OVERSIGT OVER KORTLÆGNINGSEMNER Indholdsfortegnelse side KIP-skemaer 6 Kortlægningsemner Landskab Tema Kortlægningsemner

Transkript

1 OVERSIGT OVER KORTLÆGNINGSEMNER Indholdsfortegnelse side KIP-skemaer 6 Kortlægningsemner Landskab Tema Kortlægningsemner Kyst og Nor Ager, bakkeland og overdrev Kær, eng, sømose og strandeng Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Kystforsvar Rekreation Landbrug og bebyggelse Bosætning og industri/håndværk Landbrug 01. Købstæder 1. Stege by 4. Borre 02. Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 31. Klintholm Havn 23. Bogø Havn 12. Skelbæk Bro 16. Hegnede 33. Bogø-dæmningen 30. Hårbølle bro 03. Skipper- og lodsbyer 9. Bogø By 04. Skanser og fyr 36. Møn fyr 05. Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier 13. Ulvshales sommerhuse 6. Møns Klint som udflugtsmål 5. Liselund 06. Landsbyer 10. Mandemarke 24. Museumsgården 3. Nyord 07. Overdrev 32. Jydelejet 08. Herregårde 17. Klintholm Gods 18. Nordfeld 09. Statshusmandsbrug og udstykninger 15. Nyvang og Provstegårdsvej 010.Landevejs- og oplandsbyer 21. Elmelunde 11. Damme/Askeby 011. Landvinding 25. Råbylille Sø 34. Borre Sømose 28. Kostervig Skov Skovbrug og rekreation 012. Fællesskov, pavilloner og samlingspladser 7. Fanefjord Skov 20. Ulvshale Skov 89 1

2 Strukturer på tværs af landskabet Bybebyggelsen Håndværk, industri og produktion Tro og skik Undervisning og kultur 013. Boligområder udenfor volden 37. Fabriksgade og Nygade 27. Det græske kvarter 014. Roe- og flinteforarbejdning 29. Saftstationen i Damme 2. Sukkerfabrikken og funktionærboliger 19. Daneflint 015. Kultsteder, kirker, præstegårde og rytterskoler 8. Busene Have 14. Fanefjord kirke 26. Damsholte kirke 35. Magleby kirke, præstegård og rytterskole 016. Højskoler, kost- og efterskoler 22. Rødkilde Højskole 38. Bogø Kostskole

3 Forord Denne rapport er anden del af forundersøgelsen til Møn Kulturarvsatlas, hvor formålet er at sætte fokus på kommunens kulturarv, både på bygningsområdet, på kulturmiljøområdet og på landskabsområdet. Den første arbejdsrapport Karakteristik af hovedtræk belyser natur, landskab, kulturhistorie og arkitektur og byggeskik. Denne anden rapport indeholder KIP-skemaet, som er en Oversigt over relevante kortlægningsemner sorteret efter tidsepoker, landskabstyper, temaer., der giver et overblik over og en analyse af de miljøer, der kan være aktuelle at belyse i forbindelse med kortlægning af værdifulde kulturmiljøer. Oversigten er opdelt i 5 tidsepoker: Oldtid og Vikingetid (ca f. Kr e. Kr.) Overalt på Møn findes spor efter oldtidens indbyggere. I Jægerstenalderen udgjorde øen med sine mange nu inddæmmede fjorde og vige et godt sted for fiskere at slå sig ned. Da landet blev ryddet og indbyggerne begyndte at omstille sig til bondestenalderens landbrug omkring 4000 f. Kr., blev der bygget talrige dysser og jættestuer over hele Møn kommune. Omkring 130 i alt, men mange kan være gået tabt i den tid, der er gået siden da. Sammen med højene fra den efterfølgende bronzealder repræsenterer de med over 800 stk. et væsentligt træk ved det mønske landskab. Fundene fra den efterfølgende jernalder/vikingetid er knap så monumentale. Men talrige overfladefund vidner om et intensivt benyttet område. Sejlspærringer og voldanlæg er en indikation om, at det ikke udelukkende var en fredelig periode, men at der også var stridigheder, enten interne eller med udefra kommende magter. Middelalder ( ) samt perioden ca Middelalderen var en rig periode for Møn, hvor sildefiskeriet i Østersøen blomstrede. Sildene blev afsat på store sildemarkeder i Skåne. I løbet af 1500-tallet gik det nedad for sildefiskeriet og Møn mistede grundlaget for sin indtjening. Den mægtige Stegeborg ved indsejlingen til Stege Nor spillede en vigtig rolle for Møn i middelalderen. Borgen blev opført i starten af 1200-tallet (samtidigt med kirken), ødelagt under Grevens Fejde i 1534 og endeligt nedrevet i slutningen af 1700-tallet. Tabet af borgen og sildefiskeriet satte Møn i en stille position. Perioden ca : Nedgang og forarmelse Tiden omkring enevældens indførsel fik særlig betydning for Møn. Svenskekrigene og kongens indsættelse af von Plessens Hestgarden trak i udpræget grad Møn og øerne i økonomisk uføre. Gårde, bønder og jorde blev udpint og ødelagt, således at hele reproduktionsapparatet gik i stå. Der gik op mod hundrede år førend økonomi og produktion atter kom på gled. Fra denne periode stammer stednavnene kobler, som i Hjelm Kobbel. Det var von Plessen, der inddrog bøndernes græsningsarealer til brug for gardens heste. Græsningsområderne blev kaldt kobler. De mønske godser blev til efter krongodssalget i Perioden ca : Den florissante periode på Møn. Tiden efter krongodssalget og udskiftningen satte på mange måder gang i handel og byggeri. De nye godser opførte hovedbygninger og anlagde parker. I Stege kom håndværksmestre og købmænd fra Tyskland, som bidrog til den stigende handel. Der blev opført købmandsgårde og borgergårde. 3

4 I landskabet skete der store forandringer med udskiftede jorder, fredsskov og landvindinger. Tiden falder sammen med den åndelige vækkelse, der manifesterede sig ved højskole og friskoler sidst i perioden. Perioden ca i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund. Fra 1880erne begyndte en ny epoke baseret på industriel produktion. Den effektivisering, der var påbegyndt i landbruget med dræning af vådområder blev fortsat bl.a. med sæsonbetonet arbejdskraft. Samtidig med omlægningen til roedyrkning opstod en landbrugsrelateret industri, som sammen med befolkningstilvæksten betød at service og liberale erhverv voksede frem. Sukkerfabrikken i Stege var en meget stor arbejdsplads for Møn og øer. Industrialiseringen fortsatte sin vækst ind i 1960erne. Såvel land som by blev styrket af handlen, der affødte velfungerende oplandsbyer og købstad. I landsbyerne blev der bygget centralskoler. Nedgangen i landsbyernes vækst begyndte i midten af 1900-tallet med mekaniseringen af landbruget, som medførte en affolkning på landet. Handlen blev koncentreret i enkelte større landsbyer og sukkerindustrien i Stege blev nedprioriteret. I dag er det karakteristisk, at der pendles mellem arbejde og bolig. Nedgangen i industriel produktion har kun efterladt sig få varige spor i landskabet. Oversigten er ligeledes inddelt i landskabstyper, opdelt så det særligt mønske landskab karakteriseres, som det er beskrevet i første del af forundersøgelsen, arbejdsrapporten: Kyst og Nor Ager, bakkeland og overdrev Kær, eng, sømose og strandeng Skov Strukturer på tværs af landskabet Endelig er Oversigten inddelt i temaer. Temaerne er ligeledes opdelt, så Møn beskrives bedst muligt. Først og fremmest Møns lange kystlinje, som har affødt temaet, der har med fiskeri, søfart færgesteder, broer, m.v. at gøre, og dernæst temaet vedrørende kystforsvar og rekreation. Så følger landbruget, indvindingen af land og bebyggelsen i landdistriktet, både i tørre egne og i de mere fugtige områder, som Møn har flere eksempler på. Skoven brugt til rekreation, jagt og skovbrug belyses i næste tema, og afslutningsvis de strukturer, som landskabeligt går på tværs af øen: bybebyggelsen, håndværk, industri og produktion, tro og skik, og til sidst undervisning og kultur. Ud fra Oversigtens mulige kulturmiljøer er der valgt 38 forslag til mulige kulturmiljøer, som er beskrevet nærmere i det følgende. Af disse udvælges igen 25, der skal undersøges og beskrives nærmere i perioden 16. januar til 30. juni 2006 til det endelige atlas. Nogle lokaliteter optræder flere gange, fordi de er relevante at beskrive til flere tider og/eller emner. 4

5 De 38 kortlægningsemner 1. Stege by 3. Nyord by 5. Liselund 7. Fanefjord Skov 9. Bogø By 11. Damme/Askeby 13. Sommerhuse ved Ulvshale 15. Nyvang og Provstevænget 17. Klintholm Gods 19. Daneflint 21. Elmelunde 23. Bogø Havn 25. Råbylille Sø 27. Det græske kvarter 29. Saftstation i Damme 31. Klintholm Havn 33. Bogø-dæmningen 35. Magleby Kirke og nære omgivelser 37. Fabriksgade og Nygade 2. Sukkerfabrik og funktionærboliger 4. Borre 6. Møns Klint som udflugtsmål 8. Busene Have 10. Mandemarke 12. Skelbæk Bro 14. Fanefjord, Grønsalen og kirken 16. Hegnede 18. Nordfeld 20. Ulvshale skov 22. Rødkilde Højskole 24. Museumsgården 26. Damsholte kirke, kirkegård og omgivelser 28. Kostervig 30. Hårbølle Bro 32. Jydelejet 34. Borre Sømose 36. Møn Fyr 38. Bogø kostskole 5

6 KIP-skemaer Tid: Oldtid og Vikingetid (ca f. Kr e. Kr.) Landskabstyper Tema Emner Mulige kulturmiljøer Kyst og Nor Bebyggelse, fiskeri, Pælespærringer Stege jagt, håndværk, søfart, handel, forsvar Ager, bakkeland og overdrev Bebyggelse, landbrug, håndværk, jagt, forsvar, Forsvarsvolde Klinteskoven Kær, eng, sømose og strandeng Strukturer på tværs af landskabet infrastruktur Bebyggelse, fiskeri, forsvar, infrastruktur, landbrug Tro og skik Offernedlæggelser Gravpladser og anlæg Kultsteder Bautasten Runesten Helleristninger Busene Have Sømarkedyssen Klinteskoven Busene Have, Præstebjerg Busene Have Busene Have Klinteskoven Klinteskoven Højgrupper Fanefjord Grønsal Kong Asgers høj 6

7 Tid: Middelalder ( ) samt perioden ca Landskab Tema Emner Mulige kulturmiljøer Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgefart Ager, bakkeland og overdrev Skov Strukturer på tværs af landskabet Landbrug og bebyggelse Ladepladser Naturhavne Landsbyer Købstæder Færgesteder Landsbyer med jorder og ejerlavsskel, skelsten Sten- og jorddiger Dyrkningssystemer Overdrev Brøndehøje Borre Sømose Nyord By Stege, Borre Fanefjord Bogø By Borre sogn Elmelunde Jydelejet, Mandemarke Bakker Hovedgård Landsdommersæde Skov, jagt, bebyggelse Højryggede agre Klinteskov Købstad/Handel Bystrukturer (gadeforløb, Stege terrænforhold) Markedspladser Stege Tro og skik Fæstningsanlæg Kirker, kapeller, præstegårde, Kirkesti Ødekirkegårde Helligkilder Kultsten/-træer Klostre Voldsteder/fæstningsanlæg Konge- og bispeborge Sejlspærringer Forsvarsvolde Fanefjord, Elmelunde, Magleby Præstelundsvej Hårbølle, Lille Bissinge Øde Kirke Præstekilde, Maglevandsfal d, Blotkilden Præstelunden Helligvandsfald Spejlsby Stege Stege Stege Stege 7

8 Tid: Perioden ca (Nedgang og forarmelse) Landskab Tema Emner Mulige kulturmiljøer Kyst og Nor Ager, bakkeland og overdrev Fiskeri, søfart, færgefart Landbrug og bebyggelse Skipperbyer Lodsbyer og lodseri Færgekroer og færgesteder Landsbyer Dyrkningssystemer Sten- og jorddiger Grønne gader, fægange Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker, fiskedamme, mv.) Kronens ejendomme Dyrefolde Skov Fællesskov Skovdrift Bakkeland Bosætning, industri, opdyrkning Parkanlæg Bogø Nyord Koster Grønsund Nyord Nyord Råby Oved Bogø By Klintholm Gods Marienborg Gods Nordfelt Gods Spor af kgl. ladegård i Elmelunde Vindebæk og Hjelm Kobler Fanefjord Skov Bogø Østerskov Marienborg Høje Møn Elmelunde Strukturer på tværs af landskabet Håndværk Lergrave til klining Nyord Skoler Rytterskoler Bogø Damme Damsholte Borre Magleby Mandemarke Hjertebjerg Keldby Tro og skik Almueskole Latinskole Navigationsskole Kirker, kirkegårde, kapeller, præstegårde Kirkestier Helligkilder Stege Stege Stege Damsholte Kirke Magleby, Fanefjord Vestmøn 8

9 Rekreation Parkanlæg Klintholm Park Marienborg Park Befæstning Skanser/forsvarsanlæg Hårbølle skanse Grønsund skanse Koster skanse Brøndehøje skanse 9

10 Tid: Ca (Den florissante tid) Landskab Tema Emner Mulige Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgefart, industri, rekreation, vandregulering, naturbeskyttelse, kystforsvar Færgesteder Fiskepladser Stejleplads Ladepladser Fiskerihavne Lodsudkigstation, Lodshuse, fyr Strandenge Diger Blandingsøkonomi bl.a. landbrug, fiskeri mv. Lystanlæg kulturmiljøer Hårbølle, Koster, Stege, Marie Grubbesvej Rytsebæk, Klintholm Havn Klintholm Havn, Lendemarke Stege Nor: Skelbæk bro, Hegnede teglværk, Ulvshale stenminer Klintholm Havn, Stege, Nyord, Møn, Bogø, Hellehavn Nyord, Ulvshale Ulvshale Tangdige, Koster Nyord, Rytsebæk, Hårbølle Liselund Ager, bakkeland og overdrev Skov Kær, eng, sømose og strandeng Landbrug og bebyggelse Bosætning, industri, rekreation Rekreation, skovbrug naturbeskyttelse Industri, landbrug, Bosætning Landsbyer Rural by Gårde, huse Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker mv.) Landvinding Sten og jorddiger Overdrev Bebyggelsesmønster Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Græsningsskov Naturskov Mølleanlæg Landvinding Landhus Råbymagle, Mandemarke Borre, Damme Museumsgården Nordfeld Kostervig Koster, Råby Oved Jydelejet, Høvblege Damme/Askeby Ulvshale Ulvshale Fanefjord Skov Bogø Mølle Koster vig Paradiset i Tostrup Tostenæs Strukturer på tværs af landskabet Handel Købmandsgårde Møllerier Stege Bogø, Hårbølle, Neble Tostenæs, Kokseby Mølle, Vingårds Mølle Skoler Rytterskoler Hårbølle Damsholte Tjørnemark Borre Magleby 10

11 Højskoler Borgerskole Forskoler Rødkilde Mandemarke Hjertebjerg Keldby Stege Sprove Keldby 11

12 Tid: Ca i dag (landbrug, industrialisering og videnssamfund) Landskab Tema Emner Mulige Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgefart, forsvar industri, rekreation, vandregulering, naturbeskyttelse kystforsvar Færgesteder og -kroer Broer og dæmninger Havne Udskibning af kugleflint, roer, tegl mv. Fiskerihavne Fiskepladser Værftsindustri Skipperbyer Fyr, lodsudkikstation, lodshuse Redningsstationer Hoteller, søbad, pensionater Lystbådehavne Samlingspladser, udflugtsmål, sommerhuse og anlæg Diger Strandenge Jagt Blandingsøkonomi bl.a. landbrug, fiskeri mv. Pumpestationer kulturmiljøer Ulvshale Nyord Ulvshale/Nyord Dr. Alexandrines Bro Farøbroerne Storebro i Stege Farø-Bogø, Bogø- Møn Bogø Havn, Skåninge Bro, Hårbølle Bro, Nyord, Stege Ulvshale, Hårbølle Havn, Nyord, Lindebroen, Skåninge Bro, Hegnede Klintholm Havn, Nyord, Stege, Bogø Havn Rytsebæk, Ørebæksvej Stege Skibsværft Nyord Nyord Klintholm Havn Ålebæk Møns Klint, Klintholm Havn Hårbølle, Stege, Klintholm, Nyord Nyord, Møns Klint, Ulvshale, Råbylille, Borrensbjerg Telefonstien Nyord Borre Korssletten, Nyord Ulvshale, Rytzebæk, Hårbølle, Nyord Koster, Borre Sømose, Råbylille, Klosterskov 12

13 Ager, bakkeland og overdrev Skov Kær, eng, sømose og strandeng Strukturer på tværs af landskabet Landbrug og bebyggelse Bosætning, industri, rekreation Rekreation, skovbrug naturbeskyttelse Industri, landbrug, bosætning Handel Landsbyer Gårde, huse Hovedgårde og godslandskaber (inkl. skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker mv.) Udstykning husmandsbrug Jordbrugsparceller Dyrkningssystemer Sten og jorddiger Roebaner Hønserier Dyrskuepladser Foderstofforretninger mv. Forsamlingshuse Bebyggelsesmønster, oplandsbyer Rurale landsbyer Råstofudvinding Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg Samlingspladser, udflugtsmål og anlæg, udsigtstårn Naturskov Gamle fredninger Skilderhuse Tørvegravning Landvinding Købmandsgårde Møllerier Tømmerhandel Nyord Mandemarke Klintholm Nyvang Ryttervænget Stege Nyord Marienborg Holme Frenderup Stege Stege Borre, Hjelm, Hjertebjerg, Ottekanten, Håbet Røddinge, Nyord, Bogø, Magleby, Tøvelde, Slotshøj, Hjørnet Damme m.fl. Elmelunde, Damme/ Askeby, Hjertebjerg Borre, Damme/Askeby Damme/Askeby Præstebjerg, Ny Borre grusgrave, Busene, Slotshøj, Gammelborgvej, Borrensbjerg Jydelejet, Høvblege Fanefjord Ulvshale skov, Bogø Østerskov Møns Klint Ulvshale Ulvshale Møns Klint Borre Sømose Veddelen, Ulvshale, Koster, Røddinge- Askeby søer, Råbylille sø, Råby sø, Stege Bogø Stege 13

14 Andelsanlæg Skoler Mejerier Køle-/frysehuse Tørmælksfabrik Andelskostald Brugsforeninger Foderstofforretninger Vandværk Højskole, Idrætsefterskole Kostskole Teknisk skole Navigationsskole Folke- og realskoler Centralskoler Friskoler Møn, Nyord, Bogø, Nyborre, Keldby, Lendemarke, Store Damme=Fanefjord, Bøgebjerg Nyord, Skelbæk bro, Sønderby, Damsholte, Bogø, Mandemarke Stege Udby Møn Koster Vig, Ny Borre Æblenæs, Hjelm, Store Damme, Stege, Europahøjskolen Ulvshale Bogø Bogø, Magleby Stege Bogø Alle sogne Fanefjord Magleby Hjertebjerg Damsholte Elmelunde Lendemarke Stege Tro, skik Fæstningsanlæg Købstad Forskningsinstitutioner Kirker, kirkegårde, kapeller, Præstegårde Valg/frimenighedskirker Forsamlingshuse Skanser Befæstningsanlæg Befæstningsanlæg Bymidter Nye boligområder Havn Handelsstrøg Handelsgartneri Dyrskuepladser Lindholm, Stege Nyord Nyord Stege Nyord Hårbølle, Ulvshale Hårbølle, Ulvshale Stege Det græske kvarter Storegades forlængelse, Langelinie Statslånshuse Engvej i Stege Ørnebjergvej i Lendemarke, Fabriksvej/Nygade Stege Stege Stege Stege Forstæder Villaer Storegades 14

15 Håndværk, industri Rekreation/fritid Infrastruktur Erhvervsområder Kridtgrave, Kalkbrænding Teglværker Jernstøberier Sukkerfabrik, Småkagefabrik Saftstation Ægpakkeri Tekstilfabrik Flintestensindustri, Garveri, Frørenseri o.l. Smede- og Maskinværksteder Autoværksteder Nye industrikvarterer Parkanlæg Haver Kolonihaver Sportsanlæg, spejderhytter mv. Feriekolonier Vandrerhjem, feriekolonier mv. Museer Biografer Teatre Golfbaner Jagt Skydebaner Sommerhuse Landliggerhuse Amtsveje (hovedveje) Andre veje Alléer Broer, dæmninger Færgesteder Gasværk Fyr Radaranlæg Post, telegraf, telefon Forskningsinstitution forlængelse Sukkerfabrikken i Lendemarke, Pilevej i Stege Stege, Lendemarke Hegnede Stege Sukkerfabrikken og arbejderkvarteret Kelsen Damme Stege Daneflint, Ulvshale Stege Nyord Askeby Autoværksted Stege Stege, Hans Jensens Banke, Museumsgården Nyord Stege Tøvelde, Fanefjord/Damme Ulvshale, Bogø Hunosøgård Stege, Keldbylille Liselund Hjørnet, Stege Hjørnet Præstekilde Marienborg, Klintholm Nordfeld Stege Ulvshale Ulvshale Kostervej-Klintevej Tostenæs Sprove Fævejen, Damsholte Nøbøllegård Marienborg Farø/Bogø/Møn Ulvshale/Nyord, Hårbølle Havn Stege Møns Fyr Møns Klint Telefonstien/ Ulvshale Lindholm, Stege, 15

16 Sygehus, Alderdoms- og plejehjem Stege Elmelunde, Borre, Damsholte, Fanefjord, Stege- Lendemarke, Magleby, Klintholm, Børneasyl Flyvepladser Kraftværker Fjernvarmeanlæg Rensningsanlæg Forbrændingsanlæg El-ledninger og transformerstationer Bebyggelse langs udfaldsveje Nutidige Vindmøller Stege Koster Stege Stege Keldbylille Storegades forlængelse, Kostervej, Grønsundvej, Fanefjordgade, Bogø Hovedgade Stege, Skovsgård, Tøvelde, Udby, Pejdervej, 16

17 Dato Landskabstype Kyst og Nor Tema Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur Emne Købstæder Møn, Farø og Bogø. De to tidligere købstæder 1. Stege 4. Borre Kontekst Ved ladepladser og havne var naturligt grobund for handel og marked. Statsmagtens middel til at kontrollere og profitere af denne handel var at stille restriktioner for rettighederne til at drive den og opstille lovene om købstadsrettigheder, som udvalgte byer blev tildelt. Møn var et vigtigt led i handelen med sild i den sene middelalder og op til ca. 1500, og her fik både Stege by og Borre købstadsrettigheder i løbet af middelalderen. Begge byer havde adgang til havet, Stege dog mere direkte end Borre, hvis adgang til kysten via Sømosen gennem 1500-årene sandede til for helt at forsvinde som landet blev inddæmmet. Stege voksede fra 1200-tallet sig større omkring de centrale bygningsværker; kirken og Stege borg. Byen får sine købstadsrettigheder i Sin endelige afgrænsning får byen i 1400-tallet, hvor voldgraven graves og de tre byporte hvoraf Mølleporten er den ene opføres. På kortet over danske købstæder 1672 i rapport 1 ses det, at Stege i disse år var større end nærliggende købstæder som Maribo og Præstø og på størrelse med Vordingborg. Hvornår Borre får sine købstadsrettigheder er ikke sikkert, kun at de blev fornyet i Byen var naturligt afgrænset af de naturlige forhold, idet den sandsynligvis lå på en mindre ø. Kirken er fra første halvdel af 1200-tallet. 17

18 Landskabstype Tema Emne Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur Købstæder Muligt kulturmiljø 1. Stege Købstad Tid Middelalder Karakteristik Natur Stege ligger på den nordlige side af indløbet til Stege Nor, på en lavtliggende moræneflade fra sidste istid. Selvom Møn har hævet sig siden sidste istid, viste udgravningen af Stege Borg, at vandstanden i middelalderen var omkring 50 cm højere end i dag. Kultur Navnet Stege skulle henvise til en sejlspærring af nedbankede pæle stilka eller stäk eller stik. Netop en pælespærring er der fundet rester af inde mod noret. Denne kan dateres til yngre jernalder. Årstallet for Steges grundlæggelse kendes ikke præcist. Stege får købstadsprivilegier af Erik Klipping i De ældste dele af Stege kirke, Skt. Hans, er opført i første halvdel af tallet, og dette må hænge sammen med selve byens grundlæggelse. Der findes skriftlige efterretninger om yderligere en middelalderlig kirke i Stege: Skt. Gertrudskirken, der menes at have ligget ved det der i dag hedder Skt. Gertrudsstræde. Kirken forsvandt omkring reformationen, og resterne af den menes at være brugt som byggemateriale til forbedringer af Skt. Hans kirke. I dag afgrænses Steges middelalderlige bykerne mod nord af byvolden og til alle andre sider af havet. Denne afgrænsning fik byen i løbet af 1400-tallet, hvor den store grav blev gravet og byens tre byporte hvoraf Mølleporten er den eneste bevarede blev opført. Gennem middelalderen var byens centrum kirken, og herfra breder der sig tykke kulturlag på op til 2,5 meters tykkelse, der kan genfindes næsten alle steder indenfor volden. Store dele af købstaden nedbrændte i 1457 og pesten hærgede i Men da var rigdommen stadig stor på grund af sildehandlen, så det hurtigt lykkedes at reetablere byen. Arkæologiske undersøgelser af Stege Købstad er foregået flere steder i forbindelse med moderne anlægsarbejde. Det største projekt er kloakeringen af Storegade, der stadig er i gang. Her er der fundet rester efter middelalderlige brønde og gulvlag samt brolægninger, der kan være spor efter Storegades middelalderlige forløb. Der er også fundet gamle brolægninger andre steder i byen. På Gåsetorv, hvor Hotel Scandinavia tidligere lå, blev der udgravet middelaldertomter samt formodede spor efter 18

19 Landskab Arkitektur handelsboder. Stegeborg, der har ligget på havnen hvor Netto ligger i dag, er blevet udgravet i to omgange. Første gang i midten af 1970 erne og anden gang i Undersøgelserne viser, at Borgen er opført i to faser. Den første i 1200-tallet på en udvidet ø eller holm, der har været omkranset af tilspidsede pæle. Anden fase anlægges i årene , hvor øen bliver udvidet og voldgraven gravet dybere. Øen blev indrammet af en kraftig bulvæg. Egentlige bygninger var der ikke bevaret rester af på borgen, og det synes mest sandsynligt, at i hvert fald fase to havde en lervold bag bulvæggen. Voldanlægget rundt om byen dateres til omkring Landskabeligt er Stege By placeret i et næsten fladt morænelandskab på et næs, som stikker ud i det smalle farvand. Farvandet forbinder Stege Nor og Stege Bugt. Stege ligger midt på Møn på indersiden af øen. En på mange måder ideel placering, som har haft stor betydning for byens udvikling. Den brede Stege Bugt og det smalle søagtige Stege Nor, danner tilsammen en næsten timeglasformet figur, hvor Stege ligger i indsnævringen. Fra Storebro, der går over Norets munding og forbinder Stege med Lendemarke, stiger landskabet jævnt mod byvolden uden at overstige 15 meter over havets overflade. Det arkitektonisk set bedst bevarede er det middelalderlige bebyggelsesmønster, som stadig strukturerer byens centrale gadenet. De husfundamenter, der er blevet fundet i Stege, er fra stolpebyggede huse med stampede lergulve. Ingen hele bygninger er bevaret, bortset fra en rest af et gotisk hus i den gamle latinskole i Skolestræde, samt kirken og Mølleporten. Alt tyder på, at den tidligste fase af Skt. Hans kirke har været opført med tvillingdelt tårn, ligesom kirkerne i Tveje-Merløse (Holbæk amt) og Fjenneslev (Sorø amt). Disse kirker sættes i forbindelse med Hvideslægten. Jacob Sunesen, der er en del af denne slægt, styrede Møn første halvdel af 1200-tallet, hvorfra kirkens ældste dele også stammer. I skibets vestafsnit og tårnet indgår således rester af romansk munkestensbygning fra Kirken er i 1400-årene ombygget og udbygget i gotisk stil, og står i røde sten med tætsiddende kridtstensbånd som dekoration på det kraftige tårn (1494), mens skib og det senere tilbyggede kor (1525) står i røde sten. Kirken er en hallekirke med tredelt skib. Mølleport og voldanlæg er nogenlunde samtidig med kirketårnet og står som det i røde munkesten med bånd af kridtsten de er dog mere ujævnt og sparsomt fordelt. Porten er symmetrisk opbygget med den rundbuede portåbning i midten og to vinduer over porten for hvert af de to stokværk 19

20 Bevaringstilstand/ sårbarhed Evt. Kilder og to skydeskår ud for det 3. Mellem skydeskårene og på hver side heraf er runde blændingsfelter. En højtsiddende dør har givetvis ført ud til bymurens krone. Taget er pyramideformet og teglhængt. Voldanlægget er i hovedtræk bevaret rundt om byen, dog med stor åbning ved Rådhusgade og i den ydre vold ved Kobbelvej. Mellem de to gennembrud er kun træer ved den yderste vold, og de er lavere og færre end på strækningen ved Mølleporten. Volden udgør en præcis bygrænse, og træerne underbygger denne visuelle afgrænsning. Kirken er godt beskyttet via Kirketilsynsloven. Middelalderbyen kan fortsat aflæses i gadenettets overordnede struktur, idet byen er blevet forskånet for større gadegennembrud. Mølleporten er i nyere tid blevet fritaget for gennemkørsel, hvilket slører dens oprindelige funktion som en af de tre grænseovergange for byen, men skåner den som bygningsværk. Voldanlægget og det åbne terræn rundt om byen udgør et væsentligt landskabeligt element i byens struktur. Sløring af vold og forterræn ved nedbrydning/gennembrydning eller bebyggelse vil svække stedets kulturhistoriske fortælleværdi og det værdifulde landskabelige element, som det udgør midt i byen. Henriette Rensbro. Udgravningen af Stegeborg foreløbige resultater af undersøgelserne i sommeren I: Kulturhistoriske Studier J.P. Trap Danmark, Bind IV,1, femte udgave

21 Landskabstype Tema Emne Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og infrastruktur Købstæder Muligt kulturmiljø 4. Borre Købstad Tid Middelalder Karakteristik Natur Borre ligger sydligst i den langstrakte lavning, der i dag kendes som Borre Sømose. Den strækker sig fra nordkysten ned mod Borre, der både mod øst og mod vest hæver sig i et storbakket morænelandskab. I middelalderen lå Borre på en ø omkranset af vådområder/moser. I jægerstenalderen, for f. Kr. er der indikationer, der peger på, at Sømosen delte Møn i to fra nord mod syd. Gennem de sidste 2500 år er sømosen skiftevis gået fra at være en sø til at have kontakt med havet. Det sidste fjordstadium falder sammen med den middelalderlige købstad. Vigens munding sander endeligt til omkring år 1500 e. Kr. Indløbet kan dog stadig besejles af mindre skibe i midten af 1700-tallet. Kultur Hvornår Borre får sine købstadsprivilegier vides ikke. Byen nævnes første gang omkring 1370, men kirken er betydeligt ældre - fra første halvdel af 1200-tallet. Vi ved dog, at Borre får fornyet sin købstadsstatus i Der har været tvivl om, om Borre rent faktisk var anlagt på en ø i det tidligere vådområde, men fund af pæle hele vejen rundt om byen synes dog at tale for det. Pælene har formentligt været brugt til at fortøje skibe. Ingen af disse pæle er dog fundet ved moderne arkæologiske undersøgelser. Netop placeringen i bunden af vigen gjorde, at Borre havde del i sildefiskeriet i middelalderen og den rigdom dette bragte med sig. Efter sigende fik Borre sine rettigheder så myndighederne kunne komme den ulovlige skudehandel til livs. Borres nedgangsperiode begynder omkring år 1500, hvor mundingen sander til og sildefiskeriets betydning aftager. Yderligere bliver byen angrebet af lübeckerne i 1510 hvor bl.a. kirken brændes ned. På trods af dette beholder Borre sine købstadsrettigheder indtil Der er foretaget to arkæologiske undersøgelser i Borre. Ved den ene blev der fundet 4 efterreformatoriske grave; og ved den anden en brolægning øst for kirken, der ikke kan dateres. At navnet Borre skulle henvise til en borg, er der ingen efterretninger om, hverken fra skriftlige eller arkæologiske 21

22 Landskab Arkitektur Bevaringstilstand/ sårbarhedsvurdering kilder. Kirken ligger på det højeste punkt i den middelalderlige købstad. Bebyggelsen aftager i alle retninger. Den eneste tilbageværende bygning fra middelalderen er Borre kirke. Kirken er senromansk med tre gotiske tilbygninger og står i røde munkesten med kridtstensbånd. Kirken udgør den altdominerende bygning i byen, og ved kirken er det gaden, der trænges mod nord for at komme udenom den høje kirkemur, og ikke muren der viger. Men også byens hovedstruktur - landsbygaden og husrækkerne langs den - gentager det middelalderlige bebyggelsesmønster, ligesom husenes alder - selv om de ikke er middelalderlige - tegner den oprindelige bys afgrænsning. Husene på de lave strækninger omkring den inderste bykerne er yngre - og dårligt beliggende, ikke et sted at slå sig ned uden metoder til effektiv dræning og pilotering under husene. Og måske ikke engang da, efter deres tekniske tilstand at dømme. Flere er skæve. Byens midte udgøres af kirke og kirkegårdsmur med hvidpudset portal, som står som bagvæg for et større, tragtformet pladsrum med rytterskole i den sydlige, vigende husrække og smedje midt på pladsen. I nordsiden af pladsrummet går Klintevejen og langsmed en husrække, som er danner nordvæg for pladsen. Dette byrum, på et lokalt højdepunkt midt i Borre Sømose, beskriver nogenlunde arealet af den gamle købstad, hvis man medregner arealet lige øst for kirken, hvor præstegården tidligere lå og bagstrædet nord for kirken. Kirken er godt beskyttet via Kirketilsynsloven. Kirkepladsens vægge, husfacaderne og kirkemuren, fremstår intakte i rumlig forstand. Men ikke i stilmæssigt, idet mange af husene har mistet deres originale tagmateriale, overfladebehandling, vinduer, m.v. ved istandsættelse. Det store vejbredde og belægningen på pladsen, som er meget sammensat, understøtter ikke byrummet, som den potentielle helhed det udgør i arkitektonisk og historisk forstand. Evt. Kilder J.P. Trap Danmark, Bind IV,1, femte udgave kulturmiljøer for pilotprojekt Nationalpark Møn. Dato

23 Landskabstype Tema Emne Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft Møn, Farø og Bogø. Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 31. Klintholm havn 23. Bogø Havn 12. Skelbæk Bro 16. Hegnede 39. Bogø-Møn-dæmningen 30. Hårbølle Bro Skåninge bro Farø-Bogø-dæmningen Dronning Alexandrines bro Farø-broerne Steges bro Kontekst: De fleste spor efter bebyggelse fra oldtiden findes omkring kysterne. Man må formode at bl.a. fiskeri og søfart har spillet en rolle for denne placering. Umiddelbart er det svært at se tegn på handel i oldtidsmaterialet, men der findes fra bronze- og jernalder importerede oldsager, der sandsynligvis er blevet handlet på tværs af Europa, inden de endte i en mønsk grav eller offernedlæggelse. De naturskabte forhold som klinter og mosedrag har afstukket mulighederne for placeringen af overfartsstederne, hvilket afspejles i koncentrationen af færgestederne på vestkysten af Møn: Hårbølle, Grønsund, Koster. Naturligvis spillede det også ind, at man her havde den korteste afstand mellem kysterne men ikke ultimativt: transport over vand kunne i tidligere tider være at foretrække for transport over land. 23

24 Sikre færgesteder kendes ikke fra middelalderen, men en mundtlig overlevering indikerer, at man før 1300 på Vestmøn tog til Nordfalster for at gå i kirke, hvilket gør det sandsynligt, at der har været en færgeforbindelse. Det samme forhold gælder for Nyby på Bogø, der fra Lindebro havde forbindelse til Stubbekøbing øen var del af Stubbekøbing sogn. Op gennem middelalderen, hvor sildefiskeri spillede en stadig vigtigere rolle for Møns velstand, findes dog spor efter kystbebyggelse, der kan sættes i forbindelse med fiskeri og søfart: Brøndehøje (nævnes i kilder 1250), Borre, Nyord, og Stege. Brøndehøje beskrives af det danske kancelli i 1541 som et af de fire vigtigste sildemarkeder i Danmark. Fiskeriet tog brat sin afslutning i 1580erne, og ladepladsen gik tilbage og forsvandt fuldstændigt i en stormflod i Klintholm Havn er en yngre havn med placering på samme sydkyst af Møn som Brøndehøje engang havde. Havnen blev etableret i 1878 som udskibningshavn for Klintholm Gods leverancer af bl.a. kridt blev havnen solgt til kommunen, og gradvist overtog og udviklede fiskerierhvervet selv havnen med bl.a. ophalerbedding og fællessalg - samtidig med at turismen kom til. Fra Ulvshales yderste odde udgik en lignende udskibningstrafik, her var det dog kugleflint, der skulle transporteres. Også fra teglværket ved Hegnede var der udskibning af tegl. Landingsbroen gik langt ud i Stege Bugt for at opnå tilstrækkelig vanddybde. I 1880erne blev Nyord Havn udvidet og forbedret, så roerne kunne sejles med større fartøjer til Stege. I forvaltningen af handelen etableredes toldsteder i Nyby (Bogø), Klintholm, i Stege og i Hårbølle. Der var forbindelse mellem øerne: Vennekehus på Ulvshales yderste spids var overfartssted til Nyord, indtil broen kom i 1968 og fra Lille Damme på Vestmøn til Bogø, indtil den 2 km lange dæmning kom i Mellem Farø og Bogø var det tidevandet, der afstak mulighederne for befordring mellem de to øer. Disse overfarter blev til broer og dæmninger, nogle af dem i næsten tidsmæssigt sammenfald på grund af deres karakter som beskæftigelsesprojekter og på grund om ønske om erhvervsudvikling lokalt og i regionen. Motorvej og broer gav mulighed for pendling fra Møn og Bogø til arbejde på Sjælland herunder hovedstadsregionen og Lolland - Falster. Veje og broer knytter i stadig stigende grad Møn og øerne sammen med det øvrige Danmark. Bogø Havn havde betydning for øboernes forbindelse til Stubbekøbing, som i lang tid efter Bogøs indlemmelse i Møn Kommune i 1968 forblev stedet for øboernes handel og service. Bogø havn bruges i dag som lystbådehavn og som anløbssted for færgen Ida, som om sommeren sejler med turister. Bogø Møn dæmningen blev anlagt for at sammenføre Bogø med Møn under krigen. Til Møn blev knyttet forbindelser, som forstærkedes i forbindelse med kommunesammenlægningen i I dag bruges dæmningen som led i transportvejen Møn Sjælland for pendlere og turister. Landingssteder: Der findes fortsat helt små steder for ophaling og (fritids-)fiskeri: Skåningebro og Skelbækbro. Andelstidens strømninger gav inspiration. og der blev opført frysehuse i tilknytning til havnene, såvel som ved nogle af disse mindre landingssteder. Eksempelvis ved Skelbæk Bro, hvor det stadig er at finde ved indkørslen til stejlepladsen. Skelbæk bro er et mindre ophalingssted for erhvervs- og lystfiskeri i Noret. Hegnede har haft teglværksindustri. hvis spor stadig ses i en meget lang udskibningsmole i Stege Bugt. 24

25 Landskabstype Tema Emne Muligt kulturmiljø Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 31. Klintholm Havn Tid Karakteristik Natur Sydkysten er indadtil ledsaget af et lavt og jævnt moræneland. Jordbunden er overvejende morænesand. Kultur Klintholm Havn blev opført af godsejer C. S. Scavenius i I 1925 blev havnen kommunal. Klintholm Havn har flere fysiske kulturspor fra hele perioden - havnearealet med moler og garnhuse og fiskerskure. I Klintholm Havn er der stejleplads mod øst, pakhus, toldbod, fællessalg af fisk 1959, fiskeeksportørvillaer, huse, badehotel, parcelhuse for fiskere fra 1980erne. Samtidig med Klintholm Havn opførte Scavenius bygningen Skibsprovianteringen. Senere opkøbte slægten Scavenius flere bygninger ved havnen. I løbet af 1970erne var turismen og lystbådssejladsen i stærk vækst, så det blev besluttet at anlægge en lystbådehavn i Klintholm. I tilknytning hertil ville Scavenius opføre feriehuse på kysten, hvilket lykkedes ved at bygge ude i vandet. Feriebyen kunne indvies i Marinaen har siden bidraget til udviklingen inden for turismeerhvervet med pensionat, restauranter, sommerhuse og gallerivirksomhed, som bl.a. har til huse i nogle af de oprindelige garnhuse. Klintholm Havn er et væsentligt kulturmiljø med de oprindelige havnestrukturer med bassiner og havnearealer som forudsætning for landing af fisk til videresalg. Samtidig er bygninger med offentlige formål til stede, men tømt for oprindelige funktioner. Klintholm Havn er sårbar i forhold til udviklingen inden for fiskeri og turisme og en eventuel afmatning i erhvervene. Klintholm Havns bygninger er sårbare over for 25

26 Landskab Arkitektur Bevaringstilstand/ sårbarhedsvurdering Evt. Kilder ejerskifte. Klintholm Havn er placeret på den korte kyststrækning, hvor kysten og landet bag er i nogenlunde samme niveau. Mod vest følger landskabet det bølgede område omkring Busemarke Mose, mod øst stiger terrænet op mod Møns Klint. I nordvest danner et mosedrag med levende hegn og træer en grøn afgrænsning for by og havn. Byens udgøres af fire dele: havnebyen, landsbyen af fiskerhytter, villakvarteret og feriebyen med marinaen længst ude. Husrækken på nordsiden af havnegaden forbinder de fire dele, og her står pakhuset særligt markant med gavl mod gaden og høje træer overfor, så der dannes port om indgangen til selve havneområdet. Her fanges blikket af havnekontoret, der er rigt detaljeret og træder frem i rækken, i modsætning til de store, enkelt detaljerede haller langs kajerne. Den tætte bebyggelse af rødtjærede fiskerhytter byder på en ny skala og rumlig oplevelse, og er et charmerende indslag i bybilledet. En stor bevokset rødtjæret lade fanger blikket i villabydelen og får helt mod øst følgeskab af endnu et visuelt og kulturelt fixpunkt: røgeriets hvide skorstene, der sammen med den nærliggende stejleplads og et bindingsværkshus giver kulturel forankring og brugsmæssig sammenknytning til havneområdet. Klintholm Godsets ejerskab til huse i Klintholm Havn er med til at præge bevaringen af husene i Klintholm Havn. Toldbygningen er velistandsat, men har mistet en del af sin oprindelige detaljering bl.a. de opsprossede vinduer. Dette forhold gør sig gældende for de fleste bygninger i området. Klintholm Gods 200 år i slægten Scavenius eje. Udg Klintholm Havn. Nutid. Fortid. Fremtid. Udg. Trap 5. 26

27 Landskabstype Tema Emne Muligt kulturmiljø Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 23. Bogø Havn Tid 1880 i dag Karakteristik Natur Kysten er lav lagunekyst, og havnen er en naturhavn. Øst for havnen er landskabet en småbølget moræneflade, vest for et mere uroligt, småhullet istidslandskab. Kultur Bogø Havn ligger i den del af byen, der kaldes Nyby, og kan ifølge Trap 5 tidsfæstes til 1806 med toldsted og færgefart til Stubbekøbing ved Lindebro. Øen lå indtil kommunalreformern i 1968 under Maribo Amt. I 1917 stiftedes andelsselskab til organisering af færgefarten over Grønsund og Lindebroen blev anlagt. Fra Lindebroen var der også forbindelse til Lille Damme. Bønderne fra Østerskov på Bogø benyttede sig også af Lindebroen, da deres sukkeroer herfra blev lastet og sejlet til Sukkerfabrikken i Lendemarke. Bønderne fra Vesterskov benyttede Skåningebroen til dette formål.. Bogø Havn har haft færgetrafik med passagerer til Stubbekøbing op til omkring år 2000 til trods for Farøbroen fra 1985, som tog sig af broderparten af transportbehovet fra Møn over Bogø sydpå. Siden hen har der været trafik om sommeren, hvilket afspejler udkantsområders behov for faciliteter til transport af turister. Bogø Havn er repræsentativ for en erhvervs- og trafikhavn, som nu har karakter af lysthavn. I 1997 blev den gamle lystbådehavn udvidet. Bogø Havn har gennem tiderne været valgt på grund af dens betydning for øens infrastruktur og forbindelser over vandet til Falster og Stubbekøbing. Bogø hørte frem til 1968 til Maribo amt. Landskab Bogø Havn ligger på sydsiden af Bogø, direkte over for Stubbekøbing på Falster og i direkte forlængelse af Bogø By, som ligger midt på øen. Både Bogø By og Stubbekøbing har været af betydning for havnens placering. Der er gravet sejlrende gennem det flade vand ind til havnen. Havneområdet er åbent, uden træer, med kystskrænten op mod landevejen, der er kantet af levende hegn, som visuel ryg for området. Arkitektur Landsbygaden udgør den direkte linje mellem Bogø kirke og Bogø havn, så en helt tidlig forbindelse over vandet til Falster og andre lokaliteter må formodes at have ligget samme sted, ikke mindst i kraft af landskabets oplagte 27

28 Bevaringstilstand/ sårbarhedsvurdering Evt. Kilder Trap 5 mulighed. Selve havnen er arkitektonisk set båret af det nyttebetonede med store asfalterede kørearealer, hejseværket for færgerampen og en nøgternt udformet, lagerlignende havnebygning. Overfor ligger et mindre (fisker-)hus, skibe på land og fiskeriredskaber. Sejladsen med turister er essentiel for stedets funktionelle overlevelse. Belægninger er præget af slid, mens havnebygningen forekommer rimelig velholdt. 28

29 Landskabstype Tema Emne Muligt kulturmiljø Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 12. Skelbæk bro Tid Karakteristik Natur Stege Nor, som Skelbæk Bro ligger ud til, og dets landskabelige fortsættelse mod øst er en gammel smeltevandsdal. Vandet fra den smeltende gletscher er løbet gennem noret fra øst mod vest. Vest for noret er landskabet præget af grusgrave. Gruset er aflejret af gletscherens vandmasser. Det fladvandede nor er således en hulning i terrænet omgivet at et småbakket morænelandskab, hvor kridtet i den vestlige ende ligger helt oppe i overfladen. Kultur Stege Nor har haft betydning for erhvervsfiskere og lystfiskere, og Skelbæk bro har været brugt til overfart til Stege med landbrugsprodukter. Stege Nor bruges i dag til erhverv og af lystsejlere. Noret er væsentligt for Steges og de søndre byers samfærdsel. Noret er repræsentativt for kystkultur og tidstypisk for 1800 og 1900 tallets kulturspor i landskabet. Landskab Fra hjulsporet ned over marken til ophalingspladsen er der udsigt til Sukkerfabrikken store siloer i Lendemarke og kirken i Stege. I forgrunden danner Stege Nor en afgrænset helhed, som var det en stor sø. Øst for stedet går kystlinjen lidt frem, terrænet er lidt højere og tætbeplantet, mens der er videre udsyn langs vestkysten af Noret. (Fisker?-)huset, der afgrænser ophalingspladsen mod syd, er istandsat uden bevaring af de originale stiltræk som mål. Frysehuset er yderst velbevaret og udgør en overskuelig, lille bygning, i rødt, blankt murværk med lavt tagpaptag, dør mod Noret og grønmalet, torammet, tre-rudet vindue mod syd. Den vestlige del af arealet ned mod Noret benyttes til oplag af bundgarnspæle og måske som stejleplads, mens selve ophalingsspladsen danner en bittelille vig, som er slidt af mange ophalinger. Småbåde ligger på østsiden af ophalingsstedet, foran en mur tilhørende en muret villa, der ligger på det lidt højere terræn øst for stedet med bådebro ud i vandet. Bevaringstilstand/ sårbarhedsvurdering Evt. Kilder Selve det lille ophalingssted er vel bevaret med karakteren fastholdt i funktion og udtryk. De to huse ved stedet bidrager ikke til bevarelse af karakteren. 29

30 Landskabstype Tema Emne Muligt kulturmiljø Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 16. Hegnede Tid 1880 i dag. Karakteristik Natur Hegnede bakke er en randmorænebakke skubbet op foran en gletscher, som er gledet hen over landskabet fra nordøst under sidste istid. Det flade landskab ud mod Ulvshale er dannet ved, at hav er skyllet ind over morænelandskabet og har afsat ler og sand. Hegnede Bakke skyder sig ud mod halvøen Ulvshale. Lige efter istiden sluttede Møns nordlige hjørne her der var hav rundt om Hegnede Bakke. Ulvshale er dannet efter istidens slutning. Råstofgraven ligger på den yderste spids af randmorænebakken. Kultur Hegnede er repræsentativ for mønske teglværker. Teglværket ved Hegnede blev bygget i 1856 og var i sine velmagts år en stor arbejdsplads blev udskibningsbroen anlagt i form af en jordtange for at lette transporten af de færdige teglsten. Teglværksindustrien var en del af industrialiseringen på Møn knyttet til byggeri og anlæg af huse i de fremvoksende landsbyer, købstaden Stege og til stuehuse og driftsbygninger i landbruget. Huse i Møllebrøndstræde, Stege, er bygget af røde teglsten fra Hegnede Teglværk Driften blev indstillet i Teglværksgården står endnu ved Hegnede bakke. Over for gården ligger store opslemningskar og ved udskibningsbroen findes endnu stykker af fejlbrændte sten. Også efter opgravningen findes spor. For foden af Hegnede bakke findes der flint i rigt mål fra (bonde)stenalderen, fordi her engang lå en stenalderboplads. Landskab Lokaliteten kaldes også Hegningen, et navn som indikerer, at der engang har ligget en lille hegnet skov på bakken. Husmandsudstykningerne ligger på forholdsvis åben opdyrket flade. I landskabet findes spor efter det tidligere teglværk, vandfyldte lergrave, landtange for udskibning af tegl, rød pløjejord med teglstensrester. For foden af Hegningens nordlige spids ligger store mængder flinteafslag i jorden. Hegnede opleves klart afgrænset i forhold til sine omgivelser i kraft af det kontrastfulde landskab: i vest ligger Hegnede højt i landskabet over det omgivende meget lave kystforland. Og i øst som en tættere bebygget ø i det åbne 30

31 Arkitektur Bevaringstilstand/ sårbarhedsvurdering landbrugsland med spredte gårde. Mod nord udgør en bakkekam med glidende terræn ned mod engene en grænse. Bebyggelsen består i øst af et par husmandssteder fra 1920erne med større marker omkring, dernæst stråtækte husmandssteder på mindre jordlodder og til sidst, vest for Teglværksgården og næsten skubbet helt ud på skrænten over lavlandet, stråtækte landarbejderhuse uden særligt jordtilliggende. Dette bygningshierarki afspejles i vejenes udformning, fra asfalt til et simpelt hjulspor længst ude i vest. Kontrasterne bliver holdt på plads af homogeniteten i de stråtækte, lave husmandssteder fra 1800-tallet, der alle forholder sig til vejene. Igen i kontrast til gårdene, der ligger mere solitært på deres arealer og rejser sig i landskabet med høje, murede gavle, frontkviste og mere pondus. Husmandsstederne på nordsiden af Hegnede, med attraktiv, høj beliggenhed ud til vandet og Nyord, er under forvandling både størrelsesmæssigt til dobbelt så store landvillaer, og materialemæssigt med blandt andet sorte tagsten på taget. Disse huse ligger i forlængelse af sommerhuskvarterets sydligste grunde. Den attraktive beliggenhed ved kysten kan være en fare for områdets og husene karaktertræk: de bliver for ufølsomt og ambitiøst istandsat. Evt. Kilder Møn kulturmiljø 22 kulturmiljøer for Pilotprojekt Nationalpark Møn. 31

32 Landskabstype Tema Emne Muligt kulturmiljø Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 33. Bogø Dæmningen Tid i dag Karakteristik Natur Dæmningen går fra Bogøs sydøstligste hjørne, Gundernæs, via Barholm, over det smalle farvand Letten, til Møns sydvestkyst, hvor et næs nord for Fanefjorden træder frem for kystlinjen. Kysten er lav lagunekyst med bræmmer af strandeng. Kultur Bogø dæmningen, hovedvej 287, blev opført i 1943 som et led i udbygningen af infrastrukturen mellem Bogø, Møn, Falster og Sjælland. Foruden broerne indebar projektet også færgelejer ved Bogø og Stubbekøbing, samt uddybning af sejlrenden ved Bogø Havn. Flere gange tidligere havde det været på tale at inddæmme området ved Letten, men fiskeriet og passagen af fiskerbåde var af stor betydning. En kombination af dæmning og bro tilgodeså både gennemsejling af mindre skibe samt fiskeriet på Letten. Da krigen brød ud, søgte staten bevidst at opretholde arbejdspladserne ved byggeriet. Med Bogø dæmningen endte færgeriet mellem Møn og Bogø. Men først i 1968 blev Bogø lagt sammen med de mønske kommuner. Tilhørsforholdet til Stubbekøbing forblev altså stærkt på trods af den faste forbindelse til Møn. Bogø dæmningen er valgt fordi den understreger landskabets karakter fra ø til ø og samtidig repræsenterer fortællingen om livet på småøerne. Landskab Strækningen på begge sider af dæmningen er kantet af rønnebæralléer, der fremhæver og fortsætter linjeføringen henover landskabet Arkitektur Dæmningen er 2 km lang og lav, som et dige over vandet. Bevaringstilstand God. Evt. Kilder Trap 5. 32

33 Landskabstype Tema Emne Muligt kulturmiljø Kyst og Nor Fiskeri, søfart, færgesteder og broer Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft 30. Hårbølle Bro Tid i dag Karakteristik Natur Kysten har karakter af uregelmæssig lækyst med indskæringer. Kultur Hårbølle bro er karakteriseret ved erhverv med fiskeri som hovednæring og som område med skanser i befæstningsøjemed. Der har været sommerhusområde siden starten af 1960erne. I 1890erne begyndte A/S stenminer at grave sten.1901 fik stenværket tilladelse til at opføre den første udskibningbro, beliggende ved Hestehaven. I 1900-tallet var der ca. 20 fiskere i Hårbølle. Der blev fisket ål på Letten, i Kirkenoret og i farvandet Hestehovedet på Falster. Fisken blev landet i Stubbekøbing, Kalvehave og Hårbølle. Omkring 1940 blev der opført en fiskefiletfabrik, Danfil i Hårbølle. I 1962 overtog Fanefjord Sogneråd havnen og der blev udstykket 330 sommerhuse på begge sider heraf. Gæstehytter og skipperkro blev opført begyndte bådudlejning Holiday Charter Boat A/S. Her kunne turister leje en båd i stedet for et sommerhus. Landskab Arkitektur Hårbølle Bro med Hårbølle Havn ligger på Vestmøn, direkte ud til Grønsund, der hvor sundet er smallest. Hårbølle Bro ligger midt på kyststrækningen med Færgens Vænge mod nord (en odde dannet af materiale fra Møns Klint) og Hårbølle Pynt mod syd (et strandvoldslandskab skabt af flintesten fra Møns Klint). Flinten er oprindelig aflejret på pynten som en række strandvolde, men grundet tidligere tiders intense flintegravning fremtræder landskabet i dag fuldstændigt gennemhullet. I området findes vandrige arealer, som er forsynet med diger. Det overordnede kig følger de røde fiskeskures facadeflugt og skuer udover det smalle farvand med Bogø som horisontlinje. Lystbådene viger for kigget. Store, asfalterede arealer med præg af aktivitet og slid giver et noget tilfældigt præg i havneområdets nordlige del. De røde fiskeskure giver havnekarakter til det overskuelige område, så det ikke kun er lystbådehavn. Mod syd er kyststrækningen mere velplejet og landskabelig - 33