Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland"

Transkript

1 Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet er finansieret af jagttegnsmidler og har til formål at demonstrere vildtvenlig land- og skovbrugsdrift. Det er ment som en inspirationskilde til jægere, landmænd og andre lodsejere til at gennemføre vildtvenlige tiltag på deres egne arealer. Vildt skal i denne sammenhæng forstås som pattedyr og fugle, både jagt- og ikke jagtbare arter. Mange af de arter, der lever i det åbne land, har meget svære vilkår pga. den udvikling, der er foregået i forvaltningen af landskabet gennem de sidste godt 50 år. Da mange af disse arter har en meget høj reproduktionsevne kan udviklingen sagtens vendes - også relativt hurtigt. Men det kræver en aktiv indsats og en villighed til at inddrage noget af den dyrkede jord. Vidste du, at der kun er 1 % ukrudt tilbage på de danske marker i forhold til for 60 år siden, hvilket har formindsket vildtets adgang til føde væsentligt. Find vej Du finder demonstrationsarealet nord for Aars i Aars skov, som ligger mellem Aggersundvej og Blærevej. Du finder parkering inde af Svenstrupvej. Du kan kontakte Buderupholm Statsskovdistrikt for yderligere information på tlf Projektets delområder Få et overblik over demonstrationsarealet via oversigtskortet, som findes sammenhængende med dette materiale. Du kan via nedenstående emner fordybe dig i demonstrationsprojektets delområder og læse om, hvordan de er blevet til, og hvordan du selv kan etablere de forskellige vildtvenlige tiltag. Læbælter Vildtplanteparceller Plantebeskrivelser Vildtremiser Brakparceller Vildtvenlig skov Billediger Diverse Vedligehold af beplantningerne Økonomi i anlæggelsen af vildtvenlige tiltag Side 1

2 Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller hvidgran, men ellers er det primært løvtræshegn der præger landskabet. Der har været en stadig udvikling i opbygningen af løvtræshegnene fra enkeltrækkede rønne eller tjørnehegn til 7 rækkede hegn med en stor variation af træer og buske. Som navnet viser, er disse hegn først og fremmest plantet for at skabe læ og primært til dyrkede marker. Som årene er gået har det vist sig, at læbælterne også har en vigtig indflydelse på mange dyr og fugles livsmuligheder. Derfor kan hegnene med fordel opbygges på en anden måde, end de traditionelt er. For at læbælterne på længere sigt skal være gode levesteder, er det vigtigt, at der er et godt dækkende busklag i bunden af hegnet. Det mest oplagte er at plante hegnet med en overvægt af buske i forhold til antallet af træer. Det næste skridt er at passe hegnet på en sådan måde, at der til stadighed kommer lys nok ned til at sikre buskene en ordentlig vækst. Det vil sige, at man sørger for at tynde sine hegn løbende. Du kan herunder se en oversigt over, hvordan de enkelte læbælter er behandlet. Læbælterne 1b og 1e er ikke med i oversigten, da de var etableret på arealet, da demonstrationsprojektet blev lavet. Antal Rækker Dybdepløjet / reolpløjet Alm. pløjet Renhold Ingen renhold 1a 3 x x 1c 3 x x 1d 3 x x 1f 6 x x x 1g 6 x x Side 2

3 3-rækkede læbælter HedeDanmark har på arealet plantet 3 ens 3-rækkede læbælter ud fra deres egen model. Forskellen på de tre læbælter er pløjningsmetoden og renholdelsen. Du kan se sammensætningen af planterne i læbælterne samt plante- og rækkeafstand i illustrationen herunder. Ask Rødel Kvalkved Eg Tjørn Rød kornel Hæg Syren Fuglekirsebær Navr Sargentsæble Fjeldribs De enkelte 3-rækkede læbælter er behandlet som følger: 1a - Dybdepløjet og uden renhold 1c - Dybdepløjet og med renhold 1d - Landbrugspløjet og med renhold Dybdepløjning kan være med til at mindske ukrudtstrykket og herved mindske brugen af pesticider og renhold generelt, men det skaber en risiko for at beskadige fortidsminder, som gemmer sig i jordlagene. Side 3

4 6-rækkede læbælter HedeDanmark har plantet 1f ud fra deres egen model, og Buderupholm statsskovdistrikt har plantet 1g ud fra distriktets egen model. De enkelte læbælter er beskrevet herunder. 1f - 6-rækket læbælte HedeDanmark Læbæltet er dybdepløjet og bliver renholdt i den nordlige ende. Den sydlige ende er herved uden renhold. Du kan via følgende illustration se plantesammensætningen samt plante- og rækkeafstand for læbæltet. Tjørn Eg Kvalkved Røn Hassel Gedeblad Rødel Avnbøg Rød kornel Navr Skovæble Fjeldribs Lind Hæg Ask Fuglekirsebær Side 4

5 1g - 6-rækket læbælte Buderupholm Statsskovdistrikt Læbæltet er dybdepløjet, og der bliver ikke renholdt. Opbygningen af læbæltet er som vist i nedenstående illustration. Navr Mirabel Syren Hestekastanje Fuglekirsebær Slåen Hassel Hæg Fjeldribs Eg Skovæble Tørst Tjørn Eksisterende læbælter På demonstrationsarealet er der to eksisterende læbælter - 1b og 1e. De var på arealet, da det blev købt af Buderupholm Statsskovdistrikt men er blevet gjort vildtvenlige. Ældre læbælter kan sagtens gøres vildtvenlige med det rette indgreb. Da begge læbælter er eksisterende, er der ikke illustratiner til disse. 1b - 1-rækket ældre læbælte Læbæltet er skåret ned i en højde på 2 meter, da der herved skabes et godt skjul for vildtet. Det fjerner også muligheden for, at rovfuglene kan bruge hegnet som udkigtspunkt, når de jager f.eks. agerhøne og fasankyllinger. Side 5

6 1e - 3-rækket ældre læbælte Læbæltet er tyndet kraftigt og flere steder skåret ned, så det bliver tæt i bunden men samtidigt giver plads til, at den enkelte plante kan trives. Flere af planterne er villige til at skyde fra bunden, og der bliver herved et godt skjul til vildtet og ved de planter, som sætter bær, skabes der føde til vildtet. Billede fra demonstrationsarealet af 3- rækket læbælte, hvor jorden er landbrugspløjet. Side 6

7 Vildtplanteparceller Vildtplanteparceller - nr. 2 på demonstrationsarealet. For at give et godt billede af hvilke planter det er vildtplanteordningen indeholder, er der på demonstrationsarealet plantet parceller, med samtlige af vildtplanteordningens 39 arter. Parcellerne er plantet med ca. 100 planter af samme art i hver, så det er muligt at danne sig et indtryk af, hvilke egenskaber planten har, og hvordan de forskellige arter vokser. Jorden er dybdepløjet, hvilket begrænser ukrudtstrykket væsentligt. Planteparcellerne er placeret efter hinanden ud fra deres højde, så de laveste arter står mod syd. Ved at demonstrere planterne på denne måde kan det ses, hvordan planterne ser ud hen over året. Hvordan de forgrener sig, sætter blade og knopper samt om de blomstrer og har efterårsfarver. Der er stor forskel på at se en plante på et billede i en bog og så at komme ud og se den i virkeligheden. Tag eventuelt ud og se arealet sammen med andre og vurdere hvilke behov de enkelte arter kan opfylde i forhold til dine ønsker. Er det f.eks. en plante, som skal være tæt og et godt redetræ, eller skal det være en art, som giver mange bær og herved føde til vildtet? Du kan via oversigten Plantebeskrivelser i dette hæfte læse om de enkelte arter i tilskudsordningen Plant for Vildtet. På Skov- og Naturstyrelsens hovedhjemmeside kan du endvidere læse mere om Plant for Vildtet generelt. Hold øje med Buderupholm Distrikts hjemmeside vedrørende plantebeskrivelser under Vildtdemonstrationsprojektet, da der i løbet af året vil blive tilføjet mere dybdegående plantebeskrivelser, som er under udarbejdelse af Planteavlsstationen og Skov og Landskab. Anvendelse af vildtplanterne Vildtplanterne kan sammensættes på et utal af forskellige måder og med forskellige formål. Under vildtdemonstrationsprojketet er lavet demonstration af både læbælter, vildtvenlig skov og vildtremiser, hvor vildtplanterne fra Plant for Vildtet er benyttet. Læs mere om de andre elementer i vildtdemonstrationsprojektet, hvor vildtplanterne indgår under følgende emner: Læbælter Vildtremiser Vildtvenlig skov Side 7

8 Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer. I og med at det kun er vildtet, der er i tankerne, når man anlægger en remise, så gælder det om at designe den rigtigt. Som hovedregel gælder det om at holde vinden ude og lukke solen ind. På den måde skaber man nogle områder, som vildtet sætter pris på at opholde sig i. Hvis en remise har en størrelse på mere end 5000 m2, kalder man den for en helårsremisse, hvilket vil sige at den kan tilgodese vildtets krav over hele året. Remiser kan sagtens være mindre end det og stadigvæk være værdifulde. En mindre beplantning på en mark kan f.eks. være værdifuld om sommeren, hvor den kan være tilholdssted for en fasanhøne med kyllinger. I markhjørner kan der også med fordel placeres små remiser. Her har de den fordel, at de typiske vil have forbindelse til nogle ledelinier. Eksempelvis diger eller læbælter. Som hovedregel skal der bruges mange flere buske end træer og i mange tilfælde, er der slet ingen grund til at bruge træer, da de ikke giver så meget til vildtet sammenlignet med buskene. Du kan i det følgende læse om demonstrationsarealets delelementer indenfor vildtremiser. De er listet efter de numre, som de enkelte arealer har fået på oversigtskortet. 3a Nonfood remise I reglerne for udtagning af arealer findes der et begreb, som hedder flerårig nonfood afgrøder uden kontraktpligt. I en nonfood plantning skal de regler følges, som angives af Direktoratet for Fødevare og Erhverv. Se dffes hjemmeside: Grundlæggende skal det der plantes ikke kunne bruges til at spise men må godt kunne bruges til energi, medicin eller andet. Et andet krav er, at vegetationen skal skæres ned mindst hver 10. år, og at størsteparten af vegetationen efterfølgende skal skyde igen. Remisen består af 3 dele. 1. en tjørnehæk, 2. et område med pil og 3. et område med blandede buske og træer. Der er plantet i landbrugspløjet jord, hvorved der er mulighed for at lade arealet gå tilbage til landbrugsdrift, hvis dette ønskes. Mellem hver af de tre parceller er der lavet et 5 m bredt spor og rundt i hele bevoksninggen, er der slynget et 3,5 m bredt spor. Side 8

9 1. Tjørnehæk Tjørnehækken er et perfekt sted for småfugle at sidde beskyttet. Hækken er klippet for at give den en ekstra tæthed. Den er plantet på en 180 m lang jordvold med et plantetal på ca. 140 planter. Planteafstanden er på 1,25 m mellem planterne. 2. Pilebeplantning Pil er meget enkelt at dyrke og skaber meget hurtigt en dækkende bevoksning, hvorved at vildtet allerede i etableringsåret får glæde af beplantningen. Som årene går, er der mange muligheder for at holde en pilebeplantning attraktiv for vildtet, idet den både tåler nedskæring men også kan stå nogle år uden at blive beskåret. På den måde kan der skabes stor variation i plantningen. Hele beplantningen med pil er plantet samtidigt, men på sigt vil den blive klippet, så den optræder i flere forskellige stadier, hvorved beplantningen opnår forskellige egenskaber. Arealet er på ca. 0,7 ha, og der er plantet ca stiklinger/ha med en planteafstand på 55 cm. Der er plantet således, at rækkeafstanden varierer, så der er et par åbne spor til vildtet. 3. Blandet beplantning af buske og træer I denne beplantning er der valgt overvejende lave buske, som samtidig har en god bærsætning, for at give vildtet gode dækningsmuligheder samtidig med, at der er en del føde. Buskene er endvidere valgt således, at der om foråret er en lang blomstringsperiode, hvilket giver gode muligheder for et rigt insektliv. Arealet er på ca. 0,4 ha, og der er benyttet ca planter. Planterne er plantet i grupper med 3-8 planter af samme art. Nedenfor ses et udsnit af beplantningen med angivelse af plante og rækkeafstand. Alm. hvidtjørn Blågrøn rose Sargentsæble Navr Rød kornel Slåen Røn Side 9

10 3b Lille markhjørne Dette markhjørne er så lille, at der ikke er plads til at lave lysninger inde i beplantningen. Her er der i stedet for taget særligt hensyn til, at alle planterne kan få sollys, ved at de laveste planter er plantet længst mod syd og plantehøjten herefter øget mod nord. Remisen er plantet i reolpløjet jord, hvilket vil sige, at der er byttet rundt på de øverste jordlag med en specialplov. Udtrykkene reolpløjet og dybdepløjet jord er to begreber, som betyder det samme. Grunden til at der reolpløjes er for at mindske ukrudtstrykket. Der hvor der er plantet træer, er der også plantet skyggetålende buske, således at der bliver to etager i beplantningen, når arealet er vokset til. Du kan herunder se en oversigt over remise 3b. Remisen består af 3 dele. 1. lave buske, 2. en beplantning med højre buske og lave træer samt 3. et område med buske samt højere træer. Nedenfor er de tre områder illustreret med hver sit udsnit af beplantningerne. Ved hver illustration er angivet række og planteafstand. 1. Udsnit af blandede lave buske Beplantningen er 3-rækket og strækker sig over et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter - 50 af hver art. Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Fjeldribs Sargentsæble Dunet gedeblad Side 10

11 2. Udsnit af beplantning med høje buske og lave træer Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver på et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter, som fordeler sig således. 60 navr, 60 hæg og 30 skovæble. Navr Hæg Skovæble 3. Udsnit af beplantning med blandede buske og højere træer Beplantningen strækker sig over et areal på ca. 300 m2 med et plantetal på 130 planter. Fordelingen er som følger: 55 rød kornel, 55 hassel og 20 vintereg. Planterne er alle, på nær eg, plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Rød kornel Hassel Vintereg 3c Remise på åben mark med buske og træer I både beplantning 3c og 3d, som ligger på åben mark, er der en del områder, hvor der ikke er plantet for at sikre, at solen kan komme til at varme arealet op. Den yderste kant er vigtig i forhold til at holde vinden ude og skal derfor være af lave tætte buske. Remiserne er plantet i landbrugspløjet jord. Hvilke buske og træer man planter er afhængig af jordbund og vindforhold. Du kan herunder se en oversigt over remisen 3c. Side 11

12 Remisen består af 5 dele. 1. en kantbeplantning, 2. et område med lave træer og store buske, 3. lave træer og buske med bær og nødder, 4. lave buske og 5, som er et åbent areal. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 i hver og med en planteafstand på 1,5 m mellem alle planterne. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er anvendt 300 planter stk. af hver art. Æblerose Klitrose Slåen 2. Udsnit af beplantning med store buske og lave træer Beplantningen er på ca. 350 m2 og har et plantetal på 160 planter, som er fordelt således: 80 sargentsæble, 40 hassel og 40 skovæble. Sargentsæble Hassel Skovæble 3. Udsnit af beplantning med bærbuske og lave træer Arealet er på ca. 300 m2. Der er plantet 130 planter, som fordeler sig på 50 havtorn, 50 klitroser og 30 mirabel. Havtorn Mirabel Klitrose Side 12

13 4. Udsnit af beplantning med lave buske Arealet er på ca. 250 m2 og har et plantetal på 100 planter ligeligt fordelt på de to arter. Rød kornel Fjeldribs 3d Remise på åben mark med buske Remisen består af 4 dele. 1. en kantbeplantning, 2. en beplantning med træer og buske, 3. en beplantning med buske og 4, som er et åbent areal, der er sydvendt for at lukke solen og varmen ind. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 planter i hver undtagen arterne ask og fuglekirsebær, som er fordelt jævnt i det nordlige område. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er plantet 300 planter stk. af hver art. Hunderose Blågrøn rose Æblerose Side 13

14 2. Udsnit af beplantning med træer og buske Arealet er på ca. 600 m2 og har et plantetal på 250 planter. De er fordelt således: 50 ask, 25 fuglekirsebær, 100 hassel og 75 dunet gedeblad. Ask Fuglekirsebær Hassel Dunet gedeblad 3. Udsnit af beplantning med buske Beplantningen er på ca. 600 m2, og der er plantet ca. 250 planter fordelt på 50 syren, 50 hæg, 75 tjørn og 75 rød kornel. Engriflet hvidtjørn Alm. hæg Rød kornel Syren Side 14

15 Da planterne på demonstrationsarealet blev plantet i 2006, er de endnu ikke så store men er stadig meget interessante. De har allerede i dette stadie en betydning for vildtet. Hønsefugle er f.eks. meget glade for helt lave bevoksninger. De nyder endvidere den store mængde ukrudt, som der er på nyplantede arealer, som ikke er reolpløjet. Ukrudtet kan de første år være meget nyttigt for de nyplantede planter, da det f.eks. beskytter dem mod frost om vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise med pil. Stiklingerne er plantet i rækker med forskellig afstand. Pil er generelt meget nemme planter og er meget grovillige. Bladene springer tidligt ud, så de er nogle af de første planter, som står grønne efter vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise på åben mark. Remisen er firkantet, så det er nemt for landbrugsmaskinerne at pløje osv. rundt om den. Remisen er også placeret således, at de master, som står på marken, står inde i remisen og herved ikke generer landbrugsdriften. Side 15

16 Brakparceller Brakparceller nr. 4 på demonstrationsarealet Som et led i EU's landbrugspolitik er det besluttet, at alle landbrugsjendomme skal udtage en del af deres areal, i øjeblikket 8%, fra almindelig landbrugsdrift. Denne bestemmelse er lavet for at mindske overproduktionen af landbrugsafgrøder i EU. En af måderne til at opfylde denne udtagelses forpligtigelse er ved at lade jorden ligge brak, hvilket betyder uden dyrkning. I reglerne for hvad man må og ikke må på braglagte arealer, er der åbnet op for, at der kan laves forskellige tiltag, som er til gavn for vildtet. På kan du læse regler for, hvad du må på braklagte arealer. Reglerne står i vejledning om enkeltbetalingsordningen. 4a Tilpasning af mark For at gøre marken mere rektangulær er der udtaget en kile til brak. De to yderste meter holdes med sort jord. Vegetationen vil bliver opserveret, og der vil blive isået vildtvenlige arter, hvis den bliver for domineret af græs. 4b Brak med slåede striber Dette areal er et eksempel på et område, der er uhensigtsmæssigt at dyrke pga. placeringen og derfor typisk vil blive udtaget til brak. Arealet indeholder overvejende græs, der vil blive slået i fornødent omfang. Derudover bliver der årligt slået vildtstriber. 4c Parceller med forskellige vildtblandinger Dette areal viser en række parceller med forskellige frøblandinger, som kan bruges på brakmarker eller i vildtager. Hvert år vil der blive udsået nye frøblandinger, men der vil også være nogle parceller, som kommer til at ligge i to eller flere år. På arealet er der skilte, som viser, hvad der er i hver enkelt parcel. Du kan herunder se et kort over parcellerne og en liste over, hvad der er sået i foråret Græsblanding 52 og 2 årig rødkløver 12 Hestebønne og kløver 11 Gul sennep og 2 årig kløver 10 Vinterbækmix Side 16

17 9 Quinoa, fodermarvkål og hvede 8 Tanka millet mix og kløver 7 Fodermarvkål, havre, solsikke og 2 årig kløver 6 Havre, hør og boghvede 5 Rørflæn og 2 årig kløver 4 Fuglevildtblanding, solsikke og kløver 3 Kyllingmix og kløver 2 Hamp 1 Blodkløver, hør og honningurt Du kan på følgende side finde en liste over, hvad de enkelte arter gavner. Ikke alle arter fra brakparcellerne findes i denne liste, men til gengæld kan du finde en række andre arter. Side 17

18 Side 18

19 Vildtvenlig Skov Vildtvenlig skov - nr. 5 på demonstrationsarealet Der er gennem de sidste godt 10 år plantet i tusindvis af hektarer med ny skov Enten som sikring af grundvandet eller til glæde for ejeren. Traditionelt er skove plantet for at producere træ, men igennem de sidste år betyder vildtets tilstedeværelse og andre naturoplevelser mere og mere for skovens opbygning. I den vildtvenlige skov er der en god variation af træarter, ligesom der er både indre og ydreskovbryn, hvor der er blandede buske. Da en skov generelt er meget mørk, og dermed ikke tillader megen vegetation i bunden, er det vigtig, at der er lysninger eller brede spor, der kan sikre vildtet noget føde. For at modvirke at skoven bliver meget mørk, kan man med fordel vælge lystræer som f.eks. eg og ask, da de tillader lyset at trænge igennem til skovbunden. En skov kan anlægges vildtvenligt ved brug af nogle af følgende elementer: Varierende træartssammensætninger med brug af forskellige løv- og nåletræsblandinger. Indblandingstræarterne er altid sat i grupper på ca 20 x 30 m. for at sikre at alle træarterne overlever på arealet - også i alderdommen. Ved enkelttræsblandinger eller rækkevise blandinger betyder forskellig væksthastighed ofte, at enkeltarter bliver overvokset og dermed forsvinder fra arealet. Stor randvirkning ved brug af slyngede skovbryn med træer og buske som insekter og fugle har gavn af i form af skjul og føde. Brug af flere mindre beplantninger med åbne arealer imellem. F.eks. i form af klippet græs. De fremtidige spor i bevoksningerne, som er placeret for hver 20 m, er plantet til med rødel og lærk, som begge er hurtigvoksende ammetræer, for hurtig at skabe læ på arealet både af hensyn til vildtet, men også for at fremme træernes vækst. Ammetræerne er placeret nord/syd for maximal læ imod vestenvinden. Ud over brug af forskellige træartsblandinger er skovparcellerne anlagt med forskellig intensitet - Plantning / såning, hegnet / ikke hegnet, og alm. landbrugspløjning / dybdepløjning. På alle arealer er der inden plantning sået en dækafgrøde. Dels for at skabe hurtig læ på arealet, men også for at give fuglevildtet en fødekilde i form af korn. Det mest ideelle er at så vinterrug om efteråret med 15 kg/ha. Alternativt om foråret med havre 10 kg/ha og vinterrug 10 kg/ha. Ved forårssåningen spirer rugen først rigtigt det efterfølgende år. Forårsplantning foretrækkes, da planterne dermed får 1 års vækst inden evt. råvildt bider dem tilbage i løbet af vinteren. Side 19

20 Du kan herunder læse om projektets forskellige arealer. Da flere af arealerne med vildtvenlig skov ligger tæt op af hinanden, og herved danner en helhed i forhold til hinanden, er flere af skovene placeret på samme oversigt. Alle brynene, som er illustreret i det følgende, er lavet ud fra Skov og Naturstyrelsens egen model. Læs eventuelt om styrelsens 6-rækkede skovbryn/ læbælter under siden "Læbælter". 4 forskellige løvtræsskove med bryn og åbne arealer Det ses hvordan sammensætningen af forskellige skove, som er adskilt af stier, kan skabe et spændende levested for vildtet, når de kombineres med bryn og åbne arealer. 5.a Bøg med blandet løv Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 60 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær og lind. Der er plantet et 6-rækket skovbryn ud mod græsarealet. Rækkeafstanden er 1,5 m og planteafstanden på 1,75 m. Metoden, som er anvendt ved plantning, giver stor sikkerhed for træernes overlevelse. Til gengæld er der ikke meget føde at hente for fuglene. 5b Eg med blandet løv Ved jordbearbejdtningen er anvendt almindelig landbrugspløjning. Arealet er hegnet og tilplantet med 50 % eg med holmevis indblanding af bøg, birk, alm. røn, fuglekirsebær, lind, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Skovbrynet, som ligger ud mod græsarealet, er 6-rækket. Der er en rækkeafstand på 1,5 m og en planteafstand på 1,30 m. Der vil her, på grund af lanbrugspløjningen, være en del føde til fuglende kort efter etableringen, da der hurtigt vil komme ukrudt. 5c Egesåning med andet løv Der er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % eg og med spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden 1,5 m. Der er på dette areal, lige som på 5c, en lang kulturfase, som giver meget føde til vildtet. Beplantningen er billig at etablere, men med en større risiko i forhold til spiringsprocenten, hvis der sammenlignes med resultatet, hvis planterne var plantet. Denne egesåning er dog kommet godt i år. Side 20

21 5d Bøgesåning med andet løv Arealet er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % bøg og med en spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden er 1,5 m. Ved at skoven er sået i stedet for plantet, giver det en længere kulturfase, hvor der er meget føde i skoven. Det er endvidere en billig måde at etablere skov på, men der er også en risiko i forhold til spirringsprocenten. Bøgen har i denne parcel desværre ikke fået så godt fat endnu, hvorimod egeparcellen klarer sig fint. Nåle og løvtræsskov med bryn, læbælter og et åbent areal Vildtet får her mulighed for at færdes i et meget alsidigt område, hvor der er både nåle- og løvtræsskov. Et område som har både bryn, der kan levere føde og gemmesteder til vildtet, samt et åbent areal, hvor der er plads til at tørre vingerne. Den spændende skovkant giver plads til, at vildtet kan finde ro på et ellers stort og åbent areal. Der er i 5e lavet et åbent areal omkring en gravhøj, hvilket er lovpligtigt. 5e Bøg med andet løv Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 70 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær, navr og alm. hæg. Rækkeafstanden er 1,5 m og planteafstanden 1,10 m. 5f Blandet nåletræer Der er landbrugspløjet, og arealet er tilplantet med 60 % sitkagran og med holmevis indblanding af douglasgran og lærk. Der er et skovbryn ud mod vest og græsarealet. Rækkeafstanden er på 1,5 m og planteafstanden på 1,70 m. De stedsegrønne granholme skaber, særligt om vinteren, hurtigt og langvarigt dække for vildtet. Den gode dækkeevne kan forlænges ved at klippe toppen af træerne og dermed holde dem grønne til jorden. Dette bliver på sigt demonstreret ved de yderste rækker lige bag ved skovbrynet. Læbælter Læbælterne er Skov og Naturstyrelsens egne læbælter, som du kan læse om under emnesiden "Læbælter". Læbælterne har i denne sammensætning funktion som et skovbryn ud mod Aggersundvej. Du kan læse mere om læbælter under afsnittet Læbælter. Side 21

22 Billediger Billediger nr. 6 på demonstrationsarealet Billediger er en ca halv meter høj jordvold, som er tilsået med forskellige tuegræsser. Billediger er en ide der stammer fra England, og filosofien bag et billedige er, at digets tuegræsser er overvintringssted for rovinsekter, som, når foråret kommer, kan vandre ud i de omliggende marker, hvor de vil spise andre insekter heriblandt bladlus og andre skadedyr. Hvis mængden af rovinsekter er stor nok, kan man måske helt undgå at skulle sprøjte markerne med insekticider, som man ellers ville gøre for at begrænse skadedyrene. Da hønsefuglenes kyllinger er helt afhængige af en rigelig mængde insekter for at overleve, vil de have meget bedre vilkår på arealer uden sprøjtning. De vil her have adgang både til rovinsekterne men også til de andre insekter, som ellers ville være sprøjtet væk. Diget er også et rigtig godt sted for jordrugende fugle at placere deres rede, da tuegræssserne allerede i det tidlige forår kan skjule reden, og samtidig er digetet et lunt og tørt sted, da det er hævet over det omgivende areal. Du kan herunder se opbygningen af et billedige over 2 år. Side 22

23 Vi har taget en regulær mark og delt den i dyrkningsretningen med to brakstriber, der hver indeholder et billedige. Diget er sammenlagt 10 m bredt og betragtes som et brakareal. Selve insektvolden forbliver på samme sted hvert år, hvorimod stubarealet og sporene vendes hvert år til henholdsvis højre og venstre side af volden. Diget er lavet ved at pløje op fra begge sider af et par gange. Det er ikke ført helt til enden af marken, hvilket gør det muligt at køre rundt om det med landbrugsmaskiner. Efter oppløjningen er jorden jævnet en smule, og der er udsået hundegræs over hele jordvolden. Ved at supplere billedigerne med et areal på hver af siderne kan man komme op på 10 meters brede, som er den mindste brede et brak areal må have. På den måde kan arealet indgå som en del af udtagningsforpligtigelsen. Der er også den fordel at ved at lade det indgå i et stykke brak, kan man skabe noget føde i form af vildtager i brakken. Billede fra demonstrationsarealet af det ene af de to billediger på åben mark. Side 23

24 Vedligehold af beplantningerne Allerede få år efter at der er plantet, hvad enten det er læbælter, remiser eller skov, skal det overvejes, hvordan udtyndingen skal ske. Hvis beplantningen overvejende er etableret af hensyn til vildtet, skal dette også tænkes ind i tyndingen. Som hovedregel gælder det om at give især buskene plads, da deres formål er at fylde i bunden af beplantningen og sikre læ helt ved jorden samt dækning for fuglene, når der er rovvildt i nærheden. Næsten alle buske får en tættere og mere dækkende vækst, når de har været skåret ned, hvilket gør, at buskene med fordel kan beskæres inden de begynder at vokse sammen. Remiser I remiser er det kun vildtet, der skal tænkes på. Derfor kan der her tilrettelægges pleje, så vildtets krav tilgodeses bedst muligt. Det er vigtigt at tynde så kraftigt, at buskene i yderkanten hele tiden er tætte helt til jorden. Derved undgåes det, at vinden kan komme susende ind under buskene. Inde i remisen kan der være områder med lave buske, som også holdes tætte til jorden, men der kan også være områder med høje buske, der får lov til at vokse mere til i højden. En af de vigtige ting i vildtremiserne er at sikre, at der til stadighed er områder, hvor solen kan skinne ned og varme området op. Dette kan blive vanskeligere når træer og buske vokser op. Det vil derfor oftest være nødvendigt at fjerne nogle træer og buske helt, når der er gået nogle år. Læbælter Særligt i læbælter skal der være opmærksomhed omkring beskæring og tynding, så der bliver plads til buskene inde i hegnet. Mange lidt ældre læbælter har en meget stor andel af træer, hvilket skaber skygge i bunden af hegnet, hvor buskene skal gro. Derfor er det vigtigt i tide at få fjernet mange af træerne. De første der skal væk er ammetræerne. Dette kan som regel gøres i 5-8 års alderen. Derefter skal der løbende holdes afstand mellem bestandstræerne. Her er det godt at have i tankerne, at et voksent egetræ sagtens kan have en krone, der er 20 meter bred. Dette skal herved også være afstanden mellem træerne på det tidspunkt, hvor ammetræerne er fjernet. Hvis et læhegn ikke får lov til at vokse ud i bredden, men bliver sidebeskåret, er det endnu vigtigere at tynde i hegnet, da det så er her buskene skal have deres voksested. Vildtvenlig Skov På skovrejsningsarealer er der ofte flere hensyn, der skal tilgodeses. Dels skal arealet kunne blive til højstammet skov, og dels vil der gerne skabes noglegode kår for vildtet. Det er oplagt at lade de indre og ydre bryn blive passet, sådan at de gavner vildtet mest muligt. Dette gøres ved at passe dem på samme måde som beskrevet ved læbælter og vildtremiser. I selve skoven kan nogle holme på m2 tyndes meget kraftigere end resten af skoven, hvilket vil give lys til skovbunden og dermed mulighed for undervækst. Side 24

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Titel: Plant til vildtet En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Naturplan for Borreby. Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift

Naturplan for Borreby. Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift Naturplan for Borreby Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber og naturplaner Februar 2005 1 Indhold FORMÅL MED NATURPLANEN...

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger September 2014 Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marts 2015 Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Et naturligt samarbejde...

Et naturligt samarbejde... Et naturligt samarbejde... 2 visioner NYGAARDS visioner er: - at skabe et levende grønt udemiljø med planter, der gror og trives. - at være en naturlig samarbejdspartner for vores kunder. - at være en

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nr. 15 Oktober 2012 Skovdyrkeren Nr. 15 Oktober 2012 ØSTJYLLAND Professionel vildtpleje Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Pyntegrøntklubben Onsdag den 5. september afholdt foreningens pyntegrøntklub markvandring

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marts 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Visualisering af solcelleprojekt ved Ottestrup Solcelleprojektet er placeret på nedenstående matrikler. 1m St. Frederikslund Hgd., Kindertofte Med et samlet areal på Ca. 40 hektar Med henblik på at visualiserer

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Skov- og Naturstyrelsen Referat fra møde den 12.3 2008 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: TN Tina Jensen, Høje-Taastrup Kommune VS Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune JJ Jørgen Johansen,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14. April 2009. Kære æbleven.

Nyhedsbrev nr. 14. April 2009. Kære æbleven. Nyhedsbrev nr. 14. April 2009 Kære æbleven. Der er gået godt og vel tre måneder siden sidste nyhedsbrev så nu er det på tide at få fulgt op på noget af det, der har været siden sidste nyhedsbrev. Indhold:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 NATURPLANENS OMRÅDE... 2 DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 NATURPLANENS OMRÅDE... 2 DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 NATURPLANENS OMRÅDE... 2 DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN... 2 FORTIDSMINDER OG STEN- OG JORDDIGER... 3 FORTIDSMINDER...

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost

Læs mere

Instruks for kontrol med overholdelse af bestemmelserne om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger

Instruks for kontrol med overholdelse af bestemmelserne om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger Instruks for kontrol med overholdelse af bestemmelserne om tilskud til lægivende og biotopforbedrende beplantninger April 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger August 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Tilsagnsvejledning Vejledning om tilsagn

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere