Trygge og spændende byrum og boligområder?

Transkript

1 Storbyens hjerte og smerte - Trondheim Trygge og spændende byrum og boligområder? Hvilken indvirkning har de fysiske omgivelser på adfærd og oplevelse af tryghed? Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor emeritus kadk.dk Bo Grönlund - Urbanity & Safety 1

2 EGEN BAGGRUND - Ung i Malmö med USA ungdomskultur. - Arkitekteksamen i Göteborg Forskereksamen i Stockholm Boet i Københavnsregionen siden Lærer på Arkitektskolen siden Nordisk Storbyprojekt Speciale i byrum og kriminalprævention - "Bedre Byrum" med Jan Gehl Konsulent for ghetto-renoveringer - Arbejdet med 70 nordiske kommuner - 50-års jubilæum som byplanlægger i år - Nu BoTryggt2030 for Tryggare Sverige Ikke børn- og unge forsker, men byforsker mere bredt. Har lavet mange observationsstudier studier "i marken". Har 3 børn og 5 børnebørn - og det lange perspektiv Boligsegregation og ghettoer i morgen! Bo Grönlund - Urbanity & Safety 2

3 BØRN I LATINAMERIKA OG BØRN I NORDEN Macarena Rau fra Chile, leder af ICA CPTED, har sat mange børn til at tegne deres by - i Latinamerika har mange det ikke godt modsat de fleste børn i Norden, men der er problemer også hos os, selv om de nu er mere relaterede til forventningskrav og karriere. Alle steder er store byer = store muligheder på "godt" og "ondt". Udstilling af børnetegninger, Mexico City 2012 Sveriges urbanisering til højre. Stockholm vokser med ca. 1 mill. de næste 30 år Bo Grönlund - Urbanity & Safety 3

4 BØRNE- OG UNGDOMSKULTUR EN OMVÆLTNING For 250 år siden blev børn betragtet som små voksne. Med oplysningstiden og romantikken begyndte barndommen, men de fleste arbejdede senest i puberteten og oftest kollektivt. I 1950-erne startede udviklingen af en ungdomskultur, ofte USA-inspireret. Siden er ungdomstiden blevet længere og længere og varer for mange til ca. 30 år. Fokus er nu på individuelt særpræg og karriere, understøttet af sociale medier og mobiler, som er på for det meste. Distortion gadefester i København med deltagere Bo Grönlund - Urbanity & Safety 4

5 BYEN, NABOSKABSENHEDEN OG BØRNENE Sociologen Perry foreslog idéen om "naboskabsenheder" 1928 i New Yorks regionplanlægningsarbejde. Det skulle bl.a. være optimalt for børnene i en tid med biler og trafikproblemer. Årsta Centrum i Stockholm med bl.a. biograf og bibliotek Historisk har byer for det meste udviklet sig sammenhængende med kvarter langs gader i rudenet eller mere organisk. I byen færdedes man primært til fods. Med byvækst, jernbaner og biler begyndte byerne at forandres og samtidig blev samfundet mere sekulært. "Naboskabsenheden" skulle være en tryg enklave med skole og kulturhus som centrum. Det slog igennem i Norden i efterkrigstiden først med Årsta centrum i Stockholm, så med Tingbjerg i København. Radius fra midten maks meter. Tingbjerg i København med skolen i midten Bo Grönlund - Urbanity & Safety 5

6 DEN HYGGELIGE BY BØRN OG UNGE Fra 1980-årene blev naboskabsenheden set som stadig mere utilstrækkelig. Byliv, og urbanitet kom på dagsordenen mødet med de fremmede og det fremmede udspændt mellem det hyggelige, det trygge og det spændende. Den hyggelige by handler om byens almindelige sociale samvær og aktiviteter i venlige omgivelser. Jan Gehl taler om livet mellem husene og byen for mennesker. For børn og unge betyder det faciliteter også for dem tilpasset deres alder og behov, størrelse og aktionsradius. Og mulighed for børn, unge og voksne at være i samme byrum. Steder at lege og mødes med grønt, vand og gode materialer samt muligheder for bevægelse og idræt Bo Grönlund - Urbanity & Safety 6

7 DEN TRYGGE BY BØRN OG UNGE Børn og unge er både ofre for - og udøvere af - kriminalitet. Diagrammerne til højre for oven er fra svenske BRÅs NTU 2017 og viser at voldsofre topper i alderen år og seksuelle ofre i alderen år. I det urbane med de fremmede vokser fokus på tryghed. Det kan godt forenes med det hyggelige. Svenske BoTryggt2030 arbejder med 9 aspekter for situationel prævention Bo Grönlund - Urbanity & Safety 7

8 VIGTIG FAKTOR: SYNLIGHED Vinduer og gennemsigtige balkonfronter giver naturlig overvågning af det offentlige rum, ligesom klart definerede gaderum med god overskuelighed og bygninger langs med! Bo Grönlund - Urbanity & Safety 8

9 DEN SPÆNDENDE BY BØRN OG UNGE At kunne gå på opdagelse. Rum som er uoverskuelige. At kunne lave farlige ting. At møde det anderledes, det ufærdige og det efterladte. At kunne skjule sig og lave ting de voksne ikke kan se. At bruge byen på egen hånd som rum for udvikling på forskellige af livets områder... En spændende by kan ikke være helt tryg... Skarpnäck, Stockholm, 1990-tal Helsingør Bo Grönlund - Urbanity & Safety 9

10 ADFÆRD ALMENMENMENNESKELIG vs. KULTURBESTEMT Nogen adfærd er almenmenneskelig relateret til kroppenes funktionsmåde samt elementær empati og socialitet. De fleste mennesker er grundlæggende empatiske, men det kan modificeres. Adfærd er også kulturbestemt, bl.a. teknologiafhængig. Hverdagslivet er ændret siden 1950-ene. Nu er der få mennesker hjemme i boligområderne i Norden en stor del af tiden og der bor ofte få mennesker/km2 selv i byerne. Eksemplet Sheffield viser at børns aktionsradius er blevet stadig mindre. I dag bliver børn ofte kørt i skole, jvf. Snekkersten. Mine børn cyklede selv. Og jeg gik til skolen i Malmö Sheffield, børns aktionsradius historisk Snekkersten, trafikkaos skole Stockholm: Kvinder sidder helst beskyttet Bo Grönlund - Urbanity & Safety 10

11 ADFÆRD HVERDAGSLIVETS FLOW OG RYTME Adfærd er meget rutine: I byen er hverdagslivets flow og rytme vigtig og afhængig af bevægelsesnet og bytæthed. Der er tre grænseværdier for bylivet: - Over 100 mennesker/time er en forudsætning for kontinuerlig uformel social kontrol - Over 1000 mennesker/time er ønskelig for at blive kontinuerligt stimuleret af at se på bylivet - Færre end 2 m2/person = trængsel og ændret adfærd både nemmere social kontakt og flere lommetyve I Skarpnäck kommer maks. 500/time på hovedgaden og i takt med T-bane togene. I Bispehaven er der et alt for lille flow og utryghed. Skarpnäck, Stockholm Bispehaven, Århus Bispehaven flow af fodgængere og cyklister Bo Grönlund - Urbanity & Safety 11

12 ADFÆRD RUM OG FACILITETER Rumudformning og faciliteter i rum påvirker brugen fremmer noget og begrænser somme tider noget andet. F.ex. bænke og trapper fremmer at folk sætter sig ned, rygbeskyttelse er ofte ekstra godt, etc. Legeudstyr, sportsbaner, grønt og vand fremmer ophold. Udstyret kan være mobilt, som på Blågårds plads, nedenfor. Aktiviteter i konflikt må skilles ad rumligt. Blågårds Plads, Nørrebro, København Bo Grönlund - Urbanity & Safety 12

13 ADFÆRD STEMNING: EMPATISK vs. UEMPATISK Stemningen i et bymiljø påvirker vore følelser ubevidst eller bevidst. Mere end 90% af vore reaktioner er ubevidste. Hvis man bliver positivt stemt, så bliver man venligere og hvis man bliver negativt stemt bliver man lettere uvenlig. Empati, indlevelse, fremmes af at se andre menneskers skaberglæde, af righoldige detaljer og variation, af farver, af lys- og skyggespil, af imødekommende arkitektur med menneskelig skala og gode materialer.. Karlskrona, detaljer & intimt High-Line, Manhattan, NYC Malmö, kollegieboliger, anonymt og trist Bo Grönlund - Urbanity & Safety 13

14 BYRUM FORSKELLE MELLEM BYDELE Forudsætningerne for gode byrum har store forskelle mellem bydele. Tætbyen og forstæderne giver forskellige muligheder på grund af bebyggelsesstruktur, bevægelsesnet og natur. På space syntax analysens røde linjer er det lettere at skabe mødesteder andre steder er det lettere at stimulere andre oplevelser. Rinkeby Södermalm, Stockholm, del af den traditionelle tæt-byen Rinkeby, Stockholm, forstadsenklave omkring T-bane station Södermalm Stockholm, space syntax Bo Grönlund - Urbanity & Safety 14

15 ARKITEKTURPOLITIK MENNESKER I CENTRUM Byplanlægning har ikke meget af statslige kvalitetskrav. Det er mest rammebestemmelser og proces. Arkitekturpolitikken fokuserer mere på kvalitet den nyeste statslige er den danske, som sætter mennesket i centrum og skriver om bl.a. børn og unges møde med arkitekturen. En ny svensk arkitekturpolitik kommer her i efteråret. Det er op til kommunerne at konkretisere arkitekturpolitikken, jvf. f.ex. Trondheim. Norden har mange gode arkitekttegnestuer med stærke profiler, men tryghedsproblemer bliver ikke altid forstået. Tre ministre i Almedalen 2017 om svensk arkitekturpolitik Bo Grönlund - Urbanity & Safety 15

16 UNGDOMSKRIMINALITETEN FALDER, MEN.. Den gode nyhed er at antallet af ungdomskriminelle falder kraftigt i Danmark med 40% fra 2006 til 2015 i følge DKR rapport Den dårlige nyhed er, at en lille gruppe unge begår meget mere grov kriminalitet, inklusive skyderier og bilbrande. Parallelsamfund giver grobund for bander og mange slags illegal aktivitet. Drenge og unge mænd fra disse miljøer er også ofte ude længe aften og nat, bl.a. på grund af mangel på eget værelse i familieboligen. Svag forældreøkonomi betyder også færre muligheder for børn og unges deltagelse i sport og foreningsliv. Vi har altså fået to grupper af børn og unge og udviklingen forstærkes af boligsegregation og privatskoler. Kan segregering af børn og brydes uden at bryde segregeringen af voksne? Placeringen og udformningen af skoler og skoleveje er en særlig problematik med hensyn til tryghed, hvor der retrospektivt set er begået mange fejl. Også mobning kan blive forstærket heraf. Men det når jeg ikke at belyse her Bo Grönlund - Urbanity & Safety 16

17 NOGLE MULIGHEDER Den trygge og hyggelige by er forenelige i praksis og der findes arkitektviden om, hvordan det kan gøres godt. Den spændende by er mere vanskelig - den forudsætter mange forskellige aktører og den rette kontekst. Midlertidige byrum er en mulighed, straks. At inddrage børnene mere omkring bymiljø er en god ting. Mange nordiske byer er i gang med at forbedre byrummene fortsæt det! Bo Grönlund - Urbanity & Safety 17

18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! og Lektor emeritus KADK.DK Egen konsulentvirksomhed siden 1988 medlem af: Det Kriminalpræventive Råd i Danmark EU COST action TU 1203 Crime Prevention through Urban Design and Planning ICA International CPTED Association Crime Prevention through Environmental Design Nogle af de senere års publikationer med kapitler af mig på dansk, svensk og engelsk Se også publikationer og præsentationer på: COST TU 1203: ICA CPTED: BRÅ, Sverige: Trygghesvandring i Västra Hamnen