Kosthåndbog. Køkken og Madproduktion. Center for Sundhed & Pleje

Transkript

1 2017 Kosthåndbog Køkken og Madproduktion Center for Sundhed & Pleje

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Energi- og proteinbehov hos ældre...4 Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre...4 Portionsstørrelser (energitrin)...5 Normalkost til ældre...5 Energiprocentfordeling...5 Måltidsfordeling...6 Morgenmadssortiment...6 Frokostsortiment...6 Aftensortiment...6 Mellemmåltidssortiment...6 Dagskostforslag - Normalkost...7 Kost til småtspisende...8 Energiprocentfordeling...8 Måltidsfordeling...8 Morgenmadssortiment...9 Frokostsortiment...9 Aftensortiment...9 Mellemmåltidssortiment...9 Dagskostforslag - Kost til småtspisende...10 Eksempel på dagskostforslag 9 MJ (ens energibehov) - til borger på normalkost og borger på kost til småtspisende...11 Eksempler på drikkevarer til hoved- og mellemmåltider til normalkost og kost til småtspisende.11 Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens)...12 Konsistenstrappe...13 Blød kost...13 Dagskostforslag - Blød kost...14 Gratinkost...15 Dagskostforslag- Gratinkost...16 Cremet kost

3 Dagskostforslag- Cremet kost...18 Diabetesdiæt til ældre...19 Energireduceret diæt til ældre...20 Dagskostforslag Energireduceret diæt...20 Fedt- og kolesterolmodificeret diæt til ældre...21 Vegetarkost, allergikost og øvrige lægeordinerede diæter...21 Kost ved rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning...22 Skema til en skønsmæssig vurdering af borgerens ernæringsmæssige behov for energi og protein.23 De 10 kostråd til ældre...24 Valg af fødevarer til gratin kost...25 Valg af fødevarer til cremet kost

4 Forord For Faxe Kommune er det vigtigt, at ældre har et godt liv hver dag i længst mulig tid. Et gammelt ordsprog siger; Uden mad og drikke duer helten ikke. Den rette kost er helt afgørende for, at de ældre kan bevare deres funktion og livskvalitet højt op i alderen. Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor har Køkken og Madproduktion fokus på dette område. Denne kosthåndbog er et opslagsværk over sortiment, kostformer og diæter køkkenet kan tilbyde. De forskellige kostformer og diæter er tilpasset de problemstillinger, som borgerne kan have og følger de officielle danske anbefalinger for mad og måltider til raske og syge ældre 1. Kosthåndbogen skal bidrage til, at medarbejderne i plejen i samarbejde med køkkenet kan vælge den kostform eller diæt, som er mest optimal for hver enkelt borger. Kosthåndbogen opdateres løbende og den nyeste udgave kan altid downloades fra Faxe Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Køkken og Madproduktion Referencer: Den nationale kosthåndbog Anbefalinger for den danske institutionskost Kosthåndbogen Indsæt henvisning til hjemmeside Kvalitetstandard for maden på plejecentre: _revideret_februar_2016_0.pdf Udarbejdet af: Ernæringsvejleder, Maj-Britt Duus, 1. udgave august 2017, foto: Colourbox 1 Anbefalinger for den danske institutionskost udgivet 2015 samt den Nationale kosthåndbog digital udgivelse

5 Energi- og proteinbehov hos ældre Først er det vigtigt at fastlægge hvilken kostform 2 eller diæt, borgeren skal tilbydes. Dernæst skal man vurdere borgerens ernæringsbehov, dvs. behov for energi og protein. Energibehovet til vedligeholdelse af vægten afhænger af vægt, højde og fysisk aktivitet. Ældres energibehov kan skønnes til 80 kj per kg kropsvægt (basalstofskiftet) ganget med en aktivitetsfaktor. Eksempler på aktivitetsfaktorer fremgår af tabel 1. Hvis borgeren skal øge sin vægt ganges yderligere med en faktor på 1,3. Er borgeren syg, kan det være nødvendigt at tillægge en stressfaktor. Proteinbehov hos ældre er g pr. kg kropsvægt Ældres fysiske aktivitetsniveau varierer meget. Derfor er der forskel på, hvor meget mad og drikke den enkelte behøver for at holde vægten. Når den ældre skal tilbydes mad og drikke er det af stor betydning, fordi et enkelt energitrin sjældent dækker behovet for energi hos alle. Bilag 1 giver en skønsmæssig overblik ved fastsættelse af energi- og proteinbehov både når borgeren skal vedligeholde eller øge sin vægt. Beregningerne for energibehov i skemaet dækker basalstofskiftet og aktivitetsniveau samt evt. energibehov ved vægtøgning. Eksempel på udregning af energi og proteinbehov, kvinde 60 kg, der klare sig selv eller har KOL: Energibehov; 80 kj x 60 kg x 1,8 AF = 8640 kj Proteinbehov; 60 kg x 1,0 g (1,5 g) = 60 g (90 g) Aktivitetsfaktorer (AF) for ældre 3 AF Aktivitet Ligger i sengen hele dagen Sidder i kørestol eller kan ikke rejse sig fra stol eller seng uden hjælp Kan rejse sig fra stol eller seng, men går ikke udendørs Går på gaden, men får hjælp til indkøb, madlavning, rengøring m.m. Klarer sig selv eller har sygdom, der øger energibehovet, som Parkinsons sygdom eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Tabel 1 2 Eksempelvis normalkost, kost til småtspisende 3 Kilde Uden mad og drikke del 3 4

6 Portionsstørrelser (energitrin) En portionsstørrelse passer ikke til alle. Vi har derfor under den enkelte kostform eller diæt vist tre forskellige dagskostforslag lille, normal og stor. Den lille portion (7 MJ) er til borgere med lille appetit og med et let nedsat energi- og proteinbehov, for eksempel den sengeliggende borger, der skal vedligeholde sin vægt. Det er ikke en halv portion, men energitæt, proteinrig lille portion. Den normale portion (9 MJ) er til borgere med almindelig appetit samt energi og proteinbehov, for eksempel borgere der er selvhjulpne eller den sengeliggende/kørestolsbruger, der skal tage på i vægt. Den store portion (12 MJ) er til borgere med stor appetit og med et moderat øget energi- og proteinbehov, for eksempel den oppegående borger med Parkinson, der skal vedligeholde sin vægt. Normalkost til ældre Normalkost anbefales til den raske borger med normal appetit, som ikke er i ernæringsmæssig risiko (ernæringsvurdering - score 0). Det anbefales, at der spises efter de 10 kostråd for ældre se bilag 2. Maden skal dog altid tilpasses den enkelte borger i forhold til vægt, højde og aktivitetsniveau. Med alderen bliver ældre ofte mindre aktive og spiser derfor mindre. Behovet for protein ændres dog ikke. Derfor kan det være svært for den ældre at få dækket sit behov for protein, vitaminer og mineraler, som bl.a. er vigtige i forhold til bevaring af muskel- og knoglemasse. I normalkost til ældre anbefales det derfor, at proteinindtaget ligger i den høje ende på ca. 18 % af energiindtagelsen. Til ældre over 70 år anbefales i øvrigt at give 1 vitamin- og mineraltablet dagligt samt få tilskud af D- vitamin på 20 µg og kalciumtilskud på mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter. Det er vigtigt at holde øje med den enkelte borger, og ved vedvarende nedsat appetit eller mangel på indtag af næring, skal den ældre tilbydes kost til småtspisende 4, flere mellemmåltider og/eller ændret konsistens alt efter behov 5. Energiprocentfordeling Protein Fedt Kulhydrat 18 E % (15 20 E %) 32 E % (25 40 E %) 50 E % (45 60 E %) 4 Kost til småtspisende se mere på side 4 5 Læs mere under dysfagidiæt side 12. 5

7 Måltidsfordeling Anbefaling for fordeling af den daglige energiindtagelse i normalkost til ældre er 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Morgen Frokost Aften Mellemmåltid Væskebehov Fordeling i % pr. måltid I en dagskost på 9000 kj (9 MJ) svarer energiindtagelsen pr. måltid til % % % 5-30 % (5-10 % pr. måltid) kj Kj kj kj pr. måltid ml/kg kropsvægt Morgenmadssortiment Cheasy yoghurt, øllebrød, havregrød, rugbrød, morgenbrød, knækbrød, smør, plantemargarine, ost 45+, blødkogt æg, cornflakes, havregryn, letmælk, minimælk, frugt, 2 forskellige marmelader, honning, mørk pålægschokolade, mild juice, æblejuice og sveskejuice, kaffe og te Frokostsortiment 2 slags rugbrød (mørkt og bondebrød), franskbrød, leverpostej, æg samt 2 slags pålæg, lun ret 2 til 3 gange pr. uge, råkost, surt, ost, minimælk, letmælk, kærnemælk Aftensortiment Hovedret og forret/dessert, vand, ved særlige lejligheder øl, vin, snaps Mellemmåltidssortiment Frugt, kage, chokolade, brød med magert pålæg eller ost, cheasy yoghurt, frugtgrød med letmælk, nødder, tørret frugt, risengrød, pærevælling, grønsagssuppe, kaffe og te 6

8 Dagskostforslag 6 - Normalkost Morgen Formiddag 7 MJ lille portion 9 MJ normal portion 12 MJ stor portion 1 blødkogt æg ½ stk. rugbrød (25 g) med skrabet fedtstof 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) med skrabet fedtstof 1 skive ost 45+ (20 g) 1 glas juice (150 ml) Cheasy yoghurt (100 g) med mysli (15 g) Frokost 2/2 stk. rugbrød (50 g) Skrabet fedtstof 1 leverpostejmad (10 g) med agurk 1 sildemad (40 g) med løgringe 1 lille portion råkost (50 g) med citronsaft 1 glas letmælk (150 ml) Eftermiddag 1 fuldkornsknækbrød 1 skive ost 30+ (20 g) Aften Stegt Kyllingefilet (125 g) Broccoli (80 g) Majskerner (80 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (100 g) Vand Sen aften Nødder/mandler (20 g) 1 glas letmælk (150 ml) 1 blødkogt æg ½ stk rugbrød (25 g) med skrabet fedtstof 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) med skrabet fedtstof 1 skive ost 45+ (20 g) Marmelade (20 g) 1 glas juice (150 ml) 1 banan (100 g) Cheasy yoghurt (100 g) med mysli (15 g) 3/2 stk. rugbrød (75 g) Skrabet fedtstof 1 leverpostejmad (10 g) med agurk 1 sildemad (40 g) med løgringe 1 skinkemad (10 g) med sherrytomat 1 lille portion råkost (50 g) med citronsaft 1 glas letmælk (150 ml) 1 fuldkornsknækbrød 1 skive ost 30+ (20 g) Marmelade (20 g) Stegt Kyllingefilet (125 g) Broccoli (80 g) Majskerner (80 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (150 g) Jordbærgrød (100 ml) med letmælk (50 ml) Vand Nødder/mandler (30 g) 1 glas letmælk (150 ml) 1 blødkogt æg 2/2 stk. rugbrød (50 g) med skrabet fedtstof (10 g) 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) med skrabet fedtstof 1 skive ost 45+ (20 g) Marmelade (20 g) 1 glas juice (150 ml) 1 banan (100 g) Cheasy yoghurt (150 g) med mysli (20 g) 4/2 stk. rugbrød (100 g) Skrabet fedtstof 1 leverpostejmad (10 g) med agurk 1 sildemad (40 g) med løgringe 1 skinkemad (10 g) med sherrytomat (20 g) 1 frikadellemad (40 g) med rødbede 1 portion råkost (65) med olie/eddikedressing) 1 glas letmælk (150 ml) 2 fuldkornsknækbrød 2 skiver ost 30+ (40 g) Marmelade (20 g) Kyllingefilet (125 g) Broccoli (125 g) Majskerner (125 g) Skysovs, ca. 1½ dl Kartofler (250 g) Jordbærgrød (150 ml) med letmælk (50 ml) Vand Nødder/mandler (30 g) 1 glas letmælk (150 ml) 6 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 7

9 Kost til småtspisende Kost til småtspisende tilbydes borger, der i ernæringsvurderingen score 1, enten pga. af ernæringsmæssige risikofaktorer 7, eller pga. nyligt uplanlagt vægttab og/eller nedsat appetit. Kost til småtspisende har et højere indhold af fedt samt et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre. Kost til småtspisende skal medvirke til at genoprette eller opretholde borgerens ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles. Kost til småtspisende bør være den foretrukne kostform til borger på plejecenter. Maden skal tilpasses den enkelte borger i forhold til vægt, højde samt aktivitetsniveau, og om der ønskes en øgning af vægten 8. Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet 9. Det anbefales i øvrigt at give 1 vitamin- og mineraltablet dagligt samt tilskud af D- vitamin på 20 µg og kalciumtilskud på mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter. Kost til småtspisende er fattig på kostfibre, og det kan derfor være nødvendigt at indtage et tilskud af fibre for at holde en normal og sund tarmflora. Fibre kan fx indtages/gives i form af loppefrøskaller eller hvedeklid blandet op i yoghurt eller grød. Energiprocentfordeling Protein Fedt Kulhydrat 18 E % 50 E % 42 E % Måltidsfordeling Det anbefales at give små overkommelige energitætte måltider fordelt over hele dagen (6-8 måltider). Fordeling i % pr. måltid I en dagskost på 9000 kj (9 MJ) svarer det pr. måltid til Morgen Frokost Aften Mellemmåltid Væskebehov 20 % % % % 1800 kj kj kj kj 4 mellemmåltider svarer til kj/måltid ml/kg kropsvægt 7 Eksempelvis synke-/tyggebesvær, akut sygdom 8 Læs mere under energi og proteinbehov side 4 9 På side 11 kan du se forskellen i et dagskostforslag på 9 MJ mellem normalkost og kost til småtspisende 8

10 Morgenmadssortiment Sødmælksyoghurt, ymer, øllebrød, havregrød, rugbrød, morgenbrød, tebirkes, smør, ost 45+, brie, smøreost, danablue, blødkogt æg, cornflakes, havregryn, sødmælk, frugt, 2 forskellige marmelader, honning, mørk pålægschokolade, Nutella, mild juice, æblejuice og sveskejuice, kaffe og te Frokostsortiment 2 slags rugbrød (mørkt og bondebrød), franskbrød, leverpostej, æg samt 2 slags pålæg, lun ret 2 til 3 gange pr. uge, surt, ost 45+, brie, smøreost, danablue, sødmælk, kærnemælk med fløde Aftensortiment Hovedret og forret/dessert, vand, sødmælk, ved særlige lejligheder øl, vin, snaps Mellemmåltidssortiment Frugt i stykker, kage, chokolade, brød med pålæg eller ost, frugtgrød med sødmælk/fløde, fromage (jordbær, fløde), chokolademousse, ugens dessert, is, chips, nødder og tørret frugt, legeret suppe, risengrød, pærevælling, kakao med flødeskum, sødmælksyoghurt, proteindrik, kaffe og te OBS! For en småtspisende borger vil helt op til 50 % af energien, i den mad køkkenet leverer, være i form af mellemmåltider. Det er derfor særdeles vigtigt, at de bliver serveret (og spist). 9

11 Dagskostforslag 10 - Kost til småtspisende 7 MJ lille portion 9 MJ normal portion 12 MJ stor portion Tidlig morgen Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Morgen 1 portion ymer (50 g) med drys ( 5 g) ½ stk. fransbrød (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 portion ymer (100 g) med drys (10 g) ½ stk. fransbrød (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (20 g) 1 portion ymer (150 g) med drys (10 g) 2/2 stk. franskbrød (40 g) Smør (8 g) 2 skiver ost 45+ (40 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Formiddag Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Frokost 2/4 skive rugbrød (25 g) Fedtstof 6 g 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 glas sødmælk (100 ml) 2 kvarte skiver rugbrød (25 g) Fedtstof 8 g 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 snitte franskbrød (12 g) ½ skive ost 45+ (10 g) Eftermiddag 1 stk. kage (30 g) Aften 11 Stegt kyllingefilet (75 g) Broccoli (10 g) Majskerner (10 g) Skysovs beriget (ca. ½ dl) Kartoffelmos beriget (25 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 stk. kage (50 g) Stegt kyllingefilet (75 g) Broccoli (10 g) Majskerner (10 g) Skysovs beriget (ca. 1 dl) Kartoffelmos beriget (50 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 ml) 1 glas sødmælk (150 ml) 3 snitter rugbrød (50 g) Fedtstof 12 g 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 æggemad (30 g) med mayonnaise (5 g), purløg 1 glas sødmælk (150 ml) 1 stk. kage (75 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Kyllingefilet 100 g Broccoli (20 g) Majskerner (20 g) Skysovs beriget (ca. 1 dl) Kartoffelmos beriget (75 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 ml) 1 glas sødmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaoletmælk (150 g) Sen aften Kakaoletmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaoletmælk (150 ml) Til natten Energitæt dessert (80 g) Energitæt dessert (80 g) Energitæt dessert (80 g) 10 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 11 Såfremt den ældre ikke har appetit til både hovedret og desset/forret skal der være øget fokus på mellemmåltiderne. 10

12 Eksempel på dagskostforslag 9 MJ (ens energibehov) - til borger på normalkost og borger på kost til småtspisende 12 Eksempler på drikkevarer til hoved- og mellemmåltider til normalkost og kost til småtspisende Normalkost Kost til småtspisende Vågner 1 glas vand 1 glas juice Morgenmad 1 glas juice 1 kop te eller kaffe 1 glas sødmælk 1 kop te eller kaffe Formiddag 1 glas vand 1 glas proteindrik Frokost 1 glas kærne-, let- eller minimælk 1 glas sødmælk eller kærnemælk med fløde Eftermiddag 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe 1 glas proteindrik Middag 1 glas vand 1 glas sødmælk, øl eller vin 1 glas kærne-, let- eller minimælk Aften 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe Sen aften 1 glas vand 1 glas proteindrik 12 Udarbejdet af: Landbrug & Fødevarer 11

13 Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens) Dysfagidiæt er baseret på de samme principper og retningslinjer som kost til småtspisende 13, og anvendes til borger med tygge- og synkeproblemer ved dysfagi. Det er således alene konsistensen af mad og drikkevarer, der er anderledes. Dysfagi er en fælles betegnelse for problemer omkring indtagelse af mad og drikke. Dysfagi ses bl.a. ofte i forbindelse med følgende sygdomme: Hjerneblødninger, lammelser, Parkinson, demens, sklerose, ALS, KOL, efter strålebehandling, ved infektioner i munden, dårlig tandstatus o.lign. Symptomerne på dysfagi kan være mange, fx hoste under indtagelse af mad og drikke, gentagende lungebetændelser, mad der samles i kinderne, uklar stemme eller borgeren er meget længe om at spise. Korrekt siddestilling kan i nogle tilfælde afhjælpe symptomerne. Der kan evt. være behov for hjælpemidler. I andre tilfælde kan en justering af madens konsistens afhjælpe 14 problemet. Er der mistanke om dysfagi, hos en borger, bør vedkommende tilses af en ergoterapeut for udredning. Vurdering af konsistensniveau på kosten til borgeren (se tabel 2), bør ske i samarbejde med ergoterapeut eller ernæringsvejleder. Faxe kommune har specialiserede ergoterapeuter til rådighed. Borgerens evne og behov Synkefunktion Tyggefunktion Tungefunktion Blød kost Normal Nedsat Normal Gratin kost Nedsat Nedsat Tungen kan bearbejde maden, sammen med spyt Cremet kost Nedsat Ingen Ingen Tabel 2 13 Kost til småtspisende side 8 14 Der er udarbejdet 6 pjecer i Faxe kommune (primært til borgeren): Information om dysfagi, Madens konsistens, Drikkevarer, Siddestilling, Mundhygiejne og Hjælpemidler. Pjecerne ligger på U:\Center for Sundhed & Pleje\Plejeområdet\Ernæringsindsats med materialer\faxe Kommunes pjecer og materialer ift. Ernæringsindsats 12

14 Konsistenstrappe Konsistensen af mad og drikke i dysfagidiæt kan beskrives ved hjælp af en konsistenstrappe. Man skal dog være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis kan drages parallel mellem trappetrinsniveauerne ved henholdsvis mad og drikke, det kræver en individuel vurdering. Mad - Blød konsistens Blød og saftig/våd konsistens, hvor der er behov for at tygge. Maden kan deles med en gaffel. Drikke - Let fortykket Løber hurtigt gennem tænderne på en gaffel og efterlader en let belægning Mad - Gratinkonsistens Blød, ensartet og sammenhængende konsistens. Primært er det tungen, som bearbejder maden med spyt til en fødebolle. Maden kan spises med en gaffel. Drikke - Moderat fortykket Drypper langsomt gennem tænderne på en gaffel. Mad - Cremet konsistens Tyk, cremet, ensartet og sammenhængende konstistens, som i sig selv danner en fødebolle. Flyder ikke sammen på en tallerken. Skal kunne spises med ske Drikke - Meget fortykket Sidder fast og løber ikke gennem tænderne på en gaffel Blød kost Tilbydes borger, der scorer 1 i ernæringsvurderingen, og hvor der er vurderet tygge- /synkebesvær (dysfagi). Dysfagien er primært pga. nedsat tyggefunktion og/eller dårlig tandstatus. Det forudsættes, at borgeren har en nogenlunde tyggefunktion, en normal tunge- og synkefunktion (tabel 2). Ved blød kost serveres farsretter som frikadeller, farsbrød, bøf osv. som ved kost til småtspisende. Helt kød som steg, koteletter osv. forarbejdes med fond (sky fra kødet), æg, stivelse og krydderi til konsistens som gratin. Gratinen smager stadig som den oprindelige ret. Generelt om blød kost kan man sige, at alle elementer på tallerkenen ikke behøver at være sammen konsistens. Sovs er én konsistens, kartoffel en anden, kød en tredje og grøntsager en helt fjerde konsistens i munden. Hele madelementer kan let deles eller moses med en gaffel. Maden skal ikke moses sammen i en pærevælling, det vil være uappetitlig. Smag, udseende og anretning har stor betydning for, at borgeren har lyst til at spise og opleve fornyet glæde med maden. Maden skal være genkendelig for borgeren. 13

15 Dagskostforslag 15 - Blød kost 7 MJ 9 MJ 12 MJ Tidlig morgen Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Morgen 1 portion ymer (50 g) med brun farin (5 g) Franskbrød uden kerner og skorpe (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 portion ymer (100 g) med brun farin (10 g) Franskbrød uden kerner og skorpe (20 g) Smør (8 g) 1 skive ost 45+ (20 g) 1 portion ymer (150 g) med brun farin (10 g) Franskbrød uden kerner og skorpe (40 g) Smør (8 g) 2 skiver ost 45+ (40 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Formiddag Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Proteindrik (125 ml) Frokost Rugbrød, to snitter uden kerner og skorpe (25 g) Fedtstof (6 g) Leverpostej (15 g) med agurkerelish Marinerede sild (30 g)med finhakket løg 1 glas sødmælk (100 ml) Eftermiddag 1 stk. kage (30 g) Aften Sen aften Nat Stegt kyllingegratin (75 g) Broccoli, kogt (10 g) Majspuré/spread (10 g) Skysovs, beriget (ca.½ dl) Kartoffel vendt i persillesmør (50 g) 1 glas sødmælk (100 ml) Kakaomælk (150 ml) med flødeskum (10 g) Jordbærgrød (60 ml) med piskefløde (20 g) Rugbrød, to snitter uden kerner og skorpe (25 g) Fedtstof (8 g) Leverpostej (15 g) med agurkerelish Marinerede sild (30 g) med finhakket løg Franskbrød, en snitte uden kerner og skorpe (12 g) 1 skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk (100 ml) 1 stk. kage (50 g) Stegt kyllingegratin (75 g) Broccoli, kogt (10 g) Majspuré/spread (10 g) Skysovs, beriget (ca.1 dl) Kartoffel vendt i persillesmør (75 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaomælk (150 ml) Koldskål (60 ml) Kammerjunker (20 g) Rugbrød, tre snitter uden kerner og skorpe (50 g) Fedtstof (12 g) Leverpostej (15 g) med agurkerelish Marinerede sild (30 g) med finhakket løg Æg (30 g) med Mayonnaise (5 g) og Purløg 1 glas sødmælk (150 ml) 1 stk. kage (75 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Stegt kyllingegratin (100 g) Broccoli, kogt (20 g) Majspuré/spread (20 g) Skysovs, beriget ( ca.1 dl) Kartoffel vendt i persillesmør (120 g) Jordbærgrød (50 ml) med piskefløde (25 g) 1 glas sødmælk (150 ml) Flødeis (40 g) Kakaomælk (150 ml) Koldskål (60 ml) Kammerjunker (20 g) 15 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 14

16 Gratinkost Gratinkost tilbydes borger, der scorer 1 i ernæringsvurderingen, og hvor der er vurderet tygge- /synkebesvær (dysfagi). Dysfagien 16 skyldes større funktionsnedsættelse, f.eks. manglende evne til at samle maden i munden og ved meget nedsat evne til at tygge og synke (tabel 2). Det forudsættes, at borgeren har en tungefunktion, der kan bearbejde maden og blande den med spyt. Fødebollen skal dannes uden anstrengelse og let kunne passere munden og synkes. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte borger kan klare. Hvis borgeren skal tilbydes gratinkost bør der derfor foretages en systematisk vurdering af personens tygge-synkefunktionen for mad og drikkevarer i samarbejde med en ergoterapeut. Alle råvarer 17 pureres helt fint inden det røres op med bl.a. æg, fløde, smør, stivelse og krydderi, og dampes. Konsistensen er blød, ensartet og sammenhængende som en æggestand for alle madelementer, og maden kan spises med gaffel eller ske. Maden må hverken give anledning til at skulle tygges med tænderne, eller blive til tynde væsker, der siver ud over tænderne og glider ned i svælget - med risiko for fejlsynkning. Borger, der spiser gratin kost må ikke få tynd sovs til maden, som borgeren på blød kost må. Konsistenser må ikke blandes, således at når maden kommer i munden skal noget synkes hurtigere end noget andet. Sovsen må dog gerne have en cremet konsistens. Hele retten skal danne ens fødebolle i munden og have samme synkehastighed. Maden skal ikke moses sammen i en pærevælling, det vil være uappetitlig. Smag, udseende og anretning har stor betydning for, at borgeren har lyst til at spise og opleve fornyet glæde med maden. Maden skal være genkendelig for borgeren. 16 Se beskrivelse under dysfagidiæt side Valg af fødevarer i gratinkost se bilag 3 15

17 Dagskostforslag 18 - Gratinkost Tidlig morgen Morgen 7 MJ 9 MJ 12 MJ Proteindrik, fortykket 19 (125ml) 1 portion ymer (50 g) med sirup (5 g) Gratin franskbrød (20 g) Smør (8 g) Smøreost 60+ (10 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) og, fortykket Proteindrik, fortykket (125 ml) 1 portion ymer (100 g) med sirup (10 g) Gratin franskbrød (20 g) Smør (8 g) Smøreost 60+ (20 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket Proteindrik, fortykket (125 ml) 1 portion ymer (150 g) med sirup (10 g) Gratin franskbrød (40 g) Smør (8 g) Smøreost 60+ (40 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket Formiddag Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Frokost Gratin rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (6 g) Gratin leverpostej (15 g) med Gratin agurkesalat Gratin marinerede sild (30 g) med Gratin løg, rå 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Eftermiddag Fromage (30 g), fortykket Aften Gratin kylling (75 g) Gratin broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Sen aften Nat Kakaomælk, fortykket (100 ml) Cremet jordbærgrød (60 ml) med cremet flødeskum (20 g) Gratin rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (8 g) Gratin leverpostej (15 g) med Gratin agurkesalat Gratin marinerede sild (30 g) med Gratin løg, rå Gratin franskbrød, en snitte (12 g) Gratin skive ost 45+ (10 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Fromage (50 g), fortykket Gratin kylling (75 g) Gratin broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (50 g) Cremet jordbærgrød (100 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet flødeis (40 g) Kakaomælk, fortykket (150 ml) med cremet flødeskum (10 g) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) Gratin rugbrød, tre snitter (50 g) Fedtstof (12 g) Gratin leverpostej (15 g) Gratin agurkesalat (10 g) Gratin marinerede sild (30 g) med Gratin løg, rå Gratin æg (30 g) med Cremet mayonnaise og purløgsolie 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Fromage (75 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Gratin kylling (100 g) Gratin broccoli (20 g) Cremet majs (20 g) Cremet skysovs, beriget(50 ml) Cremet kartoffelmos (75 g) Cremet jordbærgrød (100 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet flødeis (40 g) Kakaomælk, fortykket (150 ml) med cremet flødeskum (20 g) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) 18 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 19 Se beskrivelse af den fortykket drikke konsistens til gratinkost på side 13 16

18 Cremet kost Tilbydes til borger med dysfagi 20, der ikke har nogen tyggefunktion, meget nedsat tungetransport spontan synkning eller kan stimuleres til synkning (tabel 2). Det er meget forskelligt, hvad den enkelte borger kan klare. Hvis borgeren skal tilbydes mad med cremet konsistens, bør der derfor foretages en systematisk vurdering af personens tyggesynkefunktionen for mad og drikkevarer i samarbejde med en ergoterapeut. Som udgangspunkt bør Cremet kost ikke anvendes som fuldgyldig ernæring, men som den første konsistens borgeren er i stand til at spise, f.eks. efter hjerneblødning med supplement af sondeernæring. Cremet kost kan være egnet til fuldgyldig ernæring til en borger, der har funktionsevne og kræfter til at kunne indtage Cremet kost i tilstrækkelig mængde. Vi anbefaler dog, det kun sker efter aftale med Ernæringsvejlederen. Alle råvarer 21 og fødevarer tilberedes som udgangspunkt som til gratinkost, dog justeres konsistensen yderligere for at borgeren på Cremet kost kan spise det. Cremet kost har en tyk cremet, ensartet og sammenhængende konsistens og helt uden klumper, der i sig selv danner en fødebolle. Konsistenser må ikke blandes. Det betyder, at borgere på cremet kost ikke må få alm. tynd sovs til maden, ligesom blød kost må. Maden kan ligge i munden uden behov for at tygge med tænder eller tunge. Den kan ligge som en fødebolle bag tænderne på tungen indtil der er energi og kræfter til at lave et synk. Fødebollen må ikke ændre sig til flyende konsistens, mens det ligger i munden. Hele retten skal have samme synkehastighed uden behov for at tygge med tænder eller tunge. Maden skal ikke moses sammen i en pærevælling, det vil være uappetitlig. Smag, udseende og anretning har stor betydning for, at borgeren har lyst til at spise og opleve fornyet glæde med maden. Maden skal være genkendelig for borgeren. 20 Se beskrivelse under dysfagidiæt side Valg af fødevarer i cremet kost se bilag 4 17

19 Dagskostforslag 22 - Cremet kost Tidlig morgen Morgen 7 MJ 9 MJ 12 MJ Proteindrik, fortykket 23 (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) 1 portion ymer (50 g) med sirup (5 g) Cremet franskbrød (20 g) Smør (8 g) Cremet smøreost 60+ (10 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) og, fortykket 1 portion ymer (100 g) med sirup (10 g) Cremet franskbrød (20 g) Smør (8 g) Cremet smøreost 60+ (20 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket 1 portion ymer (150 g) med sirup (10 g) Cremet franskbrød (40 g) Smør(8 g) Cremet smøreost 60+ (40 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) og, fortykket Formiddag Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Proteindrik, fortykket (125 ml) Frokost Eftermidda g Cremet rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (6 g) Cremet leverpostej (15 g) med Cremet agurkesalat Cremet marinerede sild (30 g) med Cremet løg, rå 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Cremet fromage (30 g), fortykket Aften Cremet stegt kylling (75 g) Cremet broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Cremet rugbrød, to snitter (25 g) Fedtstof (8 g) Cremet leverpostej (15 g) med Cremet agurkesalat Cremet marinerede sild (30 g) med Cremet løg, rå Cremet franskbrød, en snitte (12 g) Cremet skive ost 45+ (15 g) 1 glas sødmælk, fortykket (100 ml) Cremet fromage (50 g), fortykket Cremet stegt kylling (75 g) Cremet broccoli (10 g) Cremet majs (10 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (50 g) Cremet jordbærgrød (50 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Sen aften Cremet kakaomælk (100 ml) Cremet flødeis (40 g) Cremet kakaomælk (150 ml) med cremet flødeskum (10 g) Cremet rugbrød, tre snitter (50 g) Fedtstof (12 g smør/blød margarine) Cremet leverpostej (15 g) med Cremet agurkesalat Cremet marinerede sild (30 g) med Cremet løg, rå Cremet æg (30 g) med Cremet mayonnaise (5 g) og Purløgsolie 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet fromage (75 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet stegt kylling (100 g) Cremet broccoli (20 g) Cremet majs (20 g) Cremet skysovs, beriget (50 ml) Cremet kartoffelmos (75 g) Cremet jordbærgrød (100 ml) med cremet flødeskum (25 g) 1 glas sødmælk, fortykket (150 ml) Cremet flødeis (40 g) Cremet kakaomælk (150 ml) med cremet flødeskum (20 g) Nat Cremet jordbærgrød (60 ml) med cremet flødeskum (20 g) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) Cremet koldskål med frugtpure (80 ml) 22 Definition på lille, normal og stor portion se side 5 23 Se beskrivelse af den fortykket drikke konsistens til Cremet kost på side 13 18

20 Diabetesdiæt til ældre Diabetes diæt tilbydes borger med type 1 eller type 2 diabetes, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko dvs. i ernæringsvurdering scorer 0 point. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko. Borger med type 1 eller type 2 diabetes, der i ernæringsvurderingen scorer 1 point, og der derfor ønskes en forebyggende indsats, bør tilbydes Kost til småtspisende 24. Hvis en borger med type 1 eller type 2 diabetes, er i ernæringsmæssig risiko, dvs. scorer 2 point i ernæringsvurderingen, og hvor der derfor skal startes individuel ernæringsterapi, skal der tages kontakt til Ernæringsvejlederen (og evt. ergoterapeut ved dysfagi 25 ) med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten. Borger, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, følger principperne og retningslinjerne for normalkost til ældre 26. Dog skal man være opmærksom på, at fordelingen af måltider og den medicinske behandling tilpasses hinanden. En overvægtig borger med diabetes, som ikke er i ernæringsmæssig risiko, kan anbefales energireduktion for at tabe i vægt. Sukker i diabetes diæten Hvis borgerens blodglukoseniveau er tilfredsstillende, følger anbefalinger for sukkerindtagelsen normalkosten, dvs. en energiindtagelse på max. 10 % pr. dag. Dog bør sukkerholdige sodavand og saftevand ikke indgå, da de indeholder for meget sukker i et enkelt glas. Store mængder sukker kan medføre stigning i blodets triglycerider. I praksis kan man anvende små mængder marmelade, honning, pålægschokolade og marinerede/syltede produkter med sukker. Kage og desserter med sukker kan tilbydes i små mængder. Generelt er det vigtigt, at den samlede mængde sukker, borgeren indtager, fordeles på alle dagens måltider. 24 Kost til småtspisende se side 8 25 Læs mere om dysfagidiæt på side Normalkost til ældre side 5 19

21 Energireduceret diæt til ældre Energireduceret diæt kan tilbydes borger, der er meget overvægtig, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko, dvs. i ernæringsvurderingen scorer 0 point. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko. Borger på plejecentre bør som udgangspunkt ikke sættes på energireduceret diæt, da tab af vægt betyder tab af muskelmasse og dermed funktionsevne. I stedet for bør borgeren tilbydes normalkost 27. Dagskostforslag Energireduceret diæt Morgen 6 MJ 8 MJ 1 portion havregryn (30 g) med 1 tsk. sukker (5 g) 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) 1 skive ost 30+ (20 g) 1 glas minimælk (150 ml) Formiddag ½ banan (50 g) ½ banan (50 g) Frokost 2/2 stk. rugbrød (50 g) 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 stor portion råkost (100 g) med olie/eddikedressing 1 glas minimælk (150 ml) Eftermiddag 1 stk. fuldkornsknækbrød (12 g) Hytteost (25 g) Rød peberfrugt (25 g) Aften Stegt kyllingefilet (125 g) Broccoli (150 g) Majskerner (60 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (80 g) Vand 1 portion havregryn (35 g) med 1 tsk. sukker (5 g) 1 frugt (125 g) 1 stk. fuldkornsbrød (50 g) 1 skive ost 30+ (20 g) 1 glas minimælk (150 ml) 3/2 stk. rugbrød (75 g) Skrabet fedtstof(10 g minarine) 1 leverpostejmad (15 g) med agurk 1 sildemad (30 g) med løgringe 1 kartoffelmad (30 g) med mayonnaise (5 g), sherrytomat og purløg 1 stor portion råkost (100 g) med olie/eddikedressing 1 glas minimælk (150 ml) 2 stk. fuldkornsknækbrød (24 g) Marmelade (20 g) Stegt kyllingefilet (125 g) Broccoli (150 g) Majskerner (100 g) Skysovs, ca. 1 dl Kartofler (150 g) Jordbærgrød (70 ml) Vand Sen aften 1 stk. frugt (125 g) Nødder/mandler (15 g) 27 Læs om normalkost til ældre side 5 20

22 Fedt- og kolesterolmodificeret diæt til ældre Fedt- og kolesterolmodificeret diæt tilbydes borger med hjerte-/karsygdom, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko, dvs. i ernæringsvurderingen scorer 0 point. Borgerens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko. Borger med hjerte-/karsygdom, der i ernæringsvurderingen scorer 1 point, og der derfor ønskes en forebyggende indsats, bør tilbydes Kost til småtspisende 28. Hvis borger med hjerte-/karsygdom, er i ernæringsmæssig risiko, dvs. scorer 2 point i ernæringsvurderingen, og hvor der derfor skal startes individuel ernæringsterapi, skal der tages kontakt til Ernæringsvejlederen (og evt. ergoterapeut ved dysfagi 29 ) med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten. Borger, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, følger principperne og retningslinjerne for normalkost til ældre 30. Du bør dog have fokus på borgerens indtagelse af fedt, der max. må udgøre 30 % af energiindtagelsen. Fedtrige mejeri- og kødprodukter begrænses til fordel for produkter med et lavt indhold af fedt. Erstat eksempelvis alm. rullepølse med mager rullepølse med max. 5 % fedt pr. 100 g. Smør og hårde margariner udskiftes med bløde margariner. Ved at sænke indholdet af fedt (specielt mættet fedt) i maden nedsættes også mængden af kolesterol. Opfordre gerne borgeren til at spise fisk til frokost- og aftensmåltidet. Anbefalingen er 350 g pr. uge, hvoraf ca. 300 g bør være fra fede fisk (eksempelvis alle former for sild, makrel, laks). Vegetarkost, allergikost og øvrige lægeordinerede diæter Udover de beskrevne kostformer og diæter kan køkkenet levere mad og drikkevarer til: Borger, der spiser vegetarisk eksempelvis Lakto-ovo-vegetar (spiser æg og mælk), Veganer (spiser alle former for frugt, grønt, bælgfrugter og stivelse) Borger med nyresygdomme eksempelsvis Proteinkontrolleret diæt, Kaliumreduceret diæt, Fosfatreduceret diæt. Borger, der har allergi eller intolerance eksempelvis Laktosereduceret diæt, Glutenfri diæt Kost ved rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning Det er god praksis at sikre den enkelte borger får dækket sit behov for energi og protein 31. Dette gælder også, når der iværksættes trænings- og rehabiliteringsindsatser for den undervægtige og 28 Kost til småtspisende side 8 29 Læs mere om dysfagidiæt på side Normalkost til ældre side 5 31 Energi- og proteinbehov side 4 21

23 småtspisende borger. Effekten af indsatserne er meget begrænset, hvis mad og måltider ikke har den rette og tilstrækkelige sammensætning af næringsstoffer til at genopbygge og bevare den enkelte borgers muskelmasse. Efter indlæggelse på sygehus er det især vigtigt at være opmærksom på, at genoptræning uden en ernæringsindsats kan udløse et stort vægttab og tab af muskelmasse. Genoptræningsplaner kan derfor med fordel suppleres med op-ernæringsplaner. Ernæringsvejlederen hjælper gerne med disse. Der er udarbejdet en pjece til borgeren Får du nok protein 32, der giver eksempler på gode proteinrige fødevarer samt gode råd om at indtage proteinrige mellemmåltider lige efter træning og inden sengetid. 32 Pjecen ligger på U:\Center for Sundhed & Pleje\Plejeområdet\Ernæringsindsats med materialer\faxe Kommunes pjecer og materialer ift. Ernæringsindsats 22

24 Bilag 1 Skema til en skønsmæssig vurdering af borgerens ernæringsmæssige behov for energi og protein. Vedligeholdelse Vægtøgning Sengeliggende Oppegående Sengeliggende Oppegående Aktuelle vægt, kg. Energitrin (kj) Protein (g) Energitrin (kj) Protein (g) Energitrin (kj) Protein (g) Energitrin (kj) Protein (g)

25 KOSTHÅNDBOG KØKKEN OG MADPRODUKTION Bilag 2 De 10 kostråd til ældre 24

26 Bilag 3 Valg af fødevarer til gratin kost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Gratinrugbrød og gratingrahamsbrød Grød af forskellige finvalsede grynprodukter, fx havre, rug, boghvede, rismel og øllebrød uden synlige klumper Kiks og knækbrød Brød med alle former for kerner Risengrød Kartofler, ris og pasta Grønsager og bælgfrugter Frugt, nødder og frø Mælkeprodukter og ost Kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg Desserter, kager og slik Kartoffelmos Bagt kartoffelmos evt. varieret med grønsagspure Blød polenta Finpurerede grøntsager, rodfrugter og krydderurter Finpureret og legeret/jævnet grønsagssuppe Grønsagsgratin Purerede syltede survarer i gelé (med fortykningsmidler, der er amylase-resistente) Frugt/bær gele Finpureret og jævnet frugtgrød/-suppe Finpureret frugt smoothie Mandelmel og mandelessens Alle fuldfede mælke- og surmælksprodukter uden klumper Alle fuldfede smøreoste uden klumper Alle typer finpurerede råvarer. Tilberedt som gratin, som varm middagsret eller kold som frokostret/pålæg Rogn og torskerognssalat Pureret tun og tunsalat Smørbart pålæg f.eks. leverpostej rørt med fløde Røræg og æggestand Purerede kogte æg og æggesalat Fromager, budding, mousse, is og trifli uden klumper Lagkage med creme, frugtpure og flødeskum uden klumper Ostelagkage uden sprød bund Frugtsmoothies uden klumper Chokolade, marcipan og nougat som findelt ingrediens i desserter, is og kager Koldskål Pasta og ris Chips Salatblade Krydderurter til pynt Nødder og mandler Skiveskåret ost Hakket og blendet tilberedte kød, fisk og fjerkræ Småkager Chips Popkorn Müesli- og chokoladebar 25

27 Bilag 4 Valg af fødevarer til cremet kost Tilvalg Fravalg Brød, mel og gryn Grød af forskellige meget finvalsede mel- og Grynprodukter, fx. havremel, rismel, semulje Grød koges på sødmælk Øllebrød uden klumper Kartofler, ris og pasta Cremet kartoffelmos Pasta og ris Grønsager, kryderurter, frugter bælgfrugter Finpurerede grøntsager, rodfrugter og krydderurter, som bearbejdes til en cremet konsistens Finpureret og legeret/jævnet til en tyk og sammenhængende grønsagscreme, f.eks. humus og guacamole uden klumper Frugt/bær creme fortykket med amylaseresistent fortykningsmiddel, f.eks. som tyk smoothie Finpureret og jævnet frugtgrød Nødder og frø Mandelmel, nøddeolier og mandelessens Mælkeprodukter og ost Kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg Desserter, kager og slik Alle fuldfede mælke- og surmælksprodukter uden klumper, som er naturligt tykke, f.eks. skyr, græsk yoghurt Ostesovs og mælkebaserede, cremede sovse Flødeis uden klumper Smoothie med f.eks. pureret frugt og skyr Kød tilberedt som pure eller cremet mousse, som varm middagsret eller kold som frokostret/pålæg. Kolde fiskeretter, f.eks. laksecreme, makrelcreme, tuncreme og cremet torskerogn Lun leverpostej evt. blendet med fløde Cremet æggesalat Cremede fromager, budding, mousse, is og trifli uden klumper Vaniljecreme, frugtpuré og flødeskum uden klumper Cremet frugtsmoothies uden klumper Chokolade og nougat som tykflydende ingrediens i desserter, is og kager Cremet milkshake Cremet koldskål Mel- og grynprodukter, der indeholder hele skaldele Grød med fx mælk på, da det bliver til to forskellige konsistenser Krydderurter til pynt Hakket og blendet tilberedt kød, fisk og fjerkræ 26