Nogle biofysiske anvendelser af Ramanspektroskopi
|
|
- Frederikke Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nogle biofysiske anvendelser af Ramanspektroskopi Der sker hele tiden nye teknologiske landvindinger inden for Ramanspektroskopi. Analysemetoden kan bl.a. bruges til at følge ændringer i peptider og proteiners sekundærstruktur, til at få en større forståelse for vands betydning i levende organismer og til at undersøge biomolekylers kollektive dynamik Af Ole Faurskov Nielsen 1, ofn@kiku.dk, Pia Refstrup 1, Pia.Refstrup@fysik.dtu.dk, Monika Gniadecka 2, monikajustyna@hotmail.com, H.C. Wulf 2, hcw01@bbh.hosp.dk, Susanne Bang 3, SUSB@novo.dk, Karin Liltorp 4 liltorp@ruc.dk og Peter Westh 4 pwesth@ruc.dk 1 Kemisk Institut, Københavns Universitet 2 Hudafdelingen, Bispebjerg Hospital 3 Novo Nordisk A/S, Bagsværd 4 Institut for Biologi og Kemi, RUC Lys, der rammer et molekyle, spredes. I dette lys er der information om molekylernes vibrationer. Denne form for Figur 2. Svingningsbilleder for amid-i- og amid III-bånd. Figur 1. Ramanspektre af polyglycin som fast stof. Spektret i A er optaget med en Nd-YAG laser (bølgelængde 1064 nm). Spektrum B er optaget med en Ar-ion laser (bølgelængde 514,5 nm). 24 spektroskopi kaldes Ramanspektroskopi efter inderen C.V. Raman [1], der opdagede effekten i Imidlertid er det først efter fremkomsten af laseren, at Ramanspektroskopi er blevet almindelig anvendt. Laseren er netop den ideelle lyskilde for Ramanspektroskopi, idet den skaber én bestemt bølgelængde og dermed én bestemt frekvens. En laserstråle er ovenikøbet meget koncentreret, så det er nemt at ramme en lille stofmængde. I figur 1A ses Ramanspektret af polyglycin. I stedet for frekvens bruges bølgetallet (cm -1 ) ligesom i et IR-spektrum. Intensiteten i et Ramanspektrum afbildes med stigende værdier opad. Spektret i figur 1A er optaget ved en laserbølgelængde på 1064 nm. Tallet fremgår ikke af Ramanspektret, fordi der kun angives ændringer i bølgetallet svarende til de molekylære vibrationer, der angives, dvs. Ramanspektret er uafhængigt af laserens bølgelængde. Ramanspektret af den samme prøve af polyglycin optaget med en laserbølgelængde på 514,5 nm er vist i figur 1B. Det er tydeligt, at dette spektrum er forskelligt fra spektret i figur 1A. Forskellen på spektrene er, at der i polyglycin er en meget lille mængde urenhed, der fluorescerer ved 514,5 nm. Det gør den ikke ved den længere bølgelængde på 1064 nm. Fluorescensspektret af urenheden, der måske kun er til stede i størrelsesordenen 1 promille, er nok til at Ramanspektret af polyglycin ikke ses, fordi det brede fluorescensspektrum af urenheden er meget kraftigere end Ramanspektret. Peptider og proteiner vil som hovedregel indeholde små mængder urenheder, der fluorescerer ved anvendelse af de t
2 25
3 Vi ses på SCANLAB Stand H-124 Specialister i -Automatiseret Fastfaseoprensning Gilson ASPEC XL, ASPEC XLi, ASPEC XL4. - Automatisering af væskehåndtering. - HPLC, LC, SFC kromatografi. - ERWEKA Dissolution systemer. - Avancerede systemer til tabletkontrol. - Salg og kalibrering af Gilson pipetter. Biolab A/S Sindalsvej 29 DK-8240 Risskov Telefon Telefax biolab@biolab.dk BIOFYSISK KEMI konventionelle lasere til Ramanspektroskopi i den synlige del af spektralområdet, som f.eks. den grønne med en bølgelængde på 514,5 nm. En farve der kendes fra jule-lasershowet på Kgs. Nytorv i København. Det var først i slutningen af 1980 erne, at det rent teknisk blev muligt at anvende lasere med en længere bølgelængde som 1064 nm og dermed undgå fluorescens. Bølgelængden ligger i den usynlige nære infrarøde del (NIR) af det elektromagnetiske spektrum, og til optagelsen af spektret bruges en Fourier-transformation (FT), derfor betegnelsen NIR-FT-Ramanspektroskopi. Peptiders og proteiners sekundærstruktur Ændringer i peptiders og proteiners sekundærstruktur kan let følges vha. Ramanspektroskopi. Specielt anvendelige er de såkaldte amid-i- og amid-iii-bånd, der begge er kraftige i Ramanspektret. Svingningsbilleder er vist i figur 2. Forskellige sekundærstrukturer giver anledning til små forskelle i bølgetallene for hver af disse bånd, f.eks ses amid-i-båndet i området cm -1 for en α-helix-konformation, mens intervallet for en β-sheet-form ændres til cm -1. Polyglycin kan både optræde som α-helix- og β-sheetformer. I figur 3 ses spektre for de to former af polyglycin. Båndet ved 1653 cm -1 stammer givetvis fra en α-helix-form, mens båndet ved 1670 cm -1 er fra β-sheet. Det ses, at sidstnævnte form ikke er helt ren, idet der er et svagt bånd ved 1653 cm -1 fra en lille mængde polyglycin med en α-helixsekundærstruktur. Medarbejdere i Protein NMR-gruppen ved Kemisk Institut, Københavns Universitet har for nylig i Dansk Kemi publiceret artikler om proteiners fleksibilitet, stabilitet og bioaktivitet [2,3]. Et bindeled mellem NMR- og røntgenundersøgelser NMR er i mange henseender en uovertruffen spektroskopisk disciplin til strukturopklaring af proteiner i opløsning [4]. Røntgendiffraktionsmetoder er af uvurderlig betydning for proteiner i krystallinsk tilstand. Ramanspektroskopi kan til gengæld bruges til undersøgelse af både vandige opløsninger og faste stoffer. Derved kan man sammenligne spektrene af et protein i fast tilstand og i vandig opløsning og se, om der sker ændringer i sekundærstrukturen. På den måde kan Ramanspektroskopi bruges som et bindeled mellem NMR- og røntgenundersøgelser Analyser af ændringer i peptider og proteiners sekundærstruktur Ved Ramanspektroskopi er der for faste stoffers vedkommende ikke noget krav om, at stoffet skal være krystallinsk. Det kan illustreres ved nylige undersøgelser af den insulinmodifikation, DesB30, der mangler aminosyrerest nummer 30 i insulins B-kæde [5]. Både i ethanolholdig vandig opløsning og i sure opløsniger ved ph ca. 1,8 danner DesB30-insulin fibrilagtige bundfald. I figur 4A ses Ramanspektret af DesB30 i amid-i-området. Det eksperimentelle spektrum er ved kurvetilpasning opløst i forskellige bånd. Det mest intense bånd findes omkring ca cm -1. I lighed med ovenfor tilordnes dette bånd til en α-helix-sekundærstruktur. Båndene omkring 1600 cm -1 stammer fra (hetero)aromatiske sidekæder. I figur 4 ses Ramanspektre af bundfaldet dannet i enten ethanolholdig (4B) eller sur vandig opløsning (4C). Også i disse to spektre er der foretaget kurveopløsning. I bundfaldet dannet fra begge opløsninger er der tydeligvis sket en ændring af sekundærstrukturen. Indholdet af α-helix er mindsket eller helt forsvundet, og båndet ved 1670 cm -1 viser, at den dominerende form nu er β-sheet. Figur 4B og 4C viser også, at det er den samme struktur, der dannes i bundfaldene 26
4 fra henholdsvis ethanolholdig og sur vandig opløsning. Det tager ca. 15 minutter at optage et NIR-FT-Ramanspektrum, så det er hurtigt at foretage analyser af ændringer af sekundærstruktur i peptider og proteiner. Metoden er også velegnet til at undersøge, hvordan sekundærstrukturen ændres og dennes betydning for udbyttet i de enkelte trin i fastfasepeptidsynteser [6,7]. At Ramanspektroskopi hverken kræver homogene opløsninger eller krystallinske stoffer benyttes til at undersøge proteiners strukturelle ændringer og nedbrydning, når det er vigtigt ikke at foretage nogen speciel tilberedning af stofprøven. Det gælder både til diagnosticering af hudsygdomme [8] og undersøgelser af hud fra mumier [9,10]. Proteiner og vand Vi ved, at vand har afgørende betydning for levende systemer. Vi ved også, at hydrogenbinding er vigtig for vands binding til biomolekyler, og for hvordan vandmolekyler bindes sammen; men vi ved egentlig ikke ret meget om vands biologiske betydning på et molekylært niveau. Ramanspektroskopi er en hurtig spektroskopisk teknik, der tager et øjebliksbillede af alle kemiske bindinger inklusive inter- og intramolekylære hydrogenbindinger. Det kan bruges til at afgøre, om tyrosin-sidekæder i et protein er»buried«eller»exposed«i vandige opløsninger, men det kan også give information om vandets»struktur«i det korte øjebliksbillede Ramanspektret dækker (hvor vandmolekylerne er fastfrosne i deres positioner). I figur 5 ses et vandmolekyle bundet med hydrogenbindinger til fire andre vandmolekyler i en tetraederlignende struktur. Den struktur der findes i is. Den islignende struktur findes også i flydende vand, men tetraedrene er bundet Figur 3. Ramanspektre af polyglycin i amid-i området optaget med en laserbølgelængde på 1064 nm. Den blå kurve er fra en α-helix sekundærstruktur, mens den røde kurve i det væsentlige er fra en β-sheet form, dog med et lille indhold af α-helix. sammen på en mere tilfældig måde end i is. Der findes også strukturer, hvor nogle af hydrogenbindingerne er brudt, dvs. der er mindre end fire hydrogenbindinger. Vands bånd i NIR-FT-Ramanspektret OH-strækningssvingninger i vand giver bånd i NIR-FT- Ramanspektret ved ca cm -1. Båndet stammer fra alle vandmolekyler, både dem, der er bundet direkte til biomolekyler og dem, der forekommer i vand med fire eller færre hydrogenbindinger. t PTI Technologies Inc. & Aquafine Corp. UV behandling af vand Desinfektion Flydende sukker desinfektion Klorin destruktion TOC reduktion Ozon destruktion Filtrering Clariflow Fluoroflow Polyflow Membrane Proflow Glas-Tech Polyflow Protector Steelflow Housings Capsules Mød os på Pharmatech Stand H-008 Tlf Totalleverandør af elementer til filtre og filtersystemer. 27
5 Figur 4. Ramanspektre af DesB30-insulin optaget med en laserbølgelængde på 1064 nm. I A ses Ramanspektret optaget af DesB30 i fast tilstand. I B og C ses Ramanspektre fra bundfald af DesB30 i henholdsvis ethanolholdig og sur vandig opløsning. Spektrene er vist med tilladelse fra Asian J. Phys 11, 3 (2002). I det lavfrekvente område ved ca. 200 cm -1 er der et bånd, som er karakteristisk for vandmolekyler med fire hydrogenbindinger. Det illustreres i figur 6, der viser Ramanspektret af vand ved 20 o C. Et svagt bånd ses ved ca. 200 cm -1. Det skjules næsten af det stærke bånd fra laseren, Rayleigh-linjen, der har sit maksimum ved selve laserens frekvens, svarende til 0 cm -1 i Ramanspektret. Den kraftige linje kan man nemt komme af med ved at anvende den såkaldte R(ν)-repræsentation af det lavfrekvente Ramanspektrum [11]. I flydende vand er mange af de firekoordinerede tetraederlignende vandstrukturer bundet til hinanden. Netop forekomsten af denne tetraederlignende struktur er karakteristik for den mindste enhed i det, man kan kalde flydende vand [12]. Da båndet i R(ν)-spektret ved ca. 200 cm -1 skyldes tetraederlignende hydrogenbundne vandmolekyler, kan man ud fra båndet afgøre, om vandet har egenskaber som flydende vand, eller om det på anden vis er hydrogenbundet til f.eks. proteiner og har helt andre egenskaber end flydende vand. og vand vha. Ramanspektroskopi er i gang på Kemisk Institut, KU. Ved damptryksmålinger og titreringskalorimetri foretages på Institut for Biologi og Kemi, RUC, en termodynamisk karakterisering, der omfatter fri energi, enthalpi, entropi og varmekapacitet for det proteinbundne vand, og disse resultater sammenlignes med de spektroskopiske Ramandata. Parallelt med disse undersøgelser foretages på Hudafdelingen, Bispebjerg Hospital, målinger af vand og dets struktur i menneskehud. I figur 7 ses Ramanspektre af hud fra et raskt menneske og fra et menneske med hudsygdommen basal celle carcinom (BCC). To områder af Ramanspektret er vist. I området fra 2500 til 3500 cm -1 ses et bånd med et maksimum ved ca cm -1. Dette bånd skyldes de alifatiske CHbindinger i prøverne. Båndet ved ca cm -1 stammer fra OH-bindingerne i vand. Det er tydeligt, at dette bånd er mest intenst i BBC-prøven. Det viser, at der er mere vand i prøven. Spørgsmålet er, om vandmolekylerne er hydrogenbundet til andre molekyler i hud, f.eks. direkte til proteiner, eller om de har en mere vandlignende struktur. For at afgøre det studeres de lavfrekvente Ramanspektre, vist i figur 8. Spektrene er i R(ν)-repræsentationen. Både spektret af rask hud og hud med sygdommen BCC har et kraftigt bånd ved ca. 100 cm -1. Båndet stammer fra hydrogenbindinger i proteinerne. Ud over dette er der et svagere bånd med et maksimum ved ca. 200 cm -1, som er mere udtalt i BCC-spektret end i spektret af normal hud. Båndet ses tydeligere, når spektret af normal hud trækkes fra spektret af hud med BCC. Det viser, at den ekstra mængde vand, der er i BCC-prøven, har en vandstruktur som i flydende vand. Vha. denne teknik er vi i gang med at undersøge, hvordan vandindholdet er i forskellige hudsygdomme, og specielt om der er mere eller mindre af den struktur, som findes i flydende vand. Forhåbentlig kan det give en idé om vands rolle i huden og mere generelt om vands rolle i levende organismer. Kollektiv hurtig dynamik i proteiner Ramanspektret afspejler den molekylære dynamik på en picosekund-tidsskala og hurtigere, for det er her de molekylære vibrationer foregår. Ved at bruge blandinger af isotopsubstituerede amider er det vist, at der foregår en kobling mellem amid-i-vibrationerne gennem hydrogenbindinger mellem simple amider i væskefase [13]. Eksempelvis ses i figur 9 Ramanspektre for amid-i-svingningerne af HC 16 ONHCH 3 og HC 18 ONHCH 3. Pga. amid-i-svingningens masseafhængighed har 18 O-forbindelsen den laveste værdi. For blandinger af de to isotopomerer ville man forvente at se de samme to bånd med et intensitetsforhold svarende til blandingsforholdet. I figur 9 er også vist spektre af blandinger af de to isotopomerer. I stedet for de forventede to bånd ses kun et bånd i hver blanding. Båndet har en frekvens, der ligger mellem værdierne for hver af de rene isotopomerer, men blandingernes værdier afhænger af blandingsforholdet, Figur 5. Et vandmolekyle i tetraederlignende omgivelser med fire hydrogenbindinger. Hydrogenbinding mellem proteiner og vand En række undersøgelser af hydrogenbinding mellem proteiner 28
6 Figur 6. Lavfrekvent Ramanspektrum af vand optaget ved 20 o C (rød kurve). Den blå kurve viser Ramanspektret i R(ν)-repræsentationen. Ramanspektret er optaget med en frekvensdoblet Nd- YAG laser (532 nm). Figur 7. Ramanspektre af menneskehud. Den røde kurve er fra normal, rask hud, mens den blå kurve er fra en patient med basal celle carcinom (BCC). Spektrene er optaget med en laser ved 1064 nm. Figur 8. Ramanspektre af de samme to hudprøver som i figur 7. Den grønne kurve viser differencen mellem prøven med BCC (blå) og rask hud (rød). således at båndet ved et stigende indhold af O-18 gradvist rykker fra værdien for O-16-forbindelsen til værdien for O- 18-forbindelsen. Det kan forklares ved en kobling mellem amid-i-vibrationer i de hydrogenbundne isotopsubstituerede N-methylformamidmolekyler. I hydrogenbundne proteiner findes både for α-helix og β-sheet sekundære strukturer, hydrogenbindingsstrukturer, der minder om hydrogen- 29
7 Ramanspektroskopi. Ramanspektre kan registreres gennem optiske fibre. Denne teknik anvendes på Hudafdelingen, Bispebjerg Hospital til diagnosticering af hudsygdomme. Nye lasere udvikles hele tiden og ved siden af FT-teknikken anvendes også i udstrakt grad CCD-detektorer, der kendes fra digitalkameraer. Herved er det muligt at lave små bærbare Ramaninstrumenter, der kan tages med i marken, f.eks. af retsmedicinere. Det åbner op for mange spændende nye analytiske anvendelser af Ramanspektroskopi, ikke bare af biofysisk karakter. En glimrende oversigt over mange forskellige anvendelsesmuligheder er givet i bogen»handbook of Raman Spectroscopy«[13]. Endelig skal nævnes, at USA i 2007 planlægger at sende et Ramaninstrument til Mars. Det bliver spændende at se, hvilke oplysninger det kan give om vand og liv på den røde planet. Figur 9. Amid-I-bånd for 16 O- og 18 O-isotopomerer af N-methylformamid og blandinger af disse. Ramanspektrene er optaget med en laserbølgelængde på 514,5 nm. bindingerne i de simple amider. Derfor forventes en tilsvarende kobling gennem hydrogenbindingerne også for proteiner. Det betyder, at anslås en amid-i-vibration et sted i molekylet, så vil den gennem kobling med andre amid-ivibrationer kunne føres gennem molekylet langs proteinets hydrogenbindinger. Populært sagt vil molekylet mærke, at amid-vibrationen er blevet anslået langt væk fra det sted, hvor denne proces foregik. Det afhænger af, om hydrogenbindingsystemet er intakt. Hvis hydrogenbindingerne brydes, vil amid-i-koblingen ikke mere kunne foregå, og molekylet vil ikke kunne sende information om, at en amid-i-vibration anslås. Et spændende spørgsmål er, om denne hurtige kollektive dynamik kan have betydning for, hvordan én del af et proteinmolekyle kan tale med en anden del. Femtosekund pulserende lasere bruges i dag til undersøgelser af den hurtige molekylære dynamik, og der er en eksplosiv udvikling inden for dette spændende felt. Der er en stigende interesse for at forstå den hurtige kollektive dynamik i biomolekyler. F.eks. er der for nylig publiceret resultater, der viser, at vibrationerne, der giver anledning til det lavfrekvente bånd ved 100 cm -1 i proteiner (figur 8), også har en kollektiv karakter med en overraskende lang levetid [14]. Nye teknologiske landvindinger Der sker hele tiden nye teknologiske landvindinger inden for feltet Ramanspektroskopi. Ramanspektre kan i dag optages gennem et mikroskop. Der kan endda lægges snit gennem et materiale (også biomaterialer som hud) ved såkaldt confocal Fokus på: Proteiners sekundærstruktur Insulinfibrillering Fastfasepeptidsyntese Hudsygdomme Mumier Hydrogenbinding Vandstruktur Vand og liv Hurtig kollektiv dynamik Signaloverførsel Referencer 1. Raman C.V. & Krishnan K.S.,»A New Type of Secondary Radiation«Nature 121, 501 (1928). 2. Keller D. & Led J.J.,»Insulins fleksibilitet og bioaktivitet«dansk Kemi 82, (2001). 3. Kasimova M.R., Kristensen S.M. & Led J.J.»Så længe det knager, holder det: proteiners fleksibilitet versus stabilitet«dansk Kemi 83, (2002). 4. Led J.J.»NMR Instrumentcentret på Carlsberg Laboratorium-en bemærkelsesværdig succes«dansk Kemi 83, (2002). 5. Refstrup P., Faurskov Nielsen O. & Bang S.»Biological Raman Spectroscopy«Asian J. Phys. 11, 1-8 (2002). 6. Due Larsen B., Christensen D.H., Holm A., Zillmer R. & Faurskov Nielsen O.»The Merrifield Solid-Phase Peptide Synthesis Studied by NIR-FT-Raman Spectroscopy«J. Am. Chem. Soc. 115, (1993). 7. Hansen C.L., Hansen P.R., Callisen T.H., Bauer R & Faurskov Nielsen O.»Secondary Structure and Association of Melittin During and After Solid Phase Synthesis. A Raman and Dynamic Light Scattering Study«J. Raman Spectrosc. 33, (2002). 8. Johansson C.K., Christensen D.H., Faurskov Nielsen O., Gniadecka M. & Wulf H.C.»Nær-infrarød Fourier transform Raman-undersøgelser af menneskehud«dansk Kemi 80, (1999). 9. Gniadecka M., Edwards H.G.M., Hart Hansen J.P., Faurskov Nielsen O., Christensen D.H., Guillen S.E. & Wulf H.C.»NIR-FT-Raman Spectroscopy of the Mummified Skin of the Alpine Ice-Man, Qilakitsoq Greenland Mummies and Chiribaya Mummies from Peru«J. Raman Spectroscopy 30, (1999). 10. Edwards H.G.M., Gniadecka M., Petersen S., Hart Hansen J.P., Faurskov Nielsen O., Christensen D.H. & Wulf H.C.»NIR-FT- Raman Spectroscopy as a Diagnostic Probe for Mummified Skin and Nails«Vibrational Spectroscopy 28, 3-15 (2002). 11. Faurskov Nielsen O.»R(ν)-repræsentationen og dens anvendelse«dansk Kemi 68, (1987). 12. Faurskov Nielsen O., Johansson C., Jakobsen K.L., Christensen D.H., Wiegell M.R., Pedersen T., Gniadecka M. & Wulf H.C.»Water Structure and Water/Protein Interactions in Biological Materials Characterized by Raman Spectroscopy«Proceedings of SPIE 4098, (2000). 13. Faurskov Nielsen O.»Low-Frequency Raman Spectroscopy and Biomolecular Dynamics«i Handbook of Raman Spectroscopy, eds. Lewis I.R. and Edwards H.G.M., Marcel Dekker, Inc., New York, Basel pp (2001). 14. Xie A, van der Meer A.F.G. & Austin R.H.»Excited-State Lifetime Collective Modes in Proteins«Phys. Rev. Lett. 88, ,1-4 (2002). 30
Analyse af Membranfouling vha. IR og Ramanspektroskopi. Ole Thygesen
Analyse af Membranfouling vha. IR og Ramanspektroskopi Ole Thygesen 1 November 2013 Indhold Formål Raman spektroskopi Hvorfor det aldrig rigtigt virkede IR spektroskopi Svinegylle Modelgylle, effekten
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Trille Hertz Quist 3 kea Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereTitel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen
Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereFysikken bag hverdagens materialer.
Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens
Læs mereUdarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.
Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf
Læs mereFødevarers holdbarhed i glastilstand
Fødevarers holdbarhed i glastilstand Fødevarer i glastilstand er ifølge glashypotesen fysisk og kemisk set særdeles holdbare. Forventningen om forøget holdbarhed bygger på antagelsen, at molekylers translationelle
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs merefra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang
fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Fra venstre: Michael Frosz og Ole Bang Kapitel 6 Kraftig som en laser - hvidere end solen Superkontinuumgenerering - den ultimative hvidlyskilde af Michael Frosz
Læs mereANALYTISK KEMI Kvalitetssikring af laboratoriernes edb-teknik
ANALYTISK KEMI Kvalitetssikring af laboratoriernes edb-teknik Edb-funktionernes omfang og betydning for laboratoriernes resultater har medført, at der må stilles særlige krav til kvalitetssikring af denne
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3mKE Denne
Læs mereTeknologier og udfordringer. Claus Melvad
Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt
Læs merePRØVER PCD har d. 16. august 2017 udtaget tre prøver af de tre slags luftmadrasser. I rapporten benævnes de tre prøver, som følgende:
INDLEDNING I forbindelse med projektet Cirkulær Økonomi har Mia K. Podlech (fra Plast Center Danmark) besøgt SMUK Festivalen og har medbragt 3 forskellige luftmadrasser, der deponeres pga. chlor-indhold.
Læs mere- en verden af detaljer
18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder
Læs mereForsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole
Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling
Læs mereDanSeed den 20. marts 2007
DanSeed den 20. marts 2007 Avancerede målemetoder til kvalitetskontrol af frø Birthe Møller Jespersen Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevarevidenskab Kvalitet & Teknologi
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden.
1: Kemisk kinetik 1. Du skal gøre rede for kemiske reaktioners hastighed, herunder begrebet reaktionsorden. Du skal gøre rede for eksperimentet: Krystalviolet. Du skal inddrage nogle af stikordene: Reaktionshastighed;
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereBrug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag
Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Geodatastyrelsen 3. december 2015 Resumé I denne vejledning gennemgår vi hvordan ortofotos med nærinfrarød bånd kan vises i de mest almindelige GIS programmer.
Læs mereMiljøets kemi (gasser, fossile brændstoffer, heterogene ligevægte og puffersystemer)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi A Holger Spanggaard
Læs mereStatus for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier
Læs mereFagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2018 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2018 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2017 og 1. februar
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereSpm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Læs mereOptisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima
Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak
Læs mereTeoretiske vs. empiriske modeller
Teoretiske vs. empiriske modeller Kjeld Rasmussen*, R, dr. techn., docent emer. Kemisk Institut Danmarks tekniske Universitet Abstract Vi vil se på modellering som et redskab til beregning af struktur
Læs mereViden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor
om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns
Læs mereEksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus
1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereSpørgsmål 1 Struktur og egenskaber
Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Der ønskes en gennemgang af de forskellige former for intermolekylære bindinger, samt deres betydning for stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Inddrag øvelsen Carbonhydrider
Læs mereMikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne
Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne Jes Vollertsen PhD, Professor i Miljøteknologi, Aalborg Universitet Renseanlæg i projektet Kortlægning af mikroplast på danske renseanlæg Prøvetagning
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereSpontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer
Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og
Læs mereDeoxyribonukleinsyre
DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein
Læs mereBestemmelse af sporstofmetaller med ny dynamisk fraktioneringsmetode
Bestemmelse af sporstofmetaller med ny dynamisk fraktioneringsmetode Elueringsprocesser i naturen foregår under ikke-ligevægtsforhold. Med et specialbygget SIA-system eftergøres naturens fraktioneringer.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018
Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Teknisk
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereAnalysemetoder til mikroplast. og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet
Analysemetoder til mikroplast og fremadrettede aktiviteter på Aalborg Universitet Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Leder af Sektion for Vand og Miljø Plastik er mange ting Hvad tænker I på når
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereSide 2 af 7 Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Provisorisk prøvningsmetode Marts 1998 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut
Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 40-16 Marts 1998 Side 2 af 7 Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Provisorisk
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereNyeste LED: armaturer og lyskilder. 11. maj 2009 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen
Nyeste LED: armaturer og lyskilder 11. maj 9 Belysningsseminar Aalborg Carsten Dam-Hansen Indhold Historie Teknologi LED til generel belysning Fordele/ulemper ved LED Hvide LED RGB-teknologi Eksempler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse Stx Fag og niveau Kemi C B Kursisterne er et såkaldt
Læs mereNMR-titrering ANALYTISK KEMI
NMR-titrering NMR bruges i titreringssammenhæng sjældent til kvantitativ analyse, men derimod ofte til at bestemme syrestyrkekonstanter og chemical shift. Syrekonstanterne kan anvendes ved fortolkning
Læs mereEksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Eksamensspørgsmål KemiC (17KeC80) Med forbehold for censors godkendelse Oversigt Spørgsmål 1 + 14: Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål 2 + 15: Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Marie Kruses Skole stx Fag og
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereVand, vand og atter vand
Vand, vand og atter vand Af: Søren Rud Keiding, professor, Institut for Kemi, Aarhus Universitet Hvad er det, der er så interessant ved vand, og hvorfor bliver vi ved med at undersøge vand og fortælle
Læs mereKvarter -> Semester -E2017
Kvarter -> Semester -E2017 Undervisning har siden 2004 været opdelt i 4 kvarter på hver 7 uger De fleste kurser har været 5 ECTS, nogle få har været 10 ECTS og kørt over 2 kvarter Fra E2017 omlægges undervisning
Læs mereNye metoder til at vurdere planters ernæringstilstand
Nye metoder til at vurdere planters ernæringstilstand PhD-studerende Thomas Christian de Bang Jens Frydenvang Dias 1 Thomas Christian de Bang PhD-studerende B.Sc. (Naturressourcer) Kontakt: tdb@life.ku.dk
Læs mereForbrugerens egen fødevarekontrol
Forbrugerens egen fødevarekontrol Måling af indholdsstoffer og sprøjtemiddelrester med Ramanteknologi Eva Rosenqvist og Carl-Otto Ottosen Afdeling for Havebrugsproduktion, Danmarks Jordbrugsforskning,
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereRen luft med iltning og ioner!
Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk
Læs mereFagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2018 Institution Horsens HF &VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi c-niveau Lærer Flemming Fischer Hold FjKeC1 Holdet er et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereBilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,
Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs mereFremstilling af enkeltlag på sølv
Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer
Læs mereLysspredning for gymnasiet
Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2
Læs mereNovember 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX
INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mereEr mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Læs mereMateriale 1. Materiale 2. FIberIntro
1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 16/17 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi A Ruth Bluhm 3 KeA Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Kemisk
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS INFORMATION TIL PATIENTEN
mellinn650 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF ORAL MUCOSITIS mellinn650 INFORMATION TIL PATIENTEN INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 4 TILBEHØR & TEKNISKE DATA 5 ORAL MUCOSITIS 6 VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE 7
Læs mereFagmodul i Kemi. Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår sidst i dokumentet.
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Kemi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-1220 Ændringer af 1. september 2015 og 1. februar 2017, fremgår
Læs mereForslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015
Forslag til valgfrie og specialiseringskurser på bachelor- og kandidatuddannelsen i nanoscience E2014/F2015 Nedenstående liste er lavet ud fra AU s kursuskatalog som kan findes på http://kursuskatalog.au.dk.
Læs mereDampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear.
VIBRO CONSULT Palle Aggerholm. Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear. Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 E-mail: palle@vibroconsult.dk www.vibroconsult.dk DK 8260 Viby J. Højtryksturbine
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi enkeltfag
Læs mereEksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)
Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,
Læs mereAFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED
AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE
Læs mere