Náttúruvísund, føroysk tjóðarbygging og ferðin hjá H.C. Lyngbye í Føroyum 1817

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Náttúruvísund, føroysk tjóðarbygging og ferðin hjá H.C. Lyngbye í Føroyum 1817"

Kaare Mogensen
6 år siden
Visninger:

1 Náttúruvísund, føroysk tjóðarbygging og ferðin hjá H.C. Lyngbye í Føroyum 1817 Ole Wich -x Vísindavøka 2017

2 Nationsopbygningsmanualen Hvert folk har sin egen sjæl J. G. Herders ( ) Nationernes tjekliste - nogle eksempler: Fælles hædersfuld fortid: Oldtidsminder - Sagalitteratur - Heltekvad Skriftsprog: Konvertere dialekt til nationalsprog og litteratur Karakteristiske stedsbeskrivelser: Landskabsbeskrivelser > Turistdestinationer Formål: 1. Skabe identitetsmarkører: Udskille sig fra andre folkeslag De rejsende og færølitteraturen De små udkantsnationer havde ikke kapaciteten til at skabe grundlaget for nationalidentitet selv. Den skabes ofte gennem rejselitteratur. Identitetsassistenter - De rejsende opsøger og beskriver det unikke. - Folkene på rejsedestinationen overtager beskrivelsen. - Dette bliver en del af nationalidentiteten. De rejsende bliver identitetsassistenter 2. Markere sig overfor omverdenen Skabe anerkendelse 3. Samle nationen. For at erklære nationen for en realitet, må man fremvise nationens særpræg...

3 Natur og naturvidenskab som nationale identitetsmarkører Natursymboler viser nationen: Eksempler på naturvidenskab i færøsk regi

H.C. Lyngbye (1782-1837) rejse til Færøerne juni-nov 1817 - og hans mest kendte bidrag til færøsk nationsopbygning Kvadtradition og færøsk

1822: Færøiske Qvæder om Sigurd Fofnersbane og hans Æt: med et Anhang Det antikvariske 1817: Rapport om Kirkjubømúrurin til

4 H.C. Lyngbye ( ) rejse til Færøerne juni-nov og hans mest kendte bidrag til færøsk nationsopbygning Kvadtradition og færøsk litteratur - Publicering 1817: Brouka Taat d. e. Buxemands Visen paa Færøisk og Dansk. 1822: Færøiske Qvæder om Sigurd Fofnersbane og hans Æt: med et Anhang Det antikvariske 1817: Rapport om Kirkjubømúrurin til Oldsagskommissionen > Fredning Runeindskrift Kirkjubøstolene Døbefonte Folklore 1820: Noget om Færøerne, især om de der brugelige Bryllupsskikke Men hvad med Lyngbyes naturvidenskabelige bidrag og publikationer?

5 H.C. Lyngbye 1817: Beskrivelse af grindehval Originalmanuskript fra 1817 Videnskabernes Selskabs arkiv København H.C. Lyngbye (+ Schrøter) (1817/1825): Om Grindefangsten paa Færöerne tilligemed Bidrag til Grindens Naturhistorie. - detaljeret beskrivelse og opmåling

6 H.C. Lyngbyes registrering og indsamling af færøske landplanter til professor J.W. Hornemann, redaktør af Flora Danica Første målrettede botaniske indsamling af færøske planter til Flora Danica projektet

7 H.C. Lyngbye 1818 i Flora Danica Ny art fundet på Færøerne 1817 og publiceret gør færøsk flora kendt i videnskabelige kredse

8 H.C. Lyngbye Danmarks riges vandplanter Tentamen hydrophytologiae danicae 70 tavler med tegninger af alger Færøsk biologisk materiale på lager: H.C. Lyngbyes algeherbarium på Københavns Universitet H.C. Lyngbye originaltegninger på Botanisk bibliotek Københavns Universitet - standardværk i mange år - placerer færøsk flora i international kontekst

H.C. Lyngbye og MacKenzies artikel fra 1815 - oversættelse og publicering af en skotsk

Raeburn 1822:»Kort efterretning om Færøerne af George S. Mackenzie. Hr.

9 H.C. Lyngbye og MacKenzies artikel fra oversættelse og publicering af en skotsk færøbeskrivelse Sir G.S. Mackenzie, Malet af H. Raeburn 1822:»Kort efterretning om Færøerne af George S. Mackenzie. Hr. Pastor Lyngbyes Anmærkninger Hr. Dr. Forchhammers anmærkninger«. - statistiske data og meget andet om det færøske samfund, økonomi og kultur

10 H.C. Lyngbyes og Færeyínga saga 1830: Oplysninger til færøkort C.C. Rafn Oldskriftselskabets sekretær Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, udgivet af det Kongelige Oldskrift Selskab.Volume 1 - detaljerede kartografiske oplysninger

Lector k Botaniken oa Sfcrelan' k LanLbnushol-nina^ S-'lffabsk H.C.

Hofman-Bang Ejer af godset Hofmanngave på Nordfyn.

Ørsted P.E. Müller Rasmus Rask --- Alexander von Humboldt J.

Grimm Robert Brown 1818: Bevilling fra fonden Ad Usus Publicos: 300

bevilling: 3000 Rigsdaler Lyngbyes videnskabelige netværk 1818: H. C.

Grindefangsten paa Færöerne tillige med Bidrag til Grindens

Lyngbye nedskriver Sjúrðarkvæði Informant: Joen Jacobsen, Tórshavn

Müller Historiker, sprogmand og biskop 1817: Johan Henrich Schrøter,

Rigsdaler 1817: Peter Hentze, amtsprovst på Sandoy 1817-22:

Direktør for Botanisk Have, 1817. Udgiver af Flora Danica.

Lyngbye: Brókatáttur 1819: Tentamen Hydrophytologiae Danicae -

1818: Flora Danica: 4 arter med tavler dansk oek o n o m is k P la n

H or nema ir n, Lyngbye lærte botanik fra Hornemanns botanikbog.

Opbevaring - senere Nationalmuseet 1817: Lyngbye og Gade: Rapport om

11 Lector k Botaniken oa Sfcrelan' k LanLbnushol-nina^ S-'lffabsk H.C. Lyngbye netværk med de nordatlantiske identitetsassistenter Niels de Hofman-Bang Ejer af godset Hofmanngave på Nordfyn. Agronom og botaniker. Eksempler på videnskabeligt netværk: H.C. Ørsted P.E. Müller Rasmus Rask --- Alexander von Humboldt J. Grimm og C.W. Grimm Robert Brown 1818: Bevilling fra fonden Ad Usus Publicos: 300 Rigsdaler til kompensation for Lyngbyes rejseudgifter på Færørejsen 1826: H. C. Lyngbye bliver medlem af Videnskabernes Selskab 1818: Kongelig bevilling: 3000 Rigsdaler Lyngbyes videnskabelige netværk 1818: H. C. Lyngbye tildeles sølvmedalje fra Videnskabernes Selskab for: Om Grindefangsten paa Færöerne tillige med Bidrag til Grindens Naturhistorie Lyngbyes antikvariske netværk 1817: H. C. Lyngbye nedskriver Sjúrðarkvæði Informant: Joen Jacobsen, Tórshavn Lyngbye viser sine optegnelser af færøske kvad til P. E. Müller Historiker, sprogmand og biskop 1817: Johan Henrich Schrøter, præst i Hvalba 1821: Bevilling fra fonden Ad Usus Publicos: 600 Rigsdaler 1817: Peter Hentze, amtsprovst på Sandoy : Supplering af Sjúrðarkvæði Lyngbye får hjælp til bogudgivelsen af professor C. C. Rafn J. W. Hornemann Professor i botanik ved Københavns Universitet, Direktør for Botanisk Have, Udgiver af Flora Danica. 1817: Indleveret afhandling om grindefangst og grindehvalen til Videnskabernes selskab H. C. Lyngbyes færørejse : H.C. Lyngbye: Brókatáttur 1819: Tentamen Hydrophytologiae Danicae - udenlandske vidensnetværk er vigtige redskaber for en lille nation 1818: Flora Danica: 4 arter med tavler dansk oek o n o m is k P la n te lc e re. Et P r i i s s k r i v t a f I. W. H or nema ir n, Lyngbye lærte botanik fra Hornemanns botanikbog. k' L 1817: H. C. Lyngbye har kontakt til J.C. Svabo i Tórshavn fra 1807: Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring - senere Nationalmuseet 1817: Lyngbye og Gade: Rapport om Magnus Katedralen til biskop F. Münter i Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring Lyngbye læste i J. Chr. Svabo: Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og 1782 på Det Kongelige Bibliotek 1819: Fra Oldsagskommissionen til Danske Kancelli: Anmodning om fredning af Kirkebøruinen på baggrund af Lyngbyes indberetning 1820: Færøske Oldsager: Om den gamle Kirkemur ved Kirkeboe paa Færøe Tindholmene Indberetninger fra en Reise i Færøe 1781 og : Færøske Oldsager: Om den gamle Kirkemur ved Kirkeboe paa Færøe

Polyhistorikeren og identitetsassistenten H.C. Lyngbye - en færørejsende der fik stor betydning» Da Pastor Lyngby.

forvildende «V.U. Hammershaimb (1851-55): Færøske Kvæder.

Schrøters optegnelser af Sjúrðar kvæði 1. H.C.

12 Polyhistorikeren og identitetsassistenten H.C. Lyngbye - en færørejsende der fik stor betydning» Da Pastor Lyngby... kun opholdt sig et par måneder på Færøerne kan man ikke undre sig over, at hans udgave i sproglig henseende er højst upålidelig desuden er skrivemåden styg og forvildende «V.U. Hammershaimb ( ): Færøske Kvæder.» Lyngbyes rejse blev en af de udbytterigeste, der nogensinde er foretaget til de dengang saa fjerne øer i Nordhavet.«C. Matras (1953): J.H. Schrøters optegnelser af Sjúrðar kvæði 1. H.C. Lyngbye er et eksempel på en færørejsende og identitetsassistent, der indenfor flere felter fik afgørende betydning for færøsk udvikling både indenfor kulturen og videnskaben. 2. Naturvidenskaben har skabt stor viden om Færøerne og medvirket til nationsopbygning og anerkendelse udenlands. Bryopsis lyngbyei fra H.C. Lyngbyes algeherbarium H.C. Lyngbye er næsten ukendt... - historieskrivning er national erindring, men også national forglemmelse...

13 Læs mere om H.C. Lyngbyeåret 2017 på: Ole Wich -x Vísindavøka 2017

Relaterede dokumenter

Af KIM SIMONSEN POSTDOC, PH.D. AMSTERDAM UNIVERSITET

106 15 AT REDIGERE NATIONENS ERINDRING DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFTS SELSKABS INTERNATIONALE NETVÆRK SET IGENNEM CARL CHRISTIAN RAFNS OG RASMUS RASKS BREVE 1825-1864 Af KIM SIMONSEN POSTDOC, PH.D.