Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland"

Transkript

1 Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet er finansieret af jagttegnsmidler og har til formål at demonstrere vildtvenlig land- og skovbrugsdrift. Det er ment som en inspirationskilde til jægere, landmænd og andre lodsejere til at gennemføre vildtvenlige tiltag på deres egne arealer. Vildt skal i denne sammenhæng forstås som pattedyr og fugle, både jagt- og ikke jagtbare arter. Mange af de arter, der lever i det åbne land, har meget svære vilkår pga. den udvikling, der er foregået i forvaltningen af landskabet gennem de sidste godt 50 år. Da mange af disse arter har en meget høj reproduktionsevne kan udviklingen sagtens vendes - også relativt hurtigt. Men det kræver en aktiv indsats og en villighed til at inddrage noget af den dyrkede jord. Vidste du, at der kun er 1 % ukrudt tilbage på de danske marker i forhold til for 60 år siden, hvilket har formindsket vildtets adgang til føde væsentligt. Find vej Du finder demonstrationsarealet nord for Aars i Aars skov, som ligger mellem Aggersundvej og Blærevej. Du finder parkering inde af Svenstrupvej. Du kan kontakte Buderupholm Statsskovdistrikt for yderligere information på tlf Projektets delområder Få et overblik over demonstrationsarealet via oversigtskortet, som findes sammenhængende med dette materiale. Du kan via nedenstående emner fordybe dig i demonstrationsprojektets delområder og læse om, hvordan de er blevet til, og hvordan du selv kan etablere de forskellige vildtvenlige tiltag. Læbælter Vildtplanteparceller Plantebeskrivelser Vildtremiser Brakparceller Vildtvenlig skov Billediger Diverse Vedligehold af beplantningerne Økonomi i anlæggelsen af vildtvenlige tiltag Side 1

2 Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller hvidgran, men ellers er det primært løvtræshegn der præger landskabet. Der har været en stadig udvikling i opbygningen af løvtræshegnene fra enkeltrækkede rønne eller tjørnehegn til 7 rækkede hegn med en stor variation af træer og buske. Som navnet viser, er disse hegn først og fremmest plantet for at skabe læ og primært til dyrkede marker. Som årene er gået har det vist sig, at læbælterne også har en vigtig indflydelse på mange dyr og fugles livsmuligheder. Derfor kan hegnene med fordel opbygges på en anden måde, end de traditionelt er. For at læbælterne på længere sigt skal være gode levesteder, er det vigtigt, at der er et godt dækkende busklag i bunden af hegnet. Det mest oplagte er at plante hegnet med en overvægt af buske i forhold til antallet af træer. Det næste skridt er at passe hegnet på en sådan måde, at der til stadighed kommer lys nok ned til at sikre buskene en ordentlig vækst. Det vil sige, at man sørger for at tynde sine hegn løbende. Du kan herunder se en oversigt over, hvordan de enkelte læbælter er behandlet. Læbælterne 1b og 1e er ikke med i oversigten, da de var etableret på arealet, da demonstrationsprojektet blev lavet. Antal Rækker Dybdepløjet / reolpløjet Alm. pløjet Renhold Ingen renhold 1a 3 x x 1c 3 x x 1d 3 x x 1f 6 x x x 1g 6 x x Side 2

3 3-rækkede læbælter HedeDanmark har på arealet plantet 3 ens 3-rækkede læbælter ud fra deres egen model. Forskellen på de tre læbælter er pløjningsmetoden og renholdelsen. Du kan se sammensætningen af planterne i læbælterne samt plante- og rækkeafstand i illustrationen herunder. Ask Rødel Kvalkved Eg Tjørn Rød kornel Hæg Syren Fuglekirsebær Navr Sargentsæble Fjeldribs De enkelte 3-rækkede læbælter er behandlet som følger: 1a - Dybdepløjet og uden renhold 1c - Dybdepløjet og med renhold 1d - Landbrugspløjet og med renhold Dybdepløjning kan være med til at mindske ukrudtstrykket og herved mindske brugen af pesticider og renhold generelt, men det skaber en risiko for at beskadige fortidsminder, som gemmer sig i jordlagene. Side 3

4 6-rækkede læbælter HedeDanmark har plantet 1f ud fra deres egen model, og Buderupholm statsskovdistrikt har plantet 1g ud fra distriktets egen model. De enkelte læbælter er beskrevet herunder. 1f - 6-rækket læbælte HedeDanmark Læbæltet er dybdepløjet og bliver renholdt i den nordlige ende. Den sydlige ende er herved uden renhold. Du kan via følgende illustration se plantesammensætningen samt plante- og rækkeafstand for læbæltet. Tjørn Eg Kvalkved Røn Hassel Gedeblad Rødel Avnbøg Rød kornel Navr Skovæble Fjeldribs Lind Hæg Ask Fuglekirsebær Side 4

5 1g - 6-rækket læbælte Buderupholm Statsskovdistrikt Læbæltet er dybdepløjet, og der bliver ikke renholdt. Opbygningen af læbæltet er som vist i nedenstående illustration. Navr Mirabel Syren Hestekastanje Fuglekirsebær Slåen Hassel Hæg Fjeldribs Eg Skovæble Tørst Tjørn Eksisterende læbælter På demonstrationsarealet er der to eksisterende læbælter - 1b og 1e. De var på arealet, da det blev købt af Buderupholm Statsskovdistrikt men er blevet gjort vildtvenlige. Ældre læbælter kan sagtens gøres vildtvenlige med det rette indgreb. Da begge læbælter er eksisterende, er der ikke illustratiner til disse. 1b - 1-rækket ældre læbælte Læbæltet er skåret ned i en højde på 2 meter, da der herved skabes et godt skjul for vildtet. Det fjerner også muligheden for, at rovfuglene kan bruge hegnet som udkigtspunkt, når de jager f.eks. agerhøne og fasankyllinger. Side 5

6 1e - 3-rækket ældre læbælte Læbæltet er tyndet kraftigt og flere steder skåret ned, så det bliver tæt i bunden men samtidigt giver plads til, at den enkelte plante kan trives. Flere af planterne er villige til at skyde fra bunden, og der bliver herved et godt skjul til vildtet og ved de planter, som sætter bær, skabes der føde til vildtet. Billede fra demonstrationsarealet af 3- rækket læbælte, hvor jorden er landbrugspløjet. Side 6

7 Vildtplanteparceller Vildtplanteparceller - nr. 2 på demonstrationsarealet. For at give et godt billede af hvilke planter det er vildtplanteordningen indeholder, er der på demonstrationsarealet plantet parceller, med samtlige af vildtplanteordningens 39 arter. Parcellerne er plantet med ca. 100 planter af samme art i hver, så det er muligt at danne sig et indtryk af, hvilke egenskaber planten har, og hvordan de forskellige arter vokser. Jorden er dybdepløjet, hvilket begrænser ukrudtstrykket væsentligt. Planteparcellerne er placeret efter hinanden ud fra deres højde, så de laveste arter står mod syd. Ved at demonstrere planterne på denne måde kan det ses, hvordan planterne ser ud hen over året. Hvordan de forgrener sig, sætter blade og knopper samt om de blomstrer og har efterårsfarver. Der er stor forskel på at se en plante på et billede i en bog og så at komme ud og se den i virkeligheden. Tag eventuelt ud og se arealet sammen med andre og vurdere hvilke behov de enkelte arter kan opfylde i forhold til dine ønsker. Er det f.eks. en plante, som skal være tæt og et godt redetræ, eller skal det være en art, som giver mange bær og herved føde til vildtet? Du kan via oversigten Plantebeskrivelser i dette hæfte læse om de enkelte arter i tilskudsordningen Plant for Vildtet. På Skov- og Naturstyrelsens hovedhjemmeside kan du endvidere læse mere om Plant for Vildtet generelt. Hold øje med Buderupholm Distrikts hjemmeside vedrørende plantebeskrivelser under Vildtdemonstrationsprojektet, da der i løbet af året vil blive tilføjet mere dybdegående plantebeskrivelser, som er under udarbejdelse af Planteavlsstationen og Skov og Landskab. Anvendelse af vildtplanterne Vildtplanterne kan sammensættes på et utal af forskellige måder og med forskellige formål. Under vildtdemonstrationsprojketet er lavet demonstration af både læbælter, vildtvenlig skov og vildtremiser, hvor vildtplanterne fra Plant for Vildtet er benyttet. Læs mere om de andre elementer i vildtdemonstrationsprojektet, hvor vildtplanterne indgår under følgende emner: Læbælter Vildtremiser Vildtvenlig skov Side 7

8 Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer. I og med at det kun er vildtet, der er i tankerne, når man anlægger en remise, så gælder det om at designe den rigtigt. Som hovedregel gælder det om at holde vinden ude og lukke solen ind. På den måde skaber man nogle områder, som vildtet sætter pris på at opholde sig i. Hvis en remise har en størrelse på mere end 5000 m2, kalder man den for en helårsremisse, hvilket vil sige at den kan tilgodese vildtets krav over hele året. Remiser kan sagtens være mindre end det og stadigvæk være værdifulde. En mindre beplantning på en mark kan f.eks. være værdifuld om sommeren, hvor den kan være tilholdssted for en fasanhøne med kyllinger. I markhjørner kan der også med fordel placeres små remiser. Her har de den fordel, at de typiske vil have forbindelse til nogle ledelinier. Eksempelvis diger eller læbælter. Som hovedregel skal der bruges mange flere buske end træer og i mange tilfælde, er der slet ingen grund til at bruge træer, da de ikke giver så meget til vildtet sammenlignet med buskene. Du kan i det følgende læse om demonstrationsarealets delelementer indenfor vildtremiser. De er listet efter de numre, som de enkelte arealer har fået på oversigtskortet. 3a Nonfood remise I reglerne for udtagning af arealer findes der et begreb, som hedder flerårig nonfood afgrøder uden kontraktpligt. I en nonfood plantning skal de regler følges, som angives af Direktoratet for Fødevare og Erhverv. Se dffes hjemmeside: Grundlæggende skal det der plantes ikke kunne bruges til at spise men må godt kunne bruges til energi, medicin eller andet. Et andet krav er, at vegetationen skal skæres ned mindst hver 10. år, og at størsteparten af vegetationen efterfølgende skal skyde igen. Remisen består af 3 dele. 1. en tjørnehæk, 2. et område med pil og 3. et område med blandede buske og træer. Der er plantet i landbrugspløjet jord, hvorved der er mulighed for at lade arealet gå tilbage til landbrugsdrift, hvis dette ønskes. Mellem hver af de tre parceller er der lavet et 5 m bredt spor og rundt i hele bevoksninggen, er der slynget et 3,5 m bredt spor. Side 8

9 1. Tjørnehæk Tjørnehækken er et perfekt sted for småfugle at sidde beskyttet. Hækken er klippet for at give den en ekstra tæthed. Den er plantet på en 180 m lang jordvold med et plantetal på ca. 140 planter. Planteafstanden er på 1,25 m mellem planterne. 2. Pilebeplantning Pil er meget enkelt at dyrke og skaber meget hurtigt en dækkende bevoksning, hvorved at vildtet allerede i etableringsåret får glæde af beplantningen. Som årene går, er der mange muligheder for at holde en pilebeplantning attraktiv for vildtet, idet den både tåler nedskæring men også kan stå nogle år uden at blive beskåret. På den måde kan der skabes stor variation i plantningen. Hele beplantningen med pil er plantet samtidigt, men på sigt vil den blive klippet, så den optræder i flere forskellige stadier, hvorved beplantningen opnår forskellige egenskaber. Arealet er på ca. 0,7 ha, og der er plantet ca stiklinger/ha med en planteafstand på 55 cm. Der er plantet således, at rækkeafstanden varierer, så der er et par åbne spor til vildtet. 3. Blandet beplantning af buske og træer I denne beplantning er der valgt overvejende lave buske, som samtidig har en god bærsætning, for at give vildtet gode dækningsmuligheder samtidig med, at der er en del føde. Buskene er endvidere valgt således, at der om foråret er en lang blomstringsperiode, hvilket giver gode muligheder for et rigt insektliv. Arealet er på ca. 0,4 ha, og der er benyttet ca planter. Planterne er plantet i grupper med 3-8 planter af samme art. Nedenfor ses et udsnit af beplantningen med angivelse af plante og rækkeafstand. Alm. hvidtjørn Blågrøn rose Sargentsæble Navr Rød kornel Slåen Røn Side 9

10 3b Lille markhjørne Dette markhjørne er så lille, at der ikke er plads til at lave lysninger inde i beplantningen. Her er der i stedet for taget særligt hensyn til, at alle planterne kan få sollys, ved at de laveste planter er plantet længst mod syd og plantehøjten herefter øget mod nord. Remisen er plantet i reolpløjet jord, hvilket vil sige, at der er byttet rundt på de øverste jordlag med en specialplov. Udtrykkene reolpløjet og dybdepløjet jord er to begreber, som betyder det samme. Grunden til at der reolpløjes er for at mindske ukrudtstrykket. Der hvor der er plantet træer, er der også plantet skyggetålende buske, således at der bliver to etager i beplantningen, når arealet er vokset til. Du kan herunder se en oversigt over remise 3b. Remisen består af 3 dele. 1. lave buske, 2. en beplantning med højre buske og lave træer samt 3. et område med buske samt højere træer. Nedenfor er de tre områder illustreret med hver sit udsnit af beplantningerne. Ved hver illustration er angivet række og planteafstand. 1. Udsnit af blandede lave buske Beplantningen er 3-rækket og strækker sig over et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter - 50 af hver art. Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Fjeldribs Sargentsæble Dunet gedeblad Side 10

11 2. Udsnit af beplantning med høje buske og lave træer Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver på et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter, som fordeler sig således. 60 navr, 60 hæg og 30 skovæble. Navr Hæg Skovæble 3. Udsnit af beplantning med blandede buske og højere træer Beplantningen strækker sig over et areal på ca. 300 m2 med et plantetal på 130 planter. Fordelingen er som følger: 55 rød kornel, 55 hassel og 20 vintereg. Planterne er alle, på nær eg, plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Rød kornel Hassel Vintereg 3c Remise på åben mark med buske og træer I både beplantning 3c og 3d, som ligger på åben mark, er der en del områder, hvor der ikke er plantet for at sikre, at solen kan komme til at varme arealet op. Den yderste kant er vigtig i forhold til at holde vinden ude og skal derfor være af lave tætte buske. Remiserne er plantet i landbrugspløjet jord. Hvilke buske og træer man planter er afhængig af jordbund og vindforhold. Du kan herunder se en oversigt over remisen 3c. Side 11

12 Remisen består af 5 dele. 1. en kantbeplantning, 2. et område med lave træer og store buske, 3. lave træer og buske med bær og nødder, 4. lave buske og 5, som er et åbent areal. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 i hver og med en planteafstand på 1,5 m mellem alle planterne. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er anvendt 300 planter stk. af hver art. Æblerose Klitrose Slåen 2. Udsnit af beplantning med store buske og lave træer Beplantningen er på ca. 350 m2 og har et plantetal på 160 planter, som er fordelt således: 80 sargentsæble, 40 hassel og 40 skovæble. Sargentsæble Hassel Skovæble 3. Udsnit af beplantning med bærbuske og lave træer Arealet er på ca. 300 m2. Der er plantet 130 planter, som fordeler sig på 50 havtorn, 50 klitroser og 30 mirabel. Havtorn Mirabel Klitrose Side 12

13 4. Udsnit af beplantning med lave buske Arealet er på ca. 250 m2 og har et plantetal på 100 planter ligeligt fordelt på de to arter. Rød kornel Fjeldribs 3d Remise på åben mark med buske Remisen består af 4 dele. 1. en kantbeplantning, 2. en beplantning med træer og buske, 3. en beplantning med buske og 4, som er et åbent areal, der er sydvendt for at lukke solen og varmen ind. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 planter i hver undtagen arterne ask og fuglekirsebær, som er fordelt jævnt i det nordlige område. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er plantet 300 planter stk. af hver art. Hunderose Blågrøn rose Æblerose Side 13

14 2. Udsnit af beplantning med træer og buske Arealet er på ca. 600 m2 og har et plantetal på 250 planter. De er fordelt således: 50 ask, 25 fuglekirsebær, 100 hassel og 75 dunet gedeblad. Ask Fuglekirsebær Hassel Dunet gedeblad 3. Udsnit af beplantning med buske Beplantningen er på ca. 600 m2, og der er plantet ca. 250 planter fordelt på 50 syren, 50 hæg, 75 tjørn og 75 rød kornel. Engriflet hvidtjørn Alm. hæg Rød kornel Syren Side 14

15 Da planterne på demonstrationsarealet blev plantet i 2006, er de endnu ikke så store men er stadig meget interessante. De har allerede i dette stadie en betydning for vildtet. Hønsefugle er f.eks. meget glade for helt lave bevoksninger. De nyder endvidere den store mængde ukrudt, som der er på nyplantede arealer, som ikke er reolpløjet. Ukrudtet kan de første år være meget nyttigt for de nyplantede planter, da det f.eks. beskytter dem mod frost om vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise med pil. Stiklingerne er plantet i rækker med forskellig afstand. Pil er generelt meget nemme planter og er meget grovillige. Bladene springer tidligt ud, så de er nogle af de første planter, som står grønne efter vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise på åben mark. Remisen er firkantet, så det er nemt for landbrugsmaskinerne at pløje osv. rundt om den. Remisen er også placeret således, at de master, som står på marken, står inde i remisen og herved ikke generer landbrugsdriften. Side 15

16 Brakparceller Brakparceller nr. 4 på demonstrationsarealet Som et led i EU's landbrugspolitik er det besluttet, at alle landbrugsjendomme skal udtage en del af deres areal, i øjeblikket 8%, fra almindelig landbrugsdrift. Denne bestemmelse er lavet for at mindske overproduktionen af landbrugsafgrøder i EU. En af måderne til at opfylde denne udtagelses forpligtigelse er ved at lade jorden ligge brak, hvilket betyder uden dyrkning. I reglerne for hvad man må og ikke må på braglagte arealer, er der åbnet op for, at der kan laves forskellige tiltag, som er til gavn for vildtet. På kan du læse regler for, hvad du må på braklagte arealer. Reglerne står i vejledning om enkeltbetalingsordningen. 4a Tilpasning af mark For at gøre marken mere rektangulær er der udtaget en kile til brak. De to yderste meter holdes med sort jord. Vegetationen vil bliver opserveret, og der vil blive isået vildtvenlige arter, hvis den bliver for domineret af græs. 4b Brak med slåede striber Dette areal er et eksempel på et område, der er uhensigtsmæssigt at dyrke pga. placeringen og derfor typisk vil blive udtaget til brak. Arealet indeholder overvejende græs, der vil blive slået i fornødent omfang. Derudover bliver der årligt slået vildtstriber. 4c Parceller med forskellige vildtblandinger Dette areal viser en række parceller med forskellige frøblandinger, som kan bruges på brakmarker eller i vildtager. Hvert år vil der blive udsået nye frøblandinger, men der vil også være nogle parceller, som kommer til at ligge i to eller flere år. På arealet er der skilte, som viser, hvad der er i hver enkelt parcel. Du kan herunder se et kort over parcellerne og en liste over, hvad der er sået i foråret Græsblanding 52 og 2 årig rødkløver 12 Hestebønne og kløver 11 Gul sennep og 2 årig kløver 10 Vinterbækmix Side 16

17 9 Quinoa, fodermarvkål og hvede 8 Tanka millet mix og kløver 7 Fodermarvkål, havre, solsikke og 2 årig kløver 6 Havre, hør og boghvede 5 Rørflæn og 2 årig kløver 4 Fuglevildtblanding, solsikke og kløver 3 Kyllingmix og kløver 2 Hamp 1 Blodkløver, hør og honningurt Du kan på følgende side finde en liste over, hvad de enkelte arter gavner. Ikke alle arter fra brakparcellerne findes i denne liste, men til gengæld kan du finde en række andre arter. Side 17

18 Side 18

19 Vildtvenlig Skov Vildtvenlig skov - nr. 5 på demonstrationsarealet Der er gennem de sidste godt 10 år plantet i tusindvis af hektarer med ny skov Enten som sikring af grundvandet eller til glæde for ejeren. Traditionelt er skove plantet for at producere træ, men igennem de sidste år betyder vildtets tilstedeværelse og andre naturoplevelser mere og mere for skovens opbygning. I den vildtvenlige skov er der en god variation af træarter, ligesom der er både indre og ydreskovbryn, hvor der er blandede buske. Da en skov generelt er meget mørk, og dermed ikke tillader megen vegetation i bunden, er det vigtig, at der er lysninger eller brede spor, der kan sikre vildtet noget føde. For at modvirke at skoven bliver meget mørk, kan man med fordel vælge lystræer som f.eks. eg og ask, da de tillader lyset at trænge igennem til skovbunden. En skov kan anlægges vildtvenligt ved brug af nogle af følgende elementer: Varierende træartssammensætninger med brug af forskellige løv- og nåletræsblandinger. Indblandingstræarterne er altid sat i grupper på ca 20 x 30 m. for at sikre at alle træarterne overlever på arealet - også i alderdommen. Ved enkelttræsblandinger eller rækkevise blandinger betyder forskellig væksthastighed ofte, at enkeltarter bliver overvokset og dermed forsvinder fra arealet. Stor randvirkning ved brug af slyngede skovbryn med træer og buske som insekter og fugle har gavn af i form af skjul og føde. Brug af flere mindre beplantninger med åbne arealer imellem. F.eks. i form af klippet græs. De fremtidige spor i bevoksningerne, som er placeret for hver 20 m, er plantet til med rødel og lærk, som begge er hurtigvoksende ammetræer, for hurtig at skabe læ på arealet både af hensyn til vildtet, men også for at fremme træernes vækst. Ammetræerne er placeret nord/syd for maximal læ imod vestenvinden. Ud over brug af forskellige træartsblandinger er skovparcellerne anlagt med forskellig intensitet - Plantning / såning, hegnet / ikke hegnet, og alm. landbrugspløjning / dybdepløjning. På alle arealer er der inden plantning sået en dækafgrøde. Dels for at skabe hurtig læ på arealet, men også for at give fuglevildtet en fødekilde i form af korn. Det mest ideelle er at så vinterrug om efteråret med 15 kg/ha. Alternativt om foråret med havre 10 kg/ha og vinterrug 10 kg/ha. Ved forårssåningen spirer rugen først rigtigt det efterfølgende år. Forårsplantning foretrækkes, da planterne dermed får 1 års vækst inden evt. råvildt bider dem tilbage i løbet af vinteren. Side 19

20 Du kan herunder læse om projektets forskellige arealer. Da flere af arealerne med vildtvenlig skov ligger tæt op af hinanden, og herved danner en helhed i forhold til hinanden, er flere af skovene placeret på samme oversigt. Alle brynene, som er illustreret i det følgende, er lavet ud fra Skov og Naturstyrelsens egen model. Læs eventuelt om styrelsens 6-rækkede skovbryn/ læbælter under siden "Læbælter". 4 forskellige løvtræsskove med bryn og åbne arealer Det ses hvordan sammensætningen af forskellige skove, som er adskilt af stier, kan skabe et spændende levested for vildtet, når de kombineres med bryn og åbne arealer. 5.a Bøg med blandet løv Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 60 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær og lind. Der er plantet et 6-rækket skovbryn ud mod græsarealet. Rækkeafstanden er 1,5 m og planteafstanden på 1,75 m. Metoden, som er anvendt ved plantning, giver stor sikkerhed for træernes overlevelse. Til gengæld er der ikke meget føde at hente for fuglene. 5b Eg med blandet løv Ved jordbearbejdtningen er anvendt almindelig landbrugspløjning. Arealet er hegnet og tilplantet med 50 % eg med holmevis indblanding af bøg, birk, alm. røn, fuglekirsebær, lind, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Skovbrynet, som ligger ud mod græsarealet, er 6-rækket. Der er en rækkeafstand på 1,5 m og en planteafstand på 1,30 m. Der vil her, på grund af lanbrugspløjningen, være en del føde til fuglende kort efter etableringen, da der hurtigt vil komme ukrudt. 5c Egesåning med andet løv Der er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % eg og med spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden 1,5 m. Der er på dette areal, lige som på 5c, en lang kulturfase, som giver meget føde til vildtet. Beplantningen er billig at etablere, men med en større risiko i forhold til spiringsprocenten, hvis der sammenlignes med resultatet, hvis planterne var plantet. Denne egesåning er dog kommet godt i år. Side 20

21 5d Bøgesåning med andet løv Arealet er landbrugspløjet og sået til med rækkegående såmaskine med ca 50 % bøg og med en spredt indblanding af birk, alm. røn, hunderose, mirabel, skovæble og alm. tjørn. Rækkeafstanden er 1,5 m. Ved at skoven er sået i stedet for plantet, giver det en længere kulturfase, hvor der er meget føde i skoven. Det er endvidere en billig måde at etablere skov på, men der er også en risiko i forhold til spirringsprocenten. Bøgen har i denne parcel desværre ikke fået så godt fat endnu, hvorimod egeparcellen klarer sig fint. Nåle og løvtræsskov med bryn, læbælter og et åbent areal Vildtet får her mulighed for at færdes i et meget alsidigt område, hvor der er både nåle- og løvtræsskov. Et område som har både bryn, der kan levere føde og gemmesteder til vildtet, samt et åbent areal, hvor der er plads til at tørre vingerne. Den spændende skovkant giver plads til, at vildtet kan finde ro på et ellers stort og åbent areal. Der er i 5e lavet et åbent areal omkring en gravhøj, hvilket er lovpligtigt. 5e Bøg med andet løv Arealet er dybdepløjet og tilplantet med 70 % bøg med holmevis indblanding af fuglekirsebær, navr og alm. hæg. Rækkeafstanden er 1,5 m og planteafstanden 1,10 m. 5f Blandet nåletræer Der er landbrugspløjet, og arealet er tilplantet med 60 % sitkagran og med holmevis indblanding af douglasgran og lærk. Der er et skovbryn ud mod vest og græsarealet. Rækkeafstanden er på 1,5 m og planteafstanden på 1,70 m. De stedsegrønne granholme skaber, særligt om vinteren, hurtigt og langvarigt dække for vildtet. Den gode dækkeevne kan forlænges ved at klippe toppen af træerne og dermed holde dem grønne til jorden. Dette bliver på sigt demonstreret ved de yderste rækker lige bag ved skovbrynet. Læbælter Læbælterne er Skov og Naturstyrelsens egne læbælter, som du kan læse om under emnesiden "Læbælter". Læbælterne har i denne sammensætning funktion som et skovbryn ud mod Aggersundvej. Du kan læse mere om læbælter under afsnittet Læbælter. Side 21

22 Billediger Billediger nr. 6 på demonstrationsarealet Billediger er en ca halv meter høj jordvold, som er tilsået med forskellige tuegræsser. Billediger er en ide der stammer fra England, og filosofien bag et billedige er, at digets tuegræsser er overvintringssted for rovinsekter, som, når foråret kommer, kan vandre ud i de omliggende marker, hvor de vil spise andre insekter heriblandt bladlus og andre skadedyr. Hvis mængden af rovinsekter er stor nok, kan man måske helt undgå at skulle sprøjte markerne med insekticider, som man ellers ville gøre for at begrænse skadedyrene. Da hønsefuglenes kyllinger er helt afhængige af en rigelig mængde insekter for at overleve, vil de have meget bedre vilkår på arealer uden sprøjtning. De vil her have adgang både til rovinsekterne men også til de andre insekter, som ellers ville være sprøjtet væk. Diget er også et rigtig godt sted for jordrugende fugle at placere deres rede, da tuegræssserne allerede i det tidlige forår kan skjule reden, og samtidig er digetet et lunt og tørt sted, da det er hævet over det omgivende areal. Du kan herunder se opbygningen af et billedige over 2 år. Side 22

23 Vi har taget en regulær mark og delt den i dyrkningsretningen med to brakstriber, der hver indeholder et billedige. Diget er sammenlagt 10 m bredt og betragtes som et brakareal. Selve insektvolden forbliver på samme sted hvert år, hvorimod stubarealet og sporene vendes hvert år til henholdsvis højre og venstre side af volden. Diget er lavet ved at pløje op fra begge sider af et par gange. Det er ikke ført helt til enden af marken, hvilket gør det muligt at køre rundt om det med landbrugsmaskiner. Efter oppløjningen er jorden jævnet en smule, og der er udsået hundegræs over hele jordvolden. Ved at supplere billedigerne med et areal på hver af siderne kan man komme op på 10 meters brede, som er den mindste brede et brak areal må have. På den måde kan arealet indgå som en del af udtagningsforpligtigelsen. Der er også den fordel at ved at lade det indgå i et stykke brak, kan man skabe noget føde i form af vildtager i brakken. Billede fra demonstrationsarealet af det ene af de to billediger på åben mark. Side 23

24 Vedligehold af beplantningerne Allerede få år efter at der er plantet, hvad enten det er læbælter, remiser eller skov, skal det overvejes, hvordan udtyndingen skal ske. Hvis beplantningen overvejende er etableret af hensyn til vildtet, skal dette også tænkes ind i tyndingen. Som hovedregel gælder det om at give især buskene plads, da deres formål er at fylde i bunden af beplantningen og sikre læ helt ved jorden samt dækning for fuglene, når der er rovvildt i nærheden. Næsten alle buske får en tættere og mere dækkende vækst, når de har været skåret ned, hvilket gør, at buskene med fordel kan beskæres inden de begynder at vokse sammen. Remiser I remiser er det kun vildtet, der skal tænkes på. Derfor kan der her tilrettelægges pleje, så vildtets krav tilgodeses bedst muligt. Det er vigtigt at tynde så kraftigt, at buskene i yderkanten hele tiden er tætte helt til jorden. Derved undgåes det, at vinden kan komme susende ind under buskene. Inde i remisen kan der være områder med lave buske, som også holdes tætte til jorden, men der kan også være områder med høje buske, der får lov til at vokse mere til i højden. En af de vigtige ting i vildtremiserne er at sikre, at der til stadighed er områder, hvor solen kan skinne ned og varme området op. Dette kan blive vanskeligere når træer og buske vokser op. Det vil derfor oftest være nødvendigt at fjerne nogle træer og buske helt, når der er gået nogle år. Læbælter Særligt i læbælter skal der være opmærksomhed omkring beskæring og tynding, så der bliver plads til buskene inde i hegnet. Mange lidt ældre læbælter har en meget stor andel af træer, hvilket skaber skygge i bunden af hegnet, hvor buskene skal gro. Derfor er det vigtigt i tide at få fjernet mange af træerne. De første der skal væk er ammetræerne. Dette kan som regel gøres i 5-8 års alderen. Derefter skal der løbende holdes afstand mellem bestandstræerne. Her er det godt at have i tankerne, at et voksent egetræ sagtens kan have en krone, der er 20 meter bred. Dette skal herved også være afstanden mellem træerne på det tidspunkt, hvor ammetræerne er fjernet. Hvis et læhegn ikke får lov til at vokse ud i bredden, men bliver sidebeskåret, er det endnu vigtigere at tynde i hegnet, da det så er her buskene skal have deres voksested. Vildtvenlig Skov På skovrejsningsarealer er der ofte flere hensyn, der skal tilgodeses. Dels skal arealet kunne blive til højstammet skov, og dels vil der gerne skabes noglegode kår for vildtet. Det er oplagt at lade de indre og ydre bryn blive passet, sådan at de gavner vildtet mest muligt. Dette gøres ved at passe dem på samme måde som beskrevet ved læbælter og vildtremiser. I selve skoven kan nogle holme på m2 tyndes meget kraftigere end resten af skoven, hvilket vil give lys til skovbunden og dermed mulighed for undervækst. Side 24

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med

Læs mere

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING... 0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der

Læs mere

Invitation til markvandring

Invitation til markvandring Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege (Forslag) Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege Maj 2013 KOMMUNE- & LOKALPLANLÆGNING Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling

Læs mere

Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege

Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege September 2014 Lokalplanen Lokalplan Kommunalbestyrelsen har d. 28. august 2014 vedtaget lokalplan T15.01.01. Planen er offentliggjort på kommunens hjemmeside

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent

Naturplan. Skovlygård, januar 2011. V. Michael Bang. Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent 1 Naturplan Skovlygård, januar 2011 V. Michael Bang Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Målsætning og beskrivelse

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker

Læs mere

Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den lille vildtplantning. Etablering af vildtplantninger

Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den lille vildtplantning. Etablering af vildtplantninger Vildtplantninger Den store Vildtplantning (remise) Den store vildtplantning er på mellem ½ - 3 ha. Det er en vildtplantning, som vildtet skal benytte hele året igennem. Her skal f.eks. være opflyvningsmuligheder

Læs mere

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT

VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Titel: Plant til vildtet En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt Vestjylland Nr. 166 Temanummer Jagt, vildt og skov Kom godt i gang Fra tanke til virkelighed Vildtpleje i skoven Etablering af en fast kronvildt bestand Nye jagttider for kronvildt Contortafyr dyrk flis

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere