Fokus på svage ældres mundhygiejne ved hjælp af Triagering i Frederikshavn Kommune. Beskrivelse af et pilotprojekt.

Transkript

1 Fokus på svage ældres mundhygiejne ved hjælp af Triagering i Frederikshavn Kommune. Beskrivelse af et pilotprojekt Frederikshavn Kommune Nina Vejby

2 Fokus på svage ældres mundhygiejne i Frederikshavn Kommune I starten af 2016 inviterede Sundhedsudvalget i Frederikshavn kommune repræsentanter fra Center fra Sundhed og Pleje og Center for Familie til et kig ind i fremtiden og en drøftelse af kommunens sundhedspolitik. Frederikshavn Kommune er organiseret i centre. Tandplejen og dermed omsorgstandplejen hører under Center for Familie og refererer til sundhedsudvalget. Center for Sundhed og Pleje tilbyder bl.a. hjemmepleje til borgere i eget hjem, pleje på de kommunale plejecentre, rehabilitering af borgere i eget hjem eller på kommunens træningscentre samt sygepleje til borgere i eget hjem og på kommunale sygeplejeklinikker. På dette møde kom det frem, at repræsentanterne fra de to ovennævnte Centre gennem undersøgelser (Pace & McCullough 2010; Forsell et al. 2009) og interne projekter i kommunen (Melgaard et al. n.d.; Melgaard et al. n.d.) var blevet opmærksomme på, at dårlig mundhygiejne og oral status har stor indflydelse på svage ældres helbredsproblemer bl.a. aspirations lungebetændelse, diabetes og hjerte-karsygdomme. Aspirations lungebetændelse Aspirations lungebetændelse er skyld i høj sygelighed og dødelighed blandt ældre over 60 år. (Soell et al. 2007) Især ældre på plejecentre og i hjemmeplejen har, kombineret med dårlig mundhygiejne og manglende hjælp til pleje af mundhulen, stor risiko for at dø af aspirations lungebetændelse.(pace & McCullough 2010) Aspirations lungebetændelse forekommer når indholdet ved gastrisk reflux eller oropharyngeal sekret utilsigtet kommer i den gale hals og ender i lungerne. Når bakterier og andre mikroorganismer bliver en del af infiltratet i lungevævet sker der en infektion enten bilateralt eller unilateralt. Aspirations lungebetændelse er efter urinvejsinfektion den hyppigst forekommende infektion på plejecentre, den største årsag til indlæggelse på hospitalet og førende dødsårsag pga. infektion.(pace & McCullough 2010). Ældre på plejecentrene og i hjemmeplejen, især dem med en neurologisk sygdom, får ofte tillægsproblemer som fx dysfagi, og dette øger dødsrisikoen for apirations lungebetændelse hvis mundhygiejnen ikke er optimal (Pace & McCullough 2010). Ydermere indikeres det i undersøgelser, at man i større og mere kontrollerede undersøgelser vil finde evidens for en forøget risiko for hjerte-kar sygdomme hos patienter med parodontale infektioner (Khader et al. 2004). Fokus på mundhygiejne En dansk undersøgelse viser at mundhygiejnen er langt fra optimal hos ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene (Hede et al. 2014; Forsell et al. 2009) Der refereres i undersøgelsen til at 78 procent af borgerne på et svensk plejecenter havde behov for hjælp til mundpleje, men kun 7 procent fik den nødvendige hjælp. Flere undersøgelser (De Visschere et al. 2006; De Visschere 2015; De Lugt-Lustig et al. 2014; Beck et al. 2008) viser, at der er mange faktorer som skal i betragtning for at få mundplejen til at gå op i en højere enhed. Man skal fx være opmærksom på: Side 1 af 9

3 - At plejepersonalet har den nødvendige uddannelse og tid til at pleje mundhulen. - At plejepersonalet har kompetence til at bryde barrieren ved at arbejde intimt med mundhulen, samt værktøjer til at opnå samarbejde med de borgere som ikke vil have hjælp til tandbørstning. - At udvikle et system hvor der bliver mulighed for feedback mellem tandplejepersonalet og plejepersonalet. - At skabe rammer, hvor der er mulighed for vidensdeling og vejledning blandt plejepersonalet for at opnå en højere mundplejeindsats. Der er tilsyneladende endnu ikke fundet en gylden metode hvor mundplejeindsatsten omfatter alle disse faktorer. Med baggrund i alt dette blev Center for Sundhed og Pleje i Frederikshavn Kommune bedt om at sammensætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som skulle sætte større fokus på mundhygiejne med vidensdeling og et tættere samarbejde fra den kommunale tandpleje, som varetager omsorgstandplejen i Frederikshavn Kommune. Modernisering af omsorgstandplejen Sundhedsstyrelsen har fornyligt offentliggjort en ny rapport med titlen Modernisering af omsorgstandplejen. Sundhedsstyrelsen anbefaler i rapporten, at der bliver lagt betydelig større vægt på mundpleje og forebyggelse i hjemmeplejen og på plejecentrene(sundhedsstyrelsen 2016) Rapporten peger på et behov for et bedre udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og de øvrige personalegrupper, som i det daglige er tæt på målgruppen. FORMÅL Formålet med denne rapport er at beskrive et lokalt pilotprojekt, som omhandler et nyt tværfagligt samarbejde mellem ergoterapeuter, plejepersonale og tandplejen om implementering af fokus på bedre mundhygiejne hos ældre med behov for pleje og borgere som fejlsynker i Frederikshavn Kommunes Triage model. Arbejdsgruppen - Tovholder: Britt Bengtsen (Leder - tovholder af projekt længst muligt i eget liv og Optur).år - Marlene Ditlev (Ergoterapeut og underviser på Teamdagen værktøjskassen ) - Hanne Sonnesen (Leder Skagen hjemmepleje) - Dorthe Houmann (Leder plejecentret Drachmanns Vænget i Skagen) - Nina Vejby (overtandlæge Frederikshavn kommunale tandpleje) Bilag A viser et diagram over til forskellige aktører i projektet. Side 2 af 9

4 MÅLGRUPPEN Pilotprojektets målgruppe er borgere i hjemmeplejen i Skagen og på plejecentret Drachmanns Vænget i Skagen. På længere sigt er målgruppen for projektet borgere i eget hjem med behov for pleje, borgere på somatiske plejecentre samt borgere i demens boliger. Tabellen nedenfor viser antallet af plejeboliger og tryghedsboliger i nord, midt og syd i Frederikshavns Kommune, samt antallet af borgere som modtager pleje fordelt i disse boliger. Drachmanns Vænget i Skagen har 29 plejeboliger forbeholdt til demente borgere. Omsorgstandplejen har på nuværende tidspunkt 27 borgere fra Skagen (Nord) og 6 af disse bor på Drachmanns Vænget. Plejeboliger Tryghedsboliger Borgere Nord* Midt** Syd*** *Nord: Skagen **Midt: Frederikshavn ***Syd: Sæby, Dybvad og Østervrå Borgere i frit-valgs området 2576 METODE I kombination med ledelsen fra den kommunale tandpleje og koordinatorer fra den kommunale visitation er der gennem flere møder i arbejdsgruppen skabt et overblik over, hvad omsorgstandpleje indeholder, hvordan borgeren visiteres dertil og hvad der skal til at forbedre de ældres generelle tandsundhed. Herefter har man i arbejdsgruppen set på, hvordan man kunne inddrage denne viden og formidling i allerede eksisterende tiltag i Center for Sundhed og Pleje. Arbejdsgruppen når frem til følgende indsatser: 1. Triage modellen. Et fokus/felt i Triage modellen skal hedde mund, for at have større fokus på mundhygiejne og sætte tidligere ind med udredning/forebyggelse og evt. behandling. Triagering er en arbejdsmetode, hvor plejepersonalet ved hjælp af et skema over borgerens habituelle status = normal tilstand (Bilag B) løbende vurderer, om der er forandringer hos borgeren, der kan være tegn på sygdom. Borgeren inddeles i grøn, gul eller rød kategori Triageringen. Der afholdes Triage møder mellem plejepersonalet og sygeplejen for at aftale indsatser for borgere i gul og rød kategori. Plejen klarer selv borgere i grønt- efter princippet Den der selv kan-skal selv. Triagering er dermed en metode i plejeområdet til at lave relationel koordinering omkring de borgere, der har behov for dette. Ved relationel koordinering er der særlig fokus på de medarbejdere i frontlinjen, der frembringer ydelsen. Relationel koordinering er (med afsæt i den faglige funktion) at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning. Side 3 af 9

5 Igennem triagering skal plejepersonalet gerne tidligt opspore de borgere, som fx har eller får dysfagi og koble det sammen med status på mundhygiejne og få fokus på at opretholde en god mundhygiejne, så fx apirations lungebetændelse undgås. Samtidig har ergoterapeuterne et stort ansvar i at give plejecentrene eller hjemmeplejen feed-back, hvis de observerer dårlig mundhygiejne når de rehabiliterer borgere med dysfagi. På Triagerings- møderne får medarbejderne kendskab til hinandens borgere, så borgeren oplever en mere ensartet og helhedsorienteret pleje ved fx afløsning af personale. Triagering er en arbejdsmetode, som er en afprøvet indsats til Tidlig opsporing af sygdom i Center for Sundhed og Pleje i Frederikshavn Kommune. Arbejdsmetoden er implementeret i Skagen hjemmepleje og på Drachmanns Vænget i Skagen og derfor gennemføres pilotprojektet her. Plejen i Skagen holder Triage møder hver mandag, onsdag og fredag sidst på formiddagen. 2. Kontaktpersoner Hvert plejeområde/center skal finde 2-3 kontaktpersoner blandt plejepersonalet, som får følgende funktioner i plejegruppen: - At registrere en habituel mundhygiejne status for hver enkelt borger tilknyttet Skagen hjemmepleje/sygepleje og plejecenteret Drachmanns Vænget. Den habituelle mundhygiejne status vurderes ud fra Mundhygiejne-Triage-Skemaet(grøn, gul eller rød kategori) (Bilag C), samt at registrere i plejejournalen om borgeren er tilknyttet omsorgstandplejen eller modtager tandpleje hos privat praktiserende. - I samarbejde med tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje, at udarbejde en individuel mundplejeplan for de borgere der er omfattet af omsorgstandplejen og tilknyttet Skagen hjemmepleje og plejecentret Drachmanns Vænget i Skagen. Tandplejerne optegner i omsorgstandplejejournalen og SCOR, de fund de ser (tandstatus, plak, tandkødsbetændelse, caries og protesehygiejne) og markerer om borgeren er i rød, gul eller grøn kategori. -Tovholder for at mundhygiejnen bliver italesat på Triage-møderne og at plejepersonalet har fokus og er opmærksomme på området. Hvis borgeren er i rød kategori pga. dårlig tandstatus eller mundhygiejne, og plejepersonalet ikke ved, hvordan de skal komme videre, kontakter kontaktpersonerne borgerens egen tandlæge/omsorgstandplejen/og/eller ergoterapeuten. -Kontaktpersonerne modtager 1 dags undervisning af omsorgstandplejen og ergoterapeuten fra arbejdsgruppen, i deres nye funktion. Side 4 af 9

6 3. Undervisning Alt personalet fra Skagen hjemmepleje og plejecentret Drachmanns Vænget fordeles i 4 grupper. Hver gruppe undervises i 2 timer. Medarbejdere fra omsorgstandplejen og ergoterapeuten fra arbejdsgruppen underviser i, hvordan plejepersonalet bedst hjælper borgeren med at opretholde en god mundhygiejne, og hvad de skal være opmærksomme på ift. tandstatus, for at forebygge at borgeren ender i rød kategori. Sideløbende forsætter den igangværende undervisning i god mundhygiejne på teamdagen værktøjskassen. Temadagen bliver afholdt løbende en gang om måneden for alt personale i Sundhed og Pleje. Undervisningen varetages af ergoterapeuten fra arbejdsgruppen og en klinik diætist. Fokus er sammenhængen mellem dysfagi, dårlig mundhygiejne og apirations lungebetændelse. 4. Ansættelse af en tandplejer Tandplejerens opgave bliver at være en del af omsorgstandplejen og undersøge/screene alle borgernes tandstatus og mundhygiejne på plejecentrene og hjemmeplejen, inddele borgerne habituelt i rød, gul eller grøn i Triage-Mundhygiejne Skemaet og lave en individuel mundplejeplan for de borgerer som er under omsorgstandplejen. Herudover skal tandplejeren undervise kontaktpersonerne og plejepersonalet, samt være back-up når kontaktpersonerne har brug for hjælp til en gul eller rød borger. 5. Advis til Sundhed og Plejes journalsystem i Frederikshavn kommune Omsorgstandplejen får mulighed for at sende en advis til Sundhed og Plejes journal, med henblik på at opnå en bedre feedback mellem omsorgstandplejen og plejepersonalet. Omsorgstandplejen oplever ofte at vigtig information om, hvordan mundhygiejnen forbedres og hvilke forebyggende tiltag der kan iværksættes i samarbejde med plejepersonalet går tabt, fordi der mangler et skriftligt dokument på den information, der er videregivet fra omsorgstandplejen til plejepersonalet. Når alle aktører i dette pilotprojekt er klar, udrulles projektet på plejecentret i Skagen og i hjemmeplejen i Skagen, hvor lederne på de respektive steder er repræsenteret i arbejdsgruppen. Pilotprojektet kører i ca. 3 måneder, hvor lederne løbende skal melde ind omkring evt. udfordringer til tovholderen i arbejdsgruppen. Herefter foretages en evaluering af projektet i arbejdsgruppen. Da projektet kører over forholdsvis kort tid, vil evalueringen have sit afsæt i medarbejdernes og kontaktpersonernes oplevelse med indsatsen i form af fokus-gruppe-interview. Har metoden den Side 5 af 9

7 effekt arbejdsgruppen antager, skal projektet udrulles i hele kommunen sammen med implementeringen af Triagering i resten af Frederikshavn kommune. Langsigtet skal det evalueres, om antallet af borgere med dysfagi i kommunen falder, eller om de borgere kommunen har med dysfagi indlægges mindre med aspirations lungebetændelse, efter projektet er implementeret i hele kommunen. Arbejdsgruppen antager, at man på 3 måneder ikke har nok baggrund i at evaluere dette ud fra pilotprojektet. Samtidig skal der beregnes statistik på, hvordan borgerens habituelle mundhygiejne status ændrede sig, ved at kigge på plak og blødnings index, på samme måde som man gjorde i Shared Oral Care projektet i Københavns Kommune. FORVENTEDE RESULTATER Arbejdsgruppen antager at indsatserne i dette pilotprojekt vil øge fokus på bedre mundhygiejne og dermed skabe forandringer på følgende områder: Medarbejderne: - Der bliver skabt et stort tværfagligt løft gennem undervisningen af plejepersonalet og sundhedspersonalet i forbindelse med temadagen værktøjskassen. - Mulighed for mere kontinuerlig opfølgning via triageringen og feed-back gennem advis til plejens journal. - kontaktpersonerne får mulighed for at visitere borgerne direkte til omsorgstandplejen udenom den kommunale visitation, hvis kontakterne mener der er behov ved screening af borgerne. - Kvalitetssikring i arbejdet, da plejepersonalet bliver stillet til ansvar for, gennem triagering, at forandre mundhygiejne fra fx rød kategori til gul eller grøn kategori. Borgeren: - Bedre mundhygiejne og tandstatus. Flere velbevarede tænder opretholder en bedre tyggefunktion og dermed også en mindre risiko for dysfagi, da patienten kan tygge maden bedre inden den synkes. - Borgeren oplever bedre livskvalitet med en bedre tandstatus/mundhygiejne. - Mulighed for forebyggelse af dysfagi og apirations lungebetændelse og hermed en hospitalsindlæggelse. Økonomisk/organisatorisk: - Mindre udgifter til rehabilitering af dysfagi og indlæggelser pga. aspirations lungebetændelse, hvis mundhygiejnen forbedres. - Penge som er sparet på rehabilitering og indlæggelse, kan bruges på at sikre mere personale til at opretholde fokus på mundhygiejnen, hvis projektet skal udrulles og vedligeholdes i hele Frederikshavn Kommune. Side 6 af 9

8 DISKUSSION Med udgangspunkt i denne rapports baggrundsmateriale, er der ingen tvivl om, at dårlig mundhygiejne har stor indflydelse på ældre borgers livskvalitet. Børge Hede (overtandlæge i Københavns Kommune) udtaler i artiklen tandbørstning redder liv fra politikken december 2014, at der på landsplan bliver indlagt ca plejehjemsbeboere med lungebetændelse om året og hver 10. indlæggelse kan undgås ved en effektiv mundpleje-indsats. Vi er som sundhedsfagligt personale forpligtet til at hjælpe de svage ældre med at opretholde en god mundhygiejne. Frederikshavns Kommune har på nuværende tidspunkt kun 96 omsorgspatienter, hvilket klart peger i retningen af et stort behov for modernisering, men også et større fokus fra plejens side. I artiklen nævnt ovenfor erkender sundhedsborgmester Ninna Thomsen, at mundhygiejnen har været et overset element på plejehjemmene. Det gælder ikke kun i København, men i hele landet. Hun udtaler at tandpleje skal blive et fast tema i hjemmeplejen og at personalet skal efteruddannes, så de bliver ved med at have fokus på tandplejen. Som tidligere nævnt er der mange faktorer, som spiller ind på at optimal mundhygiejne bliver en del af dagsorden på landets plejecentre og hjemmeplejen. Arbejdsgruppen vurderer at plejen i Frederikshavns kommune har brug for et fokus, hvor balancen ligger i at plejepersonalet får mundplejekompetencer, som kan benyttes i et allerede eksisterende system, hvor man har et stærkt tværfagligt samarbejde omkring hele borgeren, samtidig med at borgeren informeres og motiveres til at opretholde mundhygiejnen. Kommunen har pligt til at tilbyde ældre med nedsat evne til egenomsorg tandpleje, hvis den ældre ikke kan benytte det privat tandpleje tilbud, og langt de fleste af disse ældre vil gerne have hjælp til mundpleje, hvis det formidles på den rigtige måde og måske på et langt tidligere tidspunkt end man gør nu. Ole Mørch Nielsen (formand for lederforum, plejehjemsledernes fagforening) udtaler i artiklen tandbørsten kan hjælpe ældre til bedre og længere liv i Helse juni 2015, at de ældre ofte nedprioriterer tænderne med alderen. Han hører ofte kommentaren: Mine tænder holder nok lige min tid ud. Mange ældre kender ikke konsekvensen af dårlig mundhygiejne og fx dysfagi, sukkersyge eller hjerte-kar sygdomme. Måske burde man informere om dette fx gennem Ældresagen eller gennem den individuelle forebyggelse, der ydes hos de privat praktiserende tandlæger langt tidligere. Det er i hvert fald for sent at informere om det, når borgeren sidder dement på et plejecenter. Side 7 af 9

9 KONKLUSSION Arbejdsgruppen tror på, at rammen for et større tværfagligt fokus på mundhygiejnen i Frederikshavns Kommune er skabt med dette pilotprojekt. Nye tiltag koster tid og penge, men arbejdsgruppen mener at indsatserne ikke kræver mere tid i dagligdagen for plejepersonalet, når projektet er implementeret, da plejepersonalet i forvejen dagligt triagerer borgerne. Plejepersonalet forpligtes nu til at bringe mundhygiejnen ind i et tværfagligt forum, hvor borgeren er i centrum. Måske kan dette være med til at bryde den intime barrier omkring mundepleje. Glædeligt har Sundhedsudvalget i Frederikshavn kommune valgt at udvide tandplejens budget, så man fra 2017 får mulighed for at ansætte en tandplejer mere. Derudover har folketinget valgt at afsætte 40 mio. kr. til at styrke de svage ældres tandsundhed. Pengene er bevilliget via de såkaldte satspuljemidler, og de 40 mio. kr. fordeles over fire år, således at der i perioden afsættes 10 mio. kr. årligt. Ifølge en netop offentliggjort aftale om brug af satspuljemidler skal pengene bruges til at forbedre indsatsen for de svageste ældre på to fronter. Den første del af indsatsen går ifølge aftaleteksten på, at den kommunale omsorgstandpleje skal vidensdele generel information til ledelse og personale i pleje og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed, samt undervise plejepersonalet i, hvordan de opretholder en god mundhygiejne hos den individuelle borger. Den anden del af indsatsen går på at omsorgstandplejen skal udarbejde en individuel mundplejeplan på hver enkelt omsorgstandplejepatient. Mundplejeplanen skal give et overblik over borgerens mundhygiejne herunder plak, tandkødsbetændelse og evt. protesehygiejne. Endvidere skal det angives om borgeren selv kan børste tænder. Bevillingen kommer i god forlængelse af den nye rapport om Modernisering af omsorgstandplejen fra Sundhedsstyrelsen, samt det nye pilotprojekt i denne beskrivelse. Side 8 af 9

10 REFERENCER Beck, A., Damkjær, K. & Tetens, I., Lack of compliance of staff in an intervention study with focus on nutrition, exercise and oral care among old ( 65 + yrs ) Danish nursing home residents. Aging Clinical and Experimental Research, 21(2), pp Forsell, M., Sjögren, P. & Johansson, O., Need of assistance with daily oral hygiene measures among nursing home resident elderly versus the actual assistance receied from the staff. The Open Dentistry Journal, 3, pp Hede, B. et al., Shared Oral Care - evaluering af et mundhygiejneprogram på fem plejecentre. Tandlægebladet, 118(12), pp Khader, Y.S., Albashaireh, Z.S.M. & Alomari, M.A., Periodontal diseases and the risk of coronary heart and cerebrovascular diseases: A meta-analysis., 75(8). De Lugt-Lustig, K.H.M.E. et al., Effect of oral healthcare education on knowledge, attitude and skills of care home nurses: A systematic literature review. Community Dentistry and Oral Epidemiology, 42(1), pp Melgaard, D., Jensen, L.L. & Pedersen, M.D., How to optimize the treatment of patients with dysphagia in cooperation with hospital and municipalities. Melgaard, D., Jensen, L.L. & Pedersen, M.D., Readmission frequency among patients hospitalised with dysphagia and pneumonia, Pace, C.C. & McCullough, G.H., The association between oral microorgansims and aspiration pneumonia in the institutionalized elderly: Review and recommendations. Dysphagia, 25(4), pp Soell, M. et al., The oral cavity of elderly patients in diabetes. Diabetes & Metabolism, 33, pp Sundhedsstyrelsen, Modernisering af omsorgstandplejen, De Visschere, L.M.J. et al., Possible enabling and disabling factors when implementering an oral hygiene protocol in nursing homes. Arch Public Health, 64, pp De Visschere, L.M.J., The integration of oral health care into day-to-day care in nursing homes: a qualitative study. Gerodontology, 32, pp Side 9 af 9