Semesterbeskrivelse 5. semester Modul 9 og 10 Studieordning, Februar 2008

Transkript

1 Semesterbeskrivelse 5. semester Modul 9 og 10 Studieordning, Februar 2008 Januar 2010 Journal nr: /7844

2 3

3 Indholdsfortegnelse Generel information om Semesterbeskrivelsen 6 Modulbeskrivelser 6 Fagbeskrivelser 6 Undervisningsformer 7 Prøveformer og bedømmelser 7 Studieaktiviteter 8 Deltagelsespligt 8 Læseplaner 8 ECTS-points 8 Vejledning 9 Brug af Fronter 9 Introduktion til modul 9 og 10 9 Teoretisk undervisning 10 Modul 9 11 Fagbeskrivelse Sygepleje klinisk sygeplejefaglige problemstillinger 15 Fagbeskrivelse Filosofi, religion og etik 22 Fagbeskrivelse Videnskabsteori og forskningsmetodologi 25 Ekstern teoretisk prøve på modul 9-5. Semester 29 Modul Fagbeskrivelse Sygepleje 39 Fagbeskrivelse Farmakologi 47 Fagbeskrivelse Sygdomslære 50, Fagbeskrivelse Organisation, administration og ledelse 57 4

4 Ekstern teoretisk prøve på modul semester 60 5

5 Generel information om Semesterbeskrivelsen En semesterbeskrivelse er en samling af modul- og fagbeskrivelser for de teoretiske og kliniske undervisningsforløb på et semester. Her ud over indeholder beskrivelsen kriteriesæt for interne og eksterne prøver samt fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Modulbeskrivelser Sygeplejerskeuddannelsen er opdelt i 14 moduler. Et modul består af teoretiske eller kliniske elementer eller kombinationer heraf. Hvert modul har fokus på et sygeplejefagligt tema, der belyses ud fra sygeplejefaget og øvrige udvalgte fag og fagområder. De studerendes studieindsats i modulet skal føre til, at de opnår et læringsudbytte og udvikler en helhed af faglig kompetencer inden for modulets tema. En modulbeskrivelse præciserer en sygeplejefaglig helhed, som modulet og de tilknyttede fag og delfag tilsammen udgør. En modulbeskrivelse er således en sygeplejefaglig konstruktion med udgangspunkt i et sygeplejefagligt tema. En modulbeskrivelse omfatter Modulets overordnede idé, der skal introducere de studerende til ideen med, at fag og delfag er bragt sammen og skal udgøre en sygeplejefaglig helhed Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, de studerende kan opnå ved at arbejde i modulet Undervisningens overordnede tilrettelæggelse beskriver de arbejdsformer, de studerende skal indgå i i modulet Centrale fagområder orienterer de studerende om, hvordan fagene forløber i modulerne Prøver og bedømmelse beskriver kort prøvevirksomheden i det enkelte modul. Modulbeskrivelserne for de kliniske undervisningsforløb er ud over ovenstående udvidet med: Målbeskrivelse for klinisk undervisning. Her beskrives, hvad de studerende skal kunne efter at have arbejdet i klinisk undervisning med modulets tema Centrale indholdskomponenter omtaler kort de emner, der i særlig grad er fokus på i det kliniske forløb Studiemetoder i praksis omtaler kort de særlige studiemetoder, der kan anvendes for at udvikle kliniske færdigheder i forløbet Pensum angiver litteratur og øvrige materialer, der er en forudsætning for, at en studerende kan lære i praksis og kan gennemføre en intern klinisk prøve Evaluering, der beskriver, hvordan evaluering kan foregå, og hvilke evalueringsredskaber der benyttes på det kliniske undervisningssted. Fagbeskrivelser En fagbeskrivelse angiver den officielle standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de studerende i de enkelte teoretiske fag og fagområder. En fagbeskrivelse indledes med 6

6 Målbeskrivelse for fag/delfag, der både angiver niveauet for den viden og de nye begreber, som de studerende skal tilegne sig, og hvad de studerende skal kunne beherske og gøre med det boglige stof, når arbejdet i faget er afsluttet Delfagets opdeling på moduler informerer de studerende om, hvornår der arbejdes videre med et fag, og hvornår det afsluttes Centrale indholdskomponenter angiver de overordnede emner, der behandles i faget Undervisningens tilrettelæggelse informerer kort om undervisningsformerne i faget, og vejledningstilbuddet præciseres De studerende læringsaktiviteter beskriver de krav, der er til de studerendes egne aktiviteter, for at de studerende kan nå målene i faget IT faciliteter informerer de studerende om, hvor de selv kan arbejde videre med fag, finde læseplaner og anvende uddannelsens læringsplatform og konferencesystem Prøve og bedømmelse angiver prøveformen Pensum er en overordnet beskrivelse af den litteratur, der skal belyse faget. Desuden er pensumbeskrivelserne identisk med eksamenspensum Evaluering angiver den form, som de studerende skal bruge for at vurdere undervisningen og deres eget udbytte. Undervisningsformer Undervisningsforløbene er præget af varierende undervisnings-, studie og læringsformer, der i høj grad har udgangspunkt i situationer og erfaringer i praksis. Undervisningsformerne er valgt, så de understøtter de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer og deres udbytte af at arbejde med fagene. I sygeplejefaget indgår problembaseret læring (PBL), der er en vifte af undervisnings- og læringsformer, der overordnet handler om at lære at arbejde ud fra problemer og understøtte de studerendes selvstændige læring. Der ud over omfatter PBL både individuelt arbejde, holdundervisning og gruppearbejde samt opgave- og projektarbejder. Der tilbydes forskellige former for vejledning med udgangspunkt i den studerendes eget initiativ og behov. Prøveformer og bedømmelse Der indgår både interne og eksterne prøver i uddannelsen. I hvert modul afholdes enten intern eller ekstern prøve. Prøverne er tilrettelagt således, at de kan dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til krav og mål. Interne prøver kan indgå både i kliniske og teoretiske moduler. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator evt. flere eksaminatorer. Alle kliniske prøver er interne og bedømmes med Bestået/Ikke bestået. I teoretiske forløb med interne prøver anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02. Eksterne prøver er teoretiske prøver. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Til bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). 7

7 Studieaktiviteter Studieaktiviteter er aktiviteter, der bedømmes ved, at de studerende gennemfører disse. Fastlagt studieaktivitet indgår som et krav til de studerende i visse moduler, og er her en forudsætning for, at de studerende kan deltage i den prøvevirksomhed, der ligger i et modul. Studieaktivitet omfatter mange forskelligartede aktiviteter som fx aflevering af en mindre opgave eller gennemførelse af en praktisk færdighed. Planlagt studieaktivitet er en aktivitet, som uddannelsesstedet eller det kliniske undervisningssted kan indlægge i form af fx aflevering af mindre opgave eller gennemførelse af et gruppearbejde, hvor de studerende skal fremstille et mindre produkt. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet kan være forudsætning for indstilling til en prøve eller for at uddannelsen kan afsluttes. Deltagelsespligt I de teoretiske undervisningsforløb deltager de studerende i undervisning og øvrige uddannelsestilbud samt gennemfører fastlagte og planlagte studieaktiviteter og deltager i prøvevirksomheden. I de kliniske undervisningsforløb har de studerende deltagelsespligt. De studerende skal i gennemsnit være til stede på undervisningsstederne 30 timer pr. uge for at deltagelsespligten er godkendt, og de studerende kan gå til intern klinisk prøve. En tilstedeværelse på 75% af et klinisk undervisningsforløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger den studerende til at gå til prøve. I visse teoretiske undervisningsforløb kan der ligeledes være krav om deltagelsespligt. En tilstedeværelse på 75% af det samlede lektionsantal kan godkendes og berettiger en studerende til at gå til en eventuelt efterfølgende prøve. Læseplaner En læseplan er en konkretisering af en fagbeskrivelse. Læseplanen udarbejdes af underviseren i et fag og kan hentes på Fronter. Den beskriver lektionernes fordeling, samt undervisningens forløb, form og det indhold, der vil være centralt i undervisningen. Desuden præciseres pensum, og der kan anvises supplerende litteratur til yderligere belysning. ECTS -points I hvert modul- og fagbeskrivelse er angivet omfanget af ECTS-points. Dette pointsystem angiver den forventede studenteraktivitet, der knytter sig til de enkelte fag og moduler. ECTS-points er således et udtryk for den studenterbelastning, der skønnes at være for at gennemføre et fag eller et fagområde. I begrebet indgår undervisningslektioner, vejledningstilbud, de studerendes egne læringsaktiviteter, samt prøver og andre former for opgaveløsninger. Studenterbelastningen i sygeplejestudiet bedømmes til ca. 40 timers studierelevant indsats pr.studieuge for den enkelte studerende. Modul 9 og 10 udgør 5. semester, hvor hvert modul er tilrettelagt med teoretisk undervisning svarende 15 ECTS. 8

8 Vejledning Vejledning er en professionel assistance til de studerendes læring. Vejledning er en faglig og personlig læringsproces. Den tilbydes de studerende i form af faglig vejledning, opgavevejledning og studievejledning. I visse fagområder og ved opgaveskrivning angiver fagbeskrivelsen vejledningsform og omfang. Brug af Fronter Fronter er et undervisnings- og konferencesystem, der skal anvendes af alle studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. I Fronter henter de studerende skema, fagbeskrivelser og læseplaner, samt andet undervisningsmateriale til de enkelte fag. På Fronter opdateres uddannelsens aktiviteter af både faglig og social karakter. Herud over meddeles over Fronter fx ændringer eller om muligt aflysning af undervisningslektioner, der indkaldes til semesterstart og gives meddelelser om prøveresultater ved skriftlige prøver. På Fronter ligger en del litteratur, der er indscannet efter kopieringsaftale med Copydan. Der kan lægges materiale ind fra både fagbeskrivelsernes pensumopgivelser og læseplanerne. Aftalen tillader, at der indscannes max 20 sider fra en fagbog, dog max 20 % af en hel bogs omfang pr. hold pr. studieår. Indscanning foretages af biblioteket og sker automatisk for pensumopgivelserne i fagkatalogerne. Indscanning fra læseplaner sker kun på undervisernes foranledning. Indscanningen omfatter IKKE de lærebøger, der indgår i lærebogsoversigterne. Introduktion til modul 9 og 10 Hensigten med undervisningsforløbet på modul 9 er, at de studerende udvikler kompetencer til at udforske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og kan anvende grundlæggende akademisk arbejdsmetode. Hensigten med undervisningen på modul 10 er, de studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage de komplekse sygeplejeinterventioner til patienter og borgere med akut og kritisk sygdom og lidelse, samt at de studerende udvikler akademisk arbejdsproces. Sygeplejefaget i modul 9 og 10 retter sig mod ikke-problematiske, problematiske og akutte sygeplejesituationer. Den ikke-problematiske situation er kendetegnet ved, at det ofte er indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er således kendte, og situationen stabil. Patienten har brug for hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. Den problematiske situation er kendetegnet ved, at situationen er uklar eller ikke-defineret. Patientens problemer eller behov kan være uklare og er ofte kendetegnet af individuelle karakteristika ved situationen. Patienten har brug for, at sygeplejersken kan tyde og tolke situationen, og dermed afklare patientens behov for sygepleje. Sygeplejersken skal derfor besidde omfattende fagkundskaber inden for området. Den akutte situation er kendetegnet ved, at den ofte opstår uventet. Situationen er domineret af 9

9 handlingstvang, men er afgrænset i tid og sted, og kræver derfor kompetente sygeplejersker med viden, erfaringer, overblik og evne til at prioritere og vurdere en patientens tilstand. Akutte situationer kræver medicinske basiskundskaber og teknisk, administrative og kommunikative færdigheder. Teoretisk undervisning På modul 9 indgår undervisning i sygepleje, videnskabsteori og forskningsmetodologi samt filosofi, religion og etik. På modul 10 indgår undervisning i sygepleje, farmakologi, sygdomslære samt organisation og ledelse. Som afslutning på hvert modul afholdes der en ekstern teoretisk og skriftlig prøve. 10

10 Modul Teoretisk undervisning Sygeplejefagligt tema Modulets ECTS points 9 Sygepleje etik og vidensbaseret virksomhed 15 ECTS Teoretiske fag og ECTS points Sygepleje Videnskabsteori og forskningsmetodologi 7 ECTS 5 ECTS - delfag og ECTS points Filosofi, religion og etik 3 ECTS Teoretiske elementer (ECTS points) Kliniske elementer (ECTS points) 15 ECTS 0 ECTS Modulets overordnede idé Modulets sygeplejefaglige tema er Sygepleje - etik og vidensbaseret virksomhed. Fokus er tilegnelse af viden om ikke-problematiske og problematiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger af eksistentiel, kulturel og åndelig karakter, samt tilegnelse af metoder, hvor der reflekteres ud fra etiske, religiøse, filosofiske og videnskabsteoretiske vinkler. Hensigten er at udvikle forståelse for og kompetence i at handle sygeplejefagligt i klinisk praksis ud fra et sygeplejefagligt skøn. Sygeplejens historiske udvikling perspektiveres i relation til fagets opståen, udvikling af fagidentitet og kundskabsgrundlag. Det filosofiske og etiske perspektiv bidrager til at forstå værdier og positioner i sygeplejefaget. Religion bidrager til forståelse af åndelige og religiøse forhold. Videnskabsteori og forskningsmetodologi bidrager til, at de studerende kan søge, analysere og kritisk vurdere videnskabelige arbejder. Læringsudbytte Efter modulet har de studerende opnået følgende læringsudbytte: At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling indenfor sygeplejens genstandsområde At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling At formidle og argumentere sammenhængende og stringent At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til 11

11 sygeplejerskers virksomhed At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Undervisningsforløbet udgøres af fire sygeplejefaglige temaer og afsluttes med ekstern teoretisk prøve. Modulet er tilrettelagt som et problembaseret forløb med mulighed for at arbejde projektorienteret i forbindelse med den eksterne prøve. Det overordnede sygeplejefaglige tema er opdelt i: Tema 1. Det professionelle relationsarbejde Tema 2. Åndelig omsorg Tema 3. At være kulturelt kompetent Tema 4. Sygeplejeprofession i et historisk og aktuelt perspektiv. Undervisningen er tilrettelagt problembaseret i en vekselvirkning mellem oversigtsforelæsninger og gruppearbejder, hvor de studerende undersøger og bearbejder kliniske sygeplejefaglige problemstillinger af eksistentiel, kulturel og åndelig karakter ud fra sygeplejefaglig viden samt viden fra videnskabsteori, forskningsmetodologi, filosofi, religion og etik. De studerende øver sig i selvstændigt at arbejde systematisk med grundlæggende arbejdsmetoder herunder at beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden således, at der arbejdes med kompetencer, der siden hen indgår i udarbejdelse af bachelorprojektet. Den problembaserede læringsmetode indebærer, at de studerende indgår i forpligtende samarbejde med andre, hvor egen læring planlægges, evalueres, formidles og argumenteres sammenhængende og stringent. Strukturen i undervisnings- og læringsaktiviteterne omfatter: - de studerende arbejder med kliniske problemstillinger, indenfor de aktuelle temaer. Problemstillingerne kan være udledt af egne erfaringer fra praksis eller cases - de studerende arbejder i grupper med 8-12 studerende - studiegrupperne anvender gruppekontrakt og læringsportfolio - der tilbydes 4 lektioners vejledning pr studerende pr. uge i 8 uger i forbindelse med PBLforløb og 2 x 2 lektioners vejledning til grupper af 4-5 studerende i forbindelse med ekstern prøve, samt 1 lektions tilbagemelding på ekstern prøve i grupper. Uge 1-8 består af PBL-forløb og uge 9-10 er afsat til selvstændigt arbejde med ekstern prøve. 12

12 Uge 1-3 Uge 4-5 Uge 6 Uge 7-8 Uge 9-10 Introduktion til Tema 2 Tema 3 Tema 4 Ekstern prøve modul 9 Tema 1 Teori Problembaseret forløb Teori Problembaseret forløb Teori Problembaseret forløb Teori Problembaseret forløb Ekstern prøve Projektorienteret forløb Eksempel på problembaseret forløb i en uge: Indhold Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Case Udledning af data og problemer i case Sygepleje Introducerende oversigtsforelæsning Oversigtsforelæsning Oversigtsforelæsning Filosofi, religion og etik Oversigtsforelæsning Videnskabsteori & forskningsmetodologi Oversigtsforelæsning Oversigtsforelæsning Vejledning Vejledning i studiegrupper Vejledning i studiegrupper Problembaserede studier Udformning af Læringskontrakt og aftaler i studiegrupper Studier i studiegrupper Studier i studiegrupper Studier i studiegrupper Fremlæggelse og drøftelse De problembaserede studier i de fire sygeplejefaglige temaer består af øvelse i følgende områder: - Beskrivelse og identificering af problemer ud fra cases og modulets sygeplejefaglige temaer - Systematisk søgning og vurdering af praksis-, udviklings- og forskningviden om temaerne - Problemformulering - Beskrivelse af metode der anvendes for at undersøge problemformuleringen - Analyse og discussion. I de enkelte sygeplejefaglige temaer vil vægtning af de enkelte elementer være forskellig, men på en sådan måde, at der er arbejdet med alle elementer, når arbejdet med den eksterne prøve påbegyndes. Centrale fagområder Sygeplejefaget og kliniske sygeplejefaglige problemstillinger er toneangivende for den sygeplejefaglige helhed, som modulet udgør. Videnskabsteori og forskningsmetodologi påbegyndes og afsluttes på modulet. Faget bidrager i særlig grad til indsigt i videnskabsteoretiske positioner, forskningsdesign og videnskabelige metoder. Filosofi, religion og etik påbegyndes på modulet og afsluttes på det kliniske modul 11. Viden fra disse fagområder indgår i de studerendes sygeplejefaglige refleksioner og medvirker desuden til personlig og faglig dannelse. 13

13 Prøve og bedømmelse Modul 9 afsluttes med ekstern prøve. Prøven er en individuel, skriftlig og teoretisk prøve i sygeplejefaget, filosofi, religion og etik samt videnskabsteori og forskningsmetodologi. Prøven afvikles ud fra kriterierne for ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet er 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den eksterne prøve på modul 9 andetsteds i denne semesterbeskrivelse. 14

14 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Videnskabeligt fagområde Semester- og modulplacering ECTS-points og lektioner Sygepleje Sygeplejefaget 5. semester Modul 9 7 ECTS 63 lektioner Målbeskrivelse for fag/delfag Undervisningen i sygepleje retter sig mod menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelse. Undervisningen retter sig ligeledes mod bearbejdning af kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, hvor der demonstreres anvendelse af grundlæggende sygeplejefaglige arbejdsmetoder og samarbejde om at udforske en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Læringsmålene er, at de studerende : kan beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling indenfor sygeplejens genstandsområde kan reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger kan reflektere over menneskets livsanskuelse, kulturelle og religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed kan perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling kan formidle og argumentere sammenhængende og stringent kan planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre. Delfagets opdeling på moduler Sygeplejefaget er fortløbende på alle moduler. Centrale indholdskomponenter Tema 1: Det professionelle relationsarbejde Etik, omsorg, tillid, magt, autonomi, forståelse og fagligt skøn. Tema 2: Åndelig omsorg Livsanskuelse, eksistentielle og åndelige aspekter. 15

15 Tema 3: At være kulturelt kompetent Kulturel sygepleje, kulturel kompetence. Tema 4: Sygeplejeprofession i et historisk og aktuelt perspektiv Sygeplejefagets konstituering og legitimering Milepæle i den danske sygeplejerskeuddannelse i perioden Sygeplejens udvikling som profession og videnskab Sygeplejeteoriernes udvikling Studiebesøg ved Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisning i Sygeplejefaget er tilrettelagt i et PBL forløb sammen med de øvrige fag på modul 9, og afvikles i de fire temaer. Inden for hvert tema arbejdes der med udvalgte cases og de studerendes egne patientbeskrivelser. Der tilrettelægges forelæsninger over centrale begreber og teorier samt vejledning i PBL-grupper. Tema 1: Det professionelle relationsarbejde Centrale begreber: Etik, omsorg, tillid, magt, autonomi, forståelse, relation og fagligt skøn Begrebsafklaring af omsorg, tillid, magt, autonomi Etiske dilemmaer i sygeplejen Patientens deltagelse i beslutning om egen pleje og behandling Overflytning af patienter mellem afdelinger Samarbejde med pårørende Kategorisering af patienter. Case: Maria Esmann Sygeplejeintervention: Den modtagende forholden sig (at være til stede nærvær). Tilrettelæggelse af terapeutisk miljø Teoretisk metode: Etisk refleksionsmodel Klinisk Metode: Det sygeplejefaglige skøn og samtalen. Tema 2: Åndelig omsorg Centrale begreber: Livsanskuelse, eksistentielle og åndelige aspekter Begrebsafklaring af åndelige behov og - omsorg Eksistentielle og åndelige behov i et patientperspektiv o Livsanskuelsers betydning for opfattelsen af ulykke, lidelse og død o Patientens mulighed for at få indfriet sine åndelige og eksistentielle behov i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet Sygeplejeintervention i forbindelse med varetagelse af den åndelige omsorg o Sygeplejerskens identificering af patientens åndelige og eksistentielle behov 16

16 o Sygeplejerskens imødekommelse af patientens åndelige og eksistentielle behov herunder lindrende sygepleje o Den personlige samtale med fokus på begreberne håb, mening, kulturelle og etiske aspekter. Case: Sommerfuglen Teoretisk metode: Åndelig refleksion Klinisk metode: Samtalen, at være til stede (nærvær). Tema 3. At være kulturelt kompetent Centrale begreber: Kultur, kulturel sygepleje, kulturel kompetence Begrebsafklaring af kulturel sygepleje og kulturel kompetence Kulturelle behov i et patientperspektiv Kulturens betydning for oplevelse af sundhed, sygdom og lidelse Kulturkongruent sygeplejeomsorg Udvikling af kulturel kompetence Samarbejde med patienter i et kulturelt og etnisk perspektiv. Sygeplejeintervention: Kulturel kompetent sygepleje Case: De studerendes egne cases Teoretiske metoder: Sunrisemodellen og Campinha-Bacotes kompetence model Klinisk Metoder: Samtale. Tema 4: Sygeplejeprofession i et historisk og aktuelt perspektiv Sygeplejefagets konstituering og legitimering Professionsidentitet Sygeplejefagets legitimering og konstituering o DSR s oprettelse o Sygeplejens rammer og vilkår. Sygeplejefaget set i et kronologisk udviklingsperspektiv i perioden eksemplificeret ved udvalgte betydningsfulde hændelser eller fænomener. Fx kald, kunst, håndværk, profession og videnskab, køns perspektiv. Milepæle i den danske sygeplejerskeuddannelse i perioden Fra mesterlære til professionsbacheloruddannelse Florence Nightingales betydning for sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejefagets udvikling som profession og videnskab. Sygeplejens udvikling som profession og videnskab Fag og profession Sygeplejevidenskab Sygeplejeteoriernes udvikling Udvikling af sygeplejens kundskabsgrundlag i et historisk perspektiv Studiebesøg ved Dansk Sygeplejehistorisk Museum. 17

17 Videnskabelig metode: Kildekritik. De studerendes læringsaktiviteter Undervisningen er baseret på de studerendes aktive deltagelse. Det forventes, at de studerende forholder sig opsøgende, spørgende, undersøgende og kritisk reflekterende. De studerende deltager i forelæsninger, hvor udvalgte begreber og teorier præsenteres, og hvor læring foregår gennem reflekterende dialog med stoffet, medstuderende og underviserne. Undervisningen er tilrettelagt som PBL-forløb med udgangspunkt i en case for hvert tema. Der afvikles fire temaer, som hver afsluttes med en af PBL-gruppen valgt studieaktivitet. Hvert tema begynder med en introduktion, og PBL-grupperne arbejder med læringskontrakt for temaet. Kontrakten lægges i den elektroniske portfoliomappe på Fronter. Det enkelte temaforløb tilrettelægges som en vekselvirkning mellem arbejdet i PBL-grupperne og forelæsninger over centrale begreber, teorier og metoder i sygeplejefaget og støttefagene på modulet. De afsluttende selvvalgte studieaktiviteter skal veksle mellem mundtlige og skriftlige aktiviteter, og de skal afspejle de kompetencer, der skal anvendes i den eksterne opgave, som afslutter modulet. IT- faciliteter Læseplaner er tilgængelige på Fronter 14 dage før undervisningsforløbets start. Undervisningen støttes af cases, opgaver, øvelser og links, der er tilgængelige på Fronter. PBL-grupperne arbejder med portfolie. Opgaver og debatmateriale afleveres i Fronter i de enkelte PBL-gruppers rum. Prøve og bedømmelse Modulet afsluttes med Ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven er en individuel skriftlig prøve i sygeplejefaget, filosofi, religion, etik samt videnskabsteori og forskningsmetodologi. Prøven afvikles ud fra kriterierne for ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven bedømmes ud fra 7- trinsskalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet er 02 ( BEK nr. 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den eksterne prøve andetsteds i denne semesterbeskrivelse. Pensum Tema 1: Bunch, Eli Haugen (2001): Etiske dilemmaer i en høyteknologisk avdeling. I: Vård i Norden, årg. 21, nr. 3, p. 4-8 Danske regioner (2007): Patientens sundhedsvæsen (18/6 2009) Dige, Morten (2008): Hvilke værdier ligger bag Det brugerdrevne sundhedsvæsen? I: Andreasen, Torben (red): Perspektiver på pleje. Philosophia. p Esmann, Knud (2004). Det syge system. Jyllandsposten 22.august 2004 ICNs Etiske Kodeks for Sygeplejersker (2001). København: Dansk Sygeplejeråd. 18

18 Jacobsen, CB; Pedersen, VH; Albech, K (2008): Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed. Martinsen K.(2007: Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag, 1. udgave. s Martinsen, K. (2006): Øjet og kaldet. København, Munksgaard, 1.udgave. s Martinsen, K. (2005): Fra Marx til Løgstrup. København, Munksgaard. Kapitel 4, s McKinney A; Deeny P (2002): Leaving the intensive care unit: a phenomenological study of the patient experience. I: Intensive and Critical Care Nursing, Vol. 18, no. 6, p Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2008): Sundhedsloven. Pedersen, B; Hounsgaard, L (2005): Patient- sygeplejerskerelationen. I: Bydam J, Hansen J (red): Sygeplejens fundament 1. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. p Sahlsten MJ et al (2008): An Analysis of the concept of patient participation. I.: Nursing Forum, vol.43, No1, p Scheel, Merry (2005): Interaktionel sygeplejepraksis. København, Munksgaard Danmark. Kapitel 10, s Svarre, HM (1999): Samtalen. I: Brandrup, Sussie (red): Livsmod: et undervisningsmateriale om samtale med kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse, s Sygeplejeetiske retningslinjer (2004). Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsstyrelsen (2002): Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende. Sundhedsstyrelsen (2003): Patientens møde med sundhedsvæsenet Østergaard, Elisabet (2008): Kategoriserende betegnelser i forbindelse med sygdom. Fysioterapeuten. _maj_2008.pdf Nord Hansen, Marianne (2003) Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et kvalitetsudviklingsperspektiv Tema 2: Carlén, Kristina; Nilsson, Kerstin (2008): Andlighet i vården en intervjustudie bland vårdpersonal. I: Vård i norden, vol. 87, årg. 2, nr. 1, p Herdal, Julie (2006): Sommerfuglen. I: Tæt på kræft, nr.4, p Kræftens bekæmpelse Nielsen, Rita (2006): Døende patienter har brug for åndelig omsorg. I: Sygeplejersken årg. 106, nr. 5, p Nielsen Rita (2005): At være sig selv at blive sig selv. Frederiksberg, Unitas Forlag, Kapitel 2,8,9, 19

19 pp.15-20;81-95; Svarre, HM (1999): Samtalen. I: Brandrup, Sussie (red): I: Livsmod: et undervisningsmateriale om samtale med kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse, s Svarre, Hans Martin; Würtzen, Hanne (2000): Samtaler med den døende patient. I: Ugeskrift for læger, årg. 162, nr. 43, p Tema 3: Campinha-Bacote, Josepha (2002).The Process of Cultural Competence in the Delivery of Healthcare Services: A Model of Care. I: Journal of Transcultural Nursing, Vol. 13, no.3, p Campinha-Bacote, Josepha: A Culturally Consciously Model of Care. Egerod, Ingrid (1998): Tværkulturel sygepleje. I: Sygeplejersken, nr. 1, p Jahn, Anette W (2002): Usynlig forskelsbehandling. I: Sygeplejersken, Vol. 102, No. 16, p Jensen, Iben (2001): Kulturs betydning for kommunikation analyseredskaber til interkulturel kommunikation. Mellemfolkeligt samvirke Leininger, Madeleine (2002): Culture Care Theory: A Major Contribution to Advanced Transcultural Nursing Knowledge and Practices. I: Journal of transcultural nursing, Vol. 13 no. 3, p Rutkær, Katrine (2007): Inddrag etniske minoriteters sundhedsopfattelse i vejledningen. I: Sygeplejersken, vol.107, no.20, p CATINÉT Research (2005). Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund patienter med indvandrerbaggrund pdf Riis, Anita Holm (2008). Kulturmødets udfordringer. I: Andreasen, Torben E (red). Perspektiver på sygepleje. Værdier i praksis. Philosophia. p Tema 4: Bjerrum, Merete; Frederiksen, Kirsten (2008): Eksempler på historiske metoder. I: Glasdam, Stinne & Bydam, Jens (red). Sygepleje i fortid og nutid historisk indblik. København; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap. 14 s., Børgesen, Inger-Marie (2008): Dansk Sygeplejehistorisk Museum. I: Glasdam Stinne & Bydam, Jens (red). Sygepleje i fortid og nutid historisk indblik. København; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap. 13, s Chinn Piggy, Kramer, Maeona (2007): Udvikling af kundskaber i sygeplejen. 1. Udgave. København: Akademisk Forlag. Kap. 2, s Hall, Elisabeth (2008): Sygeplejeforskningens udvikling i Danmark. En rejse gennem 100 år. I: Tidsskrift for sygeplejeforskning, vol. 24, no.1, p Holtzmann, Jette Steenberg (2008): At være patient et kalejdoskopisk nedsalg historisk belyst. I: Glasdam Stinne & Bydam, Jens (red). Sygepleje i fortid og nutid historisk indblik. København; Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Kap 6., S Kim, Hesook Suzie (2006): Sygeplejeprofessionens kerne. I: Frederiksen, Kirsten et al. (red). 20

20 Perspektiver på faglighed. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt. p Madsen, Kirsten Halskov; Winther, Bodil (2008): Sygepleje som fag og profession. I: Uddannelsesnyt. Årg. 19, nr. 4, s Munch, Charlotte (1909). Sygeplejerskerne som en Stand. I: Tidsskrift for sygepleje. Vol.10, no.16, p Sydnes, T.(2001): Centrale ideer i Florence Nightingales sygeplejefilosofi. I: Birkelund R, redaktør. Omsorg, kald og kamp. 1. udgave. København, Gyldendal. s Wingender, Nete Balslev (1999): Sygeplejerskerne organiserer sig. I: Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie Dansk Sygeplejeråd, Bind 1, s Evaluering Evaluering af det problembaserede forløb med fagområderne sygepleje, videnskabsteori og forskningsmetodologi samt filosofi, religion og etik foretages samlet efter sidste fremlæggelse i undervisningsuge 8 i en form, der kan bestå af gruppebesvarede spørgsmål og en efterfølgende dialog med deltagelse af hele holdet og flere undervisere. 21

21 FAGBESKRIVELSE Fag / delfag Videnskabeligt fagområde Filosofi, religion og etik Det humanistiske fagområde Semester- og modulplacering 5. semester Modul 9 ECTS-points 3 ECTS 27 lektioner Målbeskrivelse for fag/ delfag Læringsmål i religion skal bidrage til de studerendes sygeplejefaglige og personlige dannelse. Læringsmålene er, at de studerende: kan reflektere over menneskets livsanskuelse, kulturelle og religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed kan redegøre for opfattelse af sundhed, sygdom og livssyn indenfor udvalgte store religioner samt deres skikke og ritualer kan reflektere over egen bevidsthed om den åndelige og religiøse dimension som en del af menneskelivet, og denne dimensions betydning i det mellemmenneskelige møde. Læringsmål i filosofi og etik skal bidrage til de studerendes sygeplejefaglige og personlige udvikling. Læringsmålene er, at de studerende: kan reflektere over etiske problemstillinger i sygeplejen i teoretiske og kliniske sammenhænge under anvendelse af viden og metodiske tilgange kan reflektere ud fra filosofisk eftertanke over etiske aspekter i menneskelige livsanskuelser og udtryksformer. Delfagets opdeling på moduler Fagene påbegyndes på modul 9 og afsluttes på det kliniske modul 11. Fokus i religion er indsigt i det religiøse menneskets opfattelse af sundhed og sygdom perspektiveret ud fra de store religioner. Fokus i etik og filosofi er refleksioner over problemstillinger, der medvirker til faglig og personlig dannelse. Centrale indholdskomponenter Centrale indholdskomponenter i filosofi er: Der anlægges overordnet set et filosofisk perspektiv på religion og etik i relation til sygepleje. 22

22 Konkret vil dette komme til udtryk i, at menneskelig forståelse defineres ud fra et fænomenologisk og hermeneutisk udgangspunkt. Herudover anlægges der et globalt perspektiv på den religiøse etik. Centrale indholdskomponenter i religion er: Afklaring af begreberne; religion, spiritualitet og åndelighed og deres betydning kulturelt Truende livssituationer som åbning til den åndelige dimension og de ressourcer, der findes i denne sammenhæng Særkende og fællestræk i verdensreligioner og sekter samt områder, man skal være specielt opmærksom på, når man i sundhedsvæsenet møder disse Ritualer og skikkes betydning - bevidst og ubevidst - i hverdagen og i håndtering af eksistentielt truende situationer. De centrale indholdskomponenter i filosofi og etik er: Dydsetik, deontologisk etik, konsekvensetik, nærhedsetik, eksistentialistisk etik, diskursetik reflekteres i forhold til eksistentielle fænomener som tillid, troværdighed, autonomi, retfærdighed, respekt set i en sygeplejefaglig sammenhæng. Der arbejdes med en etisk refleksionsmodel. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen er tilrettelagt som problembaserede forløb vekslende mellem oversigtsforelæsninger, studiegruppearbejde, vejledning i grupper og fremlæggelse af gruppearbejde. Det er endvidere muligt, at undervisere fra henholdsvis etik og religion deltager i fælles forløb. De studerendes læringsaktiviteter Læringsaktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i eksempler fra møder med menneskers konkrete livssituationer samt relevant litteratur. IT- faciliteter Fagbeskrivelse m.m. vil være tilgængelig på Fronter 14 dage før undervisningen påbegyndes. Prøve og bedømmelse Bedømmelse af det faglige indhold indgår i Ekstern teoretisk prøve på Modul 9 5. semester. Modulet afsluttes med Ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven er en individuel skriftlig prøve i sygeplejefaget, filosofi, religion, etik samt videnskabsteori og forskningsmetodologi. Prøven afvikles ud fra kriterierne for ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven bedømmes ud fra 7- trinsskalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet er 02 (BEK nr. 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den eksterne prøve andetsteds i denne semesterbeskrivelse. 23

23 Pensum Religion: Falk, Bent (2006): At være - der hvor du er: om samtale med kriseramte. Nyt Nordisk Forlag. Nabe-Nielsen, Henning (2003): Religionsvejviser for sundhedspersonale. Munksgaard Danmark Stifoss-Hanssen, Hans; Kallenberg, Kjell (1999): Livssyn, sundhed og sygdom: teoretiske og kliniske perspektiver. Hans Reitzel Forlag Filosofi og etik: Birkler, Jacob (2007): Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark. Natvig, Randi-Susanne (1997) Sykeplejeetikk. 2. Udgave. Universitetsforlaget Hartling, Ole (2008): Al etik er at ville det gode. I: Kristelig Dagblad Evaluering Evaluering af det problembaserede forløb med fagområderne sygepleje, videnskabsteori og forskningsmetodologi samt filosofi, religion og etik foretages samlet efter sidste fremlæggelse i undervisningsuge 8 i en form, der kan bestå af gruppebesvarede spørgsmål og en efterfølgende dialog med deltagelse af hele holdet og flere undervisere. 24

24 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Videnskabeligt fagområde Semester- og modulplacering ECTS-points og lektioner Videnskabsteori og forskningsmetodologi Det sundhedsvidenskabelige fagområde 5. semester Modul 9 5 ECTS 45 lektioner Målbeskrivelse for fag/ delfag I Videnskabsteori og forskningsmetodologi arbejdes der udfra et sundhedsvidenskabeligt og sygeplejevidenskabeligt perspektiv med fokus på udvalgte videnskabsteoretiske grundpositioner: positivisme, hermeneutik, fænomenologi og kritisk teori. Endvidere indføres de studerende i sygeplejens paradigme. Evidensbegrebet introduceres og diskuteres. Der arbejdes med kvantitative og kvalitative forskningsdesign med fokus på metoderne spørgeskema, interview, observation og tekstanalyse. Etiske aspekter i forhold til udviklings- og forskningsarbejder diskuteres, og der arbejdes med at søge, analysere og kritisk vurdere videnskabelige arbejder. Læringsmålene er, at de studerende : kan beskrive grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og -udvikling kan reflektere over viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og udvikling kan søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Delfagets opdeling på moduler Faget påbegyndes og afsluttes på modul 9. Centrale indholdskomponenter Centrale indholdskomponenter i videnskabsteori er: Videnskabsteoretiske grundpositioner: positivisme, hermeneutik, fænomenologi og kritisk teori Sygepleje som videnskab Sygeplejens paradigme 25

25 Evidens Centrale indholdskomponenter i forskning er: Forskningsprocessen Epidemiologi Kvalitative forskningsdesign Kvantitative forskningsdesign. Centrale indholdskomponenter vedrørende metoder er: Kvalitative forskningsmetoder: interview, deltagerobservation, tekstanalyse Kvantitative forskningsmetoder: klinisk kontrollerede forsøg og spørgeskema. Centrale indholdskomponenter vedrørende analyse er: Tekstanalyse og argumentation Fortolkende metoder Statistik Vurdering af videnskabelige artikler. Centrale indholdskomponenter vedrørende forskningsetik er: Helsinkideklarationen Retningslinjer for sygeplejeforskning Videnskabsetisk komité Registerloven Videnskabelig uredelighed. Undervisningens tilrettelæggelse Faget indgår i de fire udvalgte sygeplejetemaer og der arbejdes problembaseret. Der forelæses over centrale begreber i relation til de fire sygeplejetemaer: Det professionelle relationsarbejde, Åndelig omsorg, At være kulturel kompetent og Sygeplejeprofession i et historisk og aktuelt perspektiv. Pensum bearbejdes via analyse af casene. Videnskabsteoretiske grundpositioner problematiseres i forhold til sygeplejefagets genstandsfelt. Der forelæses over forskningsprocessen og udvalgte metoder. Videnskabelige artikler analyseres og vurderes. Til vurdering af videnskabelige artikler anvendes redskabet: Guide til kritisk vurdering af kvantitative videnskabelige artikler og Guide til kritisk vurdering af kvalitative videnskabelige artikler. I undervisningen indgår 2 studieaktiviteter. Den første omhandler demonstration af informationskompetence: Søge, finde, læse og vurdere en dansksproget og en engelsksproget videnskabelig artikel. Studieaktiviteten afvikles i PBL-gruppen og er knyttet til tema 1 fra Sygeplejefaget. Opgaven er at læse og vurdere en udvalgt engelsksproget artikel og udfylde redskabet Guide til kritisk vurdering af kvantitative videnskabelige artikler eller Guide til kritisk 26

26 vurdering af kvalitative videnskabelige artikler med efterfølgende oplæg og debat på holdet. Den anden studieaktivitet afvikles individuelt og er knyttet til tema 3 i sygeplejefaget. Opgaven består i at læse og vurdere en selvvalgt videnskabelig artikel og udfylde redskabet: Guide til kritisk vurdering af kvalitative videnskabelige arbejder eller Guide til kritisk vurdering af kvantitative videnskabelige artikler. Det udfyldte skema afleveres på Fronter. De studerendes læringsaktiviteter Den studerende indgår i en vekselvirkning imellem holdundervisning og PBL-gruppeaktiviteter. Den studerende skal kunne anvende redskaberne Guide til kritisk vurdering af kvantitative videnskabelige artikler og Guide til kritisk vurdering af kvalitative videnskabelige artikler. IT- faciliteter Det forventes, at de studerende er i stand til at anvende et IT-baseret redskab til vurdering af videnskabelige artikler. Det forventes, at de studerende er i stand til selvstændigt at søge litteratur i relevante danske og internationale databaser. Skriftlige opgaver afleveres på Fronter. Prøve og bedømmelse Det faglige indhold i faget videnskabsteori og forskningsmetodologi indgår i den eksterne teoretisk prøve på Modul 9 5. semester. Indholdet fra faget er ligeledes en væsentlig forudsætning for at kunne udarbejde bachelorprojektet på modul 14. Modulet afsluttes med Ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven er en individuel skriftlig prøve i sygepleje, filosofi, religion, etik samt videnskabsteori og forskningsmetodologi. Prøven afvikles ud fra kriterierne for ekstern teoretisk prøve på modul 9. Prøven bedømmes ud fra 7-trinsskalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet er 02 ( BEK nr. 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den eksterne prøve andetsteds i denne semesterbeskrivelse. Pensum Andersen, Inger; Matzen, Peter (2007): Evidensbaseret medicin. 2. Udgave. København, Gads Forlag. s.15-58, Andersen, Ingemar (2008): Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. Gads Forlag. København. P Birkler, Jacob (2007): Videnskabsteori en grundbog. København, Munksgaard Danmark. s.9-14, 33-49, 50-65, , Christensen, U; Schmidt, L; Dyhr, L (2008): Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda S,Koch L, (red). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave. København; Munksgaard Danmark, p

27 Helsinki-deklarationen: Internet: _ETIK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN Jensen, Leif Becker (2005): Fra Patos til logos. Videnskabsteori for begyndere. Roskilde Universitetsforlag, p Kampmann, JP; Christensen, E (2005): Den randomiserede kliniske undersøgelse. I: Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP: Klinisk forskningsmetode. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. P Laursen, Birgitte S; Delmar, Charlotte (2005): Metodetriangulering i sygeplejeforskning. I: Tidsskrift for sygepleje-forskning Årg. 21, no.1-2, p Lomborg, Kirsten (2003): Grounded theory - en vej til viden om sociale processer i sygeplejepraksis. I: Lorensen, M. Hounsgaard, L og Østergaard-Nielsen, G (red): Forskning i klinisk sygepleje bind 2. Akademisk Forlag, p Malterud, Kirsti (2006): Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 2. utgave. Oslo, Universitetsforlaget. S , 43-54, 57-67, Markussen, Kristin. (2004): Læsning og vurdering af forskningsartikler. I: Sygeplejersken Årg. 104, nr. 33. Norlyk, Annelise; Martinsen, Bente (2008): Fænomenologi som forskningsmetode. I: Sygeplejersken Årg. 108, nr. 13/14, p Rycroft-Malone, J, m.fl. (2004): What counts as evidence in evidence-based practice? Journal of Advanced Nursing vol.47, no. 1, p (Artiklen er tilgængelig on-line, via DefNet) Scheel, Merry (2005): Interaktionel sygeplejepraksis. 3. Udgave. København, Munksgaard Danmark. p Sykepleiernes Samarbeid i Norden(2003): Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Vejledning i god videnskabelig praksis. København Internet: Evaluering Evaluering af det problembaserede forløb med fagområderne sygepleje, videnskabsteori og forskningsmetodologi samt filosofi, religion og etik foretages samlet efter sidste fremlæggelse i 8. uge i en form, der kan bestå af gruppebesvarede spørgsmål og en efterfølgende dialog med deltagelse af hele holdet og flere undervisere. 28

28 Ekstern teoretisk prøve på Modul 9 5. semester 29

29 Ekstern teoretisk prøve på modul 9 Prøven er en teoretisk og skriftlig individuel prøve i sygeplejefaget, filosofi, religion og etik samt videnskabsteori og forskningsmetodologi. Prøven har fokus på menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelser og disse begrebers betydning i sygeplejen, set i sammenhæng med prøvens øvrige fag og fagområder. Formål Prøven skal vise, at de studerende kan foretage en faglig undersøgelse af et problem indenfor sygepleje til patienter, der befinder sig i en ikke-problematisk eller problematisk sygeplejesituation. Prøven skal også vise, at de studerende kan dokumentere akademisk arbejdsproces, der er kendetegnet ved analytiske og metodiske færdigheder og evne til argumentation. Mål for ekstern prøve Prøven skal vise, at de studerende Kan beskrive og identificere et eller to sygeplejefaglige problemer inden for følgende områder: o menneskets livsanskuelser, kulturelle og religiøse baggrund o eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger o sygeplejefagets historiske udvikling Kan søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden med relevans for den valgte kliniske problemstilling Kan udforme problemformulering Kan beskrive og reflektere over metode, der anvendes til at undersøge et problem ud fra viden om filosofi, videnskabsteori, forskningsmetodologi og etik Kan formidle og argumentere gennemsigtigt og sammenhængende. Rammer Prøven gennemføres over de sidste to uger på modul 9. Den sidste uge i modulet er forbeholdt opgaveskrivningen. Kriterier for den skriftlige prøve Indledning Beskrivelse af det valgte problem og dets relevans set i forhold til modulets sygeplejefaglige fokus Problemindkredsning Et sygeplejefagligt problem fra klinisk praksis identificeres, beskrives og begrundes. 30

30 Problemet dokumenteres med erfaringer fra og teoretisk viden om praksis samt ud fra systematisk søgning, sortering og kritisk vurdering af udviklings- og forskningsbaseret viden af national og international karakter med relevans for den valgte kliniske problemstilling (Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2009) Håndtering af litteratur Vejledning for sygeplejestuderende Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Uddannelsen Problemformulering De betydningsfulde begreber fra problemindkredsningen udledes. Begrebernes defineres ud fra teori, og begrebernes indhold og betydning i opgaven beskrives. Problemet formuleres. Problemformuleringen skal drøftes med opgavevejlederen. Metode Opgavens formål Beskrivelse af og refleksion over metode der anvendes til at undersøge problemet ud fra viden om filosofi, videnskabsteori, forskningsmetodologi, etik og sygepleje Prøvens form og referencer Den individuelt udarbejdede opgave omfatter max anslag (bogstaver, tal og tegn, en normal tekstside er 2000 anslag). Heri er forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag ikke medtaget. Antallet af anslag skrives på projektets forside. En overskridelse af max. antal anslag fører til nedsættelse af bedømmelsen med mindst én karakter. I opgaven skal der indgå litteratur af minimum 500 sider. På referencelisten angives ud for hver enkelt reference det antal sider, der er læst. Disse sammentælles til sidst. Referencerne skal have relation til det valgte problemområde og til indholdet på modul 9. Prøven afleveres i 3 papireksemplarer i Studiesekretariatet. Desuden afleveres et eksemplar af opgavens tekstsider i afleveringsmappen på Fronter. Afleveringstidspunktet skal overholdes, ellers bortfalder retten til at få opgaven bedømt ved den prøve, som den studerende er indstillet til, og dette betragtes som første prøveforsøg. Tidspunktet for karaktermeddelelse og resultatet af bedømmelsen ses på Fronter. Den skriftlige prøve udarbejdes i overensstemmelse med Kriterier for ekstern prøve på modul 9 og Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver, prøver og projekter. University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (2009) samt Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejeskolen i Vejle Amt (2006). Vejledning Under udarbejdelse af prøven tilbydes gruppevejledning til grupper af 4-5 studerende i et omfang af 2 x 2 lektioner. En lektion er 45 min. De studerende har mulighed for en mundtlig tilbagemelding i grupper senest 14 dage efter, at karakteren er meddelt. De studerende præciserer de særlige områder, der ønskes en tilbagemelding på. Aftale om tilbagemelding sker på de studerendes 31