Hvad sker der i november?
|
|
- Frida Petersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad sker der i november? Materiale fra Tegninger Ole Thorsdal Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren. Vejret i november: Novembers klima (landsgennemsnit): Temperatur 4,9 Solskinstimer 42 Nedbør 60 Nedbørsdage 16 Fugtighedsgrad 89 % Antal tågedage 6 Antal tordendage 0,17 Antal snedage 1,0 Vindstyrke (0-12) 3,5 Blæstdage (vindstyrke 6 og derover) 4,2 Dagens længde er ved månedens begyndelse 9 timer og 12 minutter, og den aftager i månedens løb med 1 time og 48 minutter. DMI opdateret 3. oktober 2011 Solens op- og nedgangstider: Den 1. november står solen op klokken 7.16 og går ned klokken Den 15. november står solen op klokken 7.46 og går ned klokken NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 1
2 Laveste temperatur i november er målt i 1973 og er på minus 21,3 grader. Den koldeste november måned var i 1919 med 0,7 grader. Højeste november temperatur er målt 1968 og er 18,5 grader. Varmeste november måned var i 2006 med 8,1 grader. Maksimum nedbør i november er 155 mm målt i Minimum nedbør i november er 13 mm målt Døgnets gennemsnitstemperatur falder fra ca. 7 grader i begyndelsen af måneden til ca. 3 grader i slutningen. Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler") (Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage") Intet vejrvarsel dækker denne, sædvanligvis mørke og triste, efterårsmåned i sin helhed. Men, hvis man slagter på denne tid, er det klogt at holde øje med det slagtede julesvins milt, for den kan fortælle særdeles meget om den kommende vinters vejr. Alle Helgen (1. nov.). Kulde og sne på denne dag varsler en lang og kold vinter. Vinteren bliver streng, hvis de visne blade ikke er blæst af træerne på Alle Helgens dag. En mild Mortens aften (10. nov.) lover ifølge gammel folketro ganske hyppigt hvid jul. Falder der sne på Morten Bisp (11. nov.), bliver den liggende hele vinteren. Mild Sankt Clemens (23. nov.) varsler mild vinter. Kulde på Andreas dag (30. nov.) varsler en mild vinter og et køligt forår. Hvad sker der i naturen? Fisk havørreder trækker op i åer og bække for at gyde fiskeungerne begynder at trække ud på dybt vand NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 2
3 den giftige fjæsing, der tilbragte den varme årstid på lavt vand, trækker nu ud på dybere vand Padder endnu i begyndelsen af november kan den butsnudede frø være fremme for at jage Fugle Butsnudet frø sanglærken er i færd med at forlade landet nogle af vore grønirisker trækker sydpå, men de fleste bliver i landet pibesvaner fra Nordsibirien raster, især i de vestjyske fjorde NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 3
4 er der mange mus i år, kan en del blå kærhøge overvintre her i landet store flokke af tornirisker kan ses strejfe om rødhals begynder undertiden at synge, den opretholder et vinterterritorium Rødhals fra Skandinavien kommer stor skallesluger på besøg nu er der igen silkehaler i landet, visse år i stort tal grønirisken ses i bærrige plantager bjerglærken træffes hist og her ved vore kyster vandstær fra nord ankommer (Slette å) Vandstær Vandstær NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 4
5 kvækerfinker og bogfinker strejfer om i bøgeskovene Bogfinke lille flagspætte kommer undertiden på besøg fra Sverige stor tornskade viser sig nu som vintergæst Stor tornskade tejst (alkefugl) overvintrer i danske farvande Tejster NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 5
6 snespurve ved kysterne (ved Jammerbugten ofte allerede i slutningen af oktober) knopsvanerne søger om efteråret ud til kysterne er der flere danske storke (uddød?), er de nu nået frem til vinterkvarteret i Sydafrika nogle få gråænder trækker nu til Nordfrankrig og England, men de allerfleste bliver i landet bjergvipstjerten kan i milde vintre finde på at overvintre ved vore åer skovsneppen (vadefugl) trækker (om natten) gennem Danmark der er som regel flokke af sjaggere (stor drossel), kan høres på kaldet sjæk-sjæk havlitten (dykand) ankommer til danske farvande fra sine arktiske ynglepladser visse år kan mængder af ringduer indfinde sig nordfra Ringduer fasaner søger nattesæde i træernes grene hvis vi får invasion af korsnæb nordfra, vil de første flokke allerede være her Korsnæb NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 6
7 spætmejsens gennemtrængende skrig er ofte én af de få fuglestemmer i skoven Spætmejse kragefugle (krager, råger og alliker), der overnatter kollektivt, ses også i store flokke på markerne det hænder, at sneuglerne kommer ned som gæster fra det nordlige Skandinavien Pattedyr de sidste pindsvin gemmer sig for at sove vintersøvn på egnede steder Pindsvin Pindsvin NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 7
8 hermelinen (lækat) begynder at skifte den brune sommerpels med den hvide vinterpels råbukken fælder sin opsats/gevir dåhjortenes brunsttid topper i begyndelsen af november skovmusen får stadig unger egernet samler forråd til vinteren Egern skimmelflagermusens pibelyde kan høres om aftenen haren kan undertiden få unger helt ind i november Hare ørentvisten går i vinterhi buskgræshoppens "sang" kan høres hen i november vandkalve og bugsvømmere overvintrer på søens eller dammens bund stor og lille frostmåler sværmer omkring lys springtægen er aktiv om vinteren i perioder med mildt vejr husedderkopper er aktive hele vinteren regnormene graver sig ned i sikkerhed under frostlaget NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 8
9 de sidste voksne vandmænd og brandmænd dør Vandmand Vandmand Brandmand vinbjergsneglen trækker sig ind i sit hus og lukker efter sig med sit kalklåg roskilderejen vandrer ud på dybere vand for at overvintre NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 9
10 efter at nattefrosten har sat ind, har bævresvampene deres højsæson f.eks. bævretand og judasøre Bævretand Judasøre Judasøre Judasøre Judasøre NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SIDE 10
11 Judasøre porcelænshat (en svamp) kan ses i bøgeskoven (Øland) Porcelænshat NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 11
12 almindelig østershat (god spisesvamp) topper i november-december Almindelig østershat Almindelig østershat Almindelig østershat Almindelig østershat kødet stjernebold (svamp) kan findes på skovbunden Stjernebold NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 12
13 Stjernebold Stjernebold rede- og krukkesvampe vokser på grene, kviste og blade i skovbunden NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 13
14 tørvemos (sphagnum) har flotte puder, ca. 35 arter tørvemosser i Danmark Sphagnum med frugtlegemer ager-sennep (korsblomstfamilien) kan stadig stå med gule blomster hyrdetaske (korsblomstfamilien) bærer stadig sine uanselige blomster rød tvetand (læbeblomstfamilien) står stadig med røde blomster den insektædende plante blærerod (blærerodfamilien) overvintrer ved vinterknopper i søens bund almindelig fuglegræs (nellikefamilien) blomstrer med sine små hvide blomster næsten hele året tranebær (stedsegrøn busk) kan stadig plukkes asken står med sine klaser af frugter livet på det lave vand går næsten i stå fortsæt selv NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 14
15 Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl (10 cm) med den korte, højt løftede strittende hale. Selv om det ikke er sæson for fuglesang, er der alligevel en fugl, som vedholdende synger. Det er gærdesmutten, hvis kraftige sang er fyldt med trillende og snerrende lyde. Som regel synger gærdesmutten fra kvasbunker og buske i skovbunden, og den fortsætter sin sang vinteren igennem. Troldænder gæster landet i titusindvis. De kommer fra Skandinavien, Finland og Sovjetunionen. Troldænderne holder til på åbne vandflader, hvor der ikke er ret dybt. Her dykker de ned til bunden efter snegle og insekter, men de tager også gerne planteføde. Én af Nordens mindste dykænder, 44 cm. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 15
16 Fjeldvågen er en udpræget trækfugl, som træffes som vintergæst i Danmark. Den står på svirrende vinger i det åbne landskab og holder øje med, om der dukker en mus op. Det er langt fra hver gang, at fjeldvågen har held til at fange musen, når den slår ned. Så den må bruge adskillige timer på jagten. Fjeldvågen er noget større end musvågen med et vingefang på cm, størrelse: cm. Musvågen har et vingefang på cm og størrelse: cm. Fjeldvågen yngler ikke i Danmark. Bjergænder samles i store flokke på havet. Flokkene findes som regel i de samme områder år efter år, blandt andet i Lillebælt og Storebælt. I Ulvedybet kan de af og til træffes i store flokke. Om dagen ligger bjergænderne passivt på vandet, men om natten bliver der aktivitet, når fuglene dykker ned til bunden efter snegle og muslinger. Dykand, 48 cm. Sortgrå ryle ses fåtalligt på træk. Sortgrå ryle optræder gerne enkeltvis eller i småflokke (10-12) rundt på stenede kyster. Den går heller ikke af vejen for at opholde sig på havnemoler eller bølgebrydere. Sortgrå ryle (vadefugl) er en vintergæst fra nord (ses normalt i vinterdragt), og i modsætning til de øvrige ryler er den ikke særlig social. Ret stor ryle, 23 cm. Yngler ikke i Danmark. Stormmågen er i vinterdragt. Forskellen fra sommerdragten er beskeden, men kigger man godt efter, kan man se, at issen og nakken har fået grå (mørke) striber. Også flere af de andre mågearter får sådanne grå striber på hovedet om vinteren. De fleste danske stormmåger er trækfugle, men vi besøges af mange træk- og vintergæster nord- og østfra. Stormmågen er en af karakterfuglene ved de danske kyster par i Danmark. Mellemstor måge, 41 cm. Sjagger er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er en hyppig gæst på efterårstrækket fra ynglepladserne i Nordskandinavien. Trækket falder sammen med kulden i nord. Ses ofte i flokke. Under trækket spiller bær og frugter (tjørn og rose) en stor rolle som fødeemne. Sjaggeren er en stor, lang og broget drossel, lidt større end en solsort. Kendes lettest på at hoved og overgump er grå. Brunrøde vinger og en brunsort hale. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 16
17 Gedehamsenes (hvepsenes) boer kan findes på lofter og i hule træer. Nu er de helt livløse, fordi næsten alle gedehamsene dør, når kulden sætter ind. Men de befrugtede dronninger overlever og går i dvale på beskyttede steder. Det er dronningerne, der næste forår efter vinterdvale bygger de første nye boer, hvor de lægger de æg, som bliver til næste generation af hvepse (gedehamse). Frostmålere kan ses nu (flyver om natten og i skumringen i oktober-december). Den lille frostmåler (vingefang mm.) er den almindeligste af disse sommerfuglearter, som kan klare lave temperaturer. Det er kun hannerne, der flyver. Hunnerne er næsten vingeløse (små vingestumper). Stor frostmåler med et vingefang på mm. Hører til målere, ca. 300 arter i Danmark. Målere har en slank krop med brede vinger, som oftest holdes fladt ud til siden i hvile. Overvintrer som æg. Larverne ligner ofte små kviste, når de sidder udstrakt. Skovsnegle Dør, når nattefrosten sætter ind. Inden har de sorte skovsnegle nået at lægge æg for at sikre en ny generation. Snegleæggene er let ovale og omkring 5 mm lange. De ligner små uklare glasperler og er forholdsvis lette at finde i skovbunden. Hører til bløddyrene. Døde dyr forsvinder hurtigt. Når et dyr dør opdages det snart af andre dyr. Om dagen dukker kragefugle op ved ådslet og begynder at hakke i det, og om natten vil det ofte ske, at dyret bliver fjernet af en ræv. Snart er der kun knoglerne tilbage, som også ret hurtigt forsvinder (bliver spist). Rurer lever på sten og moler langs kysterne. Det er en slags krebsdyr, som sidder godt fast. De er beskyttet af en kalkskal, der kan åbnes og lukkes i toppen. Ruren stikker sine børsteklædte ben ud gennem åbningen og sier føde fra vandet. Det kan for eksempel være alger og vandlopper. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 17
18 Kogler fra gran og fyr ligger spredt i skovbunden, til tider i store mængder. Mange af dem er afgnavede af dyr, som har været på jagt efter koglernes frø. Med lidt øvelse er det let at se, hvem der har været på spil. For eksempel er egerngnavede kogler meget mere sjusket behandlet end musegnavede. Violet ametysthat er én af de almindelige svampe, som vokser både i nåle- og løvskov. De tykke violette lameller på undersiden adskiller den fra lignende svampe, så den er nem at kende, hvis man vil samle den ind. Med sin violette farve pynter den rå svamp i en blandet salat, men den smager ikke af ret meget. Der er også delte meninger om, det er en svamp, man skal spise, da den indeholder store mængder af arsen. Jeg vil fraråde at spise den. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 18
19 Orangekantarel er almindelig i vores nåleskove, især sent på året. Vokser på og omkring dødt nåletræ. Den minder en del om almindelig kantarel og kan også spises. Men dens kød er mere sejt og tørt. Orangekantarellen kendes fra almindelig kantarel blandt andet på, at hattens kant er lige. Hos den almindelige kantarel er den bølget og ujævn. Orangekantarellens lameller er tydeligt gaffelgrenede, mens kantarellerne har uregelmæssigt forgrenede årer. Kødet stjernebold er en mærkelig svamp, som man kan være heldig at finde i november (september) måned. Du finder den på næringsrig bund i løvskove. Stor og stjerneformet bugsvamp med en stor krave. I starten ligner det et lille brunt løg. Ved modenhed sprækker det i brede flige, som bøjer sig bagud og derved skubber sporebeholderen opad. Ligner en tykkødet, stjerneformet opsprækkende støvbold, hvor den inderste sporebeholder er omgivet af en lille krave. Sporerne kommer ud af et lille frynset hul. Der findes 17 forskellige arter af stjernebolde i Danmark, nogle er meget sjældne. Har ved parallel udvikling tilpasset sig samme type sporespredning som støvbolde. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 19
20 Rombeporfyr kan findes langs stranden. Den er let at kende på de store lyse feldspatkorn, som ligger spredt i en mere finkornet grundmasse. Rombeporfyren er en såkaldt ledeblok, det vil sige en sten, som er ført hertil med isen fra et ganske bestemt område. Den stammer fra Osloområdet. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 20
21 Lærketræet gulner og taber som det eneste nåletræ sine nåle. Her i landet ser man to slags lærk. Den europæiske og den japanske. Den europæiske lærk angribes let af lærkekræft, som kan slå træet ihjel. Den japanske lærk er modstandsdygtig over for sygdommen, men har ringere ved. Ved at krydse de to arter opnår man et modstandsdygtigt træ med brugbart ved. Vedbend kaldes også for efeu er en krybende eller klatrende, stedsegrøn busk, der står med grønne blade hele vinteren. Bladene kan se meget forskellige ud. De mest velkendte er de lappede blade, som sidder på skud, der ikke blomstrer. Skud med de sene efterårsblomster er derimod ægformede. Bladene er mørkegrønne med mat bleggrøn underside. Rav kan findes, når vi får efterårets første pålandsstorm. Rav findes ved langt de fleste danske kyster, men vestkysten er den bedst kendte. Nogle kalder rav for Nordens guld. Det danske rav stammer fra skove, der voksede i Østersøområdet. Havstrømme har i fortiden bragt ravet ud i Nordsøen, så man kan finde rav på de fleste danske strande. NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 21
22 Aktiviteter i november: DYR I DVALE/HI BYG FUGLEKASSER BYG FODERBRÆT TRÆER I VINTERTILSTAND EFTERÅRSBLADE LAV EN FLASKEHAVE HAVENS FUGLE SAML KOGLER, BOG OG AGERN LAV KASTANIEDYR MORTENSAFTEN (AND ELLER GÅS) ÅRSTIDENS DIGT MÅNEDENS SANG MÅNEDENS MELODI MÅNEDENS FUGL MÅNEDENS PLANTE UNDERSØG TAGRØR SE EFTER RÅDYR BYG DRAGER MOSSER MEJSER I NÅLESKOVEN OPSKYL DYR DER SAMLER FORRÅD OPBEVARING AF FRUGT/GRØNTSAGER KIG PÅ VINTERHVEDE, VINTERRUG OG VINTERBYG LÆS OM FLAGERMUS BYG ET MINI-GASANLÆG FORTSÆT SELV Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at mange ting gentager sig i samme rækkefølge år efter år. Med venlig hilsen Naturcenter Fosdalen NATURVEJLEDER SVEND MØLLER NIELSEN , SMN@JAMMERBUGT.DK SIDE 22
Hvad sker der i november?
Hvad sker der i november? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Tegninger Ole Thorsdal Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen November betyder den niende. Den var den niende måned efter den
Læs mereNaturen i November. November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Temperatur 4,9 Solskinstimer 42
Naturen i November November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren. Vejret i november:
Læs merePlejecenter Skanselyet.
Plejecenter Skanselyet. Telefonnumre : Hovednr.: 7232 6400 Plejecenterleder Peyman Luo 7232 8931 Caroline Risegaard 7232 8932 Områdeleder / Administrativ leder Jette Vilstrup 7232 8933 Områdeleder for
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereMÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND
MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hvem sidder der bag skærmen, med klude om sin hånd, med læderlap for øjet, og om sin sko et bånd, det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød med hamren må forvandle
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereMÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND. Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov NOVEMBER 2017
MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov NOVEMBER 2017 Spurven sidder stum bag kvist; såmænd, om ej det fyger Kålgårdspilen piber trist for nordenblæstens byger Lul-lul!
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereRegn i februar varsler frost i marts
Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er
Læs mereHvad sker der i januar?
Hvad sker der i januar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereRegnvejrsdag i november
MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND NOVEMBER 2012 Regnvejrsdag i november Melodi: Pia Raug - Tekst: Ebba Munk Pedersen 1. Jeg vil male dagen blå med en solskinsstribe på vælge lyset frem for skyggen
Læs mereNaturcenter Fosdalen Hvad sker der i december www.naturcenterfosdalen.dk
Hvad sker der i december? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk December betyder den tiende. Decem betyder ti på latin. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender, der startede i marts.
Læs mereEMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereHvad sker der i juni?
Hvad sker der i juni? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen Denne måned har fået navn efter den romerske ægteskabsgudinde Juno. Man har derfor tidligere
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereHvad sker der i december?
Hvad sker der i december? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Tegninger: Erik Petersen, Ole Runge og Ole Thorsdal Fotos: Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen December betyder den tiende. Decem
Læs mereHvad sker der i august?
Hvad sker der i august? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit):
Læs mereKender du årstiderne?
Før jeg læser bogen Kender du årstiderne? Skriv månedernes navne ved hver årstid. KAREN MIKKELSEN Årstider Troels Gollander Gyldendal Tegn forår Tegn sommer Forår Marts Sommer April August Tegn efterår
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mere28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.
28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte
Læs mere31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFLAGERMUS. Lavet af Albert F-N
1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereEfterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.
Hvad sker der i september? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereFind Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg
Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger
Læs mereHvad sker der i februar?
Hvad sker der i februar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest (efter den romerske gud Februarius), som blev fejret i denne måned. Det gamle danske
Læs mereNaturen i Oktober. Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned efter den gamle romerske kalender.
Naturen i Oktober Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske (nordiske) navn for måneden var sædemåned, fordi man
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereNaturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.
Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Vinteren er en smuk men kold tid. Bladene er for længst blæst af træerne og fuglene ses tydeligt i de nøgne træer. På solrige og
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereÅret i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer
Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereKrible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog
RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,
Læs mereDen nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2
Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereSommer Juni, Juli, August
Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn
Læs mereNaturen. omkring Korsør
Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereBegynd eller afrund jeres samtale med dette kort
Begynd eller afrund jeres samtale med dette kort Kommer børn nok ud? Synes du, at det er vigtigt, at børn får oplevelser med og i naturen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Kommer dit barn nok ud og får de rigtige
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereHvad sker der i oktober?
Hvad sker der i oktober? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Oktober kommer af octo, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske (nordiske)
Læs mereKrible - Krable. Ædespor
Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereSANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER
SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
Læs mereGamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
Hvad sker der i februar? Denne måned har navn efter en stor romersk renselsesfest, som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn er blidemåned. Forstavelsen blid betyder i dette tilfælde lys, hvid
Læs mereHvad sker der i april?
Hvad sker der i april? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner
Læs mere