Kommissionen vedtager omfattende reform af konkurrencereglerne for salg og service inden for motorkøretøjssektoren

Transkript

1 IP/02/1073 Bruxelles, den 17. juli 2002 Kommissionen vedtager omfattende reform af konkurrencereglerne for salg og service inden for motorkøretøjssektoren EU-Kommissionen vedtog i dag en dristig, men afbalanceret reform af konkurrencereglerne for motorkøretøjssektoren. Formålet med den nye forordning er at afhjælpe de konkurrenceproblemer, der blev konstateret i Kommissionens evalueringsrapport fra 2000 om den nuværende konkurrenceordning. Formålet med forordningen er at øge konkurrencen og give de europæiske forbrugere betydelige fordele, både når det gælder bilkøb og service. Forordningen vil bane vej for øget brug af ny distributionsteknik, f.eks. salg over internettet. Den vil resultere i øget konkurrence mellem forhandlere, køb af nye køretøjer på tværs af grænserne vil blive betydelig lettere, og den vil resultere i større priskonkurrence. Forbrugerne vil blive bedre informeret, og det vil blive lettere at sammenligne biler og de tjenester, der tilbydes af forhandlerne. Bilejere vil få lettere adgang til kundeservice, eventuelt til lavere priser. Kvaliteten af service og reparationer fastholdes på samme niveau som tidligere. Den nye forordning træder i kraft 1. oktober 2002 med en overgangsperiode på 1 år, for at igangværende aftaler kan tilpasses. Der er fastsat en særskilt længere overgangsperiode indtil 30. september 2005 for afvikling af lokaliseringsklausuler. Medlem af Kommissionen med ansvar for konkurrencespørgsmål Mario Monti forklarede: "De grundlæggende regler for konkurrence er de samme for alle sektorer: særlige distributions- og servicesystemer kan tillades, men kun hvis fordelene herved er større end begrænsningerne af den frie konkurrence på markedet, og kun hvis forbrugerne opnår en rimelig andel af fordelene. Det er det, den nye forordning skal søge at rette op på. Kommissionen har i dag vedtaget en dristig og afbalanceret reform for at indføre konkurrence på alle niveauer inden for bildistribution og reparationer. Omkostninger ved reparation og vedligeholdelse af en bil er lige så høje som købsprisen. Det er derfor nødvendigt at have lige effektive foranstaltninger for både salg og service. Fra oktober 2002 vil forhandlerne - direkte eller indirekte - kunne nå ud til forbrugere overalt i EU uden begrænsninger, og forbrugerne vil nyde godt af større udvalg og valgmuligheder. De vil endvidere nye godt af bedre kundeservice. Europa-Parlaments synspunkter tilgodeset i vid udstrækning Mario Monti understregede også betydningen af de råd og synspunkter, der var fremsat i forbindelse med den offentlige høring om den nye forordning, herunder især synspunkterne fra Europa-Parlamentet. Vi har enten helt eller delvis taget hensyn til 18 af Parlamentets 29 ændringsforslag. I et spørgsmål, som gav anledning til særlig interesse, forbuddet mod den såkaldte lokaliseringsklausul i kontrakter mellem bilproducenter og forhandlere, er der nu indrømmet en længere overgangsperiode end oprindelig forudset. Efter min mening er der tale om en afbalanceret og praktisk løsning på et spørgsmål, hvor meningerne var delte.

2 Dermed undgås en situation med usikkerhed på retsområdet, som ville være opstået, hvis beslutningen om dette vigtige spørgsmål var udsat". Vi har endvidere forsøgt at imødekomme Parlamentets ønske om at holde øje med udviklingen på markedet, tilføjede Mario Monti. Kommissionen forpligter sig til at føre tilsyn med, hvilke virkninger forordningen vil få for konkurrencen inden for detailhandel og kundeservice, herunder virkningerne for koncentrationsstruktur og -niveau i fællesmarkedet. Hvorfor en ny forordning? Den nye forordning træder i stedet for ordningen fra 1985, som blev ændret lidt i 1995, og som udløber den 30. september 2002 (den nuværende forordning nr. 1475/95). Forordningen er udarbejdet efter en omfattende procedure med undersøgelser og konsultationer, og der er taget hensyn til synspunkter fra interesserede parter og resultaterne af en række undersøgelser, der er gennemført af uafhængige konsulenter. Kommissionen har i vid udstrækning taget hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. Alle medlemsstater, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Social Udvalg er enige i, at der er behov for en omfattende reform. Kommissionens egen evalueringsrapport viste, at en række af de mål, der lå til grund for forordning nr. 1475/95, helt klart ikke er nået. De europæiske forbrugere får ikke en rimelig andel af fordelene ved ordningen, konkurrencen mellem forhandlerne er ikke stærk nok, og forhandlerne er fortsat for afhængige af bilproducenterne. Forbrugerne har også i praksis haft problemer med at udøve deres rettigheder på det indre marked med at drage fordele af prisforskelle mellem medlemsstaterne og købe deres bil, hvor prisen er lavest. Evalueringsrapporten bekræftede, at de distributionsmetoder, som bilproducenterne har indført, har en begrænsende virkning, som er spredt over hele bilsektoren, fordi alle producenter anvender samme distributionsaftaler. I evalueringsrapporten fremhæves især kombinationen af, at producenten har fuld kontrol over valg af forhandler på den ene side, og tildelingen af eksklusive salgsområder til forhandlere på den anden side, som den vigtigste årsag til mangelen på konkurrence mellem bilmærkerne. Hvis Kommissionen blot lader denne forordning løbe ud, vil bilsektoren automatisk falde ind under de almindelige konkurrenceregler for distributionsaftaler (Kommissionens gruppefritagelsesforordning nr. 2790/99). Denne generelle ordning er velegnet for de fleste økonomiske sektorer, men Kommissionen har konkluderet, at den ikke indeholder tilstrækkelige sikkerhedsmekanismer for at afhjælpe problemerne i evalueringsrapporten, og at der derfor er behov for en strengere ordning for bilsektoren. I den nye sektorspecifikke forordning fastsættes strengere fritagelsesbetingelser, som kommer til at gælde for salgs- og serviceaftaler for nye motorkøretøjer. Den nye forordning gælder for salg og service for alle køretøjer (personvogne, lette erhvervskøretøjer, lastbiler og busser). Valgfrihed Den nye forordning bygger på samme filosofi som forordning nr. 2790/99, idet den til forskel fra den nuværende sektorspecifikke gruppefritagelse (forordning nr. 1475/95) ikke foreskriver en enkelt rigid model for bilsalg i Europa, men i stedet lader en lang række valgmuligheder stå åben for bilproducenter, distributører og forhandlere. Bilproducenterne kan vælge eneforhandling, hvor hver forhandler, der er godkendt af producenten, tildeles et salgsområde, men frit kan sælge til aktører, der ikke er medlemmer af det officielle net, der er etableret af producenten. De kan også vælge 2

3 selektiv distribution, hvor forhandlerne også udvælges på grundlag af et sæt kriterier, men ikke får tildelt et salgsområde og ikke har lov til at sælge til aktører, der ikke er medlemmer af producentens officielle net 1. Kommissionen forsøger ikke at definere, hvilke kriterier der er tilladt, og hvorledes en bilproducent skal organisere sit net; hvis en aftale opfylder de grundlæggende betingelser for anvendelse af forordningen, er alt i stedet tilladt bortset fra opstilling af en sortliste over alvorlige, dvs. meget konkurrencebegrænsende restriktioner. Selv om forordningen er meget strengere end den nuværende gruppefritagelse, når der er tale om at sikre effektiv konkurrence, er den også mere fleksibel, fordi den giver en bred vifte af muligheder. Forhandling af flere forskellige mærker Undersøgelser har vist, at mange forbrugere lægger vægt på at kunne vælge og sammenligne i forretninger, der sælger mange forskellige mærker. Denne mulighed for at føre flere forskellige mærker øger forhandlernes kommercielle uafhængighed af deres leverandører og giver forhandlere i tyndtbefolkede områder mulighed for at have en rentabel forretning. Forordningen giver derfor forhandlerne en reel mulighed for at vælge, om de vil sælge mere end ét bilmærke. Producenterne kan kun kræve, at deres biler udstilles i et mærkespecifikt område i udstillingslokalet. Under den nuværende ordning blev der pålagt forhandlerne betingelser som f.eks. særskilte lokaler, særskilte retlige enheder og særskilt forretningsførelse. For de fleste forhandlere var det derfor ikke økonomisk interessant at føre flere forskellige mærker. Det indre marked bliver en realitet for den europæiske forbruger Den nuværende klausul, som normalt omtales som "tilgængelighedsklausulen", og som giver forhandlere mulighed for at sælge biler til forbrugere fra andre medlemsstater, der er identiske med dem, der leveres til forhandlere i forbrugerens hjemland, bevares i den nye forordning. Det giver forbrugerne mulighed for at købe biler på tværs af grænserne og har f.eks. givet britiske og irske forbrugere mulighed for at købe højrestyrede biler på kontinentet til lavere priser. Kommissionens halvårlige oversigt over bilpriserne har konsekvent vist store forskelle i priserne på nye biler i EU s medlemsstater. En undersøgelse, der blev offentliggjort for Kommissionen sidste år, viste, at disse forskelle ikke kun kan forklares på grund af forskellige skatteniveauer 2. Den nye forordning indeholder andre foranstaltninger, der skal gøre det lettere for forbrugerne at drage fordel af lavere priser i andre EU-lande. De eksisterende restriktioner på aktører, der handler på en forbrugers vegne i forbindelse med bilkøb, vil f.eks. blive ophævet. I fremtiden skal disse mellemmænd kun fremvise en fuldmagt, hvoraf det fremgår, at de handler på en forbrugers vegne. Den nye forordning gør det ikke kun lettere at handle i udlandet, men indeholder også foranstaltninger der giver de forhandlere, der ønsker at sælge til forbrugere i andre EU-områder, mulighed for at være mere aktive. 1 2 Bilproducenten kan imidlertid for en enkelt forhandler kombinere eksklusivitet (tildeling af eneforhandlingsområde) og selektivitet (forbud mod at sælge til uafhængige aktører). Producenterne kan imidlertid frit afhængig af deres behov anvende eksklusivsystemer på nogle EU-markeder og selektive systemer på andre. Undersøgelsen og andet materiale vedrørende behandlingen kan findes på Kommissionens hjemmeside 3

4 I henhold til forordningen kan forhandlere i et selektivt distributionssystem drive aktiv salgsvirksomhed - med andre ord kan de gøre reklame i andre områder og tilsende reklamer og personlige s til forbrugere overalt i EU. Forhandlere kan ikke straffes i nogen henseende for at sælge på denne måde, og der må ikke fastsættes nogen kvoter. Forhandlere i et eksklusivt distributionssystem kan drive aktiv salgsvirksomhed over for uafhængige aktører inden for deres eksklusive område og kan efter henvendelse levere til endelige kunder og alle typer forhandlere uden for deres område. Dette aktive salg inden for området, og passivt salg uden for området, skaber betingelser for bedre priskonkurrence i EU end under den nuværende ordning, hvor al aktivt salg uden for området samt salg til uafhængige aktører var forbudt. Endvidere kan forhandlerne i et selektivt distributionssystem etablere sekundære salgssteder eller et leveringssted i en anden del af deres eget land eller i en anden af EU s medlemsstater. Forhandlerne har derfor ikke mulighed for at begrænse de nuværende forhandleres frihed til at udvide ved at etablere sekundære salgssteder (det er det såkaldte forbud mod lokaliseringsklausuler). Man kan for eksempel forestille sig, at en forhandler i Spanien, som normalt sælger mange biler til franske forbrugere, måske finder det rentabelt at åbne et salgssted eller leveringssted i Marseilles. Den nye forordning giver mulighed herfor. Forbuddet mod sådanne lokaliseringsklausuler er nødvendigt, for ellers ville bilproducenterne fortsat kunne anvende både selektivitet og områdebeskyttelse ved en videreførelse af den nuværende ordning, som ikke resulterede i de forventede fordele til de europæiske forbrugere. I evalueringsrapporten var det netop denne kombination, der blev udpeget som den største hindring for konkurrencen mellem forhandlere og det indre markeds funktion. Gennemførelsen af sådanne lokaliseringsklausuler ville desuden væsentligt bremse udviklingen af forhandlere, der sælger flere forskellige mærker. Disse foranstaltninger bør bidrage til at sikre, at det indre marked fungerer, således at forbrugerne kan drage fordel af de ofte usædvanlig store prisforskelle mellem de forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union. Fremme af konkurrence, kvalitet og udvalg inden for reparationssektoren Under den nuværende ordning er enhver, der sælger nye biler, forpligtet til at tilbyde reparationstjenester. Under den nye forordning kan forhandlerne vælge, om de selv ønsker at udføre reparationer eller give dem i entreprise til et andet autoriseret medlem af producentens net, f.eks. en anden "integreret forhandler/reparatør" eller et værksted, som udelukkende udfører reparationer. Den nye forordning foreskriver endvidere, at såvel værksteder som de nuværende bilforhandlere kan blive autoriserede værksteder inden for producentens net uden at være forpligtet til at sælge nye biler, hvis de opfylder de kvalitetsstandarder, der er fastsat af producenten. Bilproducenten kan ikke fastsætte nogen grænse for antallet af autoriserede værksteder og må ikke forsøge at begrænse et autoriseret værksteds ret til at reparere køretøjer af andre mærker. Undersøgelserne viste, at forbrugerne foretrækker et tæt net af værksteder, og den foreslåede ændring bør kunne bidrage til, at nettet forbliver lige så tæt som tidligere, samtidig med at den tekniske ekspertises nuværende niveau inden for nettet forbedres. Forordningen foreskriver endvidere, at bilproducenter skal give de værksteder der vælger at forblive uafhængige af specifikke mærker, mulighed for at få adgang til al nødvendig teknisk information, værktøj, udstyr, herunder diagnosticeringsudstyr og uddannelse. Forordningen forbyder endvidere klausuler, som søger at forhindre 4

5 autoriserede værksteder i at levere originale reservedele eller dele af tilsvarende kvalitet til uafhængige værksteder. Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at de uafhængige værksteder fortsat kan konkurrere effektivt med producentens net af autoriserede værksteder. Derfor får forbrugeren mulighed for at vælge, hvor hans bil skal repareres. Forordningen giver også forbrugerne mulighed for at vælge, hvilke reservedele der skal anvendes, når deres biler skal repareres. Klausuler, hvor en producent forsøger at forhindre værksteder i at få reservedele fra andre kilder, eller som begrænser de autoriserede værksteders ret til at anvende reservedele, som svarer til kvaliteten af de originale reservedele, er ikke tilladt i den nye gruppefritagelse. Disse foranstaltninger bør resultere i, at reservedelsproducenterne sælger flere reservedele direkte til værkstederne og dermed giver de europæiske forbrugere større valgmulighed og øget konkurrence omkring reservedelsleverancerne. På grund af bilfabrikanternes direkte kontraktmæssige forpligtelse til gratis serviceeftersyn, tilbagekaldelse og reparationer under garanti kan de autoriserede værksteder være nødt til at anvende originale reservedele, der leveres af bilproducenterne, til disse type reparationer. Alt i alt vil ændringerne for så vel uafhængige som godkendte værksteder resultere i væsentlige forbedringer i konkurrencen og en sikker og bedre reparation og eftersyn til fordel for den europæiske forbruger. Styrkelse af forhandlernes kommercielle uafhængighed, så de kan give bilkøberne bedre service Selv om de nuværende regler indeholder bestemmelser for at styrke forhandlernes kommercielle uafhængighed ved aftalebeskyttelse, blandt andet ved at foreskrive minimumsfrister for opsigelse af aftaler, fremgår det klart af Kommissionens evalueringsrapport, at disse ikke har været tilstrækkelige til at opnå de ønskede virkninger. I mangel af mere effektive foranstaltninger er der risko for, at nogle bilproducenter kan benytte sig af opsigelse eller true med opsigelse som middel for at forhindre, at forhandlere udviser en konkurrencefremmende adfærd af den type, som den nye forordning forsøger at fremme, f.eks. at sælge mere end ét mærke i samme udstillingslokale eller sælge til forbrugere fra andre medlemsstater eller deres repræsentanter. For at forhindre, at producenter eller deres importører undergraver den nye ordning på denne måde, der er til skade for både forbrugerne og forhandlernes kommercielle uafhængighed, foreskriver forordningen, at en bilproducent, der ønsker at bringe en forhandleraftale til ophør, skal angive de klare og objektive årsager hertil skriftligt. Ved hjælp af denne foranstaltning har en dommer eller en voldgiftsmand mulighed for at kontrollere, om opsigelsen af en aftale er gyldig. I forordningen fastsættes endvidere en minimumsløbetid på fem år for aftaler på bestemt tid for at forhindre, at bilproducenter benytter kortfristede aftaler for at presse forhandlere til ikke at indlade sig på konkurrencefremmende adfærd. Den nye forordning foreskriver endvidere, at forhandlere af et bestemt mærke frit kan overtage eller sælge andre forhandlinger af dette mærke overalt i EU. Denne bestemmelse vil resultere i, at der vil fremkomme forhandlere med større forhandlingsstyrke over for bilproducenterne, og det vil endvidere fremme fremkomst af grænseoverskridende forhandlere. Ikrafttrædelse 5

6 Den nye forordning træder i kraft 1. oktober Der vil være en etårig overgangsperiode, hvor eksisterende distributionsaftaler bliver tilpasset de nye regler. Der vil endvidere være en specifik længere overgangsperiode indtil 30. september 2005 til at afvikle lokaliseringsklausuler, eller med andre ord, for at gennemføre den fri etableringsret for forhandlere. Gruppefritagelsen i forordningen ophører 31. maj Denne dato valgtes, fordi den falder sammen med sidste gyldighedsfrist for forordning nr. 2790/99, den generelle gruppefritagelsesforordning, der gælder på alle vertikale begrænsninger. Inden den nye forordning træder i kraft, offentliggør Kommissionen en brochure med information om, hvilke rettigheder og forpligtelser den nye forordning medfører for forbrugere og alle aktører, der er involveret i distribution af biler, kundeservice og distribution af reservedele 3. Brochuren skal også give vejledning om, hvorledes markedet inden for motorkøretøjssektoren skal defineres med henblik på gruppefritagelsen. Håndhævelse Kommissionen vil fortsat overvåge bilindustrien og aktivt sørge for, at bilproducenterne anvender de nye regler korrekt på markedet for salg og for at sikre, at alle de forventede fordele faktisk kommer forbrugerne til gode. 3 En lignende forklarende brochure findes for den nuværende gruppefritagelsesforordning (Kommissionen forordning nr. 1475/95). Den kan konsulteres på Generaldirektoratet for Konkurrences hjemmeside ( 6