4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk"

Transkript

1 4. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Bo Melander, Ilse Ankjær Rasmussen, Niels Holst og Inger Bertelsen Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse omfatter forskellige metoder, som kan bekæmpe ukrudtet uden brug af herbicider: mekanisk, termisk eller biologisk. Da metoderne sjældent er lige så effektive som herbicider, er det nødvendigt at udnytte de muligheder for at forebygge mod ukrudt, som er beskrevet i kapitel 2. Fælles for mange af metoderne er, at de kan være med til at nedsætte herbicidforbruget i det konventionelle jordbrug, hvis de udvikles og indpasses i en samlet strategi over for ukrudtet. I økologisk jordbrug er de helt nødvendige for at kunne regulere ukrudtet tilfredsstillende, da den enkelte metode sjældent i sig selv vil kunne bekæmpe ukrudtet i tilstrækkelig grad. Metoderne giver ikke en total bekæmpelse, men kombineres metoderne, kan der opnås et resultat, der hindrer udbyttetab og opformering af ukrudtet på længere sigt. I dette kapitel gennemgås de mest almindelige ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder. Mange af metoderne har tidligere været anvendt, men er blevet trængt i baggrunden, da herbiciderne for alvor vandt udbredelse. I de senere år har interessen for ikke-kemiske metoder været stigende, og der er sket en nyudvikling af mange af metoderne. Derfor gives der her et indblik i såvel gamle erfaringer som nye forsøgsresultater Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Bekæmpelse uden for vækstsæsonen Efter høst af enårige afgrøder er der mulighed for at foretage stubbearbejdning* om efteråret. Det vil påvirke såvel rod- som frøukrudt. Stubbearbejdning og rodukrudt Der er forskel på, hvordan de forskellige rodukrudtsarter kan bekæmpes ved stubbearbejdning. Arter med dybe rødder som f.eks. agertidsel kan kun bekæmpes ved udsultning. Arter, som går i dvale som f.eks. agersvinemælk, kan slet ikke bekæmpes efter høst. Som eksempel på rodukrudt gennemgås bekæmpelse af alm. kvik. Det er af stor betydning, at væksten hos kvik afbrydes straks efter høst, da der i perioden fra kornhøst til vinterpløjning kan ske op mod en fordobling af mængden af kvikudløbere. Ved jordbearbejdning brydes stængelsystemet mere eller mindre i stykker, og knopper på underjordiske udløbere aktiveres i forskellig udstrækning. Graden af findeling afhænger af redskabet, og af hvordan det anvendes. Jo mere stængelsystemet brydes, jo flere knopper aktiveres der. Ved mekanisk kvikbekæmpelse skelnes der mellem to metoder: udtørringsmetoden* og udsultningsmetoden*. Udtørringsmetoden går ud på at harve det størst mulige antal udløbere op på overfladen til udtørring. Metoden er kun effektiv, hvis der følger en tør periode på 1-2 uger med mindst 35 timers relativ luftfugtighed under 50%. Da der kun harves et begrænset antal udløbere op ved hver behandling (5-30%), afhængigt af harvetypen, skal behandlingen gentages for at få god effekt. Behandlingen gentages hver dag. Ukrudtsbogen 207

2 Stubharver giver den laveste effekt, fjedertandsharver den højeste effekt. De nye harvetyper som Kvik-Up (figur 4.1) og Kvikkiller er formentlig lige så gode som fjedertandsharven, og gennemskæringen og frilæggelsen af kvikken bliver foretaget i én arbejdsgang. Er udløberne dækket af jord, udtørres de ikke. Metoden har begrænset effekt, med mindre harvningerne påbegyndes tidligt i august måned. Den mest effektive udtørringsstrategi over for kvik er skrælpløjning lige efter høst efterfulgt af harvning med fjedertandsharve. I stedet for skrælpløjning kan der underskæres med en stubharve med vingeskær. Det er dog vigtigt, at skærene giver fuld gennemskæring (overlapper), og at de ikke er slidte. Kvikudløbere, der ligger oven på jorden, vil kunne udtørres i barfrost. Hvis udtørringsmetoden svigter på grund af fugtigt vejr, er det vigtigt, at der fortsættes med udsultningsmetoden. Arbejdsdybden bør for begge metoder tilstræbes at være cm, afhængigt af kvikudløbernes placering i jorden. Det er vigtigt, at både udtørrings- og udsultningsmetoden afsluttes med en sen, dyb pløjning efter 1. november, gerne om foråret. Inden pløjning må kvikken ikke på noget tidspunkt få lov til at gro, så den har mere end 2-3 blade. Pløjningen skal være god; der skal være forplov på, så udløberstykkerne placeres dybest muligt, hvilket bevirker, at mange af de svækkede kvikudløbere ikke har energi nok til at nå op til jordoverfladen det efterfølgende år. De, der spirer frem, vil være forsinkede og svage og have en lavere konkurrenceevne end de, der ikke har 208 Figur 4.1. Kvik-Up harve Udsultningsmetoden går ud på at lade udløberne spire og derefter ødelægge dem, så udløbernes reserver udtømmes. Ved første jordbehandling efter høst er det vigtigt, at udløberne findeles til mindst mulige stykker med fræser eller tallerkenharve. Jo mindre stængelstykker, der efterlades, desto mindre reservenæring vil der være til de enkelte kvikskud. Efter denne findeling afbrydes kvikplanternes vækst ved harvning, hver gang kvikken er på 2-3-bladstadiet. Også her er det vigtigt at gentage behandlingerne for at få en god effekt - findeling af udløberne, som ikke opfølges af harvning, kan i stedet opformere kvik. været udsat for en mekanisk bekæmpelse. Usvækkede udløbere kan overleve mere end et års jorddækning. Det er derfor en dårlig ide at dybdepløje direkte på den ubearbejdede stubjord. Betydningen af pløjedybden illustreres ofte ved dårlig sammenpløjning, der kan give kvikstriber i marken. Udviklingen af nye skud og rødder på kvikudløberne afhænger af temperaturen og fugtigheden i jorden. Sent om efteråret sker ændringerne i planterne langsomt på grund af den lave temperatur. Samtidig er der normalt høj luftfug- DJF

3 tighed. Derfor aftager effekten af såvel udtørring som udsultning hen over efteråret. Minisommerbrak En anden mulighed for bekæmpelse af rodukrudt er minisommerbrak*. Her startes indsatsen langt tidligere, f.eks. efter høst af grønsæd, grønært eller ved tidlig ompløjning af kløvergræs. Der er større chance for at få udtørringsmetoden til at lykkes, men hvis den ikke gør, må udsultningsmetoden følges. Efter 4-6 uger kan der pløjes, og enten sås en afgrøde eller endnu bedre en efterafgrøde bestående af hurtigt voksende og stærkt konkurrerende arter, som sås på det anbefalede tidspunkt. De vil spire hurtigere frem end kvikken, som er pløjet dybt ned, og dette vil øge effekten af den gennemførte bekæmpelse. Stubbearbejdning og frøukrudt Stubbearbejdning efter høst kan afbryde væksten og frøsætningen hos de arter, der fortsat vokser og producerer frø i stubben. De modne frø påvirkes forskelligt af stubbearbejdning. For de fleste arters vedkommende vil stubbearbejdningen virke konserverende på frøene, når de indarbejdes i jorden, idet de går i spirehvile, og dermed forbedres deres holdbarhed. Det gælder i udpræget grad en art som flyvehavre, hvis frø hurtigt mister spireevnen, når de får lov at ligge oven på jorden, og raps, som går i spirehvile, så snart den indarbejdes i jorden. Nogle af de arter, hvis frø kan bringes til at spire efter høst, kan reduceres i antal ved at blive indarbejdet i jorden. Det gælder især spildfrø efter visse kulturplanter (f.eks. vinterbyg), men også enkelte ukrudtsarter (f.eks. gold hejre). Det er imidlertid vigtigt, at der kun foretages en meget overfladisk harvning. Da harvningen samtidig vil medføre, at mange flere ukrudtsfrø overlever, er det kun i tilfælde med meget få ukrudtsfrø tilrådeligt at harve for at få ukrudts- og/eller kulturfrø til at spire, og det vil f.eks. være yderst sjældent i økologisk jordbrug. Derimod kan der være andre årsager til at stubbearbejde, der vejer tungere end hensynet til ukrudtsfrø f.eks. i reduceret jordbearbejdning. Her kan det dog være en fordel at vente nogle uger med stubbearbejdningen, fordi mange frø så allerede vil være spiret, i hvert fald under fugtige forhold. Bekæmpelse i vækstsæsonen I vækstsæsonen kan ukrudtsbekæmpelse foretages ved harvning, radrensning m.m. Disse metoder uddybes nedenfor. Ukrudtsharvning Her i landet er der siden 1987 arbejdet med at udvikle ukrudtsharvning (også kaldet strigling eller ukrudtsstrigling) som bekæmpelsesmetode (figur 4.2). Erfaringerne har vist, at ukrudtsharvning ikke kan blive lige så effektiv som herbicider. Alligevel er ukrudtsharvning blevet langt mere udbredt i løbet af 1990 erne, dels fordi det udgør en væsentlig bekæmpelsesmetode i det økologiske jordbrug, dels på grund af miljøhensyn og restriktioner på herbicidanvendelsen i det konventionelle jordbrug. Selv om ukrudtsharvning ikke er lige så effektiv som herbicider, kan der alligevel i de fle- Ukrudtsbogen 209

4 Figur m langfingerfarve. ste tilfælde opnås et tilfredsstillende resultat i kornafgrøder. Hermed menes, at ukrudtet ikke skader udbyttet, og at man undgår en opformering af ukrudt. Dette opnås ikke alene ved at udskifte sprøjten med en ukrudtsharve, men også ved at optimere betingelserne for ukrudtsharvning og udnytte forebyggende foranstaltninger. I det følgende gennemgås, hvordan ukrudtsharvning virker og optimeres. For at forstå hvor mulighederne og problemerne ved ukrudtsharvning ligger, kan harvning opdeles i 3 kategorier i forhold til afgrødens udvikling (se figur 4.3): - Blindharvning* (før afgrødens fremspiring) - Almindelig ukrudtsharvning* (efter afgrødens fremspiring) - Selektiv harvning* (efter afgrødens begyndende strækning). Ved blindharvning forstås en ganske let harvning, umiddelbart før afgrøden spirer frem. En sådan harvning har to effekter. For det første vil den ødelægge mange af de spirende ukrudtsfrø og nyfremspirede ukrudtsplanter, og for det andet vil den provokere nye frø til at spire. Det er derfor ikke overraskende, at man i forsøg med blindharvning kun har opnået god effekt i ca. 210 Figur 4.3. Tidspunkt for de forskellige typer ukrudtsharvning i korn. halvdelen af forsøgene. I nogle tilfælde er der opnået en halvering af ukrudtsmængden, mens der i andre tilfælde er sket en fordobling. Blindharvning har således ikke i sig selv nogen sikker ukrudtsbekæmpende effekt. Den skal følges op af senere behandlinger, som bekæmper det nyfremspirede ukrudt. Effekten af blindharvning vil være stærkt afhængig af vejret efter såning og ukrudtets artssammensætning. Fugtig jord efter såning giver gode spiringsbetingelser for ukrudtet og giver mulighed for en høj effekt ved blindharvning, hvorimod harvning efter en periode med tørre forhold, ikke kan forventes at give en høj bekæmpelse, da kun få ukrudtsfrø er spiret. Der vil ofte være en god effekt på arter, der spirer hurtigt frem i forhold til afgrøden, f.eks. agerkål og agersennep i vårsæd. Disse arter kan være særdeles vanskelige at bekæmpe mekanisk efter afgrødens fremspiring på grund af deres hurtige vækst, og blindharvningen sker derfor for at fjerne disse hurtigt voksende arter, mens de kun kan ses som hvide tråde i jorden. Blindharvning kan udføres med alle typer ukrudtsharver og er normalt ukompliceret at gennemføre i praksis, hvis ellers vejrforholdene tillader harvning. Den kan også udføres i næ- DJF

5 sten alle afgrøder, der sås ensartet i minimum 3-4 cm s dybde uden at skade afgrøden. Der må ikke harves ned til sådybden, men kun i de øverste 2-3 cm for at undgå at løsrive afgrødeplanterne. Almindelig ukrudtsharvning efter afgrødens fremspiring er vanskeligere at udføre. I korn udføres den normalt, når afgrøden har 3 til 5 blade afhængigt af ukrudtets udviklingstrin og vejrforholdene. Mange ukrudtsplanter tildækkes med jord, mens andre løsrives. Jo større ukrudtet er, jo vanskeligere er det at tildække ukrudtsplanterne (figur 4.4), men også løsrivning virker bedst på planter på trådstadiet eller lige omkring gennembrydning af jordskorpen (figur 4.5). Vejret kan være afgørende for effekten af ukrudtsharvning. I fugtige år kan det være umuligt at gennemføre ukrudtsharvning, og selv når den kan gennemføres, vil der hurtigt spire nyt ukrudt frem. Det er nemmere at bekæmpe små end store ukrudtsplanter (tabel 4.1). Man skulle tro, at de praktiske konsekvenser ville være, at der altid skal harves så tidligt som muligt. Det vanskelige ved almindelig ukrudtsharvning er imidlertid, at man også skader afgrøden. Det er en såkaldt lavselektiv bekæmpelsesmetode. Det betyder, at bekæmpelseseffekt ofte medfører afgrødeskade. Den lave selektivitet betyder, at en vis afgrødeskade i forbindelse med harvning er reglen frem for undtagelsen. Afgrødeskaden ses først og fremmest som tildækning af blade, hvorimod løsrivning spiller en ubetydelig rolle. I gamle råd hedder det, at man godt kan harve jorden sort i korn om foråret; kornet skal nok komme igen. Det er også rigtigt, men det koster udbytte. Hvor meget afgrøden skades i forhold til effekten på ukrudtet, afhænger såvel af forholdet mellem ukrudtsbekæmpelse og afgrødetildækning som af afgrødetildækningens betydning for udbyttet og af bekæmpelseseffektens betydning for udbyttet. Figur 4.4. Effekt af plantehøjde på pct. dækkede planter. (Efter Kurstjens, 2002). Figur 4.5. Procent løsrevne planter pr. ukrudtsart og vækststadium. (Efter Kurstjens, 2002). Ukrudtsbogen 211

6 Tabel 4.1. Ukrudtsarters følsomhed over for ukrudtsharvning i forskellige udviklingsstadier. Pct. ukrudtsplanter bekæmpet efter én ukrudtsharvning. bindelse med behandlingen og kørehastigheden. Selektiv harvning kaldes sådan, fordi den stort set kun påvirker ukrudtet uden at skade afgrøden. Selektiv harvning kan kun udføres med langfingerharver (figur 4.2), og den kan kun udføres i afgrøder, hvor kulturplanterne danner en tæt og robust række. Selektiv harvning kan f.eks. ikke lade sig gøre i ærter, men er velegnet i korn. Når afgrøden har påbegyndt strækning, vil den være så kraftig, at harvning på langs af rækkerne kan gennemføres uden at skade afgrøden. Harvetænderne vil glide af på rækkerne og tvinges til at bearbejde mellem rækkerne. I forsøg er der opnået høje bekæmpelseseffekter ved selektiv harvning, når ukrudtet er domineret af Undersøgelser af forskellige harvetyper har vist, at hverken fabrikat eller harvens udformning er afgørende for selektiviteten, hvorimod størrelsesforholdet mellem ukrudt og afgrøde er af meget stor betydning (figur 4.6). Samlet kan man konkludere, at selektiviteten er stærkt påvirket af: afgrødens størrelse i forhold til ukrudtet, ukrudtets artssammensætning og dermed udvikling i forhold til afgrøden, behandlingstidspunktet og såbedstilberedningen. Selektiviteten er derimod kun svagt påvirket af: redskabsindstilling og -konstruktion, vejret i for- 212 Figur 4.6. Sammenhæng mellem bekæmpelseseffekt og afgrødetildækning ved harvning i vårbyg, hvor der er sået gul sennep og raps som ukrudt. Der er foretaget henholdsvis 1, 2, 3 og 4 harvninger på samme dag med en netstrigle og en langfingerharve. De to harver er anvendt på en sådan måde, at de skønsmæssigt forvoldte samme afgrødetildækning. Som det ses, blev sammenhængen mellem bekæmpelseseffekt og afgrødetildækning kun påvirket af ukrudtsarten. Raps vokser betydeligt langsommere end gul sennep og var derfor meget mindre end gul sennep på behandlingstidspunktet. DJF

7 lavtvoksende arter (f. eks. fuglegræs og ærenpris). Består ukrudtsproblemet af højtvoksende arter (f. eks. agersennep og hvidmelet gåsefod), vil det ofte være for sent at harve i strækningsfasen, med mindre ukrudtet er spiret sent frem i forhold til afgrøden. Det vil sige, at disse arter skal være fjernet med såvel blindharvning som almindelig ukrudtsharvning. Selektiv harvning kan også have en god effekt over for selv store burresnerre, som helt eller delvist kan løsrives. Vintersæd er meget sårbar over for ukrudtsharvning om efteråret. Harvninger udført om foråret har ofte utilstrækkelig effekt over for ukrudtsarter med strækningsvækst og pæleroddannelse som f.eks. lugtløs kamille, kornvalmue og spildraps. I udplantede grønsags- og bærkulturer som f.eks. kål, bladselleri og jordbær kan ukrudtsbekæmpelsen ligeledes baseres på ukrudtsharvning. Udplantning rummer nemlig i modsætning til udsåning den klare fordel, at en relativt stor afgrødeplante plantes i nyharvet jord uden ukrudt. Når ukrudtet begynder at spire frem, vil selektiviteten være god, idet ukrudtet er betydeligt mindre end afgrøden og dermed mere sårbart. Ukrudtsharven kan også anvendes i kartofler, hvor den i kombination med hypning kan give en ganske god ukrudtsbekæmpelse. Harven bruges både til at bekæmpe ukrudt og udjævne kammen. Efterfølgende opsættes kammen igen med kartoffelhypper. Denne udjævning og opsætning af kamme kan gøres 2 til 3 gange frem til kartoflernes fremspiring. Normalt anvendes hypperen yderligere et par gange efter sidste udjævning/ Selektivitet og udbytte Der skal erfaring til for præcist at kunne vurdere, hvilken bekæmpelsesintensitet der er optimal (figur 4.7). Har man ikke denne erfaring, må man prøve sig frem eller alliere sig med andre, der har erfaringen. I vårsæd kan maksimalt accepteres 20% tildækning af afgrøden. I vintersæd om efteråret under 10%, mens den om foråret er mere robust. Figur 4.7. Ukrudtsharvning påvirker afgrødens udbytte negativt ved at skade afgrøden, og positivt ved at fjerne ukrudt. Bekæmpelsesintensiteten bør derfor vælges således, at den samlede effekt (positive fratrukket negative påvirkninger) bliver størst mulig. (Efter Rasmussen, 1991). De bedste resultater med alm. ukrudtsharvning opnås ved: - en afgrøde i god vækst - gode selektivitetsforhold, det vil især sige småt ukrudt i forhold til afgrøden - få svært bekæmpelige ukrudtsarter - ikke meget massive ukrudtsproblemer - en jordstruktur, der er nem at bearbejde - få sten i marken. Ukrudtsbogen 213

8 opsætning. Efter blindharvning i roer og de fleste grønsagskulturer kan ukrudtsharvning først anvendes, når planterne er ret store og veletablerede. Metoden vil derfor være et godt supplement til 2. og 3. hakning på økologiske brug. Eksempelvis tåler roer ukrudtsharvning fra og med, at de har udviklet 4-6 blivende blade, og såløg fra og med, at de er cm høje. 214 Radrensning i korn og andre radsåede afgrøder Radrensning i korn på øget rækkeafstand, typisk cm, har fundet stigende anvendelse i økologisk planteproduktion i de senere år, men metoden anvendes stort set ikke i konventionel planteavl, selv om der kan opnås en ganske effektiv ukrudtsbekæmpelse. I vårsæd kan der normalt opnås lige så god effekt ved ukrudtsharvning, som har en langt større kapacitet. I vintersæd er radrensning derimod en interessant mulighed, fordi ukrudtsharvning kun meget vanskeligt kan bekæmpe flere af de overvintrende ukrudtsarter, der typisk optræder i vintersæd om foråret. Her har radrensning vist sig som en god løsning mod sådanne arter, foruden at metoden også bekæmper andet ukrudt ganske godt. Den nyeste forskning viser endog, at også agertidsel kan bekæmpes overraskende godt ved radrensning i korn. To til tre radrensninger i vårbyg kan i nogle tilfælde nedsætte mængden af tidsler med op til 80% det følgende år, sammenlignet med hvis man ikke bekæmper tidslerne i kornet. Radrensning virker både ved løsrivning og tildækning af ukrudtet. En af fordelene ved radrensning er, at behandlingstidspunktet ikke er nær så afgørende som ved ukrudtsharvning. Der kan behandles over en længere periode uden risiko for afgrødeskade, og større ukrudt kan som regel bekæmpes tilfredsstillende. Ukrudtharvning lige efter radrensning kan forbedre bekæmpelseseffekterne med op til 30%, fordi ukrudtet løsrives yderligere, og der rystes mere jord af rødderne. Moderne radrensere til korn bør derfor bestå af flere mekaniske bekæmpelsesprincipper i samme arbejdsgang. Radrensning har vundet større udbredelse i vinterrapsdyrkningen i de senere år, hvor rapsen sås på 50 cm s rækkeafstand i stedet for de normale 12,5 cm (figur 4.8). Gennemføres der 2-3 radrensninger 1-2 om efteråret og 1 tidligt det følgende forår kan der opnås en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. Radrensning har den klare begrænsning, at ukrudtet kun bekæmpes dér, hvor skærene arbejder ukrudtet i selve afgrøderækken bekæmpes ikke. Ukrudt, som er nær rækken, men uden for skærenes arbejdsbredde, kan dog i nogen grad bekæmpes ved tildækning med jord. Løsrivning af ukrudtet er dominerende i skærets arbejdsbredde, og tildækning dominerer i skærets nærmeste omgivelser. Ved en rækkeafstand på 20 cm kan der uden problemer anvendes et 12 cm-skær, og ved specielle ukrudtsproblemer og meget omhyggelig kørsel kan der anvendes 14 cm-skær. Rensning så tæt på afgrøden stiller dog krav om lav kørehastighed og stor koncentrationsevne hos traktorføreren. For at opnå en effektiv tildækning af de ukrudtsplanter, der står tæt på rækken, er det DJF

9 Figur 4.8. Radrensning i vinterraps. nødvendigt med en forholdsvis høj kørehastighed og en tilpasset bearbejdningsdybde, således at afgrøden kun tildækkes i begrænset omfang. På cm s rækkeafstand vil der med en bearbejdningsdybde på 2-3 cm ofte kunne radrenses med en kørehastighed på 5-8 km/t. Senere, når afgrøden strækker sig, kan der radrenses med ca. 10 km/t. De ovennævnte kørehastigheder kan uden problemer gennemføres ved radrensning med redskabsbærer, hvor radrenseren er monteret umiddelbart bag ved traktorens forhjul, og hvor traktorføreren har frit udsyn. Det er vanskeligere at opnå et tilfredsstillende resultat med bagmonterede radrensere, da manuel finstyring er vanskelig ved de høje kørehastigheder, der ofte er nødvendige for at opnå en god bekæmpelseseffekt. Denne ulempe kan dog i nogen grad opvejes ved at bruge specielle skær med en stejlere angrebsvinkel i forhold til jordoverfladen. Herved kan der kastes mere jord ind i rækken og dermed opnås tildækning af ukrudtsplanter nær rækken, uden at skæret kø- rer tæt på rækken. Traditionelt dyrkes korn her i landet på 12 cm s rækkeafstand. En øgning af rækkeafstanden medfører i sig selv kun små udbyttereduktioner i konventionel korndyrkning, i korn sædvanligvis fra 2-4% ved en øgning til 20 cm, men stiger afstanden til eksempelvis 25 cm, skal der regnes med større udbyttetab på op til 8%. I økologisk korndyrkning er der ikke opnået udbyttenedgange ved at gå op i rækkeafstand heller ikke ved op til 25 cm s rækkeafstand. Ikke sjældent kan det ske, at udbyttet ligefrem kan stige efter radrensning på øget rækkeafstand. Det er f.eks. set i såvel korn som raps og hestebønner. Det er radrensningens jordløsnende effekt, som i nogle år kan virke vækstfremmende på afgrøden. Eksempelvis kan vandhusholdningen forbedres, og kvælstofmineraliseringen øges. Selv om ukrudtets artssammensætning ikke spiller samme afgørende rolle ved radrensning som ved ukrudtsharvning, er artssammensætningen dog ikke uden betydning. F.eks. kan ukrudtsarter med stor konkurrenceevne og tidlig strækningsvækst være problematisk i rækkerne. I særlig grad, hvis der er tale om afgrøder med ringe konkurrenceevne (f.eks. ærter). Det er derfor væsentligt at bibeholde udsædsmængden pr. hektar, selv om der anvendes større rækkeafstand. Herved forbedres kulturplanternes konkurrenceevne i rækkerne. Radrensning i rækkekulturer I Danmark bliver radrensning jævnligt anvendt i rækkekulturer som majs, roer og de fleste grøn- Ukrudtsbogen 215

10 Figur 4.9. Radrensning i ukrudtsfri såløg med henholdsvis 5,0; 7,5 og 10,0 cm ubearbejdede bånd. (Melander & Hartvig, 1997). sager. Behandlingen udføres, hvor der ikke er mulighed for kemisk bekæmpelse, eller hvor den udgør et vigtigt supplement til den kemiske bekæmpelse. Som nævnt for korn og raps kan radrensning også anvendes med henblik på at fremme afgrødens vækst gennem en løsning af jorden (figur 4.9). Der anvendes hovedsageligt bagmonterede radrensere (figur 4.10), der enten finstyres manuelt eller automatisk. Stabiliseringsskiver, der forsinker og formindsker styreudslaget, er en anden mulighed. Styrehjul, som kører i en fast rille, der er trukket op med en spormarkør på såmaskinen, kan arbejde meget præcist, men anvendes næsten ikke. Frontmontering eller undermontering af radrenseren er en mulighed for at opnå en høj præcision med kun én person. Disse metoder an- 216 vendes en del. I de senere år er der udviklet ny teknik til automatisk styring af radrensere. Styringen er baseret på kamerateknologi, som affotograferer rækkerne, hvor billedinformationerne behandles af en computer, der derefter sender signaler ud til drejelige styreskiver eller styrehjul, eller også skubbes selve radrenserrammen ud til siden. Teknikken anvendes især i roer og grønsagskulturer (figur 4.10), men kan også anvendes i korn. Normalt anvendes der gåsefodslapper til radrensningen. Gåsefodslapperne kan sidde på en ikke-affjedret tandstilk og virker da mest som skuffejern. Det betyder, at de ikke renser sig selv og derfor skal anvendes på helt småt ukrudt. Gåsefodslapper på affjedrede tandstilke renser sig selv. Den fjedrende effekt løsner desuden jorden fra større planters rødder. Figur Automatisk styring af en radrenser i radiser. Den gule boks på radrenserens ramme indeholder to kameraer til registrering af to afgrøderækker samtidigt. (Foto: Eco-Dan). DJF

11 Et væsentligt problem ved de almindelige radrensere er dårlig effekt under fugtige forhold og ved bekæmpelse af større ukrudt. Effekten mod større ukrudt kan i nogen grad forbedres ved at anvende specialudstyr til montering bag ved gåsefodslapperne. I Sverige anvender man en trykrulle til udjævning af jorden efterfulgt af lange, stive fjedertænder til oprykning af stort ukrudt til udtørring på jordoverfladen. Radrensnings følsomhed over for fugtige forhold kan bl.a. nedsættes ved at anvende andre renseaggregater. Et af de mest interessante principper er en kraftig, roterende børste, der især under fugtige forhold er den almindelige radrenser overlegen. Dette princip anvendes på en børsterenser, hvor børsterne er placeret på en horisontalt roterende aksel. Rækkefræsning er en anden mulighed for bedre at kunne bekæmpe ukrudt under fugtige forhold, men metoden anvendes kun meget lidt. Den seneste nyudvikling inden for radrensning er den såkaldte split-hoe, som på dansk vel bedst oversættes med kombiradrenser. Redskabet benytter sig af to helt forskellige bekæmpelsesprincipper, som i kombination gør et ganske godt stykke arbejde, især mod stort ukrudt under ugunstige vejrforhold. Selv rodukrudt kan bekæmpes med god effekt. Redskabet kombinerer gåsefodslappens løsrivning med den videre løsrivning og blotlægning på jordoverfladen, som en roterende stålbørste vil forårsage (figur 4.11). Den oprindelige ide med kombiradrenseren var at udvikle et universelt redskab til radrensning, således at grønsagsbrugene kun behøvede at have ét redskab til at klare ukrudtsbekæmpelsen mellem rækkerne uanset de vanskeligheder, vækstsæsonen måtte byde på. Ved radrensning på et meget tidligt tidspunkt kan der ske beskadigelse af de små afgrødeplanter ved tildækning med jord, hvis ikke radrenseren er monteret med beskyttelsesskærme ind mod afgrøderækken. Tidlig radrensning kan også øge risikoen for grenede gulerødder, hvis redskabet kommer for tæt på planterækken. Børsterenseren synes ikke at adskille sig på dette punkt i forhold til almindelige radrensere. Bekæmpelse af ukrudt i rækken i rækkekulturer Som tidligere nævnt bekæmper radrenseren kun det ukrudt, som vokser mellem rækkerne. Ukrudtet i selve afgrøderækken, hvilket er det, som vokser inden for et 8-20 cm bredt ubearbejdet bånd, bekæmpes i vid udstrækning enten kemisk eller ved håndlugning. På økologiske ejendomme sker det i enkelte tilfælde, at der anvendes op til 500 lugetimer pr. ha til renholdelse af en grønsagsafgrøde. I de senere år er der arbejdet en del på at udvikle ikke-kemiske metoder, som kan nedbringe tidsforbruget til håndlugning af rækkeafgrøder. Metoderne er rettet mod dels at formindske det ubearbejdede bånd, som radrenseren efterlader, dels at bekæmpe de ukrudtsplanter, som efterlades i det ubearbejdede bånd. Radrensning meget tæt på rækken er en oplagt mulighed til at formindske bredden på det ubearbejdede bånd. Metoden har med held været afprøvet i gulerødder, såporrer og såløg, hvor Ukrudtsbogen 217

12 Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Figur Skematisk tegning af en kombiradrenser. (Efter Weber, 1997). det har været muligt at radrense helt ind til 2,5 cm fra afgrødeplanterne, uden at planterne har taget skade (figur 4.9 og 4.12). Nøjagtig styring er selvfølgelig en forudsætning, og radrensning så tæt på rækken bør ikke udføres, når afgrødeplanterne er meget små. Som tidligere omtalt har ukrudtsharvning vist sig at være meget anvendelig i flere rækkeafgrøder til bekæmpelse af ukrudt både i og mellem rækkerne. I roer og flere grønsagskulturer kan skrabepinde også anvendes til bekæmpelse af ukrudt i rækken fra og med roernes 4-6-bladstadium (figur 4.13). Skrabepinde er et meget enkelt og billigt bekæmpelsesprincip. Pindene monteres parvist på en almindelig radrenser og trækkes gennem jorden i 2-3 cm s dybde i en passende afstand fra roerne. Radrenseren skal kunne styres ret nøjagtigt. Afstanden mellem pindene bestemmer bekæmpelsesintensiteten*, således at jo tættere pindene står sammen, desto højere bliver bekæmpelsesintensiteten. Stigende kørehastighed vil yderligere fremme intensiteten. Figur Radrensning tæt på rækken i såløg. Fingerhjul er et andet mekanisk redskabsprincip til bekæmpelse af ukrudt i rækken (figur 4.14). Hjulene monteres på en radrenser, og fremkørslen vil få dem til at rotere, hvorved gummifingrene kan kultivere jorden i rækkerne. Der er typisk ét hjul på hver side af rækken, og effektiviteten mod ukrudtet stiger med øget fremkørselshastighed og formindsket afstand mellem de to hjul. Børsterensning med børsterne monteret på lodretstående (vertikale) rotationsakser er et nyt bekæmpelsesprincip, som er kommet på markedet inden for de senere år. Metoden kan anvendes i en lang række grønsagskulturer, f.eks. løg, DJF 218

13 Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk A B ster bliver dækket til med jord en form for hypning. De ukrudtsplanter, som befinder sig lige under børsterne, bliver bekæmpet ved en blanding af løsrivning og jordtildækning. Erfaringerne med denne form for børsterensning har hidtil vist, at man bør starte med løsrivningsprincippet, når afgrøden er meget lille og sårbar, for så at følge op med tildækning, når afgrøden har nået en størrelse, hvor den kan tåle en vis tildækning med jord. Skal ukrudtsbekæmpelsen blive rigtig god, er Figur Skrabepinde til montering på radrenser. Før de sættes i jorden (A) og under radrensning i såløg (B). porrer, kål og gulerødder. Også i de arealmæssigt større rækkeafgrøder, roer og majs, kan børsterenseren anvendes, men redskabets relativt høje pris kombineret med en lav arbejdskapacitet gør, at den er mest rentabel i højværdiafgrøder. Ved denne type børsterensning sidder børsterne parvist, således at to børster behandler én afgrøderække. Børsterne kan rotere begge veje, hvilket giver to bekæmpelsesprincipper henholdsvis løsrivning og tildækning (figur 4.15). Ved løsrivning roterer børsterne væk fra rækken, hvorved ukrudtet overvejende bliver løsrevet og smidt ud til siden. Ved tildækning roterer børsterne ind mod rækken, hvorved ukrudtsplanterne i rækken i området mellem de to bør- Figur Fingerhjul påmonteret en radrenser til bekæmpelse af ukrudt i roerækken. Ukrudtsbogen 219

14 det vigtigt, at ukrudtet samtidig er så småt som muligt på bekæmpelsestidspunktet (figur 4.16). To behandlinger efter denne fremgangsmåde kan give 50-60% bekæmpelse. Kombineres børsterensningen med andre ikke-kemiske metoder, kan der opnås betydeligt højere effekter mod ukrudt i rækken (se afsnit 4.3). Hypning mod ukrudt i rækken med tallerkenhypper, stjerneradrenser eller egentlige hyppeskær er en velkendt metode, som kan anvendes i en række afgrøder som f. eks. majs, kål, porrer og kartofler (figur 4.17 og 4.18). Stjerneradrensning har især vist sig at være effektiv mod frøukrudt i kartofler med effekter på niveau med kemisk bekæmpelse selv ved kun 1-2 behandlinger i løbet af vækstsæsonen (figur 4.19). I majs kan man med fordel hyppe op omkring planterne til ca. 5 cm s højde fra og med, at planterne er cm høje. Ved senere hypninger kan kamhøjden naturligvis øges i takt med, at planterne bliver større. Porrer hyppes som regel flere gange i løbet af sommeren primært 220 Løsrivning Tildækning Figur Børsterensning i en rækkekultur, hvor børsterne er monteret på lodretstående (vertikale) rotationsakser. (Melander, 1997). Figur Bekæmpelse af agersennep i cm høje såløg ved børsterensning efter tildækningsprincippet. Den lodrette linje angiver den maksimale jordtildækning, som løgene kunne tåle uden at blive skadet. (Melander, 1997). med henblik på at øge den hvide del af skaftet. Men disse hypninger kan også have en god ukrudtsbekæmpende virkning. I modsætning til kartofler vil hypning i majs, porrer, og kål kun være effektiv mod senere fremspiret ukrudt, fordi tidligt fremspiret ukrudt er blevet for stort, når afgrøden er stor nok til at tåle hypning. En væsentlig ulempe ved de mekaniske metoder til bekæmpelse af ukrudt i rækken er, at de også kan ramme kulturplanterne og derved påføre dem skade i større eller mindre omfang. Derfor har den nyeste forskning været rettet mod at udvikle højteknologi til at styre redskaberne, således at de undgår at ramme kulturplanterne. Der arbejdes med flere forskellige teknikker, men grundlæggende er de fleste baseret på en sensor- eller kamerabaseret genkendelse af afgrødeplanterne, hvorved det gøres muligt at styre selve lugejernet derhen, hvor det ønskes anvendt altså en slags lugerobot. Der arbejdes DJF

15 Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk det bliver meget interessant at følge udviklingen på området i de kommende år Termisk ukrudtsbekæmpelse Figur Kartoffelhypper anvendt i majs. Inden for termisk ukrudtsbekæmpelse er flammebehandling den mest anvendte metode. Varmt vand, varmt skum og infrarød varme anvendes kun i meget begrænset omfang og mest på befæstede arealer. Der findes andre metoder, der bygger på energi som f.eks. elektricitet, ultraviolet lys, mikrobølger, laserstråler m.m. Metoderne befinder sig endnu på forsøgsstadiet, og deres væsentligste begrænsninger ligger i et meget højt energiforbrug, en lille arbejdskapacitet, en høj redskabspris og problemer med arbejdssikkerheden. Flammebehandling er blevet almindeligt brugt i praksis på trods af oven- Figur Stjerneradrenser i majs. mest med mekaniske lugejern, men også laserstråler har vist sig at være anvendelige. En væsentlig udfordring for udviklingen af lugerobotter er at kunne luge tilstrækkeligt tæt på kulturplanterne, uden at de fjernes. For at klare denne opgave bedre arbejdes der med GPS-systemer til lokalisering af, hvor kulturfrøet er sået, eller udplantningsplanten er plantet. Denne information kan så støtte kameraets evne til at lokalisere kulturplanterne og derved øge præcisionen ved selve lugningen. Der findes endnu ingen lugerobotter til praktisk anvendelse, men Figur Stjerneradrensning mod ukrudt på etablerede kartoffelkamme har vist sig meget effektiv i nye danske forsøg. Ukrudtsbogen 221

16 222 nævnte ulemper, hovedsageligt fordi der har været kendt teknologi til rådighed. Ved flammebehandling anvendes normalt åbne gasflammer. Ved fladebehandling kan disse være afskærmet i en lukket kasse for at øge effekten. Ukrudtsplanterne rammes derved dels direkte af flammerne (ca o C), dels indirekte af en varmestråling ( o C). Dette betyder, at planterne gennemvarmes langt grundigere end ved uafskærmede brændere. Fladebehandling er en metode, hvor al plantevækst rammes af flammerne (figur 4.20). Der er kun effekt på fremspiret ukrudt, og virkningen er derfor kortvarig. Da flammebehandlingen bygger på en overfladisk svidning, er opvarmningen af jorden meget begrænset. Det betyder, at man kan flammebehandle indtil umiddelbart før fremspiringen af selv meget følsomme kulturer (f.eks. roer, gulerødder, løg og porrer). I de tilfælde, hvor kulturplanternes blade eller vækstpunkter bedre kan tolerere flammerne end ukrudtet, er behandlingen selektiv. Majs (indtil 1-2 cm), stikløg (indtil 5 cm) og kartofler (indtil 2-4 cm) kan således tåle en direkte flammebehandling. En behandling kan også være selektiv, hvis man på grund af højdeforskelle kan undgå at ramme kulturplanternes blade. Dette kan gøres ved at beskytte bladene med skærme, så flammerne kun rammer basis af kulturplanterne. Basis på roer (5-6 blade), majs (15-20 cm), løg (15-20 cm) m.fl. er så forveddet, at en kortvarig opvarmning kan tolereres. Ved denne form for behandling kan flammerne ikke være lukket inde i en kasse. Ukrudtet reagerer forskelligt på flammebehandlingen. Rodukrudt vil kun hæmmes af flammebehandling, da det vil skyde igen fra roden. Arter med beskyttet vækstpunkt, f.eks. enårig rapgræs, nedvisnes kun midlertidigt. Anvendes der uafskærmet flammebehandling, vil ukrudtsarter med et tæt hår- eller vokslag, f.eks. markforglemmigej eller gul okseøje, kun blive svedet i bladranden ved en normaldosering (50-60 kg gas/ha). Tilsvarende vil tætte græstuer kun svides på de yderste blade. Nyudviklede redskaber til fladebehandling, hvor flammerne er afskærmede, kan anvendes ved 8-10 km/t. Gasforbruget bliver da på kg/ha pr. behandling. Foreløbig er de største redskaber på 6 m s arbejdsbredde. Flammebehandling kan også bruges til nedvisning af kartoffelløv. Ved anvendelse af et specielt udviklet redskab er det muligt at nedvisne hele kartoffeltoppe ved 6 km/t og et gasforbrug på 75 kg/ha. Dampning mod ukrudt har fået stigende interesse, fordi det kan være meget effektivt. Damp kan anvendes mod fremspiret ukrudt, og denne anvendelse er især interessant på befæstede arealer. Damp kan også føres ned i jorden før såning eller plantning, hvorved de fleste ukrudtsfrø og andre jordboende organismer dræbes. Enkelte grønsagsavlere her i landet er begyndt at anvende fladedampning (figur 4.21) i salatdyrkningen til fjernelse af ukrudt og besværlige sygdomme forårsaget af for hyppig salatdyrkning på samme areal. Metoden er meget effektiv og løser disse problemer, men energiforbruget er voldsomt stort med op til liter olie pr. ha. Dampning er ikke tilladt i økologisk jordbrug. DJF

17 Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse mekanisk og termisk Figur Flammebehandling før afgrødens fremspiring. For at begrænse energiforbruget arbejdes der nu med stribedampning, hvor dampen kun tilføres den del af jorden, som senere skal udgøre afgrøderækken. Det er jo netop ukrudtet i rækken, som er vanskeligt at fjerne maskinelt, og derfor bør den energikrævende og kostbare damp kun tilføres dér. De første laboratorieundersøgelser med dampning af 8 cm brede jordstriber og ned til 5-6 cm dybde har bekræftet de høje bekæmpelseseffekter, som kendes fra fladedampning. Kan dampning hæve den maksimale jordtemperatur til 70oC eller derover, vil stort set alt ukrudt i det dampede bånd være bekæmpet (figur 4.22). Denne metode er p.t. heller ikke tilladt på økologiske bedrifter. ukrudtsharvning i korn ved at øge rækkeafstanden til cm uden at ændre på udsædsmængden, således at kulturplanterne kommer til at stå tættere i rækkerne. En sådan forøgelse af rækkeafstanden vil selv uden konkurrence fra ukrudt medføre nogle få procents udbyttereduktion, men mulighederne for en effektiv selektiv harvning øges. Forsøg har vist, at bekæmpelseseffekten kan forbedres med ca. 20% ved at øge rækkeafstanden uden at skade udbyttet (figur 4.23). Gødningsplacering kombineret med ukrudtsharvning er også en mulighed for at forbedre den samlede bekæmpelse. Denne kombination med placering af NPK-gødning har reduceret ukrudtsbiomassen med over 50% i forhold til bredspredning (figur 4.24). Uanset variation på grund af lokalitet, år og gødningsniveau var ukrudtsbiomassen i alle tilfælde nedsat væsentligt. Tilsvarende steg udbyttet også, når gødningen var placeret (figur 4.24). Tilsvarende resul Bekæmpelsesstrategier Som tidligere nævnt er hverken de forebyggende foranstaltninger eller de direkte metoder, når de bliver anvendt alene, sikre eller effektive nok til at klare almindelige ukrudtsproblemer. Men ved at kombinere metoderne kan både dyrkningssikkerheden og effekten øges til et acceptabelt niveau. For eksempel kan man øge selektiviteten af Figur Ved fladedampning af grønsagsbede dampes jorden i hele bedets bredde og ned til 10 cm s dybde. Ukrudtsbogen 223

18 tater er opnået ved placering af gylle. Det er almindelig kendt, at placering af gødning, primært kvælstof, giver afgrøden en tidligere og hurtigere vækst og derved øger udbyttet. Den hurtige start betyder, dels at afgrøden får en konkurrencefordel over for ukrudtet, dels at afgrøden bliver mere modstandsdygtig over for ukrudtsharvning. I figur 4.25 er vist et eksempel på, hvordan man ved at kombinere flere strategier kan komme op på en samlet bekæmpelse på ca. 90%. Metoderne kan virke uafhængigt af hinanden, eller de kan ved kombination give en højere effekt, end hvis de anvendes hver for sig. Det gælder derfor om at kombinere metoder, der alle bidrager til bekæmpelsen og tager udgangspunkt i det aktuelle ukrudtsproblem. Ukrudtets tæthed og artssammensætning kan kun ændres på langt sigt. Selektivitetsforholdet kan man imidlertid godt påvirke på kort sigt, f.eks. ved gødningsplacering, ændret rækkeafstand eller sortsvalg (se kap. 2). Også i rækkeafgrøder opnås de bedste resultater med ikke-kemiske metoder, når ukrudtsbekæmpelsen gennemføres med mere end én metode. Kombineres flere af metoderne på en hensigtsmæssig måde, kan mængden af ukrudt i rækken eksempelvis bekæmpes med 80-90% s effekt i såporre (figur 4.26). Metoder, som anvendes før afgrødens fremspiring, f.eks. flammebehandling, blindharvning og natarbejde, har til formål dels at begrænse mængden af ukrudt, som spirer frem i rækken, dels at bremse eller forsinke ukrudtets udvikling, således at det ikke når at blive for stort i 224 Figur Kurven viser, hvor meget fremspiringen af en blandet ukrudtsbestand bliver nedsat efter stribedampning i laboratoriet til forskellige maksimale jordtemperaturer. (Efter Melander & Jørgensen, 2004). forhold til afgrøden, hvis der senere skal anvendes børsterenser, skrabepinde, radrensning tæt på rækken, fingerhjul eller ukrudtsharve. Ellers bliver ukrudtet nemt for stort og svært at bekæmpe, og risikoen for at skade afgrøden stiger betydeligt. I eksemplerne i figur 4.26 har flamme- Figur Effekt af ukrudtsharvning i vårbyg på 12 og 20 cm s rækkeafstand. (Rasmussen, 1997). DJF

19 Figur Ukrudtstørstof og bygudbytte i forsøg med bredspredning og placering af NPKgødning i forsøg på forsøgsstationerne Askov (JB 6) og Lundgård (JB 1). Gennemsnit af 3 gødningsniveauer og 4 år. Alle led blev ukrudtsharvet 3 gange. (Rasmussen m.fl., 1997). behandling før porrernes fremspiring netop skabt en god situation for at kunne udføre radrensning tæt på rækken eller børsterensning, efter at porrerne er kommet frem. Hvorledes en bekæmpelsesstrategi helt konkret skal sammensættes, afhænger naturligvis af den enkelte afgrøde og dens bekæmpelsesbehov. Overordnet planlægges sædskiftet, dernæst skal der vælges afgrøde, sort, rækkeafstand og gødningsmetode. Efter såning skal det overvejes, om og hvornår direkte mekanisk bekæmpelse kan anvendes, og hvilken metode der skal benyttes. Alt i alt skal der træffes mange valg, som tager udgangspunkt i lokale naturgivne forhold. Ud over at drage nytte af erfaringer fra forsøg er det overordentligt vigtigt selv at få erfaring med metoderne for at træffe de rette valg. Figur Effekten af en samlet strategi opnås ved at akkumulere effekten af de enkelte faktorer. Figur Flammebehandling før fremspiringen af såporre efterfulgt af enten radrensning tæt på rækken eller børsterensning efter porrernes fremspiring har i to års forsøg givet ganske gode resultater. Ukrudtsbogen 225

20 Biologisk bekæmpelse eksempel: vandhyacint Der har været arbejdet med biologisk bekæmpelse af ukrudt i Danmark, bl.a. til bekæmpelse af tidsler, men herhjemme har denne type bekæmpelse mindre betydning. Andre steder på jorden har biologisk bekæmpelse derimod stor betydning, f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af arter, som er blevet spredt til andre egne af kloden, uden at deres naturlige fjender fra oprindelsesstedet er fulgt med. De to vigtigste årsager til tab af klodens biodiversitet er (1) direkte ødelæggelse af levesteder og (2) invasion af fremmede arter af ukrudt. Vandhyacint er et eksempel på et sådant ukrudt. Ikke alene ødelægger den naturen i tropernes floder og søer; den forhindrer også færdsel og fiskeri og er dermed en trussel på livet for folkene, som bor på bredden. Planten stammer fra Amazonas, hvor den lever i et mere afbalanceret samspil med naturen. Men på grund af dens smukke blomster er planten gennem de seneste 150 år blevet solgt og foræret troperne rundt, så den nu er omtrent allestedsnærværende på disse breddegrader. Da verdens største sø, Victoriasøen, blev inficeret, kunne man snart se den kraftige måtte af vandplanter langs dens bredder helt ude fra rummet. Den er svær at bekæmpe: Hverken mennesker eller maskiner kan hive den op af vandet lige så hurtigt, som den gror. Herbicider er virksomme (udbragt med fly), men er kostbare i konstant brug og er ikke ønskværdige i vandmiljøet. Heldigvis fandt man på ekspeditioner i Amazonas to arter af snudebiller, som dér holder vandhyacinten i skak. Snudebillerne og dens larver lever kun på vandhyacinter. Siden 1970 erne har man derfor indført snudebillerne overalt, hvor vandhyacint har været et problem, og de fleste steder har de klaret jobbet: Ukrudtet er ikke forsvundet, men findes blot ganske fåtalligt sammen med snudebillerne. Der er flere eksempler på vellykket biologisk bekæmpelse af ukrudt, men det synes at være langt nemmere at få succes med det under tropiske himmelstrøg end hos os. Det er dyrt at udvikle biologisk bekæmpelse: Først skal man finde de rette nyttedyr (eller nyttesygdomme eller andre nytteorganismer), dernæst skal det checkes meget grundigt, at de ikke vil gøre mere skade end gavn. Men når det lykkes, så er biologisk bekæmpelse gratis fra den dag, man slipper nyttedyrene løs. Man kalder denne form for selvkørende biologisk bekæmpelse for klassisk. Der findes også andre former for biologisk bekæmpelse, hvor nytteorganismerne skal udbringes flere gange, måske hvert år. En landmand kan bruge sådanne midler som et biologisk alternativ til pesticider. Figur Forsker John Wilson demonstrerer vandhyacintens rodsystem, hvor snudebillernes larver lever og tager livet af planten. DJF 226

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Radrensning giver merudbytte i vårsæd Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok? Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder

Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder Integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder, Solvejg Kopp Mathiassen, Bo Melander, Peter Kryger Jensen & Niels Holst - Aarhus Universitet Poul Henning Petersen SEGES Otto Nielsen Nordic Beet Research

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR

Kl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Fra plov til Conversation Agriculture

Fra plov til Conversation Agriculture HVAD ER CONSERVATION AGRICULTURE Fra plov til Conversation Agriculture Internationalt anerkendt Dyrkningssystem der anbefales af FAO til anvendelse i hele verdenen. Formål med CA er at producere på en

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!

Landmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG! Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed

Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed 942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976 Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET FødevareErhverv Vedrørende teknologier til reduktion af sprøjtemidler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 13. august 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE THIFESULFURO-METHYL + TRIBEURO-METHYL Middelnavn,

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

5.1 Indledning. 5.2 Behovet for ukrudtsregulering

5.1 Indledning. 5.2 Behovet for ukrudtsregulering 1 5. Regulering af ukrudt af Ilse A. Rasmussen, Bo Melander og Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Jesper Rasmussen Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole 5.1 Indledning I økologisk plantedyrkning

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Efterafgrøder. Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof

Efterafgrøder. Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof Information fra Nordic Sugar Juli 2009 Efterafgrøder Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof Jeg vil sikre en 1. klasse efterafgrøde

Læs mere

FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Forside Succeshistorier Om rodukrudt Beskrivelse Bekæmpelse

FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Forside Succeshistorier Om rodukrudt Beskrivelse Bekæmpelse MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World

KORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World KORNSTRATEGI Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn Solutions for the Growing World Det er lettere at overholde reglerne, når du ikke kan overtræde dem Med Broadway, Mustang

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Aktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig

Læs mere

Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen

Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen http://www.agrobots.dk/paperclips/agrobots_ing_040305.pdf Fokus på praksis mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkerne 1. Hvilke nye redskaber

Læs mere

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger

72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM

Læs mere