Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 VUC Vejle Hf etårigt forløb Dansk A Eva E. Pors AKdm /Multidansk Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 NOVELLER OG KORTPROSA Titel 2 DET FORTÆLLENDE Titel 3 DET UHYGGELIGE Titel 4 DET FORNUFTIGE Titel 5 DET ROMANTISKE Titel 6 DET NATURALISTISKE OG DET FOLKELIGE GENNEMBRUD Titel 7 VÆRKLÆSNING: MELLEM- KRIGS- OG EFTERKRIGSTID Titel 8 DET POETISKE Side 1 af 11

2 Titel 1 NOVELLER OG KORTPROSA Primær littertur: Nu sad det unge par sikkert og så video af Thøger Larsen fra I vores familie kan vi ikke lide ubåde, 1998 De tre veninder af Jesper Wung Zung, fra Og havet klapper, tv. af Hanne Richardt Beck fra Gennemtræk, 2005 Patienten af Peter Seeberg (kanonforfatter), fra Eftersøgningen og andre noveller, 1962 VÆRKLÆSNING på klassen (1. værk): Radiator, novellesamling af Jan Sonnergaard, 1998 Faglitteratur fra Litteraturens Veje, Systime 2004: Novelle, s. 511 Postmodernisme, s Faglitteratur: Faglige Forbindelser, Dansklærerforeningen 2005: Kortprosa, s. 121 (om de 6 punkter, der kendetegner kortprosaen) Tekstens stemme, s Samtale og undertekst, s Genreblanding og intertekstualitet, Om fortælleren ind og ud af teksten, s Om fortællertyper, s Fortællingens nye klæder, s Netsøgning: Vedr. forfattere Vedr. forståelse af begreberne: denotativ og konnotativ betydning m.h.p billedanalyse - aflæsning af forsideillustration til det læste værk Radiator Præsentation af danskfaget med dets mangfoldighed af medier og genrer. Introduktion til Blooms taksonomi og arbejde med denne foreløbig med hovedvægten lagt på det redegørende og det analytiske niveau. At arbejde med undertekst og intertekstualitet, især i forhold til kortprosa, eksempelvis Nu sad det unge par sikkert og så video (undertekst) og De tre veninder (intertekstualitet). At øve oplæsning, at referere samt indgå i dialog, diskussion og debat. Introduktion til værklæsning og præsentation af postmoderne værk af Jan Sonnergaard: Radiator. At arbejde med skriftlig fremstilling i forhold til analyse og fortolkning af novelle fra Jan Sonnergaards novellesamling. At arbejde med aflæsning af forsideillustration af novellesamlingen ud fra denotativ Side 2 af 11

3 og konnotativ betydning Klasseundervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- og pararbejde, virtuelt arbejde Titel 2 DET FORTÆLLENDE Det mytiske Karen Blixen (kanonforfatter): De blå øjne, 1942 Johannes V. Jensen: (kanonforfatter) Forsvundne skove, 1899/1916 Knud Rasmussen: Festens hellige gave kommer til menneskene (fra Slæderejserne), Knud Rasmussens ekspeditioner Folkeeventyr Brødrene Grimm: Tornerose Efter Matthias Winther: Danske Folkeeventyr: De tre gaver, 1823 Kunsteventyr H. C. Andersen (kanonforfatter): Den grimme ælling, 1843 H. C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne, 1848 Ridderviser Ebbe Skammelsen Torbensdatter Trylleviser Germand Gladensvend Jomfruen i Fugleham Faglittertur fra Litteraturens Veje, Systime 2004: Myten som genre, s Myten, s. 510 Eventyr, s Jungiansk analyse, s Psykoanalyse, s Epik, s. 487 Fortællersynsvinkler (bl.a.), s Faglitteratur fra Faglige Forbindelser i Dansk, Dansklærerforeningen 2005: Analysemodeller, herunder massekommunikationsmodel Retorik, s Mundtlig fremstilling, Side 3 af 11

4 Myter, s Fra folkeeventyr til kunsteventyr, s Eventyr, s Supplerende materiale: Filmportræt af Karen Blixen Storyteller, instr. Christian Braad Thomsen 1995 Massekommunikationsmodel præsenteres og inddrages i forhold til hendes storytelling. Der foretages aktiv lytning med fokus på dialekt, stemmeføring og retorik, og der fokuseres på selviscenesættelse Afslutning på forløb Med henblik på at træne en produktivt skabende dimension af faget arbejder kursister med skriftlig fremstilling af eventyr, eller de vælger at analysere og tolke allerede eksisterende, som perspektiveres til forløbet om Det Fortællende. At få kendskab til den ældre litteratur i form af folkeviser og eventyr. At inddrage det mytiske. At møde de store kanonforfattere: Johannes V. Jensen og Karen Blixen og forstå deres tone i tiden. At træne den audiovisuelle del af danskfaget. Herunder aktiv lytning i forhold til oplæsning af Karen Blixen som storyteller, hvor fokus lægges på kropssprog, retorik, stemmeføring, dialekt og ud over dette ikke mindst selviscenesættelse. At inddrage Blooms taksonomi, nu også med fokus på det perspektiverende niveau. At øve mundtlig så vel som skriftlig fremstilling med særlig fokus på den mere selvstændigt kreative producerende del af faget. Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, arbejde med den receptive og den produktive dimension af faget Titel 3 DET UHYGGELIGE Det selvransagende indledning til forløb om Det Uhyggelige Angst, digt af Tom Kristensen (kanonforfatter), 1934 Ekspressionisme, s. 487, Litteraturens veje, Systime 2004 Side 4 af 11

5 Det victorianske gys Dr. Jekyll and Mr. Hyde, uddrag fra roman af Robert Louis Stevenson, 1886 Dr. Jekyll and Mr. Hyde, filmgyser, instr. Victor Flemming, 1941 VÆRKLÆSNING (2. værk): selvvalgt udenlandsk gyserroman fra 1800-tallet, som kursister anmelder mundtligt og individuelt Det moderne gys Psycho, uddrag, bl.a. badescenen fra Alfred Hitchcocks gyserfilm, 1960 The Shining / Ondskabens Hotel, filmgyser, instr. Stanley Kubrick, MEDIEVÆRK (3. værk) Det postmoderne gys American Psycho, uddrag fra filmgyser, instr. Mary Haron, 2000 Berettermodel, s , Faglige Forbindelser, Dansklærerforeningen, 2005 Filmiske virkemidler, s , Faglige Forbindelser, Dansklærerforeningen, 2005 Fascinationen (bl.a.), s i udleveret Kompendium Psykoanalytiske begreber af særlig relevans for gysergenren, s i udleveret Kompendium American Psycho, s i udleveret Kompendium Skabelon til filmanmeldelse Andet: Netsøgning på forfattere, instruktører, filmtitler osv. indgår i forløbet : Forløbet Det Uhyggelige indebærer arbejde med film indholdsmæssigt og filmteknisk. Kursisterne får kendskab til udviklingen indenfor gysergenren fra Det victorianske gys over Det moderne gys til det Det postmoderne gys, og i den forbindelse arbejder vi med medieværk på klassen, foruden at kursisterne hver især vælger et udenlandsk værk en roman, der dækker gysergenren fra 1800-tallet. Dette værk anmeldes mundtligt. At uddybe kendskabet til filmmediet og til litteratur ud fra temaet Det Uhyggelige. At få kendskab til danske og udenlandske strømninger indenfor litteratur og film. At træne evnen til at se bagom ord og billeder og forstå deres indhold og nuancer. At tilegne sig viden om det sproglige, det litterære og det mediemæssige område. At se på samspillet mellem tekst, billede, kultur og samfund. Side 5 af 11

6 Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde Titel 4 DET FORNUFTIGE VÆRKLÆSNING (4. værk) Erasmus Montanus, komedie af Ludvig Holberg (kanonforfatter), 1723 Erasmus Montanus, film af Kaper Rostrup, DR Om sælsomme ægteskaber, epistel af Ludvig Holberg, 1748 Faglitteratur fra Litteraturens Veje: Om Oplysningstiden, s Drama, s Om Holberg, s Rationalisme, s Om Ludvig Holbergs beskrivelse af Marie Grubbe, s Fru Marie Grubbe, 1876 af I. P. Jacobsen Faglitteratur fra Faglige Forbindelser: Den gode filmfortælling, s Fortællere og fortællemåder, s Berettermodel, s. 140 Retorik, s Argumentation, s Andet materiale: En kongelig affære, spillefilm, der foregår under oplysningstiden, instr. Nicolaj Arcel, 2012 SOM MODVÆGT TIL FORNUFTENS DOMINANS STUDERES: Trykte reklamer: Reklame for tøjfirmaet Benetton, 1991 sort og hvidt barn Reklame for Benetton, 1992 døende aidspatient Reklame for Det ny Illum, 2003 nyere reklame Reklamefilm, der nu er oppe i tiden: Coca-Cola reklamer fra YouTube Analysemodel til reklamer Der arbejdes med reklamer i forhold til symbolsprog og filmiske virkemidler. Kommunikationsmodel foruden modeller til analyse af reklamer indgår i inddel- Side 6 af 11

7 te gruppers arbejde med selvvalgt reklamefilm. Forløbet afsluttes med skriftlig fremstilling, idet holdet studerer HF-eksamenssæt af 10. december 2007, som netop omhandler reklamer. Værklæsning af Komedie / drama fra før 1800-tallet, suppleret med filmatisering af værket m.h.p. træning i at aflæse visuelle, auditive og audiovisuelle kommunikationsformer. At få kendskab til kanoniseret forfatter og dramatiker, Ludvig Holberg og få indsigt i oplysningstiden og dens betydning. At forstå rationalismens tankegang og inddrage det retoriske, herunder særligt betoningen af LOGOS (og etos). At arbejde med at gå bagom sprog og udtryk i forhold til reklame- og reklamefilm, der taler til det irrationelle i os som kontrast til Fornuftens Dominans. Skriftlig fremstilling omkring reklamer, herunder træning i at aflæse billedmediet. Primært holdundervisning vekslende med gruppearbejde omkring visuelle og audiovisuelle, mundende ud i mundtlige kursistfremlæggelser gruppevis. Derudover individuelt arbejde med skriftlig fremstilling m.h.p. aflevering. Titel 5 DET ROMANTISKE Primær littertur: Guldhornene, 1802, digt af Adam Oehlenschläger (kanoniseret forfatter) Danmarks Trøst, 1820, digt af N. F. S. Grundtvig (kanoniseret forfatter) Hosekræmmeren, 1829, novelle af Steen Steensen Blicher (kanoniseret forfatter) Flugten til Amerika, 1834, uddrag fra børnebog af Christian Winther, Faglitteratur fra Litteraturens Veje: Romantik, s , , herunder Poetisk Realisme Romantisme, s. 520 Biedermeier, s. 483 Fotos af malerier til belysning af perioden, bl.a. fra Litteraturens Veje At studere Romantikken og forstå dens grundtanker. At få kendskab til Romantikkens forskellige undergenrer såsom Nationalromantik, Romantisme, Poetisk Realisme, Biedermeier. Side 7 af 11

8 At få indblik i ældre litteratur i form af møde med kanoniserede forfattere som Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher. At træne oplæsning - at fortælle, at referere, redegøre og holde oplæg samt at kunne indgå i diskussion og debat. At udvide dannelseshorisonten, at afdække teksternes betydning og styrke evnen til at håndtere informationerne. At se på samspillet mellem tekst, kultur og samfund et samfund, der er væsentligt forskelligt fra vort nuværende. Klasseundervisning, individuelt arbejde, kursistoplæg og foredrag om perioden Titel 6 DET NATURALISTISKE OG DET FOLKELIGE GENNEMBRUD Det naturalistiske Ørneflugt, 1899, novelle af Henrik Pontoppidan (kanoniseret forfatter) Fru Marie Grubbe, 1876, uddrag af J. P. Jacobsens roman Et dukkehjem, 1879, uddrag fra drama af Henrik Ibsen norsk tekst Ür mörket, 1901, novelle af Ernst Ahlgren alias Victoria Benedictsson svensk tekst Forfærdende Ulykke på Nordbanen, 1897, artikel af Herman Bang, (kanoniseret forfatter) Hvad er dansk folkekarakter, 1901, essay af Georg Brandes Faglitteratur: DET MODERNE GENEMBRUD, s , Litteraturens Veje Drama, s. 485 Essay, s. 488 Impressionisme, s. 489 Andet materiale: Ovenstående fokus på Herman Bang og new journalism følges op af arbejde med eksamenssæt af 21. maj 2008, omhandlende forholdet mellem litteratur og journalistik, som studeres på klassen. Dette sker med henblik på skriftlig fremstilling og aflevering i forbindelse med sættet. Det folkelige gennembrud Pelle Erobreren, , uddrag af roman af Martin Andersen Nexø (kanonforfatter) Side 8 af 11

9 Jens Vejmand, 1905, digt af Jeppe Aakjær Faglitteratur: DET FOLKELIGE GENNEMBRUD, s , Litteraturens Veje, Systime 2004 Andet materiale: Pelle Erobreren, 1987, film af Bille August I tilknytning til DET MODERNE GENNEMBRUD OG DET FOLKELIGE GENNEMBRUD foretages billedanalyser af malerier, der knytter sig til de to perioder, og impressionismen, der er blevet undersøgt i forbindelse med Bangs skrivemåde, indgår også i forhold til billedanalyse. Inspireret af Brandes tale (essay) studeres politisk tale af Villy Søvndal, holdt i anledning af den amerikanske præsident G. W. Busch besøg i Danmark, den Dette studie fortsætter med fortsat fokus på sprog og retoriske virkemidler, idet holdet slutter med skriftlig aflevering ud fra HF-opgavesæt fra sommeren 2009, som netop omhandler dette emne. At få kendskab til Det moderne gennembrud i Danmark, Norge og Sverige og således blive konfronteret med eksempler på nordisk litteratur. At arbejde med norsk og svensk tekst. At arbejde med impressionisme i forhold til Det moderne gennembrud. At møde kanonforfatterne Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Martin Andersen Nexø som repræsentanter for de to litterære perioder: DET MODERNE GEN- NEMBRUD OG DET FOLKELIGE GENNEMBRUD. At arbejde med argumentationsanalyse i forhold til essay af Georg Brandes og undersøge, hvilke appelformer, han benytter sig af. At arbejde med new journalism ud fra gamle og nye tekster og analysere, hvilken rolle new journalism spiller i dag i forhold til TV og medier i det hele taget. At arbejde med skriftlig fremstilling ud fra litterære og journalistiske tekster. At arbejde med kommunikationsmodellen i forhold til nyhedsformidling. At arbejde med de 5 nyhedskriterier: SENSATION, IDENTIFIKATION, KON- FLIKT, AKTUALITET og VÆSENTLIGHED i forhold til det journalistiske. At få kendskab til NYHEDSTREKANTEN. At arbejde med retoriske virkemidler både i forhold til ældre og nyere sprogbrug. At få indsigt i politikersprogbrug og træne afkodning af brug af NEWSPEAK (Georg Orwells begreb). Klasseundervisning, kursistfremlæggelser individuelt og i grupper, skriftligt arbejde Klasseundervisning, kursistfremlæggelser på gruppe og individuel basis, skriftligt arbejde Titel 7 MELLEM- KRIGS- OG EFTERKRIGSTID Side 9 af 11

10 VÆRKLÆSNING (5. værk). Fremlæggelse i grupper af selvvalgt roman fra perioden Mellem- Krigs- og Efterkrigstid, herunder bl.a.: Babettes gæstebud, Karen Blixen, 1952 Barndommens gade, Tove Ditlevsen, 1943 Det forsømte forår, Hans Scherfig, 1940 Rend mig i traditionerne, Leif Panduro, 1958 Faglitteratur: MELLEMKRIGSTIDEN, , Litteraturens Veje KRIG OG EFTERKRIGSTID, , Litteraturens Veje VÆRKLÆSNING: At fordybe sig i et større værk med henblik på anmeldelse af værket. At lære at få overblik i forhold til gruppefremlæggelse og uddeling af indbyrdes opgaver, så fremlæggelse fremstår velkoordineret. At få kendskab til perioden via selvstudium og være i stand til at formidle periodens karakteristika. At opøve evnen til at kunne overskue et større fagligt område indenfor en tidsmæssigt given ramme. At skærpe den analytiske sans med henblik på at afdække værkets betydning. At relatere det valgte værk til kultur og samfund. At træne mundtlig fremtræden. Gruppearbejde, selvstændigt arbejde og mundtlige fremlæggelser Titel 8 DET POETISKE (nedslag) Salme Den yndigste rose er funden, salme af H. A. Brorson, 1732 Pietisme, Litteraturen Veje, Systime 2004, s. 512, Salme, Litteraturens Veje, Systime 2004, s. 522 Krigstiden Side 10 af 11

11 Digt til Kaj Munk, 1944, fra bogen Der brænder en ild af Martin A. Hansen (kanonforfatter) Eksistentialisme, Litteraturens Veje, Systime 2004, s Modernisme Firkanter, 1957, digt af Klaus Rifbjerg (kanonforfatter) Varehus TOTAL, digt af Erik Knudsen, 1958 MODERNISME OG VIRKELIGHED, Litteraturens Veje Modernitet /Modernisme, s , Litteraturens Veje Kvindebevægelse og knækprosa Aftnerne var næsten de værste, digt af Vita Andersen, 1976 Sammenlignes med De evige tre, digt af Tove Ditlevsen FRA WOODSTOCK TIL WIETNAM, Litteraturens Veje Bekendelseslittertur, Litteraturens Veje, Systime 2004, s. 482 Værklæsning Alting blinker, senmoderne digtsamling af Naja Marie Aidt, 2009 VÆRKLÆS- NING (6. værk) på klassen ÅRTUSINDSKIFTET NETVÆRK OG VERDEN, Litteraturens veje Senmodernitet, s , Litteraturens veje Et møde med salmen. At arbejde med digte enkeltvis, såvel som en større digtsamling ud fra grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder. Et møde med kanonforfatterne Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg. Værklæsning: DEN SENMODERNE TIDSPERIODE. Et møde med vor tid i form af poesiens verden. Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde Side 11 af 11