PROFIL AF EN SKOLEPÆDAGOG. Udarbejdet i et samarbejde mellem BUPL FYN og Skoleafdelingen, Odense Kommune
|
|
- Lærke Marcussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROFIL AF EN SKOLEPÆDAGOG Udarbejdet i et samarbejde mellem BUPL FYN og Skoleafdelingen, Odense Kommune
2 Profil af en skolepædagog er udviklet med sparring fra skolepædagoger og ledelsesrepræsentanter fra folkeskolerne i Odense.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Profil af en skolepædagog...4 Kerneområder...5 Åløkkeskolen ser værdien i flere pædagoger...6 Gladere børn med mindfulness...8 Eksempler på, hvordan der arbejdes med de syv kerneområder...10 Rollerne smelter sammen på specialskolen...14 Udsatte unge får hjælp af pædagogen i skolen...16 Viden...18 Spørgsmål til dialog- og refleksion om pædagogen i skolen...20
4 Profil af en skolepædagog Efter folkeskolereformen spiller pædagogerne en ny og anderledes rolle på skolen. Samtidig understreger reformen vigtigheden af at styrke lærere og pædagogers samarbejde. Samarbejdet understøtter børnenes læring, udvikling og trivsel og har potentiale til, at børnene bliver endnu dygtigere og trives endnu bedre jf. de tre mål i folkeskolereformen. Skolepædagogens kerneopgave er forandret med folkeskolereformen, som betyder, at pædagogernes professionsidentitet er under forandring. Det kalder på forandringsparathed og fleksibilitet hos den enkelte, og samtidig er der brug for tydelig ledelse, organisering og understøttelse af den enkelte pædagog. BUPL Fyn og Skoleafdelingen i Odense Kommune har valgt at sætte fornyet fokus på pædagogen i skolen og har sammen udarbejdet en profil af skolepædagogen i Odense. Skolepædagoger arbejder dagligt sammen med mange forskellige faggrupper for eksempel lærere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker med flere. Samarbejdet har mange former og finder sted blandt andet i professionelle læringsfællesskaber. En vigtig forudsætning for en velfungerende samarbejdspraksis er en klar forventningsafstemning og rolleafklaring, der muliggør, at faggrupperne bevarer egen faglighed og bringer særegne kompetencer i spil til gavn for børnenes og de unges udvikling, læring og trivsel. Profil af en skolepædagog er tænkt som et redskab, der kan bruges på mange niveauer og i mange sammenhænge til at give et kendskab til skolepædagogernes kompetencer, viden og kvalifikationer. Med folkeskolereformen har skolepædagogerne fået en ny og helt central rolle i børn og unges skoledag. Et tættere samarbejde mellem skolepædagoger og lærere skal styrke børnenes læring, udvikling og trivsel. Skolepædagoger er med andre ord med til at gøre børnene endnu dygtigere i fagene, at de lærer sig selv bedre at kende og bliver gladere for at gå i skole. 4
5 Kerneområder Den længere og mere varierede skoledag har skabt nye og andre muligheder for at inddrage skolepædagogernes kompetencer. I Odense har man valgt at tematisere skolepædagogernes arbejdsområder ud fra syv kerneområder. De syv kerneområder er inspireret af specialiseringen i skole- og fritidspædagogik fra pædagoguddannelsen, samt en afdækning blandt skolepædagoger og skoleledelser. Skolepædagoger arbejder enten alene, sammen med lærere, med andet pædagogisk personale eller andre relevante aktører omkring skolen ud fra de syv kerneområder. Skolepædagoger arbejder ud fra folkeskoleloven og de politikker og strategier, der er besluttet for børne- og ungeområdet i Odense. I Odense arbejder skolepædagogerne inden for mange forskellige områder på skolerne. Eksempelvis i Forårs SFO, SFO1 og SFO2, i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen, i specialklasser, specialtilbud eller ungdomsskolens særlige læringstilbud. Der er derfor stor variation i forhold til pædagogernes rolle og de opgaver, som de løser på skolerne. Inkluderende læringsmiljøer Forældresamarbejde Forebyggelse og sundhed Pædagogik og didaktik Brobygning og sammenhæng Sprogtilegnelse Trivsel og alsidig udvikling 5
6 Åløkkeskolen ser værdien i flere pædagoger Der bliver arbejdet i teams med pædagoger og lærere på Åløkkeskolen. Parterne samarbejder og sparrer med hinanden for at skabe en bedre undervisning og en mere sammenhængende dag for eleverne. Det er både godt for elever og forældre. Når forældre skal hente børnene om eftermiddagen, så er Neville stadig i SFO en. Han har været sammen med børnene hele dagen. Det giver tryghed for både elever og forældre, fordi han kan fortælle, hvordan det er gået, fortæller lærer Lene Juul Kejser Mortensen om Neville Shipman-Evan, der er pædagog på Åløkkeskolen. I samarbejdet er det læreren, der planlægger de faglige mål, mens pædagogen understøtter i undervisningen. Men selvom lærerne underviser, kan pædagogerne godt tage over. Det sker blandt andet på fagdage. Fordi jeg er med i undervisningen, kan jeg forme fagdagene, så de understøtter de læringsmål, som Lene har lavet. Man kan fx lære matematik i et mooncarræs, siger Neville Shipman-Evan. Samarbejdet har givet Neville Shipman-Evan et stort indblik i undervisningen, der gør, at de to parter kan supplere hinanden godt. Jeg ser klart flest fordele ved, at der er kommet flere pædagoger i skolen. Så længe man har respekt for hinandens faglighed, kan vidensdeling og sparring gøre undervisningen og trivslen for børnene endnu bedre, siger Lene Juul Kejser Mortensen. 6
7 Fakta Åløkkeskolen har 302 elever Skolen har 8 pædagoger og 28 lærere ansat Neville Shipman-Evan blev uddannet pædagog i
8 Gladere børn med mindfulness På Næsby Skole tilbyder pædagog Dennis Carlsen eleverne yoga og mindfulness som valgfag og som et særligt tiltag til elever med eksamensangst eller lignende. Eleverne skal lære at mærke, hvordan de selv har det. Blandt andet åndedrætsteknikker og øvelserne med fingrene hjælper til elevernes koncentration og gør dem rolige, siger Dennis Carlsen. Dennis er meget optaget af elevernes dannelse og sociale udvikling. Jeg sidder med i undervisningen, men jeg holder mere øje med, hvordan eleverne har det, end hvordan de klarer det rent fagligt. For hvis eleverne har det godt, er de også bedre i stand til at lære noget, siger han. En stor del af Dennis Carlsens arbejde er at gøre overgangen fra 3. til 4. klasse så gnidningsfri som muligt. I skiftet mellem de to trin går eleverne fra at være de store i indskolingen til at være de små på mellemtrinnet og det kan godt være en stor omvæltning. Jeg taler med dem om deres forventninger og de udfordringer, der vil komme. For eksempel er det ikke de samme voksne, de skal omgive sig med efter skiftet. Det gælder om at give tryghed. Det er også omkring det tidspunkt i livet, hvor der sker et skifte i måden at være sammen på. Drengene begynder at interessere sig for pigerne på en anden måde end før, siger Dennis Carlsen. 8
9 Fakta Næsby Skole har 423 elever Dennis Carlsen blev uddannet pædagog i 2015, hvorefter han fik ansættelse på Næsby Skole Skolen har 9 pædagoger og 29 lærere ansat 9
10 Eksempler på, hvordan der arbejdes med de syv kerneområder Pædagogik og didaktik Pædagogik og didaktik Pædagogik er en teoretisk videnskab om opdragelse, uddannelse og undervisning. Didaktik er især refleksioner over og formulering af formål og mål, valg af indhold, principper, medier og evaluering. Skolepædagoger Understøtter undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Varetager understøttende undervisning med udgangspunkt i de opsatte kompetence- og læringsmål. Understøtter varierende tilgange til undervisningsdifferentiering og holddannelse. Bidrager med praktisk og anvendelsesorienterede læringsforløb. Gør brug af forskellige og varierede tilgange til læring - bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processer. Inddrager elementer i læringen, der har en kreativ og legende tilgang. Inddrager børnenes perspektiv i den pædagogiske praksis Tilrettelægger, gennemfører og evaluerer aktiviteter, der fremmer børnenes nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse inden for de kropslige, kreative og musiske områder. Motiverer, leder og samler børnene om konkret læring. Arbejder med praktiske og anvendelsesorienterede læringsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Arbejder med innovation, entreprenørskab og kreativitet, der både gør børnene i stand til at omsætte viden til produkter og understøtter læringsaktiviteter. 10
11 Trivsel og alsidig udvikling Trivsel og alsidig udvikling Barnet og den unges alsidige udvikling beror blandt andet på, at det oplever at have kontrol over egen situation, at være engageret og at kunne udfordre og bruge sine styrker og læringsmåder. Alsidig udvikling øger sandsynligheden for, at barnet og den unge får lyst til at lære mere, at det udnytter sine læringspotentialer og får lyst til at bidrage til fællesskabet. Arbejdet med at fremme børns trivsel og alsidige udvikling indebærer, at barnet og den unge udvikler tillid til egen formåen og opbygger et øget selvværd. Skolepædagoger Tilrettelægger forløb, der understøtter demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, nysgerrighed, kreativitet og engagement. Understøtter den enkelte i at udvikle sig alsidigt, udvikle samarbejdsevne, ansvarlighed og initiativ. Understøtter børnenes læringsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Understøtter børnenes socialisering, identitetsdannelse og perspektiver. Inkluderende læringsmiljøer Inkluderende læringsmiljøer Det er vigtigt, at vores udviklings- og læringsmiljøer bliver etableret, så alle børn og unge har oplevelsen af, at de indgår i fællesskaber og er betydningsfulde for de fællesskaber, de deltager i. Et barns udvikling og læring bliver understøttet af samspillet mellem barn og omgivelser. Læringsprocesser er en aktiv samspilsproces, hvor læringsmiljøet og deltagernes indbyrdes relationer er afgørende for, hvordan der læres, og hvad der læres. Skolepædagoger Understøtter det enkelte barns og gruppers trivsel, interaktion, udvikling og normdannelse og fremmer deres muligheder for aktiv deltagelse og udfoldelse i inkluderende fællesskaber. Understøtter og skaber inkluderende miljøer, så alle børn føler sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Understøtter børn i udsatte positioner Understøtter det enkelte barns trivsel og udvikling ud fra de forudsætninger og behov, der kendetegner barnet. Identificerer integrationsmuligheder blandt børnene og understøtter udviklingen af kulturelle fællesskaber. Understøtter og skaber varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og udfordrede børn. 11
12 Forældresamarbejde Forældresamarbejde Et godt forældresamarbejde, hvor forældrene bliver inddraget, er vigtigt for det enkelte barns læring og trivsel og for klassens og gruppens trivsel. Et godt forældresamarbejde indebærer forældrenes involvering og engagement i barnets skole, en smidig og fleksibel kontakt mellem skole og forældre samt en balance mellem klar kommunikation fra skolens side og åbenhed i forhold til dialog om forskellige behov og problemstillinger. Skolepædagoger Tilrettelægger forældresamarbejde med udgangspunkt i det enkelte barn eller den enkelte unges trivsel, læring og udvikling. Har den daglige kontakt med forældrene i forbindelse med aflevering og afhentning, hvilket ofte kan være medvirkende til et tæt og tillidsfuldt forhold. Har et indgående kendskab til det enkelte barn, herunder styrker og udfordringer via. de timer pædagogen er med i både i undervisningen og SFO en. Forebyggelse og sundhed Forebyggelse og sundhed Flere børn og unge skal være fysisk aktive og have sund kost dagligt, mens færre unge skal udvise risikoadfærd i forhold til alkohol, rusmidler og rygning. Sunde børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Hvis vi fremmer sundheden i mange sammenhænge og sætter tidligt ind, har vi nøglen til at forebygge fremfor at brandslukke. Skolepædagoger Tilrettelægger, gennemfører og evaluerer indsatser, der styrker forebyggelse og sundhed. Understøtter, at børnene får et aktivt og meningsfuldt fritidsliv. 12
13 Sprogtilegnelse Sprogtilegnelse De voksne spiller en central rolle i forhold til børn og unges sproglige udvikling. De voksnes måde at bruge sproget på og tilrettelægge sprogmiljøet på er helt afgørende for børn og unges muligheder for at tilegne sig sprog-, læse- og skrivefærdigheder. Et solidt sprogligt fundament er en forudsætning for at have indflydelse på sit eget liv og aktiv deltagelse i det moderne demokratiske samfund. Skolepædagoger Formulerer mål og metoder, der understøtter den enkeltes sprogudvikling og kommunikationskompetence. Understøtter sprog og kommunikation i forbindelse med fag og temaer. Vurderer og anvender forskellige tilgange indenfor IT, medier og mediekritik i den pædagogisk praksis - både analoge og digitale. Motiverer og støtter børnenes udvikling af et nuanceret og varieret sprog i alle typer af aktiviteter. Brobygning og sammenhæng Brobygning og sammenhæng Det er vigtigt, at de voksne omkring børnene og de unge arbejder tæt sammen for bedst muligt at støtte dem i udviklingen af deres faglige sociale kompetencer og give dem positive oplevelser, når de bevæger sig fra et miljø til et andet. Et tværgående samarbejde på tværs af fagligheder og organisering skaber et bredt fundament for børnenes og de unges udvik-ling og læring. Skolepædagoger Gennemfører overgangsritualer mellem børnehus og Forårs SFO. Er bindeled og skaber sammenhæng i barnets skolegang mellem undervisning og SFO. Planlægger og gennemfører aktiviteter på tværs af SFO2 og ungdomscentrene. 13
14 Rollerne smelter sammen på specialskolen På Enghaveskolen skelner man sjældent mellem pædagoger og lærere, når man er sam-men med eleverne. For at få mest ud af at gå i specialskole bliver hver elev set og behandlet individuelt. Lærerne har ansvaret for, at de faglige mål bliver nået, mens det er pædagogernes rolle at understøtte dem i det arbejde. Men i praksis smelter rollerne sammen, fordi der er særlige behov, som skal tilgodeses. Jeg kan fx godt hjælpe til i matematik ved én elev, mens læreren arbejder med de andre, siger Steven Lydholm. Eleverne bliver samlet i klasser efter funktionsniveau, som gør det muligt at arbejde mere fokuseret med de faglige mål. Selvom det er lærerens opgave at tilrettelægge undervisningen, bruger parterne hinandens faglige kompetencer. Vi forsøger at skabe så meget struktur i elevernes dagligdag som muligt. Der er mange forskellige behov, og derfor har vi også meget fokus på den enkelte elev, siger Steven Lydholm, der er pædagog på skolen. En af de store udfordringer på Enghaveskole er at gøre eleverne klar til at skulle videre på en ungdomsuddannelse. Overgangen kan være en stor omvæltning i elevernes liv. Når man søger på internettet efter, hvad man kan efter skolen, er det ofte kun de almene ungdomsuddannelser, man finder. Pædagogernes arbejde er blandt andet at sørge for, eleverne kommer det rigtige sted hen, og det er sjældent på gymnasiet. Eleverne skal ud og lære at være livsduelige det gælder fx at kunne købe ind og vaske tøj. Derfor er det en vigtig del af pædagogernes arbejde at informere og skabe en god overgang til det næste skridt, siger Steven Lydholm. 14
15 Fakta Enghaveskolen har 121 elever Skolen har 44 pædagoger og 17 lærere ansat Steven Lydholm blev uddannet pædagog i
16 Udsatte unge får hjælp af pædagogen i skolen På Munkebjergskolen har man en pædagog, der hver dag går rundt og ønsker de unge elever i udskolingen god morgen. For selvom eleverne er ved at blive voksne, kan de stadig have brug for en guidende hånd. Bjarne Bøgelund kalder sig selv socialarbejder, fordi hans arbejde som pædagog har omdrejningspunkt i det sociale arbejde og de udsatte unge. For Bjarne Bøgelund bygger al læring på relationer, fordi det er den eneste vej til udvikling. Derfor er det også vigtigt, at eleverne trives, når de er i skole, og det er her, pædagogen kommer ind i billedet. Jeg har mulighed for at være med i timerne og være omkring nogle elever, der er udfordret. Jeg kan tage dem ud og have samtaler med dem. Jeg kan have samtaler med forældrene i større grad end lærerne har, fordi de er bundet op på andre parameter. Mens de har en klasse med 25 elever, der skal holdes styr på, kan jeg nøjes med at have fokus på én ad gangen, siger Bjarne Bøgelund. Han fortæller, at han har mulighed for at være i flere klasser i løbet af dagen, og han kan derfor få et overblik over, hvem der hænger sammen med hvem: Der kan fx være en gruppe piger med selvskadende adfærd, som søger hinanden på tværs af klasserne. Så er jeg omkring dem i frikvarterne, hvor lærerne typisk holder pause eller har gårdvagt, siger Bjarne, der også har en kriminalitetsforebyggende funktion i samarbejdet med SSP Odense. På Munkebjergskolen er man meget bevidst om, at der kan være sammenhæng mellem at være udsat og være faglig udfordret. Netop derfor mener Bjarne Bøgelund, at pædagogen har sin berettigelse i skolen: Vi kører til tider faglige forløb, hvor jeg er med til at understøtte undervisningen ved fx at lave praktisk matematik, hvor det er elever, jeg arbejder med i forvejen, der har brug for ekstra hjælp. Det betyder også, at de kender mig og er trygge ved, at jeg er med. 16
17 Fakta Munkebjergskolen har 650 elever Skolen har 17 pædagoger og 43 lærere ansat Bjarne Bøgelund blev uddannet pædagog i 2003 På Munkebjergskolen er Bjarne Bøgelund også koordinator i skolens ressourcecenter, hvor han fordeler alle socialpædagogiske indsatser på mellemtrinnet og udskolingen 17
18 VIDEN Arbejdet med Profil af en skolepædagog i Odense er inspireret af følgende materiale: Videre med skolereformen, samarbejdet mellem lærere og pædagoger, Danmarks Evalueringsinstitut, udgivelser/samarbejde-mellem-laerere-og-paedagoger Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger, Danmarks Evalueringsinstitut, Understøttende undervisning, Danmark Evalueringsinstitut, understottende-undervisning Fælles professionspraksis om lærer-pædagogsamarbejde for inkluderende lærings-fællesskaber, Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens, Dafolo, Pædagogers i skolen, BUPL og KL, januar fra_praksis_2017.pdf Skole-fritidspædagogik, specialisering på pædagoguddannelsen, UCL uddannelsesforloeb-paedagoguddannelsen/struktur-fag-og-specialiseringpaedagoguddannelsen/ 18
19 Faghæfte 47, elevernes alsidige udvikling Understøttende undervisning, Undervisningsministeriet Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen, Danmarks Evalueringsinstitut,
20 Spørgsmål til dialog- og refleksion om pædagogen i skolen Med Profil af en skolepædagog får I mulighed for at reflektere over pædagogens arbejde med de syv kerneområder på jeres skole. Nedenstående spørgsmål kan I bruge som udgangspunkt for en faglig refleksion på personalemøder, teammøder, ledermøder, til MUS-samtaler eller i andre fora, hvor I taler sammen om, hvordan skolepædagogernes kompetencer, viden og kvalifikationer bringes i spil på en måde, der fremmer alle børns læring og trivsel. Skolepædagogens faglighed og kompetencer: Hvordan har I valgt at bruge skolepædagogernes faglighed og kompetencer hos jer? Hvordan udfordrer vi evt. traditionelle fortællinger om de kompetencer, som skolepædagogerne har? Ledelse og organisering: Hvordan er ledelsen tydelig om skolepædagogernes rolle og opgaver på jeres skole? Hvordan signalerer ledelsen, at alle faggrupper er vigtige? Hvordan rammesætter og understøtter ledelsen samarbejdet mellem de forskellige fag-grupper? Hvordan fremmer ledelsen en samarbejdskultur, hvor forskellighed bliver set som en styrke? Kultur og ligeværdighed: Hvordan skabes der en kultur, hvor de forskellige fagligheder på skolen er ligeværdige? Hvilke styrker og svagheder er der i det tværprofessionelle samarbejde i forhold til kultur, traditioner, vaner og rutiner på jeres skole? Det tværprofessionelle samarbejde: Hvordan skabes der klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så alles faglighed og kompetencer kommer i spil? Hvordan kan faggrupperne arbejde sammen og derigennem styrke børnene og de unges læring og trivsel? Hvad kendetegner et lærerigt og udviklende samarbejde? Hvordan bliver medarbejderne klædt på til samarbejdet? DOWNLOAD DENNE FOLDER PÅ odense.dk/skolepædagog
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK
Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereBUPL s vision for fremtidens skole
BUPL s vision for fremtidens skole 2 / / BUPL s vision for fremtidens skole BUPL s Vision for fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereog respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor
Forord skolepolitik 2012-2015 Arbejdet med denne skolepolitik er foregået i en proces, hvor mange elever, forældre, medarbejdere og borgere har været inddraget for at skabe et bredest muligt fundament
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mere