.aret 1934 har fulgt i sine to Forgængeres Fodspor. Der har været almindelig

Transkript

1

2 DANSK SKAKPROBLJEM KLUB ][11934.aret 1934 har fulgt i sine to Forgængeres Fodspor. Der har været almindelig Glæde over det forrige Aarsskrift, navnlig over K. Hannemanns gode A og klare Definitioner af de hyppigste Problemudtryk. Der tiltrænges utvivlsomt Oplysning om de mange dagligdags Problemspørgsmaal; og med disse Definitioner er der gjort en god Begyndelse. Efterhaanden kan der forhaabentlig komme andre Artikler af elementært Indhold, saasom om Løsning og om Konstruktion af Opgaver (jlr, som en Begyndelse K. A. K. Larsens Artikel i dette Hefte), om de saakaldte Kunstlove og om Problemkunstens Udvikling, Formaal, Fremtid o. I., alt sammen Emner af stor Interesse, men som blot kræver mere Plads end de almindelige Skakspalter og -blade kan ofre. Maalet maa være, at man blot kan henvise til vore Aarsskrifter, naar Begyndere i Problemkunsten og andre ønsker Rede paa alle disse Spørgsmaal! Og lykkes det en Gang ad Aare at faa udgivet en Samling udvalgte danske Opgaver (det er kun den økonomiske Side af Sagen, det for Tiden strander paa), vil man nemt paa Grundlag af de forskellige Artikler i Aarsskrifterne tillige kunne gøre Samlingen til en Lærebog i Skakproblemkunst. Men den Tid den Glæde! Foredragene paa de maanedlige Møder har til dels haft en lidt anden Form end tidligere, idet der flere Gange har været et Par korte Foredrag, til dels om Opgavekonstruktion. Det interessanteste Møde var det, der blev holdt under den nordiske Turnering i August, hvor der var en Del Gæster til Stede; efter et fortræffeligt Foredrag af Øjenlæge Niels Høeg, Horsens, om "En Problemides Opstaaen og Bearbejdning (Anti-Seeberger)" var der stor Løserturnering. Fra Foredraget er der Grund til at citere nogle Opgaver, se Nr. 1-4, øverst paa Side 2; og Foredragsholderen er sikkert den første, der har behandlet dette Terna.") Et Foredrag, der var noget udenfor det almindelige var K. Hannemanns i Februar om "Indespærring i den middelalderlige Opgave". Man fik Respekt for ''') I øvrigt har F. Palatz interesseret sig for Temaet, jfr. Die Schwalbe", December 1933,men har ingen Eksempler, der er ældre end N. Høegs. hvis ældste Fremstilling er offentliggjort d. 30. Okt. 1910i Deutsches Wochenscbach.

3 I. N. Høeg. Eskllstuna Kurlren, 21. Jan N. Høeg. Eskilstuna Kuriren, 18. Marts N. Høeg. Bohemia, 27. Okt Mat i 4 Træk. I. Lf8, d5, 2. Sd6, Sd4, 3. Le7, Sa7, 3. d4. 4. N. Høeg. Eskilstuna Kuriren, 15. Jan Mat i 4 Træk. 1. Tbl, Lb2, 2. Sc4, Lcl, 3. Tal. LXc3, 3. e4. 5. al Adli Manuskript, ca Mat i 5 Træk. 1. Kf2, 2. Th2 3. Kg3, 4. Kh4. 6. as Suli Manuskript, ca Mat i 7 Træk. I. Sd4, 2. Se2, 3. a4, 4. a5, 5. Sd4, 6. a6. 7. Manuskript fra ca i Nationalbiblioteket i Paris (Lat ). Mat i nøjagtig 2 Træk. Alle Brikkerne er usaarllge. 2 = Fers. = Alfil. Hvid trækker og vinder. = Fers. = Alfil. I. TXf8, KXf8 2. Kf6, Tilt 3. Ff5, Tgl 4. g7t TXg7 5. fg6 og Taarnet slaas i næste Træk. Kritisk Træk, Indespærring og Bredes Tema (med direkte Frigørelse). 1. Td6. S trækker, 2. Fb7::f:. 1. Tb7 strander paa Sa7! Hvid trækker og vinder. = Alfil. = Fers, 1. BXg6t, FXg6 2. BXg6t. KXg6 3. Tg2t Kh7 4. Agl Kh6 5. Kg3 Kh5 6. Afl Kg5(6) 7. Th2 TXglt 8. Kf2 Tg4(5) 9. Tg2 og Taarnet slaas I næste Træk. 5. -, Kg6, 6. Kf2t, Kh5, 7. Tg5t, Kh4, 8. Kg2, TXh3, 9. Thf>t, 10. KXT. 5. -, Kg.5, 6. Ae3t, 7. Tgl og Taarnet slaas I næste Træk. I den første Variant er Indespærringen dubleret paa hl og gl.

4 disse gamle Problemforfattere, ikke mindst for Araberne, se som Eksempler Nr. 5-7 paa Side 2*), og forhaabentlig kommer Foredraget en Gang paa Tryk, evt. i Forbindelse med Hannemanns Foredrag i Oktober om "Indespærringstemaernes Systematik". Af Emner, der ellers har været behandlet ved Foredragene, kan nævnes "Totrækkerne i 1933" og "Skak paa Java og Sumatra" (begge ved H. V. Tuxen), "Trækpligt i Tretrækkere" (0. G. Lauritzen), "Opgaver med utilsigtet retrograd Analyse" og "Teoretiske Bemærkninger om Cylinderskak" (begge ved V. Røpke), "Tempogevinst og Ternpotab" (R. Prytz), "W. Pauly og hans Opgaver" (Sven Bing) og "En Problemforfatters Genvordigheder" (Chr. Christensen). Som Eksempler paa den utilsigtede retrogade Analyse skal anføres Nr. 8-10, se nederst paa denne Side, der alle har det til Fælles, at Sort ikke har kunnet trække sidst, uden at Forfatteren har bemærket det. De fleste af Møderne er afsluttet med Løserturnering under en eller anden Form; baade disse og de Løserturneringer, der har omfattet alle Medlemmer, er varieret paa forskellig Maade, f. Eks. Bedømmelsesturneringer, Korrektionsturneringer og Rekonstruktionsturneringer o. I. Særlig Rekonstruktionsturneringerne, hvor Medlemmerne faar opgivet en Opgaves Løsning og derudfra skal udfinde Stillingen, er gode for de Medlemmer, der gerne vil lære at komponere Opgaver. Paa Generalforsamlingen i April omtalte Formanden bl. a. en Gave fra den hollandske Problemforening til vort Bibliotek. Da Læge Poul Hage var flyttet fra København til Hobro, blev i hans Sted stud. aet. Sven Bing indvalgt i Bestyrelsen, der saaledes nu har en Repræsentant for de Medlemmer, som hverken laver Opgaver eller er Skakredaktører. Kontingentet blev forhøjet til 8 Kr. aarligt for aktive ''') Det nu tabte al Adli Manuskript er det ældste Opgavemanuskript, hvis Eksistens og delvise Indhold er bekendt; ogsaa as Suli Manuskriptet er gaaet tabt. I den middelalderlige, arabiske Skak var Spillet tabt ikke blot, naar man var Mat, men ogsaa naar man var Pat, samt naar kun Kongen var tilbage. Dronningen hed den Gang Fers og kunde kun gaa 1 Skridt ad Gangen og kun diagonalt; Løberen hed Al!il og bevægede sig kun i Spring, 2 Skridt diagonalt. 8. R. Collinson. London Telegraph, Maj H. Hjorth. Skakbladet, Januar to. C. S. Klpping. Salut Public, Da7. Sort har intet sidste Træk. I. f8, s. 2. Kh6. Sort har Intet sidste Træk. Mat i 2 Træk. 1. Db4. Sort har intet sidste Træk. 3

5 Medlemmer i København og Omegn og 4 Kr. for andre, en Forhøjelse, der var mindre end den af Bestyrelsen foreslaaede; og vi kan derfor i hvert Fald endnu ikke undvære den traditionelle Indsamling til Aarsskriftet! De Medlemmer, der ikke kan betale saa meget i Kontingent, kan ved Henvendelse til Bestyrelsen opnaa hel eller delvis Kontingentfritagelse, saaledes at ingen paa Grund af Arbejdsløshed eller andre økonomiske Grunde bør undlade at være Medlem! Til Gengæld haaber DSK at modtage mange Gaver fra de Medlemmer, der evner dette I Naar man tænker paa, hvad man ellers kan give ud for at glæde og fornøje sig selv, burde de fleste opdage, at de egentlig koster alt for lidt paa deres Skakinteresse og specielt for hvad de modtager gennem DSK!*) Møderne har som hidtil været holdt i Industriforeningen, der velvilligst har stillet Repræsentantskabssalen til vor Raadighed; og vi bringer foreningens Bestyrelse vor bedste Tak for denne Forstaaelse af DSK og Imødekommenhed imod os! Medlemstallet er gaaet for langsomt fremad, nemlig kun fra 81 til 89! Vi maa haabe, at vi i 1935 runder de 100, og at det maa blive saadan, at man naturligt melder sig ind i DSK blot man har en ringe Interesse for Problemerne. Vi kan ikke alle gøre lige meget for DSK; og alle Medlemmer kan ikke have lige stor Interesse for vor Forening, men agitere for Tilgang, det kan saa godt som alle! Matchen med Polen er foreviget i et meget smukt og interessant Hefte med polsk og engelsk Tekst;**) Opgaverne Nr viser de bedste polske og danske Opgaver indenfor hvert af de 4 Temaer. Vi er nu i fuld Gang med en spændende Match med Letland med K. A. L. Kubbel, Leningrad, som Dommer; Matchen omfatter baade 2-, 3- og 4-Trækkere og 2-Træks Selvmatter, 3 af hver Slags fra hvert Land over Temaer, valgt af '') De Gaver, der er indgaaet kontant i Aarets Løb vil fremgaa af det kommende Regnskab. '"') Nogle Eksemplarer kan endnu faas for 1,75 Kr. ved Henvendelse hos K. Ruben. (Nr : The Chess Problem Match Denmark--Poland). 1t. S. Tytor. 12. H. V. Tuxen. 13. K. A. K. Larsen. Mat i 2 Træk. 1. Tb4. Mat i 2 Træk. 1. Dc3. Mat i 2 Træk. I. Df5. 4

6 14. Z. Marienstras. 15. M. Wrobel. 16. K. Hannemann. Mat i 2 Træk. I. Se3. Mat i 2 Træk. 1. Ldl. Mat i 2 Træk.!. f3xg4. Dommeren. Vi haaber at vinde; og ligesom der er adskillige andre Problemforeninger, der holder Matcher indbyrdes (saaledes har H. V. Tuxen for nylig været Dommer i en Kamp mellem Holland og Belgien), kan vi sikkert vente i de kommende Aar at komme til at 17. M. Wrobel. prøve Kræfter med andre 18. H. V. Tuxen. Lande. Den Slags Kampe vil forhaabentlig efterhaanden til en vis Grad afløse Interessen for de mange internationale Problemturneringer, hvoraf mange har minimale Præmier og endnu mindre problemmæssig Værdi (jfr. H. V. Tuxens Bemærkninger paa Mødet i Mat i 2 Træk. 1. De A. Ooldstein. Mat i 2 Træk. 1. Tb7. Juli om.turneringspiat"), for slet ikke at tale om de Turneringer, hvor Dommen kommer meget sent og Præmierne maaske aldrig. Selv store og i øvrigt ansete Skakblade viser tit en forbløffende Ligegyldighed, ja, Hensynsløshed mod deres Kunder til Trods for, at de samme Blade sikkert vilde blive dybt forargede, hvis man paa Tryk stillede dem i Gabestokken. Af vore Turneringer maa først nævnes den, der blev udskrevet af 0. G. Lauritzen Mat i 2 Træk. I. De H. V. Tuxen. Mat i 2 Træk. I. LXf5. 5

7 21. P. Rasch Nielsen I. Pr. DSK's 5. Tematurnering. 22. P. Rasch Nielsen 2. Pr. DSK's 5. Tematurnering. 23. R. Buddenhagen!. hædr. Om!. DSK's 5. Tematurnering. I. Sd8. Trusel. 2. De6 Df3, Dg!, 2. Dd7 Dal, 2. Db? } hensigtsrene. 1. Dd4, ald, 2. Sd7 hld, 2. Sg6 } hensigtsrene. 1. Se4, Dh I, 2. Df6 \ Dgl, 2. De5 Dfl, 2. Dd4 ' hensigtsrene. og P. Rasch Nielsen, men Temaet opstillet og defineret af K. Hannemann, der sammen med V. Røpke var Dommer. Der forlangtes Opgaver, hvor Hvid gjorde et Træk til et Felt, hvor 2 af en sort Briks Linier mødte hinanden, idet der vilde blive lagt Vægt paa, at denne dobbelte Spærring for den samme sorte Brik var relativ hensigtsren (d. v. s., at der vilde være Dual, hvis Hvid kun skulde spærre 24. P. Rasch Nielsen 2. hædr. Ornt, DSK's 5. Tematurnering. I. Sd8, c x b, 2. Dc4 ) Od!, 2. De6 henslgtsrene Dfl, 2. Df5 DXgl, 2. Dd7 enten for den ene eller for den anden Linie). Resultatet, jfr. "Skakbladet", Juni 1934, blev en stor Sukces for P. Rasen Nielsen, der kun levnede 1. hædr. Omtale til de andre Deltagere, se Opgaverne Nr Paa Grundlag af Turneringens Opgaver lykkedes det derefter Hannemann med Nr. 25 at sætte en Temarekord, der bliver vanskelig at slaa. Endvidere P. Hages Tematurnering. Der forlangtes mindst 2 Modelmatter, Hvid skulde i Begyndelsesstillingen have 2 Taarne og 1 Springer, men ikke andre Officerer; der 25. K. Hannemann Skakbladet, Juni Tilegnet 0. O. Laurilzen og P. Rasch Nielsen. 1. Sh5, Txc7, 2. Dg6 Db6, 2. Dd6 b3, 2. Df4 Da3, 2. De3 Da8, 2. Dg7 sigts rene ) hen maatte højst være t 2 Brikker i alt. Til Turneringen indkom en Del gode Opgaver, jfr. Dommen i "Skakbladet", August 1934 og Nr paa næste Side, men Turneringen var som saa mange andre bøhmiske Turneringer forfulgt af Forgængeruheld; 2. Præmietageren, ai P. Rasch Nielsen, var anteciperet af en Opgave, 6

8 26. I(. A. K. Larsen l. Pr. P. Hages Tematurnering. 27. P. Rasch Nielsen 2. Pr P. Hages Tematurnering. 28. K. Hannemann I. hædr. Omt. P. Hages Tematurnering. I. Kd K. Hannemann 2. hædr. Omt. P. Hages Tematurnering. 1. Te2-b Johan Scheel Morstenbladet, Jan f E. Palkoska Dresdner Anzeiger f3. I. Td2-g2. I. Th8. offentliggjort faa Maaneder før af vort Medlem, ]. Scheel, Norge, se Nr. 30; og 2. hædr. Omtale minder en Del om Nr. 3 t af Dr. E. Palkoska. Nr. 28 kan man kalde en Parodi paa Temaet, idet Opgaven, til Trods for at den opfylder de stillede Betingelser, ikke er en Bøhmer, men en Dobbeltromer! Endelig er der en Turnering løbende for 4-Trækkere, hvor vi har indbudt alle Medlemmer af den hollandske og af den polske Problemforening til at deltage; Dommer er P. Metzenauer, Miinchen; og Dommen kommer sikkert i "Skakbladet" i et af de første Numre af 1935.*) Præmierne, ialt 100 Kr" er udsat af Dansk Skak Union; og DSK takker Unionen hjerteligt for dette gode Samarbejde, der forhaabentlig vil vise sig til lige stor Glæde for begge Parter! Ligesom DSK har stor Interesse i et Samarbejde med Danmarks største og mest ansete Skakorgan, hvor vi bl. a. hurtigt kan faa Opgaverne fra vore Turneringer offentliggjorte, og hvor vi ogsaa for Omverdenen, derunder Udlandet, kan fortælle om vort Liv og Virke, saaledes vil Unionens Organ lige saa daarligt kunne undvære ) Dommen er indløbet under Trykningen, se.skakbladet Januar og Februar 1935 samt sidst i dette Aarsskrift. 7 \.

9 Interesse, Bidrag og anden Støtte fra vore Medlemmer, hvis Skakbladet skal opretholde sit internationale Renomme. En morsom og original Eftersøgningsturnering blev udskrevet af V. Røpke, der udsatte en Maaneds Kontingent for hvert nyt Eksempel paa "Pseudoopgaver", som Medlemmerne kunde finde. Ved Pseudoopgave forstaas, jfr. "Skakbladet", Marts 1934, en Opgave, hvis Løsning bliver ganske den samme, selv om Sort hjælper Hvid med Matføringen. *) Jagten indbragte ialt ca 40 korrekte Eksempler, 32. Sam. Loyd Chess Monthly, April Mat i 3 Træk, 1. Sh Blumenthal Bohernia hvoraf skal citeres Nr Turneringen vakte ogsaa Interesse udenfor Danmark, saaledes omtalte T. R. Dawson den i "The Probiernist". Paa Grund af manglende Interesse hos de fleste af vore stærke Løsere deltog Danmark ikke i Verdensløserturneringen 1934, der blev toresraaet af Spanien og vundet af Letland. En af de større Begivenheder i 1935 vil sikkert vort Nummer af det internationale Problemblad "Die Schwalbe" blive. Vi skal bidrage med 30 Originalopgaver (af flest mulige ' Forfattere!) og med nogle Problemartikler; og der er her en glimrende Lejlighed til at vise Udlandet, hvor højt dansk Problemkunst staar, hvilket bliver saa meget lettere, som Gennemsnitskvaliteten af Bladets Opgaver ikke er særlig Mat i 3 Træk_ i. Ke3, 2. Kf2. høj. Det var Læge Poul Hage, der foreslog Bestyrelsen et saadant Nummer; og Bladet har akcepteret Forslaget. 33. V. Holst Husvennen I. a8s, 2. Sb H. Weenink Tijdschr!ft N. S. B Mat i 2 Træk. I. c8l (Skinspil: c8s). Samlingen af alle danske Opgaver skrider godt fremad; vi har saaledes i 1934 faaet hele j. Jespersens Samling egne Opgaver (over 3000, heraf enkelte uoffentliggjorte!) ; og der er Grund til at bringe K. A. K. Larsen og Journalist P. Toft en Tak for deres store og uegennyttige Arbejde i denne Sag! Men endnu ) Dette vil dog ikke sige, at Opgaven altid vilde være en korrekt konstrueret Hjælpemat, da der i denne ofte kan spares nogle Brikker, rent bortset Ira det formelle, at Sort attest begynder at trække i Hjælpemat. Pseudoopgave" har intet at gøre med.pseudototrækker", hvorved forstaas en Trækpligtsopgave i mindst 3 Træk med Skinspil som en Trækpllgtsopgave i 2 Træk. 8

10 er der langt igen med Samlingen, der sikkert kræver mere Arbejdskraft, hvis Arbejdet skal overkommes i Løbet af blot faa Aar. Interessen for Skakopgaver synes i stadig Stigen her hjemme; og der gøres et stort og maalbevidst Arbejde af de mange dygtige Opgaveredaktører af de efterhaanden ikke saa faa Skakspalter, vi har faaet. *) Lad os haabe paa og arbejde for, at denne Udvikling fortsættes, og at Dansk Skakproblem Klub stadig maa være førende her! Sekretæren. DJEN ÆLDSTJE DANSKJE SKAKOPGAVJE EN ms'ronrsx S'll'UDJIE AJF K. lf.[annemann SELV om Skakspillets Vugge skal have staaet i Indien, har Spillet dog ogsaa her i Norden været kendt i mange hundrede Aar. Velkendt er saaledes Snorres Fortælling om Skakpartiet mellem Knud den Store og Ulf Jarl (1027), som fik saa sørgelige Følger for den sidstnævnte. Den historiske Korrekthed af denne Beretning er maaske nok lidt tvivlsom; men Fortællingen viser da i hvert Fald, at Skakspillet var kendt paa Island paa den Tid, da Snorre skrev sin Historie (ca. 1230). Ogsaa i de andre Sagaer finder vi adskillige Beretninger om Skakspillet. At ogsaa Opgavekunsten har været kendt i Danmark allerede i Middelalderen er sandsynligt i Betragtning af den Udbredelse, som den middelalderlige Skakopgave havde i andre Lande; men noget Bevis i saa Henseende synes de gamle Beretninger ikke at give os. Heller ikke fra de nærmest følgende Aarhundreder hører vi noget om Skakopgaver i Danmark, og det er først i 1773, at vi med Sikkerhed kan paavise Opgavekunsten herhjemme, idet der i dette Aar udkom en Skakbog i Viborg - den ældste danske Skakbog - som bl. a. indeholder et Udvalg af Araberen Stammas dengang saa yndede Opgaver. For at træffe Opgaver af danske Opgaveforfattere 1. H. Møller. maa vi endnu længere frem i Tiden. Som Schachzeitung, Sept den første danske Opgaveforfatter har man hidtil betragtet Henrik Christopher Hegelund Møller. (t 14. Juni 1880, 66 Aar gammel). Den af Arnell og Sørensen udgivne Samling:»Nordiske Skakproblemer fra Tiden er endog udtrykkelig tilegnet H. Møller som»nordens første Problemforfatter«, Som Eksempel paa Møllers Kunst anfører -Nordiske Skakproblerner«, Opgave Nr. r, som angives at være komponeret allerede i 1845, men først er publiceret 3 Aar senere i det tyske»schachzeitung«. Møllers Opgave er et udmærket Problem, om end komponeret i en i vore Dage forældet Stil, og det vilde være særdeles tilfredsstillende for dansk Opgavekunst at kunne henvise til et saadant Problem som sit første Produkt. Allerede af»nordiske Mat i 6 Træk. l. Dg8f, TXg8, 2. ssr+, 3. Se6t, Kd7, 4. Sg7f. 5. Le6t. 0) Selv Berlingske Tidende, jfr, Bemærkninger i Beretningen i sidste Aarsskrift, synes at have opdaget, at det maa følge med Tiden; et glædeligt Tegn, men Glæden er dog foreløbig temmelig behersket, da Opgavespalten saavel efter Omfang som efter Opgavernes Kvalitet er den ringeste i Danmark! 9

11 2, M. 0. Møllerstrøm. Schachzeitung, April Mat i 5 Træk. 1. Sb2, 2. Sdl, 3. Th3, 4. Se3. Skakproblemer- fremgaar det imidlertid, at Opgave Nr. l i hvert Fald ikke er den først publicerede nordiske Skakopgave, og dette bekræftes ved et Studium af Originalkilderne. Det er muligt, at Møller har publiceret andre Opgaver før Opgave Nr. r ; men jeg vilde ikke anse det for sandsynligt. I hvert Fald har jeg ikke fundet nogen saadan Opgave; derimod har Magnus Oskar Møllerstrøm (t 6. November 1864, 40 Aar gammel) publiceret Opgave Nr. 2 allerede i April Noget andet er, at Møllers Opgave vel nok er komponeret før Møllerstrøms; dette vilde ogsaa stemme med, at Møllerstrøm i -Nordiskc Skakproblemer- betegnes som»møllers ældste og dygtigste Elev i alle Spillets Brancher «.' Imidlertid er dette Spørgsmaal uden større Betydning, da der findes en Række andre danske Opgaver, som utvivlsomt er ældre end baade Møllers og Møllerstrøms. Allerede i 1844 har nemlig Julius Brede (t 15 December 1849, 49 Aar gammel) udgivet en Bog i Altona, med Titlen:»Almanach fiir Freunde vom Schachspiel«, som bl. a. indeholder ikke mindre end l l 2 Opgaver af Brede selv. Man har hidtil udelukkende betragtet Brede som tysk Opgaveforfatter, og hans Bog er da ogsaa skrevet paa Tysk; men da Altona faktisk paa den Tid hørte ind under det danske Monarki, og da Brede ikke blot har udgivet sin Bog i Altona, men ogsaa var bosat i denne By, mener jeg mig berettiget til ogsaa at medtage ham blandt de danske Opgaveforfattere. Bredes Bog er et vigtigt Værk indenfor Problemkunstens Historie, ligesom han ved sine Opgaver har givet Navn til flere forskellige Opgavetemaer. De fleste af Bogens Opgaver er originale for denne, men enkelte af Opgaverne har Brede dog tidligere publiceret andetsteds, saaledes Opgave Nr. 3, der turde være hans først publicerede Opgave. Allerede paa denne Tid forelaa der ogsaa paa Dansk adskillige Bøger om Skakspillet. De fleste af disse synes uden større Interesse for Efterforskningen af den danske Skakhistorie; men en enkelt af Bøgerne danner i saa Henseende en Undtagelse, nemlig den i København i 1815 udkomne -Lommebog for Skakspillere-, som er»oversat af det Tydske ved H. V. Lundbye«. Jeg skal derfor omtale denne Bog noget nærmere. Lundbyes Lommebog har som Hovedindhold en Samling Skakopgaver, der som anført er»oversat- fra et tysk Værk, de i 1802 udgivne»neuentdeckte Schachspielgeheimnisse (samlede af Mon -tigny, men i de fleste Tilfælde taget fra ældre Kilder). I Forhold til moderne Opgavebøger er Lommebogen unægtelig noget primitiv. Opgaverne s. J. Brede. Chess Plaver's Cbronicle 1842III, S. 65. Mat i 17 Træk ved at tvinge Sort til at slaa alle de hvide Brikker undtagen K og een S Df6t, 2. f3 j, 3. De6t, 4. e3t, 5. Df6t, 6. d3t, 7.Tc4t, 8. Td4t, 9. De6-j-, 10. Sd5t. 11. Ld6t, 12. Df6t, 13. Tg4t. 14. Tf4t, 15. Lf5t, 16. De5t. er ganske vist paa Diagrammer; men Diagrammerne har kun ensfarvede Felter, og deres Brikker -»Skakdukkerne e, som de kaldes i Bogen - er angivet med Bogstaver, som 10

12 tilmed er af samme Udseende for Hvid og Sort, saa at man kun ved Hjælp af Løsningerne kan bestemme de vigtigste Brikkers Farve. Forfatterne til de enkelte Opgaver er ikke angivet, hvilket dog ikke kan regnes Oversætteren til Last, da de heller ikke findes i det tyske Værk. Det interessanteste ved Lommebogen er imidlertid en -Forerindring- og en Samling -Anmærkninger og Rettelser», begge hidrørende fra -Offenburg, kongelig Skakspillærer ved Militair-Instituterne i Kjøbenhavn-. Skakspillet var altsaa dengang saa anset herhjemme, at der endog fandtes en kongeligt ansat Lærer i Spillet! Noget egentligt Undervisningsfag synes Spillet dog ikke at have været, saa Undervisningen i Skakspil har formentlig kun været af et ret begrænset Omfang. Ogsaa paa anden Maade har Jacob Joseph Offenburg nydt kongelig Bevaagenhed. Dette fremgaar af et Brev fra 1808, hvori Majestæten (Frederik VI) anmoder Grev v. Dernath om at hjælpe -Skakspilleren Offenburg til at opnaa en Stilling som Lotterikollektør i Hamborg. Noget større Udbytte synes Offenburg dog ikke at have haft af denne Skrivelse, for allerede i 1809 træffer vi ham igen i København, hvor han boede til sin Død 22. Maj i8i6 som kongelig Skakspillærer ved Landkadetakademiet samt Kollektør i Tallotteriet. Ogsaa Privatundervisning i Skakspillet synes Offenburg at have givet, han taler i Lommebogen om sine -høje og agtværdige Disciple af begge Kjøn.«I sine -Anmærkninger og Rettelser«har Offenburg, foruden en Række Bemærkninger til Lommebogens Opgaver, tillige medtaget i i andre Opgaver, som ikke findes i den oprindelige Samling. Ingen af disse Opgaver har Forfatternavn eller Kildeangivelse; men da Offenburg selv betegner sine Tilføjelser som»deels egne, deels af gode Venner erholdte Tillæg-. laa det nær at formode, at de I I Opgaver var Originalbidrag til Lommebogen. Dette er dog ikke Tilfældet; for 6 af Opgaverne har jeg kunnet paavise ældre Kilder, og det maa da antages, at ogsaa de 5 andre Opgaver muligvis kun er Reproduktioner. Originalt fra Offenburg er derimod efter al Sandsynlighed et Ændringsforslag til en af de foreliggende Opgaver (Kai, Lb2 - Ke4, Ld5, Ba2, b3, c6; Hvid trækker og gør Remis), forøvrigt en Opgave, der oprindeligt hidrører fra Ercole del Rio (Sopra il ginoco degli scacchi, i150). Offenburg foreslaar her at placere hvid K paa bz og hvid L paa c3, hvorved Opgaven faar den ekstra Pointe, at Hvid maa passe at flytte Kongen til ar, før Sort ved a rdj- kan ødelægge Hvids Remischancer. Denne Ændring synes mig et saa væsentligt Fremskridt, at jeg har ment det berettiget i Opgave Nr. 4 at publicere den ændrede Form under Offenburgs Navn (dog naturligvis -efter del Rio- ). Forøvrigt synes Offenburg ikke selv at have været klar over de fulde Konsekvenser af sit eget Ændringsforslag, idet han som Løsning angiver i. Lf6, Kd3, 2. Lg7, c5, 3. Lf6, ca, 4. Kar og tilføjer, at hvis Hvid ikke flytter Kongen til ar i fjerde Træk, fortsætter Sort med 4. -, ar D]', 5. Kar, ej og vinder. Sort kan imidlertid allerede spille 2. -, ardt, 3. Kar, Kc2, saa for at redde Spillet maa Hvid allerede i andet (eller første) Træk spille Kai. Opgave Nr. 4 er altsaa den ældste danske Opgave, antedaterende de andre Opgaver med ca. 30 Aar. Efter moderne Begreber er Opgave Nr. 4 vel ikke særlig fremragende; men Opgavekunsten har jo gjort store Fremskridt i de sidste roo Aar, 4. J. J. Offenburg, efter E. del Rio. Lommebog Hvid trækker og gør Remis. I. Kal etc. (eller 1. Lf6 m. fl., 2. Kal etc.) 11

13 og sammenligner man Offenburgs Opgave med de andre Opgaver fra den Tid, kan vi meget vel være den første danske Skakopgave bekendt. P. S.: Foruden de mere opgavemæssige Forhold, som er omtalt i ovenstaaende Artikel, skal jeg her tilføje nogle yderligere Oplysninger om de danske Skakforhold i i første Halvdel af forrige Aarhundrede, hvad der formentlig kan være af Interesse for nogle af Læserne. Den ældste Skakklub indenfor det daværende danske Monarki synes at være en Skakklub i Altona, som blev stiftet i 1819; men som hovedsagelig beskæftigede sig med Firskakken. I 1847 havde Klubben 8 Medlemmer, som mødtes hver Torsdag Kl. 18 hos de forskellige Medlemmer efter Tur. Hvis et Medlem udeblev eller blot mødte 1/2.Time for sent, maatte han betale en større eller mindre Bøde til Foreningskassen; ligeledes medførte tabte Partier en passende Bødestraf. De samlede Bøder blev benyttede til Foreningens aarlige Udflugt. I Fyrrerne synes der at have været endnu en Skakklub i Altona, ligeledes af mere privat Karakter; men Altonaspillerne havde tillige Lejlighed til at dyrke Spillet i det nærliggende Hamburg, hvor der fandtes en større Skakforening. Ogsaa i Slesvig og i Ghickstadt fandtes der paa den Tid Skakklubber, som (fra 1843) spillede Korrespondancepartier med hinanden; disse Partier blev, under deres Udkæmpelse, publicerede i -Altonaer Mercur«med et Træk om Ugen. Indenfor det nuværende Danmark har jeg for det betragtede Tidsrum kun fundet Oplysninger om en Skakklub i København; Provinsklubberne synes først at begynde paa et noget senere Tidspunkt (Skakklubben i Korsør 1866, Skakklub -Aalborg«r867 osv.). I»Nordisk Skaktidende har A. S. (formentlig S. A. Sørensen) givet en interessant Skildring af de gamle københavnske Skakforhold, med morsomme Karakteristiker af de mere fremtrædende Spillere, og jeg skal her anføre de vigtigste Fakta, som jeg har uddraget af denne og andre Kilder. Allerede i Trediverne blev der spillet en Del Skak i København i den daværende Læseforening, hvis stærkeste Spiller var Blankensteiner og Holm. I r836 udfordrede Brødrene C. og H. Møller - dengang teologiske Studenter - Læseforeningens Spillere til et Korrespondanceparti, som ogsaa fandt Sted og endte med Brødrene Møllers Sejr. Dette Parti var ikke det første Korrespondanceparti indenfor det danske Monarki, da Tyskeren Silberschmidt under et Ophold i Kiel i Begyndelsen af Trediverne havde spillet ;z Partier mod Skakklubben i Hamburg; men Partiet i 1836 turde være det første Korrespondanceparti mellem danske Spillere, og dansk Korrespondanceskak kan altsaa snart fejre sit 100 Aars Jubilæum. Partiet er samtidig det ældste danske Skakparti, som er bevaret for Efterverdenen; det er publiceret i -Nordisk Skaktidende Fra Fyrrerne kendes flere Eksempler paa de danske Skakspilleres Præstationer. I Vinteren sluttede de københavnske Skakspillere sig sammen og stiftede den første københavnske Skakklub, under Navn af Kjøbenhavns Skakforening og med H. Møller som Formand og ca. 30 Medlemmer.H. Møller hvis Kvalificationer som Opgaveforfatter er omtalt ovenfor, synes samtidig at have været Klubbens stærkeste Spiller, medens C. Møller, Blankensteiner og Holm var omtrent lige stærke. Af Klubbens øvrige Medlemmer kan nævnes Dreyer, en af Opfinderne af den nordiske Gambit, samt Opgaveforfatteren Møllerstrøm. I havde Klubben Møde 2 Gange om Ugen (Onsdag og Fredag), og som Mødested angives: -Nr, 10 overfor det nye Museum«, formentlig det nuværende Gammel Strand 40. De kraftige Begivenheder i 1848 var imidlertid for stærke for den unge Klub; den opløstes samme Aar, og det var først i 1865, at det skulde lykkes at stifte en Skakklub i København - den nuværende Københavns Skakforening - som kunde trodse Tidernes Ugunst og holde sig i Live til vore Dage. Som ovenfor omtalt udkom den ældste danske Skakbog allerede i det attende Aarhundrede, og ved 1850 fandtes der henimod en halv Snes Skakbøger paa Dansk. 12

14 Derimod turde de danske Skakblade og Skakspalter være af yngre Dato. Den første danske Skakspalte - Spalten i»illustreret Tidende- - begyndte i 1860, og det ældste danske Skakblad - -Nordisk Skaktidende- - blev først startet i Jeg skal slutte disse noget spredte Bemærkninger med at anføre det ovenfor omtalte Korrespondanceparti fra Partiet angives at være spillet i København pr. Korrespondance i Tiden 29. August-e-r S. Oktober 1836 mellem C. og H. Møller (Hvid) og Læseforeningens Spillere (Sort): 1. e4, es, 2.Lea, c6, 3.Dh5, De7, 4. Sf3, d6, 5. Sg5, Sh6, 6. dj, g6, 7. Dh4, f5, 8. f4, Lg7, 9. o-o, fe4, 10. dea, d5, r r, Lb3, Le6, 12. Sc3, Sd7, 13. eds, eds, 14.Ld5, Dcyj-, is. Dfa, Ld5, 16. Des, Ses, 17. Sdg, 0-0-0, 18. Tdr, e4, 19, Le3, Sa4, 20. La7, The8, 21. Sb6t, Sb6, 22. Lb6, Td rj-, 23. Td1, ej, 24. ej, Sfs, 25. Sh7, ea, 26. Ter, Sd6, 27. Ld4, Ld4, 28. cda, Sfy, 29. ds, Sd4, 30. Kfa, Te7, 31. Sf8, opgivet. VA MÆ DOBBELTSPILLET? (ER orer EN fl!ove!dlsag ELLER EN BHSAG'f) AF!HI.V. TUXEN ET er ligemeget va Hannetn ann saa si'er, jeg kan ikke gøre for det; men jeg kan D saa godt li' at undgaa Dobbeltspil. Det er der efterhaanden mange der kan, f. Eks. F. W. Nanning, der i Tijdschrift v. d. Nederl. Schaakbond i August 1934 har offentliggjort en længere Artikel: -Actieve dualbestrijding in den tweezet«(aktiv Undgaaelse af Dobbeltspil i Totrækkere), hvor han, foruden at give en Mængde fortræffelige Eksempler, forsøger en ny, men unægtelig ret kompliceret Maade at klassificere Totrækkere paa. Nannings Betragtninger er i Hovedsagen følgende: I en Truselsopgave maa Sort først og fremmest parere Truslen; denne Del af Manøvren, der benævnes Hovedmanøvren, er til Fordel for Sort (S+) og betegnes med Tallet r. (I en Træktvangsopgave findes Manøvren ikke og dens Fraværelse antydes med Tallet o). Sorts Træk maa endvidere indeholde en eller flere Blottelser (S-7), da det nu en Gang er Hvid, der skal gøre Sort Mat. Denne Del af Manøvren kalder N. den primære Bimaneore og giver den Tallet 2. Tallet r antyder altsaa en s+ Manøvre; Tallet 2 en S--;--Manøvre.- I Matforførelsesopgaver kan Hvid, grundet paa den primære Bimanøvres Ejendommelighed, give Mat paa to eller flere Maader, Her har vi Dobbeltspillet. Ved Siden af den primære Manøvre optræder en sekundær, der er til Fordel for Sort, idet den forhindrer et af de mulige Mattræk. Denne Manøvre faar derfor ligeledes Tallet 1. Nannings Brug af Ordene primær og sekundær anser jeg for farlig. Det er efterhaanden slaaet fast i Folks Bevidsthed, at det primære Moment i et Træk er rettet mod Truslen; medens det sekundære er rettet mod Dobbeltspil. Naar saadanne Betegnelser har vundet Hævd, synes jeg ikke der er Grund til at pille ved dem. Jeg ønsker ikke at spille Kong Gulerod, fordi det er mig selv, der er kommet med dem; men jeg ønsker endnu mindre at gøre Problemterminologien mere indviklet, end den er i Forvejen. Desuden er det let at finde andre ikke vildledende Betegnelser; jeg foreslaar»[ersie og anden Bi manøvre. Efter dette Definitionsspørgsmaal gaar vi over til at anvende N.s Metode paa omstaaende Opgave (øverst paa Side 14) 13

15 Sort forsvarer sig mod Truslen 2. De7 ved f. Eks. at spille en af Springerne til da, Dette er Hovedmanøvren. Samtidig blokerer Springerne Feltet d4 for den sorte Konge, hvilket udgør den første Bimaneure; men desuden K. A. K. Larsen. binder Sort hver Gang en af Hvids Springere, Hædr. Omtale L'Echlquier hvorved Dobbeltspil undgaas (anden Bimaneure). Dersom vi anbringer de ovennævnte Tal efter hinanden, faar vi, hvad N. kalder»karakteristikken», For de nævnte Varianter er den 1, 2, r. Hvis det havde været en Træktvangsopgave var Karakteristikken blevet o, 2, 1. - Der findes som bekendt enkelte Træktvangsopgaver med Dobbelttrusel, hvor Pointen er, at Hvid efter Sorts forskellige Træk kun kan realisere en af disse Trusler. Her findes hverken Hovedmanøvre eller primær Bimanøvre. Karakteristikken af en saadan Opgave bliver derfor 2 ::j:: I. Lh8. Den kriminelle Variant i denne Træktvangsopgave er 1. -, Des, 2. Se7::j::.Nanning giver Varianten Karakteristikken o, 2, (1 + 2) med følgende kun tilsyneladende rigtige Begrundelse: -Efter r.-, Des er den anden Bimanøvre dobbelt; nemlig dels til Fordel og dels til Skade for Sort, altsaa (1 + 2). Frigørelsen af Sc6 muliggør 2. Sd4; men da den sorte Dronning spærrer Te8 ude fra Garderingen af ea, er dette Træk umuliggjort; men nu hjælper Sort med Blokaden paa es. saa at Hvid kan sætte Mat ved 2. Se7. Det lyder jo ganske bestikkende; men naar N. lige har fortalt, at den anden Bimanøvre er gavnlig for Sort, kan han ikke et Øjeblik efter komme og fortælle, at den i dette specielle Tilfælde dog ogsaa kan være skadelig. Sagen er efter min Mening ganske ligetil: i den omtalte Variant er Sorts førsle Bimanøvre af O, O, I. I visse Tilfælde kan det være ret vanskeligt at bestemme Karakteristikken for en given Variant; efter min Mening gaar N. i Vandet paa følgende Opgave ~f Guidelli, som han gengiver i sin Artikel. dobbelt Art, idet den dels bestaar af Frigørelsen af Sc6 og dels af Blokaden paa es. Karakteristikken er altsaa o, (2 + 2), 1. Jeg forstaar dog godt, hvorfra N.s forkerte Opfattelse stammer: dersom man udfører Trækket Des-es, ser det ud som om Frigørelsen af Sc6 finder Sted først, og at Blokaden af Feltet es ligesom finder Sted paa et lidt senere Tidspunkt, nemlig idet den sorte Dronning sættes ned paa Feltet es. Nanning har her været udsat for et optisk Bedrag (som intet har med Fata Morgana at gøre); men som skyldes, at han i for høj Grad tænker i halve eller kvarte Træk. I den ultra-komplekse Good-Companion Periode saa man ofte Eksempler paa Opgaver, hvor en enkelt Variant indeholdt f. Eks. baade Blokade, Frigørelse, Halvbinding m. m., disse Momenter tilhører første Bimanøvre; men det er selvfølgelig hen i Vejret at spørge, hvilket Moment, der kommer først i Rangforordningen - det, et Faktorernes Orden er ligegyldig. G. Guidelli. London Observer ::j:: 1. Ta4. ogsaa her gælde~ 14

16 OM DUAL][ TOTRÆKKERE AJF Jf. P. PlEDERSEN selv om Nutidens Komponister til Dels har frigjort sig for de af Johann Berger i So-erne formulerede Kunstlove, er der dog endnu Uenighed paa enkelte Punkter, da i Særdeleshed om Begrebet Dual i Totrækkere. Naar Hvid i Mattrækket har Valget mellem to eller flere forskellige Træk, taler man om Dual. Den verdenskendte Opgaveforfatter A. C. White har i en af sine kendte røde Julebøger, -The good Campanion Two-Mover«. givet en nærmere Forklaring af forekommende Dualer, og deler disse i to Kategorier, nemlig»major duals«(dualer af graverende Art) og»minor-duals- (Dualer af mindre eller intetsigende Betydning). For nærmere at skelne disse to Kategorier af Dualer fra hinanden, henvises til Opgave Nr. 1, der indeholder begge Slags. Efter 1. C7! er Sorts Forsvar mod Truslen c8 (D eller L)::j:: 1. -, Ses (ds), (fa), (fe), (g3), (g5), og her vil man efter 1. -, Sg5 finde en Dual, alle kender og anerkender som saadan ; der kan følge saavel 2. Th4::j::som 2. Lg4::j::.Det er en saadan Dual, der benævnes -Major-dual«. Gør Sort derimod et Træk, der ikke er rettet mod den hvide Trusel, altsaa et ganske ligegyldigt Træk - eller»dumt Træk-, om man vil sige saadan - f. Eks. 1. -, Sd2, har vi en»minor-dual-, idet saavel Truslen som Lg4::j::kan følge. Det er denne sidstnævnte Kategori af Dualer, hvis Eksistensberettigelse, der hersker Uenighed om. Dette, at dele Dualer i to Kategorier, synes mig at være forkert; dels giver det skellig Grund til Tvivl om en Duals Betydning, og dels Grund 2::j:: i. c7. til fejl Bedømmelse af et Problems Værdi med en tilstedeværende -Minor-dual-. At ikke alle, der tilslutter 2. E. og J. P. Pedersen. Norsk Sjakkblad, Februar ::j:: 1. Ke8. 1..T. P. Pedersen, Aarhus. Original. sig den engelske Opfattelse af Dualer, lægger større Vægt paa forekommende -Minor-duals- er velkendt, men der findes dog ogsaa Forfattere og Dommere, der er ' saa afgjort Tilhængere af det -engelske-, at de faktisk fordømmer og kasserer alt, der kun har selv allermindste»minor-duals- i Stillingen. Nr. 2 er et godt Eksempel. Dommeren gav den følgende Kritik:»Opgaven»disker«sig selv paa Grund af Dualer af graverende Art, gennem 1. -, Le3 og 1. -, Te3!! Hvorledes Dommeren var kommet til dette Resultat, var og er mig stadig en Gaade. De anførte Dualer (de sorte Træk er jo ikke rettet som Forsvar mod Truslen 2. dr:j::) kan dog kun henregnes til Kategorien -Minor-duals-, men Dommeren giver dem alligevel Betegnelsen»Major-duals«(af graverende Art). Dette Eksempel viser, at ved at dele Dualer i to Kategorier er man udsat for uensartet Bedømmelse af Opgaverne, idet nogle Dommere lægger større Vægt paa -Minor-duals= end andre, medens igen andre - og disse er heldigvis i Flertal - overhovedet slet ikke regner med saadanne Dualer, og tillægger dem ingen Betydning. 15

17 Ser man nærmere paa de anførte -Dualer-, vil sikkert ogsaa de fleste give mig Ret i det meningsløse i, at kalde disse for Dualer, selv om det havde været Betegnelsen -rnindre betydendes, der var tilføjet dem. Mon ikke en Del af Grunden til de mange meningsløse Domsafgørelser, man har været Vidne til i de senere Aar, og som har vakt mere eller mindre berettiget Kritik i saavel inden- som udenlandske Tidsskrifter, til dels maa søges i, at Dommerne i det store og hele har taget mere eller mindre Hensyn til disse >Minor-duals«. Da Sort ikke, efter engelsk Opfattelse, har nødig at forsvare sig mod hvide Trusler, men kan gøre et hvilket som helst Træk, han lyster, vil Følgen i Reglen blive en eller flere -Minor-duals-, og for helt at undgaa disse, maa Opgaverne i de fleste Tilfælde blive uøkonomiske, set fra min Side - det vil være nødvendigt at -indelaasc- mere mobile sorte Officerer, for at hindre disse Adgang til Felter eller at gøre Træk, der faktisk ingen Betydning har i Opgavens tematiske 3. K. A. K. Larsen. 1. Pr. Oood Companion, Dec Indhold, med andre Ord:»Minor-duals- kan i Reglen kun undgaas paa Bekostning af den almindelige Opfattelse af Økonomireglen. Herpaa tjener Nr. 3 som et godt Eksempel. Forfatteren skriver selv: -Skulde jeg konstruere samme Opgave nu, vilde jeg undvære Bd2, ba og ha (med Lh1 paa gz). De Dualer, der fremkommer uden disse Brikker er ligegyldige ( Minorduals«), da Dual-Matterne 2. Dq=f: og 2. Dd4=f: fremkommer eller bliver fremtvunget paa anden Maade (ved Td2 og f'x e e. p.). Stod Taarnet paa cr (og Bonden paa da), vilde Dualerne med Taarnet være af alvorligere Karakter (Major-duals),da Matten Dea overhovedet ikke fremtvinges! - Dette 2 =I= 1. ea. sidste synes mig ikke helt rigtigt, idet det nærmest maa henregnes som en alvorlig Konstruktionsfejl og ikke er regne at som Dual i Matspillene - Taarnet har jo ingen Mission som Forsvarsbrik mod Truslen. Man ser her, at Forfatteren ved Opgavens Konstruktion har taget Hensyn til de forekommende»minor-duals- og anvendt Brikker, der uden Skade for Opgavens Værdi som saadan kunde have været undladt. En anden Ulempe ved -Minor duals«fremkommer i Opgaver med to eller flere Trusler. Naar Sort ikke behøver at forsvare sig, vil Resultatet i de fleste Tilfælde blive, at begge Trusler bliver Dualer, tiltrods for, at Problemet maaske helt er dualfrit, naar kun de sorte Forsvarstræk tages i Betragtning. Et Eksempel paa, at der kan konstrueres Opgaver med flere Trusler og dog dualfri, ses i Nr. 4. Efter 1. Df6 er der ikke mindre end fire Trusler, men takket været den sorte Trækpligt er Dualerne undgaaet İ Opgave Nr. 5 (se næste Side) vil man, ved at placere hvid Sh2 paa gs, se at der er Dobbelttrusel efter Indledningstrækket, men først naar Sort gør Træk, der ikke er rettet som Forsvar mod Hvids Trusler, vil Dobbelttruslen faa Karakter af Dualer. 4. A. M. Sparke. Oood Campanion, Nov =I= I. Df6. Bestemmelsen om, at Sort ikke behøver at forsvare sig, synes mig ganske meningsløs. Der tales om hensigtsrene Træk af Hvid; hvad var mere rimeligt end at forlange 16

18 det samme af Sort, at alle sorte Træk skulde være hensigtsrene derved, at de var rettet som direkte eller indirekte Forsvar mod Hvids Trusel eller Trusler, alle andre sorte Træk burde være Problemet uvedkommende i Bedømmelsen af dets Indhold og kunstneriske Værdi. Ordet -Minor-duals- burde snarest udgaa af Problemteoriens Ordbog; thi saalænge det eksisterer, er Forfatterne stadig udsatte for uensartet Bedømmelse af deres Opgaver. - Løsere, f. Eks., kender ikke Begrebet -Minor-duals- eller tager mindste Hensyn til disse, for dem har kun Varianterne med Sort som forsvarende Part Betydning - og dette med Rette. Jeg finder det derfor paa Tide sriarcst at komme dette Onde med >Minor-duals«til Livs og gøre det saa grundigt, saa det ikke mere ser Dagens Lys, derved at man i alle eksisterende og kommende Temaers Definition vedføjer Bestemmelsen: -Det kræves, at alle sorte Træk skal være hensigtsrene!- fi. Eigil og J. P. Pedersen. Original. 2 * r. Te3. løvrigt henleder jeg Opmærksomheden paa ovenstaaende Opgave Nr. 5. Efter Indledningen r. Te3 truer en Dobbeltskak (Se6ft). Sort spærrer forud for det hvide Batteri, hvorved den ene Trusel er pareret, samtidig med, at der aabnes for en sort Brik, hvis Virkningslinie aabnes som Forsvar mod den anden Trusel, saaledes at Dobbeltskakken nu er pareret. Temavarianterne fremkommer efter 1. -, Ses og r. -, Sf6 (der spærres for Batteriet og aabnes for Lc8), og Truslen er pareret; det samme sker efter 1. -, es. Temaet") er saaledes tripleret. Det bemærkes, at de sorte Forsvarstræk skal være hensigtsrene. HVORLEDES JEG BLEV OPGAVE=ENTUSKAST AF K.A.K.LARSJEN JEG steg paa i Holte. Toget, der bevægede sig mod.københavn, var ret tomt. I Rygekupeen. hvor jeg slog mig ned, sad nogle faa Herrer og en enkelt, men til Gengæld ualmindelig nydelig, ung Dame. Overfor denne sad en Herre, der øjensynlig var ivrigt beskæftiget med at rode i en Tegnebog. Jeg satte mig bag ham, ikke saa meget af Nysgerrighed over, hvad det var, han foretog sig, men nærmest fordi jeg var interesseret i den unge Dame, der ved diskrete Midler forgæves søgte at fange hans Opmærksomhed og Interesse for sig. Jeg forstod ikke hans Standhaftighed og blev nu nysgerrig efter at vide, hvad det var, der saa sejrrigt var i Stand til at konkurrere med Skønheden. - Det var ingen Tegnebog, men et Leporello-Skakspil, noget jeg aldrig før havde set, trods min store Interesse for Skak. Jeg kunde naturligvis ikke lade være med at give mig i Snak med Manden. Da vi naaede Hovedbanegaarden, var jeg blevet saa bearbejdet om Skakopgaver o. lign., at jeg efter Mandens Raad besluttede mig til at melde mig ind i Studenter- ") Dette Tema kaldes Moskva-Temaet, men ogsaa Chicco-Ternaet, antagelig fordi nogle Opg avekorrtponister i Moskva og italieneren Chicco samtidig opdagede og tilrettelagde de interessante Vendinger som Tema. Aarhuskomponfsternes Trip)ering er al Æ1e værd. K. A. 1'. L. 17

19 foreningens Skakklub, hvor jeg vilde træffe mange opgaveinteresserede. Særlig anbefalede han mig at lære Rikard Bonde at kende. Han var noget ganske enestaaende, et Geni paa sit Omraade, i Besiddelse af et behageligt, godmodigt Væsen, og havde desuden en mærkelig Evne til at gøre sin Tilhører interesseret i det, han talte om. Efter nogen Tids Medlemsskab af Studenterforeningens Skakklub konsulterede jeg en Dag Rikard Bonde, der ikke var længe om at konstatere, at jeg var ham et let Bytte, en ny Vinding for Opgavetilhængerne. Min Indmeldelse i -Dansk Skakproblem Klub«blev hans første Triumf. I den følgende Tid underviste han mig hyppigt i, hvorledes man hurtigt og let kunde løse Opgaver. Jeg besøgte ham ofte paa hans lille Værelse, og altid var han som den store, godmodige Dreng oplagt til at føre mig ind i den for mig store og ukendte Opgaveverden. Han var utrættelig! Jeg maatte altid i god Tid begynde at forberede ham paa, naar jeg maatte hjem - Klokken var blevet mange osv. -, hvis jeg vilde gøre mig Haab om at komme i nogenlunde ordentlig Tid i Seng; men interessant var det, og nu er jeg lige saa -tosset- som han. Jeg erindrer endnu mine mange naive Spørgsmaal til ham, Spørgsmaal, som jeg mz kan indse var taabelige, men jeg vil ikke her blamere mig selv ved at fortælle om disse. Blot om en enkelt begivenhedsrig Skaknats Episoder vil jeg berette. 1. C. S. Kipping, England. Chess Amateur Det var efter en bedre Middag hjemme hos mig. Rikard Bonde stillede hosstaaende Stilling (1) op, hvor Sort partimæssigt har spillet paa Pat og nu synes at være ved sit Ønskes Maal. Rikard maa have været Psykolog i det Øjeblik, han valgte netop denne Opgave som Indledning. Jeg kunde ikke med Rette, som de fleste Opgavefjender ynder at gvjre, her beklage mig over, at Hvid var materielt overlegen, og at Sort i en saadan partimæssig Situation lige saa godt kunde opgive. Sort er Pat, og Hvid kan kun vinde ved at ofre Dronningen enten paa 13 eller ar. Rikard morede sig over, at jeg ikke kunde løse Opgaven. Han viste mig Fortsættelsen efter r, Da r, b2xd(d)t, idet han gjorde mig opmærksom paa Bb3, der efter 2. Lf6Xa1 nu kunde trække b3-b2 og give Hvid Tid til Sg8-f6::j::. Det impone rede mig virkelig, at man i en saadan Situation kunde opnaa at give Sort Dødsstødet allerede i 3. Træk ved at indlede med et saa fjerntliggende og smukt Træk som D-a1!! -Dette var en meget -enkel«opgave«; sagde Rikard,»nu vil jeg vise dig en 2-Trækker af lidt mere komplex Natur (2). Se her har vi en af den kendte, desværre saa tidligt afdøde italienske Mester Guidelli. Læg Mærke til de bundne Dronninger og de afsides staaende hvide Taarne, der kan spærres ude ved L-q og L-c3. Disse Træk frigør den hvide Dronning, men sort Konge faar samtidig et Flugtfelt paa es, og dette sidste røber os Løsningen r, S-g4 med Mattruse! paa ej. Ethvert Løbertræk fra es hindrer nu Truslen, men aabner til G. Guide/li. 2. Præmie, Good Campanion Mat nu, ///// i 2 Træk.

20 lige Mulighed for Matsætning ved enten T-f7::j:::: eller T-f3::j::::. Derfor maa Løberen enten til C7 eller CJ. -]a, det er meget interessant, og jeg faar nu Forstaaelsen af, at Forfatterne vil vise Løseren ganske bestemte Vendinger, der alle fører til Mat«, bemærkede jeg,»det er vel det, man kalder Temaer >- -ja, her er Temaet Frigørelse af den hvide Dronning, men Forfatteren har altsaa moret sig med at kombinere Frigørelserne med de særegne Taarnafskæringcr, der jo ogsaa stærkt fremhæver de frigørende Træk.«- Saadan sludrede vi om en Masse Opgaver, ligesom vi mange Gange tidligere havde gjort det, og jeg lyttede meget interesseret til alt, hvad Rikard udviklede for mig, glemmende alt omkring mig, ikke mindst Tidens Hurtigmarch. Det gav derfor et Sæt i mig, da min Kone inde fra Soveværelset pludselig raabte: -Kiokken slog 1 nu!e Automatisk svarede jeg dog omgaaende: Ja vel, nu er vi straks færdiqe«, lidet anende, at vi et Øjeblik efter skulde sidde i et nyt dybsindigt Studium af nedenstaaende Opgave. -Her skal du se noget sjovt«, sagde Rikard, -et Tema, som man meget betegnende har kaldt 3. G. Hunie,England. Valve-Temaet-. Du ved nok, at -valve«betyder Ventil og virker som saadan, idet der først aabnes og dernæst spærres for en Brik. Nu skal du se et Førstetræk, som en af mine Venner vilde sige Føj The Probiernist, Marts for S... til: 1. SXd2!! Hvad siger du? Ja, vent lidt; det følgende smukke Spil vil formentlig formilde dig og hindre dig i at udstøde Eder: 1. -, Sgf6, 2. D-f3 med Trusel 3. D-h1::j::::.Springeren paa f6 spærrer, som du ser, for sin Kollega paa h1, der nu er nødt til at aabne for Dh8, men dog ved samtidig at spærre samme ude fra Gardering af Feltet a8, hvortil den hvide Dame med effektivt Resultat nu begiver sig. Analogt hermed har du 1.-, Sh7-f61 Dc6, Sgh6, D-h1::j::. Synes du ikke, at dette er virkelig smukt? Og saa er vi endda ikke færdige. Sort har nemlig ogsaa g1-g6 som Modtræk, og nu bliver vi Vidne til et ligefrem humoristisk. men dog fornemt, Baghold ved 2. DXD, hvorved Springerne nødtvungent maa aabne for den afventende hvide D. Jeg gav Rikard Ret, dette var sandelig Fantasi, saa det kunde forslaa noget. Jeg havde aldrig set noget lignende, og jeg var fra nu af villig til at gendrive ethvert nedsættende 4. K. A. L. Kubbel. Leninqrad. Running The Oauntlet 191t. Mat i 4 Træk. Angreb paa Skakopgaver, der jo tydeligvis havde sin Mission i at vise alle de Kombinationer, som ikke vil kunne forekomme i et praktisk Parti; og hvorfor skulde vi berøves disse? Fortabende os i saadanne Kombinationers Verden fortsatte vi til langt ud paa Natten, og da vi lige var blevet færdige med Nydelsen af Kubbels hosstaaende a-trækker, hvis Løsning overraskede mig med det Faktum, at Bg2 i Hovedvarianten satte Mat paa følgende smukke Maade: 1. fa-f4, Trusel 2. Th7t, 3. The+, 4. TXf6=I=,L -, g4xf3 e. p., 2. SXg3t, 3. S-f5i", 4. gz-g4=i=l, blev vi revet ud af vor fjerne Verden ved et:»er I ikke færdige endnu?«det var min Kones morgenfriske Stemme, der omgaaende fik mig til at konstatere, at Klokken var blevet 71/2.»Nu maa du vist gaa, forklarede jeg Rikard, og jeg fulgte ham beredvilligt ud; 19

21 men først efter ca. en halv Times Korridorpassiar om, hvorledes man bar sig ad med at komponere Skakopgaver, lykkedes det os at løsrive os fra vor store, dragende Fællesinteresse. - Rikard var ikke meget tilbøjelig til at udkaste bestemte Regler for Opgavekomposition, men anbefalede mig ved Løsning af Opgaver at undersøge de forskellige Brikkers Betydning og iøvrigt tage Del i de Tematurneringer, der blev udskrevet af >D.S. K., selv om de første Resultater vilde blive pauvre. Selvfølgelig vil jeg nu følge Raadet. Mine Læsere bør gøre det samme. RJESULTATJETAF DSK'8 4-TRÆKS TURNERING MEILLEM DEN POLSKE. HOLLANJDSKE OG DANSKE PROBJLJEMKLUB K. A. K. Larsen, Hillerød. 1. Præmie. K. Lindorff-Larseu, København. 2. Præmie. Mat i 4 Træk. 1. Lh4. Mat i 4 Træk. 1. Th7. E. Postma, Holland. 3. Præmie. L. N. de Jong. Holland. 1. hædr. Omtale. Mat i 4 Træk. 1. Sc5. Mat i 4 Træk. 1. Te8. At Konkurrencen til Turneringen ikke var saa stor som ønskeligt, skyldes sikkert, at det var en Turnering for a-trækkerc, men Resultatet er jo, som det vil ses, smigrende for DSK, og man maa særlig glædes over Lindorff-Larsens Indsats, der kan siges at være et opmuntrende Resultat af DSK's Virksomhed, idet denne Forfatter først er begyndt at komponere Opgaver efter sin Indmeldelse i Klubben. - Vi siger til vore øvrige Medlemmer: Forsøg at gøre <let efter, og tag Dem særlig af 3- og 4-Trækkere, hvor Chancen og Mulighederne for originalt Arbejde er størst. 20