AARS SKRIFT. Jl935. DANSK SKAKPROBLlEM KLUB FOR

Transkript

1 AARS SKRIFT FOR DANSK SKAKPROBLlEM KLUB Jl935

2 DANSK SKAKPROBLlEM KLUB r r935 Aaret fulgte de samme Retningslinier som de foregaaende, men har været usædvanligt rigt paa Begivenheder. DSK's Position herhjemme er blevet yderligere styrket, og ud ad til har vi mere end før vist vort Ansigt. Mange Spørgsmaal af stor Betydning er vel tilsyneladende ikke meget nærmere deres Løsning end for et Aar siden, f. Eks. den paatænkte Samling danske Opgaver, Udvidelse.af "den Plads vore Dagblade og Tidsskrifter aller naadigst tilstaar Skakopgaverne, og Udgivelsen af populære Artikler om Problemkunstens mange forskellige Spørgsrnaal. 2 virkelig store "Resultater" kan vi dog pege paa, udadtil vort "Schwalbe" Nummer, og indadtil Aarsturneringen for danske Forfatteres Opgaver i danske Blade. Denne Aarsturnering er med Hensyn til Enkeltheder maaske ikke helt og endeligt fastlagt endnu; men f'ra den beskedne Begyndelse, som nu er gjort, vil den sikkert vokse med Aarene til at blive den Turnering, hvor de danske Forfattere sætter mest ind paa at blive placeret som Nummer 1, lige som den ganske utvivlsomt vil vise sin Værdi overfor samtlige Skakspalter her hjemme. Fremhæves bør det,.at DSK ikke med denne Turnering snæversynet søger sit eget; den omfatter enhver dansk Opgaveforfatter, uanset hans Forhold til DSK, og enhver Spalte, ligeledes ganske uanset Redaktørens Syn paa DSK! Medens der angaaende Dommen i den første Aarsturnering kan henvises til de 4 Dommeres Beretning i dette Aarsskrift, skal "Schwalbe" Numret omtales nærmere, navnlig da de fleste af Medlemmerne ikke kender det af Selvsyn. "Die Schwalhe" er uden Tvivl det mest betydende af de ret faa, særlige Problemtidsskrifter, der findes; og dets Nummer for Oktober 1935 udkom som "Danemark-Heft". For at faa hele Stoffet med, var Bladet udvidet med 4 Sider, betalt af Overlæge Dr. med Ed. Birgfeld i Meisscn, og Eugen Bohneri i Kiel; og for denne smukke Handling bringes dem ogsaa her Foreningens bedste Tak; det er glædeligt at se, at vort ædle. Skakspil og i Særdeleshed Problemkunsten i disse Tider, hvor de nationale Modsætninger mellem mange Folk skærpes mere og mere, stadig er i Stand til at samle og give en Følelse af Fællesskab tværs over Landegrænserne, et Forhold, der maa vurderes højt! Schwalhe Numrets første og langt betydeligste Bidrag er en 9 Sider lang Artikel af J{. Hannemann om Indespærringstemaernes Systematik, der gengiver i udvidet Form Forfatterens Foredrag i DSK den 14. Februar og 10. Oktober 1934; den indeholder foruden 6 middelalderlige Opgaver 30 Opgaver væsentligt af danske Forfattere. Efter at definere Indespærring (d. v. s. at en Brik helt eller delvist er forhindret i at forlade det Felt eller den Del af Brædtet, hvor den i Øjeblikket befinder sig) i Modsætning til Afspærring (d. v. s. at en Brik hindres i at naa et nyt Felt eller Omraade) omtaler Forfatteren de forskel-

3 lige Inddelingsgrundlag. Hannemann inddeler selv Indespærringsopgaverne efter de forskellige Virkninger, som den (helt eller delvist) indespærrede Brik hindres i at udøve paa Grund af Indespærringen. Denne Systematik er ny og vil sikkert give Anledning til Modsigelse af en eller flere af de fremtrædende "nytyske" Forfattere. Artiklen blev oversat af l/arry Rosenkilde, Hamborg, hvem Nr. 1 blev tilegnet; denne fortræffelige Opgave indeholder et fuldstændigt Trippelskæringspunkt; S f1 bliver fuldstændigt indespærret, medens S hl bliver delvist indespærret. I de 2 Varianter hindrer den sorte S paa d2 Taarnet i at give Skak; Taarnet er altsaa afspærret. (Som el morsomt Eksempel fra det praktiske Spil paa et Træk, der baade indespærrer og afspærrer en enkelt Brik henvises til Nr. 2). Nr. 3 er et andet af Forfatterens egne Eksempler fra Artiklen; her bliver T c5 først delvist indespærret ved 1. L b5 og derefter i de forskellige Varianter yderligere indespærret ved de forskellige sorte Træk til e5. Nr. 2:1blev ogsaa nærmere omtalt i Artiklen. Efter denne Artikel kom en lille Artikel af R. Prytz om moderne Selvmatopgaver i 2 Træk; som Eksempel herfra kan her tjene Nr. 4, der kombinerer Bindings-Lewrnann (se herom Skakbladet September 1934) og Grimshaw. Vort Bidrag afsluttedes med Bladets sædvanlige 30 Originalopgaver, nemlig 3 af Niels Høeg og K. Hannemann, 2 af K. A. K. Larsen og H. V. Tuxen og 1 af R. Buddenhagen (Nr. 30 indsendt før hans Død), vor første Formand K. Fabricius-Lauritzen (Nr. 7 en morsom Opgave, som Forfatteren havde forevist nogle Venner før sin Død, men som man ikke kunde finde opnoteret af ham; det lykkedes dog hans Broder 0. G. Lauritzen og P. Rasch Nielsen at opstille den efler Hukommelsen), J. Jespersen (død 1914, se iøvrigt Aarsskrift 1934, Side 8) Vald. Ruhelt, Chr. Christensen, Henry Eriksen, P. Hage (Ophavsmand til Ideen om Numret), Georg Jørgensen, Viggo Klausen, P. A. Larsen, 0. G. Lauritzen, P. Raseh Nielsen (Nr. 8, dubleret fuldstændig lndspærring med Frigørelse; Forførelsen 1. K b7 maa bemærkes l), Villy Nielsen (Nr. 6, der forener Herpai Themaet - se herom K. A. K. Larsen, Skakbladet Oktober-December rn:~5- med "horse-block"' d. V. s. 4 Selvblokader af de sorte Springere), Eigil Pedersen, J. P. Pedersen (tillige en af Firmaet Eigil & J. P. Pedersen), R. Prytz, Chr. Rasm ussen, Karl Ruben og Svend Thomsen. Opgaverne, af hvilke Nr. 5-9 skal anføres, var gennemgaaende af god Kvalitet og næsten alle korrekte; det vil blive særdeles interessant at se, antagelig om et Aars Tid, hvor mange af Kvartalets Ærespræmier m. v. vort Nummer kan erobre!*) DSK havde udskrevet en særlig Løserturnering, omfattende alle Numrets Originalopgaver; Nr. 1 blev Oberstløjtnant Ernst Schmidt, Berlin, Nr. 2 B. S. Witte, Rotterdam. Aarets anden Begivenhed udadtil var Matchen med Letland, som vi vandt med 47% mod 20% Points. De 4 Temaer, som Dommeren, den bekendte, meget alsidige Problemforfatter K, A. L. Kubbel, Lcningrad, havde udvalgt, var særdeles interessante, og naar Matchen ikke blev helt saa vellykket som den burde, skyldes det, at der var for mange ukorrekte Opgaver, der deltog; dette Forhold handicappede Letland i nogen Grad. Idet ')Følgende Fejl rettes saaledes: Nr. I, Side 362: Lg6 til IS. Nr. 3809, Side.173: Th6 til g6 (Trykfejl!). Nr og 3824 bliver senere korrigeret; Nr. XI, Side 372 er løselig ved I. Sf6t (paavist af K. Roscntøv}; Korrektur er ikke indløbet endnu. Aarsskrift 1934, Side 17, Opg. 5 af Eigil & J. P. Pedersen er biløselig og korrigeres saaledes: Hvid: Ke2, Tc8, d6, Lf2, g8, SI?, gz, BbZ, es, e5 - Sort: Kc4, Td8, g5, Lb8, Se?, Bh3, b4. b5, d7. Mat i 2 Træk. I. Tdl. 2

4 1. K. Hannemann. V. Schwalbe Okt Hvid: Siimisch. Sort; Ilahn. Spillet i Bayreuth K. Hannemann. Schwalbe Okt Selvmat i 3 Træk. 1. De8, Sbl-d2, 2. Sc3. Sfl-d2, Td2-f, 2. Ld3. If. Su. Thomsen. Schwalbe Okt 19;35, 2. sxea, Lf8-d6 18. Sc3-b5 Opgivet. 5. II. V. Tuxen. Schwalbe Okt Mat i 2 Træk. 1. Lb5: 6. Villy Nielsen. Schwalbe Okt Selvmat i 2 Træk. 1. Se7, ø, 2. Dh3-f. Ld5, 2. Te4-f. Td5, 2. Td2-f. 7. K. Fabricius Lauritzen (f ). Schwalbe Okt Mat i 2 Træk. 1. Db4. 8. P. Rasch Nielsen. Schwalbe Okt Mat i 2 Træk. 1. Dhl. 9. N. Høeg. Schwalbe Okt Mat i 3 Træk. I. TXd5 j, KXd5; 2. Td6f. TXd5, 2. Lg7. Mat i 4 Træk. 1. Ka8 o», 2. D X e5t. Td5, 2.Td3, Sd4, 3. Sd8. Te4, 2.Td3f, Sd4, 3. Scb4. Tilføj en hvid Springer. Mat i 2 Træk. Stillingen er kun mulig med Springer paa a8 eller h8. Med Med Sa8 er der ikke Mat i 2. Træk. I. Sh8Xf7. 3

5 der i øvrigt kan henvises til Skakbladet Juli-November 1935, hvor alle de korrekte Opgaver er offentliggjort tillige med Dommerens Bemærkninger, skal her kun anføres den bedste danske og lettiske Opgave fra hver af Grupperne tillige med nogle af Kubbels egne Eksempler, se Nr samt V. Røpkes Dom over Aarets bedste Selvmat (Side 25). Temaerne var: i 2 Træk: Sort en-passant+ Afspærring og Aabning for hvide Officerer i 2 Varianter. I 3 Træk: 4 Frigørelser efter hinanden skiftevis af hvide og sorte Brikker. I 4 Træk: Binding af en hvid Brik, tier truer med Mat i 4. Træk; Bindingen er (efter Hvids 1. Træk) maskeret af 3 sorte og 2 hvide Brikker, der staar paa Linien mellem den sorte bindende Officer og den hvide Konge. Selvmat i 2 Træk: Goethart. Vor næste Landskamp er med Holland ; den er nu i fuld Gang og i Modsætning til Kampen mod Polen og Letland er den paa meget bred Basis, idet man fra Foreningernes Side haaber at faa flere til at deltage end omtrent de samme faa "store Kanoner" hver Gang. Dommere er her Englænderen N. Eas ter og Spanieren A. F. A rqiieiles. Vor livlige Forbindelse med Udlandet har vist sig paa andre Mander ogsaa. Saaledes har N. Easter ønsket at anvende en Præmie, som han vandt i ":VIagasinet", til Fordel for DSK, hvilket vil ske saaledes, at den næste Tematurnering, der udskrives for Medlemmerne, udskrives af Easter og med ham som Dommer. 1. Præmie bliver det af ham saaledes tilbudte Beløb! Et Eksempel, der burde lokke til Efterfølgelse! Baade Harry Rosenkilde og K. A. L. Kubbel har i Anledning af den Forbindelse DSK har haft med dem i det forløbne Aar, stillet Originalopgaver til Foreningens Disposition; og det er DSK en stor Glæde at kunne bringe disse Opgaver her, se Nr Medens Rosenkildes Opgave fremstiller den hvide Anti-Seeberger (Aarsskrift 1934, Side 1-2), viser Kubbels nogle af de moderne 2- træks Ideer overført til Selvmat. *) I Dommen i 4-træks Turneringen, der var aaben for alle Medlemmer af den hollandske, polske og danske Problemforening, se Aarsskrift 1934, Side 20, viste der sig en Fejl i 3. Præmietageren (Uløselig), hvorfor L. N. de Jongs Opgave rykkede op til 3. Præmie og Opgave Nr. 25 fik 1. hædrende Omtale. Af Begivenhederne her hjemme skal først omtales vore Turneringer. Vor Tematurnering blev udskrevet af d'herrer Larsen (K. A. K. Larsen & K. Lindorff Larsen), der tillige var Dommere. I 2-træks Afdelingen, der kun var for Begyndere, vandt Chr. Rasmussen, Hillerød, der allerede synes at have faaet et godt Greb paa at komponere Opgaver, Præmie; Temaet var Varianter efter sorte Bondetræk, se Nr. 24; i 3-træksafdelingen, aaben for alle Medlemmer skulde der fremstilles 2 paa hinanden følgende Skakker (helst Krydsskakker) mod den hvide Konge, se Opgaverne Nr Tematurnering Nr. 9, udskrevet af R. Prytz og med ham og V. Røpke som Dommere, gjaldt 3-trækkere, hvor Sort i Truselspillet tvinges til at trække en Brik hen til et bestemt Felt, og hvor Truslen pareres ved, at Sort straks trækker Brikken hen til Feltet, hvorved der skal opstaa et *)Nr. 20, 21og23 er i sin Tid Indsendt til n Problerna", der senere gik ind, uden at det trods gentagne Forespørgsler har kunnet oplyses, om de er offentliggjort der, hvilket de næppe er. Desværre har Redaktøren, den kendte Problem forfatter. Dr. G. Cristoffaninl, uden at han trods gentagne Paakrav har svaret, modtaget Penge fra et af vore Medlemmer uden at sende Bladet eller returnere Pengene; og DSK har derfor maattet afbryde enhver Forbindelse med ham og indberettet Sagen til det internationale Problemforbund; dette Forhold er efter Bestyrelsens Opfattelse betydeligt værre end det ikke ualmindelige, at Præmier i internationale Turneringer Ikke betales. 1 øvrigt kan henvises om DSK's Stllling til den Slags prekære Spørgsmaal til Aarsskrift 1933, Side

6 10. E. Lazdins. Match Letland-Danmark. 3 Points. 11. H. V. Tuxen. Match Letland-Danmark. 6 Points. 12. K. A. L. Kubbel. Giostra Enigmistica Mat i 2 Træk. l. e2-e4, dx e, 2. Se6±. fxe, 2. Sf5::j::. 13. A. Keirans, Letland. Match Letland-Danmark. 5'/ Points. Mat i 2 Træk. l. c2--c4, bxc3, 2. Se6=J=. d x c, 2. Sd7=f= K. Ha1111emar111. Match Letland-Danmark 5'1 Points. Mat i 2 Træk. l. e2-e4, dx e, 2. Sc'i::j::. f x e, 2. SgS::j::. 15. K. A. L. Kubbel. V. Il Problema Mat i 3 Træk. 1. e2-e4, d5-d4, 2. e5-e6, Lg6-e8, 3. Sc8-a7::j::. 16. P. Rase/i Nielsen. Match Letland-Danmark. 6 Poinls. Mat i 3 Træk. 1. De3, Da4t, 2. Sb5i-, Ld6, 3. Sf3=f:::. 17. t: A L. Kubbel. V. Schach-Listok Mat I 3 Træk. 1. Lg3, Sd3, 2. Lb3i, Dd4, 3. c3=j=. 18. E. Giese, Letland. Match Letland-Danmark, 31, Points. Mat i 4 Træk. l. Dxh3, Cl">, 2. Lc7, o», 3. Sd6,.::F>, 4. LXb7::j::. Temaspil efter I. -, c x b, c x d, I. -, rxs og l. -, gxf. Mat i 4 Træk. 1. a3, rf', 2. Td3t, KXcS, 3. Sd7t, TXd7, 4. b4=j=. 1.-, Tfg6! 2. Se4, tx e, 3. Tc4t, KXd5, 4. fxe=j=. Selvmat i 2 Træk. 1. Se6, fxe, 2. d3. 5

7 andet Spil, se Nr. 35 og 36 samt Dommen over Aarets bedste 3-trcekker t Side 25). Desværre indkom der ikke nogen korrekt Opgave fra Begynderne. Andre egentlige Opgaveturneringer har der ikke været, men der har i Lighed med de tidligere Aar jævnligt været Løser-, Rekonstruktions-, Korrektionsturneringer m. v. Aarets Løserturneringer for alle Medlemmer har dannet en Enhed; og 0. G. Lauritzen vandt Løsermesterskabet for 1935, nemlig med 68 Points, medens V. Buhelt blev Nr. 2 med 63 Points og K. Hosenløv Nr. 3 med 5i. Takket være K, A. K. Larsens Initiativ er det lykkedes at faa duplikeret Opgaver paa Diagram, saaledes at der fremtidig kan udsendes flere Opgaver end før, og man kan nu (hvis man altsaa kan!) løse dem direkte fra Diagram. Vore Turneringsresultater m. v. har vi som tidligere faact offentliggjort i Skakbladet; og DSK har Grund til at være Redaktørerne, derunder Hovedredaktøren, Sparekassefuldmægtig K. R. Iversen, Vejle, taknemmelig for denne Imødekommenhed og Forstaaelse af vore Turneringers Betydning! I det Hele er der Grund til at takke for og anerkende det store og fortræffelige Arbejde, der gøres af de forskellige Poblemredaktører Landet over, nemlig R. P. Helbing (Fyens-Stiftstidende), K. A. J{. Larsen (Magasinet), 0. G, Lauritzen (Skakbladet), Arthur Madsen (Fyens Sliftstidende), P. Rascli Nielsen (Skakbladet),.I. P. Pedersen (Arbejder Skak og Vejle Socialdemokrat) og K. Ruben (Dagens Nyheder), idet navnlig disse er Aarsagen til, at Probleminteressen stadig stiger i Danmark, lige som de er med til at værne om og opretholde dansk Problemkunsts høje Standard! Vort Medlemsantal er kun steget fra 89 til 93! Det er nærmest en Skandale! Haabet om at n.aa de 100 i 1935 er ganske skuffet; og vi maa nu sætte Forventningerne ned, saaledes at vi venter at runde de 100 i god Tid før 5 Aars Dagen den 14. Januar 193i! Naar man tænker paa det beskedne Kontingent mindst 8 Kr. aarligt for København og Omegn, 4 Kr. for andre, hvortil 1-1,50 Kr. for Aarsskriftet, og til med tager i Betragtning, at ubemidlede og arbejdsløse kan faa Kontingentet nedsat eller blive helt fritaget, kan der kun være en Grund til Stagneringen; Medlemmerne føler det ikke som deres Pligt at faa andre med! I det Hele taget vil det være Bestyrelsen særdeles kærkomment, at flere Medlemmer viser noget mere Initiativ og Interesse for DSK's Liv og kommer med Forslag, saglig Kritik m. v., ligesom det er meget ønskeligt, at der er flere, der vil komme med Indlæg i vore Aarsskrifter. Al Respekt for Bestyrelsens og K. Hannemanus Penne er det dog at foretrække, at der bliver betydeligt flere Forfattere til Artiklerne! Hvem vil ikke gerne være med til at gøre 5 Aars Jubilæet saa festligt som muligt ved selv at levere et Bidrag? Af vore Medlemmer afgik Skotøjstilskærer Rudolf Buddenhaqen, født den 25. April 1899 ved Døden den 20. Marts 1935 efter flere Aars Sygdom. Hans første Opgave blev offentliggjort den 20. November 1932 i "Magasinet", og skønt hans samlede Produktion kun blev Opgaver, vil han dog længe blive mindet i DSK. Thi som Opgaveforfatter var han et Barn af DSK og han gik med ganske ualmindelig Interesse op i alt, hvad der foregik i Foreningen, skønt han kun sjældent kunde være med til Møderne; og han deltog i de fleste af vore Turneringer. Hans Opgaver viste en fortræffelig Udarbejdelse og havde han faaet Lov til at leve længere, vilde han sikkert være kommet frem i allerførste Række blandt vore Forfattere. Han naaede at være med til at repræsentere sit Land ikke blot i Matchen med Letland, men ogsaa i vort Schwalbe Nummer, hvortil han indsendte Nr. 29, 6

8 19. H. Rosenkilde, Hamborg Original. 20. K. A. L. Kubbel. Original. 21. K. "L L. scu«. Original Mat i 5 Træk. I. Sd5? Le5. Ventetræk mangler. 1. Kd5, Le5, 2. Kc4. LJ', 3. Sd5, Le5, 4. Kb K..4" L. Kubbel. Original Selvmat i 2 Træk. 1. c5, Trusel, 2. Sc4t. Lc8t, 2. Sd7t. cxbdt, 2. Sd3t 23. K. A. L. Kubhel. Original. Selvmat i 2 Træk , Trusel, 2. c4t. 1. -, Le5, 2. c3-!-.lssajeff Therna. TXf6, 2.c4t,Ssomoff-Thema. 24. Chr, Rasnmsse11. Pr. i D.S. l\.s 8. Tematurn. Selvmat i 2 Træk. 1. Tc5, Trusel, 2. Df3t. I.-,LXd4, 2. Sb2t} Nielvelt SXd4, 2. Db3t forsvaret. 25. K. Hannemann. I. hædr. Omt. polsk-hollandsk-dansk Turnering Selvrnat i 4 Træk. I. Da8, b7..r>, 2. Dhlf, Lgl, 3. Ld4, 4. Sd l] , Lgl, 2. axb"j-, La7, 3. Ld4, 4. Sa4t. 2 Bindinger og Frigørelser af den sorte Løber i Ekkoform. 26. K. Hannemann. 1. Pr. D.S. K.s 7. Tematurnering. Mat i 2 Træk I. Td Chr. Rasmussen. 2. Præmie I). S. K.s 7. Tematurnering. Mat i 4 Træk. 1. Te2, Sf5, 2. Set, ri>,3. Tf7f, Mat i 3 Træk. 1. SXd4, DXd4, 2. Dd2, Dg4-j-, 3. De2:j::. 1. -, Dg4t, 2. Sdf3, Dd4t, Sd2:j::. Mat i 3 Træk. 1. Ke3. Lg5t. 2. Tf4t, Tc3t, 3. Sb6:j::. 7

9 der indeholder en dubleret Bindingsmat. Foruden Opgaver i Aarsskrifterne Hl33 og 1934 skal der her henvises til Nr. 29-:H. Ved Mødet den 8. Maj 1935 holdt Svend Thomsen et udmærket Foredrag om Buddenhagen og hans Opgaver. Foruden Buddenhagens er der 2 andre Dødsfald, der bør nævnes her. Først Dr. 0. H. Kranse, Danmarks store Skakteoretiker, død den 28. September Hl35. Krause var ikke Opgavemand, men i DSK interesserer man sig for ethvert interessant Spørgsmaal, der har Tilknytning til Skakspillet (om end med Forkærlighed for dem, der direkte vedrører Skakopgaverne)*). D. 7. Marts 1935 holdt Dr. Krause et Foredrag i DSK om sit Yndlingsspørgsmaal: Begyndelsesstillingen. Foredraget var særdeles interessant, men vanskeligt at gengive nærmere. Endelig maa nævnes A. Nimzoioiiscb, død den 16. Marts Vel havde Nimzowitsch ingen direkte Forbindelse med DSK, og trods de mange Aars Ophold i Danmark, forekom han dog de fleste Danskere at være en fremmed; men da hans Indflydelse til Gavn for dansk Skakspil er ubestridelig, er det naturligt at nævne ham ogsaa her. Ikke blot kunde han goutere en god eller morsom Opgave - saaledes har han med Interesse faaet forevist adskillige af K. Hannemanns muntre Indfald, ligesom han var en Ven af vanskelige Variantproblemer -, men i sine yngre Dage har han lejlighedsvis selv dyrket Problemkunsten som Forfatter, se Nr. 32, der er en fortræffelig lille Trækpligts Opgave. Nr. :~3--34 er Opgaver, som i Aarets Løb er tilegnet DSK. Medens Nr. 33 nærmest har et nytysk Indhold (anti-kritisk Træk, der udnyttes kritisk), hører Nr. 34, hvis Forfatter efter at være blevet Medlem af DSK har oplevet en forbavsende Renæssance som Opgaveforfatter, til den indiske Gruppe. Aarets Møder er passeret omtrent paa samme Maade som Aaret før. Vi er stadig Industriforeningen megen Tak skyldig for dens Velvillie mod os, saaledcs at vi er i Stand til at holde Møderne i et hyggeligt, tilpas stort Lokale uden at det koster os noget i Leje. Der er som sædvanligt blevet holdt en Del Foredrag, nemlig foruden de 2 allerede nævnte af Dr. Krause og Svend Thomsen: H. V. Tuxen: Oversigt over 2-trækkerne i 1934, K. Lindorff Larsen: Førstetrækket, og som Pendant til dette: K. Hannemann: Skak i 1. Træk! Chr. Christensen: Fra Problemkunstens Overdrev, hvilket Emne viste sig beslægtet med Foredraget i September 1932 af K. Fabricius-Lauritzen om Kuriøse Skakopgaver. Vor Bøhmer, Læge P. Hage: Havel som Opgaveforfatter. K. Hannemann: Mine Fremstillinger af de 4 Bondeforvandlinger. K. A. K. Larsen: \V. von Holzhausen som Opgaveforfatter; Herpai-Temaet; og Danske Forfatteres Debutopgave. I Februar foregik en Diskussion om vore Skakspalter, hvor man fik et Indblik i de Vanskeligheder vore Problemredaktører kæmper med paa Grund af ringe Forstaaelse hos Bladejerne af Problemkunstens Betydning og Værdi. I øvrigt er en Del af Tiden ved Møderne anvendt til vidt forskellige Spørgsmaal af Interesse for DSK og Medlemmerne. Betydningen af Samværet ved Møderne vil sikkert efterhaanden vise sig, saaledes at de Medlemmer, der har Lejlighed til at deltage deri, faar et Fortrin frem for andre (men derfor er Kontingentet ogsaa det dobbelte for Københavnerne!). Paa Generalforsamlingen i April, hvor Kontingentet blev vedtaget uændret, og Bestyrelsen ) Jfr, ogsaa K. Hannemanns interessante historiske Oplysninger i Aarsskrift 1934; hvis ingen andre vil fejre Korrespondancespillets 100 Aars Jubilæum i 1936, vil DSK naturligvis gøre det, selv om det ganske vist ligger mere lige for, at de 2 Skakunioner gør det, 8

10 28. l'ald. Buhelt. I. hædr. Oml. D.S. K.s 7. Tematurn 29. R. Buddeuhaqen f. Schwalbe Okt. in;. SO. R. Biiddenhaqen -;-. Match Letland-Danmark 193;). Mat i 3 Træk 1. Kc4, TXc6t. 2. LXc6t, LXd3t. 2. LXd3f, b5t. 2. Kc R. Buddenhaqen.f. Original *) Mat I 3 Træk. l. g5, Trusel 2. SfXe6t, Ke5t. 3. f4::j::. 1.-, Te4, 2. Scx efi+, Kf5t. 3. g4::j::. l.-,ke5t, Kg A. Ximzountsch f. Før Reproduktion. Selvrnat i 2 Træk. 1. Se6, Tg3. 2. Tf3t TXg4. 2. Tc6t } Goethart 33. Alfred Pries. Hamborg. Dagens Nyheder 20. Jan Tilegnet ø.s. K. Mat i 3 Træk. 1. TXe5t, Tc x es. 2. Sc2. Tgxe5. 2. Sg2. Sd X e5. 2. Sd3. Sf x eå, 2. Sf Chr. Christensen. Skakbladet Aug Tilegnet D.S. K. Mat i 3 Træk. 1. f4, g gx!. 2. gx], 35. K. A" K. Larsen. 2. Pr. i D.S. K.s 9. Ternaturn. Mat i 3 Træk. 1. Lg8, T ruse!. 2. Lgl. La4. 2. LXd6. d5. 2. Le5t Lb3. 2. LXb3f. 36. K. Ilannemann. Hædr. Oml. i D. S. K.s 9. Tematurn. Mat i 8 Træk. 1. Tdl. 2. Kg2. 3. rxm. 4. Kfl. 5. Kel. 6. Kd2. 7. Tdl. 8. Kc3::j::. Mat i 3 Træk. 1. Db4. J> 2. Lc4t. Lc4. 2. Kf6. Sc4. 2. Lc6t. La2. 2. c6. Mat i 3 Træk. 1. Th2..r 2. Th4f. d4. 2. TXh5. Sd4. 2. Sbd3. Sf4. 2. Sc2. "') Findes ogsaa i denne Version.: der forudsætter Bondeforvandling: Hvid: Ka7. Dg7, Tc7, e3, tcl. e4, Sa5, el. Bc4, es, e5, e7, g~. - Sort: Ke6, Dal, Tc5, g5, Le8, h2, Sd7, 17, Ba6, c3, c6, g3, g6, h7. Mat i 3 Træk. I Sb7.

11 genvalgt, var der en livlig Diskussion om DSK's Forhold til mange forskellige Spørgsrnaal f. Eks. Verdensløserlurneringen (hvor Danmark har deltaget i Aar, uden at Resultatet dog endnu foreligger; dog naar vi næppe Toppen), andre Skakforeninger m. v. Biblioteket, der godt kan benyttes betydeligt Ilittigere, har af et af vore Medlemmer faaet en praktisk Bogreol, hvori Bøgerne kan opbevares; dette gode Eksempel, for hvilket Giveren takkes paa det bedste, burde smitte, idet DSK kan have Brug for mange andre Ting end netop større Pengemidler. Enhver, der har lidt tilovers for DSK, kan blot ved at henvende sig til Bestyrelsen, faa aftalt nærmere! Vi gaar nu over i DSK's 5. Aar og haaber, at vi, naar vi om et Aar skal se tilbage paa og fejre de første 5 Aar, kan glæde os over fortsat Liv og Røre indenfor den danske Problemkunst, og at Dansk Skakproblem Klub stadig vil vær e det selvfølgelige Centrum herfor! For at Læserne i Aar ikke skal have det helt saa let som tidligere, hvor Aarsskriflerne omtrent har været Sofalekture, forelægges herved et originalt "Problem"*), hvis Ide er K. Hannemanus og Udførelse K.A.K.Larsens: Begynd paa al og gaa rundt som en Springer over hele Brædtet, og De har da fundet en Sætning paa 64 Bogstaver, en Hilsen fra Bestyrelsen til Medlemmerne! Der udsættes 3 Præmier til dem, der inden 1. Juni 1936 indsender rigtig Løsning paa "Problemet" samt Paavisning af mulige Fejl dette Aarsskrifts Opgaver! Sekretæren. DANSK SKAKPROBLJEM KLUBS OPGAVJESAMLING EN LILLE ORKENTERB:NGOM ARBEJDET OG RESULTATET HIDTIL VEJ]) P. 'll'ojf'ji' Denne Artikel fremkommer tildels for at berolige Dansk Skakproblem-Klubs energiske Sekretær, R. Prtjl z, der et Par Gange overfor mig har givet Udtryk for sin Utilfredshed med, at han i Aarsskriftet hver Gang maa takke K.. 4. K. Larsen og min Ringhed for det Arbejde, vi udfører med Samlingen, af danske Skakopgaver, uden at han hidtil har set noget Resultat af dette Arbejde. Her maa jeg maaske straks indskyde, at baade K. A. K. Larsen og jeg selv med saa stor Interesse gaar op i Arbejdet, at vi begge er villige til at renoncere paa denne officielle Tak i Aarsskrif'tet, og dernæst skal jeg fortælle lidt om Arbejdet med Samlingen til Underretning saavel for vor udmærkede Sekretær som for Problemklubbens øvrige Medlemmer og andre Interesserede. Da jeg for et Par Aar siden tilbød mit Medarbejderskab ved Samlingen af de danske Opgaver, anede i!'!g ikke noget om, hvilket Kæmpearbejde jeg derved paatog mig. Det gik først op for mig,.cta jeg efterhaanden var blevet saa interesseret i det, at jeg ikke kunde tænke mig at slippe det, for det forhaabentlig er lykkedes K. A. K. Larsen og mig ved forenede Anstrengelser at skabe et Kartotek, der rummer alle eksisterende Opgaver af danske Forfattere, hvilket sikkert vil vare adskillige Aar endnu, hvis det nogensinde lykkes for os. Min Del af Arbejdet indskrænker sig til at fremskaffe Opgaverne, hvilket jeg ) Se Omslagets 3. Side. 10

12 blandt andet gør paa den Maade, at jeg gennemser de ældre Aargange af Skakblade, jeg kan faa fat i, og de gamle Aviser, som jeg har Adgang til at se paa Bibliotekerne. Derefter trykker jeg Opgaverne i Diagram paa Kort, som K. A. K. Larsen siden ordner efter Temaerne i Kartoteket. Da dette Arbejde naturligvis maa gøres. i den Tid, jeg kan afse fra mit daglige Arbejde - hvoraf heldigvis en Del foregaar paa det kongelige Bibliotek, hvor de fleste af de gamle danske Blade findes -- er det ganske naturligt, at det maa tage lang Tid, og efter et Par Aars Arbejde rummer Kartoteket i Øjeblikket kun godt 5000 danske Opgaver, mens der sikkert eksisterer mindst 15,000, et Tal, der naturligvis stadig forøges ved Øjeblikkets store Produktion. Tallet paa danske Opgaveforfattere er jo - heldigvis! - i stadig Stigen, ligesom Interessen for Opgaver ogsaa maa siges at være stigende herhjemme. Det er som bekendt Dansk Skakproblem-Klubs Haab engang med Tiden at samle alle de danske Opgaver i et Standardværk, som kan vise dansk Problemskaks Udvikling fra den første spæde Begyndelse og op til Nutidens mere komplicerede -- skal vi sige fuldendte! - Produktion! Dette Haab er desværre endnu foreløbig indhyllet i Fremtidens Taageslør. Det er jo en Opgave, som i Øjeblikket langt overstiger Dansk Skakproblem-Klubs økonomiske Evne, og her har vi hidtil forgæves ventet paa den :Vlæcen, der kan sætte Gang i Foretagendet. Forhaabentlig melder han sig, naar han her ser, at der arbejdes. energisk paa at tilrettelægge Sagen. (I Parentes bemærket synes jeg, man maatte kunne interessere f. Eks. Carlsberg-Fondet for en saadan Opgave!!). Imens vil Samlingen kunne være til stor Nytte, blandt andet til den mere og mere paakrævede Paavisning af Forgængere. Selv om det er gjort et Par Gange før, vil jeg 'dog her atter opfordre de mange nuværende danske Opgaveforfattere til ved Lejlighed at tænke venligt paa Samlingen og særlig supplere den med Opgaver, som er offentliggjorte i udenlandske Skakblade og -spalter, hvilke jeg desværre ikke har synderlig rig Lejlighed til at se og gennemgaa. Her er forøvrigt et Omraade, hvor ogsaa andre end Forfatterne selv kan række en hjælpende Haand, idet jeg vil være meget taknemlig for at laane komplette Aargange af udenlandske Skakblade og -spalter til Gennemsyn. Større Samlinger af u demlan.dske Skakspalter findes vel næppe i nogen Problemvens Arkiv, men skulde det være Tilfældet, er jeg meget glad ved at faa Underretning om det og laane.dem. Forskellige Aargange af udenlandske Skakblade er der derimod sikkert mange, der er i Besiddelse af, og saadanne vil jeg sætte stor Pris paa at faa Lov at gennemgaa, Det er naturligvis en Selvfølge, at Bladene vil blive behandlet med Omhu og Pietet. Blandt andet vil jeg meget gerne se Tidsskrift for Schack (fra 1913 og videre), Deutsches Wochenschach, Die Schachwelt, Laskers Chess Magazine, Funkschach,.de første Aargange af Die Schwalbe, Briti sh Chess Maguzine, L'Echiquier, Magyar Sakkvilag, Dubuque Chess Journal osv., for blot at nævne et lille Udvalg. Under mit Arbejde med Samlingen af Opgaverne, opdagede jeg straks, at det var meget vanskeligt at samle Opgaverne af vor hidtil mest produktive og sin Tids mest berømte danske Problemforfatter, Pastor J. Jespersen, Svendborg. Da en Samling af danske Opgaver naturligvis ikke kan være fuldstændig uden Jespersens mange fortrinlige Opgaver, kom jeg til at tænke paa, om jeg ikke muligvis kunde opstøve hans efterladte Papirer, idet jeg gik ud fra, at han sikkert havde efterladt sig adskillige Optegnelser, og heldigvis gik dette mit Haab i Opfyldelse. Jeg skrev først til hans Broder, Professor Otto Jespersen, der som bekendt ogsaa i sin Tid interesserede sig for Opgaver og selv har komponeret adskillige. Gennem Professor Jespersen kom jeg i Forbindelse med Pastor Jesper- 11

13 sens Søn, Kommunelærer J. Bleen Jespersen, Valby. Det viste sig hurtigt, at alle Jespersens Opgavemanuskripter pietetsfuldt var bevarede i samme Orden, som Forfatteren havde efterladt dem, og med stor Venlighed fik jeg hele Samlingen overladt..jeg benytter her Lejligheden til at ln-imge Bloch Jespersen min og Dansk Skakproblem-Klubs bedste Tak for den Elskværdighed, hvormed han har overladt os sin Faders omhyggeligt bevarede Efterladenskaber. En Gennemgang af Manuskripterne viste desværre, at Opgaverne kun mangelfuldt var forsynede med Tid og Sted f'or den første Offentliggørelse. I de fleste Tilfælde anede Forfatteren ikke, om Opgaven overhovedet havde været optaget i det paagældende Blad, den var sendt til. Det lykkedes altsaa ikke ad denne Vej at komplettere Jespersens Opgaver, selv om langt de fleste af dem var bevarede i Manuskript. Det er dog mit Haab, at det alligevel en Gang med Tiden skal lykkes at komplettere Samlingen, idet jeg ved dette Arbejde har Iaaet Tilsagn om Støtte af G. Ilume, Nollingham*), der som bekendt administrerer Alain C. Whites store Verdenssamling. At jeg som en lille Kompensation for dette ikke ringe Arbejde har tilbudt at levere Hurne eventuelle Opgaver, som han savner i sin Samling, og at jeg derved har paataget mig endnu cl stort Arbejde, der lægger Beslag paa Resten af min Fritid, er naturligvis en anden Historie, som i Grunden ikke vedkommer Samlingen af de danske Opgaver. Jeg maa dog bemærke, at jeg hidtil har haft stor Glæde af mit Samarbejde med Hume og er meget taknemlig for hans Hjælp. Det var saaledes hans Skyld, at jeg opdagede en lille Snedighed fra Jespersens Side, som desværre bevirkede, at mit hidtidige Arbejde med Kopieringen af Jespersens Opgaver - der allerede paa det Tidspunkt var langt fremskreden - paa det nærmeste var spi ldt, Jes persen har nemlig i adskillige Tilfælde benyttet sine Opgaver flere Gange til forskellige Blade, idet han ganske simpelt har vendt Opgaverne om, saa de er fremtraadt i to Skikkelser med et forskelligt Førstetræk, mens det altsaa i Virkeligheden er den samme Opgave. Det er navnlig Totrækkerne, som er benyttede paa denne Maade. Opgaver, der saaledes er offentliggjort som originale i et Blad, har altsaa senere vist sig tidligere at have været offentliggjort i et andet. Denne Opdagelse har naturligvis ikke gjort Arbejdet lettere, selv om det ikke -- hvad jeg først troede -- i høj Grad indskrænkede Antallet af Jespersens offentliggjorte Opgaver. Den sidste blandt hans efterladte Originalopgaver bærer Nr. 3470!! Maa jeg i denne Forbindelse gøre opmærksom paa, at der muligvis endnu rundt om i Landet findes lignende efterladte Samlinger, der af Pietetshensyn eller tilfældigt er blevet opbevarede. Disse Samlinger har naturligvis kun Værdi rent problernhistor-isk, og det vil glæde Dansk Skakproblem-Klub meget, om man vil overlade saadanne til Problemklubbens Arkiv. Blandt.Jespersens efterladte Papirer fandt jeg imidlertid ogsaa adskillige Opgaver, som aldrig havde været offentliggjort, og efter Mr. Humcs Udsagn er der mellem disse flere virkelig gode og originale Ting. Jeg skal slutte min lille Beretning om Arbejdet med at anføre et lille Udvalg af disse ikke tidligere offentliggjorte Opgaver. De tiltaler næppe alle en moderne Problemforfatter, men sete med Henblik paa det Tidspunkt, hvor de er komponerede, er de slet ikke uden Interesse. Af de i tidligere Tid saa yndede Skakspøg har Jespersen komponeret adskillige haarrejsen.de svære Ting. Hans mest berømte blev offentliggjort i Reading Observer ca og fandt ikke en eneste Løser! Iøvr igt er mange af disse virkelig morsomme Ting nu lidt forældede. Jeg har indskrænket mig til at medtage en enkelt, helt moderne Retrograd-Opgave. *) Ved Redaktionens Slutning erlarede jeg det triste Budskab om hans Død I Januar Maaned d. A. 12

14 J. Jespersen (Originale). t. 2 :::j:: 1. Se4 (Opg. Nr. 3417, komp. 5/3 1914) =i= 1. D_g8 (Opg. Nr. 3185, komp. 22/3 1912). 3 Modelmatter =i= I. Del, Sf2, 2. Db2t. Sb6, 2. L g7t. Kc3, 2. Lc5. Ke5, 2. n-a+. a4, 2. 0 I5t. (Opg. Nr.3369, komp. 2a/!o Hll3) :::j:: 1.!5, S!3, 2. Db3. d4, 2. Lb4t. Kd6, 2 Da3t. Ld3, 2. Da3t. b4, 2. d4t (Trusel). (Opg. Nr. 3338, komp ). 5. 3=1= 1 Sfl,Træktv.,b2,2. Dc3t. KXT, 2. Dast. e6 (e5), 2. Td6. 15, 2. Te5. LXb5, 2. TXL. (Opg. Nr. 3379, December tænkt som Turneringsopg.) :::j::!. Lh5, 2. DXe4(t), 3. Lf3, 4. D=i=. (Opg. Nr A, 22/!o 1911). J. noterer paa denne Opg.: Whlte har i Deutsches Wochenschach nu. Nr. 43, anført 32 Opg. med 8 Flugtfelter for sort Konge. heriblandt kun e en Firetrækker. Dette er altsaa den anden =i= 1. Tal, Sg6 2. Thit, Sh4t, 3. K16, h6, 4. Th2.!. -, Kh6, 2. Kf6 etc. (Opg. Nr. 3012A, komp /2 1911). 8. Selvmat i 6 Træk. I. Da6, Kb8, 2. rnr+, Ka8, 3. Da 1, h5, 4. Dh8t. Lb8, 5. Lgl, Lb7, 6. Lc , Lb7, 4. Lc6, h5, 5. Dh8t, Lb8,6. Lgl. l.-,h5(lb7), 2. Th7, 3. Dal etc. (Opg. Nr. 3233, s,9 1912). 9. Analystisk Opg.: Hvem vinder? Det kan bevises, at Sort ikke kan have trukket sidst. Sort har Trækket og vinder ved I. T)< D, 2. g!d. Tanken er den, al af de manglende 4 sorte Brikker har hvid Ba6 slaaet en sort Brik paa b7 inden a7 er rykket frem for paa al at blive forvandlet In sort Løber. Lf8 er slaaet paa sin Plads. De 2 andre Brik ker har BIS slaaet. (Opg. Nr.1719, komp. 29/3 1900).

15 ET TEMA FRA DEN RETROGRADE AlF K. lhiann.kmann ANALYSE De retrograde Analyser er et Omraade indenfor Skakopgaverne, hvis Studium hidtil i Hovedsagen har været overladt til nogle faa Specialister, og selv om den rigelige Anvendelse af retrograde Analyser ved de internationale Løserturneringer i nogen Grad har bidraget til at udsprede Kendskabet, turde den almindelige Opfattelse dog stadig være den, at retrograde Analyser er et meget kompliceret og meget vanskeligt Omraade, som kræver ganske særlige Evner for at kunne mestres. Denne Opfattelse er dog absolut misvisende. De retrograde Analyser er et meget specielt Omraade, hvis Behandling kræver en særlig Teknik, som man ikke uden videre kan vente at være i Besiddelse af, blot fordi man har nogen Erfaring i almindelig Opgaveløsning; men dette er kun et Spørgsmaal om Øvelsen, og for den i disse Analyser øvede Løser frembyder den almin.delige retrograde Analyse paa ingen Maade større Vanskeligheder end andre Opgaveformer. I de retrograde Analyser kan der selvfølgelig optræde forskellige tematiske Motiver, ligesom ved de andre Opgaver. Et meget almindeligt Motiv er saaledes det, at en bestemt Brik ikke kan have forladt sit oprindelige Felt (eventuelt dettes nærmeste Omegn) paa Grund af en faststaacnde Barrikade af visse andre 1. A. Norlin. V. Tidskrift Mat i 2 Træk. 1. exf5 e. p.t. Brikker. I Opgave 1 -danner saaledes de hvide Bønder paa e2 og g2 en saadan Barrikade, som den oprindeligt paa fl placerede hvide Kongeløber ikke kan have passeret; denne Løber maa altsaa være slaaet paa fl, og L c2 er følgelig en forvandlet Bonde. Selvfølgelig behøver en saadan Barrikade ikke at foreligge i den paa Diagrammet opgivne Stilling, men kan ogsaa fremkomme ved, at eet eller flere bestemte Træk tages tilbage. Hvis vi saaledes i Opgave 1 retraherer Trækket h7 XT g6 - altsaa genopstiller den sorte B paa h7 og den genopstandne hvide T paa g6 - er der nu fremkommet en Barrikade, bestaaende af B h7, B g7 og L f8, som forhindrer, at det sorte Kongetaarn kan have forladt Hjørnet; det maa nødvendigvis være slaaet paa hs eller gs. For at vise, hvorledes saadanne Detailler kan være af afgørende Betydning for det samlede analytiske Resultat, skal jeg gen.nemgaa den fuldstændige Analyse af Opgave 1. Det er klart, at Opgaven skal løses ved 1) e Xf5e.p.t, saa at det altsaa gælder om at bevise, at Sorts sidste Træk var f7-f5; men i en saadan komplex Analyse kan det i Almindelighed ikke betale sig straks at gaa løs paa sidste Træks Bestemmelsen; det betaler sig i Reglen at forudskikke en nøjagtig Undersøgelse af, hvorledes de i Diagramstillingen manglende Brikker er slaaet, idet en Viden om dette alligevel vil være nødvendig for den øvrige Analyse. Ved denne Undersøgelse finder vi nu, at Hvid mangler 3 Brikker, nemlig T+2L, idet L c2 jo er en forvandlet B; af disse er f-løberen slaaet paa fl, medens de andre to maa være slaaet af de sorte Bønder paa a5 og g6; men da den hvide c-løher nødvendigvis maa være faldet paa et sort Felt, maa den være slaaet paa a5 (ikke a6 eller g6), og Taarnet er altsaa slaaet paa g6. Sort mangler 6 Brikker 14

16 <D+T+c-L+2S+d-B [den sidste kan eventuelt have forvandlet sig til T a8, i hvilket Tilfælde begge de oprindelige sorte Taarne er slaaet j ) ; af disse har de hvide Bønder - inclusive den til L forvandlede B, som nødvendigvis maa have forvandlet sig paa et hvidt Felt - slaaet 5 (a-bonden har enten selv slaaet 2 Brikker, eller ogsaa har a-bonden slaaet 1 og b-bonden 1 Brik; Paa samme Maade har c-bonden + (eventuelt) d (b )-Bonden slaaet 2 Brikker [da den sorte B c4 jo ikke har udført noget Slag], og endelig har f-bonden slaaet 1 Brik). Den sjette manglende sorte Brik kan vi ikke foreløbig disponere over, ligesom vi heller ikke kan afgøre, hvor de forskellige Brikker er slaaet. Med disse Oplysninger kan vi nu gaa over til sidste Træks Bestemmelsen og kan da i Henhold til det forudgaaende straks afgøre, at Sorts sidste Træk ikke kan have været a6-a5, da B a5 jo er kommet til dette Felt ved Slag fra b6; ej heller kan Trækket have været b5 Xc4 eller f7xg6, da disse Muligheder vilde kræve, at de sorte Bønder havde slaaet 4 hvide Brikker. At sidste Træk ikke kan have været et Træk med sort K fremgaar af, at Kongen i saa Fald vilde have været udsat for en Skak, som Hvid ikke kan have givet i sit forudgaaende Træk. Da f6-f5 er utænkeligt som sidste Træk, eftersom Hvid i saa Fald havde staaet Skak, skønt det var Sorts Tur til at trække, bliver der da kun een Mulighed tilbage (foruden f7-f5), nemlig h7xt g6. I saa Fald har Sort staaet Skak, og denne Skak kan kun være givet ved T h6xg6t. Men naar vi retraherer h7xt g6, er det sorte h-t, som vi allerede har set, slaaet paa h8 eller g8, og der bliver da ingen sort Brik tilovers, som det hvide T kan have slaaet paa g6. Altsaa maa ogsaa h7xt g6 afvises, og Sorts sidste Træk kan følgelig ikke have været andet end f7-f5. For at fuldstændiggøre Beviset for en passant Slagets Lovlighed mangler vi egentlig at paavise, at Diagramstillingen i det hele taget kan være fremkommet ved et efter Reglerne sp illet Skakparti, eftersom Beviset jo falder til.jorden, hvis dette ikke er Tilfældet. Med fuld Sikkerhed kan denne Paavisning gennemføres ved direkte at konstruere et saadant Parti, som fører til den opgivne Stilling, hvad der med nogen retrograd Øvelse slet ikke er vanskeligt, idet man konstruerer Partiet baglæns ved at tage Træk tilbage fra.den givne Stilling. I Almindelighed vil man dog ikke gøre sig denne Ulejlighed, men nøjes med det Sandsynligbedsbevis, som ligger i, at man ved den øvrige Undersøgelse ikke har fundet noget at indvende mod Stillingens Lovlighed, idet man jo ogsaa - hvis det da ikke drejer sig om en international Løserturnering - kan gaa ud fra, at Forfatteren i hvert Fald har' tilsigtet, at Stillingen skulde være lovlig. At man skal være forsigtig med et saadant Ræsornnement, er forøvrigt netop Opgave 1 et udmærket Exempel paa. Hvis vi nemlig retraherer f7-f5, finder vi, at ogsaa i denne Stilling maa det sorte h-t være slaaet paa h8 eller g8, eftersom den hvide S jo maa være kommet til h8, før Sort.splllede h7xt g6, hvorved Springeren blev indespærret. Heraf følger imidlertid, at Hvids sidste Træk ikke kan have været DXh3t; men det kan heller ikke have været D-h3t, for i saa Fald findes der ikke noget forudgaaende Træk for Sort. Til alt Held er der endnu den Mulighed tilbage, at Hvids sidste Træk kan have været K g4-g5t; Sorts forudgaaende Træk kan da have været K f6-e6, og.det volder nu ingen større Vanskeligheder at opløse Stillingen yderligere. Stillingens Lovlighed er altsaa god nok; men det vilde have været for dristigt at gaa ud fra dette som givet uden at gennemføre den lige foretagne Analyse. Medens den hvide f-l og det sorte h-t ikke kan have forladt det oprindelige Felt (eller dettes nærmeste Omegn) paa Grund af de optrædende Barrikader, har vi i S h8 en Brik, som (naar f7-f5 retraheres) er indespærret paa sit nu- 15

17 værende Felt af en saadan Barrikade. Ved første Blik vil Læseren maaske mene, at vi her har at gøre med to væsensforskellige Former af Barrikade; men en nærmere Overvejelse vil vise, at det i Virkeligheden kun drejer sig om en Gradsforskel. Det, som foreligger, er i begge Tilfælde en Barrikade, som forhindrer en bestemt Brik i at passere fra den ene Del af Brættet til den anden, og Forskellen ligger blot i det forskellige Størrelsesforhold mellem de to Omraader af Brættet. Ved f-løberen og ved h-taarnet er Brikkens oprindelige Omraade indskrænket til et Felt eller to, medens det ved S h8 er Brikkens nuværende Omraade, som er begrænset til et enkelt Felt. De her anførte Barrikader er af meget enkel Natur, idet de kun omslutter et ganske lille Omraade af Brættet; men foruden disse Typer forekommer der ogsaa, om end langt sjældnere, Barrikader, som strækker sig tværs over Brættet og i det hele taget er af en langt mere kornplex Karakter end de forudgaaende. Lad os som Exempel analysere Opgave 2. Hvid mangler kun cen Brik, medens Sort mangler 4, af hvilke a-taarriet er slaaet paa a8 eller b8. Da Hvid i sidste Træk har sat Mat paa f8, ligger det nær at antage, at Hvids sidste Træk har været T f7xs(d)f8 =t og Sorts forudgaaende Træk S(D)-f8(t); Hvids næstsidste Tru-k maa da have været T h8 X S(D) g8t. Det er klart, at dette ikke kan være den tilsigtede Løsning, for i saa Fald vilde det være umuligt at bestemme Hvids 3 sidste Træk entydigt; men det er meget muligt, at Løseren ikke ved umiddelbar Betragtning vil kunne finde ud af, hvad der er forkert ved denne Retraktion. Der er da altid.den Udvej at forsøge paa, ved yderligere at tage Træk tilbage, at føre Stillingen tilbage til den partimæssige Udgangsstilling, idet man jo, hvis dette lykkes, vil have. ført et afgørende Bevis for Opgavens L'korrekthed. Ved et saadant Retraktionsforsøg vil det imidlertid vise sig, at det volder Vanskeligheder at føre de hvide Taarne og det sorte h-t tilbage til deres oprindelige Pladser, idet der i Stillingen foreligger en Barrikade, bestaaende af L es, B d7, B e6, B f5, B f4, B g3 og B h3, som spærrer Vejen for Taarnene. Selvfølgelig har denne Barrikade ikke foreligget fra Spillets Begyndelse, og den maa derfor kunne opløses ved at retrahere visse Træk med Barrikadebønderne; men det viser sig, at saadanne Retraktioner ikke kan udføres, uden at det medfører andre og lige saa alvorlige Kalamiteter. Hvis vi saale des retraherer g2-g3, kan den hvide I-L ikke føres tilbage til f1, og hvis vi først fører Løberen tilbage til f1 og derefter retraherer g2-g3, kan det hvide h-t ikke føres tilbage til hl. En Retraktion af f2(3)-f4 medfører ligeledes, at det hvide h-t ikke kan føres tilbage, og med Hensyn til Retraktioner med de sorte Barrikadebønder stiller Sagen sig paa ganske tilsvarende Maade, blot at det her drejer sig om den sorte f-l og det sorte h-t. At ophæve Barrikaden ved at retrahere et Slag med en af de hvide Barrikadebønder (f. Ex. f2xg3) lader sig ikke gøre, da dette vilde kræve, at de hvide Barrikadebønder havde slaaet mindst 2 sorte Brikker, og vi har allerede andetsteds disponeret over 3 af de 4 Brikker-, som Sort mangler. Det var imidlertid tænkeligt, at vi kunde omgaa denne Vanskelighed ved at fastholde T f7xf8 ::jc: som Hvi ds sidste Træk, men vælge et andet forudgaaende Træk for Sort. Dette er imidlertid ikke Tilfældet. Hvad enten vi retraherer (Trækkene nævnes i den Orden, i hvilken de tages tilbage) 1) T f7 XD f8!, K d8 -e8 2) T e7--f7t, K e8- d8 3) T f7-e7t, K d8-e8 4) T e7--f7t etc. - en saakaldt "evig Retraktion", som kun kan standses ved at lade det hvide T have slaaet en Brik paa f7 eller e7 -- eller vi vælger Retraktionen 1) T f7xs(d)f8 =i=, S(D)Xf8(t), i hvilket Tilfælde den hvide c-b maa have forvandlet sig og derved slaaet 3 sorte Brikker, kommer vi ikke ud over Vanskeligheden, og at lade Sorts sidste Træk have væ- 16

18 ret K d8xe8 er kun at gøre ondt værre. At Sorts sidste Træk ikke kan have været el Bondetræk, vil Læseren selv kunne konstatere. Det viser sig saaledes umuligt at fastholde T f7xf8 ::j:: som Hvids sidste Træk, og der bliver da kun den Udvej tilbage at antage, at T f8 er den i sidste Træk forvandlede hvide c-b, som altsaa maa have slaaet 3 sorte Brikker. Retraktionen bliver da 1) e7xd fst ::j::, K d8-e8 2) duxs e7t, S d5-e7t 3) D f7--f6t, og med denne Retraktion er Opgaven løst. I Opgave 2 foreligger den i Analysen centrale Barrikade i selve Diagramstillingen, hvad der maaske kan bevirke, at den bliver lidt mere iøjnefaldende for Løseren, end hvis den først fremkom ved Retraktion af visse Træk. I de Exempler (Opgave 3-6), hvormed jeg selv har fremstillet den komplexø Barrikade, har jeg derfor stadig konstrueret Analysen saaledes, at den Brik, som bliver afspærret ved Barrikaden, paa et senere Tidspunkt skal være slaaet af en af Barrikadebønderne, hvorved den paagældende Barrikade er blevet opløst igen. I alle mine Exempler drejer det sig om at bevise Ulovligheden af sort Rokade; for at gennemføre dette, antager man først, at Ro 2. N. Høeg. Tidskrift, Marts Hvad var Hvids 3 sidste Træk? kaden er lovlig - altsaa at Sort ikke har trukket med Kongen eller Rokadetaarnet - og beviser derefter, at Stillingen under denne Forudsætning ikke kan være opstaaet ved et efter Reglerne spillet Skakparti. Selvfølgelig bør man da samtidig forvisse sig om, at dette Bevis for Stillingens Ulovlighed vil falde til.jorden, hvis vi tillader Sort at have flyttet Kongen eller Rokadetaarnet. 3. K. Hatuiemann. Skakbladet, Februar Mat i 2 Træk. I. Dg7. I Opgave 3 mangler Hvid 3 Ilrikker, som alle er slaaet af de paa Brættet værende sorte Bønder. Sort mangler 4 Brikker, hvoraf een er slaaet af B e3 (4). Da den sorte a-b ikke har slaaet nogen hvid Brik, maa den selv være slaaet uforvandlet i a-linien, og paa samme Maade maa den sorte c-b være slaaet uforvandlet i c-liriie.n, hvis ikke Hvid ved 2 extra Slag med Bønderne (c2xd3 og - senere - d2xc3) har aabnet den Vejen til Forvandlingsfeltet cl. Hvis vi nu antager, at Sort stadig har Lov til at rokere, kan Sorts sidste Træk selvfølgelig ikke have været et Træk med K eller T; men det kan heller ikke have været h7-h6 eller f7-f6, for da kunde hvid K ikke være kommet til g8, uden at sort K havde flyttet, og endelig kan det ikke have været d7xt e6, for da maatte Hvids forudgaaende Træk have været T-tUt (ikke TXe6t, for.da den sorte c-l nu er slaaet paa c8, er der ingen sort Brik tilovers til at slaas paa e6), og der findes da intet næstsidste Træk for Sort, som opretholder Rokaderetten. Der bliver da kun tilbage at undersøge den Mulighed, at Sorts sidste Træk kan have været d7xs efi, 17

19 Vi analyserer altsaa Stillingen med sort B d7 og hvid S e6. Sort c-l er slaaet paa c8, sort h-t altsaa paa e3 (4) af.den hvide B. De hvide Taarne er slaaet paa f;j ( 6) og g4 (5,6) af de sorte Bønder. Hvis vi prøver paa at retrahere disse Bondeslag, opstaar der imidlertid i alle Tilfælde Barrikader, som forhindrer en fuldstændig Tilbageføring af Stillingen, i hvert Fald hvis Rokaderetten skal opretholdes. Mest kompliceret stiller Sagen sig, hvis vi retraherer f5xt g4, idet vi i saa Fald har at gøre med en komplex Barrikade, bestaaende af B b3, B g2, B f2, B e3, B e4, B f5, B f6, B g7 og B h6, som forhindrer Tilbageføringen af T g4, og som ikke kan opløses uden andre Kalamiteter. Hvis vi saaledes for at opløse Barrikaden retraherer e6 X T f5, kan det sorte h-t ikke føres tilbage til h8, uden at sort K maa have været flyttet, og Læseren vil selv kunne overbevise sig om, at det ogsaa er umuligt paa anden Maade at opløse Barrikaden, uden at Rokaderetten gaar tabt, hvis Stillingens Lovlighed da i det hele taget bevares. Følgelig er det under alle Omstændigheder umuligt at opløse Diagramstillingen, hvis Sort ikke skal have flyttet Kongen eller Rokadetaarnet, og Rokaderetten maa derfor nødvendigvis være forspildt. Ved de følgende Exempler skal jeg kun anføre de analytiske Hovedpunkter, men Læseren bør selv i hvert enkelt Tilfælde gennemgaa de øvrige analytiske Detailler for derved at faa den fulde Klarhed. over den paagældende Analyse K. Hannemann. Chess Amateur, Januar Mat i 2 Træk. r. Dcz. 4. K. Hannemann. v. Svenska Dagbladet, 15. Marts Mat i 3 Træk. r, Db7. Opgave 4 er for saa vidt ret enkel, som den ikke indeholder nogen sidste Træks Analyse af Betydning. Det drejer sig her om Barrikade for en L; hvis vi (efter at have taget e5-e4 tilbage) retraherer d6xl cå, danner B d2, B c3, B c5, B d6 og B e7 en Barrikade, som forhindrer Løberens Tilbageføring til cl. Af den øvrige Analyse kan det bemærkes, at den hvide f-b ikke kan have forvandlet sig, hvis Sorts Rokaderet skal opretholdes, -da llonden ikke kan have passeret f7 uden at angribe e8 og derved fremtvinge et Træk med. sort K; f (eller h)-bonden maa derfor være slaaet uforvandlet i f(h)-linien. Opgave 5 indeholder en sidste Træks Analyse, som er en direkte Kopi af den tilsvarende Bestemmelse i Opgave 3, og som ogsua her resulterer i, at der kun er Grund til en nærmere Undersøgelse, hvis sidste Træk har været d7x S e6. Der er imidlertid den Forskel, at medens sidste Træks Ilestemmelsen i Opgave 3 kun er en kunstnerisk Udsmykning, som kunde have været udeladt af Forfatteren, uden at det vilde have influeret paa Opgavens Hovedanalyse, saa er den tilsvarende sidste Træks Analyse i Opgave 5 absolut nødvendig for at udnytte Hovedanalysen til et Bevis for Rokadens Ulovlighed, da den Stilling, som fremkommer ved Retraktion af d7xs e6, under ingen Omstændigheder kan være fremkommet ved et efter Reglerne spillet Skakparti, ganske uden Hensyn til Rokaden.!øvrigt viser Analysen af den-

20 ne Stilling en Dublering af den komplexe Barrikade for L; hvis vi retraherer c4 XL då, er L d5 afspærret, og hvis vi (efter at have taget g5 XH h6 tilbage) retraherer f4xl g5, er L g5 afspærret. Endelig viser Opgave 6 en Kombination af de kornplexe Barrikader for L og T. Den hvide 6. K Hannemann. c-l kan være slaaet paa aå, b6 eller e5; men Die Schwalbe, Oktober ligegyldigt hvilket af disse Slag vi retruher er, fremkommer der derved en komplex Barr i kade, som ikke lader sig opløse uden andre Kalamiteter. Vi kan f. Ex. opløse Barrikaden ved at retrahere d2xt c3; men nuar vi nu fører den hvide c-l tilbage til et og derefter retraherer b2-b3 (for at slippe L a2 og L bl. ud), kan det hvide a-t ikke føres tilbage til al. Mest kompliceret stiller Sagen sig, hvis den hvide L er slaaet paa a5 (b6), idet det i saa Fald er muligt at opløse Løberbarrikaden ved at retrahere d7-d6 (naturligvis efter først at have ført sort c-l tilbage til c8) ; men naar vi nu fører hvid c-l (og a-t') tilbage og derefter retraherer d2 XT c3, opstaar der herved Mat i 2 Træk. 1. Dg7. en Barrikade for det sorte h-t, som forhindrer dets Tilbageføring, hvis Sort ikke vil give Afkald paa sin Rokaderet. Med dette Exernpel skal jeg slutte min Artikel. Maaske har jeg paa enkelte Steder været lidt for kortfattet i min Analyse; men det er mit Haah, at Læseren alligevel maa have kunnet følge mig, og at han derved maa have opdaget, at den retrograde Analyse ikke blot er beregnet paa at drille Løseren i en Løserturnering; men at den ogsaa har sin egen ejendommelige Skønhed, som det fuldtud er Ulejligheden værd at fordybe sig i. DEN BØHMISKE TOTRÆKKER I DANSK PROBLEMKUNST AJF POUL JHIAGJE Danske Opgaveforfattere har i Tidernes Løb ofret Totrækkerne saa megen Opmærksomhed, at ogsaa den bøhmiske Totrækker kunde forventes at have været Genstand for deres Interesse. Da imidlertid netop Matbilledstilen fra mange Sider herhjemme har været mødt med kølig Foragt, er det med bange Anelser, man begiver sig paa Jagt efter de danske Totræksbøhmere. Saa meget større er Glæden derfor, naar man opdager, at vore Opgaveforfattere ogsaa paa dette Omraade har gjort en Indsats, de fuldt ud kan være bekendt. Allerede i -Nordiske Skakproblemer- fra 1879 findes enkelte danske Opgaver af denne Type, men det er dog først J. Jespersen, der for Alvor har taget Genren op til Dyrkning. Karakteristisk for en stor Gruppe af disse Opgaver er diagonal Dronning- eller Løbermatter, som f. Eks. ses i Opgave 1-3 (næste Side); ofte er de diagonale Matter kombineret med en Springermat (Opgave 2-3). Medens Opgave 2 ligesom flere andre af Jespersens Matbilledtotrækkere i nogen Grad savner den bøhmiske Karakter og mere er komponeret i den saakaldte»store Stil s, er Opgave 3 - en lille Perle af P.A. Larsen - 19