Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn

Transkript

1 Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn Susan Anita Hansen Hold 6211 Tegn: Praktiksted: Børnehuset Hyldemor Praktikvejleder: Roya Owliaie Studievejleder: Lone Tutto Iversen 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Dilemmaet 3 Pædagogisk læreplan 3 Leg og læring 4 Motorik 4 Aldersopdeling 5 Mit forløb i praksis 5 Afslutning 6 Oplæg til debat 6 Litteraturliste 7 2

3 Indledning I de første tre leveår gennemgår barnet en stor personlig udvikling. I vuggestuen er leg en meget central del af børnenes hverdag, da legen er vigtig for barnets identitetsdannelse, fordi den ofte foregår sammen med andre og herved lærer børnene sig selv og andre at kende. Når vuggestuebørn leger sammen, så leger de forskelligt alt efter alder og udvikling. Barnet udvikler sig gennem aktiviteter, samt ved sociale relationer med andre mennesker. Legen understøtter barnets udvikling og samtidig udvikles sanser, sprog, motorik og viden samt færdigheder sig. Motorikken er vigtig for den fysiske trivsel, samt for bevægeapparatets udvikling. Da der i vuggestuen kan være aldersspredning mellem børnene, udfordres pædagogerne til at lave aktiviteter, som passer til hver enkel barns udvikling og alder. Dilemmaet I børnehuset Hyldemors vuggestue er der stor aldersspredning, dvs. der er en gruppe med store børn og en gruppe med små børn under 1½ år, som ikke kan gå. Dette kræver meget af personalets ressourcer, da de må børn kræver meget opmærksomhed, omsorg og de praktiske opgaver som følger med. Hermed blev de store børn lidt forsømt, da personalets ressourcer ikke rakte langt og dette skabte mange konflikter blandt de store børn. Jeg valgte derfor at et af mine læringsmål skulle være at lave et forløb med de store børn, så der var noget opmærksomhed på dem og for at de kunne skabe nogle gode oplevelser sammen. Jeg valgte et motorik forløb, da mit linjefag er sundhed, krop og bevægelse og jeg ville gerne prøve noget af vores teori i praksis. Så jeg valgte 4 af de store børn ud, som skulle være med i mit forløb. Dilemmaet i dette består i, at man aldersopdeler børnene, hvilket vil sige at man ekskludere nogle børn fra den aktivitet jeg vil foretage mig sammen med de fire børn. Er dette en god eller en dårlig ide? Dette vil jeg prøve at belyse i dette debatoplæg. Pædagogisk læreplan Indførelsen af læreplaner har gjort at pædagoger er nødt til at tage stilling til begreber, såsom leg og læring. Der er to paragraffer i Dagtilbudsloven, som nævner leg. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning

4 Legen indeholder læringselementer, som medvirker til udvikling er færdigheder. Samtidig opbygger barnet både normer, adfærdsformer og viden. Børn socialiseres gennem leg, men samtidig opnår de også selvstændighed, evne til at tage ansvar samt empati, da de kan leve deres følelser ud og leve sig ind i andres situation. Leg og læring I psykologisk-pædagogisk ordbog står der om leg: Aktivitet der er tilfredsstillende i sig selv, dvs. aktivitet for aktivitetens skyld; har talrige funktioner i barnets udvikling. Børn leger forskelligt alt efter alder og udvikling. De mindste vuggestuebørn, som er fra ca. 10 mdr. til 1½ år, er først ved at lærer at gå og derfor består de motoriske udfordringer primært i enkle fagter, leg med redskaber og bevægelser på gulvet, såsom at kravle, rulle og krybe. Når børnene er mellem 1½ og 2½ år går og løber barnet med relativ stor sikkerhed og kontrol. Denne aldersgruppe kan godt lave aktiviteter med bevægelsesvariationer og socialt begynder de at lave enkle samarbejdsøvelser, såsom at holde hinanden i hånden under en leg. De store vuggestuebørn som er mellem 2½ og 3 år begynder at have vi-oplevelser med de andre børn, hvilket gør det muligt at stille dem samarbejdsopgaver, hvor de fx skal hjælpe hinanden med at samle bolde eller bygge en forhindringsbane. Social udvikling og læring gennem bevægelsesleg De organiserede bevægelseslege giver børnene mulighed for at dele mange forskellige oplevelser med hinanden. Det kan være med til at åbne for nye relationer og styrke fællesskabsfølelsen blandt børnene. Ved at deltage i bevægelseslege indgår barnet i et fællesskab med ritualer, normer, regler og værdier. Der kan fremhæves forskellige sociale kvaliteter ved de forskellige lege, fx kan de vilde lege bruges til at lære børnene at mærke og respektere grænser. De voksnes rolle er at få børnene til at blive opmærksomme på hinanden, hvilket man kan gøre ved at lade dem skiftes til at være i centrum for legen. Samtidig er det vigtigt at arbejde med relationer i børnegruppen ved at planlægge lege med bestemte børn. 2 Motorik Direkte oversat fra latin betyder motorik læren om bevægelse. I daglig tale bruger man begrebet til at beskrive kroppens bevægelser og det bliver ofte brugt om små børns bevægelsesudvikling. Man skelner mellem grov og finmotorik. Grovmotorik er hjernes grove styring af de store muskelgrupper, såsom ryg, mave, bryst, nakke, arme og ben. Finmotorik er så hjernens detaljerede styring af de fjerne muskler, som er primært finger og ansigtsmuskulatur. 3 Motorisk og fysisk læring og udvikling gennem bevægelseslege Gennem bevægelseslege træner barnet muskler, kredsløb og får erfaringer med mange forskellige former for bevægelse. Gentagelse af legene er vigtig, for her får barnet mulighed for at øve sig. 4 2 S 164 i Leg så benene vokser 3 S 177 i Leg så benene vokser 4 S 168 i Leg så benene vokser 4

5 Aldersopdeling Jean Piaget og Leo Vygotskij, som er to store figurer i udviklingspsykologien argumentere for betragtelige udviklingsmuligheder for børn både i vertikale og horisontale relationer. Piaget underbygger de horisontale relationer, hvor børnene ofte er jævnaldrende og på næsten samme udviklingsniveau. Her er børnene lige, i forhold til erfaringer, magt og ansvar. Vygotskij underbygger de vertikale relationer, der som regel består af et mindre og et større barn eller et barn og en voksen, således at den ene har mere magt, viden og ansvar end den anden. Samspillet er her præget af opdragelse, oplæring og omsorg for den yngste indtil barnet kan selv. Om det er de horisontale eller vertikale relationer, som er bedst er et stort diskussionsemne, da der både er fordele og ulemper ved aldersopdeling. Fordelene ved at opdele børnene i mindre grupper er at det er nemmere at give børnene omsorg og nærvær, da det er lettere at overskue samvær med færre børn, både for børnene og de voksne. Lege som foregår blandt børn der er på samme udviklingstrin kan give mulighed for at trives og udvikle sig. Der er langt større mulighed for at afprøve grænser og få et kvalificeret modspil blandt børn, som er på samme udviklingstrin. 5 Der er også fere børn, som kan tilgodeses på netop deres udviklingsniveau og det er nemmere at tilgodese børnene behov og udvikling samt sikre en ordentlig planlægning af det daglige pædagogiske arbejde 6. Ulemperne ved at aldersopdele er at børn har stor glæde af at være sammen uanset alder, de de små børn og store børn lærer af hinanden. De yngste finder forbilleder og store venner blandt de ældre børn, som selv vokser i rollen som de ansvarsbevidste og omsorgsfulde. I et samvær mellem børn med forskellig alder har børnene mulighed for at få delt erfaringer og de store børn opdager i samværet med de små børn, at de har nogle evner, som bliver værdsat af de små børn. Mit forløb i praksis Jeg har som sagt valgt at jeg gerne vil lave et motorikforløb med de store vuggestuebørn på mit praktiksted. Jeg har valgt fire af børnene ud og kører mit forløb 2 gange om ugen, hvor vi bruger ca. ½ time, alt efter hvordan børnene holder koncentrationen. Forløbet ser således ud: Jeg starter med en startleg, da vuggestuebørn finder glæde og tryghed i det velkendte og denne velkendte startleg kan være den trygge ramme, som danner udgangspunkt for at børnene tør prøve noget nyt i de efterfølgende lege. Herefter bruger jeg en lille dans hvor man ryster både arme og ben, for at få gang i kroppen. Bagefter synger vi sangen Jeg gik mig over sø og land, hvor børnene er med til at bestemme hvilket land vi tager til. Ved at kombinere sprog, rytme og motorik i en fælles social sangleg støtter dette børnenes udvikling på mange forskellige måder. Når barnet mestrer sangen med bevægelse vokset dets selvtillid. I legen får børnene bevæget sig på forskellige måder og børnene kan udvikle sig motorisk. Samtidig får børnene noget selvbestemmelse når de får lov til at vælge hvilket land vi tager til. Herefter laver vi tumlelege på gulvet, hvor jeg opstiller en motorikbane, hvor de skal klatre, slå kolbøtter, hoppe ned på madras, gå balance, kravle gennem ringe osv. Disse tumlelege er med til at børnene lærer sig selv og andre at kende. 5 S. 31 i Venner og uvenner i det pædagogiske tidsskrift S 33, spalte 2, linje 19 til spalte 3, linje 6 i Aldersopdeling respekt for børns udvikling. 5

6 Når børnene leger i puder og madrasser styrker de både muskler og led samtidig med at sanserne stimuleres. Vi afslutter gerne forløbet med en løbebane, hvor børnene løber fra væg til væg. Ved den ene væg starter børnene og den voksne står ved den modsatte væg og børnene skal løbe frem og tilbage. Vi skifter mellem at løbe almindelige og som flyvemaskiner. Løb er en naturlig bevægelse for børn og de har behov for at gøre dette hver dag. Ved at lade dem løbe en og en lærer de at tilsidesætte deres behov, frem for andres. En leg kan altid justeres så den bliver tilpasset den aktuelle legesituation samt børnenes reaktioner og koncentration. Jeg har et par gange prøvet at have et barn med som var yngre end de andre tre børn, og det viste sig hurtigt at det pågældende barn ikke holdt koncentration så længe, som de andre børn. Dette resulterede i at barnet blev uroligt, hvilket påvirkede de andre børn og deres koncentration blev ødelagt og vi måtte stoppe før tid. Herved opdagede jeg at det kan være svært at lave aktiviteter for børn, når de har forskellig alder og ikke er på samme udviklingsniveau. Afslutning Da børn som sagt leger forskelligt alt efter deres alder og udviklingsniveau, kan man snakke om aldersopdelte aktiviteter. Ved at koble teori om leg, læring og motorik bliver man opmærksom på at selvom børn har samme alder, er det ikke ensbetydende med at de er på samme udviklingsniveau. Man kan godt lave aktiviteter som ikke er aldersopdelte og aktiviteter som er aldersopdelte, man skal bare have planlægning bag, samt pædagogiske overvejelser. Samtidig er det vigtigt at man kan tilpasse legen, både efter alder, udvikling og børnenes koncentration. Oplæg til debat Er det en god eller dårlig ide at aldersopdele vuggestuebørn? 6

7 Litteraturliste 7 Leg så benene vokser af Katrine Andersen og Balder Brøndsted Venner og uvenner i det pædagogiske tidsskrift 0-14 Aldersopdeling respekt for børns udvikling 7