Lolland Kommune. Jernbanegade Maribo. Vedr.: Forsøgsvindmøller ved Kappel samt VVM for vindmøllepark ved Kappel

Transkript

1

2 Side 1 af 1 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Vedr.: Forsøgsvindmøller ved Kappel samt VVM for vindmøllepark ved Kappel IT- og Telestyrelsen har henholdsvis den 28. juli og den 4. august 2009 modtaget kommunens s angående ovennævnte og skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m. fra en radiokædes sigtelinie. Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside - IT- og Tele - Radiofrekvenssiden Liste med radiokædeoperatører. Det kan endvidere oplyses, at IT- og Telestyrelsen meget gerne modtager planforslag på e- mailadressen itst@itst.dk. Med venlig hilsen Tobias Liebetrau Studentermedhjælp Mobilkontoret Direkte telefon: toli@itst.dk Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 DK-2100 København Ø Telefon: Fax: itst@itst.dk

3 Lolland-Falsters Stift Stiftsøvrigheden Lolland Kommune Østre Allé Nykøbing F. Tlf.: Fax: E-post: lfstift@km.dk Hj.side: CVR: Dok. nr. 6/624122/09 Dato:24. september 2009 HNN/jvje Kommunens sagsid lokalplanforslag , Plan ID , demonstrationsvindmøller ved Kappel indsigelse efter planlovens 29, stk. 3 jf. 28. Med henvisning til ovennævnte lokalplanforslag meddeles herved, at stiftsøvrigheden har besluttet at gøre indsigelse mod lokalplanforslaget af de grunde, der er nævnt i stiftsøvrighedens brev af 16. november 2006 til Rudbjerg Kommune, journalnummer Det vurderes således, at vindmøllerne på meters højde placeret som angivet i lokalplanforslaget vil få en væsentlig negativ indvirkning på den visuelle opfattelse af Kappel Kirke og Kappel Kirkegård. Der henvises yderligere til indhentet udtalelse af dags dato fra den nuværende kgl. bygningsinspektør, Hans Toksvig Larsen (vedhæftet). Med venlig hilsen Vibeke Larsen Steen Skovsgaard Kopi: Kappel Langø Sogns Menighedsråd Provstiudvalget for Lolland Vestre Provsti

4 Lolland-Falsters Stift Østre Allé Nykøbing Falster Att.: Henrik Nielsen Odense 23. september 2009 Vedr.: Forslag til lokalplan Forsøgsvindmøller ved Kappel- Lolland Kommune Deres ref.: Mail af 26. august 2009 Vurdering af forsalg til lokalplan samt tilhørende miljøredegørelse. htl/ I dag har jeg gennemgået de fremsendte dokumenter omkring Lolland Kommunes nye lokalplan for forsøgsmøller ved Kappel, samt vedhæftede Miljørapport om medfølgende miljøvurdering af planer og programmer. Stiftet har bedt om en vurdering af de særlige forhold, som de påtænkte forsøgsmøller vil medføre specielt i forhold til Kappel Kirke og dens omgivelser. Lokalplanforslaget er en viderebearbejdning af det tidligere planproces, som i 2006 kørte i regi af dels den tidligere Rudbjerg Kommunes lokalplan nr. 50 samt regionsplantillæg nr. 8 til regionsplan i Storstrøms Amt. I denne sag har en række konsulenter og offentlige instanser udtalt sig negativt til de daværende planer bl.a. min forgænger kgl. bygningsinspektør Gunilla Rønnow. Udgangspunktet er en nedtagning af de i dag 25 eksisterende vindmøller som i dag er placeret i terrænet men med en max. højde på 49 m, men med opstilling af nye forsøgsmøller for DONG Energy. Det nye lokalplanforslag har ud over en reducering af antal forsøgsmøller fra tidligere 9 stk. til nu 7 ikke ændret på begrundelserne og intentionerne i opstilling af de op til 200 m høje møller samt 2 belysningsmaster også med en højde på 200 m. Creo Arkitekter A/S Kgl. Bygningsinspektør Medlem af Danske Ark CVR-nr creo@creoarkitekter.dk tlf Odense Buchwaldsgade 35 DK-5000 Odense C Århus Klostergade 32 G, 3. sal DK-8000 Århus C tlf Creo Arkitekter Cph A/S København Hauser Plads 32, 4.sal DK-1127 København K Creo Arkitekter Syd ApS Sønderborg Sundquistsgade 15 DK-6400 Sønderborg Tønder Skibbroen 4 DK-6270 Tønder Kappel Kirke og den visuelle påvirkning Uagtet at man i lokalplanen og den tilhørende miljørapport gentagne gange nedtoner de visuelle påvirkninger af de nye forsøgsmøller og bagatelliserer påvirkninger heraf - i en i øvrigt teknisk grundig og tværfaglig bredde gennemgang af en række miljømæssige faktorer, kan der efter min mening ikke ændres på følgende udsagn. Kappel Kirke oprindelig opført som kapel i 1464 og fungerende fra 1685 som sognekirke, er et typisk lollandsk kirke hvidpudset teglsten, med stor hældning på taget, takkede tavle og et markant klokketårn midt på skibets tag. Side 1 af 3 C:\Documents and Settings\MAKJ\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK4\ _v1_Bilag Udtalelse - Lolland Kommune - forslag til lokalplan forsøgsmøller ved Kappel Lolland Falsters Stift - Lokalplan forsøgsmøller.docx

5 Det traditionelle flade kulturlandskab som er karakteristisk for Vestlolland, har i sit horisontale hovedtræk altid været præget af retningsgivende læhegn og beplantning samt de historiske træk som de enkelte landsbykirker giver og har betydet for sammenhæng mellem den bebyggede kultur og det omgivende natur gennem århundrede. Som det fremgår i lokalplanen side 5 vil - De store møller være synlige overalt i det flade landskab og de kan fra visse synsvinkler påvirke oplevelsen af bebyggelse og landskab - herunder kirkerne i Kappel og Langø samt stubmøllen i Kappel. Når man i et så landskabeligt fladt område opstiller effekter i op til 200 m højde vil fjernpåvirkningen være kolossal. Uden man kan sammenligne direkte bør man erindre Storebæltsbroens pyloners enorme påvirkning (254 m) set fra Fyn og fra Sjællandssiden hvor der i begge tilfælde er tale om en anderledes varieret og kuperet terræn. Angående visualiseringerne Sagens alvor og den virkelige påvirkning på de fysiske omgivelser taget i betragtning, kunne jeg godt tænke mig belyst på en anden måde end de mange viste visualiseringer som bilag til Miljørapporten. Disse angiver jo stationære fastfrysninger af øjebliksbilleder ud fra en række fotostandpunkter. Man definerer i denne sammenhæng 3 hovedområder visualiseringer i nærzonen (0-5 km) i mellemzonen (5-13 km) og i fjernzonen (over 13 km). I Foto 7 med kikket ud fra kirkegården (afstand ca. 2 km) og Foto 8 kikket fra Kappel mod Kappel Kirke (afstand ca. 2,3 km) redegøres der konkret for dette. Ved det sidste beskriver Miljørapporten De nye møller er mere påtrængende og større, men de overstiger ikke kirken eller generer oplevelsen af kirken væsentligt. I dette udsagn er jeg ikke enig!! Med den moderne teknologi som gives i dag kunne jeg anbefale disse forhold blev yderligere belyst gennem animerede film som viser vindmøllerne i rotation som jo vil være den normale virkning som disse opleves under. En sådan vil give et mere reelt billede af omfanget og den reelle påvirkning af det fysiske miljø. I Miljørapportens afsluttende konklusion står der bl.a. om Kappel Kirke Udsigten fra diget mod kirken vil ligesom i dag være totalt domineret af vindmøllerne. --- Ingen vindmøller står indenfor kirkeomgivelserne, men deres størrelse og nærhed vil medføre, at specielt oplevelsen af kirken vil blive overtonet af vindmøller, specielt i områderne mellem Kappel og kysten. Endvidere Oplevelsen af Kappel Kirke på tæt hold i Kappel vil ikke blive væsentligt generet. Derimod vil oplevelsen af stubmøllen og kirken i Kappel blive forstyrret fra nord og nordøst, specielt fra Sjunkeby, hvor de nye møller står til venstre for Kappel Kirke. Side 2 af 3 C:\Documents and Settings\MAKJ\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK4\ _v1_Bilag Udtalelse - Lolland Kommune - forslag til lokalplan forsøgsmøller ved Kappel Lolland Falsters Stift - Lokalplan forsøgsmøller.docx

6 Anbefaling Samfundsmæssigt er der jo i denne sag tale om Davids kamp mod Goliat om bevaring af en kulturhistorisk lille kirke og dens omgivelser mod den store udvikling i energisektoren!! Allerbedst ville det være, hvis DONG Energy droppede forsøgsmøllerne på dette område og forsøgte udviklingen af vindmøllerforskningen udviklet på andre udpegede geografier. Jeg skal derfor opfordre Stiftet at afgive kommentarer i tråd med min udtalelse og forsøge at udnytte den indsigelsesret man har jf. Planloven 28 0g 29. Kontakt Skulle der være spørgsmål i forbindelse med denne udtalelse, er Stiftet velkommen til at kontakte mig på tlf mobil eller mail: htl@creoarkitekter.dk Med venlig hilsen Creo Arkitekter A/S Hans Toksvig Larsen Arkitekt m.a.a. Kgl. Bygningsinspektør Sendt pr. Side 3 af 3 C:\Documents and Settings\MAKJ\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK4\ _v1_Bilag Udtalelse - Lolland Kommune - forslag til lokalplan forsøgsmøller ved Kappel Lolland Falsters Stift - Lokalplan forsøgsmøller.docx

7 VERSION 1.0 FBE-FD U 2008/ (Bedes anført ved henvendelser) Lolland Kommune lolland@lolland.dk Jernbanegade Maribo Eft.: Flyvertaktisk Kommando Farvandsvæsenet Emne: Forslag til lokalplan forsøgsvindmøller ved Kappel. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har modtaget forslag til lokalplan forsøgsvindmøller ved Kappel, Lolland Kommune. Det fremgår af lokalplanforslaget at DONG Energy har ønske om at etablere demonstrationsvindmøller, som kan give mulighed for at afprøve f.eks. typer af havvindmøller under lettilgængelige forhold, før møllerne opstilles på havet. Møller skal desuden fungere til kommerciel energiproduktion. Projektet skal erstatte 25 eksisterende møller med 7 nye møller og større møller, der har en større samlet kapacitet. Før opstilling af nye møller vil de eksisterende møller i Kappel Vindmøllepark blive nedtaget. I projektforslaget er der regnet med 4 møller med en totalhøjde på meter, 2 møller meter og 1 mølle på 200 meter. Møllerne placeres med en række med 5 møller langs kysten og 2 møller bag denne række. FBE skal gøre opmærksom på at, af hensyn til flysikkerheden skal vindmøllerne markeres i henhold til Bestemmelser for Civil Luftfart som fastsat af Statens Luftfartsvæsen. Da der er tale om ændringer i forhold vist i søkort m.v. skal Farvandsvæsenet underrettes, når de eksisterende vindmøller er fjernet og igen, når de nye vindmøller og master er etableret. Underretningerne om de nye møller og master skal være vedlagt oplysninger om koordinater og afmærkning. Postadresse: Arsenalvej Hjørring CVR: EAN: Telefon Telefax fbe@mil.dk Internet

8 Såfremt det måtte ønskes står FBE gerne til rådighed med yderligere oplysninger. E.b. Karen Saksager kontorfuldmægtig 2

9 Side 1 af 1 Magnus Klamer Jørgensen Fra: Peter W. Bentzen [pwb@ens.dk] Sendt: 3. september :20 Til: Teknik - og Miljømyndighed Officiel Cc: Stine Poulsen Emne: ENS bemærkninger til lokalplan , forsøgsvindmøller ved Kappel Energistyrelsen har følgende bemærkninger til FORSLAG TIL LOKALPLAN Forsøgsvindmøller ved Kappel I FORSLAG TIL LOKALPLAN Forsøgsvindmøller ved Kappel, afsnit VE-loven, side 10 fremgår det, at: Loven indeholder en bestemmelse om køberet til op til 20 % af vindmøllekapaciteten. Dette er ikke korrekt. Af VE-lovens 13 fremgår det, at den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m på land skal, inden opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 % ad ejerandelene. For en ordens skyld skal Energistyrelsen gøre opmærksom på, at DONG Energy s tilbud om køberet af andele i forsøgsmøllerne ved Kappel ikke vil være omfattet af VE- lovens regler om køberetsordningen. Dette fremgår ikke klart af lokalplanen, side 10, hvorfor der kan opstå misforståelse herom. Lolland bør derfor informere borgerne om, at DONG Energy s tilbud ikke er omfattet af VE-lovens regler. I overensstemmelse med oven for stående bør også afsnittet VE-loven i Miljørapport Forsøgsvindmøller ved Kappel, side 52 rettes. Peter W. Bentzen Forsyning og vedvarende energi Direkte tlf.: E-post: pwb@ens.dk Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K Tlf: , e-post: ens@ens.dk, hjemmeside:

10 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Dato: Dokumentnr. 07/ Sagsbehandler: Lone Dupont Direkte tlf.nr.: Deres reference: Bemærkning til forslag til lokalplan nr for forsøgsvindmøller ved Kappel, Lolland Kommune Lolland Kommune har den 4. august 2009 fremsendt ovennævnte forslag til lokalplan der er fremlagt for offentligheden indtil 5. oktober Forslaget har til formål at give mulighed for etablering af 7 vindmøller til erstatning for eksisterende vindmøller i Kappel vindmøllepark samt opstilling af to markeringsmaster til advarsel af lufttrafikken om de høje møller. Kystdirektoratet skal anbefale, at der for nybyggeri i området fastsættes en laveste sokkelkote på +1,70 DVR90. Vandstanden vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år. Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til Lov om stormflod og stormfald være opfyldt. Den endelige afgørelse herom henhører under Stormrådet, jf. lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald. Den anbefalede sokkelkote er baseret på Kystdirektoratets seneste vandstandsstatistik, se Højvandsstatistikker 2007, Den anbefalede sokkelkote er i niveau med et roligt vandspejl uden bølger og bølgestuvning. Ved fastsættelsen af sokkelkoten, er der ikke taget hensyn til den lokale relative havstigning som følge af land- og vandstandsændringer. Hvad den fremtidige relative havstigning bliver vides ikke, men ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change (kilde: IPCC, 2007) kan der forventes en accelereret havstigning på mellem 18 og 59 cm frem til år Det kan oplyses, at der i ovennævnte rapport findes data til brug for en mere detaljeret beregning.

11 Side 2 Herudover har Kystdirektoratet ingen bemærkninger til planen. Med venlig hilsen Lone Dupont

12 Lolland Kommune Jernbanegade Maribo Attn: Teknik- og Miljøforvaltningen teknik-ogmiljomyndighed@lolland.dk Date Copenhagen, 1 September 2009/ERKJS Vindmøllepark ved Kappel i Lolland Kommune, offentlig høring af planforslag (lokalplan mv.) Vestas Wind Systems A/S har ved en sammenfattende vurdering af forslaget konkluderet at det bør fremmes. Vi finder at det har såvel miljømæssige som beskæftigelsesmæssige fordele og opfordrer Lolland Kommune til at facilitere en hurtig gennemførelse af projektet. Med venlig hilsen Vestas Wind Systems A/S Erik Kjær Sørensen Director, Policy Advisor Hedegaardsvej 88, DK-2300 København S, Dir: , erkjs@vestas.com Vestas Wind Systems A/S Alsvej 21, 8940 Randers SV, Denmark Tel: , Fax: , vestas@vestas.com, Bank: Nordea Bank Danmark A/S, Reg. No.: 2100, Account No.: DKK EUR Company Reg. No.: Company Reg. Name: Vestas Wind Systems A/S

13 Side 1 af 1 Magnus Klamer Jørgensen Fra: Michael Thelander [m.thelander@post.tele.dk] Sendt: 5. oktober :36 Til: Teknik - og Miljømyndighed Officiel Emne: Lokalplan Til Lolland Kommune 4930 Maribo Vedr. Forslag lokalplan Forsøgsvindmøller ved Kappel Som beskrevet i ovennævnte lokalplan og VVM redegørelsen for Kappel Vindmøllepark er der registreret et betydeligt rovfugle og småfugletræk om efteråret ved Næsby Strand især ved vestlige vinde. En del af dette træk fortsætter i forskellig højde langs kysten til projektområdet og forsætter her langs nuværende vindmøller og kysten. Ved en evt. opsætning af nye forsøgsvindmøller vil DOF Storstrøm anbefale at vindmøllerne opstilles i række langs kysten for at undgå barrierevirkningen af vindmøller og lysmast, når fugletrækket bevæger sig i vestlige retninger. Med Venlig Hilsen Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm v) Michael Thelander Løjtoftevej Nakskov

14 Riddertofte Beboerforening v/ formand Rita Petersen Gottesgabe Strandvej 4, 4900 Nakskov Telefon: Lolland Kommune Jernbanegade Maribo teknik-ogmiljomyndigheden@lolland.dk Riddertofte, den 5. oktober 2009 (rev) Indsigelse vedr.: Forsøgsvindmøller ved Kappel forslag til Lokalplan Med henvisning til annonce i Ekstra Posten den 3. august 2009, bragt under Lolland Kommunes informationssider, indgiver Riddertofte Beboerforening hermed indsigelse til planerne / forslag til lokalplan Indledningsvis gør vi indsigelse mod, at Lolland Kommune har sendt forslag til lokalplan for forsøgsvindmøller ved Kappel i høring, samtidig med at Miljøcenteret har sendt forslag til kommuneplantillæg for vindmøllepark ved Kappel i høring. Alene overskrifterne signalerer, at det er 2 forskellige projekter. Skulle man have fanget, at det er samme projekt der er annonceret, så er det meget svært af overskue det omfattende materiale, som er lagt på nettet til de 2 sideløbende høringer. Umiddelbart får man det indtryk, at Miljøcentrets materiale og Kommunens materiale er identisk, bortset fra titlen og layout. Ved en nærmere gennemgang har vi dog konstateret at de to umiddelbart identiske sæt ikke indeholder de samme oplysninger. Der er flere væsentlige afvigelser. Afvigelser som har stor betydning, hvis man kun har gennemgået det ene sæt eller kun noget af materialet. Ja, og det ikke tekniske resumé, som nok er det de fleste magter at læse, er meget lidt sigende eller på flere punkter direkte misvisende/misledende. Altså kan man som borger let få rodet tingene sammen eller overse noget. Tabeller og kort har forskellige tabel- og kortnumre, og det roder såvel Miljøcentret som Lolland Kommune godt og grundigt rundt i. F.eks. henvises der i VVM-redegørelsens [1], del 2, afsnit 3 til tabel 1, men tabel 1 findes ikke i VVM-redegørelsen. Endvidere har de bilag og baggrundsnotater, som der henvises til i VVM-redegørelsen, ikke været tilgængelige på men skulle findes på Lolland Kommunes hjemmeside. Til trods for at vi, ved mail af 18/9-2009, har gjort Miljøcenter Roskilde opmærksom på fejlen, er den ikke blevet rettet. Riddertofte Beboerforening Side 1 af 17

15 Væsentlige afvigelser i høringsmaterialet Efter at have gennemgået såvel Miljøcentrets materiale som Lolland Kommunes materiale, er vi yderst forvirrede og føler os absolut ikke ordentligt informeret om det påtænkte projekt. Her nogle få eksempler på væsentlige afvigelser: Miljøcenter Roskilde VVM-redegørelse og forslag til kommuneplantillæg [1] Statens Luftfartvæsen..vil kræve at lysafmærkningen anbringes på to master en i hver ende af parken...den effektive intensitet skal være mindst cd. +/- 25%. Lysene skal vise synkrone blink med en frekvens på 40 til 60 blink pr. minut.. Den/de første vindmøller forventes opstillet i Ved punkt D, Riddertoften, er der Skyggeperioden falde i sommermånederne mellem ca. kl. 20 og 21:30...vil det være relevant at stoppe de aktuelle møller (i dette tilfælde mølle nr. 1, 4, 5 og 7).. Anlæggets udformning Møllerne vil ikke blive forsynet med logoer eller anden bemaling. Lolland Kommune Miljørapport og forslag til lokalplan [2] Lysafmærkning på markeringsmaster eller vindmøller må have en styrke af max 30 candela og skal afskærmes under vandret. (Forslag til lokalplan punkt 7.8) Eventuelle blink skal synkroniseres, således at alle lys blinker samtidig. (Forslag til lokalplan punkt 7.8) Den/de første vindmøller forventes opstillet i slutningen af 2010 eller Ved punkt D, Riddertoften, er der Skyggeperioden falder i sommermånederne mellem ca. kl. 19 og 21...vil det være relevant at stoppe de aktuelle møller (i dette tilfælde mølle nr. 5 og 7).. Dog kan det tillades at logo for vindmølleproducenten vises på rotorkabinen (nacelle). (Forslag til lokalplan punkt 7.8) Nedenstående tabel 1.1 viser de maksimale dimensioner for de 7 møller som ønskes placeret ved Kappel (Forslag til lokalplan punkt 6.7) Ved Riddertofte. DONG Energy vil i den forbindelse stoppe de møller der giver anledning til skyggekastet i de kritiske perioder så den vejledende grænse overholdes. Riddertofte Beboerforening Side 2 af 17

16 Der må ikke planlægges for 150 meter høje vindmøller Cirkulære om planlægning for landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, nr af [5]: 2 stk. 2: Der må ikke planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter og derover. Ved totalhøjde forstås højden målt til vingespids, når denne er højest over terræn. 6: By- og Landskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at 2, stk. 1 og 2, fraviges for forsøgsmøller. Miljøcentret bør stoppe det videre arbejde med planlægning af denne vindmøllepark med vindmøller med en totalhøjde på over 150 meter, med henvisning til vindmøllecirkulærets 6 [5]. By- og Landskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at 2, stk. 1 og 2 fraviges for forsøgsmøller, jfr. cirkulærets 6. Det er vi opmærksomme på. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at By- og Landskabsstyrelsen har givet en sådan godkendelse, da planen netop retter sig mod forsøgsmøller. Det er kun i særlige tilfælde at 2 stk. 1 og 2 kan fraviges for forsøgsmøller. Hvad har By- og Landskabsstyrelsen vurderet som så særligt, at 2, stk. 1 om krav til bl.a. opstillingsmønster og 2, stk. 2 om totalhøjde kan fraviges? Ingen steder i det materiale vi har haft adgang til, er der fremført argumenter, som taler for en sådan godkendelse, og den hverken kan eller bør gives. Ikke engang i Miljøcentrets annoncering fremgår det, at der skulle være tale om forsøgsmøller. Af VVM-redegørelsen (side 99): Forsøgsaspekterne ved Kappel vil primært være relateret til overvågningsprogrammer og udskiftning/afprøvning af komponenter i møllerne samt afprøvning af procedurer for servicering af møllerne. Generelt vil der ikke blive gennemført forsøg med belastninger/ydeevne for møllerne. Flere steder i VVM-redegørelsen, Miljørapporten og i forslag til lokalplan , skriver man demonstrationsvindmøller. I 2006 var det også demonstrationsvindmøller man planlagde med - i hvert fald i de officielle papirer - og DONG Energy pointerede, at demonstrationsvindmøller var vindmøller, der allerede var godkendt, testet og afprøvet andre steder. Uddrag fra DONG Energys notat til idé-fasen [10]: Udviklingen sker i disse år primært ved, at kendte mølletyper forsynes med længere vinger (større rotor) og derefter afhængigt af bl.a. vindressourcerne på opstillingsstedet med en generator med større effekt. Den længste møllevinge er i dag 62,5 m, svarende til en rotordiameter på ca. 126 m. Ligeledes sker der i øjeblikket udvikling af vindmøller med nye teknologier, f.eks. vindmøller uden gear. Sådanne møller kunne også være interessante at teste ved Kappel... Der bliver ikke tale om deciderede prototyper, men møller fra første produktionsserie (serie 0 møller) eller vindmøller af udenlandsk fabrikat, som endnu ikke er afprøvet eller typegodkendt i Danmark, og hvor der stadig er behov for at optimere og dokumentere såvel de tekniske løsninger som drifts- og sikkerhedsforhold. Det er således målet, at test og demonstration kan medvirke til den endelige produktmodning inden opstilling af mange enheder langt fra land. Riddertofte Beboerforening Side 3 af 17

17 Af DONG Energys notat til idé-fasen i marts 2009 [10], fremgår det, at der i Kappel kan blive opstillet vindmøller af udenlandsk fabrikat, som endnu ikke er afprøvet eller typegodkendt i Danmark. Dette fremgår ikke af høringsmaterialet, så vidt vi har kunnet se. Vi ønsker at få oplyst, hvor de vindmøller som tænkes opstillet i Kappel, er blevet testet og godkendt, og om disse godkendelser er givet med den samme rotordiameter/vinge, som de skal have i Kappel. Vindmølleparken/forsøgsmøllerne er ikke afhængig af kystnærhed Placeringen af vindmølleparken i kystnærhedszonen er ikke planlægningsmæssigt og funktionelt velbegrundet, og der bør ikke gives dispensation til placeringen indenfor strandbeskyttelseslinjen. Planloven 5 a: Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Det fremgår af VVM-redegørelsen, at der generelt ikke vil blive gennemført forsøg med belastninger/ydeevne for møllerne, og dette bekræftede Per Hjelmsted på borgermødet den 26. august Han bekræftede også, at de forsøg der skulle udføres i Kappel - træning, overvågning og udskiftning ikke var vindafhængige. Overvågningen vil i øvrigt kunne ske fra en computer langt væk fra Kappel, f.eks. fra København. Vindressourcerne er uden væsentlig betydning for forsøgene, og møllerne kunne lige så godt stå længere inde i land, på en kunstig ø eller på havet. På havet mener, at de mest realistiske forhold for havvindmøller er. Vi tester heller ikke biler i en kravlegård! Støjbekendtgørelsen overholdes ikke Vi gør meget kraftig indsigelse imod, at man ved planlægningen ikke respekterer støjbekendtgørelsen Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr 1518 af 14/12/2006) [3]. 1) DONG Energy misinformerer (undlader bevidst at informere) når de i VVMredegørelsen redegør for den beregnede støj ved punkt D, Riddertofte. 2) DONG Energy, Miljøcenter Roskilde og ikke mindst Lolland Kommune ved, at der på Gottesgabe Strandvej er 2 sommerhuse, men undlader at tage højde for det i støjberegningerne. Riddertofte Beboerforening Side 4 af 17

18 Vedr. punkt1): DONG Energy angiver i VVM-redegørelsens tabel 2.3 (Miljørapportens tabel 3), at grænseværdierne for støj ved punkt D, Ved Riddertofte er overholdt. Det gør de, uden samtidig at gøre opmærksom på, at grænseværdierne er overskredet for en stor del af ejendommene på Gottesgabe Strandvej. Det finder vi yderst kritisabelt. Som minimum skulle man have vist beregninger for samtlige ejendomme på Gottesgabe Strandvej, som man også gør det for ejendommene i Ravnegravene, som man endda agter at nedlægge som afværgeforanstaltning. Ser man nøje på bilagene til DONG Energys støjberegning for 7 vindmøller MV, beregnet 11/5 2009, fremgår det tydeligt, at grænseværdierne overskrides. DONG dokumenterer det, men de undlader at gøre opmærksom på det. Se bilag 1. Kortet er dog så sløret, at det kan være svært at se, hvor der ligger ejendomme. Vi ved, hvor der er huse og sommerhuse i området, og vi agter ikke at acceptere det nuværende planforslag. Se bilag 1. db(a) ved 6 m/s Maksimal grænseværdi Støjbidrag fra 7 møller MW Støjbidrag 7 møller 3,8-8.0 MW Støjbidrag fra 5 møller MW D, Ved Riddertofte VVM-redegørelsen Kommenteres nedenfor 41,7 41,5 40,2 Gottesgabe Strandvej ,7 42,2 40,8 Gottesgabe Strandvej ,5 42,3 41,0 Gottesgabe Strandvej ,4 42,1 40,8 Gottesgabe Strandvej 4 Mest støjbelastede punkt 42 42,1 42,0 40,7 Gottesgabe Strandvej ,7 41,6 40,3 Gottesgabe Strandvej ,4 41,4 40,2 Tabel 1: Resultat af støjberegninger iflg. støjberegningskort for beregning den 11. maj 2009, som indgår som bilag til VVM-redegørelsen og Miljørapporten. Værdierne fremkommer ved at måle på kortet med cirklerne. Røde tal viser hvor støjgrænserne ikke er overholdt. På Gottesgabe Strandvej er grænseværdierne [3] for udendørs støj overskredet for 5 af 6 ejendomme, ved 7 møller MW. 4 af 6 ejendomme, ved 7 møller MW og 2 af 6 ejendomme, ved 5 møller MW. Riddertofte Beboerforening Side 5 af 17

19 Støjbekendtgørelsen, BEK nr 1518 af 14/12/2006 [3]: 3. Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: 1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. 2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder til støjfølsom arealanvendelse: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s. b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Nabobeboelse: Al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse. 2) Støjfølsom arealanvendelse: Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Iflg. Støjbekendtgørelsen [3] skal man anvende det mest støjbelastede punkt. DONG Energy har dog strategisk valgt det mindst støjbelastede punkt på ejendommen Gottesgabe Strandvej 4. Målepunkt D (E /N ), er i den sydlige del af haven, mod vandet. Dette punkt er ikke retvisende for støjen på ejendommen, og absolut heller ikke retvisende for de øvrige ejendomme på Riddertofte. Den 27/ er der da også en medarbejder i Lolland Kommune, som undrer sig over, at DONG Energy pludselig skriver, at de kan overholde grænseværdierne for støj ved Riddertofte. Det har de nemlig ikke kunnet i støjberegningerne tidligere. Magnus Klamer Jørgensen, Lolland Kommune sender den 27/ en mail til DONG Energy, hvoraf nedenstående fremgår: DONG Energy v/tove Kjær Hansen svarer følgende: Ja, det er korrekt, at beregningspunktet, punkt D ved Riddertofte er flyttet. Det er flyttet 35 meter, længere væk fra nærmeste mølle. DONGs nye og nøje valgte beregningspunkt er dog, som tidligere nævnt, ikke det mest støjbelastede punkt, og fortæller intet om støjen på Riddertofte i øvrigt. Se ovenstående. Af DONG Energys støjberegninger, som der er flere af i den aktindsigt vi har modtaget, fremgår det, at den ændrede tårnhøjde ikke har indflydelse på støjen. Det burde kommunens medarbejder have undersøgt nærmere, og kommunen burde også have undersøgt nærmere omkring beregningspunktet. Riddertofte Beboerforening Side 6 af 17

20 Man burde kunne stole på et selskab som DONG Energy, men vi ved, at alt skal kontrolleres. Desuden ville det heller ikke være OK, at ændre kildestyrken, som kommunens medarbejder skriver, i hvert tilfælde ikke uden at der foreligger en dokumenteret begrundelse herfor. Ganske vist er det DONG Energy der betaler for at få lavet VVM-redegørelsen og Miljørapporten og leverer beregninger, rapporter m.m. Såvel Miljøcenter Roskilde som Lolland Kommune bør dog efterprøve, om DONGs oplysninger er tilforladelige og lovmedholdelige. Vedr. punkt 2): Ejendommene Gottesgabe Strandvej 2 og Gottesgabe Strandvej 6 ikke blot anvendes til sommerhusformål, men har også status af sommerhus. Gottesgabe Strandvej 6 har haft status af sommerhus lige siden huset blev bygget, og det er aldrig blevet benyttet til andet end sommerhusformål. Bl.a. ved brev af 30/ har vi oplyst Miljøcentrer Roskilde om, at man ved planlægningen skulle tage højde for, at Riddertofte med de 2 sommerhuse, er et område med støjfølsom arealanvendelse, hvor grænseværdierne jfr. støjbekendtgørelsens 3, stk. 1 pkt. 2) er gældende. DONG Energy og Lolland Kommune er ligeledes blevet orienteret herom. Af DONG Energys egen informationsskrivelse omkring værditabsordningen dateret 3. august 2009, fremgår det også, at disse 2 adresser har status som sommerhus. Worst-case beregninger af støj kan ikke bruges i Kappel I 2006, da man planlagde for 7-9 store demonstrationsvindmøller ved Kappel, indgik der også støjberegninger for disse møller, som man udlagde som worst-case, altså det absolut værste vi kunne blive udsat for. I støjberegningerne havde DONG Energy anvendt en kildestyrke på 104,5 db(a). Man brugte den samme kildestyrke uanset møllestørrelse ( MW) og vindhastighed. I 2009 indgår der en kildestyrke på 106,8-109,1 db(a) i støjberegningerne for vindmøller på MW. Begrundelsen for den anvendt lave kildestyrke i 2006-beregningerne er iflg. Per Hjelmsted, DONG Energy, at møllerne ikke skulle køre i optimal belastning/mode. Det sagde han på borgermødet i Kappel Forsamlingshus den 26/ og benægtede, at DONG Energy var blevet klogere på støjen fra store vindmøller siden Sådan kan man ikke lave støjberegninger og spille hasard med områdets beboere. Er beregningerne i 2009 også beregnet ud fra, at møllerne ikke skal køre i optimal belastning/mode? Ingen kan forudsige hvordan støjen bliver fra vindmøller, som ikke er produceret endnu. Det er noget frygteligt sludder at kalde beregningerne for worst-case. Erfaringerne fra 2006 viser med al tydelighed, at det er yderst vigtigt at beregne en ekstra margin for støj hos naboer m.m. Selv for kendte vindmøller anbefaler Dansk Vindmølleforening, Faktablad 7 [11], at der afsættes en ekstra margin, f.eks. 2 db(a), da man må forvente at vindmøllerne støjer mere jo ældre de bliver. Vindmøllerne skal kunne overholde grænseværdierne for støj i hele deres levetid. Riddertofte Beboerforening Side 7 af 17

21 Vindmølleforeningens anbefaling / erfaringerne fra Kappel Som allerede nævnt ovenfor, anbefaler Dansk Vindmølleforening en ekstra margin i forhold til støjgrænsen, når vindmøllers placering vælges. I idé-fasen anbefalede vi, at Vindmølleforeningens anbefaling også som minimum skulle være gældende for de kommende møller i Kappel. Ikke mindst da der er tale om forsøgsvindmøller, hvor man på planlægningstidspunktet anvender estimerede kildestøjsangivelser. Vi må desværre konstatere, at planlæggerne i dette projekt lægger deres døve øre til anbefalingerne. Flere af de nuværende beboere og sommerhusejere har boet på Riddertofte inden Kappel Vindmøllepark blev opført. Erfaringen fra Kappel Vindmøllepark er netop, at vindmøllerne støjer mere, jo ældre de er blevet. Vi er derfor rystede over, at man ikke planlægger med en sådan margin, og at man går lige til grænsen, og endda også overskrider denne. Det er respektløst! Tør vi i givet fald klage over støjen, når vi ved at kommunen allerede har givet tilsagn om at ville ekspropriere? Når først møllerne står der, så tror vi ikke på, at de bliver fjernet igen. Beregning af støj / møllerne præcise placering Støjen hos naboerne er ofte højere end den beregnede støj ude fra møllen. Aalborg Universitet og bl.a. Delta konstaterede i f. m. projektet om lavfrekvent støj fra store vindmøller, at de beregningsmetoder, der benyttes ved miljøgodkendelser, er usikre. Ved måling af den faktiske støj hos naboen viste det sig, at niveauet var op til 7 db højere end beregnet. Igen, bliver vi yderst bekymrede, når man allerede ved planlægningen er gået lige til grænsen og endda over den. Mellem flere eksemplarer af samme mølletype konstaterede Delta og Aalborg Universitet også forskelle i kildestyrker m.m. På de 4 Kappel-møller som Ingemansson udførte målinger på i efteråret 2007, er der da også målt kildestyrker varierende mellem 96,2 og 99,3 db, altså en forskel på 3,1 db. Tilsvarende differencer har vi konstateret for de 3 Savnsømøller. Møllerne ved Kappel skal være af forskellig størrelse, forskellig fabrikat m.m. Møllerne vil formodentlig have forskellige omdrejningstal og udsende støj i forskellige frekvenser. Dette mener vi ikke, der er taget højde for i VVM-redegørelsen og Miljørapporten. VVM-redegørelsen side 99 / Miljørapporten 2009 side 53: For så vidt angår den nøjagtige placering af møllerne, skal de anvendte positioner på nuværende tidspunkt betragtes som omtrentlige idet der kan blive behov for mindre justeringer i forbindelse med detailprojekteringen. Disse justeringer vurderes at være af beskeden størrelsesorden, der ikke har betydning for projektets virkning på miljøet. Hvad er justeringer af beskeden størrelsesorden? Er det en halv eller er det meter? Få meter i dette projekt kan betyde, at flere støjgrænser vil blive overskredet. Riddertofte Beboerforening Side 8 af 17

22 I h. t. vindmøllecirkulæret skal en lokalplan indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering. Byggefelter på ca. 100 i diameter, anses ikke for at være en præcis placering absolut ikke i Kappel. Sammenligning af støj - nuværende og kommende vindmøller VVM-redegørelsens tabel 2.10 (Miljørapportens tabel 11) giver et særdeles forkert billede af forskellen på støjen fra de nuværende vindmøller og de planlagte vindmøller. Beregningen af støjbidraget fra de nuværende 24 vindmøller er baseret på en urealistisk høj kildestyrke på 107 db(a), og kan ikke bruges til en sammenligning. Det er de faktiske forhold, der er relevante og som skal indgå i en sammenligning. Denne sammenligning viser, at støjen stiger betydeligt. Se tabel 2. db(a) ved 8m/s VVM-redegørelsen [1] 7 møller MW Ved Riddertofte Ålehoved Nord Sommerhuse Vesternæs Strand 43,5 42,2 38,4 Ingmansson [4] 18 møller i drift a) 35,6 34,2 36,7 Forøgelse db(a) +7,9 +8,0 +1,7 Tabel 2: Beregnet støjbidrag fra eksisterende møller og nye møller. a) 5 af de 24 vindmøller blev i efteråret 2007 taget ud af drift. Mølle 24 er sat i drift igen, men kun ved vindstyrker over 8 m/s. Kappel Kirke anslået 37,5 anslået >30,0 anslået >+7,5 De nye møller vil øge støjbidraget betydeligt. For Riddertoftes vedkommende kan vi forvente en forøgelse af støjen på 8 db(a). Det er yderst foruroligende når vi ved, at en stigning i lyden med 3 db svarer til en fordobling af lydeffekten hvis lydstyrken stiger 10 db(a) opleves det, som om lydens styrke er blevet fordoblet og hvis lyden er domineret af lave frekvenser, skal der dog kun ca. 5 db(a) til for en fordobling eller halvering. Forøgelsen af støjen bliver større, hvis man tager højde for, at det ofte kun er halvdelen af møllerne der kører. Riddertofte Beboerforening Side 9 af 17

23 Støjen ved Østersødiget m.m. Vi mener, at Østersødiget er regionalt friluftsområde og dermed støjfølsomt område. Allerede nu oplever vi, at tidligere brugere af området giver udtryk for, at de er blevet utrygge ved at færdes på diget. De tør ikke længere fiske, gå ture eller cykle ved de med alderen mere og mere støjende vindmøller. Støjen fra de kommende vindmøller bliver væsentligt højere, og glæden ved at opholde sig ved Østersødiget og vandet bliver tilsvarende mindre. Det kan forudses, at der fremover vil komme færre turister til området. Peter Hansens Botaniske Have anvendes som rekreativt område for Riddertoftes beboere og nærområdets beboere i øvrigt. Lolland Byråd har da også vedtaget (27/ ), at haven indarbejdes som et rekreativt område i kommuneplanen. Vi mener fortsat, at Peter Hansens Botaniske Have er et område med støjfølsom arealanvendelse, hvor grænseværdierne jfr. støjbekendtgørelsens 3, stk. 1 pkt. 2) er gældende. Vi gøre endvidere opmærksom på, at støjbekendtgørelsens 3, stk. 1 pkt. 2) ligeledes er gældende for flere beboelser langs Vesternæsvej. Jfr. Miljøstyrelsens tidligere afgørelse om støj fra BON-BON Land, må disse beboelser betragtes som åben og lav boligbebyggelse og dermed støjfølsomt anvendelse. Klage over støj trak ud og møllerne snurrede I december 2006 klagede vi over støjen fra Kappel Vindmøllepark, som efterhånden var blevet så slem, at den overdøvede fjernsynet i stuerne. Kommunens medarbejder konstaterer da også i foråret 2007, at var impulslyde og toner i støjen, og vurderer at klagen er berettiget. Men der går alt for lang tid, inden de støjende møller bliver repareret. De snurrer bare videre. I efteråret 2007 tog Dong Energy så langt om længe 5 af de 24 møller ud af drift for at nedbringe støjen til et lovligt niveau. Efter flere rykkere får vi langt om længe en rapport fra Ingemansson [4], dateret 25. januar På intet tidspunkt har man stoppet de møller, som man ellers havde medgivet støjede for meget og udsendte lyde og toner. I foråret 2009 var der igen store støjproblemer, og DONG Energy indstiller mølle 23 og 24 (møllerne nærmest Riddertofte) således, at de først starter ved en vindhastighed over 8 m/s. Støjproblemerne er ikke løst, men flere af møllerne kører sjældent eller aldrig, og det hjælper. Ingemansson skulle også have foretaget støjmålinger ved 6 m/s, men det skete aldrig. Der skulle også have været målt på 5 vindmøller, men der blev kun målt på 4. På baggrund af vore erfaringer frygter vi, at der går meget lang tid fra vi evt. klager over støjen fra de kommende vindmøller, til der også handles. Det er yderst bekymrende, at Lolland Kommune er så opsat på at få forsøgsmøller, og den ikke iagttager lovgivning omkring støj fra vindmøller allerede på planlægningstidspunktet. Det er meget bekymrende, at det er Lolland Kommune, der er til tilsynsmyndighed, når der skal tages stilling til støjklager. Riddertofte Beboerforening Side 10 af 17

24 Lavfrekvent støj - indendørs VVM-redegørelsen: På grundlag af målinger/beregninger af den lavfrekvente støj skal det vurderes, om der er risiko for, at den vejledende grænseværdi for indendørs støj, hidrørende fra vindmøllerne, vil blive overskredet hos naboer. Hvis dette er tilfældet, skal der gennemføres målinger af det indendørs lavfrekvente støjbidrag hos de pågældende naboer og evt. afhjælpende tiltag vil blive tilbudt gennemført. Hvis det efter idriftsættelsen af de nye vindmøller skulle vise sig, at der er betydende lavfrekvent støj i enkelte nabohuse hidrørende fra vindmøllerne, vil DONG Energy tilbyde at gennemføre tiltag til at løse problemerne, f.eks. tilbyde bygningsmæssige tiltag. Indledningsvis vil vi slå fast, at vi under ingen omstændigheder ønsker at være forsøgspersoner for hverken DONG Energy, Lolland Kommune eller andre. Miljøstyrelsens Orientering nr. 9 gælder ikke for lavfrekvent støj fra vindmøller. Eller gælder den i Kappel? Er det her man udsteder en garanti til beboerne om, at støjen fra vindmøllerne vil være omfattet af orientering nr. 9? Det kræver vi at få et klart og utvetydigt svar på. På borgermødet kom DONG Energy slet ikke ind på, hvilke tiltag de ville tilbyde for at afhjælpe problemerne med den lavfrekvente støj. Vi ønsker tilsendt en skriftlig oversigt over disse tiltag. Det vil give os en reel mulighed for at få eksperter til at vurdere, om disse tiltag vil kunne afhjælpe støjproblemerne. Hvordan finder man ud af, om der er betydende lavfrekvent støj i nabohuse? Hvem afgør om støjen er betydende? Vi har så mange ubesvarede spørgsmål. Vi ved, at vi ikke kan bruge beregninger foretaget ved vindmøllen til noget som helst. Disse målinger siger intet om, hvordan den lavfrekvente støj opleves inde i det enkelte hus. Hvis dette projekt bliver realiseret i sin nuværende form, må man forvente store problemer. Støjberegninger som gennemsnit for et år kan ikke bruges! Beregningerne dækker over meget store variationer fra dag til dag og kan ikke bruges til sammenligning med grænseværdier for støj. Vi ser meget uforstående på, at sådanne beregninger er at finde i VVM-redegørelsen og Miljørapporten. Hvad er formålet med disse beregninger? Vi henviser i øvrigt til Kappelgruppens beregninger og kommentarer til VVM-redegørelsen og Miljørapportens behandling af støj. Riddertofte Beboerforening Side 11 af 17

25 Gældende lokalplan overholdes ikke 5 af de nuværende vindmøller i Kappel Vindmøllepark blev taget ud af drift i efteråret 2007, efter flere klager over støjen og inden Ingemansson [4] foretog støjmålinger på de 4 møller. Iflg. gældende lokalplan for Kappel Vindmøllepark[7], skulle de 5 vindmøller have været fjernet senest i efteråret Lokalplan nr. 14, Vindmøllepark syd for Kappel, af 18/7-1989: 10 NEDTAGNING AF ANLÆG. Vindmøllerne og tilhørende anlæg skal fjernes senest 1 år efter at de måtte være udtaget af EL-produktionen. At Lolland kommune ikke overholder gældende lokalplan, er yderst kritisabelt og kan komme til at få en stor betydning, når bl.a. erstatninger til naboer skal fastsættes. Skyggekast ved Riddertofte I de forløbne 3½ år har vi flere gange gjort opmærksom på, at de tal, der er oplyst for skyggekast ved Riddertofte fra Kappel Vindmøllepark, er forkerte. Der er en afvigelse på mere end 800% i forhold til hvad der er registreret på én adresse, maj sept Se bilag 2. I forbindelse med gennemgangen af DONGs beregninger for skyggekast er vi nu blevet opmærksomme på, at der tilsyneladende slet ikke er lavet beregninger for skyggekast i forventede værdier ( reel-case ) for Kappel Vindmøllepark. I tabel 2.11 i VVM-redegørelsen oplyses om skyggekast, forventede værdier for et år. Her står der 26 minutter ud for Riddertofte. Men. Af DONGs beregning af skyggekast fra Kappel Vindmøllepark fremgår det, at Riddertofte i worst-case pr. dag max. vil få 26 minutters skyggekast. Det er tilsyneladende det tal der fejlagtigt er brugt i tabel Altså er beregningerne misvisende. Og uanset hvad, så har Riddertofte også mere en 26 minutters skyggekast fra Kappel Vindmøllepark på en enkelt dag. Vi kunne egentlig læne os tilbage og lade det hvile, for DONG Energy har jo tilbudt at stoppe møllerne, så Riddertofte ikke vil blive generet af skyggekast. Men så tydeligt fremgår den garanti nu ikke af materialet, og som anført tidligere,er der divergerende oplysninger om, hvilke møller der kaster skygge, i hvilket tidsrum, og i hvor mange årlige timer. Af DONGs beregning for skyggekast fra de kommende vindmøller fremgår det, at det beregnede antal timer skyggekast ved Riddertofte er 53:32 årligt i worst-case uanset om man regner på 5 eller 7 vindmøller. Hvis de kommende møller ikke må kaste skygge ved Riddertofte, ønsker vi det tilføjet som et punkt i lokalplanen. Riddertofte Beboerforening Side 12 af 17

26 Lysafmærkning / master / afstande til naboer Lysafmærkningen og masterne manglede på de visualiseringer, der er brugt ved annoncering af høringsfasen m.m. Det er meget uheldigt, da masterne og lyset herfra vil give rigtig mange gener i området. Herudover er beskrivelsen af lyset yderst mangelfuld sammenholdt med den manglende information på borgermødet i august Vindmøllecirkulæret, 2 stk. 3 [5]: Stk. 3. Der må ikke planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Afmærkningsmasterne må anses som værende omfattet af vindmøllecirkulærets 2, stk. 3, om afstande til nabobeboelse. Altså skal der være min. 800 meter (4 x masthøjde) fra afmærkningsmast til nærmeste nabo. Det krav mener vi bestemt ikke er opfyldt. Vi har flere gange bedt om at få oplyst de præcise koordinater på masterne. Disse koordinater burde have fremgået af høringsmaterialet, men det gør de ikke. Vi har bedt om at få koordinaterne oplyst som UTM WGS84 Zone: 32, som er det koordinatsystem man har brugt i øvrigt i VVM-redegørelsens bilag. Dette ønske er ikke blevet imødekommet, hvilket vi stiller os fuldstændigt uforstående overfor. Hvor stor er afstanden fra masterne til nærmeste nabobeboelse i Riddertofte? I idé-fasen var der markeret 2 målemaster med trekanter på kortet i DONGS notat [10]. Skal der være målemaster ved forsøgsmøllerne? Lyset Så vidt vi har kunnet se, er der kun ét sted i VVM-redegørelsen og ét sted i Miljørapporten oplysning om lysstyrken på afmærkningsmasterne. Ja, og så står der i jo i forslag til lokalplan , punkt 7.8: Lysafmærkning på markeringsmaster eller vindmøller må have en styrke af max 30 candela og skal afskærmes under vandret. Jamen, så bliver det jo ikke så slemt som vi havde frygtet! Det mente Per Hjemsted altså med, at man ville gøre det så lempeligt som muligt, da der på borgermødet blev spurgt til lysstyrken. Hvorfor sagde man det dog ikke klart og tydeligt max 30 candela i stedet for at svare undvigende på spørgsmål fra salen? Riddertofte Beboerforening Side 13 af 17

27 Hvis nu lysafmærkningen ikke skal være max. 30 Candela, hvad skal den så være? Den man oplyser i VVM-redegørelsen/Miljørapporten? VVM-redegørelsen: Lyset afskærmes 2 3 o, således, at der opnås en betydelig reduktion af lysstyrken i det vandrette plan og nedad. DONG Energy vil arbejde for, at lysafmærkningen bliver så lidt generende som muligt. Lysene skal vise synkrone blink med en frekvens på 40 til 60 blink pr. minut og den effektive intensitet skal være mindst cd. +/- 25 %. Ved en baggrundsluminans på mere end 500 cd skal lysintensiteten være cd. +/- 25 %. Ved en baggrundsluminans på mellem 500 cd og 50 cd kan lysintensiteten reduceres til cd. +/- 25 %. Ved en baggrundsluminans på under 50 cd kan lysintensiteten reduceres til cd. +/- 25 %. Eller den der fremgår af BL-3 Bestemmelse om Luftfart? BL 3-10 Bestemmelse om Luftfart [9]: Den effektive intensitet af højintensive lys, der er anbragt på genstande, bortset fra master, som bærer luftledningsspænd, skal kunne variere afhængig af baggrundsluminansen som følger: Baggrundsluminans Effektiv intensitet cd/m² cd Mere end 500 mindst til og med /- 25% Mindre end /- 25% Statens luftfartvæsen har i en indsigelse til Odsherred Kommune den 18. december 2008 gjort opmærksom på, at lysafmærkning på vindmøller over 100 meter ikke må være afskærmet nedad til. Visualiseringer Hvordan kan man dog lave så dårlige visualiseringer? Hvorfor er papirudgaven så misfarvet? Mølleområdet er ændret i forhold til 2006, så hvorfor har man ikke ændret vinklen på visualiseringerne? Vi er meget forundrede over, at masterne på de fleste af visualiseringerne er betydeligt højere end møllerne. Masterne skulle ellers være samme høje som den højeste mølle, nemlig 200 m. Selv på Fjernfoto 19 virker masten længst væk højere en møllerne. Nærfoto 6 er en ren katastrofe. Om man med overlæg har forsøgt at få det til at se ud som om den største mølle står nærmest Riddertofte, kan vi have vore tanker om. I hvert tilfælde ville en visualisering give et helt andet indtryk, hvis møllerne stod i korrekt rækkefølge og ikke havde vingerne ind foran hinanden. På de fleste visualiseringer vender rotoren, så møllerne ikke kommer til at se så voldsomme ud, vingerne forsvinder nærmest. Eksempel nærfoto 1, 2, 3 og 4. Rotoren burde vende i samme retning, som rotoren på de møller man sammenligner med. Visualiseringerne virker utroværdige. Riddertofte Beboerforening Side 14 af 17

28 Anlægsfasen / skader på ejendomme Der mangler en beskrivelse af anlægsfasen. Hvor starter man og hvor slutter man? Starter man i den udvendige række, den indvendige række, fra sommerhusområdet eller Riddertofte? I forbindelse med pæle-fundering til fundamenter m.m., kan det ikke udelukkes, at der opstår skader på ejendommene i området. Det har vi fået bekræftet hos Teknologisk Institut. For at kunne dokumenter, om skader på ejendomme er opstået som følge af vibrationer ved pæle-fundering, stiller vi krav om, at vore huse bliver gennemgået og fotograferet, såvel før som efter funderingen. Der bør ligeledes opsættes vibrationsmålere. Procedure for lukning / afspærring Det fremgår af høringsmaterialet, at: DONG Energy vil udarbejde en procedure, som sikre, at stien på diget afspærres, når der opstår situationer, hvor der vil være risiko for nedfald af is fra vinger. Det fremgår også, at stien skal kunne lukkes under særlige vejrforhold. Gang- og cykelstien på diget betragtes som en rekreativ sti, og der ikke bør placeres 200 meter høje forsøgsmøller så tæt på den. Møllerne vil virke skræmmende på mange, og dermed begrænses stiens muligheder. At stien under særlige vejrforhold skal lukkes for adgang, mener vi er meget kritisabelt. Stien bruges flittigt i al slags vejr, og netop det at komme ud ved vandet, når det rigtig blæser er en charme i sig selv. En orkan er en særlig vejrsituation i Danmark. Vi må gå ud fra, at det kun er i helt særlige vejrsituationer, at diget og stien vil kunne lukkes. Vejrsituationer hvor der kan forekomme isdannelse, er ikke en særlig vejrsituation, som bør berettiger til afspærring af diget og stien. I 2006 undersøgte vi, om DONG Energy havde indgået en aftale med Digelauget omkring lukning af diget. Det Lollandske Digelaug havde intet hørt fra DONG, og så vidt vi husker, henviste Digelauget til politiet, hvis sådanne lukninger ville komme på tale. Proceduren for lukning af diget bør være godkendt inden møllerne idriftsættes. Riddertofte Beboerforening Side 15 af 17

29 Planlægningen for Vindmøllepark ved Kappel / Forsøgsvindmøller ved Kappel bør derfor stoppes fordi: Der ikke må planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150 meter og derover. Der mangler en godkendelse fra By- og Landskabsstyrelsen, som kun kan gives i særlige tilfælde for forsøgsmøller. Der ikke kan dispenseres fra støjbekendtgørelsen. Bl.a. ved Riddertofte overholder man ikke bekendtgørelsens 3. Undersøgelsen om lavfrekvent støj ikke er tilendebragt. Den udendørs vindmøllestøj ved Riddertofte vil blive øget med ca. 8 db(a). Vi vil blive udsat for helt urimelige lysgener fra afmærkningsmasterne. Projektet er ikke er afhængigt af kystnærhed, og derfor ikke kan placeres indenfor strandbeskyttelseslinien. Kommuneplan- / lokalplanområdets størrelse ikke er tilpasset vindmølleområdet, men fastsat ud fra et ønske om at kunne ekspropriere. De 2 sæt høringsmateriale på flere punkter afviger fra hinanden. Vi bliver naboer til en industrivirksomhed - et kraftværk - som forsøges opført under lovgivningen for vindmøller. Vi bliver stavnsbundet til et mareridt, husene vil ikke kunne sælges. Området vil blive forringet som rekreativt område. Projektet vil ikke skabe blivende arbejdspladser på Lolland eller Vestlolland, men måske arbejdspladser i udlandet, hos de udenlandske fabrikanter. Havvindmøller skal testes på havet og ikke på lokalbefolkningen, også selv om det kan have betydelige økonomiske konsekvenser for DONG Energy. Der henvises i øvrigt til tidligere fremsendte indsigelser m.m. fra Riddertofte Beboerforening og indsigelser m.m. indsendt af Kappelgruppen. Såfremt forslag til kommuneplantillæg nr samt forslag til lokalplan nr vedtages, forbeholder medlemmerne af Riddertofte Beboerforening sig ret til at rette krav om kompensation for den værdiforringelse, som møllerne måtte give anledning til. Venlig hilsen Rita Petersen / Annie Melhede Formand Sekretær Riddertofte Beboerforening Side 16 af 17

30 Referencer: [1] Vindmøllepark ved Kappel, VVM-redegørelse, Kommuneplantillæg nr , Del 2, Lolland Kommune, Juli 2009 (VVM-redegørelse) [2] Miljørapport for forsøgsvindmøller ved Kappel, Lolland Kommune, juni 2009 (Miljørapport) [3] Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 (Støjbekendtgørelsen) [4] Kappel Vindmøllepark, Måling af støjemission i henhold til bekendtgørelse nr. 304/1994 fra Miljøministeriet, samt beregning af støj ved naboer, Ingemansson, januar [5] Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, Cirkulære nr af 22. maj (Vindmøllecirkulæret) [6] Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, Vejledning nr 9296 af 22/05/2009 (Vejledning til vindmøllecirkulæret) [7] Lokalplan nr.14 Vindmøllepark syd for Kappel, Rudbjerg Kommune. Vedtaget 18/ [8] Mulighed for placering af op til 9 store demonstrationsvindmøller ved Kappel, Rudbjerg Kommune, Forslag til tillæg nr. 8 til regionplan , Storstrøms Amt, August [9] BL 3-10 Bestemmelse for Civil Luftfart. Statens Luftfartsvæsen 9. april [10] Det nye projekt for forsøgsvindmøller ved Kappel. DONG Energy 25. marts [11] Danmarks Vindmølleforening, Støj fra vindmøller, Faktablad nr. 7, juni [11] Støjberegning 7 WTG DONG Energy 11. maj Bilag: Bilag 1 Bilag 2 DONG Energys egen støjberegning. Dokumentation for at støjbekendtgørelsen ikke overholdes ved Riddertofte. Skyggekast registreret maj september 2007 fra Kappel Vindmøllepark. Riddertofte Beboerforening Side 17 af 17

31 Bilag 1 Støjbekendtgørelsen overholdes ikke ved Riddertofte Side 1 af 2

32 Bilag 1 Støjbekendtgørelsen overholdes ikke ved Riddertofte Side 2 af 2

33 April 2007 Skyggekast registreret på Gottesgabe Strandvej 4 på dage hvor vi var hjemme. Flere møller var jævnligt ude af drift, men det er ikke konsekvent noteret. Dagens skyggekast Start kl. Slut kl. Start kl. Slut kl. Minutter Bemærkninger lørdag søndag 22. Overskyet mandag tirsdag 24. Ikke hjemme onsdag 25. Gråvejr torsdag 26. Ikke hjemme fredag 27.? lørdag Flimmer 20:31-20:34 søndag 29. Ikke hjemme mandag Mølle 19, 22 og 23 kører ikke. Maj 2007 tirsdag 1. Ikke hjemme onsdag torsdag fredag lørdag 5. Næsten vindstille søndag 6. Ikke hjemme mandag 7. Overskyet Aug søndag 12. Gråvejr om aftenen mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag 18.? søndag Skyet men sol over de lave skyer. 24 kører ikke. Lidt skyet men sol i sprækkerne. 24 kører ikke. Sol under skyerne. Sol gik ned ved nr kører ikke. 20:24 overskyet. Mølle 24 kører igen. Solen skinner over de lave skyer. Kun skygge fra mølle 24 pga skyer. mandag 20. Gråvejr om aftenen tirsdag 21. Gråvejr lørdag 22. Overskyet søndag Sol ned lid efter mølle 24 mandag 24. Ikke hjemme Skyggekast kast i alt i minutter = 3 timer og 31 minutter Iflg. VVM-redegørelsen fra 2006 skulle Riddertofte (Punkt D - Ved Riddertofte) have 26 minutters skyggekast (reel-case) fra Kappel Vindmøllepark. Det er en afvigelse på 811%. "Worst-case" iflg. Dongs beregning, Punkt D, Ved Riddertofte = 412 min. / 6 t. 52 min. "Worst case (for de kommende møller) bliver simpelthen for uhyggelige" skriver E2 i mail 13/ til Rudbjerg Kommune. Rita Petersen

34 Vindmøller med omtanke - Havvindmøller på havet KAPPELGRUPPEN Lolland Kommune Jernbanegade Maribo teknik-ogmiljomyndigheden@lolland.dk Kappel, den 4. oktober 2009 Indsigelse vedrørende: Forsøgsvindmøller ved Kappel forslag til lokalplan Vedlagte indsigelse, som også er sendt til Miljøcenter Roskilde, fremsendes hermed som en indsigelse til Lolland Kommune til Forsøgsvindmøller ved Kappel, forslag til lokalplan I forbindelse med indsigelsen til forsøgspladsen for 7 store vindmøller i Kappel, vil vi hermed fremsætte nogle bemærkninger. Kappelgruppen er ikke imod vindmøller, men fordi vi i forvejen kender til problemerne ved at være nabo til sådanne tekniske anlæg, vil vi advare mod, at vindmølleaktørerne går for tæt på mennesker og menneskers boliger. Landskab og natur skal også behandles med yderste varsomhed. Små møller - små problemer; store møller - store problemer; meget store møller - meget store problemer. Kappelområdet er alt for lille til det voldsomme projekt, som DONG Energy i samarbejde med Lolland Kommune ønsker etableret i området. Til sammenligning kan det anføres, at området i Kappel er 15 gange mindre end det i Østerild i Thy, hvor der nu er foreslået en testplads for 7 store havvindmøller. Stort set et projekt, der er identisk med Kappelprojektet men meget tæt på befolkningens boliger, så tæt, at vi ikke mener, at støjgrænserne vil kunne overholdes. Vores kamp har bl.a. haft til hensigt, at man stillede skærpede støj- og afstandskrav til nutidens store møller. Det har der ikke været politisk vilje til. Derfor kom værditabsordningen i forbindelse med VE-loven. Vi har i princippet den holdning, at nogle tusind kroner ikke vil hjælpe møllenaboer, hvis de ikke kan udholde at leve i deres boliger. Vi håber, at værditabsordningen vil medføre, at de enorme møller vil blive placeret så langt væk, at de ikke generer med hensyn til støj og visuelle gener. Møller - eller markeringsmaster, der skal forsynes med blinkende lys, skal langt væk. Meget længere væk end tilfældet er ved projektet i Kappel, hvor vi mener, det vil blive uudholdeligt at leve. På Kappelgruppens vegne Kirsten Nielsen Talsmand Engestoftevej Sakskøbing

35 Vindmøller med omtanke - Havvindmøller på havet KAPPELGRUPPEN Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde post@ros.mim.dk Kappel, den 4. oktober 2009 Deres jr.nr.: ROS Indsigelse vedrørende: Vindmøllepark ved Kappel i Lolland kommune forslag til kommuneplantillæg Med henvisning til annonce i Ekstra Posten den 3. august 2009, fremsender vi hermed indsigelse til planerne / forslag til kommuneplantillæg. Hvem er Kappelgruppen? Kappelgruppen opstod ved, at 3 arbejdsgrupper i efteråret 2006 slog sig sammen for at påvirke - eller måske endog forhindre - det voldsomme projekt som Rudbjerg Kommune og DONG Energy var ved at presse ned over Kappel og det lille områdes befolkning. I november 2006 afleverede vi 589 underskrifter fra nærområdet - imod det daværende projekt. Der er også meget stor modstand mod DONG Energys nye projekt fra Det fremgik med al ønskelig tydelighed af det kolossalt store fremmøde i Kappel Forsamlingshus den 26. august De 3 arbejdsgrupper er: Arbejdsgruppen Vesternæs Strand, Arbejdsgruppen Vesternæs By og Riddertofte Beboerforening. Siden kom der flere modstandere til. I efteråret 2007 afleverede vi yderligere underskrifter til Lolland Kommune imod så store vindmøller på land. Siden 2006 har vi forsøgt at påvirke Lolland Kommune, men vi har på intet tidspunkt opnået en reel dialog, og vi mener ligesom i 2006, at der ikke bliver taget hensyn til borgerne, landskabet og naturen. Det er vores opfattelse, at Vindmøllecirkulæret [19] flere steder ikke er overholdt. Side 1 af 31

36 Vindmøller med omtanke - Havvindmøller på havet KAPPELGRUPPEN Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Beskrivelse af projektet... 3 Projektets formål... 3 DONG Energys rolle i Kappelområdet... 4 Kapitel 2. Miljøpåvirkninger af møllerne i drift... 5 Støj... 5 Konferencen om Vindmøllestøj juni (WTB Noise 2009)... 6 Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening... 6 Vesternæs og Riddertofte er støjfølsomt område... 6 Worst-case eksisterer ikke... 7 Kappelgruppens vurdering og beregning - Kildestyrker... 7 Støjbidrag udendørs total og lavfrekvent... 8 Kappelgruppens vurdering og beregning... 8 Deltas beregningsforudsætninger... 9 Delta har indført to nyskabelser ) Gennemsnit over et år ) Nord2000-metoden Lavfrekvent støj indendørs Kappelgruppens vurdering og beregning Deltas beregningsforudsætninger for lavfrekvent støj indendørs Kildespektre - tonetillæg Sammenblanding og forvirring Konklusion - støj Støjbidrag udendørs total og lavfrekvent Lavfrekvent støj - indendørs Støjgrænserne for virksomheder og restaurationer er lavere Menneskers sundhed Kapitel 3. Landskabelige forhold Digestien på digekronen Visualiseringer Kapitel 4. Påvirkning af natur, fugle-, dyre- og planteliv Naturbeskyttelse Fugle Marsvin Flagermus Bilag IV-arter Kapitel 5. Anlægsfasen Vibrationer gennemgang af ejendomme Manglende beskrivelser af projektet i anlægsperioden Kapitel 6. Alternativer til projektet Behov for alle demonstrations-, test- og forsøgsmøllepladser? Kapitel 7. Socioøkonomiske forhold Det ikke tekniske resumé af VVM-redegørelsen Lokal forankring ? IWAL Turisme Afværgeforanstaltninger Kapitel 8. Konklusion Kapitel 9. Referencer og litteratur Kapitel 10. Bilag Side 2 af 31

37 Vindmøller med omtanke - Havvindmøller på havet KAPPELGRUPPEN Kapitel 1. Beskrivelse af projektet Projektets formål I 2006 var Dong Energys projekt en såkaldt demonstrationsplads for 7 9 store havvindmøller. Type-0 møller har også været nævnt i den forbindelse. På et borgermøde i Kappel Forsamlingshus marts 2006, udtalte en repræsentant fra DONG Energy, at de 7 9 møller, der dengang var tale om, ordentlig skulle tæskes igennem, fordi man ville drage fordel af de optimale vindressourcer. Det skal møllerne ikke mere, fremgår det på borgermødet 26. august Tæskene er taget af plakaten, vindressourcerne betyder ikke længere noget, og der tales nu om, at de 5 7 møller, der skal rejses, er et forsøgsprojekt, (udtrykket demonstrationsmøller nævnes stedvis også), hvor man udelukkende vil servicere, afprøve (hvad, hvordan?) og opgradere møllerne. Det er således ikke underligt, at vi efterhånden er temmelig forvirrede omkring, hvad der egentlig skal foregå i Kappel bortset altså fra, det er i DONG Energys interesse at opføre produktions-møller i området, således, at det i økonomisk forstand bliver et særdeles profitabelt projekt. Da DONG Energy den 28/ beder Lolland Kommune om et forhåndstilsagn til ekspropriation, er det da også begrundet i, at DONG Energy ønsker at gennemføre et økonomisk forsvarligt projekt og herudover skattetænkning. Bilag 1. Et projekt med forsøgsmøller mener vi ikke, absolut behøver at være et økonomisk forsvarligt projekt. Det burde være en investering der også kan give underskud men som giver viden og resultater, som indgår i projekter på havet, hvor man så tjener det investerede ind igen. Men det kræver jo også, at forsøgsmøllerne er testet og afprøvet under optimale og sammenlignelige forhold, som dem de vil blive udsat for på havet, og sådanne forhold har Kappel ikke. På borgermødet i Kappel den 26. august redegjorde DONG Energy for, at vindforholdene i Kappel ikke har betydning for forsøgsmølleprojektet, idet der ikke vil blive udført forsøg med belastninger/ydeevne for møllerne, men at man ønsker at træne teknikere, øve sig i at udskifte komponenter, optimere møllernes drift etc. Netop fordi projektet således er uafhængigt af vindressourcerne, må det være muligt at finde møllepladser, hvor der ikke befinder sig 600 almindelige beboelser og 600 sommerhuse i nærzonen. Steder, hvor der ikke er en digesti, som er rekreativt friluftsområde, steder, hvor der ikke er rekreative lokaliteter som Peter Hansens Have og steder, hvor der ikke er sommerhuse. Vi mener ikke, at Kappelområdet er så tyndt befolket, som det hævdes i VVM-redegørelsen. Desuden forekommer det os at være en dansk virksomhed uvedkommende at optimere og gøre forsøg med f.eks. tyske megamøller. Den opgave, mener vi, må tilfalde den pågældende vindmølleproducent. Side 3 af 31

38 Vindmøller med omtanke - Havvindmøller på havet KAPPELGRUPPEN DONG Energys rolle i Kappelområdet DONG Energys projekt i Kappel er det største af sin art i Danmark og det har ikke været muligt for os at finde noget tilsvarende på Kloden. Altså ikke før den 30. september, hvor Miljøministeriet på en pressekonference meddeler, at der kommer et testcenter for havvindmøller i Østerild i Thy. Et testområde på 30 km 2 med kun 9 beboelser inden for en radius på 3 km. Her skal den danske vindmølleindustri udvikle nye møller. Der skal lige som i Kappel stå 5 7 havvindmøller, der skal testes, optimeres, udskiftes komponenter osv. osv. Ja, stort set skal der foregå det samme som i Kappel med det samme antal møller- blot med den forskel, at her har man kun knapt nok 2 km 2 til rådighed, og at møllerne ikke er testmøller men forsøgsmøller. Møllerne er næsten lige så store, men alligevel ønsker DONG Energy at proppe det ganske lille område til med så mange kæmpemøller som overhovedet muligt - og det i et område med 600 huse og 600 sommerhuse indenfor nærzonen på 5 km! Alene i en radius på 3 km fra Kappelmøllerne ligger der 348 sommerhuse og 167 almindelige beboelser. Antallet af berørte mennesker i de to mølleområder er således den største forskel, der er mellem de to projekter. Hvis det er vindmølleindustriens og danske vindmølleaktørers (DONG Energys) ærinde at optimere udviklingen, vil vi foreslå, at udvikling, test og forsøg foregår det samme sted, så man generer så få mennesker som muligt og ikke ødelægger så mange landskaber og så megen natur. Tre af de ønskede møller er endnu ikke udviklet, hvilket selv sagt medfører stor usikkerhed med hensyn til de gener, som projektet vil påføre områdets landskab, natur og mennesker. Vi mener ikke, at Kappelområdet på nogen måde skal inddrages i, om hvorvidt DONG Energy skal bibeholde sin førerposition på havvindmølleparkområdet eller ej. (Forslag til lokalplan s. 52) Blandt andet derfor kan vi ikke acceptere, at DONG Energys projekt i Kappel har noget som helst med almenvellet at gøre. Vi kan heller ikke acceptere, at en virksomheds ønske om profit skal give hjemmel til en ekspropriation. Side 4 af 31

39 Vindmøller med omtanke - Havvindmøller på havet KAPPELGRUPPEN Kapitel 2. Miljøpåvirkninger af møllerne i drift Støj Flere tabeller i VVM-redegørelsen forsøger at sandsynliggøre, at støjgrænserne kan overholdes og det med decimalers nøjagtighed! Fantastisk i betragtning af, at 3 af møllerne end ikke har set dagens lys! Cirkulæret om vindmøllestøj bekendtgørelse 1518 af 14. december 2006 [5] angiver støjgrænser, der gælder den aktuelle støj dvs. ikke støjbelastningen i gennemsnit pr. år. Det er den aktuelle støjudsendelse fra møllerne og støjen såvel uden for som inde i vore boliger, vi er interesserede i at kende. Ikke gennemsnittene. Det påstås i rapporten, at den spektrale fordeling af lydenergien for store (>2 MW) og små vindmøller (<500 kw) er stort set identisk. Vi har oplysninger om, at dette ikke er tilfældet, og derfor er vi ikke tilfredse med denne forklaring. Den lavfrekvente støj er jo en kendsgerning i Høvsøre, hvor beboerne ca. 1,5 km fra de store testmøller føler sig meget generede af støjen. I visse vindretninger må møllerne i Høvsøre stoppes. Der er eksempler på, at folk flytter hjemmefra, når støjen er værst. 2 db mere støj betyder faktisk, at møllen skal 26 % længere væk. Hvis man f.eks. regner med, at støjkravet er overholdt i 800 meters afstand, og hvis det sker, at støjen uventet bliver 2 db højere, skal man pludselig ud på 1008 meters afstand! De 26 % ekstra afstand gælder, hvis der er en mølle; procenten bliver højere, hvis der er flere møller. Dette burde give de aktuelle mølleplanlæggere noget at tænke på. At støjen sammenlignes med træernes susen og bladenes raslen, og at den sammenlignes med støj fra vaskemaskiner, køleskabe og andre tekniske indretninger er vel et forsøg på at afdramatisere befolkningens bekymring, men man må huske på, at der er forskel på naturlige og tekniske lyde. Køleskabe på hotelværelser er i øvrigt af en type uden kompressor, simpelthen fordi gæsterne ellers ville klage over larmen. De færreste vil sove en halv meter fra deres køleskab derhjemme. Nedenstående figur stammer fra Eja Pedersen og Kerstin Persson Wayes artikel: Perception and annoyance due to wind turbine noise - a dose-response relationship, Journal of the Acoustical Society of America, vol. 116(6), December 2004, pp Figuren viser, hvor stor en procentdel af befolkningen, der føler sig stærkt generet af støjen fra vindmøller sammenlignet med vejstøj, jernbanestøj og støjen fra lufthavne. Resultatet er mildest talt meget opsigtsvækkende / rystende. Side 5 af 31