AARS SKRIFT FOR DANSK SKAKPROBLJEM KLUB

Transkript

1 AARS SKRIFT FOR DANSK SKAKPROBLJEM KLUB 1932

2 Aarskontlngent Kr. 6,00. Provinsmedlemmer Kr. 3,00. Passive Medlemmer Kr. 3,00. Foreningens Møder afholdes i Industriforeningens Repræsentantskabssal, Indgang Vestre Boulevard 18, København V., som Regel den første Torsdag i hver Maaned Kl Alle Oplysninger om DSK faas ved Henvendelse til Bestyrelsen, derunder Sekretæren, Landsretssagfører R. Prytz, Chr. d, IX's Gade 2. København K. Telefon SKAKLJITTERATUR Alle danske og udenlandske Skakbøger føres. Stort Udvalg. Rimelige Priser. Foreninger Rabat. Alle Forespørgsler besvares. DANSK SKAKFORLAGo KØBENHAVN V. Telefon Vester 9150y. Vodroffsvej 3. Postgiro

3 DANSK SKAKPROBJLJEM KlLUB D EN 14. januar 1932 stiftedes "DSK". - Det er den første danske Forening, der specielt samler de, der interesserer sig for Skakopgaverne; men i adskillige andre Lande, f. Eks. England, Tyskland, Holland, Ungarn, findes lignende Foreninger. Initiativet til Stiftelsen her blev taget af den bekendte Opgaveforfatter, Redaktør af Problemafdelingen i "Skakbladet" og af Skakspalten i "Politiken "s "Magasinet", K. A. K. Larsen, og den som Skakspiller lige saa kendte Karl Ruben, Redaktør af Skakspalten i "Dagens Nyheder": og tilstede i Industriforeningens Repræsentantskabssal kom yderligere K. Fabricius-Lauritzen, Knud Hannemann, P. Rasch Nielsen, R. Prytz og H. V. Tuxen; og man vedtog eenstemmigt Stiftelsen af DSK, valgte Bestyrelse med Ingeniør K. Fabricius-Lauritzen som Formand, vedtog Love, og enedes om at opfordre cand. mag. V. Røpke til at holde Foredrag paa det første egentlige Medlemsmøde, der fastsattes til den 1. Februar. Hermed var DSK en Kendsgerning, og inden længe var Medlemstallet oppe paa 30 for siden at stige jævnt til over de 50. DSK har fra den første Dag mødt megen Velvilje fra forskellig Side. Industriforeningen har velvilligst overladt os Repræsentantskabssalen til de maanedlige Møder. Dansk Skak Union har overladt os sit Problembibliotek (en stor Samling af Alain C. White's Bøger) og tilbudt os et billigt Abonnement paa "Skakbladet", ligesom Unionen har stillet Bladets Spalter til vor Raadighed m. H. t. vore Turneringer, Møder m. v. Overretssagfører Bramson har foræret os en Samling værdifulde Problembøger; og Biblioteket bestaar herefter allerede af over 50 Bind lødig Problemlitteratur. Ogsaa fra mange Medlemmers Side har DSK mødt megen Velvilje, der har givet sig Udslag paa forskellig Maade; her kan særlig være Grund til at nævne V. Røpke. Siden Februar 1932 har der i Begyndelsen af hver Maaned været afholdt et Medlemsmøde, som Regel besøgt af ca. 25. Møderne former sig normalt med et Foredrag først, hvor Foredragsholderen demonstrerer Opgaver (derunder ofte flere Originalopgaver) til Illustration af sit Foredrag; derefter er der enten Løserturnering, Beretning om eller Udskrivning af en Turnering el. lign. Møderne er det centrale i Foreningens Liv; og det er kun beklageligt, at ikke alle Medlemmer har Lejlighed til at overvære dem.

4 Der har været holdt følgende Foredrag: K. Fabricius-Lauritzen: Kuriøse Skakproblemer. Knud Hannemann: Halvbinding i Tretrækkere. K. A. K. Larsen: Verdensløserturneringerne. - Seebergers Indespærring og delvis Indespærring Lauritzen: K. Fabricius-Lauritzen som Opgaveforfatter.. R. Prytz: Selvmatopgaver. Karl Ruben: Skakspillere, jeg mødte. V. Røpke: Patvandringer i Slutspil. - Den romerske Ide. H. V. Tuxen: Undgaaelse af Dobbeltspil. - Krydsskak i 2- og 3-Trækkere. Ved 6 Møder har der været Løserturnering, som Regel i 2 Afdelinger eller ordnet paa anden Maade, saaledes at ogsaa de svagere Løsere havde Chance for at vinde; ved Mødet i December, hvor to Medlemmer havde udsat en Oaas som 1. Præmie, kombineredes Løserturneringen med Tombola; de Præmier, der ellers uddeles, er, i Overensstemmelse med Foreningens Økonomi, af beskeden Værdi. r. K. Hannemann. DSK's Turner inz Ta6. 3. Iver Pedersen. I. Pr. i P. Rasch Nielsens Tematurn Mat i 3 Træk. - I. Lf7, Kd4, 2. LXe5t Ke4, 3. LXd5::j= Trusel 2. LXdfr! Kd4, 3. LXeS:j:: 2 Ved Mødet i November 2. V. Klausen. blev der tillige afholdt en Præmie i I'. Rasch Nielsens Tematurn. Turnering for Problemforfattere, der paa 1112 Time skulde komponere en 3-Trækker, hvor 1. Træk var et Taarntræk fra Rand til Rand ; ved det følgende Møde meddeltes Resultatet: K. Hannemann havde vundet Præmien for en Opgave med en tripleret Mat i2træk. I. Db!, Tb2,2. Lc4::j= 4. K. Hannemann. Mat, se Nr. 1 (der bør 2. Pr. i!'. Rasch Nielsens Tematurn. sammenlignes med følgende Opgave af W. A. Shinkman, "Checkmate" 1903: Hvid: Kd4, Tc8, Ld2 og d5, Sf3. Sort: Kd6, Bf6. Mat i 3 Træk: 1. SgS). DSK har iøvrigt afholdt 2 Problemturneringer for Medlemmerne. I den første, udskrevet af P. Rasch Nielsen, Mat i 3 Træk. - I. Tc7, Sc3, 2. Sb2'i'Kd5, 3 Lc6::j=l.-,TXg4, 2. Se7, d2, 3. Lb5::j=

5 skulde der findes en ren, økonomisk Mat med de 7 hvide Officerer og kun disse medvirkende i selve Matbilledet; i 2-Træksafdelingen, der kun var aaben for Begyndere, vandtes Præmien af V. Klausen for den eneste korrekte Fremstilling af Ideen, se Nr. 2; i 3-Træksafdelingen fik Iver Pedersen 1. Præmie og K. Hannemann 2. Præmie, se Nr. 3 og 4, der begge foruden Temamatten indeholder en Mat, der minder meget om Temamatten. I den anden Turnering, udskrevet af P. Hage, skulde der dels fremstilles det største Antal Bondematter uden Anvendelse af andre Matter, dels det største Antal direkte Bondematter (med Udelukkelse af Forvandlings- og Afdækkermatter), idet det her var tilladt at anvende andre Matter for at faa Opgaven i Form. I første Afdeling fandt K. A. K. Larsen, P. Rasch Nielsen og H. V. Tuxen uafhængig af hinanden en Stilling med 14 Bondematter, se Nr. 5, der fik Præmien; Nr. 6 af K. A. K. Larsen fik Præmien i den anden Afdeling; om man vil sige, at der er 5 eller 6 Bondematter her er nærmest et terminologisk Spørgsmaal; en senere Opgave viser i hvert Fald utvivlsomt 6 (se Nr. 7). Af Opgaver, som denne Turnering i øvrigt har fremkaldt, kan der være særlig Grund til at henvise til K. Hannemann, "Skakbladet", Dec. 1932, der danner Rekord m. H. t. Bondeforvandlingsmatter i 2-Trækkere, her findes ialt K. A. K. Larsen, P. Rasch Nielsen og H. V. Tuxen. Præmie i P. Hages Tematurnering. Mat i 2 Træk. - I. Sdl. 7. K. Hannemann. Tilegnet Poul Hage. Skakbladet", November Mat i 2 Træk e3. Foreningens 3. Turnering, udskrevet af H.V. Tuxen, angaar 3-Trækkere, der fremstiller Anti Brede-Krydsskak, er endnu ikke afsluttet; dette gælder ligeledes en Match med den polske Opgaveforening.Warseawskie Kolo Problernistow", hvor 8 Deltagere paa hver Side skal komponere fire 2-Trækkere over fire ganske bestemte Temaer; Beretning herom vil fremkomme i næste Aarsskrift. Forud foren Del af Møderne har K. A. K. Larsen gennemgaaet forskellige Opgaveudtryk m. v. For alle Medlemmer har der været udskrevet en enkelt Løserturnering, i hvilken 20 deltog; Resultatet opfordrer til Gentagelse. 6. K. A. K. Larsen. Præmie i P. Hages Tematurnering. Mat i 2 Træk Th6. 8. K. Fabricius Lauritzen. DSK's Julehilsen 1932 Mat i 3 Træk Da4. 3

6 Den alvorligste Begivenhed i DSK har været vor Formand, ingeniør K. Fabricius Lauritzens Død den 6. Oktober 1932 efter kortvarig Sygdom. For en ny Forening er det selvsagt af største Vigtighed at have den rette Mand i Spidsen; og i den korte Tid, Fabricius-Lauritzen fik Lov at virke for DSK, var han Foreningen en god Mand, der har haft sin meget væsentlige Andel i og Indflydelse paa Foreningens Liv og Virke. I øvrigt henvises til Artiklen Side 5. Efter dette Tab supplerede Bestyrelsen sig med stud. med. P. Hage og valgte Ingeniør H. V. Tuxen som Formand. Til julen udsendte DSK en Hilsen til Medlemmer og Venner, navnlig til mange udenlandske Opgaveforfattere; DSK havde faaet overladt Opgave Nr. 8 til Brug i den Anledning; denne Opgave havde Forfatteren i sin Tid indsendt til en Turnering i Udlandet uden at angive Løsningen; ved Dommen viste det sig, at Dommerne ikke havde kunnet løse den, idet de ikke kunde finde Fortsættelsen efter 1. -, Sd3. DSK's Økonomi holder sig indenfor beskedne Rammer. Kontingentet er kun 50 Øre mdl. for Medlemmer i København og Omegn og 25 Øre mdl. for andre, derunder passive Medlemmer. Da det er af stor Vigtighed, at der ikke er Probleminteresserede, der undlader at indmelde sig paa Grund af Kontingentets Størrelse, kan dette i hvert Fald i de nuværende Krisetider næppe gøres væsentligt højere; men saa meget vigtigere bliver det da, at saavel Medlemmer som Venner af DSK efter Evne bidrager til Økonomien, hvad enten Bidragene gives til Foreningen til fri Anvendelse eller til særlig Anvendelse eller til særlige Formaal, f. Eks. Problemturneringer, Præmier o. lign. Problemkunsten er i sig selv en meget billig Interesse, hvorfor det maa haabes, at der vil vise sig en stadig stigende Strøm af Bidrag, de være sig smaa eller store. Aarsregnskabet vil i øvrigt blive udsendt til Medlemmerne med Indkaldelsen til Generalforsamlingen i April. Om DSK's Fremtid er det ikke let at spaa. Vi tør haabe, at Foreningen lykkelig har overstaaet sine Børnesygdomme og i Fremtiden vil vise sig særdeles livskraftig, saa at den kan samle alle Skakopgaveinteresserede i sine Rækker. Mon ikke vi naar de 7 5 Medlemmer i Løbet af 1933 og de 100 længe før 5 Aars jubilæet skal fejres? Naar den hollandske Forening allerede er oppe paa over 100 Medlemmer, burde DSK ogsaa snart kunne naa det. Og jo større DSK bliver, des bedre kan den naa sine Maal. Formaalet er ifølge Lovene at fremme Interessen for Skakopgaver; men herind under falder forskellige specielle Formaal. DSK har saaledes overtaget Danmarks Deltagelse i de internationale Løserturneringer (hvilket ikke betyder, at man skal være Medlem for at kunne deltage), og Foreningen bør derfor arbejde paa, at Danmark paany kan vinde Mesterskabet, ligesom vi bør tage Initiativet til at reformere disse Turneringer paa de Punkter, der er Trang til det; der tiltrænges utvivlsomt bedre Garanti for, at Løsningerne altid kun er den paagældende Løsers eget Produkt, da Turneringerne ellers let mister enhver Interesse. Ogsaa i andre Retninger bør det være DSK, der repræsenterer den danske Opgavekunst overfor Udlandet, saaledes overfor det endnu ikke særlig virksomme "Internationale Problemisten Bund", hvor K. A. K. Larsen 4

7 hidtil har repræsenteret Danmark. I Overensstemmelse med "I. P. B. "s Program har K. A. K. Larsen paabegyndt en Samling af alle danske Opgaver, hvilket uhyre store Arbejde endnu er i sin Begyndelse, men vil blive fortsat af DSK.*) At udgive en dansk Problemsamling til Fortsættelse af "320 danske Skakopgaver" fra 1902 og "Nordiske Skakproblemer" fra t 879 er en naturlig Opgave for DSK; men en meget stor Opgave, ikke blot paa Grund af det økonomiske Spørgsmaal, men ogsaa paa Grund af den meget store Udvikling, dansk Problemkunst har været Genstand for i den forløbne Menneskealder. Om vi derimod bør sætte det Maal, en Gang med Tiden at udgive en Problemteori eller -lærebog paa Dansk, er vel tvivlsomt; dertil vil der næppe kunne skaffes tilstrækkelig mange Læsere, i hvert Fald ikke i den første Menneskealder. Sekretæren. IN MEMORIAM Ko FABRICXU =LAURXTZJEN AF o, G. LAUIU'l!'ZJEN MED Ingeniør, cand. polyt. K. Fabricius-Lauritzen mistede Dansk Skakproblem Klub en af sine bedste og mest talentfulde Opgaveforfattere. Han higede ikke efter Berømmelse i den internationale Problemverden, men dyrkede mere i det stille Skakproblemkunsten, der var en af hans rornøjeligste Fritidssysler. Som Forfatter var han ikke ivrig etter at give et Arbejde fra sig, idet han stadig nærede den Tanke, at det muligvis kunde faa en bedre. Form. I de sidste Aar havde han blandt andet kastet sig over Studiet af bondeløse Kongeindere, der har vist sig særdeles vanskelige at fremstille..;') Enhver dansk Opgaveforfatter opfordres til at sende K. A. K. Larsen, Gadevangsvej, Hillerød, sine offentliggjorte Opgaver, helst paa de af Larsen anvendte Diagrammer, der faas ved Henvendelse til ham; saadan Indsendelse bør derefter ske en Gang aarligt m, H. t. de i Aarets Løb offentliggjorte Opgaver, for at Kartoteket kan føres å'jour. Saafremt man har Tid og Lyst til at hjælpe med Arbejdet paa denne Samling, bedes man henvende sig til Larsen, 5

8 Blandt de efterladte Arbejder, som er ved at blive samlet, fandtes de følgende uoffentliggjorte Eksempler paa bondeløse Indere, som er komponeret i de forløbne Aar siden vort skattede Medlem, V. Røpke, i -Skakbladet«, Juni 1927, opkastede Spørgsmaalet om Muligheden af at fremstille Indere helt uden Bønder. Røpke har selv fremstillet en bondeløs Inder med Taarn for Løber, og P. Rasch-Nielsen har et Eksempel med Løber for Taarn (begge fremkom som Originalopgaver i -Skakbladet s, Juni 1927). Desuden har S. Loyd Eksempel med Konge for Løber (New York Herald, 1889). De af min Broders efterladte 12 Arbejder over dette Tema er ikke alle helt tematisk korrekte, hvad han fuldtud var fortrolig med, men da de alligevel har Interesse, har jeg medtaget disse; Nr. r-7 er alle tematisk korrekte. Den paa Diagram Nr. r givne Opgave med Konge for Løber er enkel, hvorfor man vil være tilbøjelig til at antage, at det maa være let at fremstille Temaet. Vanskeligheden ligger imidlertid blandt andet i at undgaa Ililøsninger, og det er forbløffende, at det har været muligt for en enkelt Forfatter at fremstille saa mange korrekte Stillinger. I Opgave Nr. 2 har man et Eksempel paa Konge for Taarn og i Opgave Nr. 3 paa Springer for Løber, en ypperlig Præstation. Nr. 4 er vistnok den sidste Inder, som min Broder naaede at faa fremstillet. Den er ubetinget den bedste af dem alle og fremviser Eksemplet Løber for Dronning i smuk Form; at Dronningen tager Feltet bs (men giver c7) har ingen forringende Betydning, idet der i Stillingen efter Kbs, 2. De6, Kb4 vilde være Mat paa bj. K. Fabricius-Lauritzen naaede med disse Opgaver at føje endnu et værdifuldt Blad til den af danske Forfattere gjorte Indsats paa Skakproblemkunstens Omraade. K. Fabricius-Lauritzen i' (Originale). Nr. t. Mat i 3 Træk. 1. Lh5. Ke7, 2. Kg6. Nr. 2. Mat i 3 Træk. 1. Td7, Ke4, 2. Ktl<i. 1. -, Kf6, 2. Sf3. Nr. 3. Mat i 3 Træk. 1. Lf4, Ke7, 2. _se$. r. -, Kg6, 2. Sest Nr. 4. Mat i 3 Træk. 1. De8. Nr. 5. Mat i 3 Træk. 1. La2. Nr. 6. Mat i 3 Træk. r. Le4. 6

9 Nr. 7. Mat i 4 Træk. t, Les. Nr. 8. Mat i 3 Træk. 1. TaS. Nr.9. ;vrat i 3 Træk. 1. Td-a4. Nr. to. Mat i 3 Træk. 1. Ta3. Nr. 11. Mat i 3 Træk. 1. Td-a4. Nr. 12. Mat i 3 Træk. 1. Tc6. MAX][MUMSRJEKORDJERNJE FOR SORTJE AFDÆKKJERSKAKKJER AJF K. HANNEMANN ONSTRUKTIONEN af lviaximumsrekorder for de forskellige Opgavetemaer er et K Omraade indenfor Problemkunsten, som vel i Reglen kun kan paaregne Interesse for en mindre Kreds af særlig interesserede opgavekyndige. Den almindelige Løser vil savne Forudsætningen for at vurdere Rekordens Værdi (og vel næppe heller interessere sig særlig for disse Kraftpræstationer), hvorimod han nok skal lægge Mærke til de kunstneriske Mangler, der som oftest en en uundgaaelig Følge af de store konstruktive Fordringer, som Rekordens Fremstilling stiller til Komponisten. Naar jeg her har søgt at sammenstille Exempler paa det maximale Antal Afdækkerskakke r med de forskellige sorte Brikker, mener jeg derfor heller ikke at have tilvejebragt en Samling, som den menige Løser vil studere med ublandet Glæde; men jeg tror dog, at Opgaverne som Helhed ogsaa vil have Interesse for ham, selv om de maaske mest er beregnet for Specialister. Om en saadan Samling Opgaver virkelig fremstiller det højest opnaaelige, er i Almindelighed umuligt at afgøre med Sikkerhed. Kun i enkelte Tilfælde kan det teoretisk eftervises, at den foreliggende Rekord ikke kan forbedres. Nr. 8 maa saaledes nødvendigvis fremstille det absolutte Maximum, da en Springer jo ikke kan have mere end 8 Træk i en given Stilling. Ligeledes er Nr. 2 et sikkert Maximumsrcsultat, da en Konge nok kan have 8 Træk, men kun ved 6 af disse kan aabne for en given Linie. Nr. 9 er til en vis Grad et teoretisk Maxirnurn, da en Ilonde i Begyndelsesstillingen kun kan 7

10 have 4 Træk og i andre Stillinger som Regel kun 3; men ved Anvendelse af Bondeforvandling kan Trækmulighederne forøges, og som Nr. 10 viser er det i hvert Fald indenfor Tretrækkere muligt at opnaa mere end 4 Afdækkcrskakker paa denne Maade. I de andre Opgaver synes der ikke at foreligge nogen teoretisk Begrundelse for Rekordens Størrelse, og man er der henvist til en rent praktisk Bedømmelse, som naturligvis kun kan blive et mere.eller mindre fuldstændigt Skøn. Selvfølgelig vil man først og fremmest vente at kunne forbedre Rekorden i de Opgaver, hvor Forfatteren ogsaa har kunnet tage i hvert Fald noget Hensyn til de kunstneriske Fordringer; saaledes har jeg adskillige Gange prøvet paa at indarbejde en niende Afdækkerskak i Nr. 6, men uden Resultat. Omvendt vil man ved Opgaver som Nr. 7, hvor de konstruktive Vanskeligheder øjensynlig har været saa store, at Forfatteren kun med Nød og næppe har kunnet fremstille Rekorden i korrekt Form, føle sig temmelig sikker paa, at man her har naaet det virkelige Maxirnum ; men det kunde jo dog være, at den mangelfulde Fremstilling kun maa tilskrives Forfatterens svigtende konstruktive Evner, og netop ved saadanne Rekordopgaver viser det sig ofte, at det maximale Resultat kun kan opnaas ved Hjælp, af et særligt konstruktivt Fif, som ikke altid er saa helt let at finde paa. I det hele taget kræves der ofte et indgaaende Studium af det paagældende Tema for at opnaa det maximale Resultat, og de første Rekordforsøg vil derfor i Reglen ikke naa det virkelige Maxirnum. Saaledes troede man i lang Tid, at det ikke var muligt at opnaa mere end 4 sorte Afdækkerskakleer i en Totrækker, og først i 1916 paavistc G. Guidelli (ved Anvendelse af Afdækkerskakker med sort Løber), at 5 Afdækkerskakker var en Mulighed. Senere har det vist sig, at heller ikke Guidellis Rekord var det virkelige Maximum (se Nr. 5). Som det ses, frembryder Tretrækkerne i a 11 e Tilfælde en Forbedring af den i Totrækkerne foreliggende Rekord. Om der ved Hjælp af Firetrækkere vil kunne ventes en yderligere Rekordforbedring, er umuligt at sige paa nuværende Tidspunkt, hvor der, saa vidt mig bekendt, ikke foreligger noget Forsøg i den Retning; men det vil i hvert Fald blive et vanskeligt Arbejde at konstruere en saadan Firetrækker, hvis det i det hele taget lader sig gøre. Iøvrigt viser et nærmere Studium af de io Opgaver adskillige interessante Detailler. Saaledes er det værd at bemærke det store Antal Tilfælde, i hvilket Skakken besvares med et Træk af hvid Konge; ligeledes kan man paapege den udprægede Forkærlighed for Anvendelsen af ortogon a Ie Batterier til at give Afdækkerskakkerre. :Vlen den nærmere Udredning af disse og andre Detailler skal jeg overlade til den interesserede Læser. I. K. Hannemann. Svenska Dagbladet", 25. April K. Hannemann. (Original). 3. A. C. White. "Good Campanion", Maj Mat i 2 Træk. 1) - d4t Kd4t (Ke4t,Kf4t,Kd6t,Kf6t)2)S3f5:j:: (S3d5:j::, gs::j::, Lf5:j::, S7f5::j::). 8 Mat i 3 Træk. - 1) Sf5, Kea+ (Kc5t, Kce+, Ke4t, Ke5t, Kee+) 2) Sbdo+ (Sbda+, cd8d, Sfd6t, Sfda+, cd8st). Mat i 2 Træk. - 1) Dh4, Taj] (Tba+, Tc3t,Td3t,Tf3t) 2) Sln:f: (Sdq::j::, Sbq::j::, Sd5:::j::,Lf7±).

11 4. K. Hannemann. (Original). 5. Ua Tane.!. Pr. Densmore Memorial Turn K. Hannemann. (Original). Mat i 3 Træk. - 1) c8d, Ta4t, (Tb4t, Tea+, Tg4t, Th4t, rrj+, 2) Tf5t, Tf6t, Tf7t) Kf2 (Sf4, Tes, Kg4, Kh4, KfJ, f4,td6,kg2). 7. K. Hannemann efter 0. Guidelli. (Original). Mat i 2 Træk. - 1) g8d, Lb2t (Lcjj', Lda], Ldo+, Lf6t, Lfa+) 2) Lb5:j:: (Sc5:::;=,Ses-t, Dd5:j::, Kf6:j::, Kf4=\=). Mat i 3 Træk. - 1) Df3, Lb8t (Lc-+, Lcy], La3!, Lb4!, Lc5t, Le r], Lfs i) 2) Kc8 (Kq, Ke6, Ld5, Td4, Kc6, Ke7. Ke8). 8. C. S. Kipping. 1. Pr. Nederlandsk-indisk Skakforbunds Turnering Mat i 2 Træk. - 1) hgsd, Sd6t (Sej+, Sgr!, Sha[, Se3t, Sda ]') 2) Kg6=\= (KeFf:, Kg7, KeS=\=, Lf3=\=, Df5:j::). 9. H.W. Bettmann og J. L. Kane..Gazette-Times, 29. Marts NB.: Ved Bestemmelsen af, h v o r m a n g e Afdækkerskakker hver af Opgaverne indeholder, har jeg benyttet den almindelige Regel, hvorefter to Afdækkerskakleer regnes for forskellige, naar de besvares paa forskellig Maade af Hvid, medens de betragtes som sammenfaldende, naar Hvids Svar i begge Tilfælde er det samme. I vedstaaende Løsninger har jeg derfor kun anført de Afdækkerskakker, som besvares paa forskellig Maade. Denne Bestemmelsesmaade er vel ikke helt uangribelig fra et teoretisk Standpunkt; men i det foreliggende Tilfælde turde den være tilstrækkelig. Mat i 3 Træk. 1) Ta3, Sdx+ (SfSi, Sg7, Sg5 j, Sf4i, Sc14i', Sc5 j, Sqt) 2) Kd8 (Kf8, Kf7, Le3, Kd6, Kf6, Se4, Kd7). 10. K. Hannemann. (Original). Mat i 2 Træk. - 1) a8d, cbo ] (c6 r. cst, cde+) 2) Sbri= (Sc7::j:: (Sq::j::, Db7::j::, Sg7::j::). Mat i 3 Træk. - 1) d8d, deist (de t Dj, d r Dj, dc r S]', dc rdj) 2) Kg3 (DC2t, Kg1, Kf1, Sfa[). 9

12 SORTJE SJEJLVBLOKADJER MlED HVJID SJEJLVSP ÆRRJING OG DlERlES KOMBJINATJION MlED ANDRJE TOTRÆKS-TlEMAlER Af' K. A. K. LARSJEN SEL VBLOKADER for sort Konge er vel en af de enkleste og ældste Former for Strategi i en Totrækker, men det er dog ikke længere siden end i 1920, at det maximale Antal simple Selvblokader blev forhøjet fra i til 8 ved følgende berømte Opgave, der er et Fællesarbejde af A. [. Fink og Ua Tane: 1.Præmie, Good Companion, Juli 1920, Hvid: Ka8, Df5, Ta4, Tq, La3, Lc2, Sa6, Scz, Bc6, es, f3. Sort. Kd5, Td3, Sb3, Sb4, BC4, dj, ej, ej, f6. 2::j:: ved 1. Tc7' Det er forbløffende, at et saa smukt Førstetræk har kunnet gaa uden Biløsning i et saadant Kompleks. Man havde længe ment, at det højeste Antal simple Selvblokader, man kunde naa til, var 7, og nu mener man, at de 8 er Rekorden, der ikke kan slaas, Der findes senere Forsøg paa ad andre Veje at naa 8, men disse Exempler er utiltalende og har daarlige Indledningstræk. Selvblokader med hvid Selvspærring er straks en mere kompleks Variantfordring, og man var indtil 1929, da den nylig afdøde russiske Mester L. A. Issaeff fik r. Præmie for en Opgave med 6 Selvblokader med Selvspærring (Diagram 1) ikke naaet højere end til 5. Følgende Opgave af A. Bottacchi er en af Pionererne og er i al Fald den eleganteste Fremstilling af dette Task: Hvid: Kh6, Dh3, Te7, Th5, Lfr, Sf4, Sg3, Bba. Sort: Kd4, Tc3, Sa3, Sb5, La8, Lb8, Bc7, d7. 2:fc ved 1. Dh4. Opgaven fik 1. Præmie i Alfiere di Re, Marts I sin Kritik til Opgaven har A. C. White nævnt som en Svaghed, at der efter det sorte Taarns ene Blokade (TC4) var Dobbeltspil. Opgave Nr. 2 er komponeret ud fra: denne Kritik og er med sine 4 Selvblokader med hvid Selvspærring af samme sorte Taarn et selvstændigt Taskproblem. Førstetrækket er unægteligt nærmest elendigt, men det viser sig ofte i den Slags Træktvangsstillinger, at Hvid er for stærk til, at godt Indledningstræk kan findes. En 5. Blokade med Selvspærring kunde indarbejdes paa e6, men kun paa Bekostning af et for stort Brikmateriale, og hvorvidt en saadan Blokade i det hele taget er en Fordel, er tvivlsomt, eftersom denne kun vilde forurene Ideen. Ogsaa en hvid Brik kan gøres til Koncentrationscentret i en Opgave af denne Art. I den berømte Opgave af Taverner (Diagram 3) er det saaledes den hvide Konge der i Blokadevarianterne udfører det hvide Spærretræk og ligeledes i følgende adskillig yngre Opgave af mig, hvor Ideen er kombineret med et fuldstændigt hvidt Kongebatteri i lateral Form: -The Chess Amateur«, August 1926, Hvid: Ke3, D52, Tcz, Te2, Lb r, Lg3, Sd5, Bd4, da, fa, g6. Sort: Se6, Ta7, Th7, Ler, Lh r, Sb7, Sd8, Bas, c5, c6, d7, e1, 16. t. L. A. lssaeff, U. S. S. R. 2. Præmie, L'Echiquier K. A. K. Larsen. Skakbladet, Oktober I9Z6. 3. T. Taverner. I. Præmie, Yenowine News Mat I 2 Træk Dg7. Mat i 2 Træk Td2. Mat i 2 Træk. - I. Th4! 10

13 2=!=ved 1. Tez, Ogsaa her er det beklageligt, at Indledningen er daarlig, idet Tc7 kun anvendes til denne. Mange pragtfulde Opgaver af denne Type med hvidt Taarn, hvid Løber og hvid Bonde som Spærrebrik er i Tidens Løh blevet komponeret, men her skal blot medtages følgende to Opgaver, den første som Eksempel paa Bondespærring og den anden med Springer i et fuldstændigt Hjul. Begge Opgaver er af Forfatteren. 3. Hædrende Omtale, Good Companion, December 1920: Hvid: Kf6, Dh5, Th3, Th4, Lfr, Lgr, Sar, 13b4, ea, e1, fa. Sort: Kd4, Db2, Ta5, Ta7, LaS, Le7, Sb5, Sb6, Ba2, a3, ca, d6, dj, 2:.:i=ved 1. Kf71 Tidskrift for Schack 1922: Hvid: Kh4, Df1, Td3, Th5, Lg1, Sa2, Se4, Bc3, da, d7, f6, gj. Sort: Kc6, Tb2, TdS, Lb7, Lg7, Sb1, Sh1, Ba6, h6, ca, q, f7, g4. 2=1=ved 1. Dg2! I førstnævnte Opgave finder vi tre Blokader med Selvspærring med en hvid Bonde og i alle Tilfælde for lateralt virkende hvide Brikker, nemlig efter Sc3, 2. Bf3=j::, efter Le4, 2. Bf4=J=og efter Bd5, 2. Be5=J=. En 4. Variant af samme Karakter følger efter Sca ved 2. Td3=j::. I sidstnævnte Opgave forandres Paraden paa LXf6t fra 2. DXL=I= til 2. SXL=I=. Temaspillene fremkommer efter Bb5, Tb5 og Td7. Sa2 er en kedelig Statist, men er nødvendig for at hindre Uløselighed efter Tb4. Nu kommer jeg til den egentlige Kærne i denne Artikel, nemlig Temaets Kombinationsmuligheder med andre Totrækstemaer. For at begynde med en af de ældste Kombinationer vil jeg nævne Frigørelse af en hvid Brik ved Spærring, og et af de ypperste Eksempler er Opgave 4 af den berømte, desværre alt for ung afdøde italienske Mester Giorgia Guidelli. Til llovedspillene Sf5 og Bes er her elegant knyttet en 3. Frigørelse efter Bc5. - Uden at anvende et Batteri er det lykkedes K. Hannernann at fremstille Ideen i en yderst økonomisk Form med følgende Opgave: Nationaltidende, Juli 1921, Hvid: Kg4, Tdr, Td6, La3, Lf7, Sf4. Sort: Kc5, Tb4, Lfa, Sa5, Ilb5, b6, c6. 2.:j:: ved 1. Tf6! Her er 1. Træk af høj Klasse, men Opgaven har desværre kun de to Temavarianter Ld4 og Sca. Et mere komplekst Variantnet indeholder Opgave 5, hvor det frigjorte hvide Taarn foruden at udføre det hvide Spærretræk, samtidig maa afskære en sort langtskydende Briks Virkelinie. saaledes i de to Varianter Sd3 og Ld4. Varianten Tfz besvaret med 2. Tas=I= tjener til at fremhæve den hvide Selvspærring i Hovedvarianterne. I den s~~l~.e~i1j82.0jl;,e~$.j..fil},,g,'i..9j>..m.;:<;5,1_ h@j.:l<!j!eæ~~-f,,rå~~2.1~"ø~.u~l? ~ n, r hvid Brik er'r'r'o.1nponeret merhenb1ik--f/,ia'såilfficlig'atiiii.~wår'h101catrefli'cc!. ~ hvid Selvspærring, der paa det Tidspunkt var 5: K. A. K. Larsen, hædrende Omtale i Argentina de Ajedrez 1926, Hvid: Kf6, Df5, Ta5, TeS, Lfr, LhS, s c3, Sf4, Btl2, es. f7, g6. Sort: Kd4, Tf3, Tg3, Las, LbS, Sb6, Sc2, Bd5, d6, d7, fa, h6. 2=!=ved r. Dg4! Her er 4. G. Guidelli, Italien. J. Præmie, Good Companlon, Nov K. A. K. Larsen. 2. Præmie, L'Alfiere di Re, K. A. K. Larsen. L'Italia Scaccistica, April Mat I 2 Træk Lb2. Mat i 2 Træk ShS. Mat i 2 Træk Lc6 11

14 det lykkedes mig at faa et tilfredsstillende tematisk Førstetræk, men den tunge Stilling forudsætter desværre Rondeforvandling. - Det eneste mig bekendte Eksempel paa Temaet kombineret med direkte Frigørelse af to hvide Brikker er følgende Opgave af mig, L'Itali a Scacchistiea, Februar 1927, Hvid: Kg3, DdS, TfS, Th4, Lc2, Lfs, Sd3, Sg4, Be2, ba, da, es, e6. 2=!=ved 1. Da5. Det er en Selvfølge, at Selvspærringsblokader ikke lader sig lige let kombinere med alle Temaer. Et af de Temaer, hvormed nævrite Blokader lettest lader sig forene, er Skakfaretemaet, og jeg kunde fremføre mange udmærkede Eksempler paa denne Art Opgaver. En af de bedste og ældste er følgende, igen af G. Guidelli, der altid forstod at være fuldt paa Højde med den moderne Stil indenfor Problemkunsten, Guidelli-Ellermann Folder, Juli 1917, Hvid: Ka4, Dq, Ta3, Lb5, Lc1, Sd2, Sf3, Bf~. gj. Sort: Ke3, Th4, Le4, Sg1, Sg5, Rh6, ca, e a, es, e6, fa, fs. 2::j:..ved 1. Dc6! Det fine tematiske Førstetræk efterfølges af de to Hovedspil Ldj+ og Lf3t. Varianterne LXDt og S-f3t supplerer udmærket Hovedvarianterne. - Følgende, K. A. K. Larsen, Vort Hem 1927, Hvid: Kh6, Des, TeS, Tg6, La7, Le4, Sb5, Bb7, es, g2. Sort: Kd4, Tb6, La5, Ld1, Bc3, dj, d6, ca, ej. 2::j:: ved r, Tg4, er et typisk Eksempel paa Bonde-Krydsskak. Her forefindes et Flugtfelt paa ca, og- de to Temavarianter fremkommer efter BXcst og B'xey]: Indledningstrækket er tematisk, men iøvrigt ikke tiltalende. I Opgave 6 er Førstetrækket ogsaa tematisk, idet Res frigøres. Afdækkerskakkerne med Blokaderne paa b4 og d4 udnyttes ved 2. Lb5± og 2. Ld5i=, medens Løberblokaderne paa samme Felter kun kan besvares med 2. Sb6::j:: og 2. Sd6=)=. Man ser ikke ofte Temaet kombineret med Frigørelse af en sort Brik og dette frembyder ogsaa visse Konstruktionsvanskeligheder. I følgende Opgave af mig, Hampshire Post 1920, Hvid: Kg2, Dt r, Te5, Tg5, La7, Sd7, Sez, Ba3, ca, d6. Sort: Kea, Dc8, Tb4, Td3, Lfa, Lh7, Sb5, Sc6, Be3, e4. 2=!=ved 1. Tg4, er Kombinationen med Frigørelse af sort Bonde og samtidig Spærring for sort Løber ved Shda og Scda. I følgende, K.i\.K. Larsen, Fyns Stiftstidende 1924, Hvid: Kh1, Dh4, Tai, Tfa, La4, Lg3, Sb4, Sh2, Bb2, g2. Sort: Ke1, Le4, SCI, Sg1, Bd2, ds, g4, h5, f5. 2=\:: ved 1. De7, er Temaet sammenføjet med sort Bondeforvandling og Frigørelse af sort Springer efter d1(l) og d1(sj. I Opgave 7 har vi Bondeforvandlinger paa to forskellige Felter, nemlig efter er(s) og exfi(s). Det ejendommelige ved denne Opgave er, at Blokadefelterne efter 1. Træk er Flugtfelter og den hvide Selvspærtings Betydning kommer derfor først til Syne, naar Felterne blokeres. At man efter e1(s) ikke kan sætte Mat ved 2. Tea+ og efter f1(s) ikke kan spille 2. Se4 tydeliggør Selvspærringernes Betydning. To simple Blokader følger efter Bondeforvandling til Dronning. En brillant Opgave! Desværre savner jeg nogle fyldestgørende Eksempler paa Temaets Kombination med 7. K. Hannemann, København. (Original). 8. K. Hannemann. Skakbladet, August K. A. K. Larsen. 2. hædrende Omtale, L'Echiouier Mat i 2 Træk Dd3. Mat i 2 Træk Sh3. Mat i 2 Træk Lh8. 12

15 Halvbinding, men Opgave 8, der indeholder to Ternavarianter, er forøvrigt et til Dels tilfredsstillende Eksempel. Det er dog sikkert muligt at fremstille tre saadanne Varianter i en Halvbindings-Opgave. Jeg ved ikke, om det muligvis allerede er gjort. Temavarianterne fremkommer her efter Sd3 og Le3. Ogsaa med det saakaldte Piekaninny-Tema (fire Varianter med samme Bonde) kan Temaet varieres: K. A. K. Larsen, Aftonbladet 1928, Hvid: Kg8, Df1, Tb1, Lfz, Lh1, Sb3, Sh4, Ba3, d6, cz, e1. Sort: Kb5, Ta5, La4, Ba6, b1, q. 2=!=ved 1. Sb6. De sidste Kombinationsforsøg af Temaet, jeg har besæftiget mig med, har udpræget Task-Karakter, idet de nemlig gaar ud paa, at lade Blokaderne finde Sted paa samme Felt. Ogave 9 indeholder saaledes tre Blokader paa samme Felt, men da Opgaven tillige indeholder et andet Tema, som tiltrækker sig Opmærksomheden, nemlig sort Binding af hvide Brikker, er det ikke det bedste Eksempel paa Selvspærringsblokader paa samme Felt. Først i 1928 lykkedes det mig at komponere et foreløbigt tilfredsstillende Eksempel paa denne særlige Task-Form for Temaet (Diagram 10). Her findes fire Selvspærringsblokader paa dj, nemlig LXd3, SeXd3, SfXd3 og DXd3. Et Forsøg paa at fremstille Maxirnum af Selvspærringsblokader med sort Dronning er Opgave 11, der er udmærket konstrueret og har et nydeligt Indledningstræk. Det maa formodes, at fire saadanne Dronningeblokader kan fremstilles, hvilket jo allerede er gjort med et sort Taarn (Diagram 2). Denne Artikel er tiltænkt at give et lille Overblik over, hvad der indtil Dato er præsteret paa dette specielle Omraade, saaledes at Opgaveforfattere, der arbejder med saadanne Temakombinationer, lettere kan finde nye, uopdyrkede Kombinationer. At der findes saadanne, viser Opgave 12 tilfulde, idet Blokade med Selvspærring her er kombineret med det forholdsvis nye Schiffmann-Tema. Det er meget interessant her at konstatere Opgavens Ægthed som - Schiffmann-. I en normal Opgave med dette Tema vilde Truslen uvægerlig være 2. c2-q=j=, men her arbejder Forfatteren med Truslen 2. Sc3=J=og først efter LXd4 kan 2. c2-q anvendes, da Blokaden tillader Selvspærring for Ta4. Efter denne Opdagelse maa Sort altsaa besætte e4 med en Brik, der kan benytte sig af Frigørelsen efter c2-qt, og nu ser vi Opgavens Schiffmann-Karakter. Man fristes til at kalde en Opgave af denne Type for en indirekte Schiffmann. * I 1929 blev denne Artikel sendt til et russisk Blad, men da jeg aldrig hørte derfra,,fremkommer den her i en nogen ændret Skikkelse. Hi 11 er ød, Januar I<. A. I<. Larsen, 10. K. A. K. Larsen. 3. Pr. Nederlandsk Indisk Schb tt. P. Rasch-Nielsen, Københ. I. hædr. Omt. Weeninks Mindeturn K. Hannemann. (Original). Mat i 2 Træk d3. Mat i 2 Træk. - I. Da7. Mat i 2 Træk Sg6. 13

16 OM JFRIGØRlELSlE I SlELVMAT AFR. PRYTZ ADSKILLIGE af de Ideer, der kendes fra de almindelige Skakopgaver (de direkte Matopgaver) kan aflokkes overraskende nye Sider ved Anvendelse i Selvmat. En interessant Samling paa 130 Eksempler paa de forskellige nytyske Ideer, samlet af Dr. Ed. Birgfeld under Titlen:»Moderne Ideenkomposition im Selbstrnatt- findes saalecles i Ranneforths Schach-Kalender Større Interesse for de specielle z-træks Ideer, der er dyrket siden»good Companion-s Dage har der ikke hidtil været, selv om der dog findes flere Eksempler paa Halvbinding, Frigørelse m. v. Med de følgende Eksempler haaber jeg at kunne vise, at der m. H. t. Frigørelse af hvide Brikker er et frugtbart Felt indenfor a-træks Selvmatten ; Eksempler paa Temaets Anvendelse i længere Selvmatter findes vist overhovedet ikke. Som i direkte Mat kan alle de hvide Brikker undtagen Kongen frigøres; og Bindingen kan være orthogonal eller diagonal: orthogonal kan bl. a. ske ved Bondeforvandling. Frigørelsen kan være direkte (ved at den bindende sorte Brik trækker bort fra Angrebslinien mod den hvide Konge); et Eksempel herpaa ses i Nr. 1, der vist er det eneste eksisterende. Den interessanteste Form er imidlertid den, hvor Frigørelsen sker ved Spærring foretaget af en anden sort Brik end den bindende; og det følgende tager kun Hensyn til den Slags Frigørelser. Virkningen af Frigørelsen er normalt den, at den frigjorte hvide Brik giver en Skak, der kun kan pareres ved, at den sorte Brik, der foranledigede Frigørelsen, maa slaa den og derved lade den sorte bindende Brik give Mat. Dette Forhold er kaldt -Tandudtrækning (The Dentist Theme, se Hume : Changing Fashions, Side 180; det er nok den hvide bundne Brik, der trækkes ud som en Tand og forsvinder). En hermed beslægtet Virkning er den frigjorte Briks Fremkaldelse af en Dobbeltskak i Mattrækker uden Slag, se Nr. 2 i Varianten efter 1. -, Te4. Endelig kan Virkningen vise sig i, at den frigjorte Brik fremtvinger Selvmat, uden at den frigørende sorte Brik kommer til at medvirke dertil, se Nr. 3. En Opgave kan indeholde Eksempel paa mere end en af disse forskellige Virkninger; nogen Opgave, der har alle tre, eksisterer dog ikke, ligesom der heller ikke findes nogen, der forbinder direkte Frigørelse med Frigørelse ved Spærring. 1. R. Rrytz (Original). 2. R. Prytz (Original). 3. S. Limbach Die Schwalbe, Juli Selvmat i 2 Træk. I. La6, Trusel 2. Df7t Dd8t 2. De8t Da5 mv. 2. DXl6t Dd4 mv. 2. DXl5t 14 Selvmat i 2 Træk. I. Sa4, Trusel 2. Dd5t Te4, 2. Da2t Ti3, 2. nns+ 13, 2. DXe2t Selvmat i 2 Træk. I. Th8, Trusel 2. DXg4t Lf3, 2. LXg3-;-

17 4. G. Hume og D. Pirnle Ches Amateur_ Juli K. A. K. Larsen Skakbladet, Januar R. Prytz Chemnitzer Tageblatt Selvmat i 2 Træk. 1. g6, Trusel 2. Dg5 eller c5t La2, 2. SXc4t La4, 2. Sc2t Sf5, 2. Dd4t Sd5, 2. Df4t d5 og 15,2. DXe4t Selvmat i 2 Træk. 1. Sal, Trusel 2. Dc.5t b5, 2. Dc4t e5, 2. Dd4t Lf5, 2. Dd3t Lg5, 2. Dd2t Sg5, 2. Df3t Selvmat i 2 Træk. I. Ld2, Trusel 2. Dg2f Tb7, 2. Dblf Tc6, 2. Dc4t Td5, 2. Dd3 r Sd5, 2. DX14t f3 2. De2t Medens det i direkte Mat er vanskeligt at undgaa Dobbeltspil af den hvide frigjorte Brik (da den har opfyldt sin Opgave, blot den et e 11 er andet Sted kan sætte Mat), er det normalt ret let i Selvmat, da Hvid som Regel maa passe paa, at der gives Skak netop der, hvor Sort tvinges til at slaa igen. Maksimum i direkte Mat har hidtil været 5 Frigørelser i den samme Opgave og 4 Frigørelser paa det samme Felt. Nr. 4 viser 6 Frigørelser af 2 hvide Brikker, hvoraf de to ganske vist efterfølges af det samme hvide Træk; af en enkelt Brik har man hidtil naaet 5 saavel orthogonalt som diagonalt, se Nr. 5 og 6; men i hvert Fald 6 synes at ligge indenfor Mulighedernes Grænse; Udkastet Nr. 7 har Dobbeltspi I efter 1. -, Tf3; maaske kan en eller anden Læser faa en korrekt Opgave ud deraf. Nr. 8 viser 4 Frigørelser paa samme Felt. Nr. 9 viser Frigørelse af 3 forskellige hvide Brikker; andre Eksempler paa Frigørelse af mere end 1 Brik findes i Hume: Changing Fashions Nr , se ogsaa Nr Udkast. 8. K. Hannemann (Original). 9. G. Hume Chess Amateur, Aug Selvmat I2 Træk. 1. Lb6. Dobbeltspil efter 1.-, Tf3. Selvrnat i 2 Træk. 1. Dxc5, Trusel 2. Db4t d6, 2. De5t Td6, 2. Dd4t Sed6, 2. DXc4t Sbd6, 2. Da5t Selvmati2 Træk. L Td7, Trusel 2. Df5t Sf3 2. DXd4t Se2 2. TXd4t Sbl 2. Sc3t 15

18 10. locus Il. R. Prytz (Original). 12. R. Prytz Tijdschrift van den Nederlandschlndischen Schaackbond Se Teksten. Selvmat i 2 Træk. l. DX d5, Trusel 2. Dg2t Se4, 2. Dd2t Sb7. 2. Dd8t Sc6, 2. DXe5t Selvmat i 2 Træk. 1. Te8, Trusel 2. Db7t d5, 2. Dc4 jsas, 2. D!4 j Sc6, 2. De5t Det, der giver den største Variation, er Frigørelse af den hvide Dronning; og her har jeg særlig undersøgt den diagonalt bundne D. Naar man skal afgøre, om et Eksempe 1 herpaa adskiller sig fra andre, er det efter min Mening den hvide Dronnings Af - stand fra den sorte Ko n g e, der karakteriserer Opgaver, og derfor det, der i første Række bliver det afgørende. Dette indbyrdes Forhold mellem hv. D. og s. K. kan udtrykkes paa samme Maade som ved Klassifikationen af andre Temaer, nemlig ved»punkt e (engelsk:»spot-) og -Iocus-"}. I Nr. 7 er det indlysende, at den indbyrdes *) Bemærkninger herom findes bl. a. i.a Memorial to D. J. Densmore" særlig Side 39, The Good Cornpanion Two-Mover" Side 15311og.Die Schwalbe", Marts 1928 og August 1929; jeg foretrækker Densmores og Alain C. Whithes Sprogbrug, hvorefter den enkelte Opgave er Eksempel paa et bestemt Punkt (spot), medens Skemaet over alle disse Punkter kaldes det paagældende Temas locus (Latin = Sted). Derimod synes det i Almindelighed mere naturligt at lade Felt al være Udgangspunktet og ikke som i Densmorebogen a8. Efterhaanden som Antallet af Opgaveforfattere og nye Opgaver stiger, bliver det mere nødvendigt med en omfattende locusog Punktundersøgelse. 13. R. Prytz (Original). 14. R. Prytz (Original). 15. R. Prytz Tijdschrift van den Nederlandsch lndischen Schaackhond Mat i 2 Træk. 1. Si4, Trusel 2. Sd5 rs, 2. De2 Sf5, 2. Dg5 16 Se!vmat i 2 Træk. I. Sa6, Trusel 2. Lb2t Tf6 2. Ld6t Se l 2. Dd3t d!s 2. Db2-jd!L 2. Db3t Selvmat i 2 Træk. I. Lh8, Trusel 2. Db4f Sbc5 2. Da6t Sec5 2. De6t c5, 2. Dd4t Sb X d6 2. La6t Se X d6 2. Te4t c x df 2. Lefi]-

19 Afstand mellem Kc3 og De4 er den samme som mellem Felterne ar og bj; dette Udkast er derfor et Eksempel paa Punkt bj. Man kan selvfølgelig lige saa godt kalde det Punkt ca; da Bøndernes Stilling er fuldstændig underordnet i dette Spørgsmaal, kan man derfor nøjes med Halvdelen af Brættet (incl. Midterdiagonalen) til Betegnelse af de forskellige Punkter. Det vil let ses, at Nr. 6 viser Punkt ba, Nr. 8 aj, Nr. 2 es o. s. v. Nr. IO er et af mig udarbejdet»locus«, der viser, hvor mange Frigørelser (ved Spærring) man kan faa m. H. t. den diagonalt bundne hv. D.; da mange af de forskellige Punkter kun har systematisk, men ikke kunstnerisk Interesse, skal Læserne blive forskaanet for dem; men man kan sikkert sætte Antallet af Frigørelser op for adskillige Punkters Vedkommende; og i saa Fald kan der utvivlsomt komme interessante Opgaver ud deraf. For at to Frigørelser skal tælle som 2 og ikke blot som 1, kræver jeg, at de efterfølges af 2 forskellige hvide Træk. Dette giver en klar Afgrænsning, som er hensigtsmæssig, naar det som her drejer sig om -Locus«- og -Punkt-spørgsmaal, for hvilke kun faa interesserer sig. Efter denne Forstaaelse bliver der kun S Frigørelser i Nr. 4. da Frigørelsen efter ds og fs kun tæller for 1. En tilsvarende Undersøgelse m. H. t. den lateralt bundne Dronning kan maaske friste en eller anden Læser. Frigørelsen kan kombineres med andre Ideer. I Nr. 11 spærrer Se4 for det bundne Tes, hvorfor Hvid kan tillade sig at frigøre dette. Nr. 12 viser Halvbinding; en interessant Sammenligning med Nr. 12 kan gøres med Nr. 13, der indeholder den samme Stilling i direkte Mat; enhver kan saa afgøre, hvilken Fremstilling han foretrækker. T -Skakbladet«, Februar 1926 findes Frigørelse kombineret med Antibaning. Nr. 14 viser 2 Frigørelser ved Bondeforvandling og tillige en Frigørelse af den hv. L. Nr. 15, der er en af mine bedste Opgaver, viser 3 Frigørelser kombineret med 3 Varianter efter de samme sorte Brikkers Slag af den hv. D. Men der er utvivlsomt endnu mange Ideer, som kan kombineres med Frigørelse, Opgaver, der blot venter paa den interesserede Opgaveforfatter. SELVMATTURNJERJING I Tilslutning til foranstaaende Artikel udskrives herved paa Foranledning af R. Prytz DSK's 1. Selvmatturnering for Medlemmerne. Der kræves Opgaver i 2 Træk. Præmier: 10 Kr. og s Kr. En Ekstrapræmie paa s Kr. udsættes for den bedste Opgave, indeholdende mindst r Variant med Frigørelse af en hvid Brik og komponeret af et Medlem, der ikke tidligere (= før 1/1 1933) har offentliggjort nogen Selvmat; Opgaver, der konkurrerer om denne Præmie, maa have særlig Bemærkning herom. Opgaverne indsendes senest den 24. April til Grosserer Karl Ruben, Vodroffsvej 3 A, København V. Dommere: V. Røpke og R. Prytz. 17

20 MATFO RFØRELSJER AlF Ill. V. 'll'l!jxen I TOTRÆKKJERE LlGESOM Automobilfabrikanterne i de senere Aar hvert Øjeblik lancerer nye Modeller, har Totrækskomponisterne i den sidste Tid Gang paa Gang publiceret nye - men ikke altid lige vellykkede - Ideer. En Gennembladning af >Die S c h w al b e ss sidste J\argang vil vise dette tilstrækkeligt. Rent personlig er det mig en 'Tilfredsstillelse at kunne konstatere, at Princippet -Ilydende Kraft- eller»undgaaelse af Dobbeltspil- efterhaanden er ved at vinde almindelig Tilslutning; selv Ellermann's gearløse Bil er ved at komme ind i den rigtige Bane, fornylig sendte han mig ikke mindre end en Snes nye Totrækkere, der alle illustrerede Javatemaet kombineret med direkte Frigørelse, et udmærket Bevis paa Buenos-Aires Fabrikkens Aktivitet. Den morsomste af dem er Nr. r. De sædvanlige Javavarianter er 1. -, Les, 2. Sds=F og 1. -, Lf6, 2. Sd3::f:; desuden findes en tredie hvid-sort Spærring 1. -, Ld4, 2. Sd5=!=, der ganske vist ikke giver et nyt Spil, men som dog maa siges at være en Berigelse, idet den sorte Løber her udfører en sekundær Spærring for Ta4. Ogsaa den dygtige, men hidtil ret konservative, italienske Konstruktør Mar i har bragt en elegant To-Cylinder paa Markedet, se Opgave Nr. 2, der viser Frigørelse af to bundne Springere kombineret med hvid-sort Spærring. Tema varianterne er 1.-,Ld3, 2. Sf4=!=, 1.-, Le2, 2. Sg5=I=, 1.Te2, 2. Sh4=!=og 1.-, Td2, 2. SXL=t. Her bemærkes de to principiel forskellige Maader hvorpaa Dobbeltspil kan undgaas: a) den passive Ma ad e, d. v. s. den der a!lerede findes i Stillingen efter at første Træk er gjort; i Eksemplet kan Hvid f. Eks. aldrig spille Scz, da han i saa Fald kommer til at spærre for Lb8, dette Forhold findes allerede i Begyndelsesstillingen, og b) den aktive Maade, d.v. s. den der foranlediges ved Sorts Spil; i Eksemplet tvinges Hvid til efter 1. -, Ld3 i Mattrækker at gardere Feltet ds, da dette ved den sorte Løbers Træk er blevet et Flugtfelt. I Anledning af vor Match med Polen forsøgte jeg at fremstille hvid-sorte Spærringer i Forbindelse med Frigørelse af en hvid Brik i»complete Block- Form, hvilket desværre mislykkedes. Ideen kan imidlertid fremstilles som -Incomplete Block e, hvilket vil sige, at der først er Træktvang, efter at Hvid har gjort første Træk, se Opgave Nr. 3. Skønt Hvid i Begyndelsesstillingen intet Svar har paa Ke2, er Satsspillet efter min Mening saa iøjnefaldende, at enhver nogenlunde opmærksom Løser vil lægge Mærke til det. Satsspillene er DXT, 2. Tesi= og De3, 2. Td2, thi i det sidste Tilfælde kan 2. Tes ikke bruges, da den sorte Dronning i saa Fald spærrer Taarnet ude fra Garderingen af ez. T Løsningen findes to analoge Spil: 1. -, D XT, 2. Td3::f: og 1. -" De3, 2. Tgs=F med en lignende Nr. 1. A. Ellermann Magyar Sakkvilag Nr. 2. A. Mari!. Præmie li Problema Nr. 3. H. V. Tuxen (Original). Mat i 2 Træk. - I. Tc5. Mat i 2 Træk I. Te 1. Mat i 2 Træk. I. Dc2. 18