Målet med kurset er, at den studerende opnår:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Målet med kurset er, at den studerende opnår:"

Katrine Ibsen
6 år siden
Visninger:

1 Fagmodulkursus 1: Filosofi- og Videnskabshistorie indtil 1600 Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Studiemæssige forudsætninger Fremmedsproglige forudsætninger Målbeskrivelse (bedømmelseskriterier) Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori fagmodulkursus Dansk tilmelding via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på studieadministrationens hjemmeside. Ingen Den studerende forventes at kunne læse tekster på engelsk på et niveau svarende til mindst gymnasialt B-niveau. I undervisningen kan franske og tyske originaltekster konsulteres, hvorfor det er en fordel at have kendskab til disse sprog. Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om centrale, udvalgte filosofiske og videnskabshistoriske forfattere og problemstillinger, der samlet dækker antik, middelalder og renæssance. Færdigheder: Færdighed i at referere metodiske diskussioner vedrørende læsning af primære tekster fra perioden. Færdighed i at analysere filosofiske- og videnskabelige primære tekster i deres historiske kontekst. Kompetencer: Kompetence til at perspektivere tekster i forhold til hinanden og i forhold til moderne problemstillinger samt historiografisk bevidsthed. Kompetence til selvstændigt at læse, forstå og diskutere historiske primærtekster. Overordnet indhold Uddybende beskrivelse Undervisnings- og arbejdsform Fagmodulkurset i filosofi- og Videnskabshistorie indtil 1600 giver overblik over hovedtræk i filosofiens og den videnskabelige tænknings historie baseret på læsning af udvalgte tekster i oversættelse til dansk eller engelsk. Der lægges vægt på forståelse af tekster og problemstillinger i historisk kontekst samt interne referencer og forbindelser. Kurset giver basal viden om filosofihistorisk metode og historiografi. Kurset er periode-orienteret: Antikkens, middelalderens og renæssancens filosofi. Det betyder, at undervisning og gennemgang, også i den sekundære litteratur, tager udgangspunkt i de tre perioders egenart og fortolkningen af dem senere hen; altså på en måde det modsatte af store, hvide mænds store tanker. Hovedfokus er at få adgang til og fortolke primære filosofiske og historisk-videnskabelige fagtekster, at forstå dem i kontekst og ikke mindst i moderne fortolkning i samspil mellem primær og sekundære tekster. Det anbefales at skrive projekt i et emne, der inddrager en eller flere af kursets primære tekster, historiografi, den videnskabelige tænknings historie eller anden relation til kursets indhold. Strukturerede forelæsninger med dialog. Indimellem også billedserier på PP. Til hver kursusgang fremsendes en præsentation og orientering med vejledende, åbne spørgsmål til alle tekster. Nogle af disse spørgsmål vil blive taget op i undervisningen, ligesom der som regel vil medfølge en mere udførlig plan for den kommende forelæsning, den studerende kan tilrettelægge forberedelsen efter. Der er tale om et forløb, som lader sid udvikle i løbet af kurset og som er åbent for de studerendes deltagelse, hvorfor det heldigvis ikke kan detalje-beskrives på forhånd.

2 Forventet arbejdsindsats (ectsdeklaration) Forudsætninger for at gå til eksamen Prøveform Samlet 5 etcs = 135 timer. Fordelt således: 2 timers undervisning med dialog i alt 10 kursusgange: 20 timer Forberedelsestimer per kursusgang: 7,5 Evt. emnepræsentation: 10 Andet: 10 Ugeopgave: 40 timer. 1) Kompendium til Fagmodulkursus 1 "Filosofi- og videnskabshistorie indtil 1600." 2) Pierre Hadot, What is Ancient Philosophy? Harvard University Press 2002 og senere (paperback). 3) Aksel Haaning, Middelalderens naturfilosofi. Revideret og udvidet 3. udgave, Vandkunsten Aktiv studiedeltagelse Prøven er en delvis bunden, skriftlig individuel hjemmeopgave. Opgaven udleveres på sidste kursusgang og skal afleveres 8 dage efter. Omfanget er minimum 4 og maksimum5 normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv firside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og noter og eventuelle bilag. Afviger den skriftlige aflevering af omfangskravet afvises den fra bedømmelse. Den studerende kan vælge emnet frit eller vælge mellem emneforslag fra kursusholderen, men der skal i besvarelsen indgå mindst to primære tekster fra pensum fra to forskellige epoker (antik, middelalder, renæssance). I besvarelsen skal den studerende selvstændigt forholde sig til primære tekster, fortolke dem i kontekst og diskutere relevans. Derudover skal den studerende demonstrere historiografisk forståelse. Ved omprøve skal den studerende vælge imellem de emner som ikke har indgået i den første besvarelse. Omprøveform Prøvetype Bedømmelse Censur Evaluering- og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Eksamensadministration Ved omprøve skal den studerende vælge imellem de emner som ikke har indgået i den første besvarelse. Omfang: tidsmæssigt det samme Individuel prøve 7-trinsskala Ingen (dvs. at underviser bedømmer) Løbende mundtligt og skriftligt ved afslutning Aksel Haaning (aksel@ruc.dk) Aksel Haaning (aksel@ruc.dk) IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk) kursusgange 1. kursusgang: :15 til :00 Om at studere filosofiens og videnskabernes historie: Litteratur, metoder og tilgange. Filosofiens tilblivelse og Sokrates virke som prototype og ideal Platon, af Sokrates forsvarstale kap. 1-10, og 29-33, fra Jørgen Majer og Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv. Et Platonudvalg, 2000, s , Karsten Friis Johansen, Dialogform og idebegreb, Platons filosofi, 1996 s

3 2. kursusgang: :15 til :00 Platon om filosofi som mål og længsel. Den enkelte og samfundet. Filosoffens rolle og pligt Uddrag af Platons Staten ( Hulebilledet ); Kend dig selv. Et Platonudvalg, 2000, s ; uddrag af Illustreret filosofihistorie, Platon, s ; uddrag af Platons dialog Symposion, Platons Skrifter ved Carsten Høeg og Hans Ræder, bd. 3, s Pierre Hadot, What is Ancient Philosophy? s kursusgang: :15 til :00 Myte og tanke. Tilblivelse af kosmos og Aristoteles revision af Platon uddrag af Platons dialog, Timaios, Platons Skrifter bd. 8, s ; Aristoteles, Naturvidenskabens mål og midler, fra Aristoteles om mennesket, 1993, s ; Aristoteles Fysik, 2. bog s og A. H. Armstrong, An Introduction to Ancient Philosophy, p samt uddrag af Illustreret filosofihistorie: Athen og Rom. Pierre Hadot, What is Ancient Philosophy? s kursusgang: :15 til :00 Hellenismens filosofi og videnskab: epikuræere og stoikere Lukrets, Om verdens natur, 1. bog (uddrag); Seneca, 41. brev til Lucilius. Athen og Rom, Uddrag af Illustreret filosofihistorie. Pierre Hadot, What is Ancient Philosophy? s ; Haaning, Middelalderens naturfilosofi, indledning s kursusgang: :15 til :00 Hellenismens filosofi fortsat, den sene antik og begyndende middelalder. Filosofi og kristendom Skabelsesberetningen i Genesis, og Prolog til Johannes-evangeliet. Boethius, Filosofiens trøst 1. bog ved Torben Damsholt, Multivers 2008, s Pierre Hadot, s Haaning, Kapitel 1. Den dobbelte arv og begyndelsen af kapitel 2: Åbning mod naturen i alt s

4 6. kursusgang: :15 til :00 På vej mod middelalderen og en åbning mod naturen Filosofiens og den videnskabelige tænknings rolle og det 11. og 12. århundrede Boethius, Filosofiens trøst, 2. bog s Torben Damsholt, Indledning s Vilhelm af Conches, i Middelalderens naturfilosofi, s Pierre Hadot, s ; Haaning, s kursusgang: :15 til :00 Det 12 århundredes renæssance. En ny kosmografi menneske og natur. Platon og platonismen under udvikling. Tanke og myte - på ny. Bernhard Silvestris, Cosmographia s. fra 1. Bog s ; fra 2. Bog s Haaning, Middelalderens naturfilosofi, s kursusgang: :15 til :00 Filosofi og videnskab i nye rammer. Aristoteles og den antikke videnskab på ny i højmiddelalderen. Thomas Aquinas. Thomas Aquinas, Summa Theologia, Question 1, s. 5-9; og Q. 75 art. 1-6; fra Aquinas, The Treatise on Human Nature, translated by Robert Pasnau, Cambridge 2002, s samt Introduction s. xii-xxi. Pierre Hadot, s ; Haaning, Middelalderens naturfilosofi, s kursusgang: :15 til :00 Filosofi uden for murene. Humanisme som nybrud i renæssancen: Den hermetiske strømning og menneskets værdighed. Ficino, Om Eros, oversat af Leo Catana, s ; Pico della Mirandola, Om menneskets værdighed s Haaning, At læse naturens bog, Middelalderens naturfilosofi, s

5 10. kursusgang: :15 til :00 Renæssancen fortsat på vej mod nye grænser Oprør mod de "højtærede fædre." De dignitate hominis Pico della Mirandola, Om menneskets værdighed, s Genfødsel og fornyelse Illustreret filosofihistories Kristeller, The European Significance of Florentine Platonism, s Eksamen :00 til :00 Afleveres d. 27/11 kl. 12 via digital eksamen. Omprøve :00 til :00 Afleveres d. 11/1 kl. 12 via digital eksamen.

Relaterede dokumenter

Https://intra.ruc.dk/for-ansatte/regelsamling/uddannelse/bachelorstudieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Kursus 1: Filosofi- og Videnskabshistorie indtil 1600 Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori Https://intra.ruc.dk/for-ansatte/regelsamling/uddannelse/bachelorstudieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/