NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold"

Transkript

1 NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato Til Fra Kopi til Aarhus Kommune Dorte Dam/Lotte Hjerrild, Rambøll Aarhus Vand Dato Indhold 1. Formål Forhold hvor regnvand ikke kan nedsives lokalt Grundvandsspejlet står højt Øverste lag er ler Øverste permeable lag er tyndt Jorden er forurenet med mobile forureningskomponenter Nødvendige undersøgelser for dokumentation af fravalg af nedsivning Geotekniske boringer Geofysiske undersøgelser Nedsivningstest Terrænnære grundvandsspejl Økonomi Referencer... 9 APPENDIX Baggrundsmateriale Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F xx Notat_Fravalg-LAR_03 1/11 Rambøll Danmark A/S CVR-NR

2 1. Formål Formålet med dette notat er at skildre undersøgelser og dokumentationskrav for, at LAR-metoden nedsivning kan fravælges ved større byggemodningsprojekter. I Spildevandsplanens kortbilag er der for byudviklingsområderne udlagt tre typer af kloakering /1/. Inddelingen i de tre typer er foretaget med udgangspunkt i jordbundskortet, kort 1: Traditionel separatkloakering Spildevandskloakeret område med mulig lokal regnvandshåndtering Spildevandskloakeret område med nedsivning af regnvand Hvis der i områder udlagt som område med mulig lokal regnvandshåndtering skal etableres regnvandskloakering, skal det ske efter, at bygherren forud har dokumenteret, at det ikke er muligt at nedsive regnvand /1/. I områder, hvor jordbunden ud fra jordbundstypen i kloakdispositionsplanen er karakteriseret som egnet eller måske egnet til nedsivning, betales som udgangspunkt kun tilslutningsbidrag for spildevand. Hvis der etableres et regnvandssystem, skal de brugere, der har mulighed for at aflede regnvand til systemet, betale fuldt tilslutningsbidrag /1/. Nærværende notat beskriver, hvad denne dokumentation skal bestå af. Det er i nærværende notat forudsat, at det vand, der ledes til nedsivning, ikke er forurenet. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde lave en individuel vurdering af, om nedsivning kan tillades og under hvilke forudsætninger. I OSD og indvindingsoplande udenfor OSD kan nedsivning kun tillades efter forudgående dokumentation for, at vandets kvalitet overholder grundvandskvalitetskriterierne. 2/11

3 2. Forhold hvor regnvand ikke kan nedsives lokalt Forhold, hvor regnvand ikke kan nedsives lokalt, er: Grundvandet står højt Det øverste geologiske lag består af ler af en vis tykkelse (mere end 3 m) og har ringe nedsivningsevne/permeabilitet (mindre end 10-7 m/s). Øverste permeable lag er tyndt Jorden er forurenet med mobile forureningskomponenter. 2.1 Grundvandsspejlet står højt Det øverste grundvandsspejl bør (hele året) ikke ligge for højt. I forbindelse med etablering af eksempelvis faskiner bør grundvandsspejlet (hele året) ligge mindst 1 meter under bunden af faskinen. Nedsives i stedet direkte fra jordoverflader, kan et højere vandspejl på op til 1 meter under terræn i løbet af året accepteres. Afstanden/dybden på 1 m er fastsat under hensyntagen til hydrologien, ønsket rensning i den umættede iltede zone og sikkerhed i forhold til fluktuationer i grundvandsspejlet. Det vil i langt de fleste tilfælde være muligt at afklare, ud fra jordbundsundersøgelserne i forbindelse med byggemodningen, hvorvidt grundvandet står for højt til, at lokal nedsivning af regnvand er muligt. Står vandspejlet højere end 4-5 meter under terræn (afhængig af nedsivningsmetode) vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelser af grundvandsstanden og udviklingen i grundvandstanden over tid. Det er bygherre, der skal dokumentere vandspejlsfluktuationerne i det aktuelle område. Ved vurdering af grundvandsspejlets beliggenhed skal der desuden tages højde for påvirkning fra grundvandssænkninger i lokalområdet (midlertidige, såvel som permanente). 2.2 Øverste lag er ler Hvis jorden indeholder for meget ler, er vandet meget langt tid om at sive ned. Det areal, som er nødvendige til etablering af en LARmetode, bliver for stort til, at eksempelvis kravene fra myndigheder om f.eks. afstand til huse o.l. kan overholdes (for en nærmere bestemmelse af det konkrete areal henvises til de enkelte LARløsninger). I tabel 1 er nedsivningsevnen for forskellige jordtyper vist. 3/11

4 Jordtype Kornstørrelse µm Nedsivningsevne K m/s Værdi ved beregning K m/s Grus Sand Silt Blåler (uden sprækker) 0-2 < Moræneler Tabel 1 Nedsivningsevne i forskellige jordtyper /2/. 2.3 Øverste permeable lag er tyndt I tilfælde af, at den geologiske lagpakke består af ler overlejret af et sandlag med høj nedsivningsevne, kan tykkelsen af det overliggende sandlag få afgørende betydning. Det nedsivende vand vil forholdsvist hurtigt sive igennem det øverste lag og lægge sig oven på det nedre lerlag, som det ikke kan sive igennem. En nedsivningstest vil være den mest sikre metode til bestemmelse af, om udbredelsen af det permeable lag er problematisk, og at der dermed ikke er mulighed for tilstrækkelig nedsivning. 2.4 Jorden er forurenet med mobile forureningskomponenter Der kan ikke etableres nedsivning igennem jordlag, som er forurenet med mobile forureningskomponenter, da der er risiko for, at forureningen transporteres ned til grundvandet (udvaskes). En stor del af Aarhus by er områdeklassificeret, hvilket vil sige, at jorden vurderes at være lettere forurenet. Forureningen ligger typisk i de øvre jordlag og består hovedsagligt af komponenter, som er meget lav-mobile med lav risiko for at blive udvasket til grundvandet. Selv om et område er områdeklassificeret, vil der som regel kunne etableres nedsivningsanlæg, blot der tages hensyn til de aktuelle forureningsforhold (fx nedsivning under det forurenede jordlag). Det er bygherre, der skal dokumentere, at vandet lever op til grundvandskvalitetskravene. Det vil dog altid være en individuel vurdering foretaget af Aarhus Kommune, som vil afgøre om, og hvor nedsivning kan finde sted på en matrikel. 4/11

5 3. Nødvendige undersøgelser for dokumentation af fravalg af nedsivning I tabel 2 er listet forskellige geologiske situationer med angivelse af muligheden for nedsivning og hvilke yderligere undersøgelser, der er nødvendige for at dokumentere, at nedsivning ikke er mulig. Det overordnede indhold i undersøgelserne for at afklare de geologiske forhold er beskrevet nedenfor. Vurderingerne kan understøttes af tilgængeligt kort- og datamateriale i Aarhus Kommune, se appendix. Type Geologisk lagfølge ved nedsivning fra terræn 1 Sand i hele boringen og dybden til grundvandsspejlet > 3m 2 Vekslende lag i boringen og dybden til grundvandsspejlet > 3m Geologisk lagfølge ved nedsivning via faskine Sand i hele boringen og dybden til grundvandsspejlet > 5m Vekslende lag i boringen og dybden til grundvandsspejlet > 5m Mulighed for nedsivning Nedsivning mulig Nedsivning sandsynligvis mulig 3 Ler i hele boringen Ler i hele boringen Nedsivning ikke mulig 4 Sand i hele boringer og dybden til grundvandsspejlet i 1-3 m 5 Dybden til grundvandsspejlet < 1 m under terræn. Sand i hele boringer og dybden til grundvandsspejlet i 2-5 m Dybden til grundvandsspejlet < 2 m under terræn. Nedsivning sandsynligvis mulig Nedsivning sandsynligvis ikke mulig Tabel 2 Nødvendige undersøgelser for dokumentation af fravalg af LARmetoden nedsivning. Nødvendige undersøgelser Nedsivningstest Geofysiske undersøgelser som fx EMscreening. Nedsivningstest Geofysiske undersøgelser som fx EMscreening. Evt. nedsivningstest Undersøgelser af variationer i grundvandsspejlet. Evt. nedsivningstest Undersøgelser af variationer i grundvandsspejlet 3.1 Geotekniske boringer I forbindelse med byggemodningen gennemføres normalt en geoteknisk boring på hver matrikel. Denne boring giver oplysninger om geologien i de øverst 3-5 meter. På grunde med mere problemati- 5/11

6 ske jorde så som ukontrolleret fyld, dynd, gytje, plastisk ler eller kraftig skrånende grunde udføres boringer typisk til 6-8 meters dybde eller mere. På sådanne grunde kan det blive nødvendigt med 1-2 ekstra boringer. Supplerende til de undersøgelser, der normalt foretages i forbindelse med byggemodningen, bør de geotekniske boringer altid etableres med tilstrækkeligt størrelse pejlerør (Ø63 mm, geotekniske boringer etableres som regel kun med ø25 mm pejle-/filterrør), således at vandspejlet kan moniteres efterfølgende. Der kan med fordel etableres kontinuert logning af vandspejl i udvalgte boringer for at opnå kendskab til vandspejlets variationer og reaktionstid på regnhændelser. Som minimum registreres vandspejlet 3 gange i relevante boringer over en periode på 2 måneder. Mellem hver pejlerunde skal der tilstræbes at være 1 måned og minimum 1 uge. Har der været længere perioder uden regn (mere end 14 dage) skal vandspejlet registreres minimum 1 gang, se også afsnit Geofysiske undersøgelser Forud for udførelsen af de geotekniske boringer kan der gennemføres en geofysisk kortlægning med fx EM31 og EM38 (eller tilsvarende metode) af hele byggemodningsområdet. EM31 og EM38 er ElektroMagnetiske metoder, som kortlægger variationen i jordmatricens modstandsforhold. Disse variationer kan næsten direkte oversættes til variationer i lerindhold. En høj modstand opnås typisk i sandforekomster, mens en lav modstand typisk ses i lerede forekomster. De elektromagnetiske metoder giver en rigtig god lateral opløsning af variationerne i geologien og ved brug af både EM31 og EM38 opnås en kortlægning i 4 forskellige fokuseringsdybder (1, 2, 3 og 6 m). Udføres kortlægningen forud for eller i starten af byggemodningsprojektet, kan resultaterne ligeledes bruges i udvælgelsen af boresteder. EM31 og EM38 er forholdsvis billige undersøgelsesmetoder. Prislejet ligger på kr. pr. hektar inkl. mobiliseringsomkostninger (2011-priser), idet enhedsprisen afhænger af kortlægningsområdets størrelse. Suppleres de geotekniske undersøgelser med EM-screening og i tvivls tilfælde med en nedsivningstest, se afsnit 3.3. vil dette i langt de fleste tilfælde være dækkende argumentation for eventuelt fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. 6/11

7 3.3 Nedsivningstest En nedsivningstest vil kunne afgøre permeabiliteten af jorden og dermed også om nedsivning er en mulighed (se /2/ for beskrivelse af nedsivningstesten). En nedsivningstest bestående af minimum 2 prøver gennemføres inden for de områder, hvor regnvandet ud fra en vurdering af arealanvendelse og pladsforhold samt jordbunds- og grundvandsforhold kan nedsives. Antal test, der skal foreligge for vurdering af fravalg, kan fx fastlægges jf. tabel 3. Type Enkelt anlæg Minimum antal test Fælles anlæg 1 3 pr. matrikel 3 pr. mulig anlægsplacering 2* 2 pr. matrikel 2 pr. mulig anlægsplacering 3 Individuelt. Indledningsvist 1 stk. i det område, der ud fra geofysiske undersøgelser og boringer vurderes mest permeabelt. Afhængig af resultatet tages stilling til behov for yderligere test. 4 Hvis grundvandsvariationerne tillader nedsivning laves test som for type 1 5 Hvis relevant som jordtype 1,2 eller 3. *Antallet kan eventuelt reduceres hvis den geofysiske undersøgelse med overbevisning kan dokumentere, at sandsynligheden for nedsivning er minimal. Tabel 3 Antal nedsivningstest afhængig af areal og jordtype. 3.4 Terrænnære grundvandsspejl En anden vigtig parameter for nedsivning er det overfladenære grundvandsspejls beliggenhed og variation. Der findes ingen pejlinger eller erfaringstal for beliggenheden af det overfladenære grundvandsspejl i Aarhus Kommune kun fra det primære grundvandsspejl. Som led i Klimatilpasningsprojektet arbejdes der med fluktuationer i det terrrænnære vandspejl i områder, hvor der er risiko for højtliggende grundvandsspejl. 4. Økonomi De foreslåede tiltag til dokumentation af fravalg skal alle afholdes af grundejer/byggemodner. Udgifter til geotekniske undersøgelser er indeholdt i de normale byggemodningsudgifter. Derudover skal der afsættes udgifter til supplerende pejlinger (incl. evt. supplerende filterudbygninger), udførelse af nedsivningstest og geofysiske undersøgelser. 7/11

8 8/11 Udførelse af EM-screening koster ca kr./ha (2011 prisniveau).

9 5. Referencer /1/ Forslag til Spildevandsplan /2/ LAR-katalog Aarhus Kommune, 2011: Faskiner. /3/ LAR-katalog Aarhus Kommune, 2011: Nedsivningsbrønde. /4/ Teknologisk Institut. Nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner. Rørcenter-anvisning 009. Juni /5/ Nedsivning af regnvand dimensionering. Skrift 25. IDA Spildevandskomiteen /6/ Klimaændringernes betydning for vandstanden i København. Rambøll /11

10 APPENDIX 6. Baggrundsmateriale Aarhus Kommune har allerede en række data og kort, som i administrationen kan benyttes til at vurdere nedsivningspotentialet. Blandt andet et kort over nitratsårbarheden. Relevante kort er listet nedenfor. Kort 1: Jordartskort Kort 2: Jordtypekort Kort 3: Geofysiske kortlægninger (Primært PACES) Kort 4: Lertykkelseskort (Naturstyrelsen Århus) Kort 5: Nedsivningskort (Daisy modellering, Naturstyrelsen Århus) Kort 6: Baseflow/Interflow (Århus Kommune) Kort 7: Potentialekort for kommunen Kort 8: Terrænkort for hele kommunen Kort 9: Bonitetskort Der findes allerede en række kort, som fortæller noget om geologien og variabiliteten i geologien: Jordartskort, Jordtypekort (jordtype og tekstur i 3 niveauer) og Lertykkelseskort (bestemt ud fra geofysik). Desuden findes også en række kort som beskriver nedsivningen. Alle kort, som på den ene eller anden måde er beregnet ud fra nedbør, fordampning, arealanvendelse, kort over jordtekstur og jordartskort. Det drejer sig om f.eks. kort over baseflow og interflow, nedsivningen fra rodzonen og grundvandsdannelsen. Jordartskortet er genereret ud fra jordprøver der tages med meters mellemrum under kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Prøverne vurderes i felten og resultatet noteres ned på et kort. Jordartskortet kan med rimelighed bruges på matrikelniveau. Der er foretaget en opdatering af Kort 1 for Miljøcentret i 2006: Århus Amt (2006): Revideret jordartskort bestemmelse af grænsemodstand ud fra PACES-data. Udarbejdet af Watertech a/s. Mulighedskortet for LAR kan opdateres på baggrund af dette kort. Kortet kan fås ved henvendelse til Naturstyrelsen Aarhus. Jordtypekortet inddeler landbrugsjorden i otte klasser baseret på teksturen i pløjelaget. De 8 klasser er beskrevet ved farvekoder og for underjorden ved to jordarter. Jordtypekortet for overjorden og jordartskortet for underjorden integreres til et kort med fire klasser af rodzonekapaciteter, der anvendes i de landsdækkende modelberegninger. De fire rodzoneklasser kobles i regionaliseringen til jordtypen. Jordtypekortet kan bruges på matrikelniveau. 10/11

11 Lertykkelseskortet er baseret på geofysiske målinger af jordens elektriske modstand. Kortet er fra 1978 og der findes i dag både flere data og bedre metoder til at generere lertykkelseskortene ud fra. Kortet er ikke lavet for hele kommunen, men kun for de enkelte kortlægninger foretaget af Miljøcentret. Lertykkelseskortet er genereret til brug i målestoksforholdet 1: Kortet kan dermed kun bruges som en retningslinie for angivelse af den samlede lertykkelse i de øverste 30 meter. Retolkning af lertykkelseskortet med nye geofysiske data og nyt software ville kunne forbedre kortet betydeligt. Baseflow/interflow kortet er fra grundvands- /overfladevandsafdelingen ved Århus Kommune. Baseflow andelen er den del af vandføringen i vandløbet, der kommer fra summen af dybere underjordisk strømning og forsinket overfladenær strømning. Baseflow og interflow er beregnet ved brug af arealanvendelsen, jordarten og jordtypen. 11/11

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand

Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand NOTAT TMC - Natur og Miljø 15-09-2014 Retningslinje vedrørende nedsivning af regnvand Indledning Nedsivning af regnvand fra tage har i flere år være brugt i Høje-Taastrup Kommune i mindre omfang. I forbindelse

Læs mere

www.ikast-brande.dk HD byg Fasterholtvej 1 7361 Ejstrupholm (flemming@hd-byg.dk) 25. marts 2014

www.ikast-brande.dk HD byg Fasterholtvej 1 7361 Ejstrupholm (flemming@hd-byg.dk) 25. marts 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HD byg Fasterholtvej 1 7361 Ejstrupholm (flemming@hd-byg.dk) 25. marts 2014 Tilladelse til nedsivning af regn- og overfladevand i faskiner og overløb til

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande. 1. november 2012

Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande. 1. november 2012 Henning Weismann Susanne Weismann Vejlevej 102 7330 Brande 1. november 2012 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra oplags- og behandlingsplads Brande Metalkøb, Vejlevej 102, Brande Preben Poulsen

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af husspildevand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af husspildevand Ansøgning om tilladelse til nedsivning af husspildevand 1. Adresse Matrikel nr. 2. Ansøgningen vedrører: Nyanlæg Fornyelse af eksisterende anlæg Lovliggørelse af eksist anlæg 3. Spildevandsanlægget skal

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding TEKNIK OG MILJØ SØGÅRD ANDELSBRUG AMBA Blåbjergvej 1 7280 Sønder Felding E-mail: sa79@firma.tele.dk Att.: Ole Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding Byggeri,

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området.

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området. Opsummering fra mødet den 29. januar 2013 med grundejerforeninger i sommerhusområderne Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Velkomst og introduktion Bjarke Jensen fra Mariagerfjord

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Renovering af kaj i Ristinge Havn

Renovering af kaj i Ristinge Havn Langeland Kommune Renovering af kaj i Ristinge Havn Geoteknisk undersøgelsesrapport Data Rapport nr. 1 Juli 2011 Renovering af kaj i Ristinge Havn 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 2

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand

Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret regnvand Mulighedskort for nedsiv- ning af separatkloakeret Baggrundsrapport Udkast - oktober 2012 Søren Gabriel og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen.

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019. Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12. By- og Udviklingsforvaltningen. Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 By- og Udviklingsforvaltningen Miljø Sagsnr. 14/17738 September 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk TEKNIK OG MILJØ Knud Rahbek Paarupvej 38 6933 Kibæk Email: hoejlyst@mail.tele.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 806 bjgtg@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 13.02.01-P19-20-14

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli.

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. 2015 Billund Kommune meddeler hermed Billund Vand A/S tilladelse til

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE

ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Til Herning Kommune Dokumenttype Orienterende geoteknisk rapport nr. 1 Sagsnr. 1100003346 Dato 2013-01-31 ÅBRINKEN I SØRVAD BYGGEMODNING ORIENTERENDE GEOTEKNISK UNDERSØGELSE ÅBRINKEN I SØRVAD ORIENTERENDE

Læs mere

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals.

Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals Side 1 Geoteknisk placeringsundersøgelse på J. Weinkouffsvej 5, Hirtshals. Indholdsfortegnelse 1. Projekt...2 2. Mark- og laboratoriearbejde...2 3. Jordbunds- og vandspejlsforhold...2

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere