Nr Hvornår blev Chr. X 25 øre tofarvet udgivet? Side 20. Frimærkehæfter i motivsamlingen Side 6

Transkript

1 Nr OKTOBER 68. ÅRGANG Frimærkehæfter i motivsamlingen Side 6 Anmeldelser af nye kataloger og bøger Side 32 og 36 Hvornår blev Chr. X 25 øre tofarvet udgivet? Side 20 Essays 1984: Trafikministeren bestemmer! Side 14 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 AFHENTNINGSTILBUD! Kan afhentes på stand på Frimærker i Forum. Fra d. 1. november kan du se ALLE de gode tilbud på: Herunder bliver lige omtalt nogle få smagsprøver: Danmark nr. 1 stemplet, værdi 580.-kr. Danmark nr. 2a stemplet, værdi kr. Danmark nr. 2b stemplet, værdi kr. Island nr. 47 postfrisk, værdi kr. D Leuchtturmalbum til 100 breve eller FDC Indstikskort A5 vandret m. 5 striber. 500 stk. Indstikskort A6 vandret m. 4 striber. 500 stk. Afhentningstilbud kun 185.-kr. Afhentningstilbud kun kr. Afhentningstilbud kun kr. Afhentningstilbud kun 785.-kr. Afhentningstilbud kun 64.-kr. Afhentningstilbud kun 135.-kr. Afhentningstilbud kun 110.-kr. EGE BJERREGAARD FRIMÆRKEHANDEL ALBUM-IT Danmarks billigste fortryksalbum! Der er album fra alle lande i hele Europa. Kan ses og bestilles på stand Hvem kan stå for disse priser: Danmark, DVI og Slesvig 340.-kr. Færøerne og Grønland kr. Island 215.-kr. Sverige 475.-kr. Tyske Rige og stater 275.-kr. DDR 535.-kr. Sovjet komplet i 6 bind kr. Belgien 645.-kr. England 460.-kr. Saar 165.-kr. Østrig 505.-kr. Baltikum til kr. Tjekkoslovakiet 545.-kr. Finland med Åland 385.-kr. Norge 270.-kr. Og så videre Se hele udvalget og bestil album på: Se mere og bestil brochurem.m. på: Største udvalg på nettet: frimærker m.m.: NORDENS STØRSTE FRIMÆRKEAVIS TILSENDES GRATIS!! I avisen er der prislister på frimærker fra alle lande i Europa og en del oversøiske. Endvidere er der priser på samlinger, kataloger, litteratur, tilbehør, kilovarer, førstedagskuverter, fortrykssalbum, juleark m.m. Avisen udsendes 8-10 gange om året og indeholder over priser på frimærker m.m. Hele lageret nås igennem på 3-4 numre. På grund af store indkøb er der altid nyt i prislisterne. KONTAKT OS, OG FÅ DIT FØRSTE NUMMER I DENNE MÅNED! Tre numre sendes gratis til dig. Køber du noget fortsætter den, ellers stopper den. Avisen er nu udkommet i 20 år og er i BT-format på 36-sider. EGE BJERREGAARD FRIMÆRKEHANDEL Madvigs Alle 8. kl. DK-1829 Frederiksberg C. Tlf.: Fax: mail@egefrim.dk. Åbent onsdag Telefontid mandag-torsdag

3 FORMANDENS HJØRNE Fremtiden en fælles opgave og et fælles ansvar Hvordan sikrer vi dansk filatelis fremtid? Er det kun Forbundets opgave? En læser skrev for nylig i DFT, at Forbundet gerne skulle være til gavn for medlemmerne og ikke omvendt. Efter min mening skulle det gerne virke begge veje. Forbundet er en paraplyorganisation, et samlende organ, der kan være inspirationskilde, give klubberne nogle redskaber, udgive et blad og ellers støtte indenfor de rammer, der er muligt. Snart vil klubberne også få et tilbud, som kan være med til at skabe meget mere synlighed i de forskellige områder og for de enkelte klubber. Det er alt sammen noget, der er til gavn for klubberne. Men det store arbejde skal stadig under alle omstændigheder laves ude i de enkelte klubber. Lige såvel som Forbundet er afhængig af, at klubberne er aktive medspillere, er klubberne også afhængige af, at de enkelte medlemmer er medspillere, der deltager i aktiviteter, medbringer frimærker til møderne, hjælper til ved arrangementer osv. Uden deres medvirken er bestyrelserne på en umulig opgave, og så dør klubberne langsomt. Med andre ord: Det er en fælles opgave og et fælles ansvar lige fra Forbundet til den enkelte samler. Vi har gennem de sidste mange år set faldende medlemstal. Ikke kun i Danmark. Tendensen er den samme i alle de nordiske lande, og vi er stadig det største forbund i Norden. Foreningslivet, hvad enten det er hobby- eller sportsforeninger, har det svært i dag. Tilbuddene er så mange, at folk har svært ved at vælge. Samtidig lever vi i en zapper kultur, hvor man hurtigt skifter fra det ene til det andet. Er man ikke tilfreds det ene sted, prøver man bare noget andet. Vi er i dag alle sammen meget fokuseret på at skaffe nye medlemmer. Det er selvfølgelig også vigtigt, men det er mindst ligeså vigtigt, at vi husker at pleje og dermed fastholde de medlemmer, vi allerede har. De må ikke glemmes i vores jagt på nye samlere. Det kan vi kun gøre gennem masser af aktivitet i klubberne og give medlemmerne så mange tilbud som muligt. Jo mere aktivitet i klubben, jo større chance er der for at fastholde den enkelte. Vær ikke bange for at prøve noget nyt, og aktiver medlemmerne uden det går ud over det sociale, således at de føler, de er en del af klubben. Når først den enkelte klub har de nødvendige tilbud kan vi begynde at fokusere på at skaffe nye medlemmer. Og når vi så får nye interesserede ind i klubben, skal vi være gearet til at tage imod dem og følge op, således at det, at komme i en frimærkeklub, er en positiv oplevelse. Der er klubber, hvor det fungerer fint, men også klubber, der trænger alvorligt til at blive vækket. Med risiko for at træde nogen over tæerne, vil jeg tillade mig at opfordre alle, såvel klubber som medlemmer (ingen nævnt, ingen glemt) til generelt at være mere aktive. Forbundet vil også komme med tilbud, der kan være en hjælp til klubberne. Vi forventer i det nye år, at bestyrelseskurserne tages op igen. Der har været afholdt kontaktmands-møde, hvor det også blev aftalt, at der skulle mere aktivitet til. Kontaktmændene vil indkalde til fællesmøder i de forskellige områder, men klubberne har også muligheden for selv at bruge kontaktmændene aktivt. Som tidligere nævnt kommer der også snart et helt nyt tilbud fra Forbundet. Sløret herfor løftes i nær fremtid. Så lad os sammen dele ansvaret for at lede dansk filateli ind i fremtiden med en fælles indsats til gavn for alle. Jan Liengaard Drejer 3

4 Præsentation af bestyrelsen Her følger præsentationen af de sidste to bestyrelsesmedlemmer. De øvrige blev omtalt i nr. 5. gamle Bosnien, men holder meget af at jagte smukke og interessante gamle breve og frimærker. Er medlem af Frederiksberg Friumærke Forening. mærker for 32 år siden, og er medlem af Hvidovre Frimærkeklub og Frederiksberg Frimærke Forening. Ole Johansen er 61 år. Ardejder inde for det sociale område. Er 3 generation samler. Har været meget omkring inden for samleriet af frimærker. Er idag særligt interesseret i i det Kaj Kvisgaard 70 år og pensionist gennem de sidste 15 år. Jeg er udlært som elektromekaniker og har læst videre til teknikumingeniør i produktionsteknik, som jeg blev færdig med i Har været beskæftiget med fremstilling af glasflasker, tapet og asfalt til vejbelægning. I 1972 startede jeg selvstændig virksomhed, som jeg afhændede til min søn i Jeg startede med at samle fri- MEDDELELSER FRA DFF S KONTOR Nyhedsbreve pr. mail Siden slutningen af april har jeg rundsendt nyhedsbreve til DFFs medlemsklubber og kontaktfolk pr. . Det drejer sig om emner som: Frimærker i Forum, opdatering af bestyrelsesmapper, adresselister på klubber, klubformænd og klubkasserere med telefonnumre og adresser, meddelelse om formandsskiftet og endelig oplysningen om at det nu er muligt at få sine breve afstemplet på 56 lokale postkontorer rundt om i landet. De allerfleste klubber er dækket ind med et eller flere bestyrelsesmedlemmer på denne distributionsliste, men jeg mangler stadig enkelte klubber på landkortet. Jeg vil gerne hermed opfordre til, at vi får de sidste med: hvis ikke formanden i klubben har en adresse, må der i det mindste være en anden i bestyrelsen, der har. Derfor orienter mig venligst om, hvem der i fremtiden skal modtage klubbens nyhedsbreve. Katalogabonnement DFFs bestyrelse har besluttet at abonnement på udstillingskataloger ikke længere kan ske portofrit. Portoen er efterhånden så stor en udgift, så portofri levering er til direkte udgift for klubberne. Flere klubber har derfor valgt at holde deres udstillingskataloger ude af abonnementsordningen af samme grund. Og det kan jo ikke være meningen. Ferielukket På grund af forretningsførerens ferie er kontoret lukket fra og med 1. november til og med 16. november Evt. meddelelser bedes sendt pr. brev eller mail i denne periode. Krarup 4

5 Antikvarisk litteratur HAGEMANN *721 Hagemann II (1942) Skilling 1864 og DVI klassiske udgaver, 135 s ,- *722 samme brugt efter stand fra 125,- til ,- *723 samme i luxusudgave med 4 nytryk hvoraf de 2 fra DVI mangler ,- *724 Hagemann III Danmark og Dansk Vestindiens tofarvede frimærker, 200 s ,- *725 Hagemann IV Våbentype - bølgelinje, tjeneste- og avisporto samt DVI samme periode ,- *726 samme brugt ,- SCHMIDT-ANDERSEN *718 Danmarks første frimærke 4 RBS + 2 farvenytryk, Schmidt-Andersen 1961, 200 s ,- *720 samme brugt ,- *719 Danmarks første frimærke 4 RBS, uden nytryk Schmidt-Andersen ,- *715 Danmarks frimærker , Schmidt-Andersen, med farvetavle til oplagsbestem. 97 s ,- *716 samme brugt ,- *717 Danmarks gennemstukne frimærker 1863, Schmidt-Andersen 1962, 70 sider ,- *708 The Postage Stamps of Denmark, , Schmidt-Andersen, indeholder 10 stk farvenytryk af 4 RBS, engelsk tekst, 293 s, kan leveres heftet og indb. Pris fra til ,- *709 samme, UDEN farvenytryk, brugt ,- SKILLING OG PRÆFILATELI *710 Grundbog i analyse af danske præfilatelistiske breve, Ole Mainz, indeholder brevposttakster til og fra København , 150 s... 75,- *713 4 skilling 1854 håndbog, P. Bloch Poulsen og Børge Lundh, 1974, 254 s, ,- *714 samme brugt ,- *707 2 Rigsbankskilling , Sten Christensen, 1980, engelsk tekst, samtlige 200 mærker beskrevet og afbildet, 159 s ,- ØREMÆRKER *732 De klassiske marginalnumre , Knud Juul 1987, 90 sider ,- *731 Danmarks Postfærge Mærker, Tom Plovst 1962, 77 sider. Pris fra til ,- *728 Helstempling Københavns lokalområde, Flemming Hansen, 126 sider... 75,- BYPOST - SKIBSPOST *701 The Privat Ship Letter Stamps of the world, Part 2, Australien, Europa & Sydamerika S. Ringstrøm/H.E. Tester, ca 1975, engelsk tekst, 215 s ,- *704 The private local posts of Denmark, Sten Christensen og S. Ringström, engelsk tekst, 200 s ,- *705 samme i luxusindbinding og med nytryk/reprodukt. (1974) ,- *706 samme, brugt ,- *702 Katalog over dansk bypost, P. Clement Sørensen 1984, 120 s ,- FILATELI *727 Det Kongelige danske Postvæsen gennem 300 år, Generaldirektoratet 1924, 522 sider kan leveres heftet og indbundet. Pris fra 175,- til ,- *729 Frimærker Folk og Filateli, Thejls 1969, 247 sider. Efter stand pris fra 250,- til ,- *743 Danmarks Frimærker , KPK 1925, 150 sider. Heftet: 450.-, indbundet ,- AFAFB Filatelistisk Bibliografi, Pierre Terrisse, ,- AFADKT Takstfortegnelse , Knud Tolbøl... 98,- ISLAND AFA Island specialkatalog, engelsk tekst, ,- FRIMÆRKER I FORUM På grund af den fremrykkede termin kan vi ikke deltage på dette års FRIMÆRKER I FORUM, for den sparede standleje yder vi op til 50% RABAT Det med småt: På alle tilbud på denne side yder vi 33% rabat ved enkelte bøger, ved køb af mindst 5 bøger/eller for mindst 1.000,-kr før rabat, får du 50% rabat. Tilbuddene gælder kun så længe lager haves, mængderabatten opnås kun hvis vi kan levere alle bestilte bøger. Ordrer over 950,- netto sendes portofrit i Danmark eksklusiv kolonier. samlerforum Østergade 3,DK-7470 Karup TLF Fax

6 MOTIVSAMLEREN DEL 11 Frimærkehæfter Af Jørgen Jørgensen De Danske Motivsamlere Frimærkehæftet er på flere måder et meget spændende element i temasamlingen. Først og fremmest fordi det ofte rummer et væld af tematiske detaljer, som det kan være vanskeligt at illustrere på anden vis, men også fordi frimærkehæfterne generelt tematisk set er meget dårligt, for ikke at sige stort set ikke, beskrevet i katalogerne. Her er der derfor kun den lange, men spændende vej tilbage, hvor jagtinstinktet kommer i anvendelse. Omhyggelig gennemgang af handlernes materiale for om muligt at afdække den information som hæfterne indeholder, Fig. 1. Frimærkehæfte hvor frimærke- og hæftemotiv er identisk. samtidig med flittige studier af andres samlinger. Hvilken information kan så anvendes? Al den information, der kan udledes af et officielt udgivet frimærkehæfte med indhold, kan anvendes i temasamlingen. Det gælder såvel selve frimærkerne, som den information der findes på hæftets omslag og eventuelle mellemlæg imellem frimærkerne, uanset om den forekommer som oplysende tekst eller i form af reklamer. Fig. 2. Norsk hæfte hvor frimærke og hæftemotiv er identisk. Fig. 3. Frimærkehæfte med tematisk information på såvel hæftets omslag som på mellemlæg. Her er valgt at vise den originale hæfteforside og farvekopier af mellemlæg og hæftets frimærker. 6

7 For at være samleværdigt skal hæftet være komplet, d.v.s. alle mærkerne skal fortsat være til stede i hæftet også selvom det er en information på hæfteomslaget der anvendes tematisk! Anvendelsen af frimærkehæfter er med til at give en god variation i anvendt materiale, og dokumenterer din filatelistiske viden om, at det pågældende frimærke er udgivet i frimærkehæfte. Hvorledes præsenteres hæftet bedst muligt? I de tilfælde hvor det, uden at ødelægge hæftet, er muligt at vise de frimærker, der hører til i selve hæftet, anbefales det at gøre dette. Herigennem dokumenteres at det ikke bare er tom emballage, der anvendes. Hæftet vist som Fig. 1. tilfører ikke i sig selv tematisk information, idet illustrationen på forsiden er identisk med selve frimærkets motiv. Her bidrager hæftet alene til at øge alsidigheden i det anvendte materiale, og medvirker til at øger materialets filatelistiske værdi. F.s.v. angår hæftet vist i Fig. 2. gælder tilsvarende at frimærkets motiv er identisk med motivet på hæfteomslaget. Her rummer motivet imidlertid så mange detaljer Fig. 4. Placeringen af frimærkehæftets enkelte elementer i forhold til hinanden vælges således at den enkelte planche afbalanceres. som ses bedre på hæfteomslaget, hvorfor det forekommer helt naturligt - tematisk set - at anvende dette hæfte i stedet for alene at anvende frimærket. I de tilfælde hvor frimærkerne er monteret i frimærkehæftet, så det ikke er muligt at montere hæftet på en sådan måde, at mere eller mindre af de pågældende frimærker bliver synlige, anbefaler jeg, at man sammen med hæftet monterer en kopi af nogle af hæftets frimærker som dokumentation for hæftets indhold. Selv at få taget en kopi af frimærkerne i hæftet kan være vanskeligt. Er hæftet samlet med en hæfteklamme, har jeg i flere tilfælde skilt hæftet ad ved forsigtigt at løsne hæfteklammerne, således at de enkelte dele kunne kopieres, for derefter med de samme hæfteklammer at samle hæftet igen (Fig. 3 og 4). Det har ingen betydning om hæftets frimærker har nogen tilknytning til samlingens tema. Er det en annonce i hæftet der anvendes tematisk, vil der i de fleste tilfælde ikke være nogen sammenhæng over til de frimærker som hæftet indeholder. I Fig. 5 reklameres der i blok randen omkring frimærkerne for forskellige former for smags tilbehør som sennep, pickles, små agurker og ansjoser. Her er det valgt at vise frimærkerne, der bærer den tematiske information i original og så en farvekopi af hæftets forside. Det tematiske samspil imellem Fig. 4. hvor vi har æggemaden med en ansjos anbragt som pynt og Fig. 5. hvor ansjosen som smagsforstærker annonceres sammen med sennep, pickles og de små agurker, der anvendes på tilsvarende vis, er en god illustration af værdien af den tematiske information som frimærkehæfterne rummer.. I de tilfælde hvor hæftet f.eks. er syet sammen, kan det være vanskeligt, men sjældent umuligt, at få taget en kopi af hæftets frimærker. I særlige tilfælde vil det være acceptabelt ikke at dokumentere hæftes indhold. Fig. 5. Frimærkehæfte fra Algier med reklamer i arkranden. 7

8 Fig. 6. Engelsk prestigehæfte med frimærker for kokke suppleret med en række madopskrifter. Hæftets tematiske information er uundværlig med sin mangfoldighed. Mange hæfter indeholder i sine illustrationer tematisk information, som ikke blot er en gentagelse af frimærkemotivet men som emnemæssigt indeholder informationer der kan anvendes i tilknytning til en række temaer. Information som kan være til uvurderlig hjælp i den tematiske udvikling, og som det ellers er vanskeligt at finde materiale der kan illustrere. Hæfteomslaget til det frimærke, der blev udgivet i anledning af 400 året for Chr. IV s tronbestigelse, gengiver Wilhelm Marstrands maleri der skildrer slaget på Kolberger Heide i 1644, hvor Chr IV bliver såret og mister synet på højre øje. Omslaget Fig. 7. indeholder mange detaljer, der tematisk kan finde anvendelse i en række temaer. F.eks. temaer med et historisk eller maritimt islæt. Fig. 8 viser et hæfte, hvor det engelske postvæsen har solgt reklamepladsen på hæftets bagside. For tema samleren er det nødvendigt at have adgang til at studere det pågældende hæfte nøjere, for at kunne afdække arten af den tematiske information, som den viste annonce indeholder. En sammenligning af de to forskellige former for tematisk information der er vist i Fig. 7 og Fig den billedmæssige contra den tekstmæssige - giver uden tvivl det resultat, at den billedmæssige information som Marstrands maleri udstråler, tilfører samlingen en større visuel oplevelse end den rene tekstmæssige information. Der er imidlertid næppe tvivl om, at der ligger en større tematisk forskningsindsats bag det at Fig. 7. Chr. IV ombord på sit skib Trefoldigheden. Fig. 8. Engelsk hæfte med reklame på bagsiden. 8

9 Fig. 9. Fransk hæfte med annoncer for bl.a. gåselever pate og middel mod hår tab. finde et objekt, der er velegnet til at illustrere fiskeriets betydning for befolkningen i verdens fattige områder. Annoncens information om at 12 er anvendt til at indkøbe et fiskenet til en fattig fisker i Sudan anvender jeg i mit eksponat, til at illustrere fiskeriets og fiskeredskabernes udvikling og i tilknytning hertil betydningen for den befolkningsgruppe, der er afhængig af indtægten herfra. Frimærkehæfter med tematisk information er meget eftertragtede. Ofte indeholder hæfternes reklamer tematisk information, som kan anvendes i tilknytning til en række forskellige tematiske emnekredse. Et forhold der desværre kan spores i den pris, der forlanges for de pågældende objekter. Tilsvarene påvirkes prisen på hæfterne af det forhold, at det pågældende lands hæfter er detaljeret behandlet i den filatelistiske litteratur. I såvel Danmark 2) som Frankrig 1) er jeg vidende om, at der findes gennemarbejdede og detaljerede beskrivelser, af de hæfter der er udgivet, og de reklamer som de indeholder. Hæftet vist som fig.9. illustrerer, hvorledes det franske postvæsen i den grad har forstået at udnytte reklamepladsen optimalt. På forsiden reklameres der for foie gras og trøfler fra den franske by Perigord. Arkranden rundt om hæfteblokken indeholder tilsvarende forskellige reklamer f.eks. øverste til venstre. Her er en reklame for et middel mod hår tab! En tematisk detalje det ellers kan være vanskeligt at finde materiale til at illustrere. I Fig. 10 anvendes den tematiske information fra reklamerne Fig. 10 Galle & Jessen reklame for chokolade med levertran. Henvisninger: 1) Carnet de France, volume 1, Yvert & Teller, 2005 og Carnet de France, volume 2, Yvert & Teller, ) De danske frimærkehæfter v/frode V. Knudsen, Forlaget Skilling,

10 på 2 mellemlæg. Her er så valgt at vise det ene mellemlæg og de pågældende frimærker i original med en fotokopi af mellemlæg nr. 2. Til gengæld er hæftets forside så ikke vist. Metoden med at lokke levertran i børn som fyld i chokolade, forekommer som børne-mishandling, men under alle om- stændigheder ville denne detalje omkring brug af torskelevertran være vanskelig at illustrere med alternativt materiale. Prestigehæfter og hæfteblokke har temasamleren som målgruppe. Antalsmæssigt er langt de fleste frimærkehæfter udsendt for at Fig. 11 Forside til miniarkhæftet Danske slotte udgivet i Fig. 12. Illustration på bagside af miniarkhæftet Danske Slotte Fig. 13. Illustration på inderside af miniarkhæftet Danske Slotte 10 dække et reelt behov fra bruger side, hvor de dækker et behov for på en praktisk måde at købe et mindre antal frimærker, i stedet for at købe et helt ark. Der er min oplevelse at en række postvæsner også har fået øje på frimærkesamlerne og måske specielt på tema samlerne i denne sammenhæng og der udgives

11 Fig. 14. Engelsk prestigehæfte, med dagligseriemærker, kombineret med en illustrativ gennemgang af den engelske fiskeflåde. i dag en række prestige hæfter, hæfteblokke eller hvad de nu benævnes, som tydeligt har samleren som direkte målgruppe. Disse hæfter er ofte udstyret med et mere lækkert layout og en række supplerende informationer om det tema som de pågældende frimærker tilhører. Det gør selvfølgelig ikke disse hæfter mindre anvendelige i temasamlingen, snarere tværtimod netop fordi postvæsnerne konkret har tænkt i tema samlerens behov. Gengivelse af de tre sider af omslaget til det miniarkhæfte som P&T udgave med temaet Danske slotte i 1994 forbindelse med Nordia 1994, illustrerer denne målrettede markedsføring overfor temasamleren. Hvor de pågældende frimærker gengav 4 slotte set ude fra, gengiver hæfteomslaget meget flotte detaljer fra de samme slottes indre! Det i fig. 14 viste prestigehæfte indeholder i randen af de enkelte ark med dagligserie-mærker en detaljeret beskrivelse i tekst og billeder af de moderne fangstmetoder, som det engelske fiskerierhverv anvender. Illustrationer som gør hæftet uundværligt i et eksponat om fiskeriets udvikling. Det i fig. 15 viste hæfte med norske helleristninger har jeg valgt at montere i mit eksponat nøjagtigt som her vist, uden angivelse af at der er frimærker i hæftet! Sådan passede det bedst ind i planchens helhed. Tag denne oplysning som det sidste gode råd. Lyt til alle de gode råd og afvej så selv, så du bliver tilfreds med resultatet. God fornøjelse. Fig. 15. Norsk hæfte med helleristninger som illustration på mærker og hæfteforside. 11

12 NYT FRA AFA-FORLAGET OTTERUP NÅR TAKSTERNE TRÆKKER For tredje gang udgiver Knud Tolbøl sin omfattende takstfortegnelse over danske breve Tekst og foto: Stine Daugaard Der står cand.alt på Knud Tolbøls visitkort. En vittig og lidt pompøs titel, som han tillagde sig, efter at begge hans sønner var kommet hjem med fornemme cand.-titler. Men hvad angår takstfortegnelser, er titlen på ingen måde overdreven. For Knud Tolbøl står bag den omfattende og detaljerige Takstfortegnelse , der netop er udkommet på AFA-forlaget komplet med alle danske takster frem til og med 2. juli Takstfortegnelserne kastede Knud Tolbøl sin interesse på, da han i midten af 1970 erne genoptog interessen for filateli, som havde været i bero siden barndommen. Nu blev samleområdet breve, men da Danske Breve udkom i 1979, kunne han ikke få bogens fortegnelser til at stemme med frankeringerne på brevene i hans samling. Det vakte hans nysgerrighed og ved hjælp af adgang til det interne bibliotek på Postkontoret i Århus kunne det enorme arbejde med at stykke en komplet takstfortegnelse sammen nu begynde. Jeg gik efter, hvad formålet med frimærkerne var hvilke forsendelser passede de til. I begyndelsen var der kun få takster, men siden er det blevet mere og mere omstændeligt, fortæller Knud Tolbøl. NÆSTEN ALT DOKUMENTERET HOS POSTVÆSENET Udviklingen kan bl.a. ses ved, at AFA-numrene i første udgivelse var nået til 788. I anden udgivelse var de nået til 1083 og i dag til Et af Knud Tolbøls væsentlige værktøjer er Officielle Meddelelser, som postvæsenet udgiver jævnligt med information om bl.a. nyudgivelser og takstændringer. Han begyndte sit arbejde i 1980, og tre år og utallige timers arbejde senere udkom så den første version af takstfortegnelsen. Det var utroligt spændende, men også meget slidsomt at få fat i alle oplysningerne. Jeg har forsøgt at dokumentere alle taksterne i postvæsenets kilder, og det er ikke mange, der ikke er dokumenteret i officielle materialer. Men min fortegnelse er nok ikke fejlfri men det er tæt på, vurderer Knud Tolbøl. Knud Tolbøl med den nye udgave af Takstfortegnelser OPFORDRET TIL NYE VERSIONER Efter et årti begyndte samlerkollegerne at prikke til Tolbøl med ønsket om en opdateret udgave. Det fik de i 1995, og nu er det så atter blevet tid til en ny igen på opfordring. Efter den første udgivelse har det dog været et knap så stort arbejde at holde oplysningerne opdateret, men et stigende antal takster og brevtyper har dog givet sine udfordringer. ALLE BREVE FRA EGEN SAMLING Bag i bogen er der et særligt afsnit om frimærker med kort kurseringsperiode, som interesserer Knud Tolbøl meget. I samme forbindelse har Knud Tolbøl også interesseret sig for udgivelser, der har haft en førprimær brug, som fx 3,50 kr. bølgelinje-udgaven fra , der var beregnet til b-brevs forsendelser, men som frem til takststigningen den 15. kunne bruges til almindelige breve og postkort. NYHEDER I TAKSTFORTEGNELSEN Ekspres-gebyr Søndagstillæg Værdi- og pengebreve Postindkassering og Postopkrævning Forretningspapirer Rene tryksager Blindeforsendelser/Blindetryksager Vareprøver Småpakker Brevpakker Rec. gebyr for pakker DFT

13 A F A AFA FRIMÆRKEKATALOGER 2008 NY UDGAVE AFA Danmark - i farve Frimærkekatalog 2008 AFA D08 225,- kr. AFA Skandinavien Frimærkekatalog 2008 AFA S08 225,- kr. AFA Danmark Fireblokke 2008 AFA ,- kr. AFA Takstfortegnelse 2008 AFA T08 149,- kr. AFA Østeuropa bind I, II og AFA Specialkataloget Udgivelsesdato 8. november 2007 AFA-FORLAGET Kvindevadet 42 - DK-5450 Otterup Tlf. (0045) Fax (0045) afa@afa.dk 5450 Otterup Tlf Fax mail@nordfrim.dk 13 DFT1107

14 Udkast til danske frimærker 1984 Af Bruno Nørdam Randers Filatelistklub 2. del fortsat fra sidste nr. 300-året for Ludvig Holbergs fødsel Det danske postvæsen benyttede ikke lejligheden til at fejre forfatteren Ludvig Holbergs 250-års dag i Det gjorde Norge til gengæld (AFA ). Ludvig Holberg ( ) blev født i Bergen, der på den tid hørte til det fælles dansk norske rige. Ludvig Holberg er blevet kaldt den danske litteraturs fader. Ikke uden grund fandt hans komedie Jeppe paa Bjerget plads i den nye kulturkanon. Han gjorde sig også gældende inden for mange andre genrer: heltedigte ( Peder Paars, den utopiske rejseroman ( Niels Klims underjordiske Rejse ), epistler og historiske skrifter. Birgit Forchammer fik til opgave at designe et frimærke til minde om Holbergs 300-års dag. Udkastet, der måler 19 x 25 cm inklusive de tegnede takker, viser Holberg som 63 årig. Nederst til højre er der en gengivelse af hans våbenskjold, som han fik tildelt i De fire felter viser 2 lyrer og 2 træer. I midten vises et hult bjerg (Holbjerg). Udkastet blev fravalgt, men det er interessant at bemærke at Norge udgav et frimærke med dette motiv. (AFA 920). 300-året for oprettelsen af Mosaisk Troessamfund Den 20. oktober 1982 sendte Repræsentantskabet for Det mosaiske Troessamfund i København ved Bent Silber en anmodning til postvæsenet om udgivelsen af et frimærke i anledning af trossamfundets 300 års jubilæum den 16. december Postvæsenet gik ind for ideen og bad billedhuggeren, maleren og grafikeren Pia Schutzmann om at udfærdi- ge et udkast til et frimærke. Pia Schutzmann, der er født i 1940, udgik fra Akademiets grafiske linie med Palle Nielsen som lærer. Ved udarbejdelsen af udkastet fik hun hjælp af arkitekten Steen Ejlers (se herunder): 14

15 I et brev til Lis Birkedal fra postvæsenet begrunder Pia Schutzmann sit valg af de 2 stentavler med de 10 bud med at det måske er det stærkeste symbol på noget, som jødedommen har givet til den kristne verden. Derved repræsenterer de den grundliggende tanke, der er fælles for de to trosretninger. Det er grundlaget for al vestlig tankegang og retsopfattelse. Det handler om respekt for mennesket og for dets omgivelser. Hvis vi sprænger vores menneskelige grænser og krænker de værdier, som kommer til udtryk i de 10 bud, så truer ulykken både den enkelte og helheden.. Hun skriver også at overrabiner Bent Melchior har godkendt forslaget og at hun forestiller sig at frimærket bliver trykt i to farver, den hebraiske skrift med sort og resten af omgivelserne helst i rødt og muligvis i blåt. Udkastet var vedlagt brevet. Tegningen måler 25 x 18,9 cm. Pia Schutzmann mødte tilfældigt Arne Melchior ved en koncert i Odd Fellowpalæet. Han vinkede hende hen til sig og fortalte hende med høj stemme, at han havde kasseret hendes forslag. Han fandt det kedeligt, men syntes dog at tanken, der lå bag var klog og smuk. Arne Melchior fortalte at han havde bedt om et kulørt frimærke og trykt på postvæsenets nye offsetmaskine. I kravene til frimærker stod det klart og tydeligt, at frimærket skulle trykkes i stålstik. Pia Schutzmann fik at vide at der var sat andre kunstnere i gang med at tegne frimærket. Det fik Pia Schutzmann til at skrive et brev til frimærkeudvalget ved Akademirådet den 8. december 1983, hvor hun gjorde rede for sit syn på forløbet. Pressen fik fat på historien. Det var især Ekstrabladet ved Alex Steen, der førte an i kritikken: MELCHIOR AMOK MED RELIGIØST FRIMÆRKE var overskriften. Arne Melchior svarede allerede næste dag på kritikken: JEG ALENE BESTEMMER. Arne Melchior imødegår kritikken ved bl.a. at nævne at han som minister har det sidste ord at skulle have sagt ved udgivelsen af frimærker. Han udtaler dog, at han har besluttet, at der fra den 23. august 1983 var indført en regel om at der altid skulle indhentes forslag fra 2 eller 3 kunstnere ved udarbejdelsen af nye frimærker. Pia Schutzmann fik 7400 kroner for sin ulejlighed. I 2000 fik Pia Schutzmann udgivet et fri- 15

16 mærke med sin tegning af dronning Margrethe i anledning af dennes 60-års fødselsdag (AFA ). Kunstneren, der uforvarende blev en del af denne strid, var Marianne Miriam Nagler. Hun er født i 1943 og har studeret skulpturtegning på Glyptoteket under Askov-Jensens ledelse og gået på Akademiet med Wilhelm Freddie som lærer. Desuden har hun en uddannelse i scenografi på Kunstakademiets Institut for Visuel Kommunikation. Marianne Nagler tegnede den tidlige skitse, der er vist ovenfor. Som det kan ses har hun opdelt tegningen i samme felter som i et Dannebrogsflag. Baggrunden herfor er at understrege trossamfundets danske tilhørsforhold. Denne opdeling og teksten I KØBENHAVN er fjernet på det udgivne frimærke. De eksakte mål kendes ikke. Kritikken fortsatte i Ekstra Bladet: ARNE MELCHIOR GENNEMTRUM- FEDE SIT FRIMÆRKE. Alex Steen mener, at motivet med Kvinde med sabbatlysene er svagt og banalt og at det ikke har den styrke og kvalitet man havde fået, hvis man havde valgt Pia Schutzmanns skitse. Frimærket udkom den 5. oktober 1985 (AFA 815). Kilder: Brev fra Bent Silber til Generaldirektoratet for Post- & Telegrafvæsenet, dateret den 26. oktober 1982 Brev fra Pia Schutzmann til Lis Birkedal, postvæsenet, dateret den 8. september 1983 Brev fra Pia Schutzmann til Akademirådets frimærkeudvalg, dateret den 8. decemner1983 Artikel i Ekstrabladet den 4. juni 1984: Melchior amok med religiøst frimærke af Alex Steen Artikel i Ekstrabladet den 5. juni 1984 af Alex Steen: Post-Melchior: Jeg alene bestemmer Artikel i Politiken den 5. juni 1984 af Anders Peter Mathiasen: Frimærkestrid Artikel i Ekstrabladet den 4. september af Alex Steen: Arne Melchior gennemtrumfede sit frimærke Frimærkesamleren nr. 6. september 1984 Artikel i Berlingske Tidende den 15. september 1984 af Ib Eichner-Larsen: Postministeren fik sit hallo-frimærke Egen samling Privat samling Clive Cottingham, Jr: The Game of Billiards, 1970 Husk at du kan læse seneste nyt fra filateliens verden på 16

17 Restsalg Diverse restpartier af DAVO album, i de fleste mangler de nyeste sider. Disse albums er velegnede til opsætning af dubletsamlinger til f. eks. gavebrug eller salg på auktioner. Færøerne SL komplet t.o.m ,- Færøerne LX komplet t.o.m ,- Færøerne ST komplet t.o.m ,- Grønland SL komplet t.o.m ,- Åland ST komplet t.o.m ,- Island ST komplet t.o.m ,- Andorra ST fransk og spansk t.o.m ,- Gibraltar ST t.o.m ,- Grækenland II ST ,- Indonesien ST t.o.m ,- Indonesien ST II kun år ,- Europamærker ST medløbere ,- Forenede Nationer ,- San Marino ST t.o.m ,- San Marino ST t.o.m ,- ST: sider 100 gram, bind med udvendige skruer SL: sider 170 gram, bind med indvendige skruer LX: sider 170 gram med klemlommer, bind med indvendige skruer På grund af den fremrykkede termin kan vi ikke deltage i år. På følgende stande kan du købe tillæg til LINDNER julemærkealbum Danmark, Grønland og Færøerne: Stand 1: Christmas Seal Carrier Stand 40: Vestjysk Frimærkehandel I København hos Nellemanns Frimærker, Johnstrups Alle 1, 1879 Frederiksberg C TLF og hos din sædvanlige forhandler samlerforum Østergade 3,DK-7470 Karup TLF Fax

18 Samleren Samleren Specialbutik med Europas største udvalg af samlertilbehør Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf samleren@album.dk Globe tilbud Ringbind inkl. * 50 blankoblade Globe 102 * 10 indstiksblade til indstikskort * 10 indstiksblade til helark * 10 indstiksblade til julemærkeark * 10 indstiksblade til breve * 10 indstiksblade til receptkuverter Frit valg kr. 195,- NYHED Danmark specialkatalog 2008 kr, 595,- Kæmpe udvalg af kilovarer på standen i Forum Varer sendes over hele landet

19 Gode Schaubek tilbud Album uden klemlommer Tyskland kr. 580,- (uden besatte områder) Tyskland kr. 340,- Tyskland kr. 360,- Tyskland kr. 750,- Tyskland kr. 430,- DDR kr. 480,- DDR kr. 560,- DDR kr. 610,- Berlin kr. 520,- Gode Schaubek tilbud Album med klemlommer Danmark kr. 995,- Grønland kr. 650,- Færøerne kr. 650,- Island kr. 1295,- Norge kr. 1395,- Sverige kr. 2195,- Finland kr. 1795,- Åland ,- Masser af andre gode tilbud Se Schaubeks prisliste Alt på lager Kæmpe udvalg af kataloger til alverdens lande

20 Hvornår blev Chr. X 25 øre tofarvet udgivet? Af Ib Krarup Rasmussen AFA Forlaget har lige udgivet et nyrevideret oplag af Knud Tolbøls takstfortegnelse, som nu er ført up-to-date med helt aktuelle takster. Håndbogen er blevet anmeldt i sidste nummer af DFT, og det er selvfølgelig en helt uundværlig håndbog for alle samlere af danske frimærker og dansk posthistorie. En af mine egne hassaner er de tofarvede Chr. X frimærker fra perioden Når man har specialviden på et område og vel at mærke en specialviden, man delagtiggør andre i ved at skrive artikler osv., så følger man selvfølgelig også med i, om den konkrete viden bliver brugt i andre publikationer. En sejlivet misforståelse har været udgivelsesdatoen for 25 øre Chr. X tofarvet. Den er i forskellige kataloger og håndbøger anført til 2. juni Men det er forkert! Udgivelsesdatoen er sandsynligvis 2. juni Første gang, det blev påvist, var i en artikelserie af undertegnede og Carl Egon Hansen i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift Rettelsen blev også foretaget og gjort opmærksom på i AFA Specialkatalog side 519. Mellem eksperter i de tofarvede Chr. X har der længe været konsensus om dette. Se f.eks. både Knud Juuls bog om fabrikationsnumre i bogtryksperioden og Carl E. Jørgensens bøger om de tofarvede Chr. X. Der er også enighed om, at der af samme grund findes nogle uhyre sjældne forsendelser i denne periode, men mere herom senere. Lokalt anbefalet brev sendt i københavn 16. juni Takst: brev lokalt 0-250g: 10 øre + anbefalingsgebyr: 15 øre. Denne takst var gældende indtil 1. juli 1920, hvor brevtaksten var uforandret, men hvor anbefalingsgebyret steg til 20 øre. 20

21 I senere kataloger fra AFA også specialkatalogerne - gentages den forkerte udgivelsesdato fejlen er altså uhyre sejlivet. Og så fremgår den altså også af Knud Tolbøls bog. Hvorfor 1920 og ikke 1919 Den tofarvede 25 øre afløste den ensfarvede brune 25 øre, der første gang udgives 5. november I 1918 traf man den beslutning at erstatte de ensfarvede Chr. X mærker i værdierne over 20 øre og under 1 kr. med tofarvede frimærker. Det vil i praksis sige 25 øre brun, 35 øre gul og 50 øre rødbrun. I princippet også 80 øre blågrøn, men den var der så lidt brug for, at det ikke kom til at ske. Man udgav som bekendt nye værdier: 27 øre, 30 øre og 40 øre i tofarvet udgave Postkort sendt 28. februar 1921 fra Fredericia til Altona (Hamburg) i Tyskland. Taksten for postkort til udlandet steg 1. februar 1921 fra 10 øre til 25 øre. Taksten faldt igen 1. november 1925 til 20 øre. Dette er den mest almindelige single-anvendelse for 25 øre Chr. X tofarvet. allerede i slutningen af øre blev hurtigt erstattet af en ny tofarvet udgave (2. januar 1919), 35 øre fulgte forholdsvist snart efter (26. juni 1919), mens der som nævnt gik 1 ½ år før der var brug for at erstatte den ensfarvede 25 øre med en tofarvet udgave. Det skyldtes dels, at der var store lagre af 25 øres mærker ved årsskiftet 1918/19, samt at behovet for 25 øre faldt drastisk netop på samme tidspunkt på grund af ændrede portosatser. Den væsentligste singleanvendelse var som anbefalet inden- Postindkassering på 7 kr. 35 øre sendt 23. juni 1920 fra København til Hjerm. Ikke indløst og returneret til afsender. Takst: postindkassering 0-25 kr: 25 øre. Taksten steg til 30 øre pr. 1. juli

22 3 stribe afstemplet tidligst kendte til dato indtil læserne vil det noget andet! rigs brev, mens anvendelsen til frankering af adressebreve bortfaldt næsten fuldstændig. Portosatsen som anbefalet brev bortfaldt i stedet kostede det nu 30 øre at sende et anbefalet brev i laveste vægtsats. Nu kunne en single 25 øre kun bruges til lokale anbefalede breve og til postindkasseringer 0-25 kr. Begge portosatser bortfaldt pr. 1. juli I perioden 1. juli 1920 til 1. februar 1921 var der overhovedet ikke nogen portosats, som passede med et single 25 øres frimærke, så vidt jeg kan se. Beviset Det ultimative bevis for, at 25 øren ikke udkom i 1919, er bogtrykkeriet Thieles, Frimærke- kontrollens samt Materielkontorets protokoller. De første oplag af 25 øre blev nemlig først trykt i marts måned 1920! 7. januar 1920 bestiller Generaldirektoratet i fabrikation 145 bl.a ark 25 øres frimærker, som afleveres fra Thiele til Frimærkekontrollen 20. marts 1920 med gode ark. Prøvefremstillingen fandt sted i Adressekort på pakke 3 kg sendt 15. november 1921 fra København til Aalborg. Pakken er formentlig en udlandspakke sendt fra København af en mægler. Pakken er toldpligtig og er blevet toldbehandlet i Aalborg. Ovalt stempel: Udleveret fra Aalborg Toldsted, men ingen påtegning om toldafgift. Taksten for indenlandske pakker 1-3 kg var i perioden 1. februar 1921 til 1. april 1922: 75 øre. I modsætning til hidtidig praksis blev der ikke udgivet et særligt frimærke til denne portosats - selvom det kan ses at det var under overvejelse 22

23 perioden 11. februar 5. marts Frimærkekontrollen leverer 9521 ark videre til Materielkontoret 23. marts Før denne dato kan frimærkerne altså ikke findes til salg på noget postkontor. Det er fysisk umuligt. Hvordan datoen 2. juni dukker op, er forholdsvis mystisk. Der er ikke i Officielle Meddelelser nogen antydning af, hvornår mærket udgives. Både 35 øre og 50 øre omtales derimod. I Beretning om virksomheden , hvor alle frimærkers udgivelsesdato i perioden nævnes i bind I side , glimrer den tofarvede 25 øre ved sit fravær. Godkendt udkast til 75 øres frimærke til dækning af portosatsen: pakker 1-3 kg. Mærket blev imidlertid ikke sat i produktion Opfordring til læserne Der er altså ikke nogen anden udvej end at spørge publikum. Jeg har haft en udførlig korrespondance med Knud Tolbøl om denne sag. Han har puttet forespørgslen på Posthistorisk Selskabs hjemmeside samt lavet en artikel til næste nummer af Posthistorisk Tidsskrift. Forespørgslen på hjemmesiden er dateret 7. oktober og dags dato (18. oktober) har der slet ikke været svar på indlægget. Jeg kan bringe nogen dokumentation. Den tidligste afstempling, jeg har kunnet finde i mit materiale er en trestribe fra 7. juni I min samling befinder sig også to singlefrankeringer, som jeg i al beskedenhed vil påstå er ekstremt sjældne. Men nu kan DFTs læsere jo gå på jagt for at se, om de kan finde tilsvarende. Postindkasseringerne findes vist nok i et par eksemplarer mere. Læserne opfordres derfor til at kigge deres gemmer igennem for at finde single 25 øres forsendelser samt tidlige afstemplinger. Andre anvendelsesmuligheder 1. februar 1921 dukker så en ny anvendelsesmulighed op for 25 øre. Taksten for postkort til UPU-lande stiger fra 10 øre til 25 øre. Denne takst gælder helt frem til 1. november 1925, men den tofarvede når at blive afløst af 25 øre rød (4. juni 1922). Disse postkort ses hyppigt og er nok den single anvendelsesmulighed, man almindeligvis kan finde. Man kan i øvrigt finde mange trestriber af 25 øre tofarvet. Det skyldes, at en af de gængse pakkeportotakster i perioden netop var 75 øre. (indenlandske pakker 1-3 kg. 1/ ¼ 1922). Et 75 øres frimærke var på tegnebrættet, men kom aldrig videre. I almindelighed må man sige, at 25 øren tofarvet var en typisk suppleringsværdi, og at det er helt legitimt i samlinger at vise den som sådan. Besøg stand nr. 32 i Forum Østerbro Frimærkehandel v/ Leif Bendixen Østerbrogade København Ø Tlf og oesterbro@mail.dk 23

24 ÅBEN KLASSE Carl von Linné endeligt jordet Af Søren Chr. Jensen Jeg har gennem en længere periode arbejdet med et eksponat i Åben klasse, som jeg kalder Carl von Linné Nordens blomsterkonge. Det er første gang, jeg har været i gang med Åben klasse, og det har været en særdeles positiv oplevelse med store muligheder for at kombinere min interesse for filateli og andre interesser vandringer i Lappland, naturen, historien efter Linné. Endvidere har det været spændende at anvende alternative opsætningsmuligheder, hvor ordet kludetæppe er nøgleordet sammen med kravet om at udnytte hele arealet på plancherne. Jeg er ellers en konservativ filatelist, der hovedsagelig interesserer mig for traditionel filateli og dansk posthistorie. Ikke desto mindre kan jeg klart anbefale Åben klasse for både begyndere og øvede filatelister. Carl von Linné Han blev født som Carolus Linnæus i Stenbrohult i Småland i 1707 tæt ved Älmhult, kendt som den første by med Ikea varehus. Vi taler om området lige indenfor Halmstad. Hans far var præst, og satte tidligt Carl i gang med interessen for blomsterne. Han gik i skole i nærliggende Växjö og blev her bedømt som en almindelig ikke særlig begavet elev. Men der var mennesker med magt, der kunne se hans evner, så tidligt kom han på universitetet i Lund, hvor han skulle uddanne sig som præst ligesom faderen. Det passede ikke Carl, der efterhånden interesserede sig mere og mere for det biologiske område. Igen var der kendte mennesker, der tog sig af ham. I 1728 kunne han begynde på det mest berømte universitet i Norden, Uppsala Universitetet, hvor det var kendte og berømte lærere, der underviste. Her gik hans karriere fra almindelig studerende til studerende med særlige privilegier, underviser, doktorgrad i Harderwijk i Holland, og i 1741 blev han udnævnt til professor i medicin og botanik på universitetet. Han berømmelse skabtes via mange rejser. Først en epokegørende enkeltmandsekspedition til Lappland og over fjeldene ned i Norge. En tur jeg selv har vandret. Dernæst rejsen til Holland, Paris og London. Kongen udnævnte ham til at undersøge mulighederne i de forskellige områder i Sverige. Den sidste tredjedel af hans leveår var han efterspurgt som den mest vidende specialist på sit område. Han udviklede systemet med planternes klassifikation, hvor planterne navngives med 24

25 slægtnavn og artsnavn. Linné døde i I år fejres 300 året for Linnés fødeår. Sverige har udgivet nogle flotte frimærker og et miniark i den anledning. Mit eksponat Min gennemgående idé var lige fra starten at vise et eksponat, der gennem stempler og forsendelser viste Linnés mange rejser. Jeg bestemte også fra begyndelsen, at eksponatet skulle have et højt filatelistisk niveau, hvor forsendelser ikke blot skulle være fra en bestemt by, men også skulle være sendt i Linnés rejseretning. Det hele blev suppleret med relevant materiale, der skulle understøtte det filatelistiske. Det var mest postkort og ting med relation til Linné. Dertil en masse materiale fra mine rejser i Lappland, Dalarne, Mellemsverige (bl.a. Uppsala), Småland og Skåne. Det lyder ikke flaterende, men det alternative materiale kalder jeg tingel-tangel. Men at finde den rette kombination mellem filateli, tingeltangel og opsætning er virkelig en spændende og givtig proces. De 5 rammer, som eksponatet endte med er opdelt som følger: Den første og sidste ramme drejer sig om personen Linné. Forrest beskrivelse af Linné og hans karriere. Bagerst en beskrivelse af Linnés resultater og berømmelse. Ramme 2 viser rejsen til Lappland og op over fjeldet. Dernæst følger i års-rækkefølge Dalarejsen, Hollandsrejsen, derefter rejserne til Öland/Gotland, Skåne og Västgötland. Rejserne er angivet som aftegnede kort. Udstillingsresultat Udstillingsvirksomheden startede i Aalborg med 2 rammer, og efterfølgende i Nørresundby med 3 rammer, hvorefter jeg var kvalificeret til at udstille nationalt. Så gik det galt. På den nationale udstilling i Vejle nu med 4 rammer - dømte en svensk dommer eksponatet 7 point ned. Noget jeg ikke troede kunne lade sig gøre. Jeg besluttede at arkivere samlingen og kun bruge den i PR-formål. Jeg havde dog på et tidligt tidspunkt lovet mig selv, at den skulle udstilles i Linnés hjemland Sverige. Som sagt så gjort. Samlingen blev tilmeldt den nationale udstilling i Borås Bofilex 07 nu komplet med 5 rammer. Det gik helt galt. Yderligere 7 point ned, så nu kan jeg ikke mere udstille nationalt, så nu er Linné endeligt og for altid blevet jordet. Aalborg: Klub - 2 rammer - 81 point: Vermeil Nørresundby: Klub- 3 rammer - 82 point: Vermeil Vejle: National - 4 rammer - 75 point: Vermeil Borås: National - 5 rammer - 68 point: Sølv Hvad kan man lære af det? Som udstiller kan man lære, at fantasi og kreativitet er en meget god kvalitet at have, men i Åben klasse er det vigtigt, at man sikrer sig, at beskuere og dommere er med. Så skru ikke for højt op for kreativiteten. Udstillere i Åben klasse skal 25

26 være klar over, at reglementet for Åben klasse giver plads til, at man kan være kreativ og anderledes. Dette stiller imidlertid dommerne meget svagt med hensyn til at bedømme retfærdigt. Det er ofte den personlige mening, der skinner igennem. Det er både godt og skidt. Hvad kan dommerne lære? Ovennævnte udvikling i bedømmelse af et eksponat er forhåbentlig ikke tilsigtet. Enten har de danske eller de svenske dommere et stort problem. Hvad kan den almindelige filatelist så lære? Se på alle de flotte og spændende eksponater i Åben klasse. Det er et nyt og anderledes område, men alle kan få stor glæde af samleri på denne måde. Her kan du kombinere filateli med andre interesser. Du kan anvende de flotte motivmærker eller flotte stempler, spændende forsendelser og krydre det hele med postkort, mønter/sedler og anden tingel-tangel. Det er blot at komme i gang! Giv dig til at udstille samlingen, hvis du har lyst til det. Vær vedholdende selv om der kommer skuffelser for det kommer der. Se på med månedens TILBUD eller aflæg os et besøg ROSKILDE MØNT & FRIMÆRKEHANDEL APS Algade Roskilde Tlf Fax ro.frim.mont@teliamail.dk Medlem af Danmarks Frimærkehandlerforening 26

27 Mød Bruun Rasmussen i Forum på stand 11 og 12 Kom og få en uforpligtende vurdering af fri mærker, posthistorie og postkort. Desuden er der eftersyn på frimærker til den kommende online-auktion, som afvikles søndag den 11. november, hvor hammeren falder fra kl. 12. POSTKORTETS HISTORIE I DANMARK FRA BILLEDHILSEN TIL POSTKORT Henrik Selsøe Sørensen, Claus Boie & Gorm Christensen Vi præsenterer også det store bogværk om postkortets historie, Fra billedhilsen til postkort, udgivet af Bruun Rasmussen Publishing. Bogen kan rekvireres direkte fra forlaget på publishing@bruun-rasmussen.dk Bruun Rasmussen afholder onlineauktioner over frimærker hver måned samt to klassiske auktioner årligt. Næste klassiske auktion finder sted: Auktion 1. december i Bredgade Eftersyn 27. november - 1. december Ring for bestilling af katalog eller se Bredgade København K Tel

28 Jubilæumssalg nr. 100 Her er nogle eksempler på lottene der er til salg: Jubilæumsbaskeren: Stor Danmark samling i to bind op til Katalogværdi min kr. Startpris 25 kr. Anvisningssalget eller den lille gule i daglig omtale, har runder nu sit salg nr Her er omkostningerne ved køb ikke 25% men kun 3,- kr. pr. købt lot + porto. Du finder lot lige fra 25,- og helt op til ,-, så der er noget for enhver samler og samleområde. Indsend C5 konvolutter frankeret med 8,25 indtil 31/ derefter 10,00 kr. til: Næstved Filatelistklub Anvisningssalg v/bent Busch, Postboks 1621, 2720 Vanløse. Tlf.: salg@anvisningssalg.dk, hjemmeside: 28

29 FRIMÆRKER I FORUM Af Pia Jønsson, METAFOR Tre dage i november er der traditionen tro frimærkemesse i Forum i København. Under overskriften Frimærker fortæller historier har arrangørerne sammensat et program, der både appellerer til de mange trofaste gæster og til nye, der ikke tidligere har besøgt messen. Messen er Nordeuropas største og arrangeres af Post Danmark Frimærker, Post Greenland og Postverk Føroya, der ønsker at give plads til såvel den stille fordybelse som til overraskelse og indlevelse. Frimærker fortæller historier Overskriften på årets messe er Frimærker fortæller historier, og historier er der masser af. Man vil blandt andet kunne møde historiefortælleren Svend-Erik Engh, der fra scenen vil drage paralleller mellem historiefortælleren og frimærkesamlingen, der begge fortæller historier fra alverdens lande og om alt mellem himmel og jord. Svend-Erik Engh bringer de to verdener sammen ved at tage afsæt i sit eget gamle frimærkealbum og lade det inspirere nye fortællinger. I anledning af udgivelsen af frimærkeserien om fire store danskere; Piet Hein, Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Victor Borge, udstiller Den Danske Skueplads scenografierne fra Piet Hein-forestillingen Husk at leve og fra PH-forestillingen En på lampen. Skuespillerne Jette Sophie Sievertsen og Christian Steffensen optræder med tekster og sange fra de to forestillinger, fire gange om dagen i de tre dage messen varer. Spejderne på mærkerne i 100 år Spejderbevægelsen har 100 års jubilæum. Det fejres med en serie på to nye danske frimærker. Frimærker i Forum markerer desuden jubilæet med en udstilling af europamærker om spejderbevægelsen og etablerer en 100m2 stor levende spejderlejr, der kan give besøgende et indtryk af, hvad spejderlivet i Danmark kan byde på. Filatelistiske eksponater Også i år præsenteres en bred vifte af spændende og specielle frimærkesamlinger. En af dem er motivsamleren Nelly Kristensens samling af frimærker med egern. Hun har mere end 80 forskellige fra hele verden, og gæsterne kan glæde sig til at se hendes og andre passionerede samleres udstillinger på messen med temaer som kongemærker, tidlige danske mærker, danske julemærker gennem mere end 100 år, store sjældenheder som frimærker, postkort og konvolutter udgivet af private bypostfirmaer og meget mere. Frimærker for børn Frimærker er også for børn. Næsten lige meget, hvad børn ellers interesserer sig for, kan de finde det på frimærker: Sport, biler, blomster eller Harry Potter! Den sidste bog udkommer på dansk på messens sidste dag, hvor Nordfrim sælger både den sidste Harry Potter bog og Harry Potter frimærker fra flere lande. Børne Frimærke Klubben står for en række aktiviteter for skolebørn og de yngste. De kan blandt andet gå på bogstavjagt i hallen, hvor der er ophængt forskellige poster, deltage i konkurrencen om at tegne dagens mærke eller placere frimærker de rigtige steder på et verdenskort. Frimærkelystfiskere kan prøve Fiskedammen, hvor der er gevinst hver gang. Og selvfølgelig er der også tag-selv-frimærkebord til børnene, hvor de kan samle frimærker efter eget valg. Kaffehistorier og trommedans Trænger man til en kort pause fra frimærkernes verden, kan man blandt andet høre forfatteren Jacob Andersen fortælle morsomme og dramatiske historier om kaffen. Jacob Andersen er forfatter til den anmelderroste bog, Livet er ikke det værste, man har - kaffens kulturhistorie , en personlig og munter rejse gennem Danmarks internationale kaffekulturhistorie. Man kan også opleve H. C. Andersen, alias Bjarne G. Nielsen, fortælle historier og lave papirklip for børn og barnlige sjæle eller nyde den skuespilleren Annika Hoydals beretninger fra Færøerne. Og der er meget mere. Musik med den unge popmusiker Brandur fra Færøerne og trommedans fra Grønland. Om lørdagen kan gæsterne medbringe kunstgenstande og få dem vurderet af en ekspert fra Bruun og Rasmussen, og alle dage kan man prøvesmage specialbrygget øl fra mikrobryggeriet Skovlyst. Interesserede kan følge med på Frimærker i Forums website frem til messen: hvor program og aktiviteter løbende opdateres. Åbningstider: Torsdag den 8. og fredag den 9. november kl Lørdag den 10. november kl Adresse: Forum København Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg 29