Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode)

Transkript

1 Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-03:2014 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas (chemiluminescens metode) Parameter Anvendelsesområde Metode Kvælstofoxider, NOx Referencer DS/EN 14792: 2005 /1/ År 1999 Revideret år Måling af NOx i luftemissioner fra virksomheder Kontinuert bestemmelse med chemiluminescens metode 2014 (tilføjet nyt kapitel 8 om Særlige forhold ved måling af efter denox anlæg ), 2007 og 2003 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften FORCE Technology, Park Alle 345, 2605 Brøndby Web: info@ref-lab.dk Telefon:

2 Måling af emissioner til luften Metodeblad nr.: MEL-03:2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Brugervejledning til miljømyndighed Anvendelsesområde Måleområde Begrænsninger Princip Prøvetagning Analyse Fremgangsmåde Opvarmning Justering Måling Kontrol af analysatordrift Planlægning Udstyr Prøvetagning Analyse Særlige forhold ved måling af efter denox anlæg SRM måling efter denox anlæg Højere NO2 andel Lavere niveau NH3 slip interferens Kvalitetssikring Kontrol af analysatorens konverter Databehandling Korrektion for nul- og spanpunktsdrift Omregning mellem ppm og mg/m³(n) Usikkerhed Rapportering Modifikationer Referencer Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften FORCE Technology, Park Alle 345, 2605 Brøndby Web: info@ref-lab.dk Telefon:

3 1 Indledning Dette metodeblad er revideret i Denne revision omfatter udelukkende en tilføjelse af et kapitel 8 om måling i afkast efter denox anlæg, en layoutmæssig omskrivning til et nyt format samt enkelte rettelser/præciseringer i den resterende tekst. Den væsentligste rettelse er i afsnit 5.2, hvor den højeste målte værdi er rettet til af spangassens certifikatværdi. 2 Brugervejledning til miljømyndighed Metodebladet er målrettet til målefirmaer og andre med specialinteresse for målinger, og giver information på dansk om, hvordan målingerne skal udføres og hvilke særlige forholdsregler og modifikationer, der kan forekomme efter danske forhold. Formålet er at sikre ensartede måleresultater samt at oplyse om særlige forhold, hvor modifikationer eller andre forholdsregler er påkrævet. I situationer, hvor målefirmaer eller virksomheder henvender sig til myndigheden med spørgsmål, der vedrører måleteknik, kan miljømyndigheden med fordel referere til metodebladet. Når vilkår indeholder et krav om målemetode samt krav om akkrediteret måling, bør der være tillid til, at målingen gennemføres efter forskrifterne i metodeblad, standard m.v. Der kan dog være situationer, hvor miljømyndigheden ønsker at vurdere kvaliteten af målingen. For miljømyndighederne har metodebladene f.eks. interesse ved: Mistanke om, at målingerne ikke er udført med tilfredsstillende kvalitet, Tvivl om tolkningen af resultater Vurdering af om målemetoden rent faktisk er egnet til formålet Til disse formål kan metodebladet læses af miljømyndigheden specielt med fokus på følgende emner: Målestedets indretning Dokumentation for produktionsforhold under målingen Anvendt prøvetagningssystem (materiale og temperatur) Feltblind (ikke relevant for dette metodeblad) Laboratorieblind (ikke relevant for dette metodeblad) Varme gasser med højt vandindhold (er der taget højde for risiko for kondensation) Interferens Isokinetisk udsugning (skal ligge mellem 95 % og 115 % af korrekt isokinetisk flow) ved alle partikelmålinger) (ikke relevant for dette metodeblad) Antallet af traverspunkter Der henvises endvidere til metodebladet MEL-22 Kvalitet i emissionsmålinger /6/. Side 3 af 13

4 3 Anvendelsesområde Dette metodeblad beskriver måling af emissioner af til luften fra afkast med strømmende gasser. Med afkast menes her skorstene, ventilationsafkast eller kanaler, gennem hvilke der udsendes varm eller kold gas til atmosfæren. defineres som summen af NO og NO2. Metoden kan også anvendes til måling af NO, såfremt NO2 -til- NO-konverteren udelades/frakobles. 3.1 Måleområde Måleområdet bestemmes af den enkelte analysators opbygning. Detektionsgrænsen skal være mindre end 2 % af måleområdet. Det aktuelle måleområde bør være stort nok til at dække højest forekommende koncentration og mindst 1,5 gange grænseværdien. Metoden er valideret til mg NO2/m³ for store fyringsanlæg og mg NO2/m³ for affaldsforbrænding. 3.2 Begrænsninger Ved målinger på anlæg hvor andelen af NO2 udgør mere end 10% af den samlede -koncentration, kan en betydelig del af denne fjernes under udskilning af vanddamp i en køleenhed. Andre metoder til konditionering end køling skal derfor anvendes. Se afsnit 7.1. Der vil være interferens ved forekomst af andre kvælstofoxider, der kan reduceres til NO på analysatorens konverter (for eksempel HNO3). CO2 sammen med vanddamp kan interferere og interferensen kan reduceres ved anvendelse af vacuum chemiluminescens. NH3 interfererer. Ved koncentrationer over 20 mg/m³ bør der korrigeres herfor. 4 Princip 4.1 Prøvetagning En delgasstrøm udsuges gennem et forfilter og sonderør (glas eller rustfrit stål) opvarmet til over gassens dugpunkt. Herefter ledes gassen gennem en gaskonditioneringsenhed (køling, permeationstørring eller fortynding). Alternativt holdes prøvegassen på en temperatur over gassen dugpunkt frem til den opvarmede monitor (evt. ekstern converter). Hvis gassen indeholder mere end 10 % NO2 må køling som konditionering ikke anvendes 1. Herefter ledes gassen gennem uopvarmede stålrør eller teflonslanger til en konverter, der omdanner NO2 til NO, inden den ledes ind i selve analysatoren (konverter og analysator er ofte bygget i samme enhed). 1 De 10 % beregnes som vol/vol dvs. forholdet i ppm. Side 4 af 13

5 4.2 Analyse Analysen foretages on-site med en analysator der anvender chemiluminescens-prin-cippet, og den målte koncentration af NO efter konverteren registreres kontinuert ved hjælp af en linieskriver eller datalogger. Den grundlæggende reaktion i chemiluminescensprincippet sker mellem NO og O3 i et reaktionskammer: NO + O3 NO2 + O kj/mol En del af NO2-molekylerne dannes i en eksiteret tilstand (NO2*). Eksitationsenergien frigives herefter som fotoner (lys): NO2* NO2 + hʋ Denne stråling er normalt målbar i bølgelængdeområdet nm, og dens intensitet afhænger af volumenindholdet og opholdstiden for NO i reaktionskammeret, men også af trykket i kammeret og gassens sammensætning. Påvirkningen fra andre gasser kan kun ske, såfremt disse også giver chemiluminescens-stråling ved reaktion med O3, eller hvis strålingen fra NO2* hindres ved quenching 2. 5 Fremgangsmåde 5.1 Opvarmning Hele målesystemet (inklusiv konditioneringsenhed) samles som beskrevet i producentens instruktioner. Konditioneringsenhed, sonde, filter og analysator stabiliseres på de ønskede temperaturer. Samtidigt afventes, at der opnås konstant (lavt) tryk i analysatorens målecelle. 5.2 Justering Efter endt opvarmning justeres flow gennem konditioneringsenheden og analysatoren til det flow, der skal anvendes under målingen. Tilledning af kalibreringsgas direkte til analysatoren. Nul- og spangas tilføres analysatoren direkte, uden om prøvetagningssystemet. Det sikres, at der er sammenhæng med gassernes aktuelle koncentration og den værdi, der opsamles ved hjælp af dataregistreringen. Eventuelt justeres. Hvis justering foretages, gøres dette ved først at justere nulpunktet, herefter spanpunktet. Til sidst kontrolleres det, at nulpunktsændringen er 2 gange analysatorens reproducerbarhed ved nul. Hvis dette ikke er tilfældet gentages proceduren. Tilledning af kalibreringsgas gennem prøvetagningssystemet. Der tilføres herefter nul- og spangas (i vilkårlig rækkefølge) så vidt muligt gennem hele prøvetagningssystemet. Afvigelsen mellem analysatorens visning ved direkte tilledning af gas og visning ved tilledning af gas 2 I praksis findes i røggasser ikke nogen væsentlige interferenser som følge af påvirkninger fra andre gasser, hvis der anvendes analysatorer med lavt tryk i selve målekammeret (vacuum chemiluminescens). Side 5 af 13

6 gennem samplesystemet, må ikke overstige 2 % af spangassens certifikatværdi. Ved større afvigelser kontrolleres prøvetagningssystemet for utætheder ved en læktest, fx. ved at blokere sonde-enden og tænde pumpen. Når minimum tryk er opnået kontrolleres flowet med et passende flowmeter. Lækflowet må ikke overstige 2 % af det forventede flow under måling. 5.3 Måling Sonden placeres i et repræsentativt punkt i kanalen/skorsten, så vidt muligt i kanalens midte. For større kanaler kan sonde-enden placeres tættere på måleporten, men ikke så tæt at forstyrrelser i flow eller koncentration fra måleporten kan forekomme. Ved mistanke om lagdeling skal det dokumenteres om gassen er homogen eller ej. Prøvetagning i lagdelte gasser skal følge relevante standarder eller tekniske specifikationer fra CEN/TC Under målingen skal der opretholdes et konstant flow, og responstiden bør være så kort som mulig og maksimalt 200 s. Derfor bør afstanden mellem målested og måler være så kort som mulig brug eventuelt en by-pass pumpe ved store afstande. 5.4 Kontrol af analysatordrift Umiddelbart efter hver måling og mindst en gang om dagen - inden nogen form for justering af analysatoren - tilføres nulgas og kalibreringsgas til analysatoren gennem hele prøvetagningssystemet. De regi strerede værdier noteres. Hvis forskellen mellem analysatorens visning og nul- henholdsvis spangassens certificatværdi er større end 2 % af spanværdien skal der korrigeres for både nul- og span drift (se afsnit 10.1). Hvis forskellen for enten nul- eller spangas er mere end 5 % af spanværdien skal målingen kasseres. Både nulog span drift skal angives i rapporten. 6 Planlægning Se kap. 8 i Luftvejledningen /2/. 7 Udstyr 7.1 Prøvetagning 1. Følgende udstyr anvendes: 2. Sonderør i passende korrosionsbestandigt materiale i passende længde i forhold til kanalen/skorstenen. Sonderør og filter skal opvarmes til over gassens dugpunkt. 3. In-stack eller opvarmet out-stack partikelfilter af inert materiale (f.eks. keramisk materiale sintermetal eller lignende). Ekstra filtre kan anvendes før og/eller efter konditioneringsenheden som ekstra beskyttelse af selve analysatoren. 4. Prøveslanger af i passende korrosionsbestandigt materiale 4. Før konditioneringsenheden skal prøveslangerne opvarmes for at forhindre kondensation. 3 DS/EN Air quality Measurement of stationary source emissions Requirements for measurement sections and sites for and for the measurement objective, plan and report. 4 fx. rustfrit stål, borosilicatglas eller keramisk materiale; PTFE kan kun bruges ved temperaturer < 200 C. Ved høje gastemperaturer (> 250 C) kan rustfrit stål medføre risiko for, at forholdet mellem NO2 og ændres i prøvetagningssonden. I disse tilfælde skal der benyttes keramisk materiale, glas, kvarts eller titanium. Kobber og kobberbaserede legeringer er ikke tilladt Side 6 af 13

7 5. Gaskonditioneringsenhed. Der kan vælges mellem følgende fire konfigurationer: a. Kondensation af vanddamp (kan ikke anvendes når gassen indeholder mere end 10 % NO2 af -koncentrationen 5 ). b. Permeationstørring c. Fortynding d. Opvarmet slange, pumpe og analysator 6. Evt. ekstern converter (NO2 til NO). Ved anvendelse af ekstern converter er kun gaskonditionering frem til converteren nødvendig. 7. Gastæt pumpe med en tilstrækkelig kapacitet til at transportere prøvegassen gennem målesystemet med en sådan hastighed, at responstiden minimeres. 8. Prøvegas flowkontrol (f.eks. flowmeter) med tilhørende ventil, således flowet gennem analysatoren kan holdes konstant indenfor 10 %. Note. Der kan med fordel anvendes en overtryksventil til at sikre et konstant tryk på tilgangen af analysatoren, dels beskyttes analysatoren mod overtryk, og dels minimeres behovet for justering af flowet. 7.2 Analyse Følgende udstyr anvendes: 1. NO2 til NO konverter. Omdanner NO2 i prøvegassen til NO, der indgår i den kemiske reaktion, der danner basis for selve detekteringen. 2. NOx-analysatoren skal være baseret på chemiluminescensprincippet for kontinuert bestemmelse af NOxkoncentrationen i prøvegassen. Måleren skal opfylde følgende specifikationer: Specifikation Kvalitets kriterium Respons tid 200 s Detektionsgrænse ± 2,0 % af måleområdet Linearitet ± 2,0 % af måleområdet Nulpunkts drift ± 2,0 % af måleområdet/24 timer Span drift ± 2,0 % af måleområdet/24 timer Følsomhed for atmosfærisk tryk ± 3,0 % af måleområdet/ 2 kpa Følsomhed for prøveluftflow fra tryk i kanal a Følsomhed for omgivende temperatur ± 3,0 % af måleområdet/10 K Følsomhed for elektrisk spænding ± 2,0 % af måleområdet/10 V Interferenser b Total ± 4,0 % af måleområdet Konverter effektivitet > 95,0 % Tab og læk i prøvetagnings- og konditionerings-systemet ± 2,0 % af den målte værdi Standard afvigelse af reproducerbarhed i laboratorium ± 1,0 % af måleområdet ved nul Standard afvigelse af reproducerbarhed i laboratorium ± 2,0 % af måleområdet ved span niveau a Prøveluftflowet eller trykket er defineret i leverandørens anbefalinger. b Der skal som minimum testes for interferens fra CO2, NH3 og H2O (H2O kun når der anvendes samplingsystemer, der ikke fjerner vanddamp). 5 Fx. ved måling på gasmotorer eller efter denox-anlæg, hvor andelen af NO2 kan være betydelig Side 7 af 13

8 3. Tidsopløsningen i dataopsamlingen skal tilpasses opgaven og målesystemets responstid. Generelt bør der lagres mindst en (middel)værdi pr. 60 sekunder. 4. Kalibreringsgasser. Der skal anvendes i alt 2 kalibreringsgasser: a. en nulgas uden signifikant indhold af (f.eks. renset luft eller nitrogen) b. en spangas med en certificeret indhold af NO eller NO/NO2. Usikkerheden 6 på det analytiske certifikat på spangassen skal være ±2 % for NO eller NO/NO2. Når målingen benyttes til eftervisning af grænseværdier skal spangassen have en koncentration på ca. halvdelen af grænseværdien eller mellem 50 % og 90 % af det valgte måleområde. 8 Særlige forhold ved måling af efter denox anlæg Den grundlæggende egenskab ved denox anlæg er, at de anvender en dosering af NH3 eller urea således at kan reduceres til N2 (og vand). Som følge af denne proces påvirkes -målingen på følgende måde: 1. det er primært NO der nedbrydes ved denox, hvorved ens andel af NO2 bliver større i skorstenen 2. det generelle niveau er lavere end uden denox 3. NH3 slip forekommer i større eller mindre grad. Niveauer på 0-20 ppm NH3 er normalt forekommende Disse tre situationer eller kombinationer heraf har betydning for målingen af. Nærværende kapitel giver anvisning på hvordan disse måletekniske udfordringer løses bedst muligt. 8.1 SRM måling efter denox anlæg Højere NO 2 andel I afsnit 7.1 angives det at der ikke må anvendes en gaskonditioneringsenhed hvor gassen tørres ved kondensering af vanddamp når gassen har en NO2 andel større end 10 %. For planlægningsformål kan det antages at denox kun reducerer NO og det kan dermed forudsiges hvilke kombinationer af forventet NO2 andel før denox og forventet reduktion i denox der giver 10 % NO2 andel efter denox: 6 Alle usikkerhedsangivelser i metodeblade er som 95 % konfidens interval (k=2). Side 8 af 13

9 NO 2 andele før og NO X reduktion som giver ca. 10 % NO 2 andel efter NO X reduktion [%] NO 2 andel før denox [%] Figur 1 Illustration af kombinationer af NO2 andel før denox og reduktion i denox som giver ca. 10 % NO2 andel efter denox. Bemærk at både højere NO2 andel før og højere reduktion vil give NO2 andele efter denox, som er højere end 10 %. Eksempel: en forventet NO2 andel på 6 % eller højere før denox og en forventet reduktion på 41 eller højere vil give en NO2 andel efter denox, som er 10 % eller højere. Som det fremgår af Figur 1 vil reduktions effektiviteter større end ca. 50 % give NO2 andele der er større end 10 % blot der er ca. 5 % NO2 før denox. I alle situationer, hvor det forventes at NO2 andelen er i nærheden af 10 % eller højere efter denox må gaskonditioneringsmetode 5.a (Kondensation af vanddamp) i afsnit 7.1 ikke anvendes Lavere NO X niveau I afsnit 7.2 angives det, at spangassen skal have en koncentration på ca. halvdelen af grænseværdien eller mellem 50 % og 90 % af det valgte måleområde. I afsnit 3.1 angives der følgende vedr. måleområdet: Det aktuelle måleområde bør være stort nok til at dække højest forekommende koncentration og mindst 1,5 gange grænseværdien. Mange anlæg der er har installeret denox har ikke gjort det pga. en lav grænseværdi, men for at spare afgift. Dermed er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem grænseværdien og det nødvendige måleområde. Side 9 af 13

10 Som der fremgår af ovenstående er det nødvendigt at stille ekstra krav vedr. måleområde og spangasser, afhængig af formålet med målingen: 1. I situationer, hvor der udelukkende er tale om eftervisning af grænseværdier er det lidet sandsynligt at der er installeret denox, og de eksisterende regler vedr. måleområde og spangasser afsnit 7.2 og i afsnit 3.1 er tilstrækkelige. 2. I situationer, hvor målingen skal benyttes enten til afregning af afgift eller til kvalitetssikring af AMS der benyttes til afgiftsberegning er det nødvendigt at sikre et tilpas lavt måleområde og tilsvarende spangasser som passer til måleområdet. Valg af spangas og måleområde skal styres efter reglerne i afsnit 7.2 og i afsnit 3.1 og den højeste måleværdi. Ved QAL2 og AST, hvor der kan forekomme både høje og lave niveauer under parallelmålingerne anbefales det at benytte forskellige måleområder og spangasser, således at målingerne i det lave område bliver så nøjagtige som muligt NH 3 slip interferens I afsnit 7.2 anføres det at interferenser fra bla. NH3 maksimalt må være 4,0 % af måleområdet. Kontrol for interferens skal foretages i alle relevante niveauer af NH3 og relevante måleområder 8. 9 Kvalitetssikring En væsentlig del af kvalitetssikringen foregår i felten. Ud over kalibrering og justering på målestedet vedligeholdes måleren løbende i henhold til leverandørens anvisninger. Linearitetskontrol gennemføres periodevis i laboratoriet i henhold til det udførende laboratoriums procedurer. Analysatorens linearitet kontrolleres herunder i mindst 5 punkter fordelt over hele måleområdet. 9.1 Kontrol af analysatorens konverter Konverteren omdanner NO2 til NO. Konverteren har en begrænset levetid, og når konverterens effektivitet falder, bliver de målte NO2- (og -) værdier for lave. Konverterens effektivitet skal derfor kontrolleres mindst én gang årligt evt. hyppigere afhængig af converterens materiale og NO2 koncentrationen. Dette gøres på en af følgende måder: a) Analysatoren justeres med en gas med et kendt indhold af NO. Justeringen foretages med analysatoren indstillet til at måle NOx. Herefter tilføres analysatoren en spangas med en kendt koncentration af NO2. Konverteringen er tilfredsstillende, hvis analysatoren stabiliserer sig med en visning, der svarer til mindst 95% af spangassens NO2-koncentration. Proceduren gentages 3 gange og middelværdien rapporteres. b) Konverteren kontrolleres ved gasfasetitrering efter følgende princip: Analysatoren tilføres en NO gas med omkring 80 % af måleområdet. Noter koncentrationen af total (R1) og koncentrationen af NO (P1). Herefter blandes NO-gassen med ozon, hvorefter koncentrationen af total (R2) og koncentrationen af NO (P2) noteres. Nu varieres ozongeneratorens output i yderligere mindst 3 7 På store kraftværker o.lign., hvor volumenstrømmen er meget stor kan selv små afvigelser i en lav koncentration betyde store summer i afgift. 8 Efter denox anlæg er det ikke usandsynligt at NH3 kan forekomme i samme koncentrationsområde som. Eksempelvis 10 ppm NH3 og 10 ppm efter et SCR anlæg med overdosering af NH3. Side 10 af 13

11 C C R total NO niveauer og noter koncentrationen af total (R3, R4,...R5) og koncentrationen af NO (P3, P4,...P5). Konvertereffektiviteten beregnes efter følgende formel: ( Rn Pn ) ( R1 P1 ) 100, hvor P P konvertereffektivitet P NO koncentration i E E i 1 X n koncentration ppm 10 Databehandling ppm 10.1 Korrektion for nul- og spanpunktsdrift Det forudsættes i det følgende, at signaldriften er lineært aftagende (eller stigende) under hele måleperioden, og at der anvendes nul-, og span-gasse som foreskrevet. Korrektion af den målte værdi for signaldrift under målingen (se afsnit 5.4) foretages da efter: c korr = c ma c m c 0 (c avg c 0 ), hvor c korr = c ma = c m = c avg = c 0 = den målte middelværdi korrigeret for drift af analysatoren under målingen. koncentrationen af den aktuelt anvendte kalibreringsgas. gennemsnittet af analysatorens visning med kalibreringsgas før og efter måling gennem hele prøvetagningssystemet. gennemsnittet af alle måleraflæsninger under målingen. gennemsnittet af analysatorens visning med nulgas før og efter måling Omregning mellem ppm og mg/m³(n) Den målte koncentration af udlæses normalt i enheden ppm (vol), idet summen C C C NO NO NO x 2 herved kan beregnes direkte. Dataopsamling vil derfor mest hensigtsmæssigt baseres på enheden ppm. For sammenligning med grænseværdier i Miljøstyrelsens vejledninger udtrykkes som NO2. omregnes fra ppm til mg/m³(n) efter: c mg m³( n), beregnet som NO 2, 05 c ppm / 2 11 Usikkerhed Rapporten skal altid indeholde en prøvetagningsusikkerhed og en analyseusikkerhed eller en samlet usikkerhed for både prøvetagning og analyse. Side 11 af 13

12 Usikkerheden er normalt estimeret i et usikkerhedsbudget. Der henvises til DS/EN ISO /5/ for beregninger af usikkerheden ved prøvetagning og analyse. Standarden /1/ indeholder et eksempel på en beregning af usikkerheden for. Der henvises endvidere til Referencelaboratoriets rapport om Opstilling af usikkerhedsbudgetter for direkte visende instrumenter. Praktisk indgangsvinkel ( 12 Rapportering Rapporten udformes som beskrevet i kap. 8 i Luftvejledningen /2/ og EN/ISO /3/. I rapporten skal der refereres til dette metodeblad. Enhver afvigelse herfra, eller valgfri operationer, skal angives i rapporten. 13 Modifikationer Dette metodeblad er udarbejdet med udgangspunkt i DS/EN Der er foretaget modifikationer på følgende punkter: Kravet i standarden om at lineariseringskontrol skal gennemføres mindst en gang om året og efter reparation er erstattet af følgende ordlyd: linearitetskontrol gennemføres periodevis i laboratoriet i henhold til det udførende laboratoriums procedurer. Side 12 af 13

13 14 Referencer /1/ DS/EN 14792: November Stationary source emissions - Determination of mass concentration of nitrogen oxides () Reference method: Chemiluminescence. /2/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder. /3/ DS/EN ISO/IEC 17025: 2005 Generelle krav til prøvetagnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. /4/ DS/ISO/CEN Guide to the expression of uncertainty in measurement (GUM) /5/ DS/EN ISO 14956: 2002 Air Quality - Evaluation of the suitability of a measurement method by comparison with a stated measurement uncertainty. /6/ MEL-22 Kvalitet i emissionsmålinger ( Side 13 af 13