[1] Eksamensopgave: Designteori og historie Navn: Michael Ha Hold: IT1 Årskortnummer: Dato: 04/06/12

Transkript

1 [1] Eksamensopgave: Designteori og historie Navn: Michael Ha Hold: IT1 Årskortnummer: Dato: 04/06/12

2 [2] Indledning Denne rapport omhandler mit redesign af Morphy Richards Toaster, der går under modelnavnet TUID. Første del af opgaven er en analyse af TUID toasteren, og en uddybelse af dens oprindelige stilperiode, Streamline. Herunder uddybes Streamline periodens formtræk samt de bagvedliggende designfilosofier. Andel del af opgaven er en beskrivelse af stilperioden, som jeg har valgt at flytte produktet til. I tredje del af opgaven beskrives og argumenteres der for redesignet. Morphy Richards Toaster, model TUID 1 Morphy Richards Toasteren, der går under modelnavnet TUID, blev udviklet af den engelske fabrikant og ingeniør Donal William Morphy. Morphy var en af stifterne af virksomheden Morphy Richards, der producerede TUID toasteren fra TUID toasteren består af to indgange til at riste brødet, en drejeknap, en afbryderknap, en mørk fod samt håndtag på begge sider, hvoraf den ene kan trykkes ned. Kroppen af TUID er udformet af et enkelt sømløst overflade beklædt i krom 3, der indkapsler den indvendige mekanik, og derved giver en sammenhængende form. Håndtagene, foden og knapper er sandsynligvis fremstillet af bakelit, eftersom materialet er varmeresistent, og derved kan virke oplagt i forhold til de materialer man i denne tidsperiode havde til rådighed. Formmæssigt har TUID andre væsentlige træk fra Streamline perioden. Det ses bl.a. i de næsten ikke eksisterende fladeovergange og afrunde hjørner, hvilket giver en sammenhængende, aerodynamisk form. Både fra fronten og oppe fra kan det ses at formen buer ud ad til, hvilket giver toasteren bombastisk og svulstig udseende, som bl.a. er kendetegnet Streamline- stilen. Ser man bort fra de otte krom striber, så er overfladen blottet for ornament til fordel for den rene og aerodynamisk linjer. Set fra fronten minder kurverne på de øverste hjørner om et udsnit af en dråbe. På bunden af toasteren er otte fart striber placeret, hvilket minder om de tre magiske striber, der kendetegner mange Streamline Produkter. Disse fartstriber løber hen over fronten og bagsiden af toasteren. Dog stikker fødderne ud i hver deres side, hvilket giver indtrykket af, at den er immobil. Formmæssigt giver fødderne indtrykket af, at objektet er solidt plantet på jorden, og giver derfor, på dette punkt, ikke anledning til bevægelse. Derudover er der også nogle få Art Deco kendetegnende elementer i produktet. Det kan bl.a. ses at foden har nogle mere geometriske træk i forhold til resten af toasteren. Foden løfter nærmest toasteren elegant op på en piedestal, hvilket minder om Cat toasters fod 4, der har udpræget Art Deco stiltræk. På grundlag objektets formsprog og tiden den er fra, virker det sandsynligt, at virksomheden Morphy Richards er blevet inspireret af Streamline produkter fra det nordamerikanske kontinent, som allerede fra 30 erne gik sin sejrsgang, og først omkring 50`erne er kommet til Europa. Dertil hører TUID toasteren til den gruppe industriel design produkter, hvor man forsøgte at overføre aerodynamiske stiltræk på 1 Bilag /05/ /05/12 4 Bilag2

3 [3] stillestående forbrugsgoder, med dette formål at øge salgstallene, hvorimod disse stiltræk i højere grad var berettiget toge, biler og fly. Et eksempel på dette er Coldspot Refridgerator fra Streamline- Art Deco Som tidligere nævnt i forhold til stilfastsættelsen af toasteren TUID, så er Streamline stilperiode kendetegnet ved aerodynamisk og nærmest bombastisk formsprog. Fart var essen for denne stilperiode, og for den moderne alder 6. Her var dråbeformen den mest egnede form til høje hastigheder. Historisk set er Streamline en senere gren af Art Deco, men også sandsynligvis en modreaktion til Art Deco. Art Deco kan i store træk kendetegnes ved stilperioden ønske om at pryde overfladerne med ornament, som en reaktion på verdenskrigens gru og den senere økonomiske nedtur 7. Dertil er det formmæssige sprog i stilperioden baseret på matematiske geometriske former, og benyttede også historicistiske referencer til udsmykning af flader 8. Art Deco handlede udelukkende om dekoration, og havde ingen politiske budskaber. I Streamline perioden var i begyndelse præget af et funktionalistisk udgangspunkt. Dette kom til udtryk, da man ønskede at finde den mest aerodynamiske form vha. eksperimenter i laboratorer og vindtunneler, der havde til formål at verificere de matematiske teorier omkring luftmodstand. Disse eksperimenter og teorier resulterede i, at den rene og jævne dråbeform langsomt blev indforstået med den minimale luftmodstand 9. Dette betød bl.a., at ornamentet blev fjernet fra overfladerne, således der kunne opstå en mere ren og aerodynamisk form. I de sene 1930`er, blev Streamline stiltrækkene ikke alene anvendt af funktionelle grunde, men også salgsmæssige grunde. Stiltrækkene for perioden blev overført til forbrugsgode, herunder også stillestående objekter. I håb om, at de ad denne vej kunne vinder konkurrence fordele på et kapitalistisk marked 10. Dette var i kølvandet på krakket i 1929 og den store depression, der skabte et behov for adskillelse fra konkurrenterne, og dermed satte designeren i rolle som markeds- ekspert 11. The loveliest curve I know is the sales curve Raymond Loewy 12 Opsamling Toasteren TUID besidder mange af de væsentlige stiltræk fra Streamline periode. Herunder den samlede skal, der giver anledning til en opfattelse af fart og aerodynamik. Dertil er overflade ikke prydet med ornament, der kan forsage unødig luftmodstand. Dertil hører TUID toasteren til den gruppe af produkter, 5 Martin Ludvigsen, Streamline slide 33 6 Gorman, C. (2003) The Industrial Design Reader s Streamlining (i samme pdf) 7 Martin Ludvigsen, Streamline slide /06/ Cheney, S., Cheney, M. C. (1992). Art and the machine: an account of industrial design in 20th- century America. s Gorman, C. (2003) The Industrial Design Reader s Streamlining 11 Martin Ludvigsen, Streamline slide Trétiack, P.,(1998) Loewy and Streamlined design, Universe/Vendome, NY, USA, s eksempler

4 [4] hvor man forsøgte at overføre aerodynamiske stiltræk på stillestående forbrugsgoder, med dette formål at øge profitten. Ulm Ulm- skolen blev grundlagt i 1953 ad Inge Aicher- Scholl, Otl Aicher og Max Bil, der senere blev skolens første rektor. Skolen var i kølvandet af en altødelæggende verdenskrig præget af anti- totalitære holdninger. De ville bryde med de irrationelle traditioner såsom samfundet hierarkiske orden, og derved banede vejen for rationaliteten. Men Max Bill mente ikke, at det skulle tage udgangspunkt politiske holdninger 13, men til gengæld i hverdagen. Dette kom til udtryk i deres universelle og tidløse objekter. Objekterne skulle være forståeligt og tilgængelig for alle uanset samfundsmæssige eller kulturelle baggrund. Max Bill hensigt med skolen var at uddanne en ny demokratisk elite. De skulle gennem hverdagsobjekter bidrage til at lægge et fundament for en ny utopisk kultur. Alt from spoon to city skulle designes 14. På skolen underviste man de studerende i tværfaglige discipliner. Her blev teoretiske og praktiske fag integreret i uddannelsen, herunder fag som psykologi, matematik, fysik, produktionsteknik, ergonomi osv. De nye studerende måtte vænne sig til den fordomsfrie og kritiske tankegang. Alt skulle derved begrundes. Dertil var skolen også præget af systematisk og rationel tænkning. Design var lig med planlægning 15. Målet var rationelt at analysere sig frem til en metode, og således skabe et beslutningsgrundlag for formgivningen. På samme måde havde de en hensigt at udvikle systematiske metoder, således designprocessen kunne planlægges. Ulm- stilen var på mange måder en forsættelse af det funktionalistiske Bauhaus. Dette kom til udtryk i de mindre stringente geometriske former, og deres bandlysning af funktionsløse ornamenter. Men, hvor Bauhaus- produkterne er kendetegnet med formal elegance, ligger Ulm- stilen vægt på forfinelsen og fordybelsen af et nøgtern, asketiske formudtryk, der afspejler skolens neopositivistiske ånd 16. Desuden var linjerne rette eller baseret på videnskabelig argumentation. Herunder kunne disse videnskabelige linjer fx være baseret på ergonomiske studier. I Ulm- stilen anvendte man også videnskabelige koncepter som fx det gyldnesnit, grids og Fibonaccis talrække. Ulm kontra Streamline Både Streamline- stillen og Ulm- stillen har accepteret det industrielle samfund fuldt ud, men Ulm- stillen adskiller sig med sin tidsløse og universielle tilgang til design. Den rationelle tankegang var det grundlæggende ideal for Ulm- designerne. Hvilket står i skarp kontrast til den sene Streamline periode, hvor designerne skruppelløs stylede objekter med henblik på at appellere emotionelt til forbrugerne. Dette var Ulm- skolen imod. De ville ikke style med udgangspunkt i markedstrends, og forføre for at skabe profit, men 13 Christensen, M., Olesen, C., H., (2004) Birth of the Cool. 14 Lindinger, H. (1991) Ulm Design: The Morality of Objects, Boston, MIT press, s.9-13, Christensen, M., Olesen, C., H., (2004) Birth of the Cool. 16 Ibid

5 [5] stræbte efter tidsløshed. Ligeledes benyttede man ikke ordet design, der ledte associationer til amerikansk konsulentdesign og styling 17. Dertil mente Ulm- designerne, at brugernes sande interesse var funktionen. Styling medførte til brugerens forvirring omkring de funktionelle aspekter af produktet. Ulm- designerne have fokus på designanalyse, der b.la. mundede ud i udviklingen af produkt semantikken. Produkt semantikken beskriver, hvorledes forståelsen af produktets identitet opstår ved blot at beskue produktets symbolske kvaliteter af formgivning, og forståelse af funktionalitet kan opstå ved interaktion med produktet. Items should be designed in such a way that their function and attributes are directly understood Dieter rams 18 Dermed kan man argumenter for, at Ulm- skolen en modreaktion opgør med Streamline perioden skruppelløse styling af objekter. Det virker også sandsynligt, at Ulm- skolen modstand mod styling og forførelse udsprang som en modreaktion mod fascismens indtog i 30`erne og 40`ernes Europa. Forførelse og propaganda var blandt disse virkemidler fascismen anvendte, og resulterede i befolknings irrationelle tænkning. Dette var denne irrationelle tænkning som man i Ulm- skolen ønskede at gøre op med. Ligeledes var Ulm- stilen skolen tilbageholdende med farverne. Dette kan muligvis skyldes, at man i årene forinden Ulm- skolens grundlæggelse havde været undertrykt af det autoritære nazistiske regime. Dette regime anvendte stærke og voldsomme farver, i dette her tilfælde rød, der skulle forstærke de irrationelle budskaber. I Streamline perioden blev farver anvend til at støtte op om Corperate perception. Et eksempel på dette var Coca- Cola dispenseren 19, der med en karakteristisk kraftig røde farve og logoet støttede op om virksomhedens Corperate design, men også for at differentiere sig for konkurrenterne. Selvom brugen af farver var for at støtte op om brand`et, så appellerede Cola dispenserens kraftige farve og bombastiske form også emotionelt til forbrugeren. Brauns tidligere designchef, Dieter Ram som samarbejdede med flere Ulm- designere forholder sig således til emotionelt appellerende design: I don`t want to be dominated, nor do I want to be excited, stup[e]fied, or amazed Dieter Rams The festival of colors and forms and the entertainment of sensations enlarges the world`s chaos Dieter Rams 20 Designer fra begge stilperioder var økonomisk motiveret, skubbede til sociale forandringer gennem forskellige konstruktivistiske tankegange. I Streamline var design som salgsmiddel var rettet mod forbrugeren på det kapitalistiske marked. Det var forbrugeren der dikterede moden, hvilket var uproblematisk for Streamline designfilosofien. Ulm og generelt europæisk funktionalisme ønskede sænke kostprisen på produktion, således design objekterne var tilgængelig for arbejderklassen. Baseret på dette 17 Christensen, M., Olesen, C., H., (2004) Birth of the Cool. 18 Gorman, C. (2003) The Industrial Design Reader. S Bilag 3 20 Gorman, C. (2003) The Industrial Design Reader. S

6 [6] kan man argumenter for at den europæiske funktionalisme og den amerikanske styling repræsentere to vidt forskellige fortolkning af det moderne industrielle design 21. Opsamling Streamline og Ulm har accepteret det industrielle samfund fuldt ud, men Ulm- stillen adskiller sig med sin tidløse og universelle tilgang til design. Ulm kan ses som en modreaktion på Streamline- stilen, men denne modreaktion, fra et regionalt perspektiv, udspringer sandsynligvis af modstanden mod fascismen/nazismens undertrykkende regime. Dertil kan det argumenteres for, at den europæiske funktionalisme(herunder Ulm- stilen) og den amerikanske styling repræsentere to vidt forskellige fortolkning af det moderne industrielle design. Redesign af toasteren TUID Weniger, aber besser 22 I mit redesign har jeg forsøgt at flytte toasteren TUID fra Streamline- perioden og op i tiden til Ulm- perioden. Jeg har forsøgt at følge de principper beskrevet i foregående afsnit om Ulm- perioden. Første skridt var at reducere toasteren til en boks. Derefter lavede jeg prioriteringsliste over funktionelle elementer, der kunne bryde boksen. Prioriteringslisten er følgende: 1. Toast indgangene. 2. Kontakten/håndtag, der starter toasteren op. 3. Foden, der funktionelt sørger for, at toasteren ikke laver brændemærker på køkkenbordet. 4. Drejeknappen til justering af temperatur. 5. Afbryder knap. 6. Det andet håndtag, der funktionelt skal gøre det nemmere at løfte toasteren. Det nederste element på prioriteringslisten er ikke stringent nødvendig, og kan derfor virke forstyrrende i forhold til at kommunikere brugen af toasteren. Dette er på grundlag af, at brugeren kan blive i tvivl om, hvilke af toasterens håndtag der sætter toasteren i gang. Desuden er afbryder knappen ligeledes fjernet, eftersom toasteren slukker af sig, når den er færdig. Man kan diskutere, hvorvidt denne manglende funktion begrænser brugerens muligheder fx ønsker brugeren måske at afbryde den før tid. Men på den anden side kan man også argumentere for, at det ikke tager lang tid om at riste et stykke brød, hvilket gør afbryder funktionen overflødig. I forhold til den tid der er til rådighed, har jeg valgt ikke at tage ledning ind over mit endeligt redesign. Men et ideelt sted man kunne placere ledningen på toasteren, er på den modsatte af kontakten/håndtaget, således den til en vis grad er gemt væk, når toasteren er i brug. Mit redesign a toasteren TUID er delt op i fire dele: Kroppen af toasteren samt toastindgangene, kontakten, Drejeknappen og benene. Dertil er det forsøgt at placere de tre sidstnævnte samt toastindgangene på kroppen af TUID med udgangspunkt i at skabe harmoni og orden. Dertil er det også forsøgt at implementere en form for produktsemantik /06/12 22 Bilag 5

7 [7] Kroppen af toasteren Kroppen er blot blevet udformet som en rektangulær boks med en lille afrunding på kanterne. Boksen er opdelt, således funktionalitet sidder på den ene side af toasteren, mens toastindgangene sidder på toppen af toasteren. Den sidstnævnte del er beholdt fra det originale design, eftersom toastindgangene er let tilgængelig fra alle siderne, hvilket gør den nem at betjene. Modsat ville placering på et af de vertikale sider skabe forvirring og gøre det besværligt for brugeren. Dette er ud fra den betragtning, at brugeren skal vende toasteren i tilfælde den ikke står rigtig, og det bliver derved ikke kommunikeret ud til brugeren, at det er en toaster. Kontakt Kontakten er i forhold til det oprindelige design blevet mere rektangulært med afrundet kanter. i Afrunding af kanterne er der lagt vægt på, at de ikke skal virke fremtrædende, men til en vis grad synlig. Man kan argumentere for om den skulle have nogle mere ergonomiske formtræk, der gøre den lettere at trække ned. Dog er denne ergonomiske form ikke stringent nødvendig, men får alligevel kommunikeret ud til brugerne om dens brug. Dette kunne eventuel tages op i en videreudvikling af redesignet. Drejeknap I forhold til det oprindelige design, så er drejeknappen fået en mere cirkulær form, hvor den tidligere bestod af en cylinder oven på en keglestub. Denne keglestub er formmæssigt blevet fjernet, eftersom den ikke har nogen decideret funktion. Dog er tallene placeret på siden af keglestubben, som indikerer knappens indstilling. I mit redesign har knappen, som tidligere nævnt blevet mere cirkulær, men også større og mere markant. Det er forsøgt at kommunikere entydigt til brugeren, at temperaturen kan indstilles ved at dreje på knappen. Derudover er der rundt om drejeknappen placeret en række rektangler, der med uret gradvis bliver tykkere og mere intensive efterhånden som man skruer op. Dette er tildeles inspireret af volumenknapper fra Brauns produkter fra 1960`ernen. Her har jeg specifik hentet inspiration fra T1000 CD fra , som er designet af Dieter Rams. Jeg har valgt at skifte tallene ud til fordel for grafiske former, der omgiver volumenknappen fra T1000 CD. Selvom tal betragtes som noget universelt, så har jeg forsøgt at tage skridtet videre ved at kommunikere det gennem grafiske former. Tallene forudsætter at man kender deres symbolske værdi, og derved kan det være svært kommunikere funktionaliteten, hvis brugeren ikke kan aflæse tallene. Modsat virker det sandsynligt, at de grafiske former med de intensiverende rektangler kan aflæses uden forudsættende kundskaber. Selvom dette måske ikke kan betegnes som en vigtig detalje, så er denne detalje mere i stil med Ulms universelle og tidløse designs. Dertil skal det tilføjes, at de arabiske tal ikke altid har været anvendt i Europa 24, og man ved brug af grafiske geometriske former kan stræbe mod et mere tidløst objekt. Oven på knappen løber der en hvid streg fra centrum til kanten af cylinderen og videre langs cylinderens side. Her er det forsøget at skabe en tilbageholdende og simpel måde at formidle brugen, således der ikke opstår forvirring. Derudover er idéen med den hvide streg på cylinderen horisontale side, at toasteren skal være nemmere at betjene fra forsiden eller bagsiden, eftersom den hvide streg er synlig fra flere forskellige vinkler. Drejeknappen er placeret under kontakten, som er gjort med udgangspunkt i overvejelser omkring betjening af toasteren. Disse overvejelser kommer til udtryk, når brugeren trykker kontakten ned, og 23 Bilag

8 [8] næsten i samme bevægelse flytter hånd ned til drejeknappen. Her har jeg forsøgt, at følge en af Dieter Rams 10 principper omkring Good Design : Good design is aesthetic - The aesthetic quality of a product is integral to its usefulness because products are used every day and have an effect on people and their well- being. Only well- executed objects can be beautiful. - Dieter Rams 25 Her taler Dieter Rams om æstetiske produkter ud fra et funktionalistisk perspektiv. Han mener, at de æstetiske kvaliteter ved et produkter er afledt af brugbarheden i hverdagen. Dette punkt har jeg tildeles tilstræbt efter ved, at reducere interaktionen med kontakten og drejeknappen til en eller to bevægelser. Benene Foden fra det originale design er blevet erstattet af fire ben. Disse ben er inspireret af Dieter Rams, Braun Audio Funktionsmæssigt har benene til formål at løfte toasteren op, således den ikke efterlader brændemærker på køkkenbordet. Benene er fra et almindeligt perspektiv gemt væk, således at brugeren kan koncentrerer sig om de andre aspekter af produktet. I princippet har jeg undladt foden, men beholdt funktionaliteten. Materiale- og farvevalg I forhold til farverne, så er der udelukkende benyttet hvid og gråtoner, eftersom kraftigere farver kan virke emotionel appellerende. Her har jeg stræbt efter, at objektet skal være selv udtrykkende, og ikke sende en kaskade af signaler, der kan overvælde og forvirre forbrugeren. Dog er det set i tidligere Braun produktet fra 1960`erne, hvor farve bliver benyttet som affordances. Her tænker jeg specifik på en lommeregner designet af Dieter Rams 27. Denne form for affordance gennem farver er ikke relevant i forhold til mit redesign, eftersom toasteren kun indeholder få elementer der bryder boksen. I forhold til materialer, så har jeg overvejet har benytter nogle af de samme materialer som de originale design. Det er ud fra den betragtning af materialerne besidder naturlige egenskaber i forhold til opvarmning. Bakelit er sandsynligvis blevet erstattet af andre hårdere plastik typer i løbet af Ulm- perioden, og derfor mere oplagt end bakelit, hvis disse erstatninger materialer besidder de samme varmeresistente egenskaber. Opsamling I denne opgave har jeg hermed redesignet toasteren TUID fra Streamline til Ulm ved brug nogle af de stiltræk jeg har identificeret igennem sammenligninger af produkter fra Ulm- perioden (primært Braun), og det der er beskrevet i litteraturen. I mit redesign er det forsøgt, at designe et objekt der afspejler skolens neopositivitiske ånd, men også hentet meget inspiration fra Dieter Rams Braun objekter. Man kan selvfølgelig diskutere om jeg har opnået et samlet harmonisk udtryk. Harmoni og orden kan være svært at opnå, og kræver fordybelse samt forfinelse af det asketiske udtryk. Dertil en udfordring at simplificere objekter, der til en vis grad allerede er simplificeret(dog med en anden tilgang). Her tænker jeg 25 : San Francisco Museum of Modern Arts 03/06/12 26 Bilag 7 27 Bilag 8

9 [9] specifik på Streamlines purify, eliminate, simplify. Dertil er jeg også i tvivl om, hvorvidt redesignet er blevet alt for tilbageholdende og steril i sit udtryk. Men det er i hvert fald sikkert, at objektet ikke sender en kaskade af signaler.

10 [10] Bilag 1 TUID toasteren På ovenstående billede ses toasteren fra forsiden/bagsiden.

11 [11] På ovenstående billede ses toasteren fra siden. Bilag 2 Art Deco toaster Cat

12 [12] Bilag 3 - Coca- Cola dispenser Billag 5 Redesign

13 [13]

14 Billag 6 T1000 CD [14]

15 [15] Billag 7 Audio 310 Billag 8 Braun lommeregner