Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

Transkript

1 Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009

2 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Kort om den økologiske frugt, grønt - og bærsektor... 7 Arealer...7 Udenrigshandel...8 Sammenfatning...9 Vidensyntesen og forskning i frugt, grønt og bær Grønsagsproduktion...10 Frugt- og bærproduktion...11 Væksthusproduktion...12 Sammenfatning...13 Lovgivning om økologisk produktion Generelt...14 Frø og udsæd...14 Vækstmedier til bede og væksthuse...15 Gødning generelt...16 Gødning i væksthuse...17 Plantebeskyttelse...17 Nye danske initiativer...20 Praksis for godkendelse i Danmark...21 Sammenfatning...21 SWOT analyse fra Fødevareøkonomisk Institut Sammenfatning...24 Tilskudsordninger i Danmark kontra udlandet Sammenfatning...28 Markedsføring Afsætningskanaler...30 Pris og konkurrenceevne...31 Salg og mærkning af økologiske varer...32 Struktur i detailhandelen...34 Producentorganisationer...35 Overgang til kvalitetsfødevarer potentiale...36 Sammenfatning...38 Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 2

3 Økologisk frugt og bær produktion Nuværende dyrkningsomfang...40 Rammevilkår...40 Dyrkningsmæssige aspekter...41 Ønsker fra erhvervet vedrørende plantebeskyttelsesmidler...43 Alternative plantebeskyttelsesmidler og teknologi...45 Sammendrag...47 Økologisk Grøntsagsproduktion Nuværende dyrkningsomfang...49 Rammevilkår...49 Dyrkningsmæssige aspekter...50 Teknologiske muligheder...52 Sammendrag...54 Økologisk væksthusproduktion Nuværende dyrkningsomfang...56 Rammevilkår...56 Dyrkningsmæssige aspekter...57 Teknologiske muligheder...59 Sammendrag...60 Samlet konklusion Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 3

4 Forord I juni 2008 udgav ICROFS (tidligere FØJO) en Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Vidensyntesen, der var bestilt af Fødevareministeriet, undersøgte muligheder og barrierer for fortsat vækst i den økologiske sektor. Nærværende rapport tager afsæt i syntesen og kan opfattes som en yderligere belysning af den økologiske frugt, grønt og bær sektor. Fødevareøkonomisk Institut under Københavns Institut har i juni 2009 udarbejdet en SWOT analyse der sammen med vidensyntesen har indgået som baggrundsinformation for nærværende arbejde. Denne rapport er udarbejdet i forlængelse af aftalen fra 2008 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en revision af økologipakken. Af aftalen fremgår det blandt andet, at parterne er enige om at iværksætte et arbejde i 2009 med henblik på at analysere rammevilkårene for produktion af økologisk frugt, grønt og bær. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under det økologiske fødevareråd. Arbejdsgruppen har bestået af: Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, Poul Rytter Larsen, økologisk frugtproducent, Lars Holdensen fra Plantedirektoratet, Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen, Kirsten Lund Jensen fra Landbrug og Fødevarer, Niels Halberg fra ICROFS samt Ole Bloch Engelbredt fra Gartnerirådgivningen. Arbejdsgruppen har været sekretariatsbetjent af Anders Larsen og Rasmus Ørnberg Eriksen fra FødevareErhverv. I rapporten fremhæves en række af de rammevilkår, som de danske jordbrugere producerer under. Det er ikke alle rammevilkår, der medtages da der fokuseres på at afdække de områder, hvor en særlig indsats fra erhvervet eller fra Fødevareministeriet evt. vil kunne medvirke til øget produktion og/eller bedre konkurrenceevne for sektoren. Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 4

5 Indledning Efterspørgslen på økologiske fødevarer stiger både i Danmark og i mange andre lande. Den øgede efterspørgsel og den stigende internationale handel med økologiske produkter giver både nye muligheder og nye udfordringer. I forhold til produktionen af økologisk frugt, grønt og bær, er den danske produktion stadig af meget beskedent omfang og importen har gennem en årrække været stigende, også i forhold til produkter der dyrkningsmæssigt kan produceres i Danmark. Højværdiafgrøder, som spisekartofler, grøntsager samt frugt og bær, udgjorde i 2006 kun henholdsvis 0,7, 0,8 og 0,2 pct. af det økologiske areal. Med afsæt i et ønske om at styrke rammevilkårene for den danske økologiske frugt, grønt og bær produktion, har den nedsatte arbejdsgruppe udarbejdet en rammevilkårsanalyse af den økologiske primærproduktion. Analysen skal bidrage til at belyse fremtidsmuligheder samt forsøge at bedømme hvilke barrierer, der er mest presserende i forhold til at øge en bæredygtig vækst i sektoren. Med henblik på at sikre det fornødne overblik og grundlag for analysen, valgte arbejdsgruppen, at opdele analysen i følgende tre sektorer, Frugt og bær, Frilandsgrøntsager samt Væksthusgrøntsager. Af nedenstående fremgår en præcis beskrivelse af arbejdsgruppens kommissorium. Formål Jævnfør Kommissoriet for rammevilkårsanalysen er formålet at fremme initiativer, indenfor de eksisterende rammer i landdistriktsprogrammet og de økonomiske rammer for regeringens Grøn Vækst udspil, der Styrker de nævnte sektorers konkurrenceevne Styrker værditilvæksten i sektorerne Analysen skal endvidere bidrage til et strategisk overblik over hvilke sektorer eller driftsgrene af økologien, hvor man kan skabe størst økonomisk vækst og miljø for pengene. Opgaver I forhold til formålet beskrives konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt mellem Danmark og konkurrerende EU lande, herunder en gennemgang af: tilladte hjælpestoffer og betingelser for at anvende disse, herunder godkendelsesprocedurer for plantebeskyttelses- og plantestyrkendemidler i Danmark og konkurrerende EU lande samt mulighederne for at få godkendt midler, der øger dyrkningssikkerheden Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 5

6 tilskudsordninger til frugt, bær og grønt praksis og erfaringer med teknikker til opbevaring af høstede produkter som kan have betydning for lagerfasthed og forsyning med produkter fra danske producenter væsentlige konkurrenceparametre i forhold til konventionel produktion Derudover skal analysen: Beskrive dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Gennemgå fokus i forskningsprojekter vedrørende frugt, bær og grøntproduktion. Gennemgå sortsudvikling og forhold omkring sortsafprøvninger. Belyse mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Se på muligheder for samspil mellem driftsformer Tage de formodede klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende år, i betragtning Pege på mulige fremtidige indsatsområder Undersøge forskellige markedsføringsstrategier herunder markedsføringen af særlige sorter De enkelte elementer i kommissoriet er belyst med en vægt svarende til arbejdsgruppens vurdering af de væsentligste muligheder og udfordringer. Indenfor de tre hovedområder Frugt, og bær, Frilandsgrøntsager samt Væksthusgrøntsager er der fokuseret på udvalgte kulturer og eller temaer indenfor dyrkningen af disse. Det er kulturerne æbler og pærer, jordbær og solbær, gulerødder, løg og kartofler, tomater og agurker, der er behandlet mest indgående i analysen. Udvælgelsen afspejler kulturernes relative betydning inden for den pågældende produktion samt de dyrkningsmæssige og afsætningsmæssige forhold, der har størst betydning i de pågældende kulturer. Det er overordnet plantebeskyttelsesmidler og sorter indenfor frugt og bær, gødskning, sorter, og overdækning af vintergrøntsager indenfor frilandsgrøntsager, gødning, afgrænsede bede og sygdomsbekæmpelse samt energieffektivisering og besparelse inden for væksthuse. Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 6

7 Kort om den økologiske frugt, grønt - og bærsektor Detailomsætningen af økologiske frugt og- grønt har i lighed med den resterende økologiske sektor været i rivende udvikling. Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i og segmentets pct. vise andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske grøntsager. Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i Der henvises til bilag 1 for en detaljeret gennemgang af omsætningen i detailhandelen. Arealer Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over de økologisk dyrkede frugt, grønt og bær arealer i Areal Antal bedrifter Pct. økologisk Frugt Æbler Pærer Kirsebær ,5 Bær og busk Solbær Jordbær Frilandsgrøntsager (samlet) Ca Væksthus Tomat 4, Agurk 3, Salat 0,5 2 4 Svampe 0,1 2 8 Andre grøntsager Arealer med frugt og bær. Plantedirektoratet, Data inkluderer alle indberettede arealer og bedrifter under omlægning. 1 Kilde Danmarks Statistik Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 7

8 Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer med æbler og pærer været stigende fra 2005 til For bær produktionen, er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. For kirsebær er arealet næsten halveret fra perioden Ifølge Frugttræplantagetællingen i 2007 fra Danmarks statistik var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede produktion. (kilde: Frugttræplantagetællingen, Danmarks Statistik 2007) For frilandsgrøntsagerne går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til Udviklingen tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning i areal fra 2005 til Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet med agurker har i samme periode varieret fra 3,4 ha i 2005 til 3,1ha i 2008 til. I 2009 har 8 bedrifter indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. Frem til 2009 har blot 0,5 ha været indberettet med salat. I 2009 har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. Udenrigshandel I forhold til import og eksport har Danmark udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk frugt og grønt. På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget af grøntsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks mest importerede økologiske grøntsager. Det er samtidig grøntsager, der også produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, blomkål og broccoli. (se bilag 1) Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge importprodukt, Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 8

9 foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har svært ved at konkurrere. En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler og de frosne eller forarbejdede produkter jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene handler konkurrencen først og fremmest om pris. Nederlandene og Italien udgør de to største eksportører af frugt og grønt til Danmark. Opmærksomheden henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Nederlandene en række varer til Danmark, der har oprindelse uden for Nederlandene f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder for frugt og grønt udgøres i aftagende rækkefølge af Sverige, Tyskland og Storbritannien. Ifølge SWOT analysen fra Fødevareøkonomisk Institut er det karakteristisk, at den danske produktion af økologisk frugt, bær og grønt ikke kan følge med den markedsvækst, der findes på flere udenlandske markeder. Der kan derfor foretages en nærmere identifikation og analyse af de kritiske parametre, hvor den danske økologsike frugt, bær- og grøntsektor har oplagte svagheder og forbedringsmuligheder set i forhold til relevante konkurrentlande. Sammenfatning I forhold til økologisk frugt, grønt og bær er der samlet set tale om et marked i vækst. Der er en stigende tendens til at danske producenter er presset på pris også i sæsonen. Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dette er i modsætning til den økologiske frugtimport hvor en betydelig del udgøres af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler og de frosne eller forarbejdede produkter jordbær, hindbær, æblesaft mv. Overordnet set er den danske gartnerisektor presset af globaliseringen og den samlede import af økologisk frugt og grønt er stigende. For så vidt, der kan drages paralleller mellem konventionel og økologisk avl er specielt gartnerier med væksthuse samt frugt og bær hårdt presset på indtjeningen. Nederlandene og Italien er de to største eksportører til Danmark af økologisk frugt og grønt. De vigtigste eksportmarkeder for frugt og grønt udgøres af Sverige, Tyskland og Storbritannien. Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 9

10 Vidensyntesen og forskning i frugt, grønt og bær Fødevareministeriet bad i 2007 det daværende Forskningscenter for Økologisk Jordbrug om at udarbejde en vidensyntese om fremtidens økologiske sektor i Danmark med fokus på muligheder og barrierer for en markedsbaseret vækst i økologisk produktion, forarbejdning og markedsføring set i lyset af den stigende forbrugerefterspørgsel. Nedenfor er summeret en række af hovedkonklusionerne fra Vidensyntesen fra juni 2008 i forhold til frugt, grøn og bær tilføjet en perspektivering af hvor forskning og udvikling yderligere kan bidrage til øget omlægning og vækst. Der er i afsnittet under de enkelte driftsgrene særligt fokus på potentialet i øget samspil mellem de økologiske driftsformer. Der henvises til bilag 7 for en nærmere gennemgang af FØJO projekter relateret til økologisk frugt, grønt og bær. Grønsagsproduktion Ifølge vidensyntesen er de væsentligste barrierer for grøntsagsdyrkningen; Udfasningen af den konventionelle husdyrgødning, de store investeringer i specialmaskiner og udstyr samt at hver grøntsag har sin problemstilling og at det derfor er omfattende, at få tilstrækkelig viden til en bred udvidelse af grøntsagsavlen. Hvad angår udfasningen af husdyrgødningen har grøntsagerne som højværdiafgrøde en mulighed for at betale for økologisk husdyrgødning. Samtidigt ligger der allerede en række forskningsresultater omkring anvendelse af efterafgrøder, som kan bringes i spil. Ny forskning kan øge dyrkningssikkerheden, kvaliteten og konkurrencedygtigheden ved at: Bidrage til udvikling af produktionssystemer til flere konkrete afgrøder med optimal udnyttelse af sædskifte, grøngødning og efterafgrøder, herunder brug af beslutningsstøttesystemer (IKT) til forbedret sædskifte og gødningsplanlægning Udvikle nye innovative produktionssystemer og blandingskulturer samt kulturtekniske foranstaltninger til at reducere sygdomme og skadedyr samt til at øge næringsstofforsyning fra rodzonen Udvikle og demonstrere smart, innovativ anvendelse af automatisering og robotter til ukrudtsbekæmpelse og andre arbejdstunge opgaver samt vandingsstrategier som mindsker brugen af vand (og energi) Udvikle alternative vinteropbevaringsmuligheder til gulerødder og andre rodfrugter Samspil mellem driftsformer Indenfor grønsagsavl, som kan indgå i sædskiftet vil fordelen med et samspil mellem driftsformer først og fremmest være mulighed for et bedre sædskifte for grøntsagsavlerne og lettere adgang til økologisk gødning og fordelen Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 10

11 for malkekvægsbedrifterne (som der typisk samarbejdes med) for at få en højere betaling pr. hektar. (og tildels bekæmpelse af ukrudt ved at have en renset rækkeafgrøde inde) En del grøntsagsavlere f.eks. gulerods- og salatavlere praktiserer allerede denne løsning. Forskning kan bidrage til at udvikle denne type samarbejde ved at: Samle resultater fra allerede i gangværende producenter og gøre det tilgængeligt for andre både i forhold til de dyrkningsmæssige perspektiver og i forhold til hvordan samarbejde kan foregå mellem bedrifter i et økonomisk og managementmæssigt perspektiv Udvikle nye modeller for moderne økologiske landbrugsbedrifter inden for den ny landbrugslov, der kan fungere som attraktive fremtidsløsninger og som inkluderer forskellige former for samarbejde f.eks. matrix drift og som både har juridiske, organisatoriske, erhvervsøkonomiske og agronomiske aspekter og projekter, og som udvikles i tæt samarbejde med landmænd og virksomheder (vertikal og horisontal integration) Frugt- og bærproduktion Ifølge vidensyntesen er den største barriere for frugtproduktionen dyrkningssikkerheden. Der er derfor både brug for en kortsigtet indsats for at løse konkrete problemer ved dyrkningen og investering i en langsigtet forskningsindsats med udvikling af resistente og robuste sorter, opsamling af viden om langsigtede konsekvenser af forskellige dyrkningssystemer og videreudvikling af systemerne på baggrund af disse. Inden for frugt er der allerede et vist forskningsgrundlag til stede, som også har ført til etableringen af en række modelplantager. Disse kan være grundlag for at undersøge de mere langsigtede virkninger af forskellige bekæmpelsesstrategier. Forskningen kan derfor forbedre dyrkningssikkerheden ved: Opsamling af grundlæggende viden om den langsigtede konsekvens af forskellige økologiske dyrkningsstrategiers indflydelse på skadedyrs og nyttedyrs populationsudviklingen, betydningen af jordbehandling og gødningstildeling samt risikomanagementstrategier (sortsvalg, robuste/ resistente sorter, højt og lavt bekæmpelsesniveau med godkendte midler osv.) Konkrete forbedrede værktøjer til bekæmpelse af alvorlige skadevoldere i både frugt- og bærdyrkningen. Herunder forebyggelsesstrategier som sortsvalg, dyrkningsstrategier, fremme af nyttedyr, gødningstildeling, beskæring og andre dyrkningsmæssige tiltag, som kan minimere angreb af skadedyr og svampesygdomme samt udvikling af biologisk, fysisk og anden alternativ bekæmpelse af skadevoldere Udvikling af dyrkningskoncepter for enkeltafgrøder herunder mindre kulturer, som også inkluderer dyrkningsmetodens indflydelse på smag og produktkvalitet og eventuelt forarbejdningsegenskaber samt høstmetoder og lagring tilpasset specifikke koncepter og afsætningsformer for et forbedret markedspotentiale Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 11

12 Samspil mellem driftsformer. Især frugtproduktion, hvor plantagen dyrkes i mange år kan opfattes som et monokultursystem. Udvikling af frugtproduktionen i et samspil med andre produktioner vil i teorien både kunne optimere udbyttet i det biologiske system og sprede den økonomiske risiko. Der har været lavet forsøg med kyllingeproduktion og frugtavl og en del ægproducenter er i gang med at plante frugtplantager, som hønsene har adgang til. Andre muligheder er ekstensiv frugtavl kombineret med afgræsning som i de traditionelle ciderplantager, eller enkelte rækker som skel af højværdiafgrøder som kirsebærtræer. Der er dog også klare barrierer i forhold for sådanne systemer, idet det kan være svært, at have en specialiseret viden og fokus på flere områder og fordi investeringer i f.eks. mekanisk ukrudtsbehandling og kølefaciliteter kræver en vis volumen. Forskning kan bidrage med: Viden om og demonstration af nye systemer, og hvordan alle elementer kan optimeres i et samspil, både kvaliteten af de forskellige produkter, dyrevelfærden, næringsstofferne, naturen og biodiversiteten samt den samlede økonomi Udvikling af modeller for bedriftssamarbejder indenfor frugt- og bæravlen Væksthusproduktion Vidensyntesen har ikke forholdt sig til økologisk væksthusproduktion. Der har kun været et enkelt forskningsprojekt om væksthusproduktion i FØJO / ICROFS regi og der er således mange områder som forskning vil kunne bidrage til. Forskning vil kunne bidrage med : Bedre forståelse af væksthusproduktionen som et højtydende biologisk system Ud fra en større forståelse af sammenhængene i systemet at sikre den bedste udnyttelse af de tilstedeværende og tilførte ressourcer; jord/dyrkningsmedie, vand, energi, gødning osv., således at det medfører et både robust og højtydende system i forhold til afgrødernes modtagelighed for sygdomme, spisekvalitet samt økonomi og arbejdskraftforbrug Dokumentation, udvikling og forbedringer af dyrkningspraksis i de større nuværende økologiske væksthuskulturer tomat, agurk, peber og salat med inddragelse af: Klimastyring, gødningstildeling og -udnyttelse, forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, herunder svampesygdomme, optimal vanding i forhold til vækst, smag og lavt vandforbrug samt brug af IKT til at understøtte management på disse områder Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 12

13 Sammenfatning Ny forskning i grøntsager skal øge dyrkningssikkerheden, kvaliteten og konkurrencedygtigheden ved fokus på: Optimal udnyttelse af sædskifte, grøngødning og efterafgrøder Innovative produktionssystemer og blandingskulturer samt kulturtekniske foranstaltninger til at reducere sygdomme og skadedyr samt til at øge næringsstofforsyning fra rodzonen Udvikling og smart, innovativ anvendelse af automatisering og robotter til ukrudtsbekæmpelse mm. og IKT til beslutningsstøtte Opsamling, videreudvikling og formidling af eksempler på samdrift og organisering af denne Ny forskning i frugt og bær skal øge dyrkningssikkerheden ved at: Undersøge langsigtede virkninger på kulturene af forskellige dyrknings og bekæmpelsesstrategier Udvikle konkrete forbedrede værktøjer til bekæmpelse af alvorlige skadevoldere i både frugt- og bærdyrkningen Analysere og demonstrere metoder til synergi mellem frugtproduktion og anden produktion Ny forskning i væksthusproduktion bør fokusere på at: Opnå en bedre forståelse af væksthusproduktionen som et biologisk dyrkningssystem Optimere dyrkningen i dette system på parametre som energi, gødning, vandforbrug, klimastyring og håndtering af sygdomme og skadedyr Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 13

14 Lovgivning om økologisk produktion Generelt Frugt, grønt- og bærproduktionen er overordnet reguleret af Rådets Forordning (EF) Nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser (til Rådets Forordning), som nærmere beskrevet i Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion, september Reglerne for økologisk produktion er således overordnet set ens i samtlige EU-lande. Det er ikke tilladt at have strengere nationale særregler for økologisk produktion, men medlemslandene kan på deres eget område anvende strengere regler, hvis disse regler også anvendes på ikke-økologisk produktion. Private økologiske kontrolorganer må dog ligeledes gerne fastsætte supplerende og skærpende regler for produktionen, som en forudsætning for at de, ud over det fælles europæiske Ø-mærke, kan markedsføres med kontrolorganets mærke. I Danmark er al økologisk produktion omfattet af offentlig kontrol og varerne kan bære det danske ø-mærke. Det samme kan økologiske varer fra udlandet, hvis den sidste del af forarbejdningen eller pakningen foregår og kontrolleres i Danmark. Reglerne foreskriver, at det kun er produkter fra bedrifter der er autoriserede til økologisk produktion, og hvor jorden har gennemgået en omlægningsperiode på to år, der må sælges som økologiske fødevarer. Videre gælder der særlige regler for anvendelse af gødning, plantemateriale, foder og plantebeskyttelse i økologisk produktion. Væksthusproduktionen er ikke specifikt reguleret i forordningerne, men følger de generelle regler der også gælder for planteproduktion på friland. Det har givet rum for de enkelte medlemslandes individuelle nationale fortolkninger af en række forhold. De mest centrale forskelle gengives herunder. Regulering af væksthusproduktionen forventes at blive taget op af EU-Kommissionen i løbet af 2010 med henblik på at overveje uddybende beskrivelse af reglerne. Frø og udsæd Som udgangspunkt skal alle økologer i EU anvende økologisk frø og udsæd (herunder også vegetativt formeringsmateriale) til deres økologiske produktion. Alle medlemslande har en database, der viser hvilket økologisk frø og udsæd, der udbydes. Da mængde og antallet af økologiske sorter er begrænset, er der i økologiforordningen givet dispensationsmuligheder til brug af ikke-økologisk ubehandlet frø og udsæd. Der kan i medlemslandene gives dispensation hvis: Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 14

15 a. ingen sort af de arter brugeren ønsker at anvende er registreret i databasen, eller b. ingen leverandør kan levere materialet inden såning og plantning, når brugeren har bestilt materialet i rimelig tid, eller c. den sort brugeren ønsker at anvende, ikke er registreret i databasen, og brugeren kan godtgøre, at ingen af de registrerede alternativer inden for samme art er egnede, og at tilladelsen derfor er af afgørende betydning for hans produktion, eller d. det kan begrundes med, at materialet skal anvendes i forbindelse med forskning, test som led i små markforsøg eller sortsbevarelse godkendt af den kompetente myndighed i medlemsstaten. Lovgrundlaget for brug af frø i den økologiske produktion er således ens i EU. Dog må man gå ud fra, at der er visse forskelle i praksis vedrørende tilladelser til brug af ikke-økologisk frø, da det altid forudsætter en konkret vurdering af behovet. Videre er der forskel på, hvor meget økologisk frø og plantemateriale, der udbydes i de forskellige lande og dermed også på behovet for tilladelser til brug af ikke-økologisk materiale. Forskelle i udbud og dermed adgang til anvendelse af økologiske og ikkeøkologiske frø kan virke konkurrenceforvridende. Dette skyldes især, at økologisk frø oftest er betydeligt dyrere end ikke-økologisk frø, samt at nyere sorter (med bedre resistens eller højere udbyttepotentiale) oftest først udbydes i økologisk kvalitet med flere års forsinkelse. Dette er en særligt stor udfordring i salat, hvor nye sorters resistens overfor svampesygdomme hurtigt nedbrydes. Væksthusgartnere oplever ind imellem vanskeligheder med at få adgang til planter i passende tid, da planterne skal bestilles, før det er muligt at søge dispensation. For grøntsagsafgrøder kan der først søges dispensation efter den 15. januar, men væksthusproducenterne skal bestille planter af bestemte sorter senest i 1. uge af december året inden, hvis de skal være sikre på, at få leveret planterne til tiden, oplyser erhvervet. Indkøbet er allerede for længst planlagt i praksis, idet der allerede er kontakt mellem gartnerne og udbyderne af frø og planter i januar/februar måned året inden etablering. Det sker, for at udbyderne ved, hvilke sorter gartnerne skal have planter fra. Primede (forbehandlede, så de spirer hurtigere) frø skal ligeledes bestilles tidligt. Reglerne rummer ikke mulighed for at anvende ikke økologiske træer og buske i forbindelse med ny- og genplantning af frugttræer og buske på økologiske arealer, hvis de er frøformerede. Der kan dog søges om tilladelse til anvendelse af vegetativt formeringsmateriale (i form af barrodsplanter podet på en grundstamme), hvis økologisk materiale ikke er til rådighed. Vækstmedier til bede og væksthuse Ifølge EU reglerne bygger den økologiske produktion på principper om, at der skal anvendes jordtilknyttet afgrødedyrkning. I Danmark fortolkes dette krav således, at økologisk væksthusproduktion enten kan foregå i bundjor- Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 15

16 den eller i bede bestående af et vækstmedie, der kan sidestilles med økologisk jord. Vækstmedierne må bestå af spagnum, ler, stenmel, kalk, samt økologisk jord og økologisk gødning. Alle afgrøder kan dyrkes i disse medier, uden at planterne har kontakt med jordbunden i væksthuset. I Sverige er det tilladt at anvende ikke-økologisk gødning i vækstmedierne, mens man i andre lande mener, at man slet ikke kan dyrke økologiske produkter, uden at de har kontakt med bundjorden. Der gælder dog en undtagelse for pottekulturer, hvor planten sælges på rod sammen med dyrkningsmediet, f.eks. udplantningsplanter, krydderurter og prydplanter. I Nederlandene tillader man kun i begrænset omfang brug af spagnum i vækstmedier. I bl.a. Danmark og i Sverige kan den normale omlægningstid bortfalde i væksthuse, hvis dyrkningen sker i vækstmedier, der er godkendt til økologisk produktion, forudsat at planterne står i afgrænsede bede eller potter, der ikke har kontakt til bundjorden. I Nederlandene er der mulighed for at få nedsat omlægningstiden til 6 måneder, hvis jorden har været dækket af et vandtæt materiale mindst to år forud for omlægning til økologisk produktion, og overdækningen stadig forefindes inden omlægning, så dets beskaffenhed kan kontrolleres. I andre EU-lande, herunder UK, nedsættes omlægningstiden ikke selvom arealet har været overdækket med et vandtæt materiale. Gødning generelt I EU s økologiregler (jf. Kommissionens Forordning nr. 889/2008) er mængden af tilladt kvælstof fra husdyrgødning fastsat til 170 kg N/ha, med henvisning til nitratdirektivet. Producenter, der søger Miljøbetinget tilskud (MB-tilskud, fremover kaldet ekstensiveringsstøtte), må maksimalt tilføre 140 kg N/ ha eller maksimalt 75 % af afgrødens kvælstofkvote. En række specificerede ikke-økologiske gødningsmidler må ifølge EU-reglerne anvendes i den økologiske produktion, hvis der ikke er tilstrækkeligt økologisk gødning på markedet. I Danmark vurderes det, at der generelt er mangel på økologisk gødning, og derfor tillades det indtil videre, at økologiske producenter på friland må bruge op til 70 kg total-n/ha fra ikke-økologisk gødning årligt. Nogle medlemslande stiller særlige krav til kvaliteten af den anvendte ikkeøkologiske husdyrgødning, med f.eks. forbud mod brug af gødning fra minkfarme, burhøns, dyr på spalter, flydende husdyrgødning eller fra anden intensiv husdyrproduktion. Herhjemme må gødningen ikke stamme fra jordløse brug (bedrifter uden jordtilliggende). Brug af gødningsmidler, der indeholder animalske restprodukter (f.eks. blodog benmel), er overordnet reguleret af Biproduktforordningen (EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002). I Danmark har vi skærpede regler på området i kraft af Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige betingelser for anvendelse af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold, der bla. forbyder brug af blod- og Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 16

17 benmel i gødningsmidlerne. Der arbejdes i øjeblikket på at ophæve bekendtgørelsen og lempe de danske regler. Gødning i væksthuse Væksthusproduktionen er ikke specifikt reguleret i EU s økologiregler. Det har medført, at det er forskelligt, hvor meget gødning, medlemslandene tillader anvendt i de enkelte væksthuskulturer. Dog må maksimalt 170 kg N/ ha komme fra husdyrgødning, med mindre der er tale om afgrænsede bede uden forbindelse til bundjorden. I Danmark og i nogle af de andre EU-lande tages der udgangspunkt i nationalt fastsatte kvælstofnormer for hver enkelt kultur ved beregningen af, hvor meget ikke økologisk kvælstof, der må anvendes i økologiske væksthuskulturer. I dansk økologisk væksthusproduktion tillades det, at op til 25 % af afgrødens kvælstofnorm dækkes af tilført ikke-økologisk gødning, uanset om der dyrkes i bundjorden eller i afgrænsede bede. I praksis gødes der langt under kvælstofnormen i de åbne systemer, idet der oparbejdes en forfrugtsværdi i jorden, oplyser Økologisk Landsforening. De danske regler indebærer således, at der i økologisk væksthusproduktionen kan anvendes forholdsvis store mængder kvælstof også fra ikke-økologisk gødning. F.eks. kunne de økologiske tomatavlere i 2009 tilføre 2350 kg N/ha ifølge kvælstofkvoterne. Af denne mængde kunne 587 kg N tilføres i form af ikke-økologisk gødning og heraf maksimalt 170 kg N i form af husdyrgødning. I f.eks. Nederlandene og i Storbritannien er der ikke specifikke begrænsninger på den mængde ikke-økologisk kvælstof, der må anvendes i væksthusene, så længe kvælstofnormerne overholdes, og mængden af N fra husdyrgødning ikke overstiger 170 kg N/ha. I stedet stilles der minimumskrav til anvendelsen af økologisk gødning i væksthuse. I Nederlandene skal mindst 45 kg N/ha af den samlede anvendte mængde være økologisk, mens man i andre lande, herunder Storbritannien kræver, at minimum 30 % af gødningsinputtet er økologisk. Plantebeskyttelse Tilladte midler Som udgangspunkt må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler i økologisk jordbrugsproduktion. Dog kan der i tilfælde, hvor jordbrugeren har vurderet, at der er akut fare for afgrøden, anvendes plantebeskyttelsesmidler på økologiske arealer, herunder arealer, hvor omlægningen er påbegyndt. Plantebeskyttelsesmidlerne skal dels være godkendt af Miljøstyrelsen til den relevante afgrøde og anvendelse, og dels skal aktivstoffet være tilladt af EU til anvendelse i økologisk produktion. Langt størsteparten af de plantebeskyttelsesmidler, der er tilladt i konventionel produktion, må ikke anvendes i økologisk produktion. Der er dog enkelte undtagelser bestående af naturlige produkter, som enten er af mineralsk oprindelse, er udvundet fra planter, eller består af mikroorganismer. Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 17

18 Inden danske økologiske jordbrugere kan anvende plantebeskyttelsesmidler, der er baseret på disse stoffer/mikroorganismer, skal de aktive ingredienser, kaldet aktivstofferne, have gennemgået en grundig EU risikovurdering, (eller som minimum være i proces) med henblik på optagelse på bilag I til Pesticiddirektivet (Direktiv 91/414). Dette bilag udgør EU s positivliste over alle EU godkendte aktivstoffer til brug i så vel konventionel som økologisk avl. Er et aktivstof ikke på listen eller under vurdering til listen, må det ikke anvendes i EU. Efter EU-godkendelse skal plantebeskyttelsesmidlerne, som er baseret på et af disse aktivstoffer, risikovurderes og godkendes af Miljøstyrelsen på lige fod med alle andre plantebeskyttelsesmidler. Bilag 2 i økologiforordningen (Kommissionens forordning 889/2008) angiver hvilke aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler, der til visse formål kan tillades anvendt i økologisk jordbrug inden for fællesskabet. I bilag nr. 5 til rapporten er indsat tabel 5.2., der angiver de stoffer, der indgår i bilag 2 i økologiforordningen, deres mulige anvendelse og status i Danmark samt angivelse af, hvilke midler erhvervet finder vil have størst betydning, og som derfor ønskes markedsført i Danmark. Kommende regelændringer I forbindelse med at EU s direktiv om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (91/414) erstattes af Europaparlamentets og Rådets Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der blev vedtaget i september 2009 (forordning nr. 1107/2009), vil der løbende blive indført en række ændringer. Bl.a. opdeles aktivstoffer i tre kategorier, almindelige stoffer, lavrisikostoffer og basisstoffer. De første to kategorier af stoffer skal gennemgå den sædvanlige EU risikovurdering og efter optagelse på positivlisten skal midlerne der indeholder stofferne dernæst godkendes i de enkelte medlemsstater. For midler der indeholder lavrisikostoffer kræver forordningen, at den nationale godkendelsesproces maksimalt må tage 6 måneder, hvorimod tidsfristen er 12 måneder for de almindelige stoffer. Listen over lavrisikostoffer ventes blandt andet at omfatte feromoner og mikroorganismer. Basisstoffer er stoffer, der f.eks. markedsføres som levnedsmidler. De markedsføres ikke som plantebeskyttelsesmidler, men de har dog en effekt som plantebeskyttelsesmidler og kan anvendes som sådan. Eksempelvis kan nævnes mælkepulver, sennepspulver, bagepulver, kaffe mv. Der vil i løbet af de næste par år blive etableret en EU-liste over basisstoffer. De vil kunne anvendes som plantebeskyttelsesmidler, uden at denne anvendelse kræver en national vurdering og godkendelse. Stoffer på denne liste vil dermed, så snart de er nævnt på EU-listen over basisstoffer, frit kunne anvendes uden en forudgående dansk godkendelse. Som følge af den nye forordning vil Europa blive inddelt i 3 zoner. En ansøger kan søge om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel i flere lande i en zone samtidigt, hvorefter kun et af landene udfører en risikovurdering (der er dog indbygget en kommenteringsrunde for andre lande indenfor zonen). De øvrige lande kan derefter godkende midlerne på baggrund af den vurdering der er foretaget i det ene land i zonen. Danmark indgår i den nordlige Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 18

19 zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. Hermed kan administrationen forenkles, hvilket formentlig vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at søge deres midler godkendt i hele nordzonen samtidig, frem for kun enkelte lande i zonen, hvormed der i fremtiden evt. kan komme flere plantebeskyttelsesmidler på det danske marked, inkl. midler, der er tilladt anvendt i økologisk avl. Danske forhold Status er og har i mange år været, at avlere i en række EU-lande har haft adgang til flere af de midler, der er listet på bilag 2 i økologiforordningen (889/2008), end danske avlere har. Det kan både hænge sammen med myndighedernes vurdering af midlerne, herunder særlige forhold i Danmark som berettiger en restriktiv vurdering f.eks. grundvandsbeskyttelse, men det skyldes også og måske især, at det danske marked er så lille, at firmaerne ikke har fundet det interessant, at bekoste en ansøgning om tilladelse til markedsføring i Danmark. Eksempler på aktivstoffer der er godkendt i en række EU-lande, men ikke til økologisk produktion i Danmark: Azadirachtin (ekstrakt fra Neem planten) Pyrethrin I og II Kvassin/Kvassamarin (stoffer fra Kvassia planten) Kaliumbikarbonat (bagepulver) Feromoner (stoffer, der bevirker at sommerfuglehanner eks. Æbleviklere - ikke kan lokalisere hunner, hvormed den næste generation i marken reduceres) Svovlkalk og Kobber Udover ovennævnte midler har enkelte lande heriblandt Tyskland etableret en kategori, som de kalder plantestyrkere. Plantestyrkere betragtes i disse lande ikke som egentlige plantebeskyttelsesmidler, og optages derfor, efter en kortfattet risikovurdering, på en national positivliste over plantestyrkere, som kan anvendes også af økologer, hvis stofferne vel at mærke fremgår af økologiforordningens bilag 2. De danske producenter har ved flere lejligheder fremsat ønske om, at der etableres en lignende ordning, som den der kører i Tyskland. Erhvervet ønsker derigennem, at få adgang til at anvende en række mere alternative produkter som markedsføres som levnedsmidler, men som dog har en vis effekt som plantebeskyttelse, f.eks. mælkepulver, sennepspulver og diverse planteolier. Som det fremgår af ovenstående redegørelse for kommende regelændringer, så forventes en række alternative produkter, fx levnedsmidler, at komme ind under kategorien Basisstoffer, som introduceres med den nye pesticidforordning. Disse vil ikke forudsætte en tilsvarende langvarig og omkostningstung proces forud for tilladelse til anvendelse som plantebeskyttelsesmiddel. Miljøstyrelsen er enig med erhvervet i, at den nye forordning vil Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 19

20 åbne mulighed for anvendelse af f.eks. levnedsmidler som plantebeskyttelsesmidler. Økologisk Landsforening bemærker dog, at basisstofferne kun må anvendes i den form, som de sælges som til levnedsmiddel. For at de har effekt som plantebeskyttelsesmidler forudsættes det i nogle tilfælde, at der tilsættes klæbemidler, spredemidler, særlige pakningsstørrelser mm. Der er derfor risiko for, at de nye muligheder under den kommende pesticidforordning alligevel ikke får nogen betydning i praksis for erhvervsproducenter. Nye danske initiativer Blandt andet for at imødekomme nogle af de største barrierer for forøgelse af listen over plantebeskyttelsesmidler, der kan anvendes i økologisk avl i Danmark, er der med Grøn Vækst aftalen forsøgt indført nogle nye initiativer. Der er bl.a. afsat ressourcer til en ekstra medarbejder i Miljøstyrelsen, hvis funktion bliver at fokusere på vurdering og godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler. For at sikre, at de relevante midler søges godkendt, skal der etableres en god kontakt til erhvervet med henblik på i samarbejde at identificere, hvilke alternative plantebeskyttelsesmidler, der kan være relevante for erhvervet, herunder især det økologiske erhverv, og efterfølgende samarbejde med potentielle ansøgere med henblik på, at hjælpe sådanne firmaer med den praktiske proces omkring færdiggørelse og indsendelse af ansøgning om godkendelse af alternative midler. Det forventes endvidere at blive muligt, at søge om medfinansiering af evt. manglende studier, fx effektivitetsstudier for de pågældende plantebeskyttelsesmidler. Med Grøn Vækst bliver der etableret et nyt afgiftssystem, som sikrer, at de mest miljø- og sundhedsmæssigt belastende plantebeskyttelsesmidler pålægges den højeste afgift. En række af de midler, der vil være til rådighed for økologisk produktion, må forventes at ligge i den lave ende for så vidt angår afgiften. Det kan øge efterspørgslen efter sådanne midler, og øge chancen for, at firmaer vælger at søge sådanne midler godkendt i Danmark. Endvidere kan de øgede afgifter anspore flere bedrifter, til at omlægge til økologisk produktion. Initiativerne der iværksættes med Grøn Vækst herunder øget fokus på og ressourcer til godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler, samt indførelse af et nyt differentieret afgiftssystem vil, sammen med de kommende ændringer i EU reguleringen, afhjælpe en del af de problemer, som erhvervet har peget på for så vidt angår plantebeskyttelsesmidlerne. Effekten vil dog først for alvor begynde at indtræde om ca. 3 år. Grøn Vækst initiativet iværksættes fra primo 2010, men først i løbet af vil økologerne formentlig få glæde af eventuelt nye plantebeskyttelsesmidler der er ansøgt og godkendt på baggrund af dette initiativ. Fødevareministeriet igangsætter også en række andre initiativer som følge af Grøn Vækst, herunder en samling af den danske forskningsindsat under Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (kendt som GUDP), samt en række nye initiativer under Landdistriktsprogrammet. Disse initiativer forventes også at komme den danske økologisektor til gode. Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 20

21 Praksis for godkendelse i Danmark Reglerne vedrørende plantebeskyttelse er ens for alle EU-lande. Dele af erhvervet finder, at administrationen i Danmark, af de generelle regler omkring plantebeskyttelse herunder ukrudtsbekæmpelse, er meget inkluderende. Alle metoder, bortset fra jordbehandling og sædskifte og lignende, der anvendes til at beskytte planten eller vegetabilske produkter mod ukrudt eller skadegørere, betragtes som plantebeskyttelsesmidler/metoder, der skal godkendes af Miljøstyrelsen. Rådsforordningen for økologisk jordbrugsproduktion beskriver, at ukrudtsbekæmpelse skal ske gennem beskyttelse af naturlige fjender, valg af arter og sorter, sædskifte, dyrkningsmetoder og termiske processer. Rådsforordningen definerer ikke nærmere, hvad der forstås ved dyrkningsmetoder og termiske processer. Der er ikke en positivliste med andre metoder/ teknikker, der må anvendes til ukrudtsbekæmpelse, ligesom der er for plantebeskyttelsesmidler. Det betyder, at der vil kunne være forskelle på, hvordan de administrerende myndigheder i de enkelte lande vil forholde sig til nye teknikker til ukrudtsbekæmpelse. Aktuelt har Plantedirektoratet spurgt EU-Kommissionen, hvordan den mener at medlemslandene bør administrere reglerne i forbindelse med anvendelse af UV lys til svampebekæmpelse og ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug. På baggrund af denne forespørgsel blev dette drøftet og besluttet at UV lys til svampebekæmpelse i fx løg ikke skal betragtes som plantebeskyttelsesmiddel og dermed ikke er godkendelsespligtigt. I Nederlandene anses anvendelsen af UV-lys for at være en fysisk/ mekanisk metode, hvorved det umiddelbart er tilladt. Det samme vil efter beslutningen i EU være muligt i alle andre medlemslande. Sammenfatning Området frø og udsæd er reguleret af EU s forordning for økologi. Økologireglerne pålægger at anvende økologisk frø- og udsæd, hvis det er til rådighed. Ordningen er imidlertid baseret på en konkret bedømmelse af behovet for at anvende ikke økologisk frø- og udsædsmateriale, hvilket vil give forskelle i de enkelte medlemslande. Erhvervet har derudover oplyst, at det er vigtigt at få adgang til de ønskede sorter, hvis produktionen skal kunne opretholdes. EU s økologiregler rummer ikke mulighed for at plante ikke økologiske frugttræer og buske formeret fra frø, men der kan søges om tilladelse til at anvende ikke-økologisk vegetativt formeringsmateriale bestående at podede barrodsplanter. Den manglende specifikke regulering i EU s økologiregler af væksthusproduktionen, har ført til forskellige fortolkninger i de enkelte EU-lande, blandt andet vedrørende anvendelse af vækstmedier og gødning. Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 21

22 Nitratdirektivet stiller umiddelbart økologisk væksthusproduktion i bundjord sværere end produktion i afgrænsede bede, idet produktion i afgrænsede bede med recirkulering er undtaget fra nitratdirektivet, mens gartnere, der dyrker i bundjord, maksimalt må bruge 170 kg N fra husdyrgødning/ha. Danmark er et meget lille marked for de plantebeskyttelsesmidler, der dels er tilladte at anvende i økologisk produktion, og samtidig er egnede til anvendelse i produktion af frugt, bær og grøntsager i væksthus og på friland. De firmaer, der markedsfører plantebeskyttelsesmidlerne, har derfor ikke været særligt interesserede i, at søge godkendelse til markedsføring i Danmark. Og det har medført, at antallet af tilladte midler er lavere herhjemme, end i de syd- og mellemeuropæiske lande. Med de kommende ændringer af EU-reglerne vedrørende godkendelse af pesticider vil Danmark indgå i den nordlige af de 3 EU zoner. Dette forventes at lette godkendelsesprocessen så der på sigt, vil være flere godkendte midler, der kan anvendes i dansk økologisk produktion. Det er dog usikkert hvilke betingelser, der vil være for anvendelse af såkaldte basisstoffer, når de nye regler træder i kraft. Konkrete problemstillinger og ønsker til plantebeskyttelsesmidler for de enkelte kulturer, beskrives nærmere i kapitel Med Grøn Vækst øges fokus på bæredygtig-, herunder økologisk jordbrugsproduktion. I forlængelse heraf vil der opstå nye muligheder for at opnå støtte til at igangsætte miljøforbedrende tiltag på de danske jordbrug, herunder ikke mindst i den økologiske sektor. Det anbefales, at; Danmark (særligt Plantedirektoratet) aktivt bidrager med inputs, når Kommissionen i 2010 påbegynder udarbejdelse af uddybende regler for økologisk væksthusproduktion, og i den forbindelse også fremfører behovet for at justere nitratdirektivet, for så vidt angår dyrkning i åbne faste huse Plantedirektoratet sammen med erhvervet fortsætter arbejdet med at søge at forbedre frødatabasen, med hensyn til at kunne vurdere behovet for at give dispensation til at anvende ikke økologisk frø i grøntsagsproduktionen Miljøstyrelsen og dens samarbejdspartnere prioriterer en smidig godkendelsesproces for nye midler, særligt de mindst miljøbelastende De danske myndigheder følger med i arbejdet vedrørende etablering af en EU-liste over basisstoffer under de kommende pesticidregler, herunder for at sikre klare anvendelsesbetingelser Rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 22