Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst"

Transkript

1 Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst

2 Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg og Udarbejdet for: Økologisk Landsforening Udarbejdet af: Teknologisk Institut Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Markforsøg, Teknologi og Analyse September 2017 Hanne Bach 1. Indhold 2. Sammendrag Formål Forsøg og design Forsøget ved Auning (001) Forsøget ved Harlev (002) Behandlinger Resultater Konklusion Appendix...21

3 2. Sammendrag Forsøgene har været præget af en del udfordringer fra start til slut, hvor bl.a. vejret ikke tillod den helt rigtige etablering af efterafgrøderne. Samtidig mislykkedes en tidlig høst i det ene forsøg. Der blev dog opnået følgende resultater i forsøgene: Efterafgrøden sået som udlæg påvirkede ikke udbyttet af vårbyg i 2016, måske fordi den ikke har etableret sig så godt. Høstmetoden påvirkede udbyttet af vårbyg For de 2 forsøg var der et samlet signifikant udbyttetab på omkring 11 hkg ved at skårlægge afgrøden, dog med en variation fra 5,7 hkg kerne i forsøget ved Auning til 17,4 hkg kerne i forsøget ved Harlev. Efterafgrødeblandingen olieræddike, vintervikke og vinterrug opnåede det højeste kvælstofoptag på godt 120 kg N/ha. Der ud over opnåede vintervikke; blandingen purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver; blandingen af hvidkløver og alm. rajgræs samt ren hvidkløver kvælstofoptag på mellem 40 og 70 kg N/ha. Efterafgrødernes kvælstofoptagelse blev ikke afspejlet i N-min målingerne ultimo oktober og primo maj. Der var ingen tydelig eftervirkning af efterafgrøder eller effekt af høstmetode i 2016 på udbytteniveauet i Formål At afprøve om der ved 3 etableringstidspunkter for efterafgrøder kan opnås en bedre N-husholdning og større udbytter i efterfølgende afgrøder. 4. Forsøg og design Der blev etableret to forsøg på 2 forskellige lokaliteter, det ene ved Auning og et ved Harlev. Forsøgene blev anlagt som et split-plot design, hvor delplotfaktoren var randomiseret. Faktor 2 bestod af to led med forskellige høsttidspunkter (helplot) og faktor 1 bestod af syv led med forskellige typer af efterafgrøder (delplot). Forsøgene var anlagt som demonstrationer med 2 gentagelser. Datagrundlaget er derfor for spinkelt til at kunne drage store statistiske konklusioner. Fuld beskrivelse af forsøgene kan ses her: 2016: :

4 4.1. Forsøget ved Auning (001) Det ene forsøg blev anlagt på en ejendom ved Auning på Djursland, som har været økologisk drevet i mange år. Jordtypen er JB 3. Forsøget var specielt udfordret dels af megen ukrudt, og dels af dårligt vejr ved høst af vårbyg Selv om forsøget blev skårlagt rettidigt, var det ikke muligt at høste skåret før samtidig med normal høst. Der var derfor kun et høsttidspunkt i dette forsøg. Ved høst af vårbyg 2017 var der så meget ukrudt i forsøget, at det blev vurderet at forsøget ikke skulle høstes. Se fuld dokumentation samt resultater fra forsøget her: 2016: : Forsøget ved Harlev (002) Det andet forsøg blev anlagt på en ejendom ved Harlev, Midtjylland, som var under omlægning til økologisk jordbrug. Jordtypen er JB 3. Forsøget var udfordret af uens fremspiring grundet tørre forhold efter høst og såning. Se fuld dokumentation samt resultater fra forsøget her: 2016: : Behandlinger Forsøgene blev udført med nedenstående behandlinger i 2 gentagelser. Forsøgene var 2-årige, dvs. at efterafgrøderne i faktor 1 blev etableret enten som udlæg i vårbyg eller efter høsten af vårbyg i I faktor 2 blev vårbyggen høstet 2-3 uger før normalt høsttidspunkt ved skårlægning, eller på normalt tidspunkt. I foråret 2017 skulle efterafgrøderne nedpløjes og eftervirkningen måles i vårbyg til høst

5 Faktor 1: Efterafgrøde 2016 Led Tid Behandling, mgd./ha *) Specifikation, mgd./ha *) 1 Ingen efterafgrøde Hvidkløver 4 kg Rivendel Medio april Medio april Medio april 5 Tidspunkt afhængig af faktor 2 Lige efter høst 6 Tidspunkt afhængig af faktor 2 Lige efter høst 7 Tidspunkt afhængig af faktor 2. Havre = Purhavre Lige efter høst Hvidkløver Alm.rajgræs Rødkløver Strandsvingel Cikorie Jordkløver Vintervikke Olieræddike Vintervikke Vinterrug Havre Alexandr.kløver Honningurt Vintervikke Rødkløver 2 kg Rivendel 8 kg Foxtrot 2 kg Suez 8 kg Tower 3 kg Spadona 4 kg Dalheith 40 kg Villana 8 kg Arena 30 kg Villana 40 kg Inspector 30 kg Luxurial 2 kg Winner 2 kg Angelia 10 kg Villana 1 kg Suez Faktor 2: Høsttidspunkt 2016 Led Tid Behandling, mgd./ha *) Specifikation, mgd./ha *) A Sidst i juli (2-3 uger før normal høst) Skårlægning 4-5 dage efter skårlægning Høst-dato B Normal høst Høst-dato 6. Resultater Efterafgrøderne sået som udlæg (led A1-A4 og B1-B4) blev sået senere end oprindeligt planlagt, da der var problemer med at finde værter. Begge forsøg fik sået efterafgrøder d. 27. maj 2016, i stedet for medio april. Ved forsøget i Harlev (002) blev led A-led skårlagt d. 22. juli, se figur 1. Grundet vejrlig var det først muligt at høste skåret d. 15. august, dvs. 24 dage efter. Efterafgrøder i led A5 til A7 blev derfor sået 10.august. B-led med høst til modenhed blev høstet 24. august, og efterafgrøder i led B5 til B7 sået 26. august. Det vil sige at der er 16 dages forskel i sådato på A5-A7 led i forhold til B5-B7 led. I forsøget ved Auning (001) blev A-led skårlagt d. 28. juli. Pga. dårligt vejr var det først muligt at høste skåret samtidig med høst af B-led til modenhed d. 16. august, dvs. 19 dage efter. Det var derfor ikke muligt at få etableret led A5-A7 tidligere end B5-B7. Det blev i samråd med Janne Aalborg Nielsen besluttet, at det kun var efterafgrøder i led B5-B7 der skulle sås d. 18. august. 5

6 Figur 1: Skårlægning af forsøg i Harlev (002) Høst vårbyg 2016 Efterafgrøden i led 2-4, ser ikke ud til at påvirke udbyttet af vårbyg, måske fordi den ikke har etableret sig så godt, se tabel 1. Der ses i hvert fald lige så stor variation mellem led 1, 5, 6 og 7, som alle var uden efterafgrøde før høst af vårbyggen. 6

7 Tabel 1: Udbytter af vårbyg i forsøg med nyt efterafgrødekoncept med tidlig høst. Derudover er der beregnet gennemsnit for de to forsøg. LSD-værdi er angivet nederst i tabel, vær dog opmærksom på at hvert forsøg kun har 2 gentagelser, så den statistiske styrke er ikke stor. Trods det at den statistiske styrke ikke er stor i disse forsøg, opnås der statistisk effekt af høstmetoden på udbyttet, se Tabel 2. Udbyttemæssigt er det forsøget i Harlev (002), der har givet det største udbytte på 74,3 hkg kerne ved høst ved modenhed, hvilket kan skyldes, at det var anlagt på en mark, der er under omlægning til økologi. Der var ikke ukrudtsproblemer, ligesom jordens næringsværdi potentielt har været høj. I Auning (001) blev der opnået et udbytte ved høst til modenhed på 42,7 hkg kerne, men her var der også væsentlig mere ukrudt, specielt pileurt. I de 2 forsøg ses et samlet signifikant udbyttetab på godt 11 hkg ved at skårlægge afgrøden, men der er dog en variation fra 5,7 hkg kerne i forsøget ved Auning til 17,4 hkg kerne i forsøget ved Harlev. For udbytte kg N i kerne ses de samme tendenser som udbytte hkg kerne. Her ses også et signifikant udbytte tab mellem de to forskellige høst metoder. Der er samlet for de 2 forsøg 17,5 kg forskel i kg N i kerne mellem skårlægning og høst ved modenhed, svingende fra 9,4 kg ved Auning til 26,4 kg ved Harlev. 7

8 Tabel 2. Udbytter af vårbyg i forsøg med nyt efterafgrødekoncept med tidlig høst, gennemsnit for høstmetode ved forsøgene i Auning og Harlev. Derudover er der beregnet gennemsnit for de to forsøg. LSDværdi er angivet nederst i tabel, vær dog opmærksom på at hvert forsøg kun har 2 gentagelser, så den statistiske styrke er ikke stor. Auning (001) Udbytte, hkg kerne Udbytte, kg N i kerne Vand, % i kerne frø Renhed, % i råvare Harlev (002) Auning (001) Harlev (002) Faktor 2: Høstmetode Gennemsnit Gennemsnit Auning (001) Harlev (002) Auning (001) Harlev (002) A Skårlægning og høst 37,0 56,9 47,0 55,3 75,9 65,6 16,5 19,9 98,0 97,9 B Høst ved modenhed 42,7 74,3 58,5 64,7 102,3 83,5 17,9 23,4 96,3 99,4 LSD 1,8 4,3 4,0 5,7 Alle fordele ved skårlægning er desværre ikke opnået i disse forsøg. I forsøget ved Harlev er der opnået 16 dages tidligere etablering af efterafgrøden efter høst, en forskel i vandprocent på 1,4. Det er umiddelbart ikke nok til at dække det lavere udbytte, og de ekstra omkostninger ved skårlægning, når marken havde en høj næringsværdi og ingen nævneværdige problemer med ukrudt. I forsøget ved Auning blev der desværre ikke opnået en tidligere etablering af efterafgrøderne efter høst. Udbyttetabet var til gengæld ikke så stort, og skårlægningen kan have en positiv effekt på ukrudtet i marken, samtidig med at der er sparet omkostninger til tørring og rensning, da vandprocenten var 3,5 lavere end ved høst ved modenhed. 8

9 Figur 2: Høst af forsøg i Auning, hhv. direkte høst og høst af skår. Efterafgrøder Ved høst 2016 blev der i begge forsøg observeret, at efterafgrøderne etableret som udlæg (led A1-A4 og B1-B4) stod tyndt, se Figur 3 - Figur 8. 9

10 Figur 3: Ingen efterafgrøde. Til venstre: Led A1- tidlig såning. Til højre: Led B1, sen såning, Harlev (002) Figur 4: Hvidkløver. Til venstre: Led A2, tidlig såning. Til højre: Led B2, sen såning, Harlev (002) 10

11 Figur 5: Hvidkløver og alm. rajgræs. Til venstre: Led A3, tidlig såning. Til højre: Led B3, sen såning, Harlev (002) Figur 6: Rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver Til venstre: Led A4, tidlig såning. Til højre: Led B4, sen såning, Harlev (002) 11

12 Figur 7: Til venstre: ingen efterafgrøde (B1). Til højre: hvidkløver (B2), sen såning Auning (001) Figur 8: Til venstre: hvidkløver og alm. rajgræs (B3). Til højre: rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver (B4), sen såning Auning (001) 12

13 I forsøget ved Harlev (001) var fremspiringen af de sent sående efterafgrøder meget uens, pga. tørre forhold efter såning, hvor der ikke var nedbør i en måned efter høst, se Figur 9 Figur 11. Figur 9: Vintervikke. Til venstre: Led A5, tidlig såning. Til højre: Led B5, sen såning, Harlev (002) Figur 10: Olieræddike, vintervikke og vinterrug. Til venstre: Led A6, tidlig såning. Til højre: Led B6, sen såning, Harlev (002) 13

14 Figur 11: Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver. Til venstre: Led A7, tidlig såning. Til højre: Led B7, sen såning, Harlev (002) I forsøget ved Auning (001), hvor det pga. dårlig vejr ikke var muligt at etablere efterafgrøder ved tidlig høst (faktor A), var fremspiringen af de sent såede efterafgrøder god, se Figur 12 - Figur

15 Figur 12: Til venstre: vintervikke (B5). Til højre: olieræddike, vintervikke og vinterrug (B6), sen såning, Auning Figur 13: Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver (B7), sen såning, Auning Efterafgrødernes optagelse af kvælstofoptagelse kan ses i Tabel 3 og Tabel 4. Det højest opnåede kvælstofoptag på godt 120 kg N/ha, var i efterafgrødeblandingen olieræddike, vintervikke 15

16 og vinterrug, som også var den efterafgrøde, der stod kraftigst ultimo oktober. Vintervikke; blandingen purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver; blandingen af hvidkløver og alm. rajgræs samt ren hvidkløver opnåede kvælstofoptag på mellem 40 og 70 kg N/ha. I forsøget ved Harlev blev det opnået ved den tidligere såning og i Auning ved den sene såning. De sent såede efterafgrøder i Harlev opnåede kun et kvælstofoptag på mellem kg N/ ha. Generelt havde det været ønskeligt med en bedre etablering af efterafgrøderne. Tabel 3: Målinger af efterafgrøde, ukrudt og N-min, Auning (001) UDBYTTE PLANTEPRØVE hkg tørstof/ha kg N/ha EFTER- AFGRØDE % dækning af jord UKRUDT % dækning af jord 0-50 cm dybde N-MIN 0-50 cm dybde PLANTE- BESTAND karakter 0-10 UKRUDT % dækning af jord ROD- UKRUDT % dækning af jord B Høst ved modenhed Ingen efterafgrøde 12,15 31, Hvidkløver 14,38 40, Hvidkløver og alm. rajgræs 7,62 28, Rødkløver, strandsvingel, cikorie og 9, jordkløver 5 Vintervikke 11,76 55, Olieræddike, vintervikke og vinterrug 7 Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver 32,76 122, ,

17 Tabel 4: Målinger af efterafgrøde, ukrudt og N-min, Harlev (002) UDBYTTE PLANTEPRØVE hkg kg N/ha tørstof/ha EFTER- AFGRØDE % dækning af jord UKRUDT % dækning af jord 0-50 cm dybde N-MIN 0-50 cm dybde A Skårlægning og høst B Høst ved modenhed Ingen efterafgrøde 8,02 16, Hvidkløver 12,67 22, Hvidkløver og alm. rajgræs 22,23 45, Rødkløver, strandsvingel, cikorie og 10,39 27, jordkløver 5 Vintervikke 14,59 52, Olieræddike, vintervikke og 33,01 121, vinterrug 7 Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver 18,67 42, Ingen efterafgrøde 7,77 16, Hvidkløver 8,84 20, Hvidkløver og alm. rajgræs 9,83 19, Rødkløver, strandsvingel, cikorie og 9,67 14, jordkløver 5 Vintervikke 6,35 10, Olieræddike, vintervikke og vinterrug 7 Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver 6,68 23, ,27 21, N-min Efterafgrødernes kvælstofoptagelse blev ikke afspejlet i N-min målingerne ultimo oktober. Det var kun blandingen med olieræddike, vintervikke og vinterrug ved Auning, der havde en markant lavere N-min på 19 kg N/ha, hvor de andre lå på kg N/ha, se Tabel 3. 17

18 I forsøget ved Harlev var N-min i oktober generelt lav på mellem 9-24 kg N/ha, hvilket nok skyldes de meget pæne udbytter der blev opnået ved høst N-min lå på et lidt lavere niveau, der hvor der var høstet ved modenhed kontra tidlig høst, se Tabel 4. For N-min målt primo maj, 2-3 uger efter såning af vårbyg, var der ikke den store forskel mellem de forskellige efterafgrøder i forsøget i Auning. De lå på kg N/ha, hvor leddet uden efterafgrøde lå på 106 kg N/ha. I alle led var der en stigning i N-min fra oktober til primo maj, svingende fra 50 til 84 kg N/ha, men der var også givet 24 ton gylle pr ha til forsøget med et ammonium-n indhold på 5,2 kg/ton før såning. Ved Harlev svingede N-min noget mere fra kg N/ha. Blandingen Rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver (cikorie var dog ikke fremspiret) var topscore med de 141 kg N/ha. Blandingen olieræddike, vintervikke og vinterrug opnåede høj N-min både ved tidlig og sen såning på hhv. 124 og 103 kg N/ha. Generelt var N-min lavere i led ved høst til modenhed. I Harlev var der ligesom i forsøget ved Auning en stigning i N-min målt primo maj kontra N-min i oktober, men stigningen varierede noget mere mellem leddene. Ingen efterafgrøde med tidlig høst havde den mindste stigning på 20 kg N/ha mod blandingerne olieræddike, vintervikke og vinterrug samt rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver havde den største stigning på hhv. 111 og 127 kg N/ha. I Harlev var der udbragt 5 ton tør dybstrøelse fra slagtekyllinger. Høst vårbyg 2017 Forsøget ved Auning var fremspiret rigtigt fint, og stod flot indtil medio april. Herefter hæmmede en tørkeperiode desværre væksten af afgrøden, men ikke ukrudtet. Det resulterede i, at der spirede en del pileurt frem, som tog magten, se Tabel 3. Det blev derfor besluttet, at det ikke kunne svare sig at høste dette forsøg. I forsøget ved Harlev blev der udsået vårbyg af sorten Flair med en udsædsmængde på 110 kg/ha, og fremspiringen var ikke optimal, da der var stoppede såtude og et lidt knoldet såbed. Fremspiringen var dog nogenlunde ens i alle led. Der var ikke nogen tydelige eftervirkninger af hverken efterafgrøder eller effekt af høstmetode i 2016 på udbytteniveauet, som i gennemsnit endte på 36,5 hkg/ha, se Tabel 5, men datagrundlaget i forsøget er spinkelt, da der kun var 2 gentagelser. Ved tidlig høst var det blandingen purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver, der resulterede i det højeste udbytte. Ved høst ved modenhed var det blandingen rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver, som opnåede det højeste udbytte. 18

19 A Skårlægning og høst B Høst ved modenhed Tabel 5: Plantebestand, ukrudtsbedømmelser og udbytter af vårbyg, Harlev (002) PLANTE- BESTAND karakter 0-10 UKRUDT % dækning af jord hkg kerne kg N i kerne hkg tørstof hkg råprotei n HL-VÆGT kg (korr.) Ingen efterafgrøde ,2 52,6 30,7 3, Hvidkløver ,8 55,1 30,5 3, Hvidkløver og alm. rajgræs ,7 52,9 31,2 3,3 59,5 4 Rødkløver, strandsvingel, cikorie og , ,2 3,32 62,5 jordkløver 5 Vintervikke ,9 54,1 32,2 3,38 61,7 6 Olieræddike, vintervikke og ,5 56,1 31,9 3,51 60,2 vinterrug 7 Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver ,9 56,1 33,1 3, Ingen efterafgrøde ,8 50,2 30,4 3,14 61,1 2 Hvidkløver ,3 50,9 30 3,18 59,9 3 Hvidkløver og alm. rajgræs ,5 53,6 31 3,35 58,8 4 Rødkløver, strandsvingel, cikorie og ,9 32,3 3,49 58,3 jordkløver 5 Vintervikke ,5 47,8 30,2 2,99 61,4 6 Olieræddike, vintervikke og vinterrug 7 Purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver UDBYTTE ,2 50,3 29,1 3,14 59, ,1 51,6 29,9 3,

20 7. Konklusion Efterafgrøden sået som udlæg påvirkede ikke udbyttet af vårbyg i 2016, måske fordi den ikke har etableret sig så godt. Høstmetoden påvirkede derimod udbyttet, hvor der for de 2 forsøg var et samlet signifikant udbyttetab på godt 11 hkg ved at skårlægge afgrøden, dog med en variation fra 5,7 hkg kerne i forsøget ved Auning til 17,4 hkg kerne i forsøget ved Harlev. Efterafgrødeblandingen olieræddike, vintervikke og vinterrug opnåede det højeste kvælstofoptag på godt 120 kg N/ha. Der ud over opnåede vintervikke; blandingen purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver; blandingen af hvidkløver og alm. rajgræs samt ren hvidkløver kvælstofoptag på mellem 40 og 70 kg N/ha. Efterafgrødernes kvælstofoptagelse blev ikke afspejlet i N-min målingerne ultimo oktober og primo maj. Der var ingen tydelig eftervirkning af efterafgrøder eller effekt af høstmetode i 2016 på udbytteniveauet i Ved tidlig høst var det blandingen purhavre, alexandrinekløver, honningurt, vintervikke og rødkløver, der resulterede i det højeste udbytte. Ved høst ved modenhed var det blandingen rødkløver, strandsvingel, cikorie og jordkløver, som opnåede det højeste udbytte. Forsøgene har været præget af en del udfordringer fra start til slut, hvor bl.a. vejret ikke tillod den helt rigtige etablering af efterafgrøderne. Det betyder at konklusionerne af forsøgene bør underbygges af flere forsøg med flere gentagelser, så datagrundlaget bliver større og mere sikkert. 20

21 8. Appendix Data og resultater fra forsøgene kan findes via nedenstående link: Forsøget ved Auning 2016: Nyt efterafgrødekoncept med tidlig høst - Anlægsår 2017: Nyt efterafgrødekoncept med tidlig høst - Eftervirkning Forsøget ved Harlev 2016: Nyt efterafgrødekoncept med tidlig høst - Anlægsår 2017: Nyt efterafgrødekoncept med tidlig høst - Eftervirkning Sammenstillinger af de 2 forsøg: 2016: Tabel Rødkløver i vinterrug. Serie Ajourført: 23/09/16 kl: 8:31. Læs betingelser for anvendelse af resultater fra Landsforsøgene Led Forsøgsbehandling Faktor1: 1 Ingen efterafgrøde 2 Medio april Hvidkløver, 4 kg Rivendel 3 Medio april Hvidkløver, 2 kg Rivendel, Alm.rajgræs, 8 kg Foxtrot 4 Medio april Rødkløver, 2 kg Suez, Strandsvingel, 8 kg Tower, Cikorie, 3 kg Spadona, Jordkløver, 4 kg Dalheith 5 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2 Vintervikke, 40 kg Villana 6 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2 Olieræddike, 8 kg Arena, Vintervikke, 30 kg Villana, Vinterrug, 40 kg Inspector 7 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2. Havre = Pur-havre Havre, 30 kg Luxurial, Alexandr.kløver, 2 kg Winner, Honningurt, 2 kg Angelia, Vintervikke, 10 kg Villana, Rødkløver, 1 kg Suez Faktor2: 21

22 A Skårlægning, Høst-dato B Høst-dato Lbnr Konsulent Forsøgsvært 001 ØJ Henrik Junker-Hansen Hening Jørgensen, Auning 002 ØJ Henrik Junker-Hansen Jens Elvstrøm, Harlev Lbnr Generel behandling 001 ØJ Både mark og forsøg: Så-dato 19/5 002 ØJ Både mark og forsøg: Så-dato 18/5 Lbnr JB nr Forfrugt Sort Sådato, medio april Sådato, lige efter høst Høstdato, med Skårlægningsdato skårlægning Høstdato, u. skårlægning LSD1 hkg kerne LSD2 hkg kerne 001 ØJ 27/5 18/8 16/8 28/7 16/ ØJ Vårbyg 27/5 26/8 15/8 22/7 24/ Lbnr LSD12 hkg kerne 001 ØJ ØJ Udbytte, hkg kerne 001 ØJ 16/ ØJ 24/

23 Gns. 2 fs. 20/ LSD1=ns, LSD2=4.0, LSD12=ns Udbytte, hkg råprotein 001 ØJ 16/ ØJ 24/ Gns. 2 fs. 20/ LSD1=ns, LSD2=0.36, LSD12=ns Udbytte, hkg tørstof 001 ØJ 16/ ØJ 24/ Gns. 2 fs. 20/ LSD1=ns, LSD2=3.4, LSD12=ns Udbytte, kg N i kerne 001 ØJ 16/ ØJ 24/ Gns. 2 fs. 20/ LSD1=ns, LSD2=5.7, LSD12=ns Hl-vægt, kg (korrigeret) (gns. er vægtet) 23

24 001 ØJ 2/ ØJ 25/ Gns. 2 fs. 20/ Lejesæd, karakter 0-10 Lbnr Dato St A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 001 ØJ 2/ ØJ 2/ Gns. 2 fs. 2/ Hl-vægt, kg (gns. er vægtet) 001 ØJ 2/ ØJ 25/ Gns. 2 fs. 20/ Renhed, % i råvare (gns. er vægtet) 001 ØJ 2/ ØJ 25/ Gns. 2 fs. 20/ Råprotein, % i tørstof (gns. er vægtet) 24

25 001 ØJ 2/ ØJ 25/ Gns. 2 fs. 20/ Vand, % i kerne/frø (gns. er vægtet) 001 ØJ 2/ ØJ 25/ Gns. 2 fs. 20/ : Tabel Rødkløver i vinterrug. Serie Økologisk Landsforening Ajourført: 19/09/17 kl: 13:59. Læs betingelser for anvendelse af resultater fra Landsforsøgene Forsøgsbehandlinger 2016 Led Forsøgsbehandling Faktor1: 1 Ingen efterafgrøde 2 Medio april Hvidkløver, 4 kg Rivendel 3 Medio april Hvidkløver, 2 kg Rivendel, Alm.rajgræs, 8 kg Foxtrot 4 Medio april Rødkløver, 2 kg Suez, Strandsvingel, 8 kg Tower, Cikorie, 3 kg Spadona, Jordkløver, 4 kg Dalheith 5 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2 Vintervikke, 40 kg Villana 6 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2 Olieræddike, 8 kg Arena, Vintervikke, 30 kg Villana, Vinterrug, 40 kg Inspector 25

26 7 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2. Havre = Pur-havre Havre, 30 kg Luxurial, Alexandr.kløver, 2 kg Winner, Honningurt, 2 kg Angelia, Vintervikke, 10 kg Villana, Rødkløver, 1 kg Suez Faktor2: A Skårlægning, Høst-dato B Høst-dato Forsøgsbehandlinger 2017 Led Forsøgsbehandling Faktor1: 1 Ingen efterafgrøde 2 Medio april Hvidkløver, 4 kg Rivendel 3 Medio april Hvidkløver, 2 kg Rivendel, Alm.rajgræs, 8 kg Foxtrot 4 Medio april Rødkløver, 2 kg Suez, Strandsvingel, 8 kg Tower, Cikorie, 3 kg Spadona, Jordkløver, 4 kg Dalheith 5 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2 Vintervikke, 40 kg Villana 6 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2 Olieræddike, 8 kg Arena, Vintervikke, 30 kg Villana, 40 kg Vinterrug 7 Lige efter høst Tidspunkt afhængig af faktor 2. Havre = Pur-havre Havre, 30 kg Luxurial, Alexandr.kløver, 2 kg Winner, Honningurt, 2 kg Angelia, Vintervikke, 10 kg Villana, Rødkløver, 1 kg Suez Faktor2: A Sidst i juli (2-3 uger før normal høst) Skårlægning, 4-5 dage efter skårlægning Høst-dato B Normal høst Høst-dato Lbnr Konsulent Forsøgsvært 001 ØJ Henrik Junker-Hansen Hening Jørgensen, Auning 002 ØJ Henrik Junker-Hansen Jens Elvstrøm, Harlev 001 ØJ Henrik Junker-Hansen Hening Jørgensen, Auning Lbnr Generel behandling 26

27 001 ØJ Både mark og forsøg: Så-dato 14/4 002 ØJ Både mark og forsøg: Så-dato 11/4 001 ØJ Både mark og forsøg: Så-dato 14/4 Dato 15/10/16 Oktober Udbytte, hkg tørstof/ha i planteprøve 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Udbytte, kg N/ha i planteprøve 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Udbytte, kg/m2 i planteprøve 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Udlæg/efterafgr., % dækning af jord Lbnr Dato St A2 A3 A4 A5 A6 A7 B2 B3 B4 B5 B6 B7 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Ukrudt, % dækning af jord Lbnr Dato St A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/

28 001 ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Rodukrudt, planter/m2, excl. kvik 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Plantemateriale (efter vask), kg 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Tørstof, % i planteprøve 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober N, % i tørstof (mineralstofanalyse) 001 ØJ 1/ ØJ 1/ Gns. 2 fs. 1/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober N-min, 0-50 cm dybde 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober NH4-N, ppm i jord 0-50 cm 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober 28

29 NO3-N, ppm i jord 0-50 cm 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 15/10/16 Oktober Tørstof, % i jord 0-50 cm 001 ØJ 1/ ØJ 31/ Gns. 2 fs. 31/ ØJ 1/ Dato 21/04/17 21 dage efter såning Plantebestand, karakter ØJ 18/ ØJ 15/ Gns. 2 fs. 16/ ØJ 18/ Dato 21/04/17 21 dage efter såning N-min, 0-50 cm dybde 001 ØJ 3/ ØJ 2/ Gns. 2 fs. 2/ ØJ 3/ Dato 21/04/17 21 dage efter såning NH4-N, ppm i jord 0-50 cm 001 ØJ 3/ ØJ 2/ Gns. 2 fs. 2/ ØJ 3/ Dato 21/04/17 21 dage efter såning NO3-N, ppm i jord 0-50 cm 001 ØJ 3/ ØJ 2/ Gns. 2 fs. 2/ ØJ 3/ Dato 21/04/17 21 dage efter såning Tørstof, % i jord 0-50 cm 29

30 001 ØJ 3/ ØJ 2/ Gns. 2 fs. 2/ ØJ 3/ Dato 15/07/17 Juli Ukrudt, % dækning af jord Lbnr Dato St A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 001 ØJ 11/ ØJ 11/ Gns. 2 fs. 11/ ØJ 11/ Dato 15/07/17 Juli Rodukrudt, % dækning, excl kvik 001 ØJ 11/ ØJ 11/ Gns. 2 fs. 11/ ØJ 11/ Udbytte, hkg kerne 002 ØJ 25/ Udbytte, hkg råprotein 002 ØJ 25/ Udbytte, hkg tørstof 002 ØJ 25/ Udbytte, kg N i kerne 002 ØJ 25/ Hl-vægt, kg (korrigeret) (gns. er vægtet) 002 ØJ 4/ Lejesæd, karakter 0-10 Lbnr Dato St A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 002 ØJ 25/ Hl-vægt, kg (gns. er vægtet) 30

31 002 ØJ 4/ Renhed, % i råvare (gns. er vægtet) 002 ØJ 4/ Råprotein, % i tørstof (gns. er vægtet) 002 ØJ 4/ Vand, % i kerne/frø (gns. er vægtet) 002 ØJ 4/

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater: Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Ukrudt sen fremspiring

Ukrudt sen fremspiring 561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Temamøde om økologiske efterafgrøder

Temamøde om økologiske efterafgrøder Temamøde om økologiske efterafgrøder Onsdag den 3. oktober 2012, kl. 13 15 hos landmand Peter Schmidt, Duborgvej 30, 6360 Tinglev. 1 Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet,

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere