OBM 2537, et. 5 Rynkebyvej Vest Ringesogn, Gudme Herred, tidl. Svendborg Amt.

Transkript

1 OBM 2537, et. 5 Rynkebyvej Vest Ringesogn, Gudme Herred, tidl. Svendborg Amt. Forundersøgelse og undersøgelse forud for anlæggelse af parcelhuse ved Rynkeby ved Ringe Af Museumsinspektør Jakob Bonde Arkæologisk Rapport nr. 561, 2017

2 Indledning.....s.2 Udgravningens forhistorie...s.2 Udgravningens hovedresultater og perspektiver...s.3 Landskabet....s.8 Udgravningens data.s.9 Udgravningens metode..s.10 Dataliste...s.10 Litteraturliste..s.11 Tidstavle..s.12 2

3 Indledning Forud for anlæggelse af parcelhuse forundersøgtes et samlet areal på ca m2 vest for det nuværende Rynkeby med udgravning af ca m2 til følge. Ud over én grube fra yngre stenalder (ca 3300 f.kr) og én fra yngre bronzealder (ca f.kr) registreredes omfattende bopladsspor fra ældre-/yngre romersk jernalder (ca e.kr) bestående af flere gårdsanlæg, hvor flere sandsynligvis har eksisteret samtidigt. Nærværende udgravningskampagne supplerer tidligere udgravninger i og omkring Rynkeby ved Ringe, hvor den repræsenterer en del af et unikt eksempel på landsbyudvikling fra ældre jernalder til i dag i en fynsk kontekst. Udgravningens forhistorie Forud for anlæggelse af parcelhuse på et ca m2 stort areal vest for Rynkeby ved Ringe foretog Odense Bys Museer på bygherres anmodning en forundersøgelse af hele arealet. En væsentlig baggrund for forundersøgelserne var, at der på et areal umiddelbart syd og sydøst for det nuværende Rynkeby i efteråret 2006 og foråret 2008 blev udgravet en massiv bebyggelse med bopladsspor fra såvel ældre jernalder som vikingetid og middelalder (OBM2537, etape 1 og OBM 3146). Denne udgravning viste, at anlæggelsen af det nuværende Rynkeby som minimum skal føres tilbage til tidlig vikingetid (ca 800 e. Kr) og sandsynligvis endnu tidligere. Desuden er der flere steder i området omkring Rynkeby påtruffet og udgravet bopladsspor, der tilsammen har givet grundlag for en dybdegående forståelse af landsbyudviklingen på Fyn fra ældre jernalder til historisk tid. På den baggrund forventedes det, at nærværende lokalitet potentielt kunne bidrage med yderligere viden omkring denne problematik. Forundersøgelsen iværksattes og afsluttedes d Figur 1: Udgravningsplan over OBM2537, etape 5 med samtlige søgegrøfter, udgravningsfelter og anlæg. Mod syd ses toppen af udgravningen fra 2008 (OBM 2537, etape 1). 3

4 Herved afdækkedes omfattende bebyggelsesspor fra romersk jernalder, hvilket foranledigede, at fire delområder med et samlet areal på m2 indstilledes til en egentlig arkæologisk undersøgelse. De arkæologiske undersøgelser blev iværksat af Odense Bys Museer efter godkendelse af Kulturarvsstyrelsen og bygherre jf. Museumsloven 27. Den arkæologiske udgravning påbegyndtes og afsluttedes Daglig leder under forundersøgelse var cand mag Michael Borre Lunde og udgravningen Mag art Jakob Bonde, medens museumsinspektør Jesper Hansen havde det administrative ansvar for sagen. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Nedenfor gennemgås udgravningens resultater fordelt på dateringer og relevante omkringliggende undersøgelser og registreringer. Yngre stenalder: I områderne omkring Rynkeby er der kun registreret ganske få fund fra yngre stenalder og meget antyder, at området har været relativt ubeboet i denne periode, måske som helt eller delvist beliggende i skov. Et enkelt fund fra nærværende udgravning viser dog menneskelig tilstedeværelse i perioden. Således blev der i en af gruberne fra forundersøgelsen, på den sydligste del af området fundet keramikskår fra et helt tragtbæger, der på siderne bar en ornamentik, der er helt klassisk for den tidlige del af yngre stenalder (ca 3300 f Kr). Oplysninger om fundenes interne placering i gruben er fraværende, men det kan på baggrund af de mange skår (fra ét kar) ikke udelukkes, at der er tale om en offergrube. Alternativt er der tale om en affaldsgrube. Der er ikke registret yderligere fund fra yngre stenalder på nærværende, eller de omkringliggende udgravninger, hvorfor den rumlige karakter af en eventuel neolitisk bosættelse i området ikke kan afgøres. Under alle omstændigheder viser fundet, at yng- Figur 2: Samtlige kogestensgruber på OBM 2537, etape 5. Som det fremgår af figuren er der tale om en jævn spredning ud over hele lokaliteten. Hvornår kogestensgruberne er fra, kan ikke vides med sikkerhed. Sandsynligvis er de fra bronze eller jernalderen. 4

5 re stenalder er repræsenteret i fundbilledet omkring Rynkeby, omend perioden stadig står meget svagt i forhold til andre perioder af forhistorien. Bronzealder: I det vestligste udgravningsfelt fremkom en enkelt grube med fund fra yngre bronzealder. I gruben EDT fremkom således skår fra minimum 2 kar, der via form og ornamentik kan placeres i yngre bronzealder PVI (ca f.kr). Alt taler for, at gruben repræsenterer en affaldsgrube fra den sidste del af yngre bronzealder og dermed skal ses som et udtryk for, at der i det absolutte nærområde har ligget en ikke erkendt bebyggelse fra denne periode. Yderligere sikre registreringer fra bronzealder foreligger ikke på nærværende lokalitet. Dog skal det nævnes, at der er registreret adskillige kogegruber spredt over hele lokaliteten. Ingen af disse kan positivt placeres i en bronzealderkontekst, men må dateres bredt til Bronze-/ jernalder. At der her i blandt kan være anlæg fra bronzealderen er dog meget sandsynligt. Det må dog formodes, at flere kogestensgruber også kan være fra jernalderen. Ældre jernalder: Ældre jernalder fremstår som langt den mest fremtrædende periode på udgravningen. Langt hovedparten af huskonstruktionerne dateres til romersk jernalder, hvilket i helt overvejende grad understøttes af de 18 naturvidenskabeligedateringer (C14) fra lokaliteten. På Figur 3 er samtlige konstruktioner og strukturer gengivet på en renset oversigtsplan. Overordnet set er det her tydeligt, at den primære bebyggelse koncentrerer sig på udgravningens midterste og nordligste del medens enkelte konstruktioner er erkendt mod syd og vest. Langt den overvejende del af konstruktionerne på nærværende udgravning er således registreret på en topografisk velafgrænset flade omgivet af lavninger af varierende størrelse i et let uroligt terræn. Samlet set har udgravningen OBM2537, etape 5 afdækket minimum 5 gårdsenheder (S1-S5) fra ældre-yngre romersk jernalder. To af gårdsenhederne er registreret i to faser, og kan derfor ikke være samtidige. Det må derfor formodes, at det højeste antal samtidige gårdsenheder på nærværende lokalitet har været 2-3 samtidige gårde, der på baggrund af C14-dateringerne må formodes at have været placeret på arealet i tiden omkring efter Kristi fødsel (ældre-/ yngre romersk jernalder). Hertil kommer flere 5

6 Figur 3: Samtlige stolpehuller fra de huse/konstruktioner, der blev udskilt på OBM 2537, etape 1. Som det fremgår af figuren kan der ses flere tydelige gårde samt enketlliggende huse, særlig på det store felt i den nordlige del af udgravningen. enkeltliggende langhuse og økonomibygninger, der knytter sig til de udskilte gårdsenheder. Længst mod vest tyder tilstedeværelsen af K48 på, at bebyggelsen kan strække sig i vestlig retning uden for nærværende areal. OBM2537, etape 5. I forbindelse med bebyggelsen fra romersk jernalder på nærværende udgravningskampagne er det interessant, at der på OBM2537, etape 1, syd for nærværende udgravning er registreret en mindre gravplads, der dateringsmæssigt modsvarer bebyggelsen på denne kampagne (Figur 4). Gravpladsen K27 omfattede i alt 12 grave, hvoraf de 11 var brandgrave mens den sidste omfattede en stensat jordfæstegrav fra ældre romersk jernalder og var placeret på en smal velafgrænset sydvendt terrasse ca 300 meter syd for det nordligste felt på nærværende udgravning. Flere af urnerne havde formmæssige paralleller i metalkar fra romerriget, hvilket er et typisk træk for den finere keramik fra overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder (B2-C1), omkring 200 efter Kristi fødsel. Denne datering blev understøttet af gravgaverne i gravene. Fundsituationen antyder, at der kan have været flere grave end de der blev registreret og have omfattet t flere grave, der på udgravningstidspunktet har været helt bortpløjede og derfor ikke har kunnet registreres. Det forekommer overordentligt sandsynligt, at gravpladsen K27 skal ses i sammenhæng med bebyggelsen fra 6

7 Figur 4: Indbyrdes placering mellem gravpladsen K27 (udgravet 2008) og bebyggelsen på nærværende udgravning (OBM 2537, etape 1). Gravpladsen og bebyggelsen er samtidige og det er meget sandsynligt at indbyggerne fra de huse der blev udgravet i 2013 med tiden er blevet gravlagt på den lille gravplads ca 300 meter mod syd. nærværende udgravningskampagne, hvilket underbygges af de forhåndenværende dateringer. Middelalder Enkelte registreringer på nærværende lokalitet kan med overvejende sandsynlighed henføres til middelalderen. Det drejer sig om tre parallelle tilnærmelsesvist øst-vestgående spor efter højryggede agre i form af agerrener, der er placeret i udgravningens nordligste felt. Agerrenerne skal sandsynligvis ses som en del af et større marksystem, der også kunne registreres på OBM 2537, etape 1, syd for nærværende udgravningskampagne. Sandsynligvis er der tale om marksystemer med tilknytning til en ikke nærmere dateret del af det middelalderlige Rynkeby. Sammenfatning Overordnet set knytter nærværende udgravningskampagne sig til flere udgravningskampagner i og omkring den eksisterende landsby Rynkeby. Her har udgravninger siden 2006 banet vejen for etableringen af et unikt eksempel på landsbyudvikling fra ældre jernalder til i dag. Udgravningerne omkring Rynkeby viser således, at bebyggelsen i ældre jernalder ikke har været stationær, men flyttet rundt i landskabet over tid. Denne situation ændres tilsyneladende i den sene del af yngre jernalder, hvor bebyggelsesstrukturen fastlåses og med tiden udvikler sig til det nuværende Rynkeby. I yngre jernalders første del er der ikke registreret sikre fund eller konstruktioner på nærværende lokalitet. Det lader til, at bebyggelsen i denne periode er flyttet længere mod øst, hvor der er udgravet massive bebyggelsesspor fra denne periode. Disse udgravninger understreger hele områdets karakter som en vandrelandsby med basis i den spredte bebyggelse fra ældre jernalder. Bebyggelsesstrukturen bliver tilsyneladende 7

8 mere stringent i løbet af yngre jernalder og en del af bebyggelsen fikseres som det nuværende Rynkeby i yngre germansk jernalder, omkring e.kr, hvor den fastlåses i tid og rum. I vikingetid/ældre middelalder ( e.kr) flyttes bebyggelsen tilsyneladende ud mod den nuværende Rynkebyvej og får øst for Rynkebyvej karakter af en rækkelandsby med minimum fem tofter, der er adskilt fra hinanden ved østvestgående toftegrøfter (OBM 3146). En udgravning af matrikel 8a umiddelbart nord for OBM3146 (OBM5550) viser desuden, at bebyggelsen fortsætter i nordlig retning, og at de fire eller fem tofter der blev registreret på OBM 3146 har været suppleret af mindst fire tofter mod nord. Samlet set har udgravningerne ved Rynkeby Vest således bidraget med væsentlig ny viden omkring Rynkebys tidligste historie og landsbydannelse i Sydskandinavien som helhed: I århundrederne efter Kristus vandrede en bebyggelse bestående af flere samtidige gårde rundt i området omkring Rynkeby. Bebyggelsen fikseredes i slutningen af germansk jernalder eller starten af vikingetid og blev med tiden til den landsby, der står tilbage i dag. (figur 5). Landskabet Arealet præges af en markant bakkeknold længst mod vest, der falder jævnt mod øst og nord. Der ud over fremstår arealet relativt jævnt med mindre plateauer og lokale lavninger. Især på det flade stykke mod nord og nordøst ses en sammenhængende bebyggelse med en østvestlig orientering og det må formodes at denne strækker sig længere mod nord på den tilstødende mark og muligvis endnu et lille stykke mod øst. De fire arealer, der indstilledes til udgravning var alle topografisk højt beliggende og adskilt af lavere liggende fugtige arealer, hvori der i visse tilfælde kunne registreres indslag af kultur i forbindelse med såvel forundersøgelsen Figur 5. Rynkeby som den ser ud på de minorerede sognekort fra 1800-tallet med de omkringliggende udgravningers placering lagt ind på kortet. Som det fremgår er det tydeligt, at der er tale om en landsby med en stor tidsdybde. 8

9 Undergrunden varierede meget mellem sand og ler. Især mod sydøst var leret helt plastisk og flagede meget ved afdækningen. Muldtykkelsen varierede fra cm, men var generelt omkring cm. Udgravningens data : Bygherre Niels Knud Eriksen fremsender plantegning over kommende udstykning (Platan Allé, 5750 Ringe) til Odense Bys Museer ved Museumsinspektør Jesper Hansen med ønsket om udarbejdelse af forundersøgelses budget : Odense Bys Museer fremsender budget på forundersøgelse af ca kvm til godkendelse ved Kulturstyrelsen : Kulturstyrelsen godkender budget for forundersøgelse : Odense Bys Museer fremsender budget og bygherrebrev på forundersøgelse samt kulturstyrelsen godkendelse heraf til bygherre : Bygherre godkender fremsendt budget på forundersøgelse og oplyser, at der ønskes opstart efter høst, omkring 20. august : Forundersøgelse opstartes : Forundersøgelse afsluttes : Odense Bys Museer fremsender hasteanmodning på udgravningsbudget til Kulturstyrelsen : Kulturstyrelsen fremsender forhåndsgodkendelse på fremsendt udgravningsbudget : Odense Bys Museer fremsender udgravningsbudget og bygherrebrev samt Kulturstyrelsens godkendelse heraf til bygherre : Bygherre godkender det fremsendte udgravningsbudget : Udgravning opstartes : Kulturstyrelsen godkender fremsendt udgravningsbudget : Udgravning afsluttes : Odense Bys Museer frigiver udgravningsareal til anlægsarbejde : Kulturstyrelsen godkender delregning 1 for udgravning af OBM2537, etape : Kulturstyrelsen godkender afsluttende regnskab for forundersøgelse af OBM 2537, etape : Odense Bys Museer fremsender afsluttende regnskab for forundersøgelse samt delregning 1 for udgravning af OBM 2537, etape : Det arkæologiske ansvarsområde for Fåborg-Midtfyn Kommune overgår officielt til Øhavsmuseet : Forespørgsel fra Kathrine Andersen, COWI, på vegne af bygherre, vedrørende museets interesser i forbindelse med anlæggelse af regnvandsbassin på 7650 m : Forespørgsel fra Odense Bys Museer til Per Orla Thomsen, Øhavsmuseet vedrørende koordinering af forundersøgelse af regnvandsbassin. Odense Bys Museer foreslår, at det foretages på eksisterende budget i regi af Odense Bys Museer : Per Orla Thomsen er enig i, at Odense Bys Museer bør foretage forundersøgelsen på eksisterende budget : Aftale mellem Kathrine Andersen og Odense Bys Museer vedrørende forundersøgelse. Bygherre stiller med gravemaskine. Museet stiller med bemanding, der konteres ved igangværende budget : Forundersøgelse af arel til regnvandsbassin opstartes og afsluttes : Odense Bys Museer fremsender frigivelse på det forundersøgte areal ved regnvandsbassin (foretaget ) : Rapport over kursorisk gennemsyn af floteret materiale modtages fra Mosegaard Museums Naturvidenskabelige Afdeling : Odense Bys Museer anmoder Kul- 9

10 turstyrelsen om tilladelse til at anvende midler til 18 AMS-dateringer : Kulturstyrelsen imødekommer anmodning om, at anvende midler til AMSdateringer : Anden a conto regning for arkæologisk udgravning fremsendes til bygherre : Instittut for Fysik og Astronomi, AMS 14C Dateringscenter, Århus Universitet bekræfter modtagelsen af 18 prøver til AMSdatering : Odense Bys Museer modtager reultaterene af 18 AMS-dateringer fra nstittut for Fysik og Astronomi, AMS 14C Dateringscenter, Århus Universitet : Endeligt regnskab på OBM 2537, etape 5 (udgravning) fremsendes til bygherre. Udgravningens metode Forundersøgelse Ved forundersøgelsen anlagdes 14 maskinegravede 2,5 meter brede søgegrøfter med 15 meters mellemrum. I søgegrøfterne fjernedes muldjorden med maskine til undergrundsniveau. Alle anlæg blev markeret umiddelbart efter afdækning med en blomsterpind, hvorpå der var anført et unikt anlægsnummer (bogstavkombination). I tvivlstilfælde blev anlæggene straks snittet med skovl med henblik på en vurdering af deres arkæologiske potentiale. Straks efter registreringen blev hvert enkelt anlægs fyldfarve i fladen angivet efter en på forhånd produceret fyldbeskrivelsesnøgle. I de tilfælde hvor der fremkom relevante anlægskoncentrationer blev der foretaget udvidelser af søgegrøfterne med henblik på, at fastslå anlæggenes karakter og datering. Udvalgte anlæg blev undersøgt og beskrevet, eventuelt tegnet. Udgravning Metodikken ved nærværende udgravning foregik som en traditionel fladeudgravning, hvor muldlaget blev fjernet maskinelt til toppen af steril undergrund. I dette niveau indridsedes alle fremkomne anlæg og blev tildelt et unikt nummer (bogstavkombination) og en fyldfarve ved forudproduceret fyldbeskrivelsenøgle. Alle anlæg blev efterfølgende målt op med GPS (se målesystem). Efter indmåling produceredes oversigtsplaner i en passende målestok anlæg med tilknytning eller formodet tilknytning til konstruktioner snittedes med spade, tegnedes i 1:20 i profil og blev beskrevet. Ved anlægsregistreringerne anvendtes ovenstående fyldbeskrivelsesnøgle. Efter udskilning af konstruktioner blev disse og deres tilhørsforhold til andre konstruktioner ligeledes beskrevet. Fra alle konstruktioner blev der desuden udvalgt et antal anlæg, hvorfra der blev udtaget jordprøver til flotering med henblik på efterfølgende AMSdateringer. Et udvalg af de øvrige gruber/brønde på lokaliteten blev efter prioritering snittet med maskine, tegnet i 1:20 og beskrevet. Samtlige floteringsprøver fra nærværende udgravning er floteret og herefter kursorisk gennemset af Moesgård Museums naturvidenskabelige afdeling (se vedhæftede rapport). På baggrund af resultaterne af det kursoriske gennemsyn er der efterfølgende udvalgt prøver til udtagelse af materiale til 18 AMS-dateringer (C14) fra anlæg i de konstruktioner, der ønskedes dateret. Udtagelsen af materiale til AMSdateringer er foretaget af Moesgårds Naturvidenskabelige afdeling medens AMSdateringerne er foretaget af AMS-laboratoriet ved Århus Universitet, institut for Fysik og Astronomi ved Jan Heinemeier. Dataliste Bygherre: Niels Knud Eriksen Arkæologiske myndigheder er Slots- og Kultursty-relsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Bou- 10

11 levard 2, 1553 København V, samt Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Sidstnævnte har varetaget udgravningen, og al original dokumentation, samt beretning vil blive op-bevaret her. Odense Bys Museers journalnummer: OBM2537, etape 5. Kulturstyrelsens journalnummer: /OBM Ansvarlig inspektører: Jesper Hansen Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste Ethelberg, P et. al: 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Skrifter udgivet af Historisk samfund for Sønderjylland, Nr. 82. Hansen, Jesper, 2011: Rynkeby 14Cdateringer i en fynsk landsby med stedkontinuitet fra yngre germansk jernalder. I: Fynske Minder 2011, s , 112ff Hansen, J. 2016: Landsbydannelse og bebyggelsesstruktur i det 1. årtusinde et bebyggelseshistorisk regionalstudie. Ph. D afhandling. Hansen, J & Bonde, J. 2008: Rynkeby en landsby fra jernalderen: museum.odense.dk/viden-om/arkaeologi/fraarkaeologens-pen/arkaeologiske-fortaellinger/ jernalder/rynkeby---en-landsby-frajernalderen.aspx Thrane, H. 2004: Fyns Yngre Broncealdergrave, Bd. I-II. Odense

12 12