Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsens 1. semester

Transkript

1 Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsens 1. semester 14. august 2017

2 Indhold 1. semester... 4 Semesterets temaramme... 4 Semesterets organisering og forløb... 4 Semesterets omfang og den forventede arbejdsindsats... 4 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning... 5 Modul 1. Introduktion til PBL, design og metode... 7 Mål... 7 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre... 7 Omfang og forventet arbejdsindsats... 7 Deltagerforudsætninger... 8 Modulaktiviteter... 8 Eksamen, modul Modul 2. Introduktion til sociologi Mål Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Omfang og forventet arbejdsindsats Deltagerforudsætninger Modulaktiviteter Eksamen, modul Modul 3. Det danske samfund i sociologisk belysning Mål Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Omfang og forventet arbejdsindsats Deltagerforudsætninger Modulaktiviteter Eksamen, modul Modul 4. Projekt i Grundlæggende sociologi Mål Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Regler for vejledning og gruppearbejde Retningslinjer for henvisninger og litteraturliste Omfang og forventet arbejdsindsats Deltagerforudsætninger Modulaktiviteter Problemfeltsperiode og -seminar Eksamen, modul Semesterets andre aktiviteter Introduktion Rusperiode, rusinstruktører og rustur søgningsvejledning Semesterets plenum Introduktion til Studentersamfundet, Studenterpræsterne og Studenterhuset SoFiA og generalforsamling Praktiske informationer og nyttig viden Undervisningslokaler og grupperum og bogpakke Moodle - Studiets intranet Kalenderfunktion i Moodle IT-support

3 Digital Eksamen AAUs eksamenssystem Tilmelding til undervisning og eksamen Dispensationsansøgninger om særlige eksamensvilkår Semesterevalueringer

4 1. semester Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævnet for Sociologi Studieordning for Bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, september 2013 med ændring 2014 og Journalnummer ( Semesterets temaramme Formålet med 1. semester er at give en grundig introduktion til sociologiske nøglebegreber og grundtemaer samt til problembaseret projektarbejde, design og metoder i sociologien. Desuden giver semestret en indføring i det kontemporære danske samfund i et sociologisk perspektiv. Modulerne på semesteret introducerer de studerende til teorier og metoder, som de får en grundigere indføring i og kendskab til på bacheloruddannelsens efterfølgende semestre. Semesterets organisering og forløb Semesteret består af tre moduler om hhv. Introduktion til PBL, design og metode, Introduktion til Sociologi og Det danske samfund i sociologisk belysning. Semestret omfatter desuden projektarbejde i tilknytning til disse kurser, som skal give praktisk erfaring med at formulere og analysere en konkret sociologisk problemstilling i en projektrapport med brug af relevante sociologiske teorier, design og metoder. Elementerne i modul 1 danner grundlaget for en introduktion til de kompetencer, de studerende skal anvende i modul 4s projektarbejde, både om PBL som læringsteoretisk udgangspunkt og om videnskabeligt design og metoder. Modul 1 er således struktureret og aktiviteterne tidsmæssigt placeret, således at læringen følger progressionen i projektarbejdet i modul 4: de studerende introduceres til projektarbejdets elementer og fagets design og metoder, når disse skal anvendes konkret i deres projektarbejde. Modulerne 2 og 3 fokuserer på dels sociologiske grundtematikker, dels et sociologisk blik på samfundet, og det er intentionen, at introduktionen til de sociologiske kernebegreber og til interessante sociologiske tematikker skal virke som inspiration til projektarbejdet og samtidig udstyre de studerende med sociologiske begreber og teorier, de kan anvende i det konkrete arbejde. Semesterets omfang og den forventede arbejdsindsats Et fuldtidsstudium på sociologistudiet er normeret til 840 arbejdstimer per semester, hvilket indebærer, at arbejdsmængden er tilpasset en forventning om, at sociologi som fuldtidsarbejde i 10 måneder per år. Første semesters omfang er illustreret nedenfor. Inkluderet er både undervisning og de studerendes egne aktiviteter og forberedelser. Tidsforbruget er sat til 28 4

5 timer per ECTS, hvilet giver en månedlig arbejdstid på ca. 160 timer fra semesterstart til eksamensafslutning (5 måneder). At studiet er et fuldtidsstudie indebærer, at det forventes, at de studerende arbejder cirka otte timer hver dag. Aktiviteterne er tidsmæssigt hovedsageligt placeret på hverdage mellem klokken 8.00 og klokken 18.30, og det forventes, at de studerende arbejder med forberedelse til forelæsninger eller projektarbejdet, når der ikke er fastlagte aktiviteter i semesterplanen. Aktivitet Antal Varighed Samlet timetal (U/S*) Forelæsninger Modul (U) Modul (U) Modul (U) Øvelser i modul 1 og 2 Modul 1 (inkl seminar, 2 timer) (U) Modul (U) Spørgetid (U) Projektvejledning (U) Problemfeltsseminar, inkl. forberedelse (U/S) Gruppedannelse (10 timer), plenum, 1 stk (U) Semesterintroduktion (U) Projekteksamen (S) Eksamen, modul (S) Eksamen, modul (S) Læsning, forberedelse til forelæsning (S) Eksamensforberedelse, oplæg m.v (S) Projektarbejde (22 timer/ects) (S) Totalt antal timer på semesteret 840 (U=102, S=708) * U=Undervisning, S= Studerendes arbejde Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Koordinator Hanne Louise Jensen Kroghstræde 5, lokale 37 tlf hannelj@socsci.aau.dk Koordinator Oline Pedersen Kroghstræde 5, lokale 33 tlf oline@socsci.aau.dk 5

6 Studiesekretær Lotte Roed Spangenberg Kroghstræde 5, lokale 3 tlf spangenberg@socsci.aau.dk 6

7 Modul 1. Introduktion til PBL, design og metode Module 1. Introduction to PBL, design and methods Modulet er placeret på 1. semester og har et omfang på 5 ECTS. Modulet afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende øvelser. Modulet gennemføres på dansk. STADS-kode: SFA160008D Modulansvarlige: Koordinatorer Oline Pedersen og Hanne Louise Jensen Mål Målet for modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i problembaseret projektarbejde, design og sociologiske metoder, som er grundlæggende værktøjer for forståelse for de øvrige fagelementer på bacheloruddannelsen i sociologi. Det er målet, at den studerende efter modul 1: Viden: - opnår en grundlæggende forståelse for problembaseret læring - opnår en grundlæggende forståelse for design i sociologiske undersøgelser - opnår en grundlæggende forståelse for sociologiske metoder Færdigheder: - kan identificere videnskabelige problemstillinger - kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige designs - kan differentiere mellem forskellige kvalitative og kvantitative metoder Kompetencer: - på selvstændigt grundlag kan udarbejde en videnskabelig problemstilling og lave et forskningsdesign hvorfra problemstillingen løses ved hjælp af kvalitative eller kvantitative sociologiske metoder Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende indføring i problembaseret projektarbejde, design og sociologiske metoder, som er grundlæggende værktøjer på bacheloruddannelsen i sociologi. Kurset giver en introduktion til det problemorienterede projektarbejde, forskningsdesign og kvalitative og kvantitative metoder med en særlig opmærksomhed på forholdet mellem problemformulering, design og valg af metode. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 16 forelæsninger, et seminar og fem øvelser. Antallet af konfrontationstimer er således 44. Hertil forventes det, at studerende 7

8 bruger 6 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 27 timer, mens spørgetid har en varighed af 2 timer. Øvelserne foregår i 4 øvelseshold. I disse diskuteres i mindre grupper en række øvelsesspørgsmål stillet i sammenhæng med og forlængelse af temaerne i de tilhørende forelæsninger. Bagefter er der fælles opsamling på øvelsen forestået af fire tilknyttede øvelseslærere. Øvelsesopgaverne bliver lagt på Moodle forud for øvelserne. Information om øvelseshold, øvelseslærer og lokaler findes på Moodle. Information om tidpunkter fremgår af Moodles kalender og af semesterplanen. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Modulaktiviteter Grundbøger - Holgaard, Jette E. et al. (2014): PBL Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. København: Hans Reitzels Forlag. - Knudsen, Lisbeth B. (2016). Introduktion til demografisk metode. 3. udgave. Syddansk Universitetsforlags Metodeserie for Social- og Sundhedsvidenskaberne. Bind 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag. 1. PBL og projektarbejde på AAU v/ Lotte Bloksgaard Forelæsningen introducerer problembaseret læring (PBL) og det problemorienterede projektarbejde på AAU: Hvad er problemorientering, og hvad er et godt problem? Hvad karakteriserer projektarbejdet ved AAU? Hvordan ser det gode projekt ud i universitetssammenhænge (i sammenligning med fx på gymnasiet) - hvilke elementer og discipliner er centrale heri? Hvad er en problemformulering i universitetssammenhæng, og hvilken rolle spiller denne i samfundsvidenskabelige projekter? Forelæsningen introducerer en række begreber, arbejdsmetoder og elementer, som er væsentlige at have kendskab til som studerende på AAU og forud for fastlæggelse af eget projektemne og dannelse af projektgrupper. 8

9 : - Holgaard, Jette Egelund, Ryberg, Thomas, Steager, Nicolai, Stentoft, Diana & Thomassen, Anja Overgaard (2014): PBL. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur, Kap. 1 + Kap. 8 - Kuada, John (2012): Research Methodology. A Project Guide for University Students, s Petersen, Lene Pfeiffer, Tore Steenberg Reyhe og Kirstine Fabricius (2013): Tips og tricks til gruppedannelse. I Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.) Projektarbejdets kompleksitet, s Udarbejdelse af problemfelt: Problemformuleringen v/lotte Bloksgaard I forelæsningen sættes fokus på udarbejdelsen af problemfelt og problemformulering i projektet; (det man også tilsammen kunne kalde indledningen): Hvilke elementer indgår i opbygningen af et godt problemfelt, som ender ud i en god problemformulering? - vi ser bl.a. på de centrale videnskabelige discipliner 'argumentation' og 'dokumentation'. I forelæsningen sættes også fokus på hvordan man problemformulerer, og forskellige typer af problemformuleringer diskuteres, ligesom der gives eksempler på problemformuleringer fra tidligere projekter på første semester samt fra efterfølgende semestre på sociologiuddannelsen. - Holgaard, Jette Egelund, Ryberg, Thomas, Steager, Nicolai, Stentoft, Diana & Thomassen, Anja Overgaard (2014): PBL. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur, Kap Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode, Supplerende litteratur: - Pedersen, Kaare (1999): Problemstilling og problemformulering. I Poul B. Olsen & Kaare Pedersen (red.): Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. 3. udgave, s Teorier og begreber i projektet v/anders Petersen Denne forelæsning fokuserer først og fremmest på teorier og begreber samt disses funktion og anvendelse i projektet: Vi skal diskutere forskellige typer af teori, hvordan man vælger relevant teori, og forskellige måder teori kan anvendes på i projektet. Forelæsningen behandler også operationalisering af teori og centrale begreber, dvs. hvordan man konkret bringer teoretiske begreber i anvendelse i projektet. 9

10 - Kuada, John (2012): Research Methodology. A Project Guide for University Students, s Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. s De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: SAGE Publication, s Udarbejdelse af problemfelt: Eksisterende forskning og kildehåndtering v/lotte Bloksgaard En god problemformulering i universitetssammenhæng er 'videnstung', dvs. den bygger ovenpå eksisterende forskning inden for det område, man beskæftiger sig med. Denne forelæsning sætter fokus på brug af eksisterende forskning i udarbejdelsen af projektets problemfelt og problemformulering. Desuden diskuteres god brug af kilder, fx eksisterende forskning, i projektet; Hvad indebærer det at være kildekritisk, og hvordan sikrer man, at man selv er det? Hvornår og hvordan citerer og refererer man? Og hvordan er reglerne for udarbejdelse af litteraturliste i projektet? - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel III: Hvordan kan man genbruge eksisterende oplysninger? - Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave (3. udgave, 2. oplag), kap. 10: og kilder. 5. Projektsamarbejde og konflikthåndtering v/anja Overgaard Thomassen Formålet med denne forelæsning er, at du som studerende får begyndende indsigt i grupper, samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering. Med afsæt i teorier og modeller om grupper, læring, proces og positioner, præsenteres forskellige redskaber til at imødegå konflikter og vanskeligheder i en arbejdsgruppe. Ligeledes sættes der fokus på hvordan du og din gruppe kan arbejde med at opnå mest mulig læring gennem hele projektarbejdet. : - Holgaard, Jette Egelund, Ryberg, Thomas, Steager, Nicolai, Stentoft, Diana & Thomassen, Anja Overgaard (2014): PBL. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur, Kap. 4, 5 og 7. 10

11 6. Empiri, metode og design i projektet (+ seminar & øvelse) v/ Hanne Louise Jensen I denne forelæsning diskuteres empiri som element i projektarbejdet: Hvad er empiri, hvilke typer empirisk materiale findes, og hvordan kan vi anvende forskellige former for empiri i projektet? Vi skal også beskæftige os med, hvordan man planlægger brug af eller egen indsamling af empiri i sit projekt i den forbindelse vil metode og opbygning/design som centrale elementer i projekter blive introduceret og diskuteret. - Olsen, Poul Bitch (1999): Metode i problemorienteret projektarbejde. I Olsen, Poul B. & Pedersen, Kaare (red.) Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. 3. udgave, s Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel II: Hvordan kan man tilrettelægge undersøgelsen? 6a. Seminar: Introduktion til kvantitative og kvalitative databaser (+Øvelse) v/rolf L. Lund I semineret præsenteres muligheden for at få adgang til og downloade eksisterende data, der er tilgængelige over nettet. I seminaret ses nærmere på data fra fx Statistikbanken, Surveybanken og Dansk Data Arkiv, og der præsenteres både talmateriale og interviews. Seminaret gennemgår de forskellige databaser og forskellige muligheder for anvendelse af disse, og vi kigger på, hvordan man kan læse fx de tabeller, der kan udtrækkes. Der vil også blive givet eksempler på, hvordan man kan anvende allerede analyseret materiale i egne projekter. NB Det er væsentligt at have Excel samt internetadgang på bærbare computere til disse øvelser. 7. Forskningsdesign v/rolf Lund Forskningsdesignet er betegnelsen for den strategi, der vælges for tilrettelæggelsen af en empirisk undersøgelse. Der findes en række velkendte eller klassiske forskningsdesign, som man kan anvende i eller diskutere ift. sit eget projekt. Forelæsningen præsenterer de mest almindelige og anvendte typer af forskningsdesign: Det eksperimentelle design, tværsnitsdesignet, det longitudinale design, casedesignet og evalueringsdesign. - Andersen, Lotte Bøgh, Anne Skorklær Binderkrantz og Kasper Møller Hansen (2012): Forskningsdesign i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.): Metoder i Statskundskab (2. udgave), s ,

12 - De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: SAGE Publication, s , s. 1-8 genlæses. 8. Samfundsvidenskabelige metoder v/iben Nørup og Jeppe Fuglsang Denne forelæsning indkredser, hvad der kendetegner samfundsvidenskabelig metode og diskuterer særlige kendetegn samt styrker og svagheder ved hhv. kvalitative og kvantitative metoder. Desuden sættes fokus på kvalitetskriterier i videnskabelige undersøgelser begreber såsom gyldighed og pålidelighed samt muligheden for at generalisere ud fra hhv. kvantitative og kvalitative analyser introduceres og diskuteres. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Forord + kap. I: Hvad er samfundsvidenskabelige metoder? - Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2010): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag. Side Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen (2009): Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 2. - Andersen, Lotte Bøgh (2010): Forskningskriterier i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.): Metoder i Statskundskab (1. udgave), s Metodeteknik: Spørgeskemaet (+ øvelse) v/iben Nørup I forelæsningen ses der nærmere på survey-undersøgelsen; af nogle kaldt den kvantitative metodes flagskib. Særligt fokus er der på population og stikprøve, operationalisering (det vil sige øvelsen at komme fra teoretisk begreb til konkrete spørgsmål i surveyen) på spørgsmålsformuleringer og typer af spørgsmål. Hertil præsenteres og diskuteres forskellige dataindsamlingsmetoder i arbejdet med survey: postomdelt, telefoninterview, webbaseret, mv. Målet er, at de studerende bliver i stand til både selv at kunne konstruere en god survey og at kunne forhold sig kritisk til surveys udført af andre. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel IV: Hvem skal man inddrage i undersøgelsen? og Kapitel VII: Hvordan kan man lave et spørgeskema? 12

13 10. Metodeteknik: Interview (+ øvelse) v/oline Pedersen I forelæsningen introduceres til interview som forskningsmetode, og der fokuseres på operationalisering, udarbejdelse af interviewguide, den praktiske gennemførelse af interviews samt analyse af disse. Der eksemplificeres gennem forelæsningen med konkrete interviewbaserede forskningsprojekter. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel VI: Hvordan kan man interviewe? - Valentine, Gill: Tell me about : using interviews as a research methodology. I Flowerdew, R. & Martin, D. (2005): Methods in Human Geography. Essex: Pearson Education 11. Metodeteknik: Observation og feltarbejde (+ øvelse) v/lotte Bloksgaard Sigtet med forelæsningen er at introducere til deltagende observation og feltarbejdet som centrale sociologiske kvalitative metoder og/eller tilgange til empiriproduktion. Kendetegn samt styrker og svagheder ved observation og feltarbejde præsenteres og diskuteres. Der lægges særlig vægt på at inddrage konkrete eksempler på anvendelse af metoderne i sociologiske undersøgelser. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel V: Hvordan kan man observere? Side Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen (2001): Farligt feltarbejde. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Kap. 4, side Finstad, Liv (2000) Politiblikket, Pax Forlag. Side Supplerende litteratur - Andersen, P.T., Bloksgaard, L. & Christensen, A.D. (2009): Magten ved forhandlingsbordet et mikrosociologisk blik på arbejdsliv, Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 4/2009,

14 12. Kombination af metoder v/iben Nørup Forelæsningen fokuserer på, hvordan kvantitative og kvalitative metoder kan kombineres og supplere hinanden. Der inddrages konkrete forskningsprojekter, hvor en flerhed af metoder er anvendt. - Riis, Ole (2001): Metoder på tværs. Om forudsætningerne for sociologisk metodekombination. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Side Analyse af kvalitative data v/anja Jørgensen I denne forelæsning vil forskellige analysestrategier til kvalitative data blive præsenteret og diskuteret i forhold til de problemstillinger, som de kan indgå i at belyse. Også sammenhængen mellem anvendelsen af metoder og analysestrategier vil blive diskuteret. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel VIII: Hvordan kan man analysere materialets indhold? - Kristiansen, Søren: Det kvalitative kontinuum om data og teoriudvikling i kvalitativ sociologi. I Jacobsen, Kristiansen & Prieur (red.) (2002): Liv, fortællinger, tekst strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 14. Analyse af kvantitative data, demografiske eksempler (+ øvelse) v/lærke M. Andersen Hvordan skal vi behandle og præsentere de kvantitative data, vi indsamler i projekter? Og hvordan tolker vi forskellige relative tal i forhold til hinanden? I denne forelæsning gennemgås principper i nogle basale beregningsmåder (rater, tværsnit- og kohortemål) og hvordan de forskellige mål kan/skal tolkes. Beregning og fortolkning bliver belyst med eksempler fra den demografiske udvikling i Danmark. Vi ser bl.a. på, hvordan vi bedst kan besvare, om vi får færre og færre børn i Danmark, hvordan vi kan finde ud af, om ægteskab bliver mere eller mindre populært i Danmark. - Knudsen, Lisbeth B. (2016): Introduktion til demografisk metode. 2. udgave. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 2 (side 25-27), 4 og Analyse af kvantitative data v/iben Nørup 14

15 Vi skal i denne forelæsning se på, hvordan man kan analysere kvantitative data og ikke mindst hvordan man skal præsentere og fortolke sine resultater. Fokus i forelæsningen er på måleniveauer og såkaldt univariat og bivariat analyse (af henholdsvis én og to variable), ligesom principperne for tabelopstilling og for grafiske afbildninger vil blive diskuteret. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel IX: Hvordan kan man analysere materialets fordeling? - Hansen, Erik Jørgen & Bjarne Hjorth Andersen (2000): Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. Hans Reitzels Forlag. Side Konklusion, afrapportering og etik v/hanne Louise Jensen & Oline Pedersen Denne forelæsning afslutter forløbet på vejen fra problemformulering til konklusion. I forelæsningen gennemgås vigtige krav ifm. konklusion og afrapportering af projektets resultater i projektrapporten. Desuden diskuteres forskningsetik ifm. afrapportering; bl.a. anonymisering. Vi diskuterer også vigtige aspekter ift. at sikre projektets samlede kvalitet. Forelæsningen sætter også fokus på, hvordan man binder de centrale elementer, som indgår i et godt videnskabeligt projekt, sammen; vi skal således også beskæftige os med projektets samlede opbygning, struktur og videnskabelige argumentation. - Riis, Ole (2005): Samfundsvidenskab i praksis. Introduktion til anvendt metode. Kapitel X: Hvordan kan man afrunde undersøgelsen? - Pedersen, Kaare (1999): Projektrapporten opbygning og indhold. I Poul B. Olsen & Kaare Pedersen (red.): Problemorienteret projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave, s Rienecker, Lotte og Peter Stray Jørgensen (2006): Den gode opgave (3. udgave, 2. oplag), kap. 13: Opgaven som et argument, s Eksamen, modul 1 Modulet eksamineres med en individuel skriftelig 24-timers prøve med intern censur. Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives karakter efter 7- trinsskalaen. Eksamensopgaven besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af kursets pensum. Omfanget af opgaven er maksimalt anslag inklusiv noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad og indholdsfortegnelse ikke indgår i beregningen. 15

16 Overtrædelse af opgavens grænse for omfang betyder, at opgaven betragtes som ikke afleveret, og der vil være brugt et prøveforsøg. Pensum omfatter kursuslitteraturen til Modul 1: Introduktion til PBL, design og metode. Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes ikke, at der inddrages supplerende litteratur, men det er tilladt. Al anvendt litteratur skal fremgå af en samlet litteraturliste. Referencer til anvendt litteratur i brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi (se nedenfor for nærmere angivelser). I forbindelse med eksamen anvendes AAUs platform Digital Eksamen; Se information herom nedenfor. Digital Eksamen digitaliserer hele eksamensprocessen. I Digital Eksamen kan du se information om prøven, afleveringsfrist og aflevere din opgave. Du kan inden for tidsfristen redigere og slette din besvarelse/opgave. Du kan i vejledningen til Digital Eksamen se, hvordan systemet ser ud, og funktionerne gennemgås, så du ved, hvordan du skal bruge Digital Eksamen. Du finder vejledninger og yderligere information om Digital Eksamen på I tilfælde af spørgsmål om Digital Eksamen er du velkommen til at kontakte Digital eksamen: digitaleksamen@aau.dk eller eller din studiesekretær. Opgaven frigives på Digital Eksamen mandag den 13. november 2017 kl Opgaven afleveres på Digital Eksamen tirsdag den 14. november 2017 kl Opgaven skal være uploadet i Digital Eksamen SENEST kl Upload senere end kl er ikke muligt. Hvis man ikke afleverer eller dumper, betyder det, at man har brugt 1 af i alt 3 prøveforsøg. Hvis man ikke afleverer pga. sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke brugt et prøveforsøg. For at deltage i 2. prøveforsøg i samme eksamensperiode, SKAL man have deltaget i 1. prøveforsøg. Udebliver man ved 1. prøveforsøg opfyldes reglen om deltagelse i førsteårsprøverne ikke, og man kan ikke gå op til 2. prøveforsøg i samme eksamensperiode. Karakterer opslås på STADS senest fire uger efter aflevering. Information om tilmelding til 2.prøveforsøg vil meddeles ved opslag på Moodle. 2. prøveforsøg afholdes inden udgangen af semesteret. Dato meddeles ved opslag. 16

17 Modul 2. Introduktion til sociologi Module 2. Introduction to sociology Modulet er placeret på 1. semester og har et omfang på 5 ECTS. Modulet afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende øvelser. Modulet gennemføres på dansk. STADS-kode: SFA160009D Modulansvarlige: Koordinatorer Oline Pedersen og Hanne Louise Jensen Mål Målet for modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i sociologi. Det er målet, at den studerende efter modul 2: Viden: - opnår en grundlæggende forståelse for sociologiske betragtningsmåder - opnår en grundlæggende forståelse for sociologiske nøglebegreber - opnår en grundlæggende forståelse for mikro- og makrosociologi Færdigheder: - kan skelne mellem mikro- og makrosociologi, samt er i stand til at integrere disse perspektiver - kan vurdere anvendelsen af forskellige sociologiske begreber - kan identificere sociologiske problemstillinger Kompetencer: - på selvstændigt grundlag kan anvende sociologiske teorier og begreber til at udarbejde en videnskabelig problemstilling og anvende det sociologiske begrebsapparat til at analysere empiriske fænomener Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Kurset omfatter en grundlæggende indføring i sociologi. Modulet giver en introduktion til sociologiens vigtigste nøglebegreber og temaer både i et mikrosociologisk og makrosociologisk perspektiv. Kurset giver en grundlæggende indsigt i centrale sociologiske tematikker og de dertilhørende relevante teoridannelser og begrebsdannelser. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med ni forelæsninger og fire øvelser. Antallet af konfrontationstimer er således 26. Hertil forventes det, at studerende bruger 6 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 6 timer, mens spørgetid har en varighed af 2 timer (fælles med Modul 3). 17

18 Øvelserne foregår i 4 øvelseshold. I disse diskuteres i mindre grupper en række øvelsesspørgsmål stillet i sammenhæng med og forlængelse af temaerne i de tilhørende forelæsninger. Bagefter er der fælles opsamling på øvelsen forestået af fire tilknyttede øvelseslærere. Øvelsesopgaverne bliver lagt på Moodle forud for øvelserne. Information om øvelseshold, øvelseslærer og lokaler findes på Moodle. Information om tidpunkter fremgår af Moodles kalender og af semesterplanen. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Modulaktiviteter Grundbøger - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts in Sociology 1. Introduktion til sociologien som videnskab v/lars Skov Henriksen Forelæsningen introducerer til sociologi som fagområde og videnskab, og faget sættes i relation til andre samfundsvidenskabelige studier. Fagets centrale begreber og genstandsfelt præsenteres sammen med en diskussion af, hvad der er sociologiens vigtigste formål. De vigtigste klassiske teoretiske og metodologiske hovedretninger præsenteres og relateres til sociologiens fødsel i løbet af 1800-tallet ved overgangen fra en traditionel til en moderne samfundsform. Forelæsningen sætter en ramme om kursusrækkens øvrige hovedbegreber. - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts in Sociology: Introduktion samt kapitlerne 1, 2 og 3 - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 1 2. Sociale strukturer på makroniveau sociale systemer og institutioner v/lars Skov Henriksen Forelæsningen giver en oversigt over de centrale sociologiske begreber om sociale strukturer og systemer inden for funktionalistisk teori. Der lægges særlig vægt på det sociologiske institutionsbegreb. Formålet er at illustrere og diskutere den funktion, som samfundsmæssige institutioner som stat, marked, familie, religion, uddannelse osv. spiller både for den samfundsmæssige integration og for den enkeltes rolle og position i samfundet. Vi diskuterer også kritikker og begrænsninger ved funktionalistiske tilgange. 18

19 - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts In Sociology: Kapitel 9 - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 2 3. Sociale strukturer på mikroniveau grupper, interaktion, roller v/hanne Louise Jensen Forelæsningen giver en oversigt over forskellige teoretiske tilgange til sociale strukturer på mikroniveau med fokus på sociale samhandlingsteoriers genstandsfelt. Formålet er at illustrere og diskutere hvordan hverdagslivets små situationer og ofte upåagtede interaktioner bidrager til samfundsmæssigheden. - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts In Sociology: Kapitel 8 - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 3 4. Social afvigelse og social kontrol (+ øvelse) v/sune Qvotrup Jensen Forelæsningen gennemgår begreberne social afvigelse og social kontrol, herunder et magtperspektiv vis-a-vis hvem der har magten til af definerer noget som afvigende, samt begrebsmæssig skelnen mellem formel/uformel og præventiv/reaktiv social kontrol. Herpå berøres strukturelle, læringsteoretiske og stemplingsteoretiske forståelser af afvigelse. - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts In Sociology: Kapitel Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel Social differentiering, ulighed og klasse (+ øvelse) v/trond Beldo Klausen Forelæsningen beskæftiger sig med social ulighed i det moderne samfund. Der tages afsæt i klassiske perspektiver, såsom Karl Marx og Max Webers forståelse af sociale klasser. I det lys tager vi for os nyere perspektiver på social stratifikation, herunder nyudviklinger af den klassiske klasseteori samt kritiske alternativer til traditionel klasseanalyse. - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts In Sociology: Kapitel Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 5 19

20 6. Socialisering (+ øvelse) v/oline Pedersen Sigtet med denne forelæsning er at belyse relationen mellem den enkelte og samfundet gennem socialisering. I forelæsningen vil forskellige samfundsmæssige arenaer for socialisering blive præsenteret og sammenholdt med forskellige former for socialisering og forskellige syn på, hvad der er dynamikken i socialiseringsprocesserne. - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts in Sociology: Kapitel 10 - Mead, George Herbert (2005): Sindet, Selvet og Samfundet. København: Akademisk Forlag (kap 34 og 35) - Dencik, Lars (2005): "Børns tilegenelse af livskvalifikationer for den postmoderne tilværelse - om betydningen af børns dobbeltsocialisation i den moderne velfærdsstat" i Dencik, Lars: Mennesket i postmoderniseringen - om barndom, familie og identiteter i opbrud, Værløse: Billesø &Baltzer (s ) Supplerende litteratur - Mead, George Herbert (2005): Sindet, Selvet og Samfundet. København: Akademisk Forlag. (Indledning s.7-27) - Mai Heide Ottesen m.fl.: Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel Socialforskningsinstituttet. Rapport 10: Kultur og subkultur (+ øvelse) v/sune Qvotrup Jensen Forelæsningen omhandler begreberne kultur og subkultur. Herunder redegøres for kulturbegrebets forskellige dimensioner (symboler, sprog, normer, værdier, opfattelser, praksisformer), for kultur ifht magt og ulighed, dvs. klasser og kulturel kapitel, devaluering af etniske minoritetsgrupper kultur. I tillæg hertil kommer forelæsningen kort ind på kulturel udveksling samt subkulturbegrebet, herunder forskellige skoler inden for subkulturteori (chicagoskolen, birminghamskolen, post-subcultural studies etc.) - McIntyre, Lisa J. (2013): The Practical Skeptic Core Concepts In Sociology: Kapitel 7 - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 14 20

21 8 Identitet v/lotte Bloksgaard Forelæsningen beskæftiger sig med begrebet identitet og forskellige forståelser af og tilgange til dette i sociologien. Bl.a. diskuteres begreberne individuel identitet, social identitet og kollektiv identitet. Forelæsningen fokuserer særligt på, hvorledes identitet udformes i senmoderne samfund - i mellemmenneskelig interaktion men samtidig i relation til forskellige samfundsmæssige strukturer - og giver eksempler herpå fra aktuel forskning. - Jenkins, Richard (1996): Social Identity. Routledge. Kapitel 1 og 7, s Social forandring og sociale bevægelser v/lars Skov Henriksen Alle samfund forandrer sig, og denne forelæsning præsenterer centrale begreber til at forstå dette samt forskellige teorier om, hvad der er årsagen til samfundsmæssige forandringer. Forelæsningen samler op på de foregående temaer ved at lægge særlig vægt på skellet mellem aktør- og strukturorienterede tilgange til forandring samt ved at relatere disse til hovedretninger inden for sociologien. Der gives forskellige eksempler på sociale forandringer, og vi diskuterer særligt betydningen af sociale bevægelser. - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 19 - Peter Gundelach: Social Movements and Conflicts. In Benedikte Brinkcker (Ed.): Introduction to Political Sociology. Kap. 10, pp Hans Reitzels Forlag, Eksamen, modul 2 Modulet evalueres sammen med modul 3 med en individuel skriftlig prøve af 6 timers varighed. Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen sker med intern censur. Eksamensopgaven besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af kursernes pensum. Eksamen finder sted mandag d. 09. januar 2017, kl i Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg SV. Medbring AAU-card til identifikation. 21

22 Pensum omfatter kursuslitteraturen til Modul 2: Introduktion til sociologi og Modul 3: Det danske samfund i sociologisk belysning. Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes ikke, at der inddrages supplerende litteratur, men det er tilladt. Al anvendt litteratur skal fremgå af en samlet litteraturliste. Referencer til anvendt litteratur i brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi. Det er den studerendes eget ansvar at medbringe bærbar, printer, kabler samt forlængerledning/stikdåse til eksamen. Der er adgang til hallen kl Udstyret skal være stillet op kl Eksamensopgaven udleveres i print mandag d. 09. januar 2017, kl Besvarelsen afleveres i tre eksemplarer mandag d. 09. januar 2017, kl Der udleveres tre kuverter til opgavebesvarelserne, som afleveres til de tilstedeværende tilsynsførende. Det er ikke muligt at aflevere besvarelsen elektronisk. Afleveres der senere end kl , betragtes det som ikke-afleveret. Hvis man afleverer for sent, udebliver eller dumper man, betyder det, at man har brugt 1 af i alt 3 prøveforsøg. Skyldes fravær sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Man bliver derved registeret som syg, og har ikke brugt et prøveforsøg. For at deltage i 2. prøveforsøg i samme eksamensperiode, SKAL man have deltaget i 1. prøveforsøg. Udebliver man ved 1. prøveforsøg opfyldes reglen om deltagelsen i førsteårsprøverne ikke og man kan ikke gå op til 2. prøveforsøg. Karakterer opslås på STADS senest fire uger efter aflevering. Information om tilmelding til 2. prøveforsøg meddeles via Moodle. 2. prøveforsøg afholdes inden udgangen af semesteret. Dato meddeles via Moodle Teorieksamen afholdes efter reglerne i Eksamensordningen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. De studerende anbefales at orientere sig grundigt heri. (eksamensordning for bachelorstuderende med start 1. september 2014 eller senere) 22

23 Modul 3. Det danske samfund i sociologisk belysning Module 3. The Danish society in a sociological perspective Modulet er placeret på 1. semester og har et omfang på 5 ECTS. Modulet afvikles som en forelæsningsrække. Modulet gennemføres på dansk. STADS-kode: SFA160009D Modulansvarlige: Koordinatorer Oline Pedersen og Hanne Louise Jensen Mål Målet for modulet er at give den studerende en grundlæggende indføring i det kontemporære danske samfund i et sociologisk perspektiv. Indhold Det er målet, at den studerende efter modul 3: Viden: - opnår en grundlæggende forståelse for det danske samfund i et sociologisk perspektiv Færdigheder: - kan differentiere mellem sociologiske fænomener på hhv. mikro-, meso- og makroniveau Kompetencer: - på selvstændigt grundlag kan identificere sociologisk interessante spørgsmål, som kan være genstand for en videnskabelig problemstilling og som kan analyseres ved hjælp af sociologiske teorier og metoder Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modulet giver en indføring i det danske samfund i et sociologisk perspektiv. Centrale institutioner, strukturer og systemer bliver behandlet ud fra et mikro-, meso- og makrosociologisk perspektiv. Modulet giver de studerende en indsigt i og overblik over en række emner og problemstillinger i det danske samfund bl.a. arbejde, familie, kriminalitet og medier og belyser Danmarks placering i det internationale samfund i forhold til disse. Emnerne kontekstualiseres historisk og komparativt samt belyses i et mikro-, meso- og makrosociologisk perspektiv. Forelæsningerne inddrager i vid udstrækning empiriske eksempler og virker dermed som inspiration til projektarbejdet på semestret (Modul 4). 23

24 Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 14 forelæsninger. Antallet af konfrontationstimer er således 28. Hertil forventes det, at studerende bruger 6 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 6 timer, mens spørgetid har en varighed af 2 timer (fælles med Modul 2). Deltagerforudsætninger Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Modulaktiviteter Grundbøger - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag. - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag 1. Velfærdsstatens sociologi v/karen Nielsen Breidahl Størstedelen af den danske befolkning har på et tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med velfærdsstaten bl.a. i forbindelse med arbejdsløshed, alderdom og sygdom og når omsorgs- og plejeopgaver skal varetages. Men hvad er en velfærdsstat, hvordan har den udviklet sig over tid og hvordan kan den både bidrage til at modvirke og fremme social eksklusion, fattigdom og ligestilling? I denne forelæsning belyses disse spørgsmål med udgangspunkt i en række empiriske eksempler. - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 8 - Velfærdsstatens sociologi - Jensen, Carsten (2011). Del 1: Hvad er velfærdsstaten? Kapitel 1, i Velfærdsstaten - En introduktion: Hans Reitzels Forlag, side Aktuelle avisartikler (Følger på Moodle før forelæsningen) 24

25 2. Politisk sociologi og deltagelse v/lars Skov Henriksen Relationen mellem stat og civilsamfund er et kernepunkt i den politiske sociologi. Denne forelæsning tager udgangspunkt i civilsamfundet og dets institutioner. Ved hjælp af begreberne politisk medborgerskab, kultur og identitet sættes der i den forbindelse særligt fokus på borgernes deltagelse og orientering mod politik. Dette ses i lyset af civilsamfundets institutioner og dermed de muligheder, grupper og individer har. Med udgangspunkt i empiriske eksempler sigter forelæsningen således mod en diskussion af forandringer i den politiske kultur i Danmark og i danskernes måde at deltage i politik på og af ulighedens onde cirkel, når det gælder politisk deltagelse og politisk indflydelse. - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 7 (s ) - Henriksen, Lars Skov (2014) Det civile samfund i Greve, Jørgensen og Larsen (red): Det danske samfund. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 4 s Torpe, Lars (2009): "Politisk kultur - fra civic culture til social kapitel", i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager, red., Klassisk og Moderne Politisk Teori. Hans Reitzels Forlag, side Kønssociologi v/lotte Bloksgaard Hvilken betydning har køn i det danske samfund i dag? Omfattende ændringsprocesser i samfundet, bl.a. i arbejdslivet og familielivet, skaber nye muligheder for kvinder og mænd i disse arenaer. Samtidig ses traditionelle kønsforskelle stadig at gælde eller at udformes på nye måder. Med udgangspunkt i den historiske udvikling inden for kønsforskningen introducerer denne forelæsning forskellige forståelser af og tilgange til studier af køn. Forelæsningen inddrager desuden eksempler på en række områder i det danske samfund, hvor køn i dag tillægges betydning og får sociale konsekvenser ud fra et komparativt perspektiv på de øvrige nordiske lande. - Wiederberg, Karin (1996): Køn og samfund. I Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, s Brandth, Berit & Kvande, Elin (2002): Reflexive Fathers: Negotiating Parental Leave and Working Life, Gender, Work and Organization, 9, 2, s

26 4. Det danske arbejdsmarked og arbejdets betydning v/louise M. Pedersen Et kapitalistisk samfund er karakteriseret ved, at arbejdet hovedsageligt finder sted som lønarbejde, dvs. at arbejderen sælger sin arbejdskraft til en køber, der anvender den i produktionen af varer eller tjenester. I kurset præsenteres de særlige karakteristika ved reguleringen af arbejdsmarkedet og anvendelsen af arbejdskraften i Danmark, herunder markedets, arbejdsmarkedets parters og statens betydning, samt arbejdets udvikling og dets betydning for menneske og samfund. Udvalgte forskningsresultater fra sociologiske undersøgelser af det danske arbejdsmarked illustrer, hvorfor opbygningen af det danske arbejdsmarked ikke kun er et spørgsmål om politik og økonomi, men i høj grad også er sociologisk relevant. Undersøgelserne er enten beskrevet i forelæsningens pensum eller gennemført af forelæseren. - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 4 - Markedet - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 6 - Arbejde, produktion og samfund - Knudsen, H., Lind, J (2012): De danske modeller - Plus ca change, plus c'est la même chose?, i Tidsskrift for Arbejdsliv 14. årg. nr. 2, s Det multikulturelle samfund og kulturmøder v/ Jeppe Fuglsang Larsen Forelæsningen introducerer til multikulturalitet og multikulturalisme. Vi ser på det multikulturelle Danmark, på kulturmødet og på nogle af de metodiske problemer, der forbundet med forskning i det multikulturelle samfund. - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (2013): Det multikulturelle samfund Kap. 15. I Greve, Jørgensen og Elm Larsen (red.): Det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag kap 15 ( s ) - Hall, Stuart (2000): Conclusion: The Multi-cultural question In Hesse, Barnor (ed.): Un/Settled Multiculturalisms Diasporas, Entanglements, Transruptions. Zed Books. (s ). 26

27 6. Familie og barndom v/lene Tølbøll I denne forelæsning ses der nærmere på familiens sammensætning og familiens betydning for individet og samfundet. Vi skal se på udviklingen i familiedannelsesmønstrene og kommer ind på forskellige former for familier, familien henover livsforløbet og familieopløsning. Der præsenteres teoretiske perspektiver på barndom, årsager til ændringer i familiedannelsesmønstrene samt på familiens betydning. - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 9 Familien & Kapitel 10 Opvækstvilkår - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 9 Familien - Knudsen, Lisbeth B. (2016): ). Introduktion til demografisk metode. 2. udgave. Syddansk Universitetsforlags Metodeserie for Social- og Sundhedsvidenskaberne. Bind 1. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kapitel Religion v/ole Riis Forelæsningen kommer ind på: Hvad er religion? Hvorfor må vi overveje, hvordan vi definerer religion? Hvad er religionens officielle stilling i samfundet? Hvad betyder religionen i danskernes hverdagsliv? Hvad betyder religionen ved livets overgangsfaser og kriser? Hvad betyder religionen for de mindretal, der er stærkt religiøst engagerede? Hvordan forholder flertallet sig til de religiøse minoriteter i Danmark? Hvad er religionens betydning i verdenssamfundet, og hvordan knytter danske minoriteter sig til trosfæller i verden? Og ikke mindst: Hvilken betydning får det for sociologiske studier, når man overser eller misforstår religionen? - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 18 Religion - Peter Gundelach: Sekulariseringens mange ansigter, Dansk Sociologi nr. 1, 20 årg s Bolig og steder v/hanne Louise Jensen Boliger og steder er på mange måder vigtige rammer om de fleste menneskers hverdagsliv. Denne forelæsning vil fokusere på sammenspillet mellem steder, boliger og det sociale liv og på hvordan steders betydning skabes og ændres gennem de måder, de anvendes på. Rigtig tydelige eksempler på dette findes i områder, der har gennemgået en transformation fra eksempelvis et slidt boligområde med dårlige boligkvaliteter til et hipt bykvarter med små kreative erhverv. 27

28 - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 14 Boligforhold - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 20 - Byens sociologi 9. Sygdom og sundhed v/betina Jacobsen Forelæsningen vedrører sundhed, sygdom og forebyggelse, herunder hvorfor folkesundheden er relevant i sociologisk forstand. Forelæsningen gennemgår også udviklingen i danskernes sundhed og i de forebyggelsesstrategier, der iværksættes for at gøre danskerne sundere - en udvikling der går fra et primært fokus på sygdomsbehandling til primært fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. På baggrund af historiske og aktuelle forebyggelsesstrategier lægges op til diskussion af, hvorledes årsagen til og løsningen på sundhedsudfordringerne kan adresseres. - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 13 - Sundhed og sygdom - Andersen, Heine (red.)(2011): Sociologi en grundbog til et fag: Kapitel 12 - Sundhed og samfund 10. Levekår, ulighed og marginalisering v/lars Skov Henriksen Forelæsningen diskuterer levevilkår, marginalisering og ulighed i det danske samfund. Der lægges særlig vægt på, at beskrive forholdene for de grupper i det danske samfund, der lever under de vanskeligste betingelser, og som har problemer med at blive inkluderet på vigtige arenaer som uddannelse og arbejdsmarked. Vi diskuterer metoder til at måle fattigdom, og vi diskuterer teorier, der kan forklare marginalisering. På baggrund af en rapport fra den tidligere regeringen om en dansk fattigdomsgrænse skal vi også diskutere fordele og ulemper, der kan være forbundet med sådan en grænse. - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 8 Fattigdom i Danmark. - Regeringens Ekspertudvalg om fattigdom (2013): En dansk fattigdomsgrænse analyser og forslag til opgørelsesmetoder. Kapitel 1: Sammenfatning (s. 4-21). - Avisartikler (Følger på Moodle før forelæsningen) Derudover kan man med fordel repetere litteraturen fra modulets første forelæsning om Velfærdsstatens sociologi. 28

29 11. Uddannelse og karriere v/trond B. Klausen Næsten uanset, hvem du spørger om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, vil svaret være uddannelse. Som et lille land med en åben økonomi og relativt få naturressourcer vil befolkningens viden og kompetence være vigtig både for den enkelte og for samfundet. Men ikke alle kommer med på uddannelsesvognen, og selv blandt dem, der får en uddannelse, kan der være store forskelle på, hvordan man klarer sig i den videre karriere. Det er dette, denne forelæsning handler om. - Greve, Jørgensen & Elm Larsen (red.): Det danske samfund: Kapitel 12 Uddannelse - Klausen, Trond Beldo (2009): Sociale indkomstforskelle på eliteuddannelser. Dansk Sociologi, 2/20, 2009: Medier v/jakob Skjøtt Larsen I forelæsningen introduceres begrebet medialisering og det diskuteres hvordan medier i stigende omfang sætter rammen om den sociale interaktion og kommunikation mellem individer, grupper og institutioner. Det diskuteres hvordan medier i stigende grad indgår i interaktionen mellem individer på mikroniveau og hvordan medier på makroniveau blandt andet kan ses som en arena for debat og som en del af de kollektive fortolkninger af verden, der finder sted i et samfund. Der inddrages et eksempel på en sociologisk analyse af reality tv, som et sted hvor klasserelationer og klasseidentiteter forhandles, skabes og opretholdes. - Hjarvard, Stig (2011): En verden af medier: Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (s ). - Wood, Helen and Bev Skeggs (2008): Spectacular Morality: Reality television and the remaking of the working class in Hesmondhalgh, David and Jason Toynbee: The Media and Social Theory. Oxon: Routledge. (s ). 13. Kriminalitet v/kim Møller 29