Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget

Transkript

1 Dato 22. december 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/7 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. oktober 2016 på vegne af Andelsboligforeningen. Du har klaget over Hillerød Kommunes afgørelse af 17. august 2016 meddelt med klagevejledning den 26. september 2016 om udgiftsfordeling til istandsættelse af den private fællesvej Vænget. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse om udgiftsfordelingen til istandsættelsen af den private fællesvej er lovlig. Afgørelsen er begrundet i lovlige hensyn, og vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. Dine argumenter Du har i klagen anført, at kommunen ikke har nået at tage stilling til jeres dokumentation for, at vej og fortov er ødelagt under opførelse af ejendommene Vænget 2, 4 og 6 med unormal tung kørsel, I ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse eller har set det materiale, som er indsendt til Miljø- og Teknikudvalget, I på et møde den 12. april 2016 med en af kommunens sagsbehandlere fik den forståelse, at sagsbehandleren på baggrund af det foreliggende materiale ikke kunne fastsætte, at fortovet var blevet ødelagt ved opførelsen af det tre ejendomme Vænget 2, 4 og 6, kommunen i sit arkiv har dokumentation for, at I har gjort krav på, at vej og fortov reetableres til den stand, det var i inden byggeriet, I den 4. juli 2016 har sendt fotos til kommunen, som tydeligt beviser, at fortov og vej er blevet ødelagt af tunge køretøjer ved byggeriet, men at forvaltningen allerede da havde sendt sin indstilling til Miljø- og Teknikudvalget og ikke ville tilbagekalde indstillingen, indtil forholdene var endeligt afklarede, I den 25. august 2016 fik et møde med kommunens nye sagsbehandler, hvor I gennemgik sagen og blev bekendt med, at der allerede var truffet en afgørelse i Miljø- og Teknikudvalget, kommunen på baggrund af jeres beviser burde have anvendt privatvejslovens 51, stk. 4, til forlods at pålægge ejerne af de grunde, hvortil der har været tung færdsel, et passende særligt bidrag til istandsættelsen, idet disse ejendomme er skyld i sliddet på vejen. Baggrund Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vænget er en privat fællesvej, der ligger i byzone og derfor omfattet af privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 3, stk. 1. Kommunen har den 10. juni 2015 truffet endelig afgørelse om, at den private fællesvej skal istandsættes med lapning af huller i vejbanen og udskiftning af fortov ud for Vænget 2, 4 og 6. Fortovet vil efter ønske fra grundejerne blive anlagt med en opbygning, der kan bære kørsel med køretøjer der vejer over 3500 kg. Vejdirektoratet har ved brev af 27. november 2015 afgjort klage over kommunens afgørelse om at istandsætte den private fællesvej ud for Vænget 2, 4 og 6. Vi konstaterede, at kommunens beslutning, om at vejen skal istandsættes, var lovlig, men at udgiftsfordelingen var ulovlig. Vi hjemviste derfor udgiftsfordelingen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen har ved af 10. februar 2016 sendt udkast til afgørelse om udgiftsfordeling til istandsættelse af Vænget i partshøring hos Andelsboligforeningen. Andelsboligforeningen har ved af 24. februar 2016 sendt sine bemærkninger til kommunen og har efterfølgende været i dialog med kommunen. Ved af 28. februar 2016 har L anført, at han ønsker noteret hos kommunen, at han til kommunen har sendt billeder og vidner, der understøtter hans påstand om, at vejen/fortovet var ødelagt, da han købte grunden i Du har som bilag til klagen sendt fotos af forholdene med bemærkninger til de enkelte fotos. Andelsboligforeningen skriver i bemærkningerne, at billederne tydeligt viser, at fliserne den 13. januar 2004 var hele og kun ødelagt nogle få steder, indtil 13. april 2005, hvor betonkanonen har ødelagt nogle af fliserne, men langt fra alle. På fotos af forholdene efter opførelsen af de nye boliger ses der ødelagte fliser. Andelsboligforeningen mener, at fliserne er blevet ødelagt ved opførelsen af de nye boliger på Vænget 2, 4 og 6. Kommunen har vurderet, at de fremsendte fotos ikke er tilstrækkelig dokumentation til at anvende privatvejslovens 51, stk. 4. Husene på Vænget 2, 4 og 6 er opført i årene og bygherren er gået konkurs. Kommunen har ikke beviser for, hvor mange af skaderne på vejen, der er opstået i årene efter opførelsen af husene. Kommunen har i mail af 16. juni 2016 til dig anført, at parterne i sagen fremlægger modsatrettet dokumentation og argumenter i forhold til årsagen til vejens tilstand. Kommunen har samtidig oplyst, at den ikke kan foretage en vurdering af og træffe afgørelse om, hvem der eventuelt har forårsaget skader på belægningen for mere end 10 år siden. Der er således tale om et privatretligt forhold, og kommunen henviser eventuelle erstatningskrav parterne imellem til domstolene. Nye eller gamle regler i privatvejsloven Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ændret privatvejslov 1 i kraft, er det fortsat de gamle regler 2, der finder anvendelse i denne sag, fordi kommunen har påbegyndt sagsbehandlingen før 1. juli Vores kompetence 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni Ændringerne i 141 i lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje mv. finder ikke anvendelse i denne sag, fordi sagen er påbegyndt inden 1. juli 2015, jf. 140, stk. 3, i lov nr

3 Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejslovens bestemmelser. Dette fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens vejtekniske skøn, om hvordan en privat fællesvej skal sættes i stand, herunder hvilke materialer en vej eller et fortov skal istandsættes med. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Endelig ligger det uden for vores kompetence at bedømme, hvorvidt et faktum bevismæssigt er dokumenteret. Vi kan lægge forhold, som parterne er enige om, til grund for vores vurdering af sagen og i et vist omfang tage stilling til fremlagte dokumenter. En egentlig bevisbedømmelse er det imidlertid kun domstolene, som kan foretage. Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 45, stk Når kommunen bestemmer, at et konkret påbudt arbejde skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, skal kendelsen udfærdiges i overensstemmelse med procedurereglerne i privatvejslovens 48. Inden kommunen træffer afgørelse om istandsættelse af en vej som et samlet arbejde, skal kommunen enten afholde vejsyn eller møde eller gennemføre en skriftlig procedure. Det fremgår af privatvejslovens 48, stk. 1. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51. Det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1. Kommunen skal fordele udgifterne mellem grundejerne på grundlag af; 1) ejendommens facadelængde mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes benyttet, eller ejendomsværdien, jf. lovens 51, stk Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

4 Det første kriterium facadelængden skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de øvrige to kriterier hver skal indgå med mindst 25 %, jf. lovens 51, stk. 3. Kommunen afgør, hvordan de resterende 40 % fordeles mellem de ovennævnte lovbundne kriterier. Hvis ejendomsværdien indgår som kriterium ved fordelingen, skal der i tilfælde, hvor arbejdets udførelse skyldes betydelig eller tung færdsel til eller fra enkelte ejendomme ved vejen, forlods pålægges ejerne af disse et passende særligt bidrag, før de øvrige udgifter fordeles mellem grundejerne. Det fremgår af privatvejslovens 51, stk. 4. Ejendomme, der grænser til anden vej, end den eller de vejstrækninger, som er omfattet af kendelsen, har et retskrav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke ejendomme, der har opnået fritagelse for vejbidrag pga. adgangsbegrænsning til den anden vej. Det fremgår af lovens 51, stk. 6. Hvis kommunen bestemmer, at en istandsættelse af en privat fællesvej skal udføres som et samlet arbejde, jf. 45, stk. 4-6, sørger kommunen for udførelse af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Det fremgår af lovens 55, stk. 1. Hvis kommunen sørger for at udføre et istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejde, jf. 55, stk. 1, 3 eller 4, kan kommunen ved opgørelsen af udgifterne medregne et administrationstillæg på højst 9 % af udgifterne. Det fremgår af lovens 53, stk. 1. Kommunen skal sikre, at arbejder, som kommunen sørger for at udføre for de vedligeholdelsesforpligtedes regning, jf. stk. 1-4, udføres billigst muligt. Det fremgår af privatvejslovens 55, stk. 5. Vores vurdering Anvendelsen af privatvejslovens bestemmelser om udgiftsfordeling Vi kan konstatere, at kommunen har fordelt udgifterne til vejens vedligeholdelse blandt ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der har vejret til vejen, jf. privatvejslovens Vi har noteret os, at kommunen efter privatvejslovens 51, stk. 1, har fordelt udgifterne på baggrund af ejendommenes facadelængde mod vejen, størrelsen af ejendommenes arealer og måden, hvorpå ejendommene benyttes. Kommunen har vægtet facadelængden med 10%, arealet med 25% og ejendommens benyttelse med 65%, hvilket er i overensstemmelse med principperne i lovens 51, stk. 1. Vi kan konstatere, at kommunen ved sin afgørelse af 17. august 2016 om fordeling af udgifterne til istandsættelsen af den private fællesvej Vænget har anvendt facadelængde, areal og benyttelse som kriterier ved udgiftsfordelingen. Kommunen har derimod ikke anvendt ejendomsværdien, hvilket er en forudsætning for at anvende bestemmelsen i privatvejslovens 51, stk. 4, til forlods at pålægge ejerne af enkelte ejendomme ved vejen et passende særligt bidrag, før de øvrige udgifter 4 Det fremgår af tinglyst deklaration fra 2003 på den tidligere klagesag, Vejdirektoratets sagsnr. 15/10507, at Vænget er en brandvej, samt at den ligger på Andelsboligforeningens ejendom, matr.nr. 3bc. Ved deklarationen forpligtes Vænget 2, matr.nr. 3a, hvorfra Vænget 4 og 6, matr.nr. 3bf og 3bg, senere er udstykket, til at deltage i vedligeholdelsen af vejen. Det må derfor lægges til grund, at det er disse tilgrænsende ejendomme, der har vejret til vejen. 4

5 fordeles mellem grundejerne, fordi den nødvendige istandsættelse skyldes betydelig eller tung færdsel til eller fra disse ejendomme. Vi kan konstatere, at kommunens begrundelse for ikke at anvende lovens 51, stk. 4, er, at kommunen har vurderet, at den ikke kan bevise, at skaderne på vejen stammer fra betydelig eller tung færdsel til og fra ejendommene Vænget 2, 4 og 6 i år Det er Vejdirektoratets vurdering, at vi heller ikke på baggrund af de fremlagte fotos af forholdene på Vænget kan fastslå (bevise), at skaderne på fliserne stammer fra arbejdet med at opføre boliger på Vænget 2, 4 og 6 i år Vi har derfor ingen bemærkninger til, at kommunen har valgt ikke at anvende bestemmelsen i privatvejslovens 51, stk. 4. Vi har i den forbindelse noteret os, dels den lange årrække siden boligernes opførelse hvor der kan være sket (yderligere) slid på vejen, herunder på fliserne, hvor kommunen har vurderet, at fortovet også bliver benyttet til kørende færdsel på grund af Vængets begrænsede bredde, 5 dels at de fremlagte fotos ikke viser, hvem der er skadevolder og heller ikke tydeligt viser samtlige flisers tilstand forud for byggeriet på Vænget 2, 4 og 6. Hvis I mener, at behovet for istandsættelse af fortovet ud for Vænget 2, 4 og 6 skyldes tidligere grundejere, og at I bliver påført udgifter på grund af de tidligere ejeres forhold, skal dette spørgsmål afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette. Vi har også noteret os, at kommunen har beregnet et passende reduceret bidrag til de ejendomme, som grænser til anden vej, end den, der skal istandsættes, jf. privatvejslovens 51, stk. 6. Endelig har vi noteret os, at kommunen forud for afgørelsen har foretaget partshøring og i den forbindelse har været i dialog med andelsboligforeningen om dokumentationen for, hvem der er ansvarlig for skaderne på fliserne. Partshøringsbemærkninger Andelsboligforeningen har i partshøringssvar sendt 19. december 2016 til Vejdirektoratet anført, at fortovet har kunnet holde til almindelig kørsel i år, inden byggeriet blev påbegyndt, og det tydeligt ses på fotos, at fortovet var i god stand inden byggeriet af de tre ejendomme startede, kommunens første afgørelse var, at de tre ejendomme skulle retablere fortovet efter lovens 51, stk. 4, hvorfor det undrer, at kommunen skiftede holdning, efter at ejeren af Vænget 6 påstod, at fortovet allerede var ødelagt, da han overtog grunden, hvilket dog kan være korrekt, idet byggeriet af huset da var påbegyndt og fortovet sandsynligvis også ødelagt, andelsboligforeningen havde en aftale med bygherren om, at han skulle retablere fortovet, men han er gået konkurs, hvorfor pligten vel må påhvile ejerne af ejendommene, kommunen er dommer i denne sag og har under sagsbehandlingen ændret holdning fra at ville pålægge de tre ejendomme udgiften til retablering af fortovet til alligevel ikke at ville det, andelsboligforeningens fotos og begrundelse ikke kan have været med i forvaltningens anbefalinger til Miljø- og Teknikudvalget, hvorfor udvalget ikke kan have taget stilling til dette materiale, 5 Dette fremgår af kommunens udtalelse af 8. juli 2015 i den tidligere klagesag, Vejdirektoratets sagsnr. 15/

6 det er andelsboligforeningens forventning, at Vejdirektoratet skal sørge for, at grundlaget for en rigtig afgørelse er til stede hos beslutningstager (udvalget). Vejdirektoratet kan oplyse, at forudsætningen, for at kommunen kan anvende privatvejslovens 51, stk. 4, til forlods at pålægge en eller flere ejendomme et passende særligt bidrag, er, at det kan dokumenteres, at arbejdets udførelse (hele eller dele af istandsættelsen) skyldes betydelig eller tung færdsel til eller fra disse ejendomme ved vejen. Da hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan foretage en egentlig bevisbedømmelse, kræver anvendelse af bestemmelsen i lovens 51, stk. 4, en ganske sikker dokumentation, eller at den enkelte grundejer anerkender, at sliddet skyldes betydelig eller tung færdsel til eller fra dennes ejendom. Vi har ingen bemærkninger til kommunens (forvaltningens) vurdering af, at den ikke har den tilstrækkelige dokumentation til at ville anvende privatvejslovens 51, stk. 4. Vi kan i øvrigt konstatere, at kommunen (forvaltningen) under sagens forberedelse dvs. inden kommunen traf afgørelse har forholdt sig til spørgsmålet om anvendelse af 51, stk. 4, og herunder andelsboligforeningens fotos mv. Det forhold, at forvaltningen ikke har forelagt det politiske udvalg andelsboligforeningens fotos mv., er kommunens skøn, og Vejdirektoratet har ikke grundlag for at mene, at dette skøn ligger uden for lovens rammer. Vi kan således ikke på baggrund af privatvejsloven kræve, at en kommunal forvaltning fremlægger samtlige en sags dokumenter direkte for et politisk udvalg. En oplysning, der er fremkommet til kommunens forvaltning og har indgået i sagens forberedelse, må således antages at være en del af afgørelsesgrundlaget, uanset om oplysningen er direkte tilsendt det besluttende organ i kommunen. Dette betyder også, at såfremt den omhandlede oplysning havde medført, at kommunens afgørelse var ulovlig, ville Vejdirektoratet som klagemyndighed have konstateret dette og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen, uanset om oplysningen var blevet direkte forelagt det besluttende politiske organ. Endelig kan vi oplyse, at kommunen ikke tidligere har truffet afgørelse om, at lovens 51, stk. 4, skulle anvendes, men under sagens forberedelse har undersøgt, om der var grundlag for at anvende bestemmelsen. Kommunen har således ret til at ændre holdning på baggrund af de foretagne undersøgelser under sagens behandling. Om pligten til at retablere fortovet påhviler de nuværende grundejere efter aftale eller erstatningsretligt, er et spørgsmål, som ikke er reguleret i privatvejsloven, og som kun domstolene kan tage stilling til. Konklusion Kommunens afgørelse om udgiftsfordelingen til istandsættelsen af den private fællesvej er lovlig. Afgørelsen er begrundet i lovlige hensyn, og vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. 6

7 Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis andelsboligforeningen ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 7