del ud for Stubbekøbing (Figur 6-3). I den nordvestlige del af undersøgelsesområdet ligger Kongsnæs Havbrug. Som følge af risiko for sammenstød mellem det seismiske udstyr samt net og klodser inden for havbruget, er dette området ikke geofysisk kortlagt. De indsamlede sidescansonar-data i undersøgelsesområdet er vist som en sidescanmosaik på nedenstående Figur 6-3. Kortlægningen af substrattyper i undersøgelsesområdet er vist på (Figur 6-4). De observerede substrattyper inkluderer substrattypene: 1a, 1b, 1c, 2 og 3. Substrattype 1b sandbund dominerede undersøgelsesområdet, og der blev observeret udbredte strømribber og megastrømribber i området pga. kraftig strøm og sandtransport gennem undersøgelsesområdet og Grønsund generelt. 29 / 128

38 Figur 6-3. Sidescan-mosaik over undersøgelsesområdet i Grønsund, med placering af Fotopedo-transekter, paravanetransekter og ortofoto (2016) som baggrundsbillede. Se større udgave i Bilag 4. Figur 6-4. Substrattypekort over Fællesområde 538-AA Grønsund, med angivelse af områdeafgrænsninger og bundtyper. 30 / 128

39 Arealfordelingen af substrattyperne i undersøgelsesområdet (Fælleområde 538-AA Grønsund og påvirkningszone) er vist i (Tabel 6-1). Tabel 6-1. Arealfordeling af bundtyperne indenfor undersøgelsesområdet og fællesområdet, angivet i km 2 og i %. Indvind.påvirket = indvindingspåvirket havbund. Tallene er afrundet. Fællesområde Påvirkningszone Undersøgelsesområde Substrattype km 2 % km 2 % km 2 % 1a 0, , , b 1, , , c 0,01 1 0,01 <1 0,02 <1 2 0,11 6 0, , ,01 1 0,13 3 0,14 2 Ålegræs 0,00 0 0, ,98 18 Indvind.påvirket 0, ,03 1 0,39 7 Total 1, , , I det følgende beskrives de observerede substrattyper i undersøgelsesområdet (Fælleområde 538-AA Grønsund og påvirkningszone). 31 / 128

40 Substrattype 1a Substrattype 1a består af en siltet blød bund (Figur 6-5), og den er typisk set med spredte skaller. Bundtypen findes primært kystnært ud for ålegræs-skrænterne, ud for den sydlige kystlinje i dybder på 5-14 m, og i den dybeste del af kanalen i den vestlige del af undersøgelsesområdet på dybder fra 17 til 21 m. Substrattype 1a er visuelt verificeret på et Fotopedo-transekt og på fire paravanetransekter. Bundtypen omgiver typisk en substrattype 2 i den kystnære del sydligt i undersøgelsesområdet (Figur 6-4). Bundtypen indikerer lav til ingen strømpåvirkning. Bundtypen udgør 12 % af undersøgelsesområdet, 11 % af påvirkningszonen og 14 % af fællesområdet, og er dermed den tredje mest hyppige bundtype (Tabel 6-1). Figur 6-5. Sidescan-eksempel fra Grønsund af en substrattype 1a blød bund (rød pil). Yderst i venstre side af eksemplet med få spredte sten ses desuden en substrattype 2 (blå pil). Eksemplet er fra den sydlige del af undersøgelsesområdet i påvirkningszonen, nær ved Stubbekøbing Havn. 32 / 128

41 Substrattype 1b Substrattype 1b er en sandbund, som består af mellemkornet sand og stedvist med grus. Den er typisk set med sinusformede til 3D megastrømribber på m bølgelængder og 1-3 m amplituder (Figur 6-6). Strømribberne viste en primær strømretning mod øst i data indsamlet d november 2016 om natten, og med en primær strømretning mod vest i data indsamlet d. 3. februar 2017 om dagen, hvilket betyder, at bundtypen er meget dynamisk og tidevandspåvirket. Bundtypen findes primært centralt i undersøgelsesområdet og strækker sig vest til øst parallelt med kanalen. Substrattypen findes på dybder fra 5 til 20 m. Bundtypen og de sedimentære strukturer indikerer en meget høj strømpåvirkning gennem Grønsund. Bundtypen er visuelt verificeret på syv Fotopedo-transekter og tre paravanetransekter. Substrattypen udgør 50 % af undersøgelsesområdet, 45 % af påvirkningszonen og 59 % af fællesområdet og er den mest dominerende substrattype (Tabel 6-1). Figur 6-6. Sidescan-eksempel i Grønsund af en substrattype 1b fast sandbund, med sinus til 3D formede mega-strømribber. Eksemplet er fra den nordlige del af fællesområdet. 33 / 128

42 Substrattype 1c Substrattype 1c er en lerbund bestående af solide plader af tørv og fed ler (Figur 6-7). Bundtypen er typisk set i undersøgelsesområdet som lerskrænter og skred af solide plader af ler og tørv i den sydlige del af undersøgelsesområdet (Figur 6-4). Disse er sammenfaldende med skrænter med fald på 4-8 m, som er set i dybder på 11 til 17 m og også på skrænten fra ålegræsområderne på 3 til 9 m dybde. Bundtypen er sammenfaldende med blottede senglaciale issø-ler aflejringer, set i seismiske data og boringer, som består af meget fed ler. Bundtypen er visuelt verificeret på ét Fotopedotransekt og to paravanetransekter. Bundtypen udgør <1 % af undersøgelsesområdet, <1 % af påvirkningszonen og 1 % af fællesområdet og er den mindst hyppige bundtype i området (Tabel 6-1). Figur 6-7. Sidescan-eksempel fra Grønsund af en substrattype 1c lerbund (rød pil) på en skrænt blottet ved en type 1b bund (blå pil). Eksemplet er fra den østlige del af fællesområdet. 34 / 128

43 Substrattype 2 Substrattype 2 er en sand-siltbund med spredte mindre til større sten med 1-10 % stendækning af store sten, typisk med skaller (Figur 6-8). Bundtypen findes primært i den sydlige del af undersøgelsesområdet på 6 til 14 meters dybde, i et større område i den østligste del kystnært i påvirkningszonen, i den vestligste del på 16 til 20 meters dybde og i et lille område i det nordøstlige hjørne af undersøgelsesområdet. Substrattypen findes derudover også som små skyllebanker spredt over de indvindingspåvirkede områder. Substrattypen er typisk omgivet af substrattype 1a (Figur 6-4). Substrattypen er sammenfaldende med blottede glaciale aflejringer (moræne) på de seismiske data. Substrattypen er visuelt verificeret på fem Fotopedo-transekter og fire paravanetransekter. Bundtypen udgør 9 % af undersøgelsesområdet, 10 % af påvirkningszonen og 6 % af fællesområdet (Tabel 6-1). Figur 6-8. Sidescan-eksempel fra Grønsund af en substrattype 2 bund med spredte stenområde i højre side af eksemplet (rød pil). Derudover ses et søkabel øverst i venstre side af eksemplet på en substrattype 1b bund (blå pil). Eksemplet er fra den sydlige del af undersøgelsesområdet i påvirkningszonen ud for Stubbekøbing Havn. 35 / 128

44 Substrattype 3 Substrattype 3 er en bestrøningsbund bestående af sand-siltbund med mindre til større sten med % stendækning af store sten og typisk med skaller (Figur 6-9). Substrattypen findes i mindre klynger omgivet af substrattype 2, og den ses primært i et stort område i det sydøstlige hjørne af undersøgelsesområdet og i den sydlige del af undersøgelsesområdet fra 5 til 14 meters dybde, samt i den vestligste del på 15 til 18 meters dybde (Figur 6-4). Substrattypen er sammenfaldende med blottede glaciale aflejringer (moræne) på de seismiske data. Substrattypen er visuelt verificeret på to Fotopedo-transekter og 3 paravanetransekter. Substrattypen udgør 2 % af undersøgelsesområdet, 3 % af påvirkningszonen og 1 % af fællesområdet og er den anden mindst hyppige bundtype (Tabel 6-1). Figur 6-9. Sidescan-eksempel fra Grønsund af en substrattype 3 bund med en % stendækning. Eksemplet er fra den sydøstlige del af undersøgelsesområdet i påvirkningszonen ud for Falsters kyst. Ålegræsdække Tæt på kystlinjen i syd og i nord er der så lave dybder, at det forhindrer et sidescansurvey, og i disse områder er der på baggrund af paravanedyk og ortofoto-tolkning primært registreret sandbund (substrattype 1b) med 10-80% dækning af ålegræs. Ålegræsdækningen øges fra kysten på dybder på 1 til 3 m ud mod fællesområdet, og dækningen ophører brat ved skråningerne ud til den lidt dybere del af Grønsund i en afstand af min. 300 m til fællesområdet (Figur 6-4). Substrattypen udgør 18 % af undersøgelsesområdet, 27 % af påvirkningszonen og 0 % af fællesområdet (Tabel 6-1). 36 / 128

45 Indvindingspåvirket Havbundsområder, der er indvindingspåvirket af stiksugning, ses primært i den centrale del af fællesområdet (Figur 6-4). Indvindingspåvirket området betegnes ikke som en substrattype men som en bundtype. Bundtypen er så påvirket, at det besværliggør en bestemmelse af substratet. Visuel verifikation viser, at substratet i det indvindingspåvirkede område består af sand med sugehuller, ler/tørveblokke og spredte sten, som også kan ses på sidescan-data (Figur 6-10). Områder, der er indvindingspåvirket, udgør 7 % af undersøgelsesområdet, 1 % af påvirkningszonen og 19 % af fællesområdet, og er dermed den næstmest dominerende bundtype i fællesområdet (Tabel 6-1). Figur Sidescan-eksempel af en indvindingspåvirket sandbund med stiksugehuller, ler/tørveblokke og spredte sten. Eksemplet er fra den sydlige del af fællesområdet Kornstørrelsesfordeling og lagserie Boring DGU fra 1974 er beliggende i den østligste del af undersøgelsesområdet (Figur 6-12), og den påviser en sandressource ned til ca. 5 m under havbunden, primært bestående af mellemkornet velsorteret sand med mellemliggende grovere fraktioner og med en fraktion af finsand (Tabel 6-2). 37 / 128

46 Tabel 6-2. Kornstørrelsesfordeling af 5 prøveudtag i boring DGU (fra ), baseret på data fra GEUS Jupiterdatabase. Boring DGU (1974) - Kornstørrelsesfordeling [%] Ler - fint sand (0, ,25 mm) Mellem sand (0,25-0,5 mm) Groft sand (0,5-2 mm) Grus (2-20 mm) Udtag ,5 2,5 0 Udtag 1 29,5 68 2,5 0 Udtag ,5 4 1,5 Udtag ,5 1,5 0 Udtag Lagserien har vekslende lag af ret fint sand over fint til mellemkornet sand, indtil aflejringer af silt og ler forekommer i 5,15 meters dybde, og fed ler i 5,30 meters dybde (se Figur 6-11). Glødetabet viser, at sandressourcen har 1% organisk indhold. Glødetabet stiger markant til >5 % i ler, silt og tørveaflejringerne under sandressourcen, hvor kalkindholdet også forøges (Figur 6-11). Figur Historiske boringsdata fra GEUS Jupiter database (DGU år ) med kornstørrelsesfordeling, glødetab, lithologi og sedimentologisk forklaring. Boringens placering i den østlige del af påvirkningszonen er vist på Figur / 128

47 Ressource tykkelse og udbredelse Ressourcen består af en holocæn/postglacial (aflejret efter istiden) sandbanke af marint sand og grus, der er aflejret i Grønsund ved kraftige, tidevandspåvirkede strømforhold, som efterlader megastrømribber på havbunden (Fredningsstyrelsen, 1977). Ressourcen er fra 0-7 m tyk med et gennemsnit på 3 meters tykkelse. Udbredelsen af ressourcen strækker sig fra vest til øst i fællesområdet. Ressourcen er ikke til stede i den sydligste del af fællesområdet samt i undersøgelsesområdet, hvor der er aflejringer af finsand-silt med indhold af gytje og tørv. Ressourcen er tykkest i den nordligste del af fællesområdet (3-7 m). Dette område ser ud til at strække sig længere ud af undersøgelsesområdet mod øst, grundet en mulig østlig migration af sandbarren/ressourcen. Ressourcen varierer meget i tykkelse grundet en flad laggrænse i bunden af ressourcen mod den stærkt strømribbe-dominerede top af ressourcen/havbunden (Figur 6-12). Figur Tykkelses- og udbredelseskort over den totale sandressource (Total mængde, Tabel 6-3) i Fællesområde 538-AA Grønsund. Baggrundskortet er et søkort fra Geodatastyrelsen, og der er angivet områdeafgrænsninger, placering af seismiske profileksempler, placering for boringsdata og tykkelseslegende i meter nederst på figuren. Den seismiske holocæne enhed ses typisk med strømribber med en østlig strømretning. Strømribberne er set med op til 4 m i amplitude/højde og ellers typisk i 1 til 3 meters højde, og bølgelængder på m (Figur 6-13). Strømribberne er dog også set med en primær vestlig strømretning i data fra februar Dette viser, at strømmen 39 / 128

48 ændrer retning i takt med tidevandet. Ressourcen i området er derfor meget dynamisk. Strømribberne tiltager i størrelse mod øst og aftager i størrelse med faldende dybde. Dette ses i den vestlige del af fællesområdet, hvor der er op til 20 m dybt, og ressourcen gradvist med faldende dybde bliver til en siltet blødbundsaflejring (Figur 6-14). Figur Profil 1, seismisk eksempel med tolkninger af bunden af ressourcen (Brun), toppen af issø-leret/tørvelaget (Grå) og toppen af moræneleret (Rød). Figur Profil 2, seismisk eksempel med angivelse af bunden af ressourcen. Bemærk aftagende ribbeamplitude (strømribbehøjde) med dybden og en lagdeling i den dybeste del af profilen mod vest. Under sandressourcen findes en mere siltet til leret heterogen enhed, der gradvist nedefter bliver mere leret og ender ud i en aflejring af senglacial-postglacial issø-ler og tørv, hvorunder de glaciale morænelersaflejringer samt smeltevandskanal-aflejringer ses (Figur 6-13). Aflejringshistorien er bekræftet af boring DGU (Figur 6-11). Stedvist ses issø-leret og morænen blottet på havbunden, som er sammenfaldende med placeringen af henholdsvis substrattype 1c og substrattype 2-3 på substrattypekortet (Figur 6-4). Blotning af issø-leret findes typisk ved skrænterne til den dybe kanal, som vist på et seismisk eksempel på tværs af kanalen centralt i Grønsund (Figur 6-15), samt langs kanten af sugehullerne. 40 / 128

49 Figur Profil 3, seismisk eksempel på tværs af den dybe del af kanalen med angivelse af bunden af ressourcen (Brun). Bemærk en tydelig reflektor i kote -12 m på den nordlige skrænt (rød pil), der er tolket som fedt issø-ler/tørv, som er blottet på havbunden som en substrattype 1c. Baseret på de seismiske data og boringsdata vurderes den totale, kortlagte sandressourcemængde indenfor fællesområdet at være ca. 3,0 mio. m 3 på et areal på ca. 1,3 km 2. Den tilgængelige restmængde af egnede råstoffer i fællesområdet omfatter den del af ressourcen, hvor tykkelsen er ca. 1 m eller derover. Dermed reduceres forekomsten og mængden af den anslåede tilgængelige ressource (Figur 6-16) i fællesområdet i forhold til den totale ressource (Figur 6-12). Den anslåede tilgængelige mængde vurderes på denne baggrund til at være ca. 1,7 mio. m 3 i fællesområdet i et areal på 1,2 km 2. Den efterladte mængde (ca. den ene meter på havbunden) vurderes til ca. 1,3 mio. m 3 i et areal på 1,3 km 2 (Tabel 6-3). Det skal påpeges, at beregningerne af den tilgængelige ressource er baseret på en konservativ tolkning, da bunden af ressourceenheden flere steder er svær at tolke pga. stiksugehuller og strømribber på havbunden, som det seismiske signal har svært ved at trænge igennem. Estimatet af den tilgængelige ressourcemængde er således behæftet med en del usikkerhed og angiver en konservativ minimums råstofmængde i fællesområdet. Området får tilført sand ved transport fra den vestlige Østersø og fra Storstrømmen ind i Grønsund (se Kapitel 7 om Hydrografi og bathymetri). Vurderingen af sandtilførselen til Grønsund er baseret på beregninger af sandtilførselen til hele Grønsund fra Østersøen estimeret af Fredningsstyrelsen i 1972 til ca m 3 om året (Fredningsstyrelsen, 1977), og under antagelse af at sandtilførselen til Grønsund fra Storstrømmen er minimum halvt så stor. På baggrund af dette estimeres den samlede sandtilførsel til hele Grønsund konservativt til ca m 3 per år. Dette estimat er således behæftet med stor usikkerhed. Hvis sandtilførselen per år indregnes i den anslåede tilgængelige mængde i fællesområdet over den 10-årige indvindingsperiode, og det antages at den samlede sandtilførsel til Grønsund over 10 år tilføres fællesområdet, er der vurderet en spekulativ mængde i fællesområdet på potentielt op til 2,3 mio. m 3 (Tabel 6-3). Denne vurdering er således behæftet med meget stor usikkerhed. 41 / 128

50 Tabel 6-3. Total kortlagt, tilgængelig og spekulativ mængde råstofressource i Fællesområde 538-AA Grønsund. *Tilgængelig mængde er den resterende mængde, når der skal efterlades ca. 1 m ressource. **Spekulativ mængde er den anslåede, tilgængelige mængde +10 års sandtilførsel til Grønsund i den 10- årige indvindingsperiode. Udbredelse Mængde ressource Fællesområde Areal [km2] Volumen [mio. m 3 ] Total mængde 1,3 3,0 Tilgængelig mængde (-1 m)* 1,2 1,7 Efterladt mængde (ca. 1 m) 1,3 1,3 Sandtilførsel pr. år - 0,06 Spekulativ mængde** - 2,3 Figur Tykkelseskort og ressourceudbredelse af den tilgængelige mængde råstoffer i Fællesområdet 538-AA Grønsund, når der efterlades 1 m sand på bunden efter indvindingen. Baggrundskortet er søkort fra Geodatastyrelsen. Se også Bilag Andre observationer Igennem den relative dybe kanal midt i Grønsund fra vest til øst bærer området tydeligt præg af stiksugning med 1-3 m dybe huller (Figur 6-17). Grundet den ujævne bund har data været stærkt påvirket af stiksugehuller og megaribbe-strukturer pga. en såkaldt spredning af signalet, og dermed et dårligere signal fra de underliggende reflektorer. Derved er bunden af ressourcen i de indvindingspåvirkede områder ofte dårligt opløst på de seismiske data. 42 / 128

51 Figur Profil 4, seismisk eksempel af en indvindingspåvirket bund med 1-2 m dybe stiksugehuller. Bemærk forringelse af signalet (ingen tydelige/klare reflektorer) grundet den ujævne overflade under den stiplede tolkede linje. Baseret på tolkningen af sidescan-data er der fundet objekter på havbunden, såsom kabler og joller samt andre mindre genstande (Figur 15-2). Der er mange antropologiske objekter i de kystnære, lave og ikke dynamiske områder især tæt ved sejlrenden til Stubbekøbing Havn, men ingen observerede objekter af marinarkæologisk interesse (se Kapitel 15) Samlet råstofvurdering Den detaljerede geofysiske kortlægning af undersøgelsesområdet viser en postglacial (aflejret efter istiden) sand-grus ressource i et sandlegeme midt i sundet. Ressourcen er et dynamisk sandlegeme bestående primært af velsorteret mellemkornet sand med en gruset fraktil og finsands fraktil (Tabel 6-2) med megastrømribbe-strukturer på havbunden. 43 / 128

52 I fællesområdet er der en substrattype 1b bund i det nordøstlige hjørne med megastrømribber, og en indvindingspåvirket bund i den sydlige del, som består af sand, ler/tørv og skyllebanker af sten med stiksugehuller (1-3 m). Ressourcen forekommer primært i den nordlige til østlige del af fællesområdet med en gennemsnitlig tykkelse på 3 m (Figur 6-12). Ressourcens tykkelse er tolket meget konservativt, da opløsningen af de seismiske data til tider ikke kunne vise bunden af ressourcen, og ifølge en tidligere sparker-seismisk undersøgelse kan der stedvist være op til 6 m ressource (Fredningsstyrelsen, 1977). Den samlede ressourcemængde i fællesområdet 538-AA Grønsund er vurderet til ca. 3,0 mio. m 3 sand og grus indenfor fællesområdet (Tabel 6-3). Den tilgængelige ressourcemængde, som kan indvindes i fællesområdet, omfatter den del af ressourcen, hvor ressourcetykkelsen er over ca. 1 m (se Figur 6-16). Den tilgængelige ressource vurderes på denne baggrund til ca. 1,7 mio. m 3 i fællesområdet (Tabel 6-3). Derudover er sandtilførslen til Grønsund taget i betragtning, og der er vurderet en spekulativ mængde over den 10-årige indvindingsperiode på potentielt op til 2,3 mio m 3, hvis den maksimale sandtilførsel pr. år til hele Grønsund området tilføres til fællesområdet 538- AA (jf. afsnit ; Tabel 6-3) Biologiske undersøgelser (Fase IIA) Miljøundersøgelserne (Fase IIA jf. Råstofbekendtgørelsen bilag 3) omfatter kortlægning af overfladesedimenter (overfladekort), områdets bathymetri (dybdekort) og en biologisk screening og omfatter det område, der indvindes i og en påvirkningszone på 500 m udenom. Metode og resultat af den geofysisk tolkning af substrattyper (overfladesedimenter), bathymetri (dybdeforhold) samt visuel verifikation i undersøgelsesområdet er gennemgået i foregående afsnit omkring de geofysiske undersøgelser (se afsnit 6.1). Den biologiske screening er foretaget i det følgende på baggrund af Fotopedo-video på 12 transekter og paravanedyk på fire transekter foretaget i februar 2017 i fællesområdet (se Figur 6-18) Metode De biologiske undersøgelser blev foretaget i februar 2017 med slæbbart videokamera kaldet Fotopedo på 12 Fotopedo-transekter i fællesområdet (GS01-12). Herudover blev der udført 4 paravanedykninger på fire transekter på den sydlige bred (P01-P04), hvor der også blev optaget video. Fotopedo-transekter og paravanetransekter havde en samlet længde på henholdsvis ca. 1,6 km og 2,7 km. Fotopedo- og paravanetransekter er vist på Figur Metoden for visuel verifikation med Fotopedo, paravanedyk og registrering af flora og epifauna er beskrevet mere detaljeret under afsnit / 128

53 Paravanedyk blev udført af en dykker, som foretog registrering af substrattype, floraarter, epifaunaarter og videooptagelse på fire transekter på den sydlige kyst i fællesområdet. Alle registreringer ved paravanedykkene kan ses i Bilag 8. Naturtypekort og beskrivelsen af naturtyperne er udarbejdet på baggrund af en sammenstilling af den geofysiske kortlægning af substrattyperne på havbunden og visuelle observationer (Fotopedo-video og paravanedyk) af de dyre- og plantesamfund, der lever på substrattyperne på havbunden i undersøgelsesområdet. Følgende naturtyper er blevet kortlagt i dette projekt og anvendt til beskrivelse af Fællesområde 538-AA Grønsund: Naturtype 1a er blødbundssamfund knyttet til substrattype 1a blødbund. Naturtype 1b er sandbundssamfund knyttet til substrattype 1b sandbund. Naturtype 2 er knyttet til blandet bund med en dækningsgrad af store sten på 1-10 % svarende til substrattype 2. Store sten er sten >10 cm. Naturtype 3 er knyttet til stenet bund (store sten % dækningsgrad) svarende til substrattype 3. Naturtype 4 er knyttet til stenrev (store sten >25 % dækningsgrad) svarende til substrattype 4. Naturtype 5 er ålegræsbede knyttet til sandbund (substrattype 1b). Bundflora, epifauna og fisk blev artsbestemt i så stor detalje som muligt på baggrund af billedkvaliteten, afstand osv. Observationer af flora, epifauna og fisk vha. video fra havbunden er begrænset af lysforhold og kvaliteten af videoen. Bundvegetation bestemmes derfor fortrinsvis til slægtsniveau, og artsniveau, hvor det er muligt. Den registrerede bundfauna omfatter fortrinsvis større arter, som lever på bundens overflade (epifauna) og også nogle arter, der lever i sedimentet (infauna) i form af f.eks. muslinge- og snegleskaller. Artslister udført på baggrund af video er derfor ikke 100 % fyldestgørende Bundsamfund (naturtypekort) Der er udarbejdet et naturtypekort for undersøgelsesområdet på baggrund af substrattypekortet og visuelle verifikationer med Fotopedo på 12 transekter (GS01-12) og paravanedyk på 4 transekter (sydlig bred, P01-04). Der blev observeret seks naturtyper i undersøgelsesområdet: Naturtype 1a, 1b og 1c, naturtype 2, naturtype 3 og naturtype 5 ålegræs. Naturtype 4 stenrev blev ikke observeret i undersøgelsesområdet. 45 / 128

54 Figur Naturtypekort over Fællesområde 538-AA Grønsund med angivelse af områdeafgrænsninger og naturtyper. Arealfordelingen af naturtyperne i undersøgelsesområdet (Fælleområde 538-AA og påvirkningszone) er vist i Tabel 6-4. Tabel 6-4. Arealfordelingen af bundtyperne indenfor undersøgelsesområdet og Fællesområde 538-AA i Grønsund, angivet i km 2 og i %. Tallene er afrundede. Fællesområde Påvirkningszone Naturtype km 2 % km 2 % km 2 % 1a 0, , , b 2, , , c 0,02 <1 0,02 1 0,01 <1 2 0,48 9 0,11 6 0, ,12 2 0,01 1 0, , ,00 0 0,98 27 Undersøgelsesområde Indvindingspåvirket 0,39 7 0, ,03 1 Total 5, , , En sammenligning af dominerende arter og dækningsgrader for bundflora og -fauna i naturtyperne er vist i Tabel 6-5. Der er ikke observeret væsentlig forskel på forekomst og dækningsgrad af flora og fauna arter på samme substrattype i fællesområdet og i 46 / 128

55 påvirkningszonen. Bundfauna omfatter fortrinsvis epifauna-arter og muslingeskaller på havbunden. Bundsamfundene er forskellige i de seks naturtyper fortrinsvis som følge af arternes forskellige substratpræferencer, dybdepræferencer og dækningsgrader. Generelt blev der observeret meget få arter og lave individtætheder i fællesområdet og påvirkningszonen. Kun på de lavere dybder 0-3 m langs Bogøs kyst og især langs kysten på Nordfalster i påvirkningszonen blev der observeret mere artsrige bundsamfund domineret af tæt ålegræs. De lave områder langs kysten går brat over i stejle skrænter, og ålegræssets udbredelse er derfor begrænset af dybdeforholdene i undersøgelsesområdet. I det følgende beskrives bundtype, bundflora og faunasamfund for de observerede naturtyper/bundsamfund i undersøgelsesområdet. Tabel 6-5. Sammenligning af arter og dækningsgrader for bundflora og fauna i naturtyperne i undersøgelsesområdet. Dækningsgraden er angivet i %. Bundfauna Bundflora Naturtype Arter % Arter % 1a - blødbund Meget få dyr Sandorm, sandmusling, blåmusling 0-5 Fedtemøg 0-5 Sandorm dominerer, muslinger, Fortrinsvis lavt blåmusling, dyndsnegl, vand. Fedtemøg, 1b - sandbundssamfund 1 strandkrabbe, 2 fladfisk inkl. enkelte rødalgebu skrubbe ske 1c ler/tørv Meget få dyr Sandmusling, hjertemusling, Fedtemøg blandet bund (få store sten <10 %) 3 blandet bund (store sten 10-25%) 5 - Ålegræs juvenil torsk. Sandmusling dominerer (skalbund), hjertemusling, dyndsnegl, enkelte sandorm, blåmusling og rurer især på større sten Muslinger og rurer dominerer. Blåmuslinger og rurer på sten, sandorm (lavt vand), sandmusling, hjertemusling, Sandorm dominerer, få muslinger, sandmusling, blåmusling, dyndsnegl Rødalgebuske, Fucus (savtang), gaffeltang og fedtemøg Rødalgebuske, Fucus, gaffeltang, fedtemøg, Ruppia <1-10 Ålegræs dominerer, Ruppia, vandaks, Fucus, gaffeltang, fedtemøg mellem ålegræsskud / 128

56 6.2.3 Naturtyper Nedenfor gennemgås de observerede naturtyper i undersøgelsesområdet. Naturtype 1a blødbundssamfund Naturtype 1a var knyttet til substrattype 1a og forekom fortrinsvis i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet (Figur 6-18). Substratet i naturtypen består fortrinsvis af siltet, sand med få bundflora- (0-5 % dækningsgrad) og bundfauna (0-5 %) arter og individer. Dog nogen steder med mange sandmuslingeskaller på bunden. Enkelte sandorm og muslinger (blåmusling, sandmusling) blev observeret og ingen fisk (se Tabel 6-5). Bundflora bestod af meget lidt fedtemøg med lav dækningsgrad (0-5%). Naturtype 1a dækkede 14 % af fællesområdet og 11 % af påvirkningszonen (se Tabel 6-4). Figur Naturtype 1a blødbundssamfund på paravanetransekt P02 i februar Billedkvaliteten er ikke optimal, da dykkeren ikke har ekstra lys på, som der er på Fotopedoen. Naturtypen blev verificeret på alle fire paravanetransekter (P01-04) og lokalt på Fotopedo-transekt GS04 (se Figur 6-18). 48 / 128

57 Naturtype 1b sandbundssamfund Naturtype 1b var knyttet til substrattype 1b og forekom fortrinsvis i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet (Figur 6-18). Substratet i naturtypen består fortrinsvis af sand med få flora og fauna arter og individer. Der er meget stærk strøm i store dele af sandbundsområderne, som løbende bygger op. Stærk strøm og sandopbygning kan i sig selv hindre fastboende dyresamfund specielt på sandbundsoverfladen. Der blev observeret få rødalgebuske og fedtemøg på lidt grovere substrat i naturtypen (se Tabel 6-5). Sandorm dominerede naturtypen på lavere vand uden kraftig strøm. Udover sandorm blev der observeret forskellige muslinger, herunder blåmusling, dyndsnegl, strandkrabbe og 2 fladfisk, heraf en skrubbe. Naturtype 1b dækkede i 59 % af fællesområdet og 45 % af påvirkningszonen (se Tabel 6-4). Naturtypen blev verificeret på Fotopedo-transekt GS03, GS05, GS06, GS07, GS08, GS09, GS12 og lokalt på alle fire paravanetransekter (P01-04) (se Figur 6-18). Figur Naturtype 1b sandbundssamfund på Fotopedo-transekt GS03 i februar / 128

58 Naturtype 1c lerbund/tørvebundssamfund Naturtype 1c var knyttet til substrattype 1c og forekom fortrinsvis i den centrale del af undersøgelsesområdet (Figur 6-18). Substratet i naturtypen består fortrinsvis af områder med store tørveklumper eller lerklumper i havbunden på 6-7 m dybde nedenfor skrænten, som formodentligt er tørve- og lerklumper frigivet ved erosion af skrænten. Denne naturtype er den mest arts- og individfattige, og der blev observeret meget få flora og faunaarter med dækningsgrader på 0-1 %. Floraen i naturtypen bestod fortrinsvis af lidt fedtemøg (se Tabel 6-5). Følgende bundfaunaarter blev observeret: enkelte sandmusling- og hjertemuslingeskaller. Der blev observeret 1 juvenil torsk i naturtypen, som ses på Figur Naturtype 1c dækkede 1 % af fællesområdet og <1 % af påvirkningszonen (se Tabel 6-4). Naturtypen blev verificeret på paravanetransekt P01 og P02 og på Fotopedo-transekt GS10 (se Figur 6-18). Figur Naturtype 1c ler/tørvebund på fotopedotransekt GS10 i februar Juvenil torsk ses ligge på tørven. 50 / 128

59 Naturtype 2 sand-/grusbund med enkelte store sten Naturtype 2 var knyttet til substrattype 2 og forekom fortrinsvis i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet (Figur 6-18). Substratet i naturtypen består af sand/grusbund med enkelte store sten med dækningsgrad <10 %. Denne naturtype havde, som de andre naturtyper i undersøgelsesområdet få arter, men var mange steder meget individrig i form af mange sandmuslingeskaller som dominerede bundfaunaen i denne naturtype (se Tabel 6-5). Flere steder var det også muligt at se ånderør fra levende muslinger i sedimentet på sandbunden mellem skallerne. Bundflora observeret i naturtypen omfattede rødalge- og brunalgebuske, fedtemøg, gaffeltang og Fucus spp. - fortrinsvis savtang (Fucus serratus). Følgende bundfaunaarter blev observeret: sandmusling, hjertemusling, dyndsnegl, enkelte sandorm og blåmusling og rurer på enkelte større sten på havbunden. Der blev ikke observeret fisk i naturtypen. Naturtype 2 dækkede 6 % af fællesområdet og 10 % af påvirkningszonen (se Tabel 6-4). Naturtypen blev verificeret på Fotopedo-transekt GS01, GS02, GS04, GS10, GS11 og på alle fire paravanetransekter (P01-04) (se Figur 6-18). Figur Naturtype 2 blandet bund med sand/grus og enkelte store sten (store sten > 10 cm med <10% dækningsgrad) fra Fotopedo-transekt GS04 i februar / 128

60 Naturtype 3 sandbund med store sten Naturtype 3 var knyttet til substrattype 3 og forekom fortrinsvis i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet (Figur 6-18). Substratet i naturtypen bestod af sand/grusbund med store sten med dækningsgrad på %. Denne naturtype var som de andre naturtyper generelt arts- og individfattig, dog var der mange individer af blåmusling og rurer på enkelte sten i naturtypen (se Tabel 6-5). Flora observeret i naturtypen omfattede fortrinsvis rødalgebuske, fedtemøg, gaffeltang, Fucus spp. - fortrinsvis savtang (Fucus serratus) og blomsterplanten Ruppia. Muslinger og rurer dominerede generelt bundfaunaen i naturtype 3. Følgende bundfaunaarter blev observeret: sandmusling, hjertemusling, dyndsnegl, enkelte sandorm og blåmusling og rurer på enkelte større sten på havbunden. Der blev ikke observeret fisk i naturtypen. Naturtype 3 findes i 1 % af fællesområdet og 3 % af påvirkningszonen (se Tabel 6-4). Naturtypen blev verificeret på Fotopedo-transekt GS02 og på alle fire paravanetransekter (P01-04) og er mest udbredt på P04 (se Figur 6-18). Figur Naturtype 3 blandet bund med sand, grus, siltet sand med en del store sten (>10 cm) med en dækningsgrad på % fra Fotopedo-transekt GS02. Her ses blåmuslinger på sten, fedtemøg og dødt ålegræs. Naturtype 5 Ålegræs Naturtype 5 var områder med tæt ålegræsdække og forekom udelukkende i påvirkningszonen. Ålegræsset forekom fortrinsvis på sandbund men stedvist på siltet, sandet bund og på dybder mellem 1-3,2 m. De lave områder langs kysten går brat over i stejle skrænter, og ålegræssets udbredelse var derfor begrænset af dybdeforholdene i undersøgelsesområdet. 52 / 128

61 Denne naturtype var mere arts- og individrig end de øvrige naturtyper i undersøgelsesområdet (se Tabel 6-5). Floraen var domineret af ålegræs med høje dækningsgrader på ca %. Herudover forekom der fedtemøg mellem ålegræssets rhizomer, og der blev observeret gaffeltang, Fucus spp. og blomsterplanterne vandaks og Ruppia. Bundfaunaen var domineret af sandorm, herudover blev der observeret få muslinger (sandmusling og blåmusling) og dyndsnegl. Der blev ikke observeret fisk i naturtypen. Naturtype 5 findes i 0 % af fællesområdet og 27 % af påvirkningszonen fortrinsvis i den sydlige del af påvirkningszonen langs Nordfalsters kyst (se Tabel 6-4 og Figur 6-18). Naturtypen blev verificeret på alle fire paravanetransekter (P01-04) og på Fotopedotransekt GS09 (se Figur 6-18). Figur Naturtype 5 ålegræs på sandbund (substrattype 1b) fra paravanetransekt P Andre observationer Der blev ikke observeret ophobning af organisk stof i de indvindingspåvirkede områder af fællesområdet. Der blev ikke observeret tegn på iltsvind i området. Der var stærk strøm i fællesområdet, især i naturtype 1b, og udbredte strømribber og megastrømribber Tidligere undersøgelser i området. Orbicon udførte i 2008 en biologisk screening af Fællesområde 538-AA Grønsund og påvirkningszonen svarende til det undersøgte område i denne VVM-redegørelse 53 / 128

62 (Orbicon, 2008). Resultatet af den biologiske screening fra 2008 er resumeret i det følgende (Orbicon, 2008): Overordnet fremstod hele undersøgelsesområdet meget artsfattigt med undtagelse af blomsterplantebæltet. De få registrerede arter af dyr (blåmuslinger, sand- og hjertemuslinger, sandorm samt få krabber, dyndsnegle, kutlinger og skrubber) var fordelt uden forskel på antal eller dækningsgrader indenfor såvel som udenfor konverteringsområdet. Figur Havgræs foto taget af Jan Nicolaisen. Fra: (Orbicon, 2008). På det lave vand (fra <1 - ca. 2,5 meters vanddybde) i den sydlige del af sikkerhedszonen er bunden præget af blomsterplanter som ålegræs, vandaks og vandkrans samt kransnålalger. I dette bælte er der spredte sten med store brunalger som blæretang. Dette bælte strækker sig ca m fra land og synes ingen steder at være påvirket af den indvinding, der finder sted. Ud over blomsterplanter blev der registreret høje dækningsgrader af løstliggende alger, primært fedtemøg. Blomsterplanternes udbredelse ender brat på en skrænt hvor vanddybden stiger fra ca. 2,5 m til ca. 9 m over en ganske kort strækning. I hele dybdeintervallet fra ca. 2,5 22 m i såvel konverteringsområdet som i sikkerhedszonen, blev der registreret ganske få makroalger på de få spredte sten større end ca. 10 cm. De få fastsiddende alger var primært rødalger af slægten ledtang. 54 / 128

63 Af dyr var blåmuslinger de mest dominerende og i særdeleshed i dybdeintervallet fra ca m. Blåmuslinger var jævnt distribueret i dette dybdeinterval og sad både på sandbund samt på grus og sten. Blåmuslingerne var primært udbredt på den sydlige skrænt til bunden af renden i midten af undersøgelsesområdet. Den nordlige skrænt, der primært består af rent sand var næsten uden blåmuslinger. Af øvrige dyr der blev registreret i større antal var sand- og hjertemuslinger. Sand- og hjertemuslingerne havde omtrent samme udbredelsesmønster i undersøgelsesområdet som blåmuslingerne, og der blev registreret op til over 100 pr m² i såvel konverteringsområdet som i sikkerhedszonen (opgjort på baggrund af sifonåbninger). På den nordlige skrænt og det fladere område i den nordlige del af sikkerhedszonen består substratet som tidligere nævnt primært af sand. Mest dominerende dyr i dette område var sandorm, som blev registreret jævnt fordelt på sandbunden. Af øvrige registrerede dyr skal nævnes spredte fåtallige dyndsnegle, strandkrabber, rejer, skrubber, kutlinger og en enkelt tangspræl. Disse dyr blev registeret spredt i såvel konverteringsområdet som i sikkerhedszonen. Samlet set synes konverteringsområde 538-AA, Grønsund med tilhørende sikkerhedszone at være uden særlig biologisk interesse. Blomsterplantebæltet i den sydlige del af sikkerhedszonen synes upåvirket af den igangværende indvinding Sammenligning af ålegræsudbredelse i 2008 og 2017 En sammenligning mellem dækningsgraden af ålegræs i dybdeintervallerne på de fire paravanetransekter i nærværende undersøgelse i 2017 (P01-04) og de tilsvarende transekter i undersøgelsen i 2008 (Orbicon, 2008) er vist i Tabel 6-6. Transekternes placering i undersøgelsesområdet er vist Figur En sammenligning af udbredelsen af ålegræs i naturtype 5 langs Nordfalsters kyst i 2008 og 2017 indikerer, at ålegræssets dækningsgrad generelt er steget på 2-3,5 m dybde i dette område (se afsnit tidligere undersøgelser i området). På lavere vand kan ålegræssets dækningsgrad ikke sammenlignes, da blomsterplanternes dækningsgrad blev opgjort samlet i 2008 (gråt fyld i Tabel 6-6), og da undersøgelsen blev foretaget om vinteren i 2017, hvor der forekommer få blomsterplanter ud over ålegræs. 55 / 128

64 Figur Undersøgelsesområdet med angivelse af Fotopedo- (GS01-12) og paravanetransekter (P01-04) i 2017 og paravanetransekter (Tr.1-12) fra Naturtyperne er også angivet på figuren. Samlet set viser sammenligningen mellem ålegræsundersøgelserne i 2008 og 2017, at indvindingen, der er pågået i fællesområdet siden 70 erne, ikke har haft en negativ påvirkning på de lokale ålegræsbælter. Dybdegrænsen for makroalger ligger mellem 11 og 20 m. Det er ikke muligt på baggrund af nærværende sammenligning, at konkludere om makroalgernes dybdegrænse er blevet forbedret eller forringet mellem 2008 og For transekt Tr.3/P01 er dybdegrænsen forringet og modsat for Tr.11/P04. De to andre transekter har en meget lav dybdegrænse formodentligt pga. manglende hårdt substrat på og nedenfor skrænten (Tabel 6-6). 56 / 128

65 Tabel 6-6. Sammenligning mellem feltundersøgelser i 2008 og Dækningsgrad og dybdegrænse for ålegræs og makroalger. Dækningsgrad for ålegræs i dybdeintervaller på transekter (Tr.) der ligger tæt på hinanden i feltundersøgelsen i 2008 og Følgende transekter er sammenlignet: Tr. 3 = P01, Tr. 5 = P02, Tr. 9 = P03, Tr. 11 = P04. Bemærk at feltundersøgelserne ikke er lavet i samme sæson (2008 = sommer og 2017 = vinter), hvilket medfører at dækningsgraden i 2017 som udgangspunkt bør være lavere end i Gråt fyld angiver andre blomsterplanter end ålegræs inkluderet i dækningsgraden. Grøn markering angiver højest for 2017 og rød højest for ikke registreret, *dybdegrænse usikker mangler 0 registrering i dybden på lavt vand under 3,5 meters dybde skyldes det skrænten. Tr. 3 P01 Tr. 5 P02 Tr. 9 P03 Tr. 11 P04 (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) (%) I meter [0,5-1[ [1-1,5[ vandaks [1,5-2[ Dybdeinterval +vandkrans +vandkrans [2-2,5[ Oct-80 [2,5-3[ Oct [3-3,5[ Feb Dybdegr. ålegræs Dybdegr. makroalger 3,2m* 3,2m* 2,9m* 2,9m* 2,5m* 2,5m* 2,5m* 2,3m* 16,2m 13,6m* 19,7m* 2,9 14,8m 2,5m 2,5m 11,4m (skrænt) (skrænt) Samlet vurdering af de biologiske værdier i området Der blev observeret seks naturtyper i undersøgelsesområdet: Naturtype 1a blødbundssamfund, naturtype 1b sandbundssamfund og naturtype 1c tørve/lerbundssamfund, naturtype 2 blandet bund med enkelte sten, naturtype 3 blandet bund med store sten og naturtype 5 ålegræs. Naturtype 4 stenrev blev ikke observeret i undersøgelsesområdet. Artsdiversiteten og individtætheden var lavest i fællesområdet, som var domineret af naturtype 1b sandbundssamfund (59 %) og 1a blødbundssamfund (14 %), og højest i naturtype 5 ålegræs i den sydlige del af påvirkningszonen langs Nordfalsters Kyst (se Tabel 6-4). Langt den største del af undersøgelsesområdet var domineret af naturtype 1b (50 %), som er en meget strømrig og dynamisk sandbund med strømribber og megastrømribber. Alle de observerede naturtyper var arts- og individfattige, dog var der lokale områder med mange sandmuslingeskaller i naturtype 2 og til dels 1b, der indikerede en større individtæthed. Den mest værdifulde naturtype i området var naturtype 5 ålegræsbede, som bestod af et blomsterplantebælte og udelukkende forekom i påvirkningszonen. Naturtype 3 med dækkegrad af store sten på % var ikke en værdifuld naturtype, idet bevoksningen på stenene generelt var begrænset (0-30 %) og fortrinsvis bestod af pletvist 57 / 128

66 dække af rurer og blåmuslinger. Makroalger blev stedvist slebet af stenene af strøm og dødt ålegræs og dækkede 0-30 % af naturtypen. Store flerårige makroalger blev ikke observeret. Flora og faunasamfundet i naturtype 3 var således med begrænset dækningsgrad og bestod af få arter. Floraen i undersøgelsesområdet var mest udbredt i den sydlige del af påvirkningszonen langs Nordfalster. Blomsterplanter i området omfattede ålegræs, vandaks og Ruppia. Makroalger forekom på sten og omfattede rød- og brunalgebuske, gaffeltang, fedtemøg og Fucus spp. (savtang og blæretang). Bundfaunaen i hele området bestod af få arter, som omfattede: sandmusling, hjertemusling, blåmusling, sandorm, dyndsnegl, rurer og krabber. Der blev observeret enkelte fisk, herunder fladfisk skrubbe og en juvenil torsk. Sammenligningen mellem de biologiske undersøgelser i 2008 og 2017 viser, at der ikke er tegn på, at indvindingen, der er pågået i fællesområdet i årtier, har haft en negativ påvirkning på de lokale ålegræsbælter (se afsnit 6.2.4). Samlet set vurderes konverteringsområde 538-AA Grønsund med tilhørende påvirkningszone at være uden særlig biologisk interesse, med undtagelse af blomsterplantebæltet (Naturtype 5) i den sydlige del af påvirkningszonen og i et lille område i den nordlige del af påvirkningszonen. Blomsterplantebæltet synes upåvirket af den igangværende indvinding, som har været en årlig aktivitet i området i mange årtier (se Figur 2-2). 7. HYDROGRAFI OG BATHYMETRI I følgende afsnit redegøres der for de nuværende hydrografiske og bathymetriske forhold, og det vurderes, om der potentielt kan være en påvirkning på strøm- og dybdeforhold i området som følge af indvindingen Metode Afsnittet er skrevet og vurderet på baggrund af single beam dybdedata (se afsnit og ), data for strømforhold fra DMIs hjemmeside (DMI, 2017) og eksisterende viden og erfaringer fra andre råstofsager Eksisterende forhold Grønsund er et let tidevandspåvirket stræde, som forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen. Det er et meget strømfyldt farvand, hvor der er en god opblanding af vandsøjlen (Naturstyrelsen, 2014). De geofysiske undersøgelser viser megastrømribber med en primær strømretning mod øst. Data fra DMI bekræfter en stærk strøm gennem området med strømhastigheder varierende fra 0,25-0,75 knob på et døgn (DMI, ). De største strømhastigheder findes i den centrale, dybe kanal, hvorimod strømmen er langt lavere eller ikke til stede langs kysten i de lave områder (0-3 m). 58 / 128

67 Dybdedata viser vanddybder fra 2 m til 24 m, hvor de største dybder befinder sig i en kanal centralt gennem området gående fra vest til øst. De observerede stiksugningshuller på sidescan-mosaikken er 1-3 m dybe. De mindste dybder i fællesområdet findes langs kysterne mod nord på 2-9 m og den sydlige kyst på 6-12 m. Figur 7-1. Bathymetrisk kort for undersøgelsesområdet, som består af fællesområdet og påvirkningszonen. Søkortet er fra Geodatastyrelsen. Der er registreret substrattype 1b i stiksugningshullerne svarende til det oprindelige substrat i området, og der er ikke registreret iltsvind i området Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger som følge af råstofindvindingen på hydrografi og bathymetri i undersøgelsesområdet og Grønsund omfatter: Ændring i strømforhold Ændring i dybdeforhold Strømforhold Strømhastigheden vurderes at kunne stige ubetydeligt i den nordlige del af den dybe strømrende gennem undersøgelsesområdet, som følge af indvinding fortrinsvis i den nordlige del af fællesområdet. Derimod vurderes strømhastigheden i påvirkningszonen i de lavvandede områder tæt på kysten ikke at blive påvirket. Strømhastigheden vil gradvist falde tilbage til udgangspunktet efter indvindingens ophør, i takt med den na- 59 / 128

68 turlige aflejringen af sand i området. Samlet set vurderes ændringen i strømhastigheden, som følge af indvindingen, at have en ubetydelig negativ påvirkning på det naturligt strømfyldte Grønsund. Dybdeforhold Dybden vil blive midlertidigt øget specielt i den nordlige del af fællesområdet, hvor den største råstofmængde forekommer. Dybdeforøgelsen forventes over tid at blive formindsket pga. en generelt stor sandtransport i området, bl.a. fra sandlegemet nordvest for fællesområdet (rød pil på Figur 7-2). Den store østgående sandtransport igennem undersøgelsesområdet og Grønsund ses også på Figur 7-2, som store aflejringer af sand i åbningen af Grønsund ud mod Østersøen, hvor strømhastigheden aftager og sandaflejringen forøges. Ligeledes akkumulerer den langsgående sandtransport fra Hjelm Bugt mod syd sand ind imod Grønsund. Den naturlige sandaflejring i specielt den nordlige del af fællesområdet og langs kysten nord for sker som følge af en lævirkning af Bogø i den nordlige del af området og en nedsat strømhastighed på den lavereliggende del af havbunden langs kysterne. Sandaflejringen i Grønsund vil fortsætte uanset indvindingen i fællesområdet. Figur 7-2. Ortofoto af Grønsund og de omkringliggende farvande. Rød pil angiver sandlegeme vest for fællesområdet og gul pil store sandaflejringer øst for Fælleområdet. Sandtilførslen til Grønsund fra den vestlige Østersø er estimeret til at være ca m 3 pr. år (Fredningsstyrelsen, 1977), og da det antages, at sandtilførslen fra vest mod øst gennem Grønsund er halvt så stor eller større, vurderes der konservativt at være en årlig tilførsel til Grønsund på ca m 3 sand pr. år. Dvs. at 60 / 128

69 der kan blive tilført ca. 0,4-0,6 mio. m 3 sand til Grønsund i løbet af de 10 år indvindingen pågår. Dette indikerer, at området er meget dynamisk og at reetableringsevnen for sandbunden er god. Det skal dog påpeges, at estimeringen af den årlige sandtilførsel er behæftet med stor usikkerhed og først og fremmest anvendes som en indikator for genopretningspotentialet for sandbunden i fællesområdet efter indvinding. Hertil skal også nævnes, at der er blevet indvundet råstoffer i området siden 70 erne, hvilket understøtter, at aflejringen af nyt sand i fællesområdet er signifikant. Dybdeforholdene i området vurderes ud fra dette at være fuldt reetableret indenfor ca. 5 til 15 år efter indvindingens ophør. Da kanalen er meget strømfyldt vil der ske en hurtig udjævning af sugespor og huller på havbunden. Det vurderes derfor, at indvindingen vil have en mindre påvirkning på dybdeforholdene i undersøgelsesområdet, og at disse påvirkninger vil være reversible efter indvindingens ophør. Konklusion Det vurderes derfor samlet set, at indvindingen ikke vil have en væsentlig påvirkning på de hydrografiske forhold i Grønsund, og at påvirkningerne er reversible efter endt indvinding bl.a. pga. løbende sandtransport ind i fællesområdet. 8. HAVBUND OG SEDIMENTFORHOLD I det følgende vurderes indvindingens potentielle påvirkning på havbunds- og sedimentforholdene i undersøgelsesområdet Metode Beskrivelsen havbunds- og sedimentforholdene tager udgangspunkt i den geofysiske kortlægning af havbunden i undersøgelsesområdet, hvor der er sejlet med single beam, sidescansonar og pinger. Til supplerende oplysninger om de fysiske forhold på bunden anvendes indsamlede videooptagelser (fotopedo og paravanedyk) Eksisterende forhold Grønsund er domineret af stærk strøm, og overfladesedimentet består af sand og grus. Nær kysten ud for Stubbekøbing er aflejringer af moræne og issø-ler blottet på havbunden sammen med finere kornstørrelser. Fordelingen af overfladesedimenter i undersøgelsesområdet er stærkt heterogen og er typisk relateret til strømforholdene, da strømforholdene er stærkt varierende på tværs af sundet. Samlet set kunne substratet opdeles i 5 substrattyper, herunder substrattype 1a (blødbund), 1b (sandbund), 1c (lerbund med tørv), 2 (sandbund med få store sten, der dækker mindre end 10% af havbunden), 3 (sandbund med en del store sten der dækker 10-25% af havbunden). Andre havbundstyper omfatter ålegræsområder og indvindingspåvirket område (se Figur 8-1). 61 / 128

70 Figur 8-1. Substrattypekort for Fællesområde 538-AA Grønsund med en 500 m påvirkningszone, og positionerne for de visuelle verifikationer (paravanedyk og fotopedo), samt karakteristiske bundtyper herunder ålegræs og indvindingspåvirkede områder. Desuden ses havbruget i den nordvestlige del af undersøgelsesområdet. Baggrundskortet er et søkort fra Geodatastyrelsen (GST). De tre arealmæssigt dominerende substrattyper i fællesområdet er 1b (59%), 1a (14%) og det indvindingspåvirkede område (19%), som tilsammen udgør 92 % af området (se Tabel 8-1). Tabel 8-1. Arealfordeling af bundtyperne indenfor undersøgelsesområdet og fællesområdet i Grønsund, angivet i km 2 og i %. Undersøgelsesområde Fællesområde 538-AA Substrattype km 2 % km 2 % 1a 0, , b 2, , c 0,02 <1 0, ,48 9 0, ,14 2 0,01 1 Ålegræs 0, ,00 0 Indvindingspåvirket 0,39 7 0,36 19 Total 5, , Substrattype 1b forekommer primært, hvor der er stærk strøm centralt i sundet, på dybder fra 5-20 m (Figur 8-1). Bundtypen er meget dynamisk med megastrømribbe 62 / 128

71 strukturer, der ændrer sig med den tidevandspåvirkelig øst-vest skiftende strømretning. Bundtypen er den mest dominerende i området med en arealdækning på 59 % i fællesområdet og 50 % i undersøgelsesområdet (Tabel 8-1). Indvindingspåvirkede områder fra tidligere indvinding med stiksugning ses primært centralt i fællesområdet og i den østlige del af påvirkningszonen (Figur 8-1). Havbunden er meget heterogen og består af en blanding af stiksugningspåvirkede områder, ler/tørv-plader, spredte sten og partier af uberørt havbund. Havbunden er ved at reetableres til et naturligt stadie, som følge af strøm og sandtransport i sundet, derfor er det blevet tolket som en adskilt bundtype. Der er ikke registreret iltsvind og primært substrattype 1b i sugehullerne fra den visuelle verifikation. Det indvindingspåvirkede område udgør arealmæssigt 19 % af fællesområdet og 7 % af undersøgelsesområdet (Tabel 8-1). En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte substrattyper samt arealfordelingen og sidescan eksempler kan ses i afsnit i forbindelse med fase IB detailkortlægningen Sedimentsammensætning Den tilgængelige ressource i fællesområdet er vurderet til ca. 1,7 mio. m 3 (Se Figur 6-16). Ressourcen er en sandbanke med megastrømribbe-strukturer, bestående af primært sorteret mellemkornet sand med en fraktil af finsand og grus (Tabel 8-1). Ressourcen består af holocænt sand (aflejret efter istiden) bekræftet af tidligere undersøgelser i området (Fredningsstyrelsen, 1977). Ressourcen befinder sig hovedsageligt i den nordøstlige del af fællesområdet med tykkelser fra 2-5 m med et gennemsnit på 3 m, og i den sydligere del fra 0-3 m i en meget heterogen bund påvirket af tidligere indvinding ved stiksugning. Tabel 8-2. Kornstørrelsesfordeling af 5 prøveudtag i boring DGU (fra ), baseret på data fra GEUS Jupiterdatabase. Boringens placering i den østlige del af påvirkningszonen er vist på Figur Boring DGU (1974) - Kornstørrelsesfordeling [%] Ler - fint sand (0, ,25 mm) Mellem sand (0,25-0,5 mm) Groft sand (0,5-2 mm) Grus (2-20 mm) Udtag ,5 2,5 0 Udtag 1 29,5 68 2,5 0 Udtag ,5 4 1,5 Udtag ,5 1,5 0 Udtag / 128

72 8.3. Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger som følge af indvindingen på havbundsforhold og sedimentforholdene i undersøgelsesområdet og Grønsund omfatter: Havbundsændring Dannelse af sugehuller med/uden periodisk iltsvind Sedimentspild (øget suspenderet sediment og sedimentation) Havbundsændring Indvindingen vil medføre en ændring af havbunden i de områder, hvor der stiksuges. Stiksugning skaber lokale huller i havbunden på 1-3 m dybde, kan blotlægge ler/tørvebund og skabe spredte skyllebanker. Skyllebanker består af grove materialer såsom små og store sten, frasorteret ved sandsugningen og returneret til havbunden. Skyllebankerne fremtræder som afgrænsede puder af restmaterialer bestående af disse grovere sedimenter. Generelt kan bundsubstratet efter indvindingen fremstå som en mosaik af mere stenede og irregulære områder med vekslende stenpartier, sugehuller og uberørt havbund. Dette ses fx i de indvindingspåvirkede områder af fællesområdet. Pga. de strømrige forhold samt den store sandtransport i området tilsandes de indvindingspåvirkede områder løbende. Dette observeredes i alle de indvindingspåvirkede områder, hvor tilsanding af dele eller næsten hele området var synligt på Fotopedovideoerne. Ændringen af substratforholdene på havbunden i indvindingsområdet vurderes derfor at være reversibel. Skyllebanker vurderes at tilsande indenfor ca. 2-3 år, og sugehuller vurderes at ville blive genopfyldt indenfor ca år efter ophør af indvindingen. Påvirkningen vurderes at være lokal og reversibel og samlet set af mindre negativ grad. Sedimentspild Indvinding på havbunden medfører sedimentspredning og omlejring af sediment på havbunden. Det frigjorte sediment vil følge strømforholdene, og det aflejres naturligt i de omkringliggende områder. Afhængigt af de lokale strøm- og bølgeforhold vil sedimentet aflejres relativt hurtigt, eller resuspenderes over flere omgange inden det aflejres i et stabilt miljø. Grønsund er et meget dynamisk område med stærk strøm og stor sandtransport gennem fællesområdet. Omlejringen af indvunden sediment vil derfor være langt mindre end den naturlige aflejring i området og vurderes at påvirke sedimentforholdene i området ubetydeligt negativt. Suspenderet sediment fra indvindingen vil være ubetydelig, da den lille fraktil af finkornet materiale hurtigt vil blive transporteret væk. Det grovere materiale af typisk mellemkornet sand og grus, som ressourcen primært består af, vil hurtigt bundfælle eller genaflejres, grundet den højere vægt og synkehastighed. Samlet vurdering Det vurderes derfor samlet, at selv, hvis der kun indvindes ved stiksugning, vil påvirkningen fra indvindingen være reversibel og samlet set mindre negativ. Hvis der kun 64 / 128

73 indvindes ved slæbesugning, vil påvirkningen i stedet være ubetydelig negativ både for havbundsændringen og for sedimentspildet. 9. BUNDFLORA OG -FAUNA I det følgende gennemgås metode, eksisterende forhold og miljøpåvirkninger på bundflora og fauna som følge af indvindingen Metode Artssammensætning, individtæthed og udbredelse af bundsamfund i undersøgelsesområdet blev undersøgt på 12 Fotopedotransekter (GS01-12) og 4 paravanedyktransekter (P01-04) (se Figur 9-1). Fotopedo- og paravanetransekterne havde en samlet længde på henholdsvis ca. 1,6 km og 2,7 km. Naturtypekort for bundsamfundene i undersøgelsesområdet er udarbejdet på baggrund af en sammenstilling af den geofysiske kortlægning af substrattyperne på havbunden og visuelle observationer af de dyre- og plantesamfund, der lever på substrattyperne på havbunden i undersøgelsesområdet. Vurderingen af miljøpåvirkningerne på bundflora og -fauna i undersøgelsesområdet er foretaget på baggrund af nærværende feltundersøgelser i februar 2017, eksisterende viden fra området og effektstudier foretaget i store infrastrukturprojekter og andre råstofområder i Danmark Eksisterende forhold I det følgende gennemgås de eksisterende forhold for bundflora og fauna i de forskellige bundsamfund i undersøgelsesområdet (fællesområdet + påvirkningszonen). Undersøgelserne af bundflora og -fauna i området er beskrevet i større detalje under afsnit 6.2 Biologiske undersøgelser Bundsamfund (Naturtypekort) Der blev observeret 6 naturtyper i undersøgelsesområdet: naturtype 1a blødbundssamfund, naturtype 1b sandbundssamfund og naturtype 1c tørve/lerbundssamfund, naturtype 2 blandet bund med enkelte sten, naturtype 3 blandet bund med store sten og naturtype 5 ålegræs. Arealfordelingen af naturtyperne i undersøgelsesområdet (Fælleområde 538-AA Grønsund og påvirkningszone) er vist i Tabel 9-1. Naturtype 4 stenrev blev ikke observeret i undersøgelsesområdet. 65 / 128

74 Figur 9-1. Naturtypekort over Fællesområde 538-AA Grønsund, med angivelse af områdeafgrænsninger og naturtyper. Langt størstedelen af undersøgelsesområdet var domineret af naturtype 1b (50 %), som er en meget strømrig og dynamisk sandbund. Tabel 9-1. Arealfordelingen af naturtyperne indenfor undersøgelsesområdet og Fællesområde 538-AA i Grønsund, angivet i km 2 og i %. Fællesområde Påvirkningszone Naturtype km 2 % km 2 % km 2 % 1a 0, , , b 2, , , c 0,02 <1 0,02 1 0,01 <1 2 0,48 9 0,11 6 0, ,14 2 0,01 1 0, , ,00 0 0,98 27 Undersøgelsesområde Indvindingspåvirket 0,39 7 0, ,03 1 Total 5, , , Artsdiversiteten og individtætheden var lavest i fællesområdet, som var domineret af naturtype 1b sandbundssamfund (59 %) og 1a blødbundssamfund (14 %), og højest i naturtype 5 ålegræs i påvirkningszonen ved Nordfalsters Kyst (se Tabel 9-1 og Tabel 9-2). 66 / 128

75 Tabel 9-2. Sammenligning af arter og dækningsgrader for bundflora og fauna i naturtyperne i undersøgelsesområdet. Dækningsgraden er angivet i %. Bundfauna Bundflora Naturtype Arter % Arter % 1a - blødbund Meget få dyr Sandorm, sandmusling, blåmusling 0-5 Fedtemøg 0-5 Sandorm dominerer, muslinger, Fortrinsvis lavt blåmusling, dyndsnegl, vand. Fedtemøg, 1b - sandbundssamfund 1 strandkrabbe, 2 fladfisk inkl. enkelte rødalgebu skrubbe ske 1c ler/tørv Meget få dyr Sandmusling, hjertemusling, Fedtemøg blandet bund (få store sten <10 %) 3 blandet bund (store sten 10-25%) 5 - Ålegræs juvenil torsk. Sandmusling dominerer (skalbund), hjertemusling, dyndsnegl, enkelte sandorm, blåmusling og rurer især på større sten Muslinger og rurer dominerer. Blåmuslinger og rurer på sten, sandorm (lavt vand), sandmusling, hjertemusling, Sandorm dominerer, få muslinger, sandmusling, blåmusling, dyndsnegl <1-10 Rødalgebuske, Fucus (savtang), gaffeltang og fedtemøg Rødalgebuske, Fucus, gaffeltang, fedtemøg, Ruppia Ålegræs dominerer, Ruppia, vandaks, Fucus, gaffeltang, fedtemøg mellem ålegræsskud Undersøgelsesområdet, fælleområdet og påvirkningszonen må generelt betegnes som arts- og individfattigt med undtagelse af blomsterbæltet i naturtype 5 langs kysten af Nordfalster og syd for Bogø. Den mest værdifulde naturtype i området var naturtype 5 ålegræsbede, som bestod af et blomsterplantebælte og udelukkende forekom i påvirkningszonen. En sammenligning af dominerende arter og dækningsgrader for bundflora og fauna i naturtyperne er vist i Tabel 6-5. Der er ikke observeret væsentlig forskel på forekomst og dækningsgrad af flora og fauna arter på samme substrattype i fællesområdet og i påvirkningszonen Bundflora Bundflora i undersøgelsesområdet var mest udbredt på det lave vand langs Nordfalster. I undersøgelsesområdet langs kysten af Bogø forekommer der også et mindre bælte med ålegræs og andre blomsterplanter. Blomsterplanter i området omfattede ålegræs, vandaks og Ruppia. I en tidligere undersøgelse fra 2008 (sommer) blev der desuden fundet vandkrans og kransnålsalger i naturtype 5 langs kysterne i undersøgelsesområdet. Årsagen til at disse ikke blev fundet i 2017 er formodentligt årstiden (vinter) og færre paravanetransekter på lavt vand (0-3 m). Dybdegrænsen for ålegræs blev observeret til 2,5-3,2 m. De lave områder langs kysten går brat over i stejle 67 / 128

76 skrænter, og ålegræssets udbredelse er derfor begrænset af dybdeforholdene i undersøgelsesområdet. En sammenligning af udbredelsen af ålegræs i naturtype 5 langs Nordfalsters kyst i 2008 og 2017 viser, at indvindingen, der er pågået i fællesområdet siden 70 erne, ikke har haft en negativ påvirkning på de lokale ålegræsbælter. Makroalger forekom på sten og omfattede rødalgebuske (fortrinsvis ledtang), fedtemøg, gaffeltang og Fucus spp. (savtang og blæretang). Der blev ikke fundet store flerårige makroalger på sten i området. Makroalger blev observeret ned til ca. 13 meters dybde i undersøgelsesområdet Bundfauna Bundfaunaen i undersøgelsesområdet var domineret af muslinger og sandorm. Sandorm dominerede især i naturtypen 1b på sandbund og var mest individrig på de lavere dybder. Følgende arter blev observeret: sandmusling, hjertemusling, blåmusling, sandorm, dyndsnegl, rurer og krabber Samlet vurdering af områdets biologiske værdier Samlet set vurderes Fællesområde 538-AA Grønsund med tilhørende påvirkningszone at være uden særlig biologisk interesse, med undtagelse af blomsterplantebæltet (naturtype 5) i den sydlige del af påvirkningszonen og et lille område i den nordlige del af påvirkningszonen. Blomsterplantebæltet synes upåvirket af den igangværende indvinding, som har været en årlig aktivitet i området siden 70 erne (se Figur 2-2 og afsnit 6.2.5) Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger som følge af råstofindvindingen på bundflora, -fauna i de forskellige bundsamfund i undersøgelsesområdet og Grønsund omfatter: Areal inddragelse/havbundsændring Ændring i dybdeforhold Dannelse af sugehuller med/uden periodisk iltsvind Sedimentspild (øget suspenderet sediment og sedimentation) Areal inddragelse/havbundsændring Arealinddragelse vil forekomme i de dele af fællesområdet, hvor der vil forekomme indvinding af sand, fortrinsvis i den nordøstlige del af fællesområdet (se Figur 6-16). Indvindingsmængden forventes at kunne indvindes fortrinsvis i den nordlige halvdel af fællesområdet svarende til ca. 50 % af fællesområdet. Indvindingen medfører en ændring af substratsammensætningen til et mere groft substrat med mere grus og mindre 68 / 128

77 sten. Arealinddragelsen er midlertidig, da sandbunden opbygges løbende i sandområderne på havbunden. Dette ses som indvirkningspåvirkede områder af havbunden med grovere substrat og strømribber med sand, der kontinuert dækker det grovere substrat til. Substrattypen/sandbundsdækket (>5-10 cm) genskabes derfor i de indvindingspåvirkede områder indenfor 1-3 år. Det faktum at der har været indvinding i fællesområde 538-AA Grønsund siden 70 erne, uden at området er blevet tømt for sand, underbygger, at området er meget dynamisk og løbende bliver genopfyldt med sand. Råstofindvinding vil påvirke de biologiske samfund. Primært vil infauna- og epifaunasamfundet opleve høj mortalitet, hvor indvindingen pågår. Bundflora vil blive påvirket ubetydeligt, da der stort set ikke forekommer bundflora på sandbunden i fællesområdet. Sand egnet til indvinding forekommer fortrinsvis i naturtype 1b, hvor der findes meget få makroalger (fortrinsvist løse som flyder med den kraftige strøm) og bundfauna pga. generel stærk strøm og stor dybde. Det observerede sandbundssamfund i området er arts- og individfattigt og består af arter, som er almindeligt forekommende i de indre danske farvande, og som forventes at kunne genetablere sig i fællesområdet inden for ca. 2-5 år (FEMA, 2013a). Ændringen til et lidt grovere substrat vil medføre en midlertidig stigning i antallet af blåmuslinger og andre dyr knyttet til det fastere substrat. Artssammensætningen vil dog ikke ændres betydeligt fra naturtype 1b til evt. naturtype 2. Påvirkningsgraden af indvindingen på bundflora, -fauna og bundsamfundet vurderes derfor som lav, lokal, midlertidig og fuldt reversibel. Samlet set vurderes arealinddragelsen/havbundsændringen over en 10-årig periode som ubetydeligt negativ for bundflora, -fauna og bundsamfundet i fællesområdet og i Grønsund generelt Ændring i dybdeforhold En dybdeforøgelse med stiksugningshuller på 1-3 m vil forekomme i de områder, hvor der stiksuges og således ikke i hele fællesområdet. Den naturlige sandopbygning vil formodentligt genopfylde de fleste stiksugningshuller i området, men en fuld opfyldning må formodes at tage ca år fra indvindingsafslutning. Dybdeforøgelsen på 1-3 m må derfor betegnes som langvarig. Sand egnet til indvinding forekommer fortrinsvis i naturtype 1b, hvor der findes meget få makroalger og bundfauna pga. generel stærk strøm og større dybde. En dybdeforøgelse på op til 3 m vil ikke i sig selv medføre en væsentlig ændring af bundflora eller -faunasamfund i naturtype 1b. Det observerede sandbundssamfund i området er artsog individfattigt og består af samme arter, som er almindeligt forekommende i de indre danske farvande, og som forventes at kunne genetablere sig inden for ca. 2-5 år i fællesområdet (FEMA, 2013a). Ændringen til et lidt grovere substrat vil medføre en midlertidig stigning i antallet af blåmuslinger og andre dyr, som er knyttet til det fastere substrat, og som i forvejen er almindelige i området. På denne baggrund vurderes påvirkningsgraden af indvindingen på bundflora, bundfauna og bundsamfundet som lav, 69 / 128

78 lokal, langvarig og reversibel, når indvindingen ophører. Samlet set vurderes dybdeforøgelsen på 1-3 m som følge af indvindingen som mindre negativ for bundflora, - fauna og bundsamfundet i fællesområdet og Grønsund generelt Dannelse af sugehuller med/uden periodisk iltsvind Der er ikke observeret ophobning af organisk stof i de eksisterende sugehuller i fællesområdet, som generelt er ca. 1-3 m dybe. De relativt lave sugehuller, det lave indhold af organisk stof i sedimentet og den meget kraftige strøm og bunddynamik i området medfører, at sandsynligheden for at der vil opstå iltsvind i sugehullerne er lille. Iltsvind i sugehullerne vil formodentligt kun kunne forekomme i forbindelse med store udbredte iltsvind i Grønsund, som forbruger ilten på hele havbunden. Den kraftige strøm i Grønsund medfører god opblanding af vandsøjlen og meget lille sandsynlighed for iltsvind i området. Samlet set vurderes sandsynligheden for iltsvind i sugehuller i området som lav og påvirkningen på bundflora og fauna i området vurderes som ubetydelig negativ Sedimentspild Sedimentspild i forbindelse med sugehovedet på havbunden og overløb fra fartøjet vil medføre øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen, mens indvindingsaktiviteten pågår, og efterfølgende sedimentation af det ophvirvlede sediment på havbunden. Der blev ikke observeret sårbare naturtyper såsom stenrev i undersøgelsesområdet og blomsterplantebæltet er udelukkende observeret langs kysten i påvirkningszonen. Tidligere undersøgelser og sedimentmodellering i forbindelse med råstofindvinding har vist, at det fortrinsvis er indvindingsområdet og påvirkningszonen, som kan forventes at blive påvirket af øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen (Vejdirektoratet, 2016). Sedimentkoncentrationer i vandfasen overskrider oftest ikke 2-15 mg/l få hundrede meter fra kilden f.eks. (Vejdirektoratet, 2014; Vejdirektoratet, 2016; COWI, 2000; Rambøll, 2010). Påvirkningen på vandkvaliteten, som følge af sedimentspild, vurderes derfor som ubetydelig negativ (se afsnit Vandområdeplaner og vandkvalitet). Målinger af spildmateriale fra en råstofindvinding viste desuden, at størstedelen af det spildte materiale var bundfældet indenfor 150 m (maksimalt 10 gram per m 2 ) fra indvindingsfartøjet (Newell et al, 1998). En række undersøgelser viser, at sådanne mængder ikke giver nogen væsentlig negativ påvirkning på epi- og infaunale arter, der er knyttet til mere eller mindre dynamiske blød- og sandbunde. Bundflora Egnede sandtykkelser til indvinding forekommer for over 80 % af sandmængden i fællesområdet i den nordlige og nordøstlige del af fællesområdet, som ligger længst fra blomsterplantebælterne på begge sider af Grønsund, min. 500 m fra blomsterplantebæltet langs Nordfalsters kyst og min. 400 m fra blomsterplantebæltet langs Bogøs kyst. 70 / 128

79 En sammenligning af udbredelsen af ålegræs i naturtype 5 langs Nordfalsters kyst i 2008 og 2017 indikerer, at ålegræssets dækningsgrad generelt er steget på 2-3,5 m dybde i dette område (se afsnit tidligere undersøgelser i området). Der er derfor ikke tegn på, at indvindingen, der er pågået i fællesområdet siden 70 erne, har haft en negativ påvirkning på de lokale ålegræsbælter. Den lidt større indvindingsmængde i nærværende vurdering (op til m 3 pr. år) sammenlignet med gennemsnittet i perioden ( m 3 ) vurderes ligeledes ikke at medføre en betydelig påvirkning af vandkvaliteten i Grønsund og dermed heller ikke på bundflora og fauna. Det vurderes derfor samlet set, at sedimentspild fra indvindingen vil have en ubetydelig negativ påvirkning på bundfloraen i fællesområdet, påvirkningsområdet og i Grønsund generelt. Bundfauna Bundfaunaen i fællesområdet og påvirkningszonen er generelt arts- og individfattigt. Bundfaunen i undersøgelsesområdet består af få arter, som er almindeligt forekommende i de indre danske farvande, og som hurtigt vil kunne genetablere sig i fællesområdet (indenfor 2-5 år, (FEMA, 2013a)). Blåmusling (Mytilus edulis) og almindelig østersømusling (Macoma balthica) har en generationstid på ca. 2-4 år, mens almindelig sandmusling (Mya arenaria) har en generationstid på ca. 2-5 år. Områderne i den nordlige og nordøstlige del af fællesområdet, som er egnede til sandindvinding, er stærk strømpåvirkede og indeholder et meget lavt antal bundfaunaarter og individer. Det vurderes derfor samlet set, at sedimentspild som følge af indvindingen er fuldt reversibelt og vil have en ubetydelig negativ påvirkning på bundfaunasamfundet i fællesområdet, påvirkningszonen og i Grønsund generelt. 10. FISK OG FISKERI I det følgende gennemgås metode, eksisterende forhold og miljøpåvirkninger på fisk og fiskeri som følge af indvindingen Metode Eksisterende forhold og vurderingen for indvindingens miljøpåvirkninger på fisk og fiskeri i undersøgelsesområdet er baseret på eksisterende data, VVM-undersøgelser fra nærområdet og høringssvar fra NaturErhvervstyrelsen og Danmarks Fiskeriforening Eksisterende forhold I det følgende gennemgås eksisterende forhold for fisk og fiskeri. 71 / 128

80 Fisk Fiskearter og -habitater Der blev observeret meget få fisk i undersøgelsesområdet i forbindelse med de visuelle verifikationer og fortrinsvis i tilknytning til naturtype 1b, hvor der observeredes enkelte juvenile fladfisk, herunder skrubbe. I naturtype 1c blev en juvenil torsk desuden observeret. Der blev ikke observeret fisk i de resterende naturtyper. En tilsvarende undersøgelse i undersøgelsesområdet i 2008 registrerede følgende arter: skrubber, kutlinger og en enkelt tangspræl (Orbicon, 2008). Lystfiskere i Grønsund (Gammel færgebro ved Næs vest for undersøgelsesområdet) angiver følgende arter som velegnede at fiske efter i Grønsund tæt ved undersøgelsesområdet: Havørred, regnbueørred, hornfisk, aborre, torsk og fladfisk (VisitLolland-falster.dk, 2017). I forbindelse med VVM for udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende (Vordingborg Havn, 2016) blev fiskearterne i det nærliggende Smålandsfarvand kortlagt på baggrund af eksisterende data fra området. De fleste af disse arter må også formodes at kunne forekomme i Grønsund. En samlet artsliste fra dataindsamlinger og observationer samt om arten primært er pelagisk eller tilknyttet bestemte bundtyper er præsenteret i Tabel Grønsund er et brakvandsområde og påvirkes af vand fra Øresund og mere salt vand fra Smålandsfarvandet og Kattegat. Sæsonmæssige ændringer i fiskesamfundet er afhængige af, at de fleste fiskearter vandrer eller flytter sig mellem områder (gydevandring, fouragering) og opholder sig på forskellige dybder som følge af gydevandring, sæson og øvrige ændringer i habitatvalg på forskellige livstadier. 72 / 128

81 Tabel Fiskearter der er registreret i farvandet omkring projektområdet for udvidelsen af Vordingborg Havn og sejlrende (Smålandsfarvandet og Storstrømmen). Mange af disse må også formodes at kunne forekomme i Grønsund. * gydehabitat. Fra: (Vordingborg Havn, 2016). Fiskeart Levevis Bundtype Skrubbe (Platichthys flesus) Bentisk silt/sand Rødspætte (Pleuronectes platessa) Bentisk sand Pighvarre (Psetta maxima) Bentisk mosaik bund Tunge (Solea solea) Bentisk sand Slethvarre (Schopthalmus rhombus) Bentisk sand Torsk (Gadus morhua) Semi-pelagisk hårdbund Sild (Clupea harengus) Pelagisk hårdbund/ålegræs* Laks (Salmo salar) Pelagisk - Ål (Anguilla anguilla) Bentisk mosaik bund Hornfisk (Belone belone) Pelagisk hårdbund * Ørred (Salmo trutta) Pelagisk mosaik bund Helt (Coregonus lavaretus) Pelagisk - Lyssej (Pollachius pollachius) Pelagisk - Mørksej (Pollachius virens) Pelagisk - Panserulk (Agonus cataphractus) Bentisk mosaik bund Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius). Bentisk mosaik bund Trepiggede hundestejle (Gasterosterus aculeatus) Bentisk mosaik bund Tangsnippe (Entelurus aequoreus) Bentisk ålegræs Alm. tangnål (Syngnathus typhle) Bentisk ålegræs Tangsnarre (Spinachia spinachia) Bentisk ålegræs Sort kutling (Gobius niger) Bentisk mosaik Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Bentisk sand/mosaik Toplettede kutling (Gobiusculus flavescens) Bentisk sand/mosaik Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Bentisk sand/mosaik Stenbider (Cyclopterus lumpus) Bentisk hårdbund Makrel (Scomber scombrus) Pelagisk - Multe (Chelon labrosus) Pelagisk - Knurhane Triglidae ssp. Bentisk sand Bars (Moronidae ssp.) Pelagisk sand Ålekvabbe (Zoarces viviparus) Bentisk hårdbund Rødtunge (Microstomus kitt) Bentisk sand Havlampret (Petromyzon marinus) Bentisk - Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Bentisk hårdbund Aborre (Perca fluviatilis) Pelagisk - / vegetation Gedde (Esox lucius) Pelagisk - /vegetation 73 / 128

82 Indvindingen i fællesområdet vil hovedsageligt forekomme på sandbund (substrattype 1b). Nøglearterne i området, som er knyttet til sandbunden, omfatter: skrubbe og andre fladfiskearter, kutlinger og til dels torsk. I påvirkningsområdet omkring indvindingsområdet forekommer der forskellige typer fiskehabitater, såsom blandet bund og ålegræs/vegetation. Gydeområder Grønsund er ikke kendt som et vigtigt gyde- eller opvækstområde for specifikke fiskearter (Warner et al, 2012) (Worsøe et al, 2003). Der kan dog være mindre gyde- og opvækstområder, som man ikke har kendskab til. Generelt kan der ikke identificeres områder i danske farvande, der er uden betydning for gennemførelse af forskellige fiskearters livscyklus (Sørensen, 2013). Der blev observeret en juvenil skrubbe, andre juvenile fladfisk og en juvenil torsk i fællesområdet. Fællesområdet fungerer derfor formodentligt som opvækstområde for nogle fladfisk og torsk. I november trækker skrubbeynglen fra de kystnære områder ud på 5-10 meters dybde, hvor vandtemperaturen er højere. Om foråret trækker den tilbage til de helt lavvandede områder for at søge føde, svarende til påvirkningszonen. I de indre danske farvande opholder de juvenile torsk sig på relativt lavt vand og en del af undersøgelsesområdet kan være opvækstområde for mindre torsk. Dette bekræftes af data fra DTU s nøglefiskerprogram, hvor størstedelen af de torsk, der blev registreret i Smålandsfarvandet var mindre end 25 cm (Sparrevohn, Nikolajsen, Kristensen, & Støttrup, 2009). De lavvandede områder i påvirkningszonen kan ligeledes fungere som opvækst og gydeområde for andre arter, såsom skrubbe, tunge, pighvar, rødspætte, sild og brisling (Warner et al, 2012) Fiskeri Fiskeri i området med bundslæbende redskaber (Figur 10-1) og garn (Figur 10-2) i perioden er beskrevet i basisanalysen for H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Opgørelsen omfatter ikke samtlige fiskefartøjer i området, da krav til VMS kun var gældende for både over 15 m frem til Fra 2012 overvågedes både ned til 12 m. Ligeledes omfatter opgørelsen ikke fiskeri fra udenlandske fiskere eller pelagisk trawl og not, da dette ikke vurderes relevant, da indvindingens fortrinsvis påvirker bunden. Hver prik på kortet angiver tilstedeværelsen af et VMS udstyret fiskefartøj, som sejler med en hastighed mellem 2 og 4 knob. VMS-overvågningen dokumenterer, at der praktisk taget ikke foregår fiskeri hverken med garn eller bundslæbende redskaber i de lavvandede og strømfyldte farvande i Grønsund og i Natura 2000-område nr / 128

83 Figur VMS positioner fra fartøjer over 12 m, som udøver fiskeri med bundslæbende redskaber. Hver prik angiver tilstedeværelsen af et VMS udstyret fiskefartøj, som sejler med en hastighed mellem 2 og 4 knob i timen. Fra: (Naturstyrelsen, 2013). Høringssvar fra NaturErhvervstyrelsen d. 19/ (v. Lennart Skrivergaard) angående erhvervsfiskeri angiver, at der i området omkring efterforskningsområdet drives erhvervsfiskeri i form af især bundgarnsfiskeri og kasterusefiskeri efter især ål. Der drives lidt garnfiskeri fra lokale erhvervsfiskere efter fladfisk især skrubber. Der er tre fiskere, der har tilmeldt bundgarn i området. Disse tre erhvervsfiskere har desuden tilladelse til en del kasteruser. Der kan være tale om enkelte andre erhvervsfiskere, som benytter undersøgelsesområdet periodisk i forbindelse med deres kasterusefiskeri efter ål. Orbicon har fra Danmarks Fiskeriforening (ved Henrik S. Lund, d 16/2-2017) fået oplyst, at de lokale fiskere meddeler, at der ikke foregår erhvervsfiskeri i undersøgelsesområdet, hvilket betyder, at yderligere aktiviteter formodentligt ikke får betydning for Foreningens medlemmer. Det vurderes derfor samlet set, at der forekommer et ubetydeligt til intet fiskeri i undersøgelsesområdet. 75 / 128

84 Figur VMS positioner fra fartøjer over 12 m, som udøver fiskeri med garn. Hver prik angiver tilstedeværelsen af et VMS udstyret fiskefartøj, som sejler med en hastighed mellem 2 og 4 knob i timen. Fra: (Naturstyrelsen, 2013) Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger som følge af indvindingen på fisk og fiskeri i undersøgelsesområdet og Grønsund omfatter: Arealinddragelse/havbundsændring Sedimentspild (øget suspenderet sediment og sedimentation) Dannelse af sugehuller Støj og forstyrrelse Fisk Der blev observeret få fisk i fællesområdet, og disse vil kunne flytte sig til andre tilsvarende områder indenfor fællesområdet eller i Grønsund, mens indvindingen pågår. Arealinddragelse/havbundsændring Der forekommer generelt meget begrænset fiskeføde på sandbunden (substrattype 1b), hvor der hovedsageligt vil blive indvundet. Sandbunden (Substrattype 1b) dækker 59 % af fællesområdet og 45 % af påvirkningsområdet og forventes delvist genetableret som et dækkende overfladelag på bunden inden for ca. 2-5 år. Da fødemængden er stærkt begrænset, og indvindingen fortrinsvis vil pågå i et mindre område i den nordøstlige halvdel af fællesområdet, hvor sandressourcen er over ca. 1 m vurderes havbundsændringen, som følge af indvindingen, at være ubetydelig negativ. 76 / 128

85 Sedimentspild Fællesområdet er et stærkt dynamisk område med stor sandtransport og en naturligt høj koncentration af suspenderet sediment i vandet og en stor omlejring af sediment på havbunden. Modellering i flere VVM-undersøgelser viser, at sedimentspildet fra råstofindvindingen fortrinsvis vil medføre forhøjede sedimentkoncentrationer indenfor fællesområdet og i mindre grad påvirkningszonen (se afsnit 9.3.4) (FEMA, 2013a) (Vejdirektoratet, 2016). Fisk i området vil derfor kunne flytte sig til andre mindre påvirkede områder indenfor fællesområdet og Grønsund, mens indvindingen pågår. Sedimentationen fra sedimentspildet vil indgå i den store sandtransport i Grønsund, som konstant omlejrer bunden og vil ikke medføre en overordnet forøgelse af denne. Samlet set vurderes sedimentspildets påvirkning på den lokale fiskebestand som ubetydelig negativ. Støj og forstyrrelse Sandindvindingen medfører støj i vandet og forstyrrelse i form af sejlads til og fra fællesområdet. Grønsund er i forvejen et meget trafikeret område med over skibe, der passerer om året (se afsnit 17.2). Ligeledes er der pågået indvinding i fællesområdet hvert år i årtier. Det vurderes på denne baggrund, at støj og forstyrrelse fra nærværende indvinding ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af fisk i området, og påvirkningen vurderes derfor at være ubetydelig negativ Fiskeri Arealinddragelse/havbundsændring Oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen og Danmarks Fiskeriforening angiver, at der forekommer intet til et ubetydeligt, sporadisk fiskeri i undersøgelsesområdet. Indvindingen vil foregår i området i korte perioder fordelt ud over året og ikke i hele området samtidigt. Evt. fiskeri kan pågå i fællesområdet, når der ikke indvindes og hele året i påvirkningszonen. Det vurderes derfor, at indvindingen i området vil have en kortvarig, lav forstyrrelsesgrad på fiskeriet og samlet set medføre en ubetydelig negativ påvirkning på det meget begrænsede fiskeri i området. Dannelse af sugehuller Stiksugning efterlader sugehuller, som kan være til gene for fiskeri med slæbende redskaber. Stiksugehuller vil forekomme i større dele af indvindingsområdet, når området tømmes for ressource. Sugehullerne forventes, at forblive i havbunden i en længere årrække selv i det meget dynamiske Grønsund. Sugehuller observeret i februar 2017 i undersøgelsesområdet er ca. 1-3 m dybe. Da fiskeri med bundslæbende redskaber i området generelt ikke forekommer, vurderes det, at efterladte sugehuller i havbunden, som følge af nærværende indvinding, vil medføre en ubetydelig negativ påvirkning på fiskeri med slæbende redskaber i fællesområdet og Grønsund generelt. 11. FUGLE I det følgende gennemgås metode, eksisterende forhold og miljøpåvirkninger på fugle som følge af indvindingen. 77 / 128

86 11.1. Metode Oplysninger om fuglelivet i Grønsund er indhentet fra eksisterende oplysninger, herunder oplysninger fra miljøundersøgelserne foretaget i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelserne for Ny Storstrømsbro (Vejdirektoratet, 2014) samt oplysninger indtastet i den landsdækkende fugleregistreringsdatabase DOFbasen.dk, hvori et stort antal frivillige ornitologer indtaster deres fugleobservationer. Desuden er inddraget data og viden om rastende vandfugle i danske farvande fra Aarhus Universitets (DCE s) optællinger i forbindelse med det landsdækkende naturovervågningsprogram NOVANA. Da projektområdet i Grønsund ligger ca. 1 km fra kysten mellem Falster og Bogø, vil eventuelle påvirkninger af fuglelivet hovedsageligt være relevant for vandfugle, der raster i eller nær området, hvor indvindingen i givet fald kommer til at foregå. Der forekommer således ikke ynglende fugle i fællesområdet, men aktiviteterne kan potentielt påvirke eksempelvis terner, der yngler i nærområdet og fouragerer i eller nær fællesområdet Eksisterende forhold Rastende fugle En sammenfatning af oplysningerne vedrørende rastende vandfugle i Grønsund området, baseret på oplysninger i den landsdækkende fugleregistreringsdatabase DOFbasen, er givet i Tabel En række arter af vandfugle forekommer i og omkring området for den ønskede indvinding. Det drejer sig primært om vandfugle, der raster og fouragerer i Grønsund, og som for de fleste arters vedkommende især forekommer i efterårs- og vintermånederne, dvs. udenfor fuglenes yngletid. Enkelte arter, herunder skarv, knopsvane, grågås og gråand forekommer dog i området året rundt. Tallene er sammenholdt med den samlede vinterbestand i Danmark, som er opgjort i forskellige referencer (Holm et al, 2015; Pihl et al, 2015). Tallene er uddraget fra DOFbase lokaliteterne Grønsund ud for Blæsebjerg, Grønsund udfor Stubbekøbing og Bogø Havn. Det skal bemærkes, at de viste tal især for sidstnævnte lokalitet må formodes også at omfatte fugle fra den vestligste del af fuglebeskyttelsesområde F84 "Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord, der også omfatter en del af farvandet langs den sydlige del af Bogø. 78 / 128

87 Tabel 11-1: Maks-tal, dvs. det højeste antal fugle set i perioden i Grønsund, sammenlignet med den samlede vinterbestand i Danmark (DOFbasen 2017). (Holm et al, 2015; Pihl et al, 2015). Rækkenavne Maks-tal i nærområdet Gennemsnitlig vinterbestand i Danmark % i nærområde i f.h.t. vinterbestand Lille Lappedykker 108 Ikke opgjort - Toppet Lappedykker ,3 Skarv ,3 Knopsvane ,6 Sangsvane ,4 Sædgås, Tajgasædgås ,5 Grågås ,5 Canadagås ,6 Bramgås ,1 Knortegås, mørkbuget ,1 Pibeand ,1 Gråand ,4 Taffeland ,3 Troldand ,2 Bjergand ,5 Hvinand ,5 Lille Skallesluger ,2 Toppet Skallesluger ,4 Stor Skallesluger ,2 Blishøne ,2 Hættemåge 150 Ca ynglepar 0,3 De største vandfugleforekomster omfatter arterne knopsvane, troldand og blishøne, der er registreret omkring undersøgelsesområdet i antal på op til mellem og fugle. Efter danske forhold er også forekomsten af lille skallesluger (op til 130 fugle) relativt stor. Også forskellige arter af lappedykkere, gæs, dykænder og skalleslugere benytter området i Grønsund til rast og fouragering. Desuden forekommer forskellige arter af måger, der typisk søger deres føde ved havoverfladen. Ingen af arterne forekommer dog i antal, der overstiger 1 % kriteriet for internationalt betydende forekomster af vandfugle. Et indtryk af hvilke arter af vandfugle, der forekommer i og nær projektområdet, kan desuden fås fra DCE s (Aarhus Universitets) landsdækkende vandfugletællinger, der også omfatter indvindingsområdet i Grønsund (Petersen et al., 2010; Pihl et al, 2015). 79 / 128

88 Disse tællinger bekræfter, at artssammensætningen i Tabel 11-1 i store træk er repræsentativ for området ved Grønsund, men det er ikke muligt at uddrage oplysninger specifikt fra indvindingsområdet DCE s vandfugletællinger tyder desuden på, at foruden de ovenfor nævnte arter forekommer også ederfugl og havlit. Lille skallesluger er på DCE s tællinger observeret i området ved Grønsund i ret små flokke på 1-10 fugle. Derimod udnyttes området ikke eller kun i begrænset omfang af lommer, alkefugle eller havdykænder som sortand og fløjlsand (Petersen et al., 2010; Pihl et al, 2015). Analyser foretaget i forbindelse med DCE s tællinger viser, at ikke mindst dybdeforholdene er af afgørende betydning for vandfuglenes forekomst i de danske farvande. Langt de største fugleinteresser knytter sig således til lavvandede områder, dvs. hovedsageligt med vanddybder under 10 m, hvor der ikke blot er føde til stede, men hvor den også pga. af det lave vand er tilgængelig for dykkende fuglene. Eksempelvis er 83 % af skarverne registreret rastende på vand med dybder i dybdeintervallet 0-8 m og 67 % af edderfuglene i 0-10 m. Hovedparten af lommerne observeres på vanddybder mellem 10 og 22 m (65 %), mens der i dybdeintervallet 0-10 m registreres 20% af det totale antal fugle. Alkefuglene ligger generelt på lidt dybere vand, idet 91 % af fuglene registreres i dybdeintervallet m, og flest fugle (20 %) observeres på vanddybder mellem 28 og 30 m (Petersen et al, 2010). Dybden i undersøgelsesområdet for Grønsund varierer i dybder fra 2 til 23 m, idet langt den overvejende del af fællesområdet ligger på dybder på m eller mere. De største dybder befinder sig i en kanal centralt igennem området gående vest-øst med dybder på m, hvor kanalen i den centrale og østlige del allerede i dag er stærk indvindingspåvirket med stiksugehuller (1-3 m dybe). De mindste dybder befinder sig nordligst på 2-9 m og sydligst på 6-12 m i påvirkningszonen, og dele af disse af disse områder er præget af ålegræs. Ålegræsområder, der udgør skønsmæssigt ca. 27 % af påvirkningsområdet og forekommer ikke i selve fællesområdet, vurderes på baggrund af dybdeforholdene og forekomsten af ålegræs potentielt at kunne være af en vis betydning for rastende vandfugle som knopsvane blishøne. Bortset fra disse områder, der kun udgør en mindre andel af det samlede undersøgelsesområde, og som ikke synes påvirket af den igangværende indvinding, vurderes indvindingsområdets potentiale som levested for de fleste arter af vandfugle overordnet set at være begrænset. De vigtigste områder for rastende vandfugle i området ved Grønsund må formodes at være omfattet af de omkringliggende fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater, der er behandlet i afsnittet med Natura 2000-væsentlighedsvurderingen (Kapitel 22). 80 / 128

89 Ynglende fugle Der er ingen fugle, der yngler i selve fællesområdet, og risikoen for, at aktiviteterne har betydning for ynglende fugle er alene af den grund yderst begrænset. Det må dog formodes, at fugle fra yngleområder i nærområdet, herunder bl.a. terner som splitterne samt hav- og fjordterner lejlighedsvis fouragerer i eller nær fællesområdet. Sådanne fugle vil potentielt kunne blive påvirket af forstyrrelser fra indvindingsfartøjer samt øgede sedimentmængder i vandet, der i en periode kan påvirke fuglenes fourageringsbetingelser Trækfugle Det må formodes, at forskellige arter af vandfugle passerer gennem fællesområdet, f.eks. i forbindelse med udveksling af fugle mellem regionens fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater. Træk af landfugle foregår givetvis ligeledes over området. Et sådant træk, der hovedsageligt finder sted forår og efterår, vil oftest foregå over en bred front, da Grønsund ikke ligger på en egentlig trækkorridor for landfugle. For sådanne trækkende vand- og landfugle, der under deres forårs- og efterårstræk eller i forbindelse med lokale trækbevægelser mellem rasteområder passerer Grønsund, vil en vurdering af sandindvindingens betydning dog kun i begrænset omfang være relevant Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger som følge af indvindingen på fugle i undersøgelsesområdet og Grønsund omfatter: Støj og forstyrrelse Havbundsændring/habitattab Sedimentspild Ændring i dybdeforhold (1-3 m) Rastende fugle Den planlagte sandindvinding vil hovedsageligt kunne påvirke rastende vandfugle som følge af støj og visuelle påvirkninger fra indvindingsfartøjet og indvindingsaktiviteter samt habitattab og habitatændringer som følge af en reduktion i fødeudbud og -tilgængelighed. Støj og visuelle påvirkninger fra indvindingsaktiviteter kan medføre et funktionelt tab af levested for rastende vandfugle, idet fuglene må forlade ellers egnede levesteder i den periode, hvor arbejdet pågår. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i de berørte områder allerede i dag foregår sandindvinding, ligesom området er præget af en 81 / 128

90 betydelig sejlads. Den konkrete påvirkning afhænger af forekomsten af støj- og forstyrrelsesfølsomme arter. Af de arter, som forekommer i området, vurderes kun få arter at være sensitive overfor sådanne påvirkninger (Tabel 11-2). Det er sandsynligt, at eventuelt tilstedeværende følsomme arter i et vist omfang vil flytte til alternative fourageringsområder, f.eks. det tilstødende fuglebeskyttelsesområder, i de perioder, hvor arbejdet pågår. Da der er stor sæsonvariation i forekomsterne af vandfugle i området, vil den konkrete påvirkning af arterne være afhængig af tidspunktet for indvindingsaktiviteterne med den største påvirkning i november - april. Da ikke hele området påvirkes på en gang, og da det allerede i dag er påvirket af indvinding, skibssejlads m.m. er det en rimelig vurdering, at påvirkningen af rastende fugle som følge af forstyrrelser ikke vil være væsentlig. Det primære fødegrundlag for områdets vandfugle er ålegræs, muslinger og fisk. Undersøgelserne har vist, at indvindingsområdet generelt er fattigt på fisk, muslinger og anden bundfauna. Ålegræs forekommer kun i smalle bræmmer langs kysterne udenfor selve fællesområdet, og bevoksningerne her vurderes ikke påvirkede af den eksisterende indvinding i fællesområdet. Det forventes heller ikke, at der er påvirkninger af bundfaunen og fisk uden for fællesområdet, og i lyset af det samlede tilgængelige fødegrundlag i området vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig. Tabel Forskellige vandfuglearters responsafstand på skibstrafik (Femern Sund Bælt, 2013). Arter Respons på skibstrafik Rødstrubet lom Sortstrubet lom Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Ederfugl Havlit Sortand Fløjlsand Alk Lomvie Tejst 1-2 km 1-2 km m m m m 1-2 km 1-2 km m m m En stigning i koncentrationen af suspenderet stof kan i en periode påvirke dykkende fugles fourageringsmuligheder på grund af en midlertidig nedsat sigtbarhed. Da modelsimuleringerne viser, at sedimentspredningen er lille, lokal og kortvarig med relativt lave koncentrationer, vurderes denne påvirkning imidlertid ikke at være væsentlig. 82 / 128

91 Ændrede dybdeforhold som følge af indvinding kan i teorien gøre områderne mindre attraktive for dykænder, men da de berørte områder ikke rummer egnede fødeemner for disse, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig Ynglende fugle Som nævnt kan det ikke udelukkes, at f.eks. terner fra omkringliggende ynglelokaliteter lejlighedsvis fouragerer i eller nær området for den foreslåede indvinding, og at disse kan blive påvirket som følge af korte periode med øgede sedimentkoncentrationer i vandet. Da ikke hele området påvirkes på en gang, og da det allerede i dag er påvirket af indvinding, skibssejlads m.m. vurderes det, at påvirkningen af fouragerende, lokale ynglefugle som følge af forstyrrelser ikke vil være væsentlig. Tilsvarende vil en midlertidig og lokal opslæmning af sediment i vandet ikke udgøre en væsentlig påvirkning af fouragerende terner m.m., da disse i givet fald kan fortrække til andre fourageringsområder, mens arbejdet pågår Trækkende fugle Der er en mulig kollisionsrisiko for trækfugle ved anlægsaktiviteter på det marine område, idet trækkende fugle kan blive tiltrukket af lys fra f.eks. fra broer og skibe med stærkt kunstigt lys. Undersøgelser af fugles kollision med skibe har vist, at spurvefugle bliver dræbt i større antal end andre fugle, hvilket dog ikke udelukker, at også større arter kan være følsomme over for kollision med skibe. Stor dødelighed er ofte relateret til kunstigt lys på skibe, der anvender stærkt lys, der udsendes i flere retninger, og kollisionsrisikoen er desuden forbundet med lav sigtbarhed og dårligt vejr. Det vides ikke, hvorvidt indvinding også foregår om natten, men da indvindingsområdets størrelse er yderst begrænset i forhold til det samlede areal, hvor trækfuglene kan foretage træk over Falster og det sydlige Sjælland, er risikoen for kollision med indvindingsfartøjer meget lille. Da der desuden er tale om en udvidelse af en eksisterende indvinding, der finder sted i et fællesområde, der allerede i dag er stærkt præget af sejlads og anden aktivitet, vil påvirkningen være uden betydning for de arter af vand- og landfugle, der forår og efterår passerer Grønsund uden at raste eller opholde sig i indvindingsområdet eller dets nærhed. 83 / 128

92 12. HAVPATTEDYR Tre arter af havpattedyr er hjemmehørende i de indre danske farvande: Marsvin (Phocoena phocoena), gråsæl (Halichoerus grypus) og spættet sæl (Phoca vitulina). Havpattedyr er generelt beskyttede, mens hvaler, herunder marsvin, er særligt beskyttede under Habitatdirektivets bilag IV Metode I det følgende vil der være en gennemgang af de eksisterende forhold for marsvin, spættet sæl og gråsæl ved Grønsund. Desuden vurderes de potentielle negative effekter, som den indvindingen i fællesområdet kan have på havpattedyrene. Forekomsten af havpattedyr i undersøgelsesområdet er kortlagt på baggrund af eksisterende data og videnskabelige undersøgelser. Vurderingerne er foretaget på baggrund af eksisterende viden om dyrenes tålegrænser og adfærd fra videnskabelige studier og andre VVM-vurderinger Eksisterende forhold Marsvin Marsvin er den mest almindeligt forekommende og eneste ynglende hvalart i de danske farvande. Arten er beskyttet af Habitatdirektivets bilag II og bilag IV, Bonn-konventionens liste II og CITES/Washington-konventionens liste II/bilag A. Marsvin er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, som strengt beskyttet art, hvilket betyder, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges af projekter. Den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde skal opretholdes på minimum samme niveau som hidtil. Baseret på genetik, morfologi og bevægelsesmønstre af mærkede individer, opdeles marsvinene i de Danske farvande i tre separate populationer, hovedsageligt i zonen mellem Nordsøen og Østersøen: 1) Nordsøen og Skagerrak, 2) Kattegat, Bælthavet og den vestlige del af Østersøen, kaldet Bælthavspopulationen, 3) Hovedparten af Østersøen kaldet Østersøpopulationen (se Figur 12-1) (DCE et al., 2015). 84 / 128

93 Figur 12-1 Der er identificeret tre populationer af marsvin i Østersøen med en adskillelseslinje i det nordlige Kattegat lyseblåt område (LAT~57 o N), og en adskillelseslinje i den sydvestlige Østersø mellemblåt område og mørkeblåt område (LON~13,5 o E). Den stiplede linje indikerer den foreslåede adskillelse mellem to sommer-klynger, som er identificeret af SAMBAH (SAMBAH, 2013). Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere alt efter årstiden, men særligt vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord. Særligt om sommeren har området ved bl.a. Øresundstragten nord for Helsingør-Helsingborg, dog vist sig at være et vigtigt område for marsvin (Teilmann et al., 2004), (Søgaard & Asferg, 2007). Højtæthedsområder i nærheden af Grønsund omfatter et højtæthedsområde i Smålandsfarvandet (>37 km afstand) og i Østersøen (ca. 25 km) ud for Grønsund og ud for Stevns (ca. 30 km) afhængigt af årstiden (se Figur 12-3 og Figur 12-2). 85 / 128

94 Figur Højtæthedsområder og årstidsvariation i fordelingen af marsvin fra 13 danske, satellitmærkede dyr i den sydvestlige Østersø og Storebæltsområdet i perioden En lav kernel % indikerer en høj tæthed (kerneområde) af marsvin. Øverst: Fordelingen af marsvin om sommeren. Nederst: fordelingen af marsvin om efteråret. Fra: (Mikkelsen et al, 2016). Marsvin, der opholder sig i eller passerer Grønsund, kan ikke knyttes til én bestemt population, men formodes primært at tilhøre Bælthavspopulationen. Østersøpopulationen er blevet reduceret kraftigt indenfor de senere år, og er nu listet som kritisk truet af IUCN og HELCOM. Den estimerede tæthed af marsvin, som hører til i Østersøen er omkring 500 individer. Populationen i den vestlige Østersø, sydvest for adskillelseslinjen (Figur 12-1), har en høj tæthed, og denne population er estimeret til en total tæthed på flere end individer. Disse marsvin hører højest sandsynligt til Bælthavspopulationen (SAMBAH, 2013). Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin er mere følsomme overfor forstyrrelser i denne periode, samt i parringssæsonen juli- 86 / 128

95 august (Søgaard & Asferg, 2007). Indvindingsområdet ligger i udkanten af et formodet yngleområde for marsvin (kælvnings- og opvækstområde), som har sin hovedudbredelse i Smålandsfarvandet og strækker sig ind i Storstrømmen. Den geografiske udbredelse af yngleområdet i Smålandsfarvandet og Storstrømmen, er baseret på observationer af marsvin med unger i området (Figur 12-3) (Loos et al, 2010). Figur 12-3: Yngle- (grøn) og højtæthedsområde (blå) for marsvin i Smålandsfarvandet og Storstrømmen. Et højtæthedsområde er et område, hvor marsvin observeres i særligt høje tætheder. Fra: (Vejdirektoratet, 2014). Selvom marsvin er meget almindeligt forekommende i de indre danske farvande, falder forekomsten i hele området fra vest mod øst, i den danske og tyske del af Østersøen (Teilmann et al., 2008). Undersøgelser viser at marsvin forekommer med en lav tæthed i området omkring Grønsund, dog med variation i årstiden (se Figur 12-2) (Mikkelsen et al, 2016). I løbet af NOVANA-perioden blev marsvin overvåget ved hjælp af akustiske dataloggere (C-PODs) i seks Natura 2000-områder (Figur 12-4). Den passivt akustiske monitering i Storebælt, Kalundborg Fjord, Lillebælt, Flensborg Fjord, Femern Bælt og Nordlige Øresund viste, at marsvin var til stede i samtlige områder, men at tætheden varierede henover året. Der var kun en lille variation fra år til år i områderne, ved sammenligning med flere års data. Dette indikerer, at marsvin i de indre danske 87 / 128

96 farvande har en fast årlig rytme, for hvilke områder de benytter på bestemte årstider (Hansen, 2015). Figur 12-4: Placeringen af akustiske dataloggere (C-PODs) i seks Natura 2000-områder. EEZ (Exclusive Economic Zone) indikerer afgrænsningen af de danske farvande. Kilde: (Hansen, 2015). Sammenfattende synes Grønsund ikke at være et centralt levested for marsvin, da det ligger udenfor højtæthedsområderne og i yderkanten af yngleområdet for marsvin (Figur 12-3). Enkelte fouragerende eller migrerende individer må formodes at kunne forekomme sporadisk indenfor fællesområdet i løbet af året. Marsvin i området omkring Grønsund vurderes fortrinsvis at stamme fra Bælthavspopulationen. Desuden viser Figur 12-4, at Natura 2000-områderne for marsvin ligger langt (>60 km), fra indvindingsområdet ved Grønsund Sæler Gråsæl og spættet sæl findes i dansk farvand, hvor begge yngler. De er begge omfattet af EF-habitatdirektivets bilag II. Desuden er Spættet sæl på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området nr. 168, som ligger nærmest projektområdet. Der findes flere Natura 2000-sælområder i dansk farvand. I området omkring Grønsund er det kun spættet sæl, der er på udpegningsgrundlagene for de nærmest beliggende Natura 2000-områder. Figur 12-5 viser beliggenheden af Natura 2000-områder, hvor sælerne er på udpegningsgrundlaget, samt større kolonier med spættet sæl og lokaliteter, hvor der jævnligt observeres gråsæler. Den lokalitet for spættet sæl, som 88 / 128

97 ligger nærmest fællesområdet, ligger i en afstand af >10 km, mens den nærmeste lokalitet for gråsæl ligger ved Rødsand i en afstand af >30 km (fugleflugt). Figur 12-5: Kort over Natura 2000-områder for spættet sæl og gråsæl i danske farvande. Større kolonier med spættet sæl og lokaliteter, hvor der jævnligt observeres gråsæler, er vist med forskellig signatur. Spættet sæl har en koloni på Sjællands Rev, hvor den ikke er beskytte, og gråsælen observeres jævnligt ved Nordre Rønner nord for Læsø, hvor den ikke er på udpegningsgrundlaget. Kilde: (Hansen, 2015). Bevægelsesmønstre og sæsonvariation i levested for spættet sæl og gråsæl er ukendt, men begge arter bevæger sig over store distancer, fra rastestedet til fourageringsområder. I 2010 blev der mærket tre gråsæler og én spættet sæl, som alle blev fanget ved Rødsand. Observationerne viste at den spættede sæl bevægede sig vestpå ind i de indre danske farvande, mens de tre gråsæler dækkede et langt større område bl.a. ind i Østersøen (Figur 12-6) (Femern Sund Bælt, 2013). Figur 12-6: GPS-taggede sælspor af tre gråsæler og én spættet sæl, mærket I Kilde: (Femern Sund Bælt, 2013). 89 / 128

98 Nedenfor er sælernes karakteristika beskrevet. Trusler mod sælerne er forstyrrelse af yngle- og rastepladser og reduceret fødegrundlag. Den konkrete målsætning i Natura 2000-planerne er at sikre gunstige levevilkår for spættet sæl og gråsæl, herunder tilstrækkeligt uforstyrrede hvile-, pelsfældnings- og ynglepladser. Spættet sæl (Phoca vitulina) Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark og forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigeligt føde til stede, og hvor der findes uforstyrrede yngle- og hvilepladser på sandbanker, rev, holme og øer. Den danske bestand af sæler er opdelt i fire forvaltningsområder (Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø) (Hansen, 2015). Spættet sæl har rastesteder i området omkring Grønsund, ved Falsterbo i Sverige og i Bøgestrømmen og Rødsand. Det nærmeste område ligger >10 km fra indvindingsområdet i Grønsund (målt i fugleflugt) (se Figur 12-5) (FEMM, 2013). Spættet sæl er især følsom overfor forstyrrelser i yngleperioden (juni-juli), samt under den efterfølgende pelsfældning (august-september), som hovedsageligt foregår på land. Ungerne er veludviklede fra fødslen og kan følge hunsælen i vandet, men efterlades som regel på ynglelokaliteten, mens moderen fouragerer (Miljøministeriet, 2005). Spættet sæl er vurderet til at have en gunstig bevaringsstatus i danske farvande, og desuden vurderes arten i høj grad at være tilpasset menneskelig aktivitet, da den ofte observeres i travle havne. Den er den mest almindelige sælart i Danmark og har haft en bestandsfremgang fra ca dyr i 1976, til ca dyr i 2014 (Hansen, 2015). Bestandene i Vadehavet og Kattegat (delt med hhv. Holland/Tyskland og Sverige) er store og langsigtet levedygtige, mens bestandene i Limfjorden og Østersøen er mindre og mere sårbare. Arten er i fremgang i samtlige områder, med undtagelse af Limfjorden, og forekommer i alle danske farvande (Fredshavn et al., 2014). Figur 12-7: Det årlige maksimale antal af sæler optalt ved flytælling over Natura 2000-område nr Kilde: (Naturstyrelsen, 2013). 90 / 128

99 Figur 12-7 viser at spættet sæl er observeret indenfor Natura 2000-område nr. 168 i samtlige år i perioden , mens gråsæl ikke er observeret i Natura 2000-område (Naturstyrelsen, 2013). Gråsæl (Halichoerus grypus) Gråsælen er som spættet sæl knyttet til de kystnære farvande, hvor der er rigeligt føde, og hvor der findes uforstyrrede yngle- og hvilepladser på ubeboede øer, samt sandbanker, rev og skær. Gråsælen forekommer regelmæssigt på lokaliteter i Kattegat, Østersøen og Vadehavet (Hansen, 2015). Desuden er gråsæl observeret på samtlige af den spættede sæls rastepladser, som omfatter Falsterbo, Bøgestrømmen og Rødsand (se Figur 12-5) (FEMM, 2013). Gråsælens nærmeste rasteområde er beliggende ved Rødsand, >30 km fra indvindingsområdet i Grønsund (målt i fugleflugt) (Figur 12-5). I løbet af de seneste 10 år har gråsælen været i fremgang, og i 2014 blev der registreret op til 38 individer i Kattegat, op til 79 i Vadehavet og 263 i den danske del af Østersøen. Det forventes, at den generelle stigning i antallet fortsætter i alle områder i de kommende år (Hansen, 2015). Gråsælens bevaringsstatus vurderes som ugunstig, men i bedring. Gråsælen har siden 2003 etableret sig som ynglende art, og forekommer i stigende antal i danske farvande. Gråsæler i Danmark stammer overordnet fra to populationer, i hhv. Vadehavet med kontakt til De Britiske Øer og en bestand fra den centrale Østersø. Gråsælerne i Vadehavet, Limfjorden og en del af sælerne i Kattegat, stammer fra bestanden i Vadehavet. Gråsælerne i de indre farvande, bortset fra dele af Kattegat, stammer fra den centrale Østersø. Begge disse populationer har en størrelse, der sikrer stor sandsynlighed for en langsigtet overlevelse. Forekomsten og yngleaktiviteten i Danmark, vurderes dog at være langt fra områdets bæreevne, og arten vurderes i de indre farvande ikke at være udbredt til alle egnede områder, hvad angår hvilepladser på land (Fredshavn et al., 2014). Gråsæl er mest sårbar i de perioder, hvor de opholder sig meget på land, dvs. i deres yngleperiode (januar-marts) og fældningsperiode (maj-juni). I yngletiden er gråsæl i højere grad end spættet sæl, afhængig af uforstyrrede rastepladser, da ungerne ved fødslen fortsat bærer den isolerende, men ikke vandskyende, embryonalpels (ungepels). Dette betyder at ungerne i de første 3-4 uger, skal opholde sig på land (Miljøministeriet, 2005) Miljøpåvirkninger I relation til indvindingen i vurderingsscenariet vurderes det, at følgende elementer potentielt set vil kunne påvirke evt. forekommende havpattedyr negativt: En forøgelse af støj. En forøgelse af suspenderet sediment i vandsøjlen. 91 / 128

100 En reduceret fødetilgængelighed Marsvin Støj Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens forekomst i påvirkede områder (Madsen et al., 2006). Marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m (Teilmann et al, 2004). Det vurderes imidlertid, at marsvin generelt er i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, da forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt og Lillebælt, hvor skibstrafikken er intensiv. Undervandsstøj kan medføre direkte fysiske og adfærdsmæssige effekter på marsvin, eller inducere en direkte barriereeffekt. Påvirkninger som følge af undervandsstøj kan generelt inddeles i fire kategorier, der hovedsageligt afhænger af dyrets afstand til støjkilden (Energinet.dk, 2009): Registrering af lyden forekommer indenfor den hørbare zone. Adfærdsændring sker indenfor reaktionszonen, der er området indenfor hvilket, dyret reagerer adfærdsmæssigt eller fysiologisk. Denne zone er normalt mindre end den hørbare zone. Maskering defineres, som området indenfor hvilket støjen er stærk nok til at interferere med dyrets evne til at registrere andre lyde, såsom kommunikationssignaler eller ekkolokaliserings-klik. Fysisk skade sker indenfor høretabszonen nær støjkilden. Høretabszonen er området, hvor den modtagne lyd er høj nok til at forårsage vævsskade, som kan resultere i enten midlertidigt høretab (TTS, hvor dyret vil få sin normale hørelse tilbage) eller permanent høretab (PTS). Grænsen mellem hver hørezone er flydende, og der kan være et stort overlap mellem de forskellige zoner. Adfærdsændringer, maskering og registrering som følge af støj afhænger desuden af baggrundsstøjen, og samtlige påvirkninger afhænger af dyrenes alder, køn og generelle helbredstilstand (Southall et al, 2007). I forbindelse med VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt Havmøllepark blev der nedsat en arbejdsgruppe for havpattedyr og undervandsstøj. Gruppens kommissorium, som havde deltagelse af DCE, NIRAS, DHI, Orbicon og Rambøll, udarbejdede i samarbejde med Energistyrelsen og Naturstyrelsen retningslinjer for regulering af undervandsstøj i forbindelse med etableringer af havmølleparker i Danmark (Energinet.dk, 2015). Tabel 12-1 viser arbejdsgruppens anbefalede tærskelværdier for permanent høretab (PST), midlertidig høretab (TTS) og adfærdsændringer for sæler og marsvin baseret 92 / 128

101 på nyeste tilgængelige data på området (Energinet.dk, 2015). Størstedelen af støjen fra råstofindvinding vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet. Derudover kommer den støj, som er forårsaget af selve pumpeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Tabel Tålegrænser for permanent og midlertidigt høretab samt adfærdsændringer for marsvin og sæler. Permanent høretab (PTS) Midlertidigt høretab (TTS) Adfærdsændringer Marsvin 183 db re 1 µpa 2 -s 164 db re µpa 2 -s 140 db re 1 µpa 2 -s Sæler 200 db re 1 µpa 2 -s 176 db re 1 µpa 2 -s - Indvindingsfartøjer, som anvendes ved råstofindvinding, producerer lavfrekvent støj, hovedsageligt under 1000 Hz (Robinson et al, 2011). Marsvins hørbare område er 200 Hz-180 KHz (Tougaard, 2014). I 2015 blev der lavet en artikelgennemgang af litteratur for påvirkninger af marin råstofindvinding på havpattedyr (Tood et al, 2015). Støjniveauet for henholdsvis stiksugning og slæbesugning er opsummeret Tabel Tabel Undervandstøj genereret ved henholdsvis stiksugning og slæbesugning. * udregnet ud fra værdien ved 89 m ved at antage 15 log (R/1m) (Tood et al, 2015). Afstand (m) Stiksugning Slæbesugning db re 1 µpa 175 db re 1 µpa** (3Hz - 20kHz) db re 1 µpa (3Hz - 20kHz) Generelt er støjniveauet højere ved stiksugning end ved slæbesugning (Tood et al, 2015). Man kan ikke direkte sammenligne værdierne i Tabel 12-1 og Tabel 12-2, da de ikke har samme enhed. I det følgende er støjpåvirkningen udregnet ud fra en antagelse af, hvor længe marsvinene maksimalt forventes at være udsat for støjen, inden de fortrækker fra området, og en forsimplet antagelse af, hvordan lyd aftager, når afstanden til støjkilden øges. Jvf. antages det, at lyden aftager 6 db for hver gang afstanden til kilden fordobles. Dette er en forsimplet antagelse, som hverken tager højde for dybdeforhold eller tilstedeværelsen af temperatur eller saltspringlag (som ikke kendes og varierer over året). Marsvin kan svømme ca km/t (ca. 300 m pr. min.) og reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m (Teilmann et al, 2004). Ud fra svømmehastigheden og det faktum, at indvindingsfartøjet allerede sejler og udsender støj inden, det begynder at indvinde, antages marsvinene ikke at befinde sig i relativ nærhed fra indvindingsfartøjet i mere end 1 min. Ved at antage en varighed på 60 sek. og en reduktion i støjen på 6 db for hver gang afstanden til kilden fordobles, er afstanden for støjpåvirkningsgraden beregnet for henholdsvis stiksugning (se Figur 12-8). 93 / 128

102 Figur Estimeret støjpåvirkning for marsvin ved eksponering i 1 minut. Tålegrænserne er fastsat i henhold til Energinet.dk s anbefalinger for marsvin (Energinet.dk, 2015). Den lavest beregnede afstand, som alene resulterer i en adfærdsændring, er ca. 25 m ved slæbesugning og ca. 125 m ved stiksugning, mens den laveste beregnede afstand for et midlertidig høretab er 3 m og 15 m for henholdsvis slæbe- og stiksugning. Hvis marsvin befinder sig tættere på indvindingsfartøjet end beskrevet ovenfor i et minut eller mere, vil dyret kunne pådrage sig en permanent høreskade. Det er dog højest usandsynligt, da de reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m (Teilmann et al, 2004). Graden af påvirkning hos marsvin i forhold til støj beskrives som værende meget lille, hvis der er tale om, at marsvin bliver fortrængt fra et område, der er af marginal betydning for arten, eller hvis de fortrænges for en kort periode (Tougaard, 2014). Forekomsten af marsvin ved Grønsund er relativt lav, og det nærmeste vigtige område for marsvin ligger >15 km fra indvindingsområdet. Yderligere vil den periode, hvor der pågår indvinding være relativt kort. Forstyrrelsen i form af støj fra sejlads og suge-hovedet vurderes derfor til at være begrænset, kortvarig og ubetydelige i forhold til andre marine aktiviteter, som forekommer i området. Indvindingen vil forekomme i et eksisterende fællesområde, i hvilket råstofindvinding har fundet sted gennem flere årtier uden, at det har givet anledning til erkendte problemer. På baggrund af ovenstående vurderes det derfor, at råstofindvinding i Grønsund kun minimalt vil øge de forstyrrelser eller forringelser, der måtte være for marsvin i området, i forbindelse med støj. 94 / 128

103 Suspenderet sediment Råstofindvindingen vil medføre en forøgelse af suspenderet sediment i vandsøjlen indenfor fællesområdet. Mængden af dette, afhænger af de lokale strømforhold på det pågældende indvindingstidspunkt. Marsvin søger fortrinsvist føde ved brug af ekkolokalisering, og en direkte forstyrrelse af marsvin, som følge af sedimentspild i vandet, er derfor meget begrænset (Teilmann et al, 2004). Suspenderet sediment forventes derfor ikke at medføre en direkte påvirkning af marsvin, men kan indirekte påvirke marsvin ved at reducere tilgængeligheden af føde - især juvenile fisk (se næste afsnit). Den direkte negative påvirkning af marsvin, som følge af sedimentspild, vurderes derfor som ubetydelig negativ. Fødetilgængelighed Påvirkningen på tilgængeligheden af føde, vurderes som værende lav, idet der generelt er få fødeorganismer (bundfauna og fisk) i fællesområdet. De potentielt tilstedeværende individer vurderes at kunne søge føde andetsteds i perioden for råstofindvinding. Varigheden af påvirkningen er kort, og derfor vurderes indvindingens påvirkning på marsvins fødetilgængelighed i området som værende ubetydelig negativ. Sammenfattende konklusion Marsvin er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, hvilket forpligter medlemslandene til at føre forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af disse i naturen. Desuden må disse arter ikke forsætligt forstyrres, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Derudover er deres yngle- og rasteområder beskyttet mod beskadigelse og ødelæggelse. Da tilstedeværelsen af marsvin i Grønsund generelt er begrænset, området ligger i udkanten af et muligt yngleområde, samt udenfor et højtæthedsområde og hverken støj, suspenderet sediment eller fødetilgængelighed vurderes at påvirke marsvin væsentligt negativt, vurderes påvirkningen fra råstofindvinding ikke at være væsentlig for bestandsstørrelsen af marsvin i Grønsund og de tilstødende farvande Sæler Støj Som for marsvin vurderes det, at sæler kan tilvænnes en vis grad af støj indenfor et område. Sæler regnes generelt for at være tolerante overfor undervandsstøj, og deres reaktioner på støj er meget afhængige af konteksten. Den samme lyd kan derfor tænkes at være skræmmende i én sammenhæng (sælskræmmer brugt som advarsel før en eksplosion eller pæleramning), men tiltrækkende i en anden sammenhæng ( middagsklokke ved ruse eller garn). Det er derfor ikke muligt at angive et konkret maksimumsniveau i forhold til adfærdsforstyrrelser af sæler (Tougaard, 2014). Effekten af undervandsstøj på sæler kan generelt set inddeles i fire kategorier, som hovedsageligt afhænger af dyrets afstand til støjkilden (Energinet.dk, 2009): Registrering af lyden, forekommer indenfor den hørbare zone. 95 / 128

104 Adfærdsændring sker indenfor reaktionszonen, der er området indenfor hvilket dyret reagerer adfærdsmæssigt eller fysiologisk. Denne zone er normalt mindre end den hørbare zone. Maskering defineres som området indenfor hvilket støjen er stærk nok til at interferere med dyrets evne til at registrere andre lyde, såsom kommunikationssignaler eller ekkolokaliserings klik. Fysisk skade sker indenfor høretabszonen nær støjkilden. Høretabszonen er området, hvor den modtagne lyd er høj nok til at forårsage vævsskade, som kan resultere i enten midlertidigt høretab (TTS, hvor dyret vil få sin normale hørelse tilbage) eller permanent høretab (PTS). Grænsen mellem hørezonerne er flydende, og der kan være et stort overlap mellem zonerne. Adfærdsændringer, maskering og registrering som følge af støj afhænger desuden af baggrundsstøjen, og samtlige påvirkninger afhænger af dyrenes alder, køn og generelle helbredstilstand (Energinet.dk, 2009). De foreslåede tålegrænser for undervandsstøj i forhold til fysiske skader og adfærdsændringer for sæler er ligesom for sæler fastsat af et kommissorium i forbindelse med VVM-redegørelsen for Sejerø Bugt havmøllepark (se afsnit Tabel og Tabel 12-2). Ved at antage den samme udbredelse og reduktion af undervandsstøj når afstanden til indvindingsfartøjet øges, som beskrevet i afsnit , påvirkes sælerne kun med et permanent høretab, hvis de befinder sig tættere end 2 m fra et indvindingsfartøj, som anvender stiksugning i et minut. Ved slæbesugning vil sæler maksimalt blive udsat for et midlertidig høretab, uanset hvor tæt ved indvindingsfartøjet de befinder sig. Sæler vil ydermere være under grænsen for midlertidigt høretab allerede i en afstand af 6 m fra indvindingsfartøjet. Farvandet ved Grønsund er allerede i dag påvirket af menneskelig aktivitet bl.a. i form af tæt skibstrafik, og der har været indvinding med stiksuger og slæbesuger i fællesområdet i Grønsund hvert år i årtier. Indvindingen forekommer i fællesområdet i korte perioder over året. Forstyrrelsen er derfor kortvarig, og dyrene i området må derfor forventes i nogen grad at være tilpasset aktiviteten. Den potentielle øgede mængde støj fra råstofindvinding, vil desuden være kortvarig og indenfor et mindre område. På ovenstående baggrund, vurderes det derfor ikke, at råstofindvinding ved Grønsund vil medføre væsentlige forstyrrelser eller forringelser for de individer af sæler, der potentielt opholder sig i eller omkring indvindingsområdet. Negative forstyrrelser i forbindelse med støj vurderes derfor samlet set som værende ubetydelig for sæler, som i forvejen er tilpasset indvindingsaktiviteten i området. 96 / 128

105 Suspenderet sediment Omfanget af suspenderet sediment i vandet, vurderes at være kortvarigt og lokalt begrænset indenfor fællesområdet og påvirkningszonen, sådan at eventuelle tilstedeværende dyr vil kunne søge føde andetsteds indenfor indvindingsperioden. Sedimentspild forventes desuden ikke at påvirke sælernes mulighed for at lokalisere byttedyr, da sæler lokaliserer deres bytte ved hjælp af deres knurhår og kun i mindre omfang er afhængige af deres syn (Dehnhardt et al., 2001). Den negative påvirkning fra suspenderet sediment i forbindelse med råstofindvinding vurderes som værende ubetydelig negativ for sæler. Fødetilgængelighed Påvirkningen på tilgængeligheden af føde, vurderes som værende lav, idet der generelt er få bundfauna og fisk i fællesområdet. De potentielt tilstedeværende sæler vurderes at kunne søge føde andetsteds i perioden for råstofindvinding. Varigheden af påvirkningen er kort, og derfor vurderes indvindingens påvirkning på marsvins fødetilgængelighed i området ubetydelig negativ. Sammenfattende konklusion for sæler Påvirkninger på spættet sæl og gråsæl, i forbindelse med indvindingsaktiviteter, vurderes at være af begrænset varighed, samt lokale indenfor indvindingsområdet. Desuden er området ved Grønsund ikke et vigtigt yngle- eller hvilested for sælerne. Afstanden til det nærmeste vigtige område for spættet sæl er >10 km, mens afstanden til det nærmeste vigtige område for gråsæl er >30 km fra indvindingsområdet. Påvirkningerne fra støj, suspenderet sediment, samt fødetilgængelighed vurderes ikke at være væsentlige for sælerne. Det vurderes derfor samlet set, at råstofindvindingen i fællesområdet ikke vil have en væsentlig negativ effekt på spættet sæl og gråsæl i Grønsund og de tilstødende farvande. 13. VANDOMRÅDEPLANER OG VANDKVALITET I det følgende beskrives eksisterende forhold i forhold til Vandområdeplan, tilstand og målsætning for de nærliggende vandområder og indvindingens påvirkning på disse vurderes Metode Eksisterende forhold er kortlagt på baggrund af de relevante vandplaner og vandområdeplaner for nærområdet omkring fællesområde 538-AA Grønsund. Vurderingen er foretaget på baggrund af eksisterende forhold og sedimentets sammensætning i undersøgelsesområdet Eksisterende forhold Grønsund Grønsund er farvandet langs Falsters nordkyst, der afgrænses mod vest af Sjælland/Storstrømmen og mod nord af Bogø/Møn. Grønsund har er areal på 101 km 2 og 97 / 128

106 sundet forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen. Det er et strømfyldt farvand, hvor der er en god opblanding af vandsøjlen og dermed mindsket risiko for lagdeling og iltsvind (Naturstyrelsen, 2014) Vandområdeplaner De danske vandområdeplaner indeholder en beskrivelse af, hvordan Danmark vil nå målsætningen i EU's vandrammedirektiv. Målet med vandområdeplanerne er, at alle vandløb, søer og kystvande skal opnå god økologisk og kemisk tilstand. For den marine del af vandplanerne er målet med vandplanerne at forbedre tilstanden i fjorde og ved kyster ved at reducere udledningen af kvælstof (Naturstyrelsen, 2016). Den samlede økologiske tilstand i kystvandområderne vurderes i vandområdeplanerne på baggrund af kvalitetselementerne ålegræs (dybdegrænsen), klorofyl og bundfauna (Dansk Kvalitetsindeks, DKI), samt miljøfarlige, forurenende stoffer. De enkelte kvalitetselementers tilstand vurderes separat i forhold til de overvågningsdata, der foreligger. Den samlede økologiske tilstand for et vandområde svarer til den laveste tilstand blandt kvalitetselementerne for det pågældende vandområde (Naturstyrelsen, 2016). Vandrammedirektivet skelner mellem vandområdernes kemiske tilstand og økologiske tilstand for miljøfarlige, forurenende stoffer. I vurderingen af den økologiske tilstand indgår øvrige miljøfarlige, forurenende stoffer, som omfatter nationalt udvalgte stoffer. I vurderingen af den kemiske tilstand indgår de såkaldte prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer med EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. Prioriterede stoffer er i vandrammedirektivet defineret som stoffer/stofgrupper, der udgør en særlig væsentlig risiko for vandmiljøet på EU-niveau. I EU-regi er der i dag udpeget 45 prioriterede stoffer (Naturstyrelsen, 2016). Fællesområde 538-AA Grønsund med påvirkningszone ligger i vandområde 45 Grønsund og i nærheden af vandområde 48 Stege Bugt og vandområde 48 Hjelm Bugt (se Figur 13-1). Vandbevægelsen mellem Vandområde 45 Grønsund og 48 Stege Bugt ved fællesområdet er meget lavt pga. dæmningen med bro mellem Bogø og Møn, som minimerer åbningen mellem de to vandområder. 98 / 128

107 Figur Vandområder omkring Fællesområde 538-AA Grønsund. Fra: (MiljøGis, 2017a). Den økologiske tilstand for de enkelte kvalitetselementer, den samlede økologiske tilstand og kemisk tilstand for de omkringliggende vandområder er vist i Tabel Tabel Oversigt over økologisk og kemisk tilstand i vandområde 44, 45 og 48. Tilstanden er baseret på nyeste overvågningsdata og er hentet via Miljøstyrelsens MiljøGis. Fra: (MiljøGis, 2017a). Vandområde ID - områdenavn Ålegræs Klorofyl Bundfauna Miljøfarlige stoffer Samlet økologisk tilstand Kemisk tilstand 45 Grønsund 48 Stege Bugt 44 Hjelm Bugt Ukendt Ukendt Moderat Ukendt Moderat Ukendt God God Høj Ukendt God God Moderat Ukendt Moderat Ukendt Moderat Ikke god Vandområderne er alle målsat til at opnå god økologisk tilstand senest 22. december 2021 og god kemisk tilstand senest 22. december Det gælder ligeledes for vandområderne, at der ikke må ske forringelse af aktuel tilstand, herunder for de enkelte kvalitetselementer (MiljøGis, 2017a) Miljøpåvirkninger Vandkvaliteten og dermed målsætningen om god økologisk tilstand for kvalitetselementerne i vandområderne kan potentielt påvirkes, hvis der ved sedimentspild frigives betydelige mængder af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. 99 / 128

108 Der er redegjort for under miljøaspekter, at sedimentet i Fællesområde 538-AA Grønsund er rent, med lavt indhold af organisk stof. Sedimentet må derfor formodes at indeholde koncentrationer af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer svarende til baggrundsniveauet i Grønsund og de nærliggende farvande. Frigivelse på baggrund af baggrundsniveauet af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sedimentet vurderes ikke at medføre en påvirkning på vandkvaliteten i området. Herudover har råstofindvindingen i Fællesområde 538-AA pågået hvert år i minimum perioden og der er således ikke tale om en betydelig merbelastning til området med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Den lidt større indvindingsmængde i nærværende vurdering (op til m 3 pr. år) sammenlignet med gennemsnittet i perioden ( m 3 ) vil heller ikke medføre en betydelig påvirkning af vandkvaliteten i Grønsund, idet sedimentet er rent. Samlet set vurderes indvinding af rent sand i fællesområdet at medføre en ubetydelig påvirkning på vandkvaliteten i Grønsund. Ligeledes har tidligere undersøgelser og sedimentmodellering i forbindelse med råstofindvinding vist, at det fortrinsvis er indvindingsområdet og påvirkningszonen som kan forventes at blive påvirket af øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen (Vejdirektoratet, 2016). Sedimentkoncentrationer i vandfasen overskrider oftest ikke 2-15 mg/l få hundrede meter fra kilden (f.eks. (Vejdirektoratet, 2014; Vejdirektoratet, 2016; COWI, 2000; Rambøll, 2010). Påvirkningen på vandkvaliteten, som følge af sedimentspild, vurderes derfor generelt som lav, lokal og i en kortvarig periode og samlet set af ubetydelig grad. På baggrund af ovenstående vurderes den samlede økologiske tilstand og den økologiske tilstand for de enkelte kvalitetselementer i de tre vandområder (ID 45 Grønsund, 44 Hjelm Bugt, 48 Stege Bugt ) ikke at blive påvirket som følge af sediment spild fra indvindingen, og projektet vurderes ikke at være til hinder for målopfyldelse i Vandområdeplanen for de tre vandområder. Kemisk tilstand vurderes ligeledes ikke at blive påvirket af indvindingen af uforurenet sand. Der er meget lille vandudskiftning mellem vandområde 45 Grønsund og 48 Stege Bugt pga. dæmningen med bro mellem Bogø og Møn, som begrænser gennemstrømningen fra Grønsund til Stege Bugt. Stege Bugt, som pt. har god økologisk tilstand for ålegræs, vil derfor ikke blive påvirket af indvindingen, som ligeledes ikke vil forringe den økologiske tilstand i vandområde 48 Stege bugt eller forhindre yderligere positiv udvikling og målopfyldelse i de omkringliggende vandområder. 14. KYSTMORFOLOGI I det følgende afsnit redegøres der for de kystmorfologiske forhold, på baggrund af nuværende og historiske data. Ydermere vurderes det, om sandindvindingen kan påvirke evt. kysttilbagetrækningen på kysterne omkring undersøgelsesområdet. 100 / 128

109 14.1. Metode Kystmorfologi afsnittet er skrevet og vurderet på baggrund af data fra Kystdirektoratets kystatlas (Kystdirektoratet, 2017), samt resultater fra denne rapports geofysiske surveys. Kystdata fra Grønsund området er tolket med henblik på at vurdere risikoen for en kysttilbagetrækning, som en konsekvens af yderligere råstofindvinding i fællesområdet. Miljøpåvirkningen er vurderet på baggrund af eksisterende viden og feltdata fra området Eksisterende forhold Kysten omkring fællesområdet i Grønsund, består af en tilgroningskyst på både Bogøs kystside mod nord og Falsters kystside mod syd (Kystdirektoratet, 2017). Dette underbygges af den sidescan-baserede substrattypetolkning, hvor der er observeret blødbund (substrattype 1a) og ålegræs-områder langs kysterne. Ortofoto fra 1954 til 2016 viser, at kystlinjen er stort set uændret. Kroniske erosionsdata fra Kystdirektoratets Kystatlas (Kystdirektoratet, 2017) viser, at kysterne lige syd og lige nord for undersøgelsesområdet har fremrykning eller er stabile til en lille tilbagerykning (0-0,1 m/år). Vest for Stubbekøbing, udenfor undersøgelsesområdet har kysten derimod en lille (0-0,1 m/år) til moderat (0,1-0,3 m/år) tilbagerykning (Figur 14-1). Figur Ortofoto (2016) med kysterosion og sedimenttransportretning, samt angivelse af områdeafgrænsninger. Bemærk sedimenttransport retning ind mod Grønsund fra Østersøen yderst i højre side af figuren. Fra: (Kystdirektoratet, 2017). Derudover viser historiske boringsdata fra GEUS Jupiter-database, i boring DGU ud for Stubbekøbing (se Figur 14-1 for placering af boringen), at der er 7,5 m 101 / 128

110 gytjeaflejring efterfulgt af 1 m tørv, som betyder, at der ikke har været lav strøm og aflejring tæt på kysterne i 1000 år eller mere, og at strømmen har været koncentreret i kanalen i sundet. Sedimenttransportretning går ifølge Kystdirektoratet både ud og ind af Grønsund området, hvilket skyldes, at det er et svagt tidevandspåvirket sund. Den nærliggende station Hesnæs viser typisk tidevand på -5 cm til +3 cm, dog stedvist lidt mere (DMI, 2017). Det vurderes på denne baggrund, at strædet kun er svagt tidevandspåvirket. Fra de geofysiske undersøgelser i denne rapport er der observeret en primær strømretning vurderet på baggrund af megastrømribbe-strukturerne mod øst ud til det vestlige Østersø. Disse sedimentære strukturer indikerer kraftige strømforhold, samt en primær sedimenttransport og sandbanke vandring ligeledes mod øst, hvilket også tydeligt ses af kraftig sandaflejring ved udmundingen af Grønsund ud i Østersøen (se Figur 7-2). I den vestlige Østersø er der en langsgående sedimenttransport og erosion mod syd i Hjelm Bugt og mod syd langs Falsters østkyst. Den langsgående sediment transport mod syd i Hjelm Bugt tilfører sediment ind mod Grønsund, som aflejres i udmundingen af sundet ud for Hårbølle Miljøpåvirkninger Det vurderes på baggrund af de eksisterende forhold i Grønsund, at råstofindvindingen ikke vil påvirke kysten i form af erosion og kysttilbagetrækning, idet kysten ikke er dynamisk i området. De kraftige dynamiske forhold i området forekommer overvejende centralt gennem sundet. Tilgroningen med udbredte bede af ålegræs og andre blomsterplanter langs kysterne beskytter mod strøm- og bølgepåvirkning, hvilket ses på substrattypen (generelt 1b- 1c) og på den lille til ingen erosion / fremrykkende kystlinje. Indvindingen vurderes ikke at påvirke ålegræsbedene. Den stærke strøm er koncentreret i den dybere del af Grønsund, og medfører ikke erosion langs kysterne ud for undersøgelsesområdet. Det understøttes af boringen (DGU ud for Stubbekøbing Figur 14-1), der viser, at der ikke har været dynamiske forhold ved kysten i over 1000 år. Det vurderes derfor samlet set, at kysten i området generelt opbygges bl.a. pga. tilgroning med ålegræs og andre blomsterplanter og sedimentation af finkornet sediment langs kysten. Indvindingen vurderes derfor samlet set ikke at medføre væsentlig erosion og kysttilbagetrækning omkring Fælleområdet. 15. MARINARKÆOLOGI I det følgende afsnit redegøres der for de marinarkæologiske interesser indenfor fællesområde 538-AA, samt den omkringliggende påvirkningszone (500 m). Desuden vurderes det, om indvindingen kan påvirke de marinarkæologiske forhold. 102 / 128

111 15.1. Metode På baggrund af data fra den geofysiske kortlægning af undersøgelsesområdet og gennemgang af registrerede fund og fortidsminder (Kulturministeriet, 2017), er der foretaget en vurdering af, hvorvidt der er marinarkæologiske interesser indenfor fæl-lesområdet, samt indenfor den omkringliggende påvirkningszone. Til vurderingen er ligeledes anvendt høringssvar fra Vikingeskibsmuseet i forbindelse med ansøgning om efterforskning Eksisterende forhold Undersøgelsesområdet ligger inden for Vikingeskibsmuseets marinarkæologiske ansvarsområde, og på baggrund af ansøgningen om tilladelse til efterforskning i Grønsund, har museet beskrevet de potentielle marinarkæologiske interesser i området. På baggrund af SVANA høring af ansøgning om efterforskning efter råstoffer i område 538-AA Grønsund meddeler Vikingeskibsmuseet d. 22. november 2016, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør uanset ovenstående være opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturstyrelsen og arbejdet standes. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder (Kulturministeriet, 2017) er der hverken registreret bopladser eller vrag indenfor fællesområdet. Ifølge databasen er der lokaliseret to vrag indenfor påvirkningszonen (Fortidsminde A+B). Disse er beliggende hhv. øst og syd for fællesområdet (Figur 15-1). Vraget i den sydlige del (Fortidsminde B) er fra nyere tid, dateret e.kr. I 1972 blev forlisdata registreret af farvandsvæsenet. Vraget sank ved indsejling til Stubbekøbing, med mindste dybde over vrag på 7,3 meter. I 1986 blev vraget registreret af en fisker på samme position. Dette vrag er beliggende omkring 60 m fra fællesområdet (Kulturministeriet, 2017). Vraget i den østlige del (Fortidsminde A) nordøst for Stubbekøbing Havn er fra nyere tid, dateret e.kr. I 1809 blev forlisdata registreret. Det fremgår dog ikke klart om skibet rent faktisk strandede eller blot var i havsnød (Kulturministeriet, 2017). Den endelig datering af vragene er dog ikke verificeret af Vikingeskibsmuseet, da der ikke er foretaget en marinarkæologisk forundersøgelse. 103 / 128

112 Figur Kort over undersøgelsesområdet med fortidsminder fra databasen Fund og fortidsminder og placering af skibsvrag fundet med sidescansonar. Baggrundskort er et søkort fra Geodatastyrelsen. Derudover er der ved sidescan kortlægningen udenfor fællesområdet i påvirkningszonen registreret en del mindre objekter og enkelte større objekter. Dette omfatter blandt andet fund af to joller (Vrag A+B), samt løse kablestumper og andre mindre menneskabte objekter. Beliggenheden af de to identificerede vrag kan ses på Figur Et par eksempler på de observerede objekter kan ses på nedenstående Figur Figur 15-2: Sidescaneksempler af objekter på havbunden identificeret i påvirkningszonen (se røde pile) Hhv. fund af jolle (venstre) (vrag A, rød pil) og kabler (højre, blå pile) Miljøpåvirkninger I forbindelse med indvindingsaktivitet på havbunden kan kulturhistoriske fortidsminder potentielt gå tabt. Den mulige påvirkning af marinarkæologiske forekomster vil under 104 / 128

113 råstofindvinding være knyttet til direkte fysisk påvirkning i forbindelse med sandsugning, hvorved påvirkningen i så fald vil have stor betydning. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag omfattet af 29 g, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i 28, og arbejdet skal standses. Da de identificerede vrag ved sidescan (Vrag A+B) og de registrerede vrag via databasen alle ligger i påvirkningszonen, vil de ikke blive påvirket væsentligt som følge af råstofindvindingen. Ansøgningsområdet er beliggende i et område, hvor de postglaciale aflejringer (aflejringer efter istiden) er tykke, stedvist over 5 m primært i den nordlige del af indvindingsområdet. Dermed ligger der tykke lag af sedimenter oven på de kulturbærende lag, hvor potentielle stenalderbopladser vil befinde sig, hvilket beskytter dem mod påvirkninger fra indvindingen. Eventuelle fortidsminder vil ligeledes beskyttes af, at der efterlades et ca. 1 m tykt sedimentlag. Indvindingen vil maksimalt påvirke de øverste par meter af ressourcen. Desuden har der været råstofindvinding i området i årtier uden, at der har været indberetninger om tab eller ødelæggelse af fortidsminder. Det vurderes derfor som mindre sandsynligt, at de kulturbærende lag vil blive påvirket ved råstofindvinding. Sandindvindingen i fællesområde 538-AA i Grønsund vurderes derfor ikke at medføre væsentlig påvirkning af marinarkæologien i området. På baggrund af ovenstående gennemgang vurderes det ikke nødvendigt at foretage yderligere marinarkæologiske forundersøgelser, men det er dog i sidste ende Vikingeskibsmuseet, som er det ansvarlige museum i Grønsund samt Kulturstyrelsen, der skal fastlægge omfanget af de marinarkæologiske interesser i området. 16. REKREATIVE INTERESSER I det følgende gennemgås påvirkninger af råstofindvindingen i forhold til de rekreative interesser i Grønsund Metode Beskrivelsen af eksisterende forhold for relevante rekreative interesser i undersøgelsesområdet og Grønsund fokuserer på aktiviteter i de kystnære områder i umiddelbar nærhed af råstofområdet. Beskrivelsen af de eksisterende forhold i området er gennemført på baggrund af materiale og oplysninger fra bl.a. Vordingborg Kommuneplan (Vordingborg Kommuneplan, 2017), Miljøstyrelsen (MiljøGis, 2017b), Guldborgsund Kommunes hjemmeside (Guldborgsund Kommune, 2017), samt oplysninger fra hjemmesider for diverse foreninger, klubber eller sammenslutninger med relation til friluftslivet og rekreative interesser i området. 105 / 128

114 Undersøgelsesområdet i relation til rekreative interesser omfatter både Vordingborg og Guldborgsund Kommuner, da friluftsaktiviteter og rekreative interesser i kystområderne og i farvandet mellem disse to kommuner potentielt kan påvirkes i forbindelse med råstofindvinding Eksisterende forhold Fritidshavne eller lystbådehavne er havne, der ikke har væsentlig betydning som erhvervs- eller fiskerihavne, og hvor de væsentligste aktiviteter knytter sig til natur- og friluftsliv, samt turisme. De fritids-/lystbådehavne, der er beliggende nærmest indvindingsområdet, er Bogø Havn og Stubbekøbing Havn. I sommerperioden ( ), samt efterårsferien (uge 42), sejler veteranfærgen Ida mellem disse to havne. Færgen har siden 1996 været den eneste færge på ruten (Bogø-Stubbekøbing, 2017). I Bogø Havn ligger Bogø sejlklub, hvor der bl.a. arrangeres onsdags kapsejladser, i perioden maj-juni og august-september (Bogø Sejlklub, 2017). I Stubbekøbing Havn ligger sejl- og motorbådsklubben Grønsund (Sejl- og motorklubben Grønsund, 2017). Desuden ligger Stubbekøbing roklub i Stubbekøbing Havn, hvor der primært sejles med inrigger og kajak (Stubbekøbing Roklub, 2017). Stubbekøbing Havn er en del af Guldborgsund Havne, hvor der bl.a. håndteres store erhvervsfartøjer og fiskefartøjer af forskellig størrelse. Havnen i Stubbekøbing fungerer således både som lystbåds- og industrihavn (Guldborgsund Havne, 2017). Stubbekøbing Camping og Feriecenter ligger med direkte udsigt til Grønsund og Bogø (Stubbekøbing Camping og Feriecenter, 2017). Campingpladsen er beliggende vest for Stubbekøbing Havn, med en mindre sandstrand beliggende omkring 0,5 km fra det nord-/vestlige hjørne af fællesområdet. Ifølge Vordingborg Kommunes Kommuneplan er der ingen badeområder eller friluftsområder på Bogø s kyst nærmest råstofområdet (Vordingborg Kommuneplan, 2017). Ifølge Dansk Sportsdykker Forbund findes der ingen dykkerklubber i nærheden af indvindingsområdet (Dansk Sportsdykker Forbund, 2017). Enhver, der har dansk jagttegn og fast bopæl i Danmark, har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på det danske fisketerritorium. Området omkring Stubbekøbing Havn, samt Bogø Havn, er jagtfrie områder i byzoner (MiljøGis, 2017b). I området omkring Stubbekøbing findes der et stort lavvandet område mellem stranden og sejlrenden med store sten og tangpletter (mosaikbund). Dette er et godt fiskested efter havørred, især i marts til maj indtil der kommer hornfisk (Lystfiskeri, 2017). 106 / 128

115 Ud over ovenfor beskrevne aktiviteter knyttet til rekreative interesser kendes der ikke til badestrande, surfing-aktiviteter, samt øvrige kystnære friluftsaktiviteter i området omkring fællesområdet. De nærmeste badestrande er Sortsø Strand og Ore Strand, som er beliggende >2 km fra fællesområdet hhv. vest for området og øst for området. Figur Lystbådehavne og anlægsbro i nærheden af Fællesområde 538-AA Grønsund. Fra: (Vordingborg Kommune, 2017; Guldborgsund Kommune, 2017) Miljøpåvirkninger Indvindingen forventes at finde sted indenfor flere korte perioder i løbet af året. De fleste af de rekreative interesser er knyttet til kysten eller forekommer meget kystnært, og vurderes derfor ikke at blive påvirket af råstofindvindingen. Dog ligger der lystbådehavne på begge sider af råstofområdet, hvorfra der især i sommerperioden er en del aktivitet. Derudover går sejlruten for Veteranfærgen Ida gennem Fællesrådet, men denne sejler udelukkende i sommerperioden, samt efterårsferien. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme ændringer i sejladsforholdene i perioden, hvor råstofindvindingen foregår, men generelt forventes det udelukkende at være et meget lokalet område, som vil påvirkes, i en lille grad indenfor en kort periode. Der er foregået råstofindvinding indenfor dette råstofområde gennem flere årtier, og der har ikke tidligere været beretninger om konflikter i forhold til de rekreative interesser i området. 107 / 128

116 Overordnet set vurderes råstofindvindingens påvirkning på de rekreative interesser, som værende ubetydelig negativ. 17. SEJLADSFORHOLD I det følgende afsnit redegøres der for de eksisterende sejladsforhold i Grønsund, og det vurderes, hvordan disse forhold vil blive påvirket ved fremtidig råstofindvinding og transport heraf Metode Sejladsforholdene er vurderet ud fra Søfartsstyrelsens AIS Density Plot, der viser, den samlede skibstrafik for 2014 baseret på AIS data transmitteret fra større skibe (Søfartstyrelsen, 2017). AIS står for Automatic Identification System og er obligatorisk for skibe over 300 BRT (bruttoregistertons). For mindre fartøjer såsom lystbåde er systemet frivilligt. Density plottet fra 2014 er det seneste AIS plot fra Søfartsstyrelsen for Grønsund området Eksisterende forhold Tætheden af skibstrafikken er vist som et AIS Density plot for Grønsund og undersøgelsesområdet på Figur Kortet dækker Grønsund med Storstrøm samt Smålandsfarvandet mod nordvest og Hjelm Bugt / vestlige Østersø mod øst. De blålige og lilla farver indikerer tæt trafik (200 til >1000 skibe pr. år), mens de gullige farver indikerer lav trafik (0-100 skibe pr. år). Fællesområdet ligger mellem Bogø Havn mod nord og Stubbekøbing Havn mod syd. Figuren viser, at fællesområdet er beliggende i et tæt trafikeret område med stedvis over 1000 skibe pr. år. Ved at anvende Søfartsstyrelsens AIS Density Plot, hvor der skelnes mellem passagerskibe, tankskibe og fiskefartøjer ses det, at det primært er fiskefartøjer ( pr. år), som passerer gennem området, og få passerende tankskibe (12 18 pr. år) og passagerskibe (3 14 pr. år). Grønsund er derfor fortrinsvis befærdet med mindre fartøjer med forbindelser fra Vordingborg Havn, Stubbekøbing Havn, Bogø Havn m.fl. til den vestlige del af Østersøen. Tankskibe og passagerskibe benytter fortrinsvis Femern Bælt syd om Lolland-Falster eller ruten nord om Sjælland og videre gennem Øresund. 108 / 128

117 Figur AIS Density plot (Søfartsstyrelsen) over den samlede skibstrafik registreret i 2014, over Grønsund med Smålandsfarvandet i nordvest og Hjelm Bugt i øst. Fra: Kilde (Søfartstyrelsen, 2017) Miljøpåvirkninger Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger til den ansøgte råstofindvinding, da området ligger udenfor større sejlruter mv, dog er der et par bemærkninger. Hovedparten af den tunge skibstrafik passerer uden om råstofområdet. Den primære skibstrafik, der passerer gennem området, forventes at være fiskeskibe til og fra Stubbekøbing Havn. Der vil i forbindelse med indvindingen blive informeret om indvindingsaktiviteten (Efterretninger for søfarende, Søfartsstyrelsen) således, at sejladsen kan omdirigeres. Da indvindingsområdet er lille (1,8 km 2 ), og da indvindingen forekommer i korte perioder hvert år og har pågået i årtier i området vurderes påvirkningen af sejladsen i området ikke at være væsentlig. Transport af indvundet materiale sker fra indvindingsområdet fortrinsvis til DC Råstoffers nærmeste havneplads på Masnedø med en sejlafstand på ca. 14 km. Da der i forvejen bliver indvundet fra råstofområdet, vurderes skibstrafikken ikke at ændre sig væsentligt i undersøgelsesområdet som følge af indvindingen, og dermed kommer der ikke til at være nogen væsentlig merbelastning af skibstrafikken i området. 18. KABLER OG AMMUNITION I det følgende gennemgås potentielle påvirkninger af indvindingen i forhold til forekomst af kabler og ammunition i undersøgelsesområdet. 109 / 128

118 18.1. Metode Eksisterende forhold for kabler og ammunition er indhentet vha. høringssvar fra Søfartsstyrelsen, Værnfælles Forsvarskommando, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og søkort fra området. Yderligere information omkring tilstedeværelsen af kabler i området er indhentet via Ledningsejerregistret (ler.dk) og Danish Cable Protection Committee (DKCPC.dk). Vurderinger er foretaget i forhold til eventuelle påvirkninger og håndtering af disse Eksisterende forhold Kabler Høringssvar fra Søfartsstyrelsen angiver, at der findes et kabel i undersøgelsesområdet. Søkablet befinder sig 250 m øst for fællesområdet i påvirkningszonen, og er derfor ikke i konflikt med indvindingen i fællesområdet. Kablets placering i den østlige del af påvirkningszonen på tværs af sundet mellem Bogø og Falster kan ses på Figur Eftersøgning af kabler i relevante databaser viser, at der ikke forekommer andre kabler i undersøgelsesområdet. Figur Søkort fra GST over fællesområdet i Grønsund, med angivelse af påvirkningszone, angivelse af søkabel og afstanden dertil fra fællesområdet Ammunition I forhold til håndtering af ammunition har Værnsfælles Forsvarskommando bemærket i sit høringssvar af 26 oktober 2016, at der i området er risiko for eventuelle rester af 110 / 128

119 miner og diverse granater, hvorfor forsigtighed anbefales. Ved nærværende geofysiske undersøgelse er der ikke identificeret ammunition eller andre sprængfarlige genstande på havbunden Miljøvurdering Kabler Søkablet øst for fællesområdet på tværs af Grønsund vurderes ikke at blive påvirket af råstofindvindingen. Sediment som suspenderes i vandsøjlen ved indvindingen vil være minimalt sammenlignet med områdets naturlige dynamik og generelt høje sedimenttransport. Høringssvaret fra Søfartsstyrelsen angiver, at der skal tages behørig hensyn til denne afmærkning (kablet) ved indvindingen Ammunition I forhold til håndtering af ammunition har Værnsfælles Forsvarskommando bemærket i sit høringssvar, at der i området er risiko for eventuelle rester af miner og diverse granater, hvorfor forsigtighed anbefales. I forbindelse med den planlagte efterforskning skal der henstilles til, at hvis der konstateres rester af ammunition, eller uidentificerede genstande, der kan være farlige (UXO), skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der tages kontakt til Forsvarets Operationscenter Aarhus, jf. 14 i BEK 1351, af 29/11/2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejde og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Foruden ovenstående skal Værnsfælles Forsvarskommando anmode om, at den myndighed, der udsteder tilladelsen, sender den endelige tilladelse til Forsvarets Operationscenter Aarhus tillige med kontaktoplysninger til det skib, der skal udføre arbejdet. Eventuelle opdateringer skal, af tilladelsesindehaveren, sendes direkte til Forsvarets Operationscenter. Ved efterfølgelse af ovenstående anbefalinger omkring ammunition vurderes der at være en ubetydelig risiko ved indvindingen i forhold til forekomst af ammunition i Fællesområde 538-AA Grønsund. 19. ØVRIGE ERHVERVSINTERESSER Metode Eksisterende forhold er kortlagt på baggrund af høringssvar fra NaturErhvervstyrelsen af 19. oktober 2016 og information indhentet af Orbicon. Vurderingen er foretaget på baggrund af erfaringer fra lignende sager og sameksistensen af havbrug og indvinding i fællesområdet i en årrække uden konflikter. 111 / 128

120 19.2. Eksisterende forhold Øvrige erhvervsinteresser i området omfatter havbrug. NaturErhvervstyrelsen angiver i høringssvar til Miljøstyrelsen (MST), at der ligger havbrug ud for Sortsø Gab i området ca. 2,5 km vest for fællesområdet og ca. 1,8 km vest for påvirkningszonen. Havbruget i Sortsø Gab hedder Grønsund Havbrug. Herudover ligger der et havbrug mellem Bogø og undersøgelsesområdet, som overlapper med den nordlige del af påvirkningszonen, Havbruget i den nordlige del af påvirkningszonen hedder Kongsnæs Havbrug Miljøpåvirkninger Potentielle påvirkninger som følge af råstofindvindingen på havbrug i Grønsund omfatter: Sedimentspild (øget suspenderet sediment) Sedimentspredning som følge af indvindingen forekommer fortrinsvis indenfor fællesområdet og lokalt i påvirkningszonen (se afsnit 9.3.4) og udgør en meget lille del af den naturligt store sedimenttransport igennem Grønsund. Der har foregået indvinding i området siden 70 erne, og det vurderes at indvindingsmængden vil ikke medføre en væsentlig merbelastning til området. Ydermere har indvinding og havbrug sameksisteret i en årrække uden konflikter. Det vurderes derfor, at indvindingen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af havbrugene i området. 20. KUMULATIVE EFFEKTER I det følgende gennemgås eventuelle kumulative effekter mellem indvindingen i fællesområdet og andre større projekter i nærområdet/regionen, som omfatter Storstrømmen og Smålandsfarvandet Metode Kumulative effekter i forhold til råstofindvindingen i fællesområdet er vurderet i forhold til sedimentspredning fra andre større projekter i området Eksisterende forhold Andre større projekter i nærområdet/regionen, som potentielt kan medfører kumulative effekter i forhold til nærværende råstofindvinding i Fællesområde 538-AA i perioden , omfatter: 1. Storstrømsbro-projektet, anlæg af ny Storstrømsbro og nedrivning af den gamle bro, periode , ejer Vejdirektoratet 2. Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende, anlægsfase , ejer Vordingborg Havn. Projektområdet for projektet Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende og Ny Storstrømsbro ligger henholdsvis ca. 15,5 km og 12 km fra Fællesområde 538-AA i Grønsund. 112 / 128

121 20.3. Miljøpåvirkninger Potentielle kumulative effekter som følge af råstofindvindingen i undersøgelsesområdet og andre større projekter i nærområdet omfatter: Sedimentspild (øget suspenderet sediment) Andre potentielle påvirkninger såsom arealinddragelse og støj, forekommer lokalt omkring projektområderne og vurderes ikke potentielt at have væsentlige kumulative effekter i forhold til indvindingen i fællesområdet. Større anlægsprojekter i området i den ansøgte indvindingsperiode omfatter Anlæg af Ny Storstrømsbro og nedrivning af den gamle og Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende. Det er vurderet i forbindelse med VVM for ny Storstrømsbro og VVM for udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende, at sedimentspildet ikke vil have en væsentlig påvirkning på dyr og planter uden for de respektive projektområder (nærområdet omkring aktiviteterne på projektet). Disse projekter påvirker ligeledes ikke Grønsund væsentligt, idet Grønsund ligger henholdsvis ca. 15,5 km fra Vordingborg Havn (på Masnedø) og ca. 12 km fra Storstrømsbroen. Erfaringer fra sedimentmodellering af langt større råstofmængder fra andre råstofsager, såsom råstofindvinding på Kriegers Flak til Vejdirektoratets projekter (totalt modelleret for 8,5 mio. m 3 ) og Femern-forbindelsen (modelleret for 6 mio. m 3 ) viser, at hoveddelen af sedimentspildet sker indenfor indvindingsområdet og påvirkningszonen. Uden for påvirkningszonen vil påvirkningen på sedimentkoncentrationen i vandsøjlen være ubetydelig (Vejdirektoratet, 2016) (FEMA, 2013a). Det vurderes derfor samlet set, at der ikke vil være væsentlige kumulative effekter mellem sedimentspild fra indvinding i Fællesområde 538-AA og de andre større anlægsprojekter i regionen i perioden SAMLET VURDERING Den overordnede konklusion for VVM-vurderingen er, at der ikke vil forekomme væsentlige negative påvirkninger som følge af indvinding af den spekulative indvindingsmængde på totalt op til 2,3 mio. m 3 i Fællesområde 538-AA Grønsund over en 10-årig periode (se vurderingsscenariet afsnit ), hverken alene eller kumulativt i forhold til sedimentspild fra andre projekter i området i perioden. Påvirkningerne vil være kortvarige til midlertidige og reversible, fortrinsvis pga. den store sandtransport gennem Grønsund, som løbende genopretter sandsubstrattypen og genopfylder sugehuller. Der har desuden været sandindvinding i området hvert år i årtier, hvilket medfører, at nærværende råstofindvinding ikke medfører en væsentlig merpåvirkning af området. Miljøpåvirkningerne er alle vurderet til ubetydeligt negative med undtagelse af vurderingen for havbund og dybdeforhold, hvor indvindingen vurderes at have en mindre negativ påvirkning. 113 / 128

122 Nedenstående Tabel 21-1 giver et samlet overblik over de potentielle påvirkninger på de vurderede miljøaspekter. Der er redegjort for, hvilke miljøaspekter der er vurderet potentielt væsentlige, og hvilke der ikke er inkluderet i nærværende VVM-redegørelse i Kapitel 5. Tabel Vurderingsoversigt. Vigtigheden kan være: ubetydelig, lokal, regional, national eller international. Påvirkningsgraden kan være: lav, middel eller høj. Kortvarig (0-1 år), mellemlang (1-4 år), lang (4-7 år) eller permanent (>7 år). Det er angivet om indvindingsaktiviteten er reversibel eller ej. Slutteligt giver tabellen en samlet vurdering af den betydning som indvindingsaktiviteten har på de vurderede miljøaspekter ud fra den anvendte vurderingsmetode (se afsnit 4.1) og vurderingsscenarie (se afsnit 4.2). Element Vigtighed Grad Varighed Reversibilitet Overordnet betydning Hydrografi og Lokal Middenent Perma- Ja Mindre negativ påvirkning bathymetri Havbund og sedimentforholdel Lokal Mid- Kortvarig Ja Mindre negativ påvirkning Marin flora Lokal Lav Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Marin fauna Lokal Lav Mellemlang Ja Ubetydelig negativ påvirkning Fisk og fiskeri Lokal Lav Kortvarig Ubetydelig negativ påvirkning Fugle Lokal Middel Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Havpattedyr Regional Lav Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Vandkvalitet Lokal Lav Kortvarig Ja Ubetydelig negativ påvirkning Marinarkæologi Lokal Lav Kortvarig Nej Ubetydelig negativ påvirkning Rekreative interesser Ubetydelig Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning Sejladsforhold Lokalt Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning Øvrige er- Ubetydelig Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning hvervsinteres- ser Kumulative effekter Regional Lav Kort Ja Ubetydelig negativ påvirkning 22. NATURA 2000 VÆSENTLIGHEDSVURDERING I det følgende er der foretaget en Natura 2000-væsentlighedsvurdering for råstofindvindingens potentielle påvirkning på Natura 2000-område nr Baggrund og lovgrundlag Fællesområdet ligger i nærheden af et af de i alt 252 danske Natura 2000-områder, der omfatter i alt 113 Fuglebeskyttelsesområder og 261 Habitatområder. Natura / 128

123 områderne er udpeget i henhold til Habitatdirektivet (92/43/EF), og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et netværk af beskyttede naturområder i hele EU. I Danmark administreres Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne bl.a. gennem Miljø- og Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration, af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Hovedprincippet for administrationen af Natura 2000-områderne, kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (også kaldet screening eller væsentlighedsvurdering), med henblik på at vurdere om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering konkluderer, at det ikke kan afvises, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. Genstanden for begge typer af vurderinger er Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Nærværende redegørelse er at betragte som en væsentlighedsvurdering, der således skal belyse, hvorvidt en væsentlig negativ påvirkning fra sandindvindingen, på de omkringliggende Natura 2000-områder, kan afvises. Såfremt en væsentlig negativ påvirkning ikke kan afvises, skal der udarbejdes en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering, hvor der mere detaljeret redegøres for projektets påvirkning, herunder om denne kan karakteriseres som skade på Natura 2000-områder. Ud over en vurdering af eventuelle påvirkninger af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag indeholder væsentlighedsvurderingen en særskilt vurdering af eventuelle påvirkninger af strengt beskyttede arter i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, de såkaldte bilag IV-arter. I forhold til disse arter skal det vurderes, om der er projektaktiviteter, der kan tænkes potentielt at kunne forstyrre bilag IV-arterne i deres naturlige udbredelsesområde eller ødelægge deres yngle- og rasteområder. Mere præcist skal det sikres, at den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på minimum det samme niveau som hidtil Natura 2000-områderne I området omkring det nordlige Falster er der tre Natura 2000-områder: nr. 168, 173 og 208. Natura 2000-området nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund, ligger lige nord for projektområdet, indenfor 0,4 km. Mod nord støder den definerede påvirkningszone op til grænsen for Natura 2000-området, men overlapper ikke arealmæssigt (Figur 22-1). 115 / 128

124 Figur Kort over fællesområdet og nærliggende Natura 2000 områder med marine naturtyper. De to øvrige Natura 2000-områder, nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand, og nr. 208 Bøchers Grund, er begge beliggende >13 km fra fællesområdet. Disse Natura 2000-områder vurderes grundet afstanden ikke at blive påvirkede af sandindvinding i fællesområdet. Områderne behandles derfor ikke yderligere i den følgende gennemgang. Væsentlighedsvurderingen er således begrænset til Natura 2000-område nr. 168 og de inkluderede habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der befinder sig nærmest fællesområdet (indenfor 10 km). En oversigt over de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der indgår i Natura 2000-område nr. 168 er givet i Tabel Natura 2000-området ligger hovedsageligt i Vordingborg, Faxe og Næstved Kommuner og en mindre del ligger i Guldborgsund Kommune (Naturstyrelsen, 2013). Som det fremgår af Tabel 22-1 omfatter Natura 2000-området to Fuglebeskyttelsesområder, nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø, samt nr. 89 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. Disse fuglebeskyttelsesområder er beliggende hhv. 0,4 km og >11 km fra projektområdet. Fuglebeskyttelsesområde nr. 89 vurderes grundet afstanden ikke at blive påvirket af sandindvinding i Fællesområde 538-AA i Grønsund, og dette område behandles derfor ikke yderligere i vurderingen. 116 / 128

125 Tabel Oversigt over de nærmeste Natura 2000-områder, samt habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000-område Habitatområde Fuglebeskyttelsesområde Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund 84 - Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord 89 - Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor Vurdering af påvirkninger Potentielle påvirkninger Råstofindvindingen kan potentielt påvirke naturtyper og arter, som er opført på udpegningsgrundlaget i det nærliggende habitatområde samt fugle på udpegningsgrundlaget i det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde F84. Projektets potentielle negative påvirkninger i forhold til Habitat- og Fuglebeskyttelsesområderne, vurderes primært at omfatte en midlertidig forøgelse af mængden af suspenderet materiale i vandsøjlen, samt sedimentation som følge af sandindvindingen. Derudover kan der forekomme frigivelse af næringsstoffer, og der kan dermed ske en forøgelse af kvælstofbelastningen i de omkringliggende vandområder, hvilket kan påvirke Natura 2000-områdets marine udpegningsgrundlag. Desuden kan der forekomme en øget mængde støj, visuelle påvirkninger og anden forstyrrelse i forbindelse med sandindvindingen. Det er vurderet, at sedimentet i indvindingsområdet har koncentrationer af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer svarende til baggrundsniveauet i området. Der har desuden forgået indvinding i området hvert år i årtier. Der er derfor ikke tale om en betydelig merbelastning med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer til området, der kan påvirke bevaringsstatus for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag (se også afsnit 5.1). Dette forhold behandles derfor ikke yderligere i væsentlighedsvurderingen. I fællesområdets nærområde er der særligt fokus på eventuelle påvirkninger af Stege Bugt, da vandområdet har opnået god økologisk tilstand for ålegræs. Natura 2000-område nr. 168 er delvist beliggende inden for dette vandområde Habitatområde nr Havet og kysten mellem Præstø og Grønsund Natura 2000-område nr. 168 har et areal på ha, hvoraf hovedparten af området er marint (landarealet udgør ha). Den marine del af området er meget varieret, fra store beskyttede områder som Præstø Fjord og Stege Bugt, til områder med meget strøm, som Grønsund og Bøgestrømmen. De marine naturtyper udgøres hovedsageligt af lavvandede bugter og vige, men der er flere sandbanker i området, hvoraf enkelte er 117 / 128

126 meget store, herunder Nordmandshage - Østre Hage (Faxe Bugt), Stenrøsen (indsejlingen til Præstø Fjord) og Sæløerne (nord for Nyord). Desuden findes der flere stenrev spredt i området, enkelte kystlaguner og mudder- og sandflader (se Figur 22-1). De åbne marine områder med sandbund og blød bund, har tidligere været præget af store og veludviklede bevoksninger af ålegræs, og tilstanden er blevet forbedret i de seneste år, hvilket har medført, at den økologiske tilstand for ålegræs i Stege Bugt nu vurderes god, som et af få steder i Danmark (MiljøGis, 2017a). I områder med mere stenet bund, findes en rig rødalgeflora (Naturstyrelsen, 2013). Havområdet øst for Farø broen og syd for Bogø indgår i dette store habitatområde, som befinder sig i en afstand af minimum 0,4 km fra fællesområdet. Området er udpeget af hensyn til 34 terrestriske naturtyper og 6 landlevende arter, for hvilke en væsentlig negativ påvirkning som følge af indvindingsaktiviteterne umiddelbart kan afvises, idet indvindingen ikke medfører påvirkning af natur på land. Den marine del af habitatområdets udpegningsgrundlag udgøres af spættet sæl samt naturtyperne Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), *Lagune (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). Udbredelsen af de marine naturtyper i habitatområdet fremgår af Figur De marine områder i habitatområde nr. 147 er præget af veludviklede bestande af ålegræsbevoksninger. På naturtypen 1110 sandbanke, ved Grønsund, er der observeret ålegræs. I områder med rev forekommer der spredte forekomster af ålegræs (Naturstyrelsen, 2013). Syd for Bogø støder Natura 2000-området op til påvirkningszonen, der er defineret i råstofbekendtgørelsen som en zone på 500 m omkring fællesområdet Naturtyper Sandindvindingen foregår ikke indenfor selve habitatområde H147, og naturtyperne indenfor habitatområdet kan derfor udelukkende påvirkes af en øget mængde suspenderet materiale og sedimentation. Erfaringer fra tidligere råstofindvinding har vist, at det fortrinsvis er indvindingsområdet og påvirkningszonen, som kan forventes at blive påvirket af øgede sedimentkoncentrationer i vandsøjlen (Vejdirektoratet, 2016). Sedimentkoncentrationer i vandfasen overskrider dog oftest ikke 2-15 mg/l få hundrede meter fra kilden (f.eks. (Vejdirektoratet, 2014; Vejdirektoratet, 2016; COWI, 2000; Rambøll, 2010), og målinger af spildmateriale fra en råstofindvinding har vist, at størstedelen af det spildte materiale var bundfældet indenfor 150 m (maksimalt 10 gram per m 2 ) fra indvindingsfartøjet (Newell et al, 1998). 118 / 128

127 En række undersøgelser viser, at sådanne mængder ikke giver nogen væsentlig negativ påvirkning på epi- og infaunale arter, der er knyttet til mere eller mindre dynamiske blød- og sandbunde. Herudover forekommer der naturligt en stor sandtransport gennem Grønsund. Dermed kan også en væsentlig negativ påvirkning af de tilstødende marine naturtyper og de dertil knyttede levesteder for bundlevende flora og fauna afvises Arter I forhold til arter på udpegningsgrundlaget vil kun spættet sæl potentielt kunne blive påvirket af råstofindvindingen. Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Arten har vigtige rastesteder ved Falsterbo, i Bøgestrømmen og på Rødsand (Hansen, 2015). De nævnte lokaliteter ligger alle i en afstand på mindst 10 km fra fællesområdet. Støj fra råstofindvindingen kan potentielt påvirke eventuelt tilstedeværende sæler indenfor undersøgelsesområdet, ligesom øget sedimentkoncentration kan vanskeliggøre fødesøgningen. Fællesområdet vurderes ikke som et vigtigt fødesøgningsområde, idet der generelt er meget lidt bundfauna og få fisk på den dybe og meget dynamiske sandbund. Sælerne vurderes at kunne søge føde andre steder i Grønsund mens indvindingen pågår. Som følge af afstanden fra fællesområdet til sælernes vigtigste rastepladser (>10 km), vurderes forstyrrelse af hvilepladserne for spættet sæl, at være ubetydelig. Væsentligt øgede sedimentkoncentrationer, som følge af sandindvinding, vil være kortvarig og begrænset til nærområdet omkring indvindingsaktiviteten (få hundrede meter). En forringelse af sælernes fødesøgningsmuligheder i habitatområdet i størrelsesordenen en væsentlig negativ påvirkning må derfor anses for usandsynlig. Med en afstand på >10 km fra fællesområdet til de vigtige hvilepladser, vil projektet ikke påvirke artens livsvilkår i Natura 2000-området negativt Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord Som nævnt ovenfor omfatter Natura 2000-område nr. 168, der indgår i denne væsentlighedsvurdering, to Fuglebeskyttelsesområder. I vurderingen behandles kun Fuglebeskyttelsesområde F84, da F89 ligger i så stor afstand fra fællesområdet (> 10 km), at en væsentlig negativ påvirkning umiddelbart kan afvises. Fuglebeskyttelsesområde F84 er udpeget af hensyn til 8 trækfuglearter og 3 arter af ynglende fugle (Tabel 22-2). 119 / 128

128 Tabel Oversigt over fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 84. Arter Knopsvane Sangsvane Troldand Lille Skallesluger Stor Skallesluger Toppet Skallesluger Havørn Blishøne Fjordterne Havterne (Trækfugl) (Trækfugl) (Trækfugl) (Trækfugl) (Trækfugl) (Trækfugl) (Ynglefugl og Trækfugl) (Trækfugl) (Ynglefugl) (Ynglefugl) Projektets potentielle negative påvirkninger af Fuglebeskyttelsesområdets udpegningsarter vurderes overvejende at være forstyrrelse samt følgerne af sedimentspild. Fuglearter som udelukkende er knyttet til landområder eller helt kystnære strækninger skønnes derfor ikke at kunne blive påvirkede af sandindvindingen. En gennemgang af udpegningsarternes forekomst og eventuelle påvirkning som følge af nærværende råstofindvinding i Fælleområde 538-AA Grønsund kan ses i Tabel Tabel En gennemgang af forekomsten og påvirkningen af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 84 som følge af nærværende råstofindvinding i Fælleområde 538-AA Grønsund. Arter Art Artens status Forekomst Påvirkning fra indvinding Fjordterne Bilag I, fredet, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Yngler i kolonier på øer og holme eller langs kysten, men har ingen kendte ynglesteder i nærheden af indvindingsområdet. Er ikke konstateret ynglende i 2006 og Fouragerer potentielt i området. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster/yngler arten terrestrisk, mens indvindingen foregår marint. Havterne Bilag I, fredet, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Yngler (april-juni) på ubeboede øer og holme, men har ingen kendte ynglesteder i nærheden af indvindingsområdet. Registreret ynglende på Nyord og Sækkesand i Fouragerer potentielt i området. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster/yngler arten terrestrisk, mens indvindingen foregår marint. Havørn Bilag I, fredet, Bonn- og Yngler/trækgæst. Yngler ved kysten eller ved større søer med gammel skov, men har Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde 120 / 128

129 Arter Art Artens status Forekomst Påvirkning fra indvinding Bern-konventionens liste II, CITES liste II. ingen kendte ynglesteder i nærheden af indvindingsområdet. Yngler omkring Even Sø. Fouragerer potentielt i området. alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster/yngler arten terrestrisk, mens indvindingen foregår marint. Lille Skallesluger Bilag I, fredet, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. Overvintrer almindeligvis i større søer og beskyttede vige. Vigtigste danske overvintringslokalitet er Maribosøerne. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster arten i søer og beskyttede vige, mens indvindingen foregår i det åbne, strømfyldte Grønsund. Sangsvane Bilag I, fredet, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. Fouragerer ofte på lave vanddybder (under 1 meter). Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden fouragerer arten på lave vanddybder (<1 m), mens indvindingen foregår marint på vanddybder større end 6 m. Blishøne Artikel 4, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. Præstø Fjord reservatet er blandt de fem vigtigste reservater for rastende blishøns i Danmark. Fouragerer ofte på lave vanddybder under 1 m. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden fouragerer arten på lave vanddybder (<1 m), mens indvindingen foregår marint på vanddybder større end 6 m. Knopsvane Bilag II, fredet, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. Primært i lavvandede fjorde og vige. Ulvshale-Nyord reservat er blandt de 5 vigtigste reservater i Danmark. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster arten primært i lavvandede fjorde og 121 / 128

130 Arter Art Artens status Forekomst Påvirkning fra indvinding vige, mens indvindingen foregår marint, og arten fouragerer på lave vanddybder (<1 m), mens indvindingen foregår på vanddybder større end 6 m. Stor Skallesluger Artikel 4, fredet uden for jagttid, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. Vintergæst i fersk- og brakvandsområder. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster arten i fersk- og brakvandsområder, mens indvindingen foregår marint. Toppet Skallesluger Artikel 4, fredet uden for jagttid, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. I fjorde og ved lavvandede, beskyttede kyster. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster arten i fjorde og ved beskyttede kyster, mens indvindingen foregår marint, og arten fouragerer på lave vanddybder (<1 m), mens indvindingen foregår på vanddybder større end 6 m. Troldand Artikel 4, fredet uden for jagttid, Bonn- og Bern-konventionens liste II. Trækgæst. Ofte i store flokke i søer og fjorde. Ingen da sandindvindingen foregår i en begrænset periode, hvorfor arten kan finde alternative fødesøgningsområder i denne periode. Desuden raster arten i søer og fjorde, mens indvindingen foregår marint, og arten fouragerer på lave vanddybder (<1 m), mens indvindingen foregår på vanddybder større end 6 m. 122 / 128

131 Generelt gælder det for de forskellige fuglearter på udpegningsgrundlaget, at fællesområdet ligger langt fra deres raste- og yngleområder indenfor fuglebeskyttelsesområdet. Fuglene kan dog indirekte blive påvirkede, hvis led længere nede i fødekæden påvirkes, dvs. bundfauna, bundflora og fisk. Indvindingens påvirkning på bundflora, - fauna og fisk er vurderet til ubetydelig i tidligere afsnit (afsnit 9.3 og afsnit ), og påvirkningen på fuglenes fødesøgning i undersøgelsesområdet vurderes derfor også som ubetydelig. Forstyrrelsen fra færdsel og støj i forbindelse med sandindvinding, vurderes kun at ændre sig i begrænset omfang, i kortvarige perioder. Denne forstyrrelse kan medføre, at fuglene flygter fra området, hvilket forårsager et forøget energiforbrug og mindre tid til rådighed til fødesøgning. Dette kan være særligt kritisk for rastende fugle i vinterperioden, hvor energiforbruget i forvejen er højt, og dagslængden er kort. I denne periode vil der være begrænsede muligheder for at kompensere for et energitab ved at øge fødeindtagelsen. Det vurderes dog, at fuglene har gode muligheder for at fortrække til andre raste- og fødesøgningsområder, i perioden hvor indvindingen finder sted. Derudover vurderes det, at fuglene et tilvænnet tæt sejlads i området. I fællesområdet er vanddybden desuden stor (>6 m), og flere af fuglene på udpegningsgrundlaget søger hovedsageligt føde på lavere vanddybder (<1 m). Den nationale og lokale bestandsstørrelse og levestedernes størrelse, forventes på baggrund af ovenstående, ikke at ændre sig som følge af indvinding i fællesområdet. Der vurderes derfor ikke at være permanente effekter på fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, som vil ændre de lokale bestandsstørrelser og levesteders størrelser, hverken på lokalt eller nationalt niveau. Derfor vurderes der samlet set ikke at være en væsentlig negativ påvirkning, af fuglearter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F84, som følge af indvindingen i Fællesområde 538-AA i Grønsund Bilag IV-arter Da sandindvindingen udelukkende indebærer påvirkninger i det marine miljø, er behandlingen af bilag IV-arter begrænset til at omfatte marsvin. Råstofindvindingen kan generere støj, som kan forårsage adfærdsmæssige ændringer hos marsvin. Grønsund synes ikke at være et centralt levested, for marsvin. Det er dog sandsynligt, at der sporadisk kan forekomme fouragerende, eller migrerende individer indenfor fællesområdet. De individer, der forekommer ved Grønsund, vurderes at stamme fra populationen fra Bælthavene, hvor bestandstætheden er høj, og ikke fra Østersøpopulationen, som har en lav tæthed af marsvin, og som er listet som kritisk truede. Marsvin vurderes at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, da forekomsten af arten er udbredt i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er meget intensiv. 123 / 128

132 Den forholdsvis lave tæthed af marsvin i, og omkring fællesområdet betyder, at kun få marsvin potentielt vil blive forstyrret af støjen. Der er desuden tale om kortvarig støj, i forbindelse med sandindvindingen (se vurderingen for havpattedyr i kapitel 12 for en mere detaljeret gennemgang af påvirkningerne på marsvin). Det vurderes på den baggrund, at projektet ikke vil forstyrre marsvin i en sådan grad, at det vil kunne påvirke områdets økologiske funktionalitet for arten Samlet vurdering Sammenfattende vurderes det, at råstofindvindingen i fællesområdet i Grønsund ikke vil medføre risiko for væsentlige negative påvirkninger, af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for det tilstødende Natura 2000-område. Da en væsentlig negativ påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder, kan afvises, vil der ikke vil være behov for at udarbejde en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering, Områdets økologiske funktionalitet for marsvinet vil ligeledes ikke blive påvirket af sandindvindingen. 23. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Begrebet afværgeforanstaltninger er en betegnelse for en aktivitet, der anvendes for at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere uønskede miljøpåvirkninger ved gennemførelse af aktiviteten. Som redegjort for i denne rapport vurderes den ansøgte indvindingsaktivitet i Fællesområde 538-AA i Grønsund ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger på områdets natur- og miljøforhold hverken på kort eller lang sigt. På baggrund af denne vurdering kan der ikke peges på et behov for iværksættelse af særlige foranstaltninger som grundlag for en indvindingstilladelse. 24. TEKNISKE MANGLER OG MANGLENDE VIDEN Ifølge VVM-bekendtgørelsen skal en VVM-redegørelse indeholde en oversigt over eventuelle områder, hvor datagrundlaget er usikkert, eller hvor der mangler viden til at foretage en vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet. Det vurderes, at det tilgængelige datagrundlag, herunder eksisterende data og nye data tilvejebragt i forbindelse med feltundersøgelserne for de geofysiske og biologiske forhold i området, er dækkende for VVM-redegørelsen, og at der ikke forekommer væsentlige mangler i forbindelse med vurderingerne. 124 / 128

133 25. REFERENCER Bogø Sejlklub. (2017). Bogø-Stubbekøbing. (2017). COWI. (2000). COWI (2000). VVM redegørelse for Øresundsbroen. Dansk Sportsdykker Forbund. (2017). DCE et al. (2015). DCE, DHI & Niras: Kriegers Flak Offshore Wind Farm. Marine Mammals EIA Technical Report. Energinet.dk. Dehnhardt et al. (2001). Dehnhardt, G., Mauck, B., Hanke, W. and Bleckmann, H. (2001). Hydrodynamic trailfollowing in harbor seals (Phoca vitulina). Science DMI. (2017). Tidevandsmåling, Hesnæs. Energinet.dk. (2009). Anholt Offshore Windfarm, Marine Mammals. VVM-redegørelse. Energinet.dk. (2015). Marine mammals and underwater noise in relation to pile driving - Working group Rev 2. FEMA. (2013a). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Environmental Impact Assessment (EIA) of Sand Extraction at Krieger s Flak. Report No. E2TR0027. ISBN Femern Sund Bælt. (2013). Sandindvinding på Kriegers Flak - Råstofkortlægning og VVM. VVM-redegørelse for den faste forbindelse over femern bælt (kyst-kyst). FEMM. (2013). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals - Baseline. Report no. E5TR pp.fvm (2011). P. S. (2006). "SCANS IIConference presentations and notes 8 December ( Fredningsstyrelsen. (1977). Kortlægning af sømaterialer i Hjelm Bugt og Grønsund. Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet. Fredshavn et al. (2014). Jesper Fredshavn, Bjarne Søgaard, Bettina Nygaard, Liselotte Sander Johansson, Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann. Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Guldborgsund Havne. (2017). Guldborgsund Kommune. (2017). Guldborgsund Kommune. (2017). Hansen, J. (. (2015). Marine områder NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Holm et al. (2015). Holm TE, Clausen P, Nielsen RD, Petersen IK, Laursen K, Bregnballe T, Mikkelsen P, Bladt J, Kotzerka J, Søgaard B. Fugle / 128

134 NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Kulturministeriet. (2017). Fund og fortidsminder. Kystdirektoratet. (2017). Kystatlas: eocortex/essentials/rest311/sites/kdi_ekstern/viewers/kystdirektoratet/virtuald irectory/config/viewer.xml. Loos et al. (2010). Loos P., Cooke J., Deimer P., Fietz, K., Hennig V., Schütte H.J.Opportunistic sightings of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Baltic Sea at large - Kattegat, Belt Sea, Sound,Western Baltic and Baltiv Proper. 17th Meeting of the ASCOBANS Advisory Committee, Cornwall, UK. Lystfiskeri. (2017). Madsen et al. (2006). Madsen, P. T., Wahlberg, M., Tougaard, J., Lucke, K. and Tyack P Wind turbine underwater noise and marine mammals: implications of current knowledge and data needs. Marine Ecology Progress Series, 309: Mikkelsen et al. (2016). Mikkelsen L, Rigét F, Kyhn LA, Sveegaard S, Dietz R, Tougaard J, Carlström JAK, Carlén I, Koblitz JC, Teilmann J (2016). Comparing distribution og Harbour Porpoises (Phocoena phocoena) derived from satellite telemetry and passive acoustic monitoring. PLOS. MiljøGis. (2017a). MiljøGIS for Vandområdeplanerne Juni Data hentet primo februar Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen. MiljøGis. (2017b). Skove&mapext= % % % &layers=theme-gst-dtkskaerm_daempet%20theme-pgjagtfri%20natur_vildt_reservat&mapheight=677&mapwidth=1029&profi. Miljøministeriet. (2005). Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. J.nr. SN Miljøstyrelsen. (2017). Miljøstyrelsens Statistik for råstoffer. Data hentet den 3. februar Naturstyrelsen. (2013). Natura 2000 basisanalyse Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Natura 2000-område nr Habitatområde H147. Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89. Miljøministeriet. Naturstyrelsen. (2014). Vandplan , Smålandsfarvandet, Hovedvandopland 2.5, Vanddistrikt Sjælland rev Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen. (2015). Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 538- AA Grønsund. 1. december 2015, J.nr. NST Naturstyrelsen. (2016). Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland. Miljø- og Fødevareministeriet. 126 / 128

135 Newell et al. (1998). Newell RC, Seiderer LJ, Hitchcock DR (1998). The impact of dredging works in coastal waters: a review of the sensitivity to disdisturbancesea bed. Oceanography and Marine Biology: an Annual Review r. 36: Orbicon. (2008). Biologisk screening i konverteringsområde 538-A, Grønsund. Rekvirent Ole Askhave Konsulentfirma. Orbicon. (2014). Fællesområdet 554-CA Disken Miljøvurdering. Udarbejdet for Naturstyrelsen. Orbicon. (2016). Statusrapport og miljøvurdering for Område 520-EC Gyldenløves Flak, for NCC. Petersen et al. (2010). Petersen, I. K.; Nielsen, R.D.; Pihl, S.; Clausen, P.; Therkildsen, O.; Christensen, T. K. Kahlert, J.; & Hounisen, J.P. Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Petersen et al. (2010). Landsdækkende optælling af vandfugle i Danmark, vinteren 2007/2008. Arbejdsrapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Pihl et al. (2015). Pihl S, Holm TE, Clausen P, Petersen IK, Nielsen RD, Laursen K, Bregnballe T, Søgaard B. Fugle NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Rambøll. (2010). Rambøll (2010). VVM redegørelse for Anholt havvindmøllepark. Robinson et al. (2011). Robinson, S. P., Theobald, P. D, Hayman, G., Wang, L. S., Lepper, P. A., Humphrey, V., and Mumford, S. (2011). Measurement of noise arising from marine aggregate dredging operations, MALSF (MEPF Ref no. 09/P108). SAMBAH. (2013). Heard but not seen. Sea-scale passive acoustic Survey Reveals a Remnant Baltic Sea. Harbour Porpoise Population that Needs Urgent Protection. Non-technical report. Static Acoustic Monitoring of the Baltic Harbour porpoise. LIFE08 NAT/S/ Sejl- og motorklubben Grønsund. (2017). Southall et al. (2007). Southall, B., Bowles, A., Ellison, W., Finneran, J., Gentry, R., Charles, R., et al.: Special Issue: Marine Mammal Noise Exposure Criteria - Initial Scientific Recommendations. Aquatic mammal, 33, Sparrevohn, C., Nikolajsen, H., Kristensen, L., & Støttrup, J. (2009). Registrering af fangst i de danske kystområder med standardredskaber DTU Aqua Rapport nr Stubbekøbing Camping og Feriecenter. (2017). Stubbekøbing Roklub. (2017). Søfartstyrelsen. (2017). AIS density plot - Alle skibe Figur hentet marts de4c0e984ee7dc6b1b3259. Søgaard & Asferg. (2007). Søgaard, B. & T. Asferg: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr / 128

136 Sørensen. (2013). Sørensen TK (2013). Fiskebestande: viden udbredelse og tilstand. Vand og Jord, 20 årgang, nr. 2, maj Teilmann et al. (2004). Teilmann, J., Dietz, R., Larsen, F., Desportes, G., Geertsen, B.M., Andersen, L.W., Aastrup, P., Hansen, J.R. & Buholzer, L. 2004: Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser 86 s. -Faglig rapport fra DMU nr. 4. Teilmann et al. (2004). Teilmann, J., R. Dietz, F. Larsen, G. Desportes, B.M. Geertsen, B.M., L.W. Andersen, P.J. Aastrup, J.R. Hansen. & L. Buholzer: Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU 48. Teilmann et al. (2008). Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I. K., Berggren, P. High density areas for harbour porpoises in Danish waters. NERI Technical Report No Tood et al. (2015). A review of impact of marine dredging activities on marine mammals. ICES Journal of Marine Science 72 (2), doi: /icesjms/fsu187. Tougaard, J. (2014). Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del 2 Påvirkninger. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Vejdirektoratet. (2014). Storstrømsbroen, Miljøvurdering, VVM-redegørelse, Del 2. Rapport ISBN Vejdirektoratet. (2016). Environmental Impact Assessment (EIA) of sand extraction at Kriegers Flak. Assessment of impact of extended sand extraction. Addendum. Udført af DHI. VisitLolland-falster.dk. (2017). Vordingborg Havn. (2016). Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende. VVMvurdering af virkninger på miljøet. Udarbejdet af Orbicon for Vordingborg Havn. Vordingborg Havn. Vordingborg Kommune. (2017). Vordingborg Kommuneplan. (2017). Warner et al. (2012). Warner T, Huwer B, Vinther M, Egekvist J, Sparrevohn CR, Kirkegaard E, Dolmer P, Munk P, Sørensen TK (2012). Fiskebestandenes struktur, Fagligt baggrundsnotat til den danske implementering af EU s Havstrategi. DTU Aqua-rapport nr Worsøe et al. (2003). Worsøe LA, Horsten M, Hoffmann E (2003). Gydning og Gydeområder. Danmarks Fiskeriundersøgelser. Fisk & Hav nr / 128

137 Bilag 1 Undersøgelsesprogram

138

139 Bilag 2 Dybdekort

140

141 Bilag 3 Ressourcetykkelse

142

143 Bilag 4 Sidescan-mosaik

144

145 Bilag 5 Substrattypekort

146