Baggrund for en eventuel fornyet debat om vejens status

Transkript

1 Baggrund for en eventuel fornyet debat om vejens status På generalforsamlingen i Vejlauget i 2016 fik den nyvalgte bestyrelse mandat til at indsamle information der skulle danne grundlag for en eventuel fornyet afstemning om vejens status. Dette blev foranlediget af en diskussion om etablering af en privat parkeringsordning på vejen for at komme den tiltagende parkering af biler uden lovlig ærende på vejen til livs. I forbindelse med udvidelse af parkeringszonen på Frederiksberg i 2015 fik de fleste private fællesveje mulighed for at overgå til offentlige vej, for så at kunne indlemmes i den udvidede parkeringszone. Grøndalsvej valgte via en afstemning blandt vejens grundejere som bekendt at forblive en privat fællesvej. Overordnet var der tre temaer grudejerne skulle forholde sig til for at vurdere vejens fremtidige status: Omkostninger knyttet til drift, vedligehold, og periodevis renovering af vejen Parkeringsforhold og trafikale forhold Mulighed for at påvirke kvaliteten på vedligehold af vejen samt vejens udseende. Forenklet sagt betaler grundejerne i dag et årligt gebyr (i form af omkostninger til drift og vedligehold) for til gengæld at have indflydelse på kvaliteten af vejens vedligehold, forhindre at andre end vejens beboere og deres gæster lovlig kan parkere her, og sikre at beboerne og deres gæster kan parkere omkostningsfrit. Siden afstemningen om vejens status i 2015 har problemet med ulovligt parkerede biler på Grøndalsvej øget. Dette mærkes specielt for de grundejere som bor tæt på rundkørslen ved C.F. Richs vej hvor flere og flere biler holder ulovlig. Det kan ikke udelukkes, at åbning af den nye svømmehal på Bernhard Bangs Alle vil øge problemet yderligere, uden at det dog på nuværende tidspunkt er mulig at konkludere herom. Idet det hidtil har vist sig vanskeligt at komme den ulovlig parkering til livs, kan det for de berørte grundejerne synes mærkelig at de fortsat skal betale for drift, vedligehold, og renovering. Parkeringsudfordringerne er de samme som de ville være hvis vejen var offentlig. Med mindre vi effektivt kan forhindre uvedkommende parkering, kan der argumenteres for, at vejen burde overgå til kommunen som offentlig vej. På denne baggrund har bestyrelsen samlet tilgængelig relevant information, som grundlag for en diskussion, og eventuel afstemning på en kommende generalforsamling, om vi skal bede kommunen holde en fornyet afstemning om vejens status. Dokumentet er delt i fem afsnit: 1. Mulighed for at bede om en fornyet afstemning 2. Grundejerens rettigheder og forpligtelser knyttet til en privat fællesvej 3. Omkostninger til drift, vedligehold, og renovering af Grøndalsvej 4. Parkeringsforhold og muligheder for at forhindre uvedkommende parkering 5. Vedligehold af vejen i privat kontra offentlig regi Det skal understreges, at Vejlaugets medlemmer på Vejlaugets Generalforsamling kun kan stemme om der skal afholdes en ny afstemning om vejens status. En faktisk afstemning om vejen status vil eventuelt komme på et senere tidspunkt dersom kommunen indvilger i at afholde denne. 1

2 1. Har vi mulighed for at tage spørgsmålet om vejens status op til ny vurdering? Det korte svar er ja. Hvis vi ønsker at revurdere vejens status kan vi informere kommunen om vores ønske og afholde en afstemning. På direkte spørgsmål til kommunen fik Vejlaugets bestyrelsesformand følgende tilbagemelding fra Sia Normann Pedersen som er projektmedarbejder i Vej, Park og Miljø, Byliv og Drift i Byog Miljøområdet i Frederiksberg kommune i mail den 29 juni 2016: Angående spørgsmålet om vejstatus for Grøndalsvej er I, i Vejlauget, meget velkomne til at genoptage og behandle spørgsmålet og herefter vende tilbage til os med jeres ønske. Bestyrelsen for Vejlauget har diskuteret og undersøgt om det vil kræve en vedtægtsændring at afholde en fornyet afstemning om vejen status i og med at det kan betyde en ændring i Vejlauget rolle fremadrettet. Det kan fra disse undersøgelser konkluderes, at det ikke vil kræve vedtægtsændringer. Det skyldes at et Vejlaug er en sammenslutning af grundejere, der frivilligt er gået sammen om at varetage grundejernes forpligtelse til at vedligeholde en privat fællesvej. Formålet med et Vejlaug er derfor alene knyttet til varetagelse af vedligeholdsforpligtelsen. (Dette er også reflekteret i formålsparagraffen i vedtægterne for Vejlauget på Grøndalsvej). Der er generelt ingen medlemspligt af et Vejlaug (selv om alle grundejere i dag er medlemmer på Grøndalsvej). En beslutning om at afholde en fornyet afstemning om vejens status kan derfor vedtages med simpelt flertal på Vejlaugets generalforsamling. Dvs. at dersom det indkommer et forslag til generalforsamlingen om at nogen ønsker en fornyet afstemning om vejens status kan generalforsamlingen stemme om dette på vanlig måde, dvs. med simpelt flertal bland de fremmødte. I praksis vil en sådan afstemning kun være vejledende da temaet ikke er dækket i Vejlaugets formålsparagraf. Det er dog sandsynligt at kommunen vil tillægge resultatet en vis vægt. Givet at temaet falder uden for Vejlaugets formålsparagraf, står det enhver grundejer frit at henvende sig til kommunen for at bede om en fornyet afstemning om vejens status. (Dette uafhængig af om et tilsvarende forslag bliver nedstemt på en generalforsamling). En ildsjæl kan i praksis gå rundt på vejen og samle underskrifter for en fornyet afstemning og fremlægge disse for kommunen. Dersom kommunen indvilger i at afholde en fornyet afstemning om vejens status vil denne følge de afstemningsregler som kommunen sætter. Det er sandsynligt, at kommunen vil bruge de samme regler som i Det er op til den enkelte grundejer at forsøge at påvirke kommunen til at ændre reglerne hvis de ønsker det. Hvorvidt det vil lykkes er en anden sag. 2. Hvilke rettigheder og pligter er knyttet til private fællesveje? Man skelner mellem private veje og private fællesveje. En privat vej er en intern vej på en større ejendom, en indkørsel el.lign. Private fællesveje er veje, der bruges af flere ejendomme og er åbne for offentlig trafik, med mindre andet er angivet ved skiltning. (Det samme gælder for øvrig for offentlige veje). I henhold til privatvejslovens 44 er det grundejere, der har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, der er ansvarlige for vejens vedligeholdelse. Til pligten er der ikke knyttet andre forudsætninger end, at ejendommene skal grænse til den pågældende vej. Det er således uden betydning, om ejeren har vejret til vejen, bruger vejen eller har/kan opnå direkte adgang mellem ejendommen og vejen. Det betyder, at det er de grundejere, der både har ansvaret for og skal afholde udgifterne til, at vejen er i en ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne. 2

3 Grundejeren er forpligtiget til løbende at vedligeholde og renovere alt vej, rabat osv. fra grundejerens ejendom til vejmidte. Arealet skal vedligeholdes, renholdes og ryddes for sne, og skader og mangler som f.eks. forskudte fliser, løse chaussesten i overkørsler, sætninger og huller m.m. skal løbende udbedres. Herudover er det udtrykkeligt fastslået, at pligten også omfatter en pligt til at forsyne vejen med forsvarligt afløb. Ifølge loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje omfatter grundejernes renholdelsespligt: At fjerne ukrudt. At feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer. At fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen. At renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbs render for alt, der kan hindre vandets frie løb. At rydde for sne og glatførebekæmpe færdselsarealer ved at gruse eller salte hurtigst mulig. Som grundejer skal du også sørge for at rydde sne omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering At beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje. At fjerne træer mv, der er væltet i stormvejr. I henhold til privatvejsloven står grundejerne også for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen. Dette er dog ikke tilfælde i Frederiksberg kommune, hvor kommunen vedligeholder og drifter belysningen på private fællesveje. Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje, og de private fællesveje administreres i henhold til Lov om private fællesveje. Dvs. at det er kommunen, der bestemmer, hvor meget og hvordan en privat fællesvej skal vedligeholdes. Hvis det er nødvendigt for at opnå, at en vej er i god og forsvarlig stand, kan vejmyndigheden bestemme, at en vej skal istandsættes, så der sker en forbedring af den. Det kan f.eks. være, at der skal lægges ny belægning på vejen, eller at huller i vejen skal udbedres på anden vis. Hvis grundejerne ikke opfylder deres pligter, kan kommunen gennemføre forskellige arbejder på den private fællesvej for grundejernes regning. Grundejeren bærer dog fortsat det juridiske ansvar. Det betyder, at du kan gøres erstatningspligtig for uheld på grund af utilstrækkelig snerydning osv. Ifølge privatvejslovens 27, 41 og 43 skal kommunen godkende anlæg og omlægning af en privat fællesvej. Kommunen skal sammen med politiet give samtykke til afspærring af vej, forandring af vejens indretning, f.eks. bump eller chikaner. Jf. 57. Ifølge privatvejslovens 61 kan kommunen stille krav til grundejeren om at beskære beplantning på og over en vej. Hvis kravene ikke efterkommes, kan kommunen gøre det på grundejerens regning. Kommunen og eventuelt politiet skal give samtykke til placering af midlertidige eller varige anbringelser af genstande på vejen, eksempelvis skilte. Jf. 66. Hvis der ikke er aftalt andet mellem grundejerne, skal den enkelte grundejer vedligeholde vejen ud for egen matrikel ud til vejmidten. Det gælder ikke kun den vej, der er udkørsel til, men også eventuelle andre veje, som grunden grænser op til. Grundejerne kan selv aftale, hvordan vejen skal holdes, og fordele enten arbejdet eller udgifterne mellem sig. Det kan evt. ske ved at oprette en grundejerforening eller et Vejlaug, der har ansvaret for vejen. Udgifterne til vedligeholdelse og renholdelse, afhænger af den stand, vejene er i, hvilke krav kommunen stiller til vedligeholdelsen af den enkelte vej, og om grundejerne selv står for f.eks. vedligeholdelse og snerydning eller får andre til at udføre arbejdet. I nogle kommuner kan grundejere indgå en serviceaftale 3

4 med kommunen om, at kommunen helt eller delvis står for istandsættelsen og vedligeholdelsen af vejen for grundejernes regning. I nogle kommuner kan grundejere i byzoner også tilslutte sig en serviceordning, hvor kommunen mod et fast årligt beløb står for snerydning og glatførebekæmpelse på vejen. Det er dog stadig den enkelte grundejer, der i henhold til loven har forpligtelserne og ansvaret, selvom man får andre til at udføre arbejdet, f.eks. ved at indgå en serviceaftale med kommunen. Istandsættelsesudgifter som fx den seneste vejrenovering i 2010 fordeles normalt mellem grundejerne ud fra fordelingsprincipper i Vejbidragsloven. I fordelingsprincipperne indgår ejendommens facadelængde mod vejen, grundens areal og ejendomsværdien. Frederiksberg kommune benytter en fordelingsnøgle som vægter ejendommens løbemeter mod vejen med 50%, grundens areal med 25%, og ejendomsværdien med 25%. 3. Omkostninger til drift, vedligehold og renovering af Grøndalsvej Grundejernes omkostninger kan deles i omkostninger knyttet til løbende drift og vedligehold af vejen samt omkostninger knyttet til større renoveringsarbejder (som det som blev udført i 2010). De løbende drifts- og vedligeholdsomkostninger dækkes via det årlige bidrag fra grundejerne, mens omkostninger knyttet til større renoveringsopgaver skal opkræves direkte fra kommunen i tilknytning til udførelse af arbejdet. Det sidste er et resultat af, at grundejerne historisk ikke har ønsket at indbetale ekstra for at opbygge et renoveringsfond til dækning af omkostninger til større renoveringsopgaver, og delvis et resultat af at et Vejlaug ikke er en juridisk enhed med mulighed for at opkræve penge fra grundejerne. Der er generelt ingen medlemspligt af et Vejlaug hvilket betyder at de grundejere som eventuelt ville være modstandere af at indbetale til et renoveringsfond kunne vælge ikke at være medlem af vejlauget. Til sidst skal nævnes at større renoveringsopgaver typisk vil finne sted med års mellemrum. Det betyder at flere af vejens beboere vil være flyttet inden det bliver aktuelt med (næste) større renovering, og af den grund ikke vil ønske at indbetale til et renoveringsfond. Det betyder i praksis, at det ikke vil være muligt i regi af vejlauget at opbygge et renoveringsfond, og omkostningerne for større renoveringsarbejder pålagt af kommunen vil derfor altid skulle dækkes af de grundejere som bor på vejen på det tidspunkt renoveringen foretages. 3.1 Omkostninger til drift og vedligehold af Grøndalsvej Figur 1 viser drifts og vedligeholdsomkostninger for Grøndalsvej i perioden Den sidste sølje angiver gennemsnittet for de pågældende år. Det skal bemærkes at den sidste store renovering af vejen fandt sted i Af de angivne beløb har i snit ca. 3% gået til drift af Vejlauget (Generalforsamling, porto, gebyrer, etc.). Det resterende beløb er omkostninger knyttet til drift og vedligeholdelse af vejen. (Dette inkluderer alle omkostninger knyttet til træer, fortov, slidelag på vejen, snerydning osv.). En gennemsnitlig årlig drift- og vedligeholdsomkostning på kroner svarer til ca. 58 kr./facademeter i kontingent. Omkostninger til direkte vedligeholdelse af vejen var i gennemsnit ca kroner/år i den angivne periode. I perioden , dvs. inden den store renovering, var beløbet ca kroner/år, mens det efter renoveringen (perioden ) faldt til et gennemsnit på kroner/år. Dvs., at de gennemsnitlige drifts og vedligeholdsomkostninger har vært ca kr./facademeter i perioden (svarende til ca. 55 kr./facademeter i kontingent). Den relativt store variation i omkostninger fra år til år er primært knyttet til variation i de store poster som snerydning, fældning/planting af træer, samt direkte vedligeholdelse af vejen, (lapping af huller og opretning af fortovsfliser). 4

5 180,0 160,0 152,0 164,9 140,0 120,0 112,9 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 50,0 72,4 64,9 18,2 60,4 81,8 50,5 20,7 27,1 33,1 73,4 0, Gj.snitt Figur 1: Drift- og vedligeholdsomkostninger i tusinde kroner for Grøndalsvej. (Kilde: Vejlaugets regnskaber). Figur 2 viser fordelingen af de gennemsnitlige drifts og vedligeholdsomkostninger i regnskabet. Heraf fremgår at de største poster er knyttet til snerydning, planting/fældning af træer, samt direkte vedligehold af vejen. Posten «advokat» er knyttet til at vejlauget på Grøndalsvej i samarbejde med andre private fællesvejer hyret en advokat til at afdække våre rettigheder i forbindelse med at kommunen søgte at ændre status på flere private fællesvejer i Tilsvarende er posten landskabsarkitekt knyttet til at Vejlauget benyttet hjælp fra en landskabsarkitekt knyttet til et forslag om at få bump ved parken i Vedligehold af trær Vedligeholdelse af vej Snerydning Kloakrens Drift vejlauget Advokat Landskapsarkitekt SUM Figur 2: Fordeling af de gennemsnitlige drifts- og vedligeholdsomkostninger på de største poster i regnskabet. Det skal bemærkes at de angivne årlige driftsomkostninger tager udgangspunkt i, at vi på Grøndalsvej historisk har haft personer som har ønsket/vært villige til at påtage sig ikke-lønnet bestyrelsesarbejde i vejlauget samt, at vi på vejen har haft beboere med indsigt i vejvedligeholdelse. Dette har utvivlsomt bidraget til at reducere grundejerens omkostninger til drift og vedligehold af vejen. Alternativet ville være at etablere en eller flere serviceaftaler for vedligehold af vejbanen, vejtræerne osv. Dette ville have medført øgede omkostninger for grundejerne. 5

6 3.2 Omkostninger til renovering af Grøndalsvej I henhold til Asfaltindustrien (som er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen for asfaltvirksomheder og andre virksomheder i vejsektoren) regner man med at en vej holder år, hvis man ønsker at vejbelægningen skal fremstå i nogenlunde pæn stand. Dette er det samme som vi har fået oplyst fra Frederiksberg kommunes som skriver at afhængig af trafik vil en lokalvej holde år. Dette skal holdes op imod at den øvre del af Grøndalsvej sidst blev renoveret i 1970 og den nedre delen endnu tidligere inden den store renovering i Dvs. en periode på ca. 40 år mellem de store renoveringer, hvilket er væsentlig længere end hvad kommunen og asfaltindustrien angiver. Det skal dog bemærkes at Grøndalsvej nok burde vært renoveret efter 35 år da de sidste 5 år gav mange huller. I forhold til omkostninger fik grundejerne på Grøndalsvej inden renoveringen i 2010 forelagt tre alternativer for arbejdets omfang. Den mest skrabede løsning indeholdt nyt slidelag på vejen (dvs. ny asfalt) samt opretning af op til 100 meter kantsten. (Det er totalt ca meter vej/kantsten på Grøndalsvej). Fortovene var ikke en del af pakken. Omkostningsestimatet for denne løsning var fra kommunens side ca. 2,4 millioner kroner. Den forkromede løsning indeholdt i tillæg fuld renovering af fortovene samt opretning af kantsten alle steder hvor det var behov. (Dvs. en løsning som den C.F. Richs vej fik). Omkostningerne for denne løsning var ca. 4,5 millioner kroner. Grundejerne valgte den skrabede løsning. Den endelige omkostning for renovering blev ca. 2,2 millioner kroner. Afvigelsen til estimatet på 2,4 millioner kroner skyldtes at kommunen i første omgang ikke havde korrigeret for kommunens eget arealet ved parken. Ved henvendelse til Frederiksberg kommune i december 2016 har vi fået oplyst, at det i dag vil kost ca. 125 kroner pr. m 2 for nyt slidlag og fræsning (2016 priser). Givet at den private fællesvejs del af Grøndalsvej er ca m 2, vil det kost ca kroner at lægge nyt slidlag. Kommunen angiver videre, at en fortovsrenovering vil kost ca kroner per meter, inkluderet opretning af kantsten hvilket svarer til en total omkostning på ca. 2,1 millioner kroner for den private fællesvejs del af Grøndalsvej. Beløbene er antaget at være uden moms, kommunens administrationsgebyr (9%) samt omkostninger til rådgiver (8% ved renovering i 2010). For at få et forhold til størrelsen af beløbet kan man fordele omkostningen til renoveringen i 2010 over en års periode, hvilket giver en årlig omkostning på kr. Dette svarer til et årligt kontingent på ca kr./meter facadelængde knyttet til renovering. Til sammenligning var de årlige vedligeholdsomkostninger i gennemsnit 58 kr./meter facadelængde i perioden Totale omkostninger til drift, vedligehold, og renovering af Grøndalsvej For at få et overblik over de totale omkostninger for grundejerne knyttet til drift, vedligehold, og renovering (med års mellemrum) fordeles det totale beløb for renovering ud på antal år mellem hver renovering og lægges til omkostningerne for drift- og vedligehold. Dette er illustreret i figur 3. Som det ses af figuren ville de totale årlige omkostninger til renovering, drift- og vedligehold af Grøndalsvej være ca , afhængig af hvor længe der går mellem de større renoveringsarbejder, dersom omkostningerne til renovering blev opkrævede i årlige rater på samme måde som drift- og vedligeholdsomkostningerne bliver. Dette ville svare til et årligt kontingent på ca kroner/m facade-længde. Det skal dog igen bemærkes, at omkostningerne til renovering vil i sin helhed skal betales af de som bor på vejen på det tidspunkt en renovering finder sted. 6

7 år 25 år 30 år 35 år 40 år Drift/vedligehold Renovering Figur 3: Årlige drifts-, vedligehold-, og renoveringsomkostninger i tusinde kroner for Grøndalsvej. Drift og vedligeholdsomkostninger er gennemsnit fra Vejlaugets regnskaber i perioden og de årlige omkostninger til renovering antager at de totale omkostninger til renovering er 2,2 millioner kroner som så er fordelt lige på alle år med udgangspunkt i at renovering finder sted hvert 20, 25, 30, 35, eller 40 år. 4. Parkering på Grøndalsvej 4.1 Kan udefra kommende biler som ikke har ærende på Grøndalsvej lovlig parkere på vejen? Det korte svar er nej. Parkering på Grøndalsvej er forbeholdt beboerne og andre som har lovligt ærinde på vejen. Dette skyldes dog ikke, at Grøndalsvej er en privat fællesvej (hvor alle, også andre end vejens beboere, som udgangspunkt har ret til at parkere), men snarere at vi på Grøndalsvej tilbage i 2000 fik politiets tilladelse til at forhindre indkørsel og dermed også (indirekte) parkering på vejen for andre end de som har lovlig ærende her. Dette er markeret med forbudsskilt C22.1 og tilhørende undertavle placeret i hver ende af vejen. Forbudsskilt C22.1 angiver, at der er indkørsel forbudt for motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab på vejen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 om vejafmærkning 16, stk. 3, nr. 2, (jf. tidligere bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli , stk. stk. 3, nr. 2), at som ærindekørsel anses kørsel på egne eller andres vegne i forbindelse med aflevering, afhentning, arbejde, indkøb, gæstebud og lignende samt parkering i denne forbindelse. Endvidere anses kørsel til og fra egen bolig og egen erhvervsvirksomhed også for ærindekørsel. 7

8 I praksis betyder det, at biler uden lovlig ærende på Grøndalsvej ikke har lov til at køre ind på vejen (eller benytte vejen til gennemkørsel). En parkeret bil uden lovlig ærende på vejen har derfor forbrudt sig mod forbudsskilt C22.1. En eventuel bøde (i den grad politiet tog sig tid) vil derfor være relateret til brud på indkøring forbudt skiltet. 4.2 Kan vi så i praksis forhindre uvedkommende parkering på vejen? Det korte svar er, at det er vanskeligt. Problemet er, at mange bilister ikke respekterer forbudsskiltet. Enkelte beboere har forsøgt at lægge sedler på biler som har parkeret ulovlig på vejen, og bedt om at bilerne bliver fjernet. Mange bilister ignorerer dog denne type henvendelser og fortsætter at parkere på vejen. Dette er en problemstilling Grøndalsvej ikke er alene om. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 185 knyttet til etablering af ny svømmehall på Bernhard Bangs Allé blev der udarbejdet en analyse af hvad byggeriet ville betyde for trafik- og parkeringsforholdene i området. I rapporten fra ingeniørfirmaet MOE (Trafikal vurdering, Lokalplan 185, juni 2014) står det bl.a. en kommentar om trafikken på Moltkesvej: Moltkesvej er en lokalvej. Strækningen fra nr. 24 og Femte Juni Plads er en privat fællesvej. Den private fællesvej er afmærket med motorkøretøjer forbudt- beboer- og ærindekørsel tilladt. Forbudstavle C22.1 er etableret, hvor strækningen overgår til privat fællesvej. Indkørselsforbuddet bliver dog ikke respekteret af de fleste trafikanter. Politiet, som er den myndighed der skal håndhæve færdselslovens forbud mod indkøring (og derfor også indirekte parkering) har ikke resurser til at tage sig af henvendelser fra vejens beboere om ulovlig parkerede biler. Politiet har også oplyst at de ikke nødvendigvis kan sende brev til ejerne af biler som vejens beboere påstår ikke har ærinde på vejen da politiet ikke som udgangspunkt kan bevise at bilen ikke har et lovligt ærinde på vejen. (Det kunne f.eks. være at bilen er på besøg hos en anden af vejens beboere). Det betyder at vi ikke kan regne med hjælp fra politiet til at påtale/straffe de billister der kører ind på vejen ulovlig. Vi har derfor i praksis ikke været i stand til at håndhæve forbuddet mod indkørsel (og parkering) af biler uden lovlig ærinde på vejen hvilket nok de fleste af de som parkerer ulovlig på vejen godt ved. 4.3 Er det egentlig et problem at biler uden lovlig ærende parker på vejen? Det korte svar er at det opleves som et tiltagende problem af specielt de som bor tættest på rundkørslen ved C.F. Richs vej. Men det kan ikke udelukkes at problemet vil stige og berøre flere af vejens beboere efterhånden som flere og flere finder ud af at vejens skiltning ikke håndhæves. Det henstår også at se hvad åbning af den nye svømmehall på Bernhard Bangs Allé vil betyde for belastning på Grøndalsvej. Indtil for få år siden var det ikke et stort problem med ulovlig parkerede biler på Grøndalsvej. De sidste par år har det dog været en øgning af antal biler, som er ulovlig parkerer på vejen. Dette er specielt i enden af vejen mod Rundkørslen ved C.F. Richs vej hvor problemet er så stort at mange beboere i perioder ikke længere kan finne parkering ved egen matrikel, eller også har problemer med at køre ud af egen indkørsel pga. de mange biler som er parkeret tæt på ens indkørsel. Dette er bl.a. en følge af den udvidelse af parkeringszonen på Frederiksberg som ble indført i I brev fra Frederiksberg kommune dateret 18. februar 2015 ( interessetilkendegivelse ) til alle beboere i området står det at: 8

9 Parkeringsordningen får imidlertid betydning for private fællesveje, da ændringerne sandsynligvis vil medføre øget parkering på de private fællesveje. Det synes åbenbart, at dette er tilfælde for Grøndalsvej. Faktum er, at det på de omkringliggende veje nu koster penge at parkere. (Beboere på Frederiksberg kan betale for en årlig parkeringslisens, mens udefra kommende biler må betale for parkering udover to timer). Parkering på de private fællesveje derimod er gratis. Og i og med at forbuddet mod indkørsel på Grøndalsvej (og andre private fællesveje) ignoreres af mange, repræsenterer Grøndalsvej (og de andre private fællesvejer) nu en gratis parkeringsmulighed for de som ellers må betale for at parkere på de offentlige veje. 4.4 Vil oprettelsen af en (privat) parkeringsordning på Grøndalsvej løse problemet? Det korte svar er nej. Kravet fra kommunen er, at en privat parkeringsordning på en privat fællesvej skal ha samme vilkår som i den offentlige parkeringszone. Det betyder at alle som i dag lovlig kan parkere i den offentlige parkeringszone også lovlig kan parkere på Grøndalsvej efter de samme regler som gælder i den offentlige parkeringszone. I praksis vil der derfor ikke være nogen forskel hvad parkeringsbelastningen angår, om vi selv opretter en privat parkeringsordning eller om Grøndalsvej ble en offentlig vej. Som illustration fik Jannik Sevaldsen, nr. 36 st. Th. følgende svar fra parkeringschef Poul Eldrup ved en henvendelse omkring privat parkeringsordning sidst år: Retningslinjerne for en privat parkeringsordning skal tage afsæt i de vilkår, der gælder i den offentlige betalingszone, så der ikke eksporteres parkering fra den ene til den anden parkeringsordning, men hvor begge ordninger tager sin del af den udefra kommende parkering, som byen genererer. Det indebærer, at en privat parkeringsordning skal gælde hverdage 7-24 og lørdage De 2 første timer er gratis. Derefter udgør prisen 10, 15 og 20 kr. for henholdsvis 3., 4. og efterfølgende timer med et maksimum på 70 kr. For en hel dag. Alle (også borgere udenfor Frederiksberg Kommune) skal kunne købe en p-billet, så de kan parkere på en vej med en privat parkeringsordning. Biler med beboer-, pendler- og erhvervslicens til de offentlige veje skal desuden have adgang til gratis parkering på veje i en privat parkeringsordning. Frederiksberg Kommune kan ikke tilbyde at udføre p-kontrol med betaling i en privat parkeringsordning, da kommunen ikke ma konkurrere med private selskaber. De private fællesveje ma derfor selv hyre et privat selskab til at udføre parkeringskontrol pa vejene. Det skal endvidere bemærkes, at som en konsekvens af at en privat parkeringsordning med all sandsynlighed vil øge trafikken- og antal parkerte biler på vejen, vil slid på vejen, kantstenene, og rabatterne øge og vedligeholdsarbejdet besværliggøres grundet de mange parkerte biler. Det vil med stor sandsynlighed betyde øgte udgifter til drift og vedligehold for vejens beboere. Det er ikke mulig at anslå indtægter og udgifter til at etablere og drive en privat parkeringsordning, ej heller estimere hvad det øgede slid på vejen vil betyde for vedligeholdsomkostningerne, men det er sandsynligt at de totale omkostninger for vejens beboere vil øge ved etablering af en privat parkeringsordning. 4.5 Hvad betyder det for beboernes parkeringsmuligheder dersom Grøndalsvej ble en offentlig vej? Det korte svar er, at beboerne, og deres gæster, vil skulle betale for at parkere på Grøndalsvej på lige linje med alle andre. (Det samme vil for øvrig gælde om vi valgte at etablere en privat parkeringsordning). 9

10 For de som ikke allerede har en parkeringslisens til de offentlige vejer på Frederiksberg vil de måtte anskaffe en slik som p.t. koster 150 kroner/år. Erhvervslicens er noget dyrere. Gæster som ikke har parkeringslisens til Frederiksberg vil måtte betale for at parkere på vejen etter kommunens gællende takster og regler (dvs. op til 70 kr./dag). 5. Vedligehold af vejen i privat kontra offentlig regi Som beskrevet i afsnit 2 er det, i henhold til privatvejslovens 44, grundejere, der har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, der er ansvarlige for, og skal betale for vejens vedligeholdelse. Det er dog kommunen som er vejmyndighed, og bestemmer, hvor meget og hvordan en privat fællesvej skal vedligeholdes. Dvs. at kommunen setter en minimumsstandard for vejens vedligehold og renhold, men det står naturligvis grundejerne frit at sætte (og betale for) vedligehold til en højere standard. Baseret på tidligere diskussioner blandt Vejlaugets medlemmer er der to spørgsmål knyttet til vedligehold af Grøndalsvej man må forholde sig til i forbindelse med en vurdering af vejens fremtidige status: 1. Hvor godt vedligeholdt er Grøndalsvej sammenlignet med offentlige veje i kommunen? Med andre ord, hvor god standard er det på vore fortove og vejbane i forhold til offentlige veje i kommunen? 2. Vil kommunen, hvis Grøndalsvej overgik fra privat fællesvej til offentlig vej, vedligeholde vejen til (minimum) samme standard som vi selv gøre i Vejlaugets regi? Som tidligere diskussioner har vist er der forskellig opfattelser blandt Vejlaugets medlemmer, hvad angår disse spørgsmål. Da det er svært at fremskaffe fakta på hvad der vil ske i praksis hvis vejen overgik fra privat fællesvej til offentlig vej vil det være op til den enkelte at afgøre hvad de selv mener om de to spørgsmål. I det efterfølgende har vi gengivet de fakta/perspektiver som har fremkommet tidligere, bl.a. fra kommunens orienteringsmøder, samt svar fra kommunen på spørgsmål 2. I forhold til det første spørgsmål kan det findes eksempler på offentlige veje som både er i bedre og dårligere stand end Grøndalsvej er i dag. Selv om de fleste vil være enige i, at selve vejbanen fremstår i god stand, vil nogle hævde at det samme ikke er tilfældet hvad angår kantstenene og fortovene. Inden renoveringen i 2010 kan det hævdes at (også) vejbanen var i til dels dårlig forfatning, med mange huller (som dog ble repareret med mellemrum). På det tidspunkt var vejens vedligeholdsmæssige standard med en rimelig grad af sandsynlighed bland de dårligste på Frederiksberg. I forhold til det andre spørgsmål blev der i forbindelse med afstemningen om vejens status i 2015 udarbejdet en vurdering af Vejlaugets bestyrelse som overordnet vurderede på basis af kommunikation med kommunen, at kommunen ikke ville vedligehold vejen til (minimum) samme standard som Vejlauget selv stod for. Bestyrelsen vurdering var at (ref. notat fra bestyrelsen dateret 24. februar 2015): Ved at sammenligne vedligeholdelsestilstanden af Grøndalsvej med det kommunale vejstykke ved 5. Juni Plads må vi forvente, at vedligeholdelsen af fliser vil blive mindre end vi gør i dag, og at man må acceptere større spring mellem fliserne. Det er sandsynligt at kommunen ikke i samme udstrækning vil vedligeholde og erstatte syge vejtræer da kommunen finner nyplantning af træer meget bekostelig. Kommunen har vist, at deres vurdering af, hvornår træer skal fældes af sikkerhedsmæssige årsager, er langt mere lempelig end Vejlaugets. Det kan derfor ikke forventes den samme sikkerhed mod væltede vejtræer fremover. Kommunen fejer vej og fortov. Samtidig skal jordstykkerne på fortovet være bar jord, hvilket øger jordtilførsel til rendesten og nedløbsbrønde. Kommunen foretager ukrudtsbekæmpelse med pesticider for at undgå vækst. Til gengæld har kommunen den praksis, at man kun tømmer 10

11 rendestensbrønde, når de er stoppede og højst en gang om året. Dette vil medføre kælderoversvømmelser i de laveste dele af Grøndalsvej. Frederiksberg kommune rydder sne ved saltning af vejen. Beboerne skal selv rydde fortove. Vejlauget søger til gengæld at tegne snerydningsaftale med firmaer som accepterer at benytte grus heller end salt, samt også rydder fortov for sne. (Det skal dog bemærkes at snerydningen de sidste årene ikke har levet op til vores forventning, fordi firmaet ikke har vært tilstrækkelig pålideligt). Som en konsekvens af kommunens anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse samt salt til glatførebekæmpelse kan det ikke undgås at birketræerne tager skade. De gartnere der tidligere har foretaget plantning og beskæring sagde, at træerne ved deres blotte placering havde ret dårlige livsbetingelser. Tilførsel af salt og pesticider vil forringe træernes livsbetingelser yderligere. For at få en udtalelse fra kommunen omkring disse forhold sendte formanden i Vejlauget følgende spørgsmål per mail til kommunen i juni sidst år: I forbindelse med afstemningen sidste år blev der fremlagt et par argumenter for at forblive privat vej, måske kan du hjælpe med at skaffe klarhed på disse: 1. Kommunen anvender gift til bekæmpelse af ukrudt på vejen, hvis vi ønsker et giftfrit miljø på Grøndalsvej, så skal vi forblive privat vej og selv styre plejen af arealerne 2. Kommunen forlanger, at græs på forkanten og bagkanten af fortovsfliserne skal fjernes således at det ikke er muligt at bevare den nuværende græsbevoksning, som foretrækkes af de fleste (beskytter mod jorderosion og fremstår pænere end bar jord/grus) 3. Kommunen vil ikke genplante vejtræerne i samme omfang som vejlauget gør i dag (ca. et birketræ pr. parcel) 4. Kommunen vil maksimalt tømme vejbrøndene 1 gang pr. år og dermed vil risikoen for oversvømmelser i de lavere liggende områder blive kraftigt forhøjet Er ovenstående en korrekt repræsentation af kommunens håndtering af vejområder og hvis ja, er det da muligt at supplere den kommunale indsats med yderligere tiltag fra Vejlaugets side (fx ekstra tømninger af vejbrønde for Vejlaugets egen regning)? Den 29. juni 2016 modtog formanden følgende svar på spørgsmålene fra Sia Normann Pedersen som er projektmedarbejder i Vej, Park og Miljø, Byliv og Drift i By- og Miljøområdet i Frederiksberg kommune: Jeg har besvaret dine spørgsmål angående kommunens drift i det følgende: 1. Kommunen anvender ikke gift eller nogen form for pesticider til bekæmpelse af ukrudt. 2. Vi påtænker ikke af lave om på vejen, som den ser ud i dag ved en optagelse af vejen som offentlig. 3. Vi har en positiv træpolitik også i forhold til genplantning af træer og som udgangspunkt genplanter vi de vejtræer, der dør. 4. I forhold til vejbrøndende, søger vi for at renholde disse på en sådan måde så de fungerer. Der er altså ikke tale om, at brøndene kun tømmes en gang om året. Jeg håber det besvarede dine spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at vende tilbage til mig. Som det fremgår af overstående tegner kommunen selv et mere positivt bilede af egen indsats hvad angår vedligehold af offentlige vejer end de vurdering bestyrelsen i Vejlauget gjorde i Hvorvidt man skal tro på de udtalelser vi har fået fra kommunen eller den vurdering som ble gjort af kommunens sandsynlige indsats fra bestyrelsens side i 2015 må blive op til den enkelte at afgøre. 11