BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
|
|
- Egil Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
2 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE Side Introduktion Hvem er folderen tiltænkt? Kvalitetsbyggeri i landbruget Baggrund for folderen 5 Opsummering: 5 korte råd Om landbrugsbygninger Form og proportioner Længebygninger Taghældning Materialer og farver Gode farver i landskabet Materialevalg til landbrugsfacader Facade og udseende Byggeriets sammenhæng med bygninger på samme ejendom Byggeriets virkemidler Byggeriets placering Placering i forhold til bygninger på samme ejendom Placering i forhold til landskabets terræn Placering i forhold til landskabets beplantning Skala mellem bygninger og beplantning 24 Information og henvendelser Forsidefoto Bedriften er beliggende i Norddjurs Kommune. Anlægget ligger godt i landskabet, idet det ligger lavt i terrænet og i tilknytning til beplantning. 2
3 INTRODUKTION HVEM ER FOLDEREN TILTÆNKT? Norddjurs Kommune har udarbejdet denne vejledning, som hjælp til borgere, der går med byggetanker vedrørende deres landbrugsejendom. Folderen handler fortrinsvis om landbrugsejendommens samlede bygningsanlæg, dog især driftbygningerne. Kommunen har udarbejdet en anden folder, der vejleder generelt om byggeri i landzonen. Den folder omhandler især boliger i landzonen, herunder stuehuse på en landbrugsejendom. Folderen kan ses på kommunens hjemmeside under Borger > Bolig og Byggeri. Hensigten med denne vejledning for landbrugsejendomme er at give inspiration til bebyggelse i landbruget, så kvaliteten af byggeriet højnes ved at byggeriet tilpasses landskabet og der sikres bedst muligt sammenhæng med eventuelle eksisterende bygninger. KVALITETSBYGGERI I LANDBRUGET Byggeri i landbruget og på landet har traditionelt været anderledes udformet end byggeri i byerne, og har haft sin egen bygningsstil og måde at placere sig på i landskabet. Ældre, traditionelle bygninger rummer ofte arkitektoniske kvaliteter, som nutidens bygninger ikke har. Man kan derfor ofte med fordel tage udgangspunkt i traditionel byggeskik, når man bygger nyt. En bygning i landzone påvirker landskabet og det er derfor af stor betydning for helhedsvirkningen, at der ved nybyggeri og tilbygninger tages afsæt i den eksisterende bygningstradition og byggestil. I denne folder vises principper for den traditionelle byggeskik i landbruget og for, hvordan man kan bygge i dag, så man bevarer kvaliteterne fra den traditionelle byggeskik samtidig med, at man bygger tidssvarende. 3
4 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET BAGGRUND FOR FOLDEREN I Danmark har vi en lang bygningstradition for landbrugets bygninger. Traditionen bygger dels på samspil mellem funktionskrav og den bedste udnyttelse af tidens (ofte billigste og mest tilgængelige) materialer og dels på, at byggeri på landet er tilpasset landskabet bedst mulig, så bygningerne har et enkelt udtryk og ikke dominerer landskabet. I dag står vi med den udfordring, at proportionerne på driftsbygninger har ændret sig væsentligt i takt med landbrugets udvikling. Bygningen er bredere og længere end tidligere tiders mindre driftbygninger og taghældningen er ofte lav. Når nutidens landbrug ofte kræver store, rummelige bygninger, får bygningerne nemt et tungt udtryk og en fremtrædende placering i landskabet, hvis de ikke tilpasses deres nærmiljø. Når skalaen for nyere driftsbygninger er betydeligt større end tidligere, kan man overveje, hvordan man kan tilpasse bygningen til landskabet og på den måde både videreføre traditionen for byggeri på landet. Folderen giver nogle bud på, hvordan man kan bygge i dag, så man bevarer relationen til bygningstraditionen og samtidig højner den arkitektoniske kvalitet - hvad enten der bygges i traditionel eller moderne stil. Med disse ord ønsker Norddjurs Kommune alle borgere gode byggeovervejelser. 4
5 OPSUMMERING: 5 KORTE RÅD: GODE FARVER: Mørke gråtoner, jordfarver og træets naturfarve. BYGNINGSMATERIALER: Jo færre materialetyper, jo bedre. TAGHÆLDNING: Bygninger med så ens taghældning som mulig. Gerne mindst 35 gr. PLACERING PÅ EJENDOM: Skab orden og fremkommelighed. PLACERING I LANDSKABET: Lavt og afskærmet i terrænet. 5
6 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET om landbrugsbygninger byggeriets FORM OG PROPORTIONER Traditionelt har landbrugets byggeri været udformet som længebygninger (smalt og langt), med høj taghældning og minimalt tagudhæng. Længebygning Traditionen med længebygninger kan med fordel fortsætte, da bygningstypen passer ind i den danske byggeskik og derfor indgår naturligt i landbrugslandskabet og i sammenhæng med ældre landbrugsbyggeri. Man kan også bygge med mere moderne udtryk, så længe byggeriet stadig er tilpasset det omkringliggende landskab og bygningsmiljø. Taghældning Traditionelt har bygninger i landzone haft høj taghældning, omkring 45 gr. Men med nyere driftsbygningers meget større længde og bredde kan den høje taghældning være svær at fastholde, da højden ofte hverken udnyttes eller er nødvendig for driften. Dog giver en høj taghældning bygningen et let udtryk, hvorimod en lav taghældning får bygningen til at se tung og større ud i landskabet. Hvis det er muligt opfordres bygherren derfor til at bevare en relativ høj taghældning på minimum 35 gr. Se diagrammet herfor på modsatte side. Diagram 1: Traditionelle principper for landbrugets driftsbygninger. Rektangulær grundform som en traditionel længebygning Taghældning: Ca. 45 gr. Mimimalt tagudhæng 6
7 Billedeksempel 1: Billedet viser en driftsbygning ved Odder. Projektet er støttet af Realdania. Driftsanlægget er længeformet, har høj taghældning og afdæmpede farver. Dette sikrer at anlægget er tilpasset landskabet omkring sig og bevarer relationen til den traditionelle byggeskik i landbruget, - samtidig med at der er bygget i en tidssvarende byggestil. Diagram 2: Diagrammet herunder viser eksempler på forskellig taghældning. Bygningens taghældning er 35 gr. Den stejlere taghældning får bygningen til at se smallere ud og giver den mere karakter. Bygningens taghældning er 25 gr. Den lavere taghældning får bygningen til at se tung og bred ud. Bygningen virker uharmonisk. 7
8 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET byggeriets MATERIALER OG FARVER Farve- og materialevalg har stor betydning for, om bygningen passer ind eller fremstår som markant, tung eller fremmed i landskabet. Det passer godt i landskabet, hvis farvevalget er nedtonet og passer til det omkringliggende landskabs farver. F.eks. nedtones bygningens størrelse visuelt, når man benytter mørke farver. Gode farver i landskabet: - sort - gråtoner (de mørke) - jordfarver Når der skal bygges nyt, er det godt at tage udgangspunkt i de eksisterende bygningers materialer og farver - for at få en sammenhæng mellem hele bygningsanlægget. Landbrugsbygninger ser ofte harmoniske ud, hvis de indgår som en del af landskabet og virker enkle og lette. F. eks. fremstår bygningen mere rolig og formen bliver fremhævet, hvis der kun bruges få eller et materiale - fremfor flere. Således bliver bygningen en del af landskabet og ikke et forstyrrende element. Se også billedeksempler på s. 14. Materialevalg til landbrugsfacader Træbeklædning på driftsbygninger bliver ofte valgt fra, fordi bygherrer ønsker en vedligeholdelsefri facade. En af fordelene ved træbeklædning er, at den er lettere at reparere, selv i mindre områder - i modsætning til stålplader. En anden fordel er, at træbeklædning har en bedre lydreducerende effekt end f.eks. stålplader, hvilket kan være relevant i en uisoleret bygning. Signalværdien i træ skal heller ikke undervurderes. Træ opleves som et varmt, blødt og imødekommende materiale, hvilket er en fordel i forhold til arbejdsmiljø, men også til hvorledes omverden opfatter bygningen og en eventuel produktion. Se også billedeksempler om materialer på side 14. Diagram 3: Herunder er vist farvevalg, der egner sig godt i landzone. 8
9 Billedeksempel 2: Herunder er vist et eksempel på godt materialevalg. Her træbeklædning. Billedeksempel 3: Herunder er vist et eksempel på godt materialevalg med rødt tegl og trempel i rødmalet stålplade. Billedeksempel 4: Herunder er vist et eksempel på godt materialevalg. Her en moderne driftsbygning med mørkegrå stålplade. 9
10 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET byggeriets FACADER OG UDSEENDE Tidligere blev nogle bygninger konstrueret med en trempel, der er en konstruktion af lave stolper, bygget oven på ydermurene for at forhøje loftsetagen på en bygning. Tremplen ses ofte med træbeklædning. Med nutidens større bygningsproportioner, er der intet teknisk grundlag for trempelkonstruktionen. Da trempelbeklædningen kan få bygningen til at virke tung, anbefales det, at man nøje overvejer trempelinddelingen. Det enkle er at undlade tremplen og have ens materialer på alle bygningens facader. Hvis man bygger med trempel kan man dog opnå et godt resultat, hvis man bruger to farver inden for samme farveskala (som eksempel grålige farver) eller hvis man bruger to forskellige materialer i samme farve. Er der flere materialer på en facade, giver det et lettere udtryk, hvis de øverste farver er lysere end de nederste. Omvendt får bygningen et tungt udtryk. Bygningens trempelinddeling af facaden, gør bygningens udseende meget tungt. Dette understreges af den mørkere farve, som tremplen har. Her fungerer trempelinddelingen godt. Dette skyldes, at farverne ligger inden for samme farveskala, samt at den øverste farve er lysere. En god bygningsfacade, fordi hele facaden er ensartet i materialer og farve. Det gør bygningens udseende let. En bygningsfacade behøver ikke være et bestemt materiale, så længe materiale og farve er ens, så er udtrykket let. 10
11 Diagram 4: Diagrammet på modsatte side viser eksempler på forskellige facader. Billedeksempel 5: Billedet viser en driftsbygning i Norddjurs Kommune. Bygningen er flot og helt enkel med traditionel udformning og ensartet materialevalg i en afdæmpet farve. Dertil er bygningen placeret flot i landskabet i tilknytning til beplantning. Billedeksempel 6: Billedet viser et gårdanlæg ved Veksø på Sjælland. Projektet er støttet af Realdania. Anlægget er et nybyggeri, hvor man er gået væk fra den traditionelle byggeskik. Bygningerne er flot tilpasset landskabet gennem deres afdæmpede farvevalg, rolige form og skala, der er tilpasset bevoksningen omkring byggeriet. 11
12 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET Byggeriets sammenhæng med bygninger på samme ejendom Det godt indpassede byggeri karakteriseres ved en sammenhæng mellem byggeriets former, proportioner, materialer og farver. Nye bygninger kan have samme farve og materiale som ejendommens ældre bygninger eller de kan udføres i ensartet farver og materialer som f.eks. betonbygninger i forskellige indfarvede gråtoner. Et landbrug med ensartede driftsbygninger med høj taghældning, opført i samme materialer og med afdæmpet farveholdning vil altid være et sikkert valg. Man kan også forsvare, at bygge i en mere moderne arkitektur, bare man tager højde for de eksisterende bygninger f.eks. gennem materialevalg og placering af bygningerne i forhold til hinanden og i forhold til landskabet. Det er afgørende for helhedsvirkningen, at proportioner, materialer og farver falder naturligt ind i miljøet omkring den eksisterende bebyggelse. Byggeriets VIRKEMIDLER Hvis man skal opnå en overordnet helhed, er der tre faktorer, man skal være opmærksom på. Det er bygningernes taghældning, farvevalg og materiale. Den ideelle løsning er, at alle tre faktorer er ens, men hvis bare to af faktorerne er ens, opnår anlæggets forskellige bygninger stadig en overodnet helhed. Dette princip er beskrevet i diagram 5. Se også billedeksempler om byggeriets sammenhæng på s
13 Diagram 5: Diagrammet herunder viser eksempler på forskellige sammenhæng mellem bygninger på samme ejendom med en gennemført helhed. Den ideelle kombination, hvor bygningerne har ens taghældning, facadefarve og materialer. En kombination, hvor bygningerne har ens taghældning og materialer, men forskellige facadefarver. En kombination, hvor bygningerne har ens taghældning og facadefarver, men forskellige materialer. En kombination, hvor bygningerne har ens facadefarver og materialer, men forskellige taghældninger. 13
14 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET Billedeksempel 7: Billedet viser et gårdanlæg ved Silkeborg. Bygningsanlægget er flot og enkelt med traditionel udformning og ensartet materialevalg i en afdæmpet farve. Dertil har byggeriet et flot sammenhængende udtryk med ens materialer og taghældning. Som materiale er anvendt indfarvet beton i en brunlig nuance, der virker harmonisk i landskabet. Indfarvet beton er både robust, let at vedligeholde og bevarer sit udseende, - modsat malet beton. Billedeksempel 8: Billedet viser et gårdanlæg i Norddjurs Kommune. Bygningsanlægget er enkelt med traditionel udformning og ensartet materialevalg i en afdæmpet farve. Dertil er bygningerne placeret godt i tilknytning til beplantning. Kornsiloen står fint i tilknytning til anlægget og med sin afdæmpede farve virker den harmonisk i landskabet. 14
15 Billedeksempel 9: Billedet viser et gårdanlæg i Norddjurs Kommune. Gårdanlæggets bygninger har en flot gennemført stil med ens materialevalg, farver og ens høj taghældning. Dertil ligger anlægget flot i landskabet, da det er lavt placeret og har en god beplantning om sig. Det afdæmpede mørke tag gør, at anlægget falder harmonisk i med baggrunden, samtidig med at byggeriet fremstår tydeligt. Billedeksempel 10: Billedet viser et gårdanlæg i Norddjurs Kommune. Gårdanlæggets bygninger har en flot gennemført stil med ens materialevalg og farver. Dette er et eksempel på, hvordan man kan bevare et sammenhængende udtryk ved at vælge to ens faktorer. Se s. 12. Byggeriet fremtræder desuden meget harmonisk, da valget af farven svensk rød og materialet træ virker godt i det danske landskab. 15
16 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET byggeriets PLACERING FORHOLD TIL BYGNINGER PÅ SAMME EJENDOM Når man bygger nyt, er det en god ide at overveje fremtidige udvidelser ved at gøre plads til eventuelle nye bygninger. På den måde kan man være sikker på, at man har plads til alle sine bygninger. Når man udvider sin landejendom, bør man desuden overveje, hvordan man udvidder. Et godt system skaber orden, overskuelighed og fremkommelighed på bedriften. Historisk set er landbrugets gårde blevet udvidet ved knopskydning. Det sker fortsat, men nybyggerier virker i dag ofte overdimensionerede og sprænger eksisterende anlægs skala. En løsning kan være at dele nybyggeriet op i flere mindre bygninger eller give det en hel ny form, og trække det en smule væk fra det eksisterende. På denne måde minimere skalaforskellen. Se billedeksempel 11. Ligger bygninger som en flerlænget gård, kan man udvide parallelt ud fra en af gårdlængerne, som vist i diagram 6. Det er fint, hvis de forskellige bygninger ikke har samme størrelse. Det fortæller om bygningernes funktioner, at maskinhuset f.eks. er stort og teknikhuset er mindre. Tidligere fik stuehuse på gårde finere udsmykning i forhold til driftsbygninger. I dag tager de store driftbygninger opmærksomheden, men man kan stadig fremhæve sit stuehus gennem f.eks. form, placering eller bygningsdetaljer. En markering af stuehuset i forhold til driftsbygningerne kan give overblik og virke som adgangsviser for gæster. 16
17 Billedeksempel 11: Billedet herunder viser en kvægbedrift ved Odder. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Realdania. Plantegningen viser både den nye driftsbygning og det eksisterende gårdanlæg, der er traditionelt udformet. Da det nye anlæg sprænger det eksisterende anlægs skala og størrelse, har man valgt, at placere det lidt væk fra det eksisterende. Afstanden og det nye anlægsprincip gør, at begge anlæg forbliver markeret i forhold til hinanden. Eksisterende anlæg Nyt anlæg Diagram 6: Diagrammet herunder viser, hvordan man kan bevare et traditionelt anlægs system og samtidig bygge stort. 17
18 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET PLACERING I FORHOLD til LANDSKABETS TERRÆN Hvis landbrugets bygninger er placeret godt i landskabet og udformet med omhu, kan bygningerne tilføre landskabet en kvalitet med deres størrelse og klare formsprog. At byggeri på landet skal tilpasses landskabet, betyder nemlig ikke, at landbrugsbygningerne skal gemmes væk, men at de skal indgå som en harmonisk del af landskabets helhed. Det traditionelle landbrugsbyggeris skarpt skårne former stiller sig fint i kontrast til landskabet. I det godt tilpassede byggeri kan byggeri og landskab fremhæve hinandens former og derved fremstå i en flot helhed. Bygninger i det åbne land ligger ifølge traditionen lavt og afskærmet. Ikke på toppen af bakken. Den fremtrædende beliggenhed i landskabet var kun valgt, når den havde en funktion. Kirken var placeret højt og frit, for at understrege dens særlige betydning i samfundet, og møllen placeret på bakketoppen, hvor det er vindteknisk mest fordelagtigt. De fritliggende gårde og huse er derimod ofte placeret så de putter sig i lavninger eller ligger i læ af bakker, skove eller beplantning. Man ser sjældent ældre gårde og huse placeret på en markant bakketop. Ved nybygeri skal man generelt bevare eksisterende terræn. Det er dog vigtigt, at man ikke gemmer anlægget helt væk. En høj jordvold omkring et landbrug, vil virke mere dominerende og uharmonisk end en ejendom flot tilpasset omgivelserne og landskabets skala. Diagram 7: Diagrammet herunder viser, hvordan en bygning tilpasses landskabet ved en placering nedenfor bakken. 18
19 Billedeksempel 12: Fotografiet viser et gårdanlæg ved Odder. Projektet er støttet af Realdania. Anlægget ligger rigtig flot i landskabet ved foden af en bakke. På den måde er anlægget tilpasset ved ikke at dominere landskabet, men føje sig roligt til. Billedeksempel 13: Fotografiet viser et gårdanlæg i Norddjurs Kommune. Anlægget ligger rigtig flot i landskabet ved foden af en bakke og ligger samtidig fint indpasset med beplantning omkring sig. Dertil er der en gennemført byggestil over anlægget med ens taghældning, materiale- og farvevalg. 19
20 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET PLACERING I FORHOLD til LANDSKABETS beplantning Det godt indpassede landbrugsbyggeri ligger harmonisk i landskabet, fordi der er beplantning omkring det. Modsat virker en byggeri på bar mark meget voldsomt og uharmonisk. Den ideelle løsning er et anlæg omgivet af en forskelligartet beplantning. Til nogle sider kan bevoksningen være tættere, til andre sider mere åben og let. Især er træalléer og læhegn gode virkemidler til en harmonisk indpasning i landskabet. Hvis man forlænger et læhegn ved at plante nye træer omkring nye bygninger, kan det give en rigtig god virkning, da en sådan beplantning er med til at forankre anlægget i landskabet. Skala mellem bygninger og beplantning Det tager sig ofte flot ud, hvis bygninger ikke er højere end den eksisterende beplantning. Hvis der er store eksisterende træer på grunden, bør de så vidt muligt bevares, da de vil danne en flot baggrund til byggeriet og give en god overgang til landskabet. Holder byggeriet sig under trætoppene, vil bygninger med afdæmpede farver falde harmonisk i med baggrunden. Billedeksempel 14: Fotografiet viser et gårdanlæg i Norddjurs Kommune. Anlægget ligger flot i landskabet i tilknytning til beplantning. Byggeriet er ikke gemt væk bag beplantning, men beplantningen omkring byggeriet gør, at anlægget bliver forankret i landskabet og på den måde indgår harmonisk i samspil med landskabet. Dertil er der et ensartet farvevalg. 20
21 Diagram 8: Diagrammet herunder viser, hvordan en bygning kan indordne sig under træernes skala. Diagram 9: Diagrammet herunder viser, hvordan beplantning opbløder store bygningers påvirkning af landskabet. Anlægget ligger åbent på bar mark. Som et voldsomt og unaturligt massiv. Anlægget ligger i beplantning og virker harmonisk, fordi der skabes en naturlig og luftig overgang mellem landskab, beplantning og bebyggelse. 21
22 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET Billedeksempel 15: Billedet viser et gårdanlæg ved Odder. Anlægget er brugt flere steder i folderen, da det er et eksempel på et storskalaanlæg, hvor de traditionelle principper er bevaret, mens der samtidig er bygget i en tidssvarende stil. Herunder er vist sammenhængen mellem byggeriets placering og udformning. 22
23 Billedeksempel 16: Billedet viser et gårdanlæg ved Silkeborg. Anlægget er brugt flere steder i folderen, da det er et eksempel på et storskalaanlæg, hvor de traditionelle principper er bevaret og der samtidig er bygget med et sammenhængende udtryk. Herunder er vist sammenhængen mellem byggeriets placering og udformning. 23
24 Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET Information og henvendelser Spørgsmål til folderen bedes rettes til Udviklingsforvaltningen Kirkestien Allingåbro Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Telefon: Mail: norddjurs@norddjurs.dk Hjemmeside: 24
HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
UDVIKLINGSFORVALTNINGEN HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende
Læs mereBYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.
- EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N BYGGERI I LANDZONE Vejledningshæfte om BYGGERI
Læs mereSOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG
- en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE
Læs mereArkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009
Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009 Arkitekt Julie Trier Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan & Miljø Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg
Læs mereByggeri i landzone. - en vejledning for tilpasning af boligbebyggelse og mindre anlæg i landskabet. udkast
Byggeri i landzone - en vejledning for tilpasning af boligbebyggelse og mindre anlæg i landskabet udkast BYGGERI I LANDZONE UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2017 REDAKTION Tanja Andreasen
Læs mereHovedargumenter fra ansøger:
Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,
Læs mereSommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK -
Sommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK - 1 LANDSKABET BEVARING AF KLITLANDSKABETS SÆRPRÆG, KRÆVER AT HUSE OG OMGIVELSER VEDLIGEHOLDES MED RESPEKT FOR NATURENS SÆRPRÆG
Læs mereArkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010. Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø
Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010 Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg velplaceret og indpasset i det
Læs mereHvem har gjort Odder Kommune smukkere?
Hvem har gjort Odder Kommune smukkere? Hvilken renovering, ombygning, nybyggeri og / eller anlægsarbejder gennemført i 2017 er periodens mest bemærkelsesværdige og veludførte bidrag til de arkitektoniske
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereForslag til princip om individuelle energiløsninger i forhold til kollektive løsninger.
Temadrøftelse : Klima og Bebyggelse Bilag til Planudvalgets møde den 2. oktober 2012 Principper for placering af solenergianlæg og vindmøller i Furesø kommune Indeværende principper er tænkt som afsæt
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereByggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring
Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereLokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.
Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse
Læs mereDu har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen
Læs merePlaceringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen. Diagrammet illustrere principiel forskydningen af jordmængder.
HOVEDGREB Arkitektur og landskab 11 Da terrænets naturlige plateau er mindre end anlæggets areal er der behov for en tilpasning til terrænet. Placeringen afstemmes med funktionskrav til infrastrukturen.
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereBygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1
Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereBeskrivelse af byggeriet. Disponering:
Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade
Læs mereDu har oplyst, at hallen placeres så langt mod nord, som muligt, med henblik på at etablere haveanlæg ud mod vejen.
Plan og Kultur Joachim Johansen Tjørnevej 11 Skydebjerg 5560 Aarup 28. september 2018 Sags id: 2018-0525 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til opførelse af garage som ansøgt på
Læs mereANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA
FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus
Læs mereArkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri
Arkitektonisk tilpasning til omgivelser RIKSBRO - HILLERØD Arkitekturstrategi Hillerød Kommune 2017 Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri Arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer Den grønne kile
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereDesignmanual for bygninger og arealer
Designmanual for bygninger og arealer KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 3 OFFSHORE KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 2 (2008-2011) HOLMEKAJ 180 M, 10 M VANDDYBDE FÆRGELEJE Byhavn Blandet service, liberalt
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN
Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte
Læs mereBYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17.
BYENS HUS Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag NOTAT Ejendomme og Energi Bedømmelsesudvalg Thomas Lykke Pedersen Ulla Hardy-Hansen Per Frost Henriksen Lars Simonsen Tinne Borch Jacobsen
Læs mereD I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi
D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling
Læs mere3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143
3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereStilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte
Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
. oktober 20 Engvejen a 20 gnings nr. Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) (gningens anvendelse: 20) Tagmateriale, terrasseudhæng, gavl. Lav fortælleværdi Bidrager ikke til at fastholde miljø. Malet,
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereHerning Kommune Torvet Herning. att.: Peter Lindhard Birch. Gyllebeholder. 1. Indledning
Herning Kommune Torvet 5 7400 Herning att.: Peter Lindhard Birch Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 26. juli 2016 Journalnr.: 208545 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Sekretær: Lene Fjord
Læs merefor et område omkring kirken i Vindinge,
1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mereKaas Hovedgaard Kåsvej Spøttrup. Via arkitekt: Peter Carstens Erik Einar Holms Tegnestue APS 27. oktober 2015
Kaas Hovedgaard Kåsvej 44 7860 Spøttrup Via arkitekt: Peter Carstens Erik Einar Holms Tegnestue APS pc@eeh.dk 27. oktober 2015 Kåsvej 42, Lihme Landzonetilladelse og dispensation fra fortidsmindebeskyttelse
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereOffentliggørelse Afgørelsen er offentliggjort på Struer Kommunes hjemmeside under punktet Information.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO 26-09-2017 Thomas Lønstrup Graugaard Hovedvejen 61 7790 Thyholm JOURNALNUMMER 09.17.24-P19-1-17
Læs mereAnders Frandsen Tornebjergvej Borup
Anders Frandsen Tornebjergvej 10 4140 Borup Dato: 6. marts 2015 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt - Det anmeldte byggeri af maskinhus på Ottestrupvej 70 kan bringes til udførsel Ringsted Kommune giver
Læs mereBilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev. Kalundborg Kommune September 2010
Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt nord for Ørslev Kalundborg Kommune September 2010 Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 14 13 3 2 1 4 12 11 5 9 10 7 6 8 20 Fotopunkter til visualisering
Læs mereSØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES
SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES 74 62 12 32 Idegrundlaget & Vision På det sydvendte areal ved Sønderskovvej kan der nu opføres 4 attraktive boliger med en fornem beliggenhed nær by, skov
Læs mereLandzonetilladelsen vil blive offentliggjort på Norddjurs Kommunes hjemmeside den 21. august 2017.
Mia Niebuhr Sejersbøl Skovsmindevej 20, V Alling Mk 8963 Auning Afdeling: Byggegruppen Dato: 21. august 2017 Reference: Anders Enggaard E-mail: byggesag@norddjurs.dk Tlf. Byggegruppen: 89 59 40 68 Journalnr.:
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereBemærkninger og ændringsforslag til Forslag til Lokalplan Nr. Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i lokalplan
Bemærkninger og ændringsforslag til Forslag til Lokalplan 19-014 Nr. Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i lokalplan 1 3/7-18 Lise Lybæk og Michael Knudsen 1) Ønsker at deres ejendom ikke medtages
Læs mereIndsigelser og bemærkninger
1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af
Læs mereAnsøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen
Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen
Læs mereMaria Wibroe Eriksen Opførelse af ny hestestald
Maria Wibroe Eriksen Opførelse af ny hestestald 29000 Boks 4,0 x 4,0 Boks 4,0 x 4,0 Boks 4,0 x 4,0 Boks 4,0 x 4,0 Boks 4,0 x 4,0 Boks 4,0 x 4,0 Boks 4,6 X 4,0 12000 3600 Afløb fra vaskeplads tilsluttes
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereFiltermatrice på Gyldenholm Gods indplacering i landskabet
Miljø og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 2100 København Ø Att.: Gert Agger Skejby d. 25. September 2017 Filtermatrice på Gyldenholm Gods indplacering i landskabet På Gyldenholm Gods ønskes i forbindelse
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Sendt til ansøger Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Landzonetilladelse
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereNatur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen
Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at
Læs mereB må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereI det følgende gennemgås hovedpointene fra høringssvaret med forvaltningens bemærkninger med kursiv.
Plan- og Teknikudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 311664 Brevid. 3090551 Ref. CGU Opfølgning på partshøring om ansøgning om lovliggørelse af tilbygning på Svenstrupvejen 7 i landzone Dir. tlf. claragu@roskilde.dk
Læs mereAfgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer.
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OLE NIELSEN Pallisgårdvej 3 7600 Struer DATO 8-9-2015 JOURNALNUMMER 09.17.24-P19-3-15 RÅDHUSET, PLAN
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere
Læs mereUdarbejdet af: Kasper Woetmann Sahl. HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium. Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20.
Udarbejdet af: HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20. december 2006 Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereNørresundby Boligselskab, Afd. 73, Vesterbro 102, 9000 Aalborg - 84 alm. ungdomsboliger
Punkt 3. Nørresundby Boligselskab, Afd. 73, Vesterbro 102, 9000 Aalborg - 84 alm. ungdomsboliger (skema A). 2012-46430. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE POTTERGADE 9 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.05.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:
Læs mereSYDVESTJYSK KLASSICISME
SYDVESTJYSK KLASSICISME Sydvestjysk klassicisme 13. august 2018 VARDE INDIVIDUEL BYGNINGSKULTUR Man ved ikke præcis, hvornår Varde opstod som by, men den har ligget der siden tidlig middelalder. Dette
Læs merePer Markvart Nielsen Strandvej Højby. Den 4. november Natur, Miljø og Trafik
Per Markvart Nielsen Strandvej 23 4573 Højby Den 4. november 2015 Natur, Miljø og Trafik Etablering af maskinhal på 690 m 2 i henhold til anmeldeordningen for husdyrbrug Strandvej 23, 4573 Højby. Odsherred
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereEn rundtur i Lyset på godt og ondt
En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang
Læs mereNOTAT OM BYGNINGSVURDERING RYETGAARD, RYETHØJVEJ 7, 3500 VÆRLØSE
NOTAT OM BYGNINGSVURDERING RYETGAARD, RYETHØJVEJ 7, 3500 VÆRLØSE 26.01.2016 Bygning 1 Arkitektonisk værdi: 3 Arkitektonisk vurdering: Velproportioneret længehus med taktfaste facader pga. bindingsværkets
Læs mereHjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005
Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller
Læs mereKommunen giver dig landzonetilladelse til opstilling af hønsehuse, kyllingehuse og telte
Johanne Baden Schimming Lejrevej 52 A 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939 E-mail:
Læs mereacader, fortove og forretninger i Gladsaxe
Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan
Læs mereDør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,
Læs mereAdministrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg
januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere
Læs mereHenrik Bøje Nielsen Sølvagervej 13 Underød 4500 Nykøbing Sj. Den 14. juni 2017
Henrik Bøje Nielsen Sølvagervej 13 Underød 4500 Nykøbing Sj Den 14. juni 2017 Etablering af to kornsiloer (á 1321 m 3 ) i henhold til anmeldeordningen for husdyrbrug Strandvej 23, 4573 Højby. Odsherred
Læs mereLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.
Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer
Læs mereMed venlig hilsen / Best Regards. Flemming Munk. Direktør. Strøm Hansen. Sundsholmen 39. DK-9400 Nørresundby
Fra: Flemming Munk Til: Stine Ruby Høgh Cc: Henrik.Birnbaum@maerskdrilling.com; Michael Morell (michael@morell-arch.dk); cnb@morell-arkitektur.dk Dato: 9. februar 2015 12:58:14 Vedhæftede filer: image784012.png
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Ølgodvej Landsejerlav 3303, Dejgård By, Horne Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereOffentliggørelse Vi offentliggør din landzonetilladelse den 7. juni 2019 på Assens kommunes hjemmeside assens.dk Herefter er der 4 ugers klagefrist.
Plan og Kultur Henrik Fuglsig Svendsen Kirkevej 34 Tommerup St 5690 Tommerup 06-06-2019 Sags id: 2019-0120 Landzonetilladelse. Assens Kommune giver landzonetilladelse til opførelse af lagerhal samt åben
Læs mereEfterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør
Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør
Læs mereSPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 VURDERING, 8MW-OPSTILLING. 40 Vestas V MW. Afstand til nærmeste mølle: m. Fjernzone
SPODSBERG / FOTOSTANDPUNKT 12 Langeland 40 Vestas V164-8.0MW Afstand til nærmeste mølle: 16400 m Kamera (meter over havet): 3,2 m VURDERING, 8MW-OPSTILLING Vindmøllerne fremstår med enkelte grupperinger,
Læs mereÅ B O U L E V A R D E N 5 3 Om og nybygning af eks. etageejendom
Om og nybygning af eks. etageejendom EKSISTERENDE FORHOLD - PLACERING ADRESSE Åboulevarden 52 1960 Frederiksberg C Matr. nr. 18 b af Frederiksberg BYGHERRE Ejer: 53 ApS H.C. Ørstedsvej 27 Lejl. 27 1879
Læs mereSol-Eng Mink v/kim Jensen Roustvej 124 Roust 6818 Årre. Afgørelse på anmeldelse om opførelse af maskinhal på ejendommen Roustvej 124, 6818 Årre
Sol-Eng Mink v/kim Jensen Roustvej 124 Roust 6818 Årre Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947526 Afgørelse på anmeldelse om opførelse af maskinhal på ejendommen Roustvej 124, 6818 Årre Varde Kommune
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereB skal males i. C skal males
RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs merevarde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16
varde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16 2 af 16 3 af 16 hvorfor bevaring? 4 af 16 hvad er bevaringsværdigt? bevaringsværdige bygninger og
Læs mereAfgørelse i sagen om ændret placering og udformning af et stuehus i Bornholms Regionskommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. april 2005 J.nr.: 03-132/400-0003 BOL Afgørelse i sagen
Læs mere