Ghettofisering, kriminalitet og urban design
|
|
- Birgitte Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Storbyens hjerte og smerte - Trondheim Ghettofisering, kriminalitet og urban design Udfordringer for velfærdssamfundet og situationel forebyggelse Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor emeritus kadk.dk
2 EGEN BAGGRUND - Ung i den delte by Malmö i 1950-erne. - Arkitekteksamen i Göteborg Forskereksamen i Stockholm Boet i Københavnsregionen siden Lærer på Arkitektskolen siden Nordisk Storbyprojekt Speciale i byrum og kriminalprævention - Konsulent for ghetto-renoveringer - Arbejdet med 70 nordiske kommuner - 50-års jubilæum som byplanlægger i år - Nu BoTryggt2030 for Tryggare Sverige Har lavet mange observationsstudier studier "i marken". Nogle ting er uddybet i mit foredrag om byrum i går (se på det). Logisk ligger mine præsentationer i forkert rækkefølge og jeg prøver at gentage mig mindst mulig. Med det jeg ved, er jeg meget enig med prof. Arne Holte i onsdags.
3 Disposition for gennemgangen Rinkeby, Stockholm, forstadsenklave omkring T-bane station 1. Ghettofisering et kendt fænomen 2. Ghettofisering i Norden i dag 3. Bebyggelsesstruktur i Norden og ghettofisering 4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund 5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser - eksempler Kriminalitetskort Rinkeby, Stockholm, 2017 udarbejdet af Fastighetsägarna i Järva, v. Ulf Malm 3
4 1. Ghettofisering et kendt fænomen i Venedig fra år 1516 Den jødiske ghetto i Venedigs nordlige bydel er verdens første jødiske. Den blev institutionaliseret år I den rige handelsby Venedig var der brug for at kunne låne penge, men rente var forbudt i den tids kristne samfund, ligesom i de muslimske i dag. Jøderne var derimod tilladt at bedrive bankvirksomhed med rente. De blev tolereret om dagen. Om natten skulle de holde sig i deres eget område, som blev lukket af fra resten. 4
5 1. Ghettofisering et kendt fænomen studeret af Chicagoskolen Chicago 1899 I årtierne omkring 1900 var Chicago USAs hurtigst voksende by. Forskellige flyttebølger af immigranter afløste hinanden og boligsegregationens mønstre blev meget tydelige og studeret af geografer og sociologer på University of Chicago med start for ca. 100 år siden. Den første segregationsmodel bestod af ringe, med slum lige udenfor bymidten. Ringmodellen blev senere overlejret med et sektormønster og endelig kompletteret med et flerkerne mønster. De sorte kom f.ex. til i betydelig grad at bo i en kile mod syd. 5
6 1. Ghettofisering et kendt fænomen i Norden i mere end 30 år! I efterkrigstidens Norden var der boligmangel og lange boligkøer det holdt boligsegregationen nede. Indvandrere var der også få af bortset fra en del finner i Sverige. Med storskala boligbyggeriet fra 1960-erne til ca ændredes dette ("millionprogrammet" i Sverige og lignende, ikke mindst i Danmark). Industrien begyndte også at få arbejdskraft bl.a. fra Tyrkiet. Den første større diskussion om boligsegregation i Norden blev startet af HSB i Sverige i sidste halvdel af 1960-erne publicerede Nordisk Ministerråd en betænkning, hvor segregation var en betydelig del af problematikken, baseret på forskning i 4 nordiske hovedstæder. Jeg var sekretær for NU 1985:7 Storbypolitik i Norden. De empiriske kendsgerninger om segregationen var klare allerede den gang. 6
7 1. Ghettofisering et kendt fænomen i Norden i mere end 30 år! Nordiske Storbyer NU 1985:7 handlede bl.a. om "forskellige verdener i samme by" og viste på 3 former for segregation i vore storbyer: - socio-økonomisk - demografisk (alders- og husstandsstruktur) - etnisk Segregationen skyldes 2 sorteringsmaskiner: - den generelle med ulighed i samfundet - den geografiske med ulighed i rummet Den geografiske sorteringsmaskine beror på: - Boligmarkedet og boligpolitikken - De rekreative områder og det ydre miljø - Kommuneskatten og den kommunale service - Arbejdspladsernes lokalisering - Transportpolitikken, bl.a. kollektiv trafik Centrale politikfelter i storbyerne er bl.a.: bedre levevilkår og antisegregationspolitik Rinkeby Torv, Stockholm, en sommerdag i begyndelsen af 1980-erne - begge illustrationer fra NU 1985:7 7
8 2. Ghettofisering i Norden i dag ghettoer er nu statsligt erkendt Danmark har i mange år haft en officiel ghettoliste baseret på socio-økonomiske kriterier, etnicitet og andel dømte personer. I år er der 25 områder på listen og den bruges til prioriterede indsatser. I Sverige har BRÅ, Brottsförebyggande Rådet, lige regnet sig frem til 386 udsatte boligområder. Det svenske politis operative afdeling har i år publiceret deres tredje rapport om ghettoer: "Utsatta områden social orden, kriminella strukturer och utmaningar för polisen." Rapporten taler om 61 områder (se kortet til højre). En del af problemerne er klankultur, kriminelle bander, angreb på "blåljuspersonal", tavshedskultur og had til retsvæsenet. 8
9 2. Ghettofisering i Norden i dag statistik ja og nej I Danmark, hvor Dansk Folkeparti har spillet en betydelig politisk rolle siden 2001, laver Danmarks Statistik hvert år en samlet faktarapport om indvandrere og efterkommere. Regeringen gør det også. Til højre ses eksempler på det. I Sverige er det på grund af politisk korrekthet mere vanskeligt eller umuligt at få tilsvarende oplysninger. Jeg mener, at vi må vide, før vi kan handle rationelt problemer med indvandring og efterkommende fra ikke-vestlige lande må der tales åbent om, hvis vi skal komme videre. Det skal samtidig nævnes her, at jeg er medlem af Danmarks mest indvandrervenlige parti og at jeg har stemt for kvoteflygtninge på partikongressen, men er kritisk til de alt for åbne grænser omkring både Norden og EU. 9
10 2. Ghettofisering i Norden i dag etnicitet og valg af bolig Boligmarkedet fungerer delvist forskelligt i de nordisk lande. Finland har mulighed for forskellige ejerformer i samme bygning. I Sverige og Danmark findes sociale boliger, dvs. almene boliger, men ikke i Norge (boretslag). I Danmark er ejerformerne for boliger mest opsplittet og støtte til huslejen er begrænset til udlejningsboliger, hvad der yderligere fremmer segregationen publicerede SBI i Danmark en langtidsstudie af indvandrernes boligforhold. Den viste at de fleste bor i almene boliger % efter 5 år. Det falder til 55-50% efter 20 til 25 år, dvs. nogle flytter til andre boligformer efterhånden. Nye flygtninge flytter ofte ind i stedet. 10
11 2. Ghettofisering i Norden i dag 2 kritiske svenske bøger i år Tino Sanandaji er indvandret iransk kurder, nationaløkonom, ph.d. fra Harvard og forsker på Handelshögskolan i Stockholm. Hans bog Massutmaning er en populærvidenskabelig sammenfatning af eksisterende viden om problemer med indvandring i Sverige. Det er en hård men tiltrængt kost og bogen blev udsolgt med det samme. Den er nu trykt i flere oplag. Hans hovedkonklusion er kort sagt: En fri indvandring er ikke forenelig med velfærdsstatens og retssamfundets fortsatte opretholdelse. Sanandaji vælger bevaringen af velfærdsstaten og retssamfundet og afslutter med 25 punkter til politiske justeringer, som jeg synes virker fornuftige, selv om han mangler politik på byudviklingsområdet. Jeg har skrevet et resumé på dansk send mig en . Journalist Lars Åberg har arbejdet længe på Sydsvenskan, og giver en insiderberetning om et Malmö, der er ved at gå til grunde i ghettoproblemer. Hvis Malmö var et eget land, ville det offentlige her have et større strukturelt finansieringsunderskud end Grækenland resten af Sverige betaler! Der er mange illegale beboere og organiseret sort økonomi. 11
12 2. Ghettofisering i Norden i dag International Value Survey På grund af indvandring har Sverige nu verdens største værdimodsætninger målt på diagonalen skråt op til højre. Det har ikke med rasisme at gøre, men handler om reelle værdiforskelle. Forskellige værdier er ikke lige meget værd, hvis de ses i forhold til demokrati, lige rettigheder for alle og et oplyst perspektiv. 12
13 2. Ghettofisering i Norden i dag hvad med tilliden? I SKANDINAVIEN STOLER NÆSTEN 70% FORTSAT PÅ HINANDEN - men uligheden vokser og med den segregation og mistænksomhed Kilde: Wilkinson, R & Pickett, K: The Spirit Level Why equality is better for everyone, Penguin Books
14 3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering ældre ghettobydele er få De nordiske lade har få ghettoer i de indre, ældre bydele, men København har Nørrebro og Malmö har Möllevången. Disse bydele har nu en del af byernes centrale natteliv lavede jeg en tryghedsanalyse på Indre Nørrebro for Københavns kommune. En del af problemerne handler om stier gennem gårdene, som gør dem til offentlige rum. Almene boliger blå, før 1970 røde Røde linjer = genveje, Blå linjer= offentlige stier til opgange fra gården 14
15 3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering modernismens forstæder Industrialiseret storskalabyggeri + CIAM s rumlige principper er det systematisk stik modsatte af den traditionelle by Resultat 1: Rumlig segregation + social segregation Resultat 2: Kriminalitet og utryghed 15
16 3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering- almene boliger og indtægt Indtægtssegregation i Danmarks 4 største byer. Kort bestilt af tidligere socialdemokratisk boligminister i S-R-SF regering. Mørk rød er høj indtægt, mørk grøn er lav indtægt ofte store almene boligområder. Jeg har været involveret i alle 4 byer... 16
17 3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering byer med nærbaner Foruden boligforhold, gadenet, karréstruktur og modernistiske enklaver spiller banenet og stationer en rolle i relation til ghettofisering, da problemer ikke sjældent findes på eller i nærheden af stationer. Vania Ceccato på KTH har studeret kriminalitet rundt tunnelbanestationer i Stockholm. T- banesystemet er her vist på kort over voldskriminalitet i kommunen. Varme farver er høj koncentration, kolde farver er lav koncentration. Kort a viser de umiddelbare politidata. Her ses høj koncentration i city og ved Medborgarplatsen. Kort b viser volden relativt til antallet af mennesker i lokalområdet om dagen. På kort b ses, at andre områder da har mest vold disse er reelt farligere. Dette bidrager til visse bydeles dårlige ry og forstærker segregationen. a b 17
18 4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Tryghedsmåling i Københavns kommune Byen laver tryghedsmålinger hvert år. Kortene nedenfor er baseret på et indeks med en kombination af anmeldelsesdata fra politiet, offerundersøgelsesinterviews og interviewspørgsmål om tryghed/utryghed. Det hvide område i midten er Frederiksberg kommune, som ikke er med. Kortene viser forskelle i utryghed dag og aften i Københavns 13 distrikter. Disse kort er langt fra detaljerede nok at bruge i forbindelse med tryg byplanlægning, men de kan være udgangspunkt for politiske diskussioner af indsatsprioriteringer. Utryghed i København om dagen Utryghed i København om aftenen 18
19 4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Sveriges Nationella Trygghetsundersökning 19
20 4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Den seneste tryghedsmåling i Stockholms Stad 20
21 4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Almen utryghed i Malmö Rosengård (del af) er det store mørkerøde område 21
22 5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden - Weisburd Stedet er afgørende for kriminaliteten. Gennembruddet for den erkendelse kom med Seattle-studien "The Criminology of Place - street segments and our understanding of the crime problem" (Weisburd m.fl., 2012). Her så man på over gadesegmenter i en over 10-årig periode. Gadesegmenterne i Seattle er i gennemsnit ca. 100 meter lange. Variationerne var store. Konklusionen blev at 50% af kriminaliteten sker på 5-6% af gadesegmenterne og at 25% af kriminaliteten sker på 1-2% av segmenterne. Weisburd har senere vist same lovmæssighed i andre byer, så det ser ud til at være en generel tendens. I Danmark varierer varierer politianmeldelser/km2 fra 6000/år til 0/år. Inklusiv mørketal er variationen fra ca /km2/år i det centrale København til tæt på nul på landet og mindre øer. Til sammenligning kan nævnes fodgængere varierer fra /time til 0/time. Bebyggelsestæthed, gadestruktur, nærhed til bymidte eller station, samt antallet mennesker i det offentlig rum, spiller en stor rolle for kriminalitetsniveauet forskellige steder i Danmark. 22
23 5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden Vollsmose, Odense For oven: Gang- og cykelnet tilgængelighed aftager indad (varme farver) Rumlig segregering vokser indad (kolde farver) Det grønne og de offentlige bygninger er placeret dybt i bydelen Til højre: kriminalitet Vollmose syd nærpolitiets plot. Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud) 23
24 5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden Tingbjerg/Husum, Kbh. Eksempler på dansk PolMap udtræk 8 års data i 50x50 meter kvadrater 24
25 5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden Bill Hillier et. al RUMLIG SYNTAX OG KRIMINLITETSANALYSE - røverier på integrerede strøg - indbrud mest på andre steder NB! Der kan ske mange røverier/kilometer samtidig med få røverier/passerende personer 25
26 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning - elementært Baggrunden for muligheder for tryg byplanlægning: Social forebyggelse vil reducere gerningsmænds motivation Situationel forebyggelse vil reducere mulighederne for kriminalitet ved at påvirke alle tre hjørner af trekanten. Eksempel på situationel forebyggelse: startspærre i biler (lov fra 1998) har reduceret tyveri af biler med op til 80%. - At ca. 95% af befolkningen er grundlæggende empatisk indstillede overfor andre mennesker, ikke kun overfor deres nærmeste, men også overfor fremmede - At mennesker helst vil undgå at blive set og fanget i at gøre noget kriminelt - At menneskers konkrete adfærd og konkrete handlinger kan påvirkes af omgivelserne på stedet, herunder omgivelsernes fysiske udformning For tryg byplanlægning er overskuelighed og folk til stede helt centralt. Gated Communities 26
27 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning fra norm til sted 1990-erne: Normer (hovedsagelig almene principper) f.ex. Dansk Standard DS-R 470 om at forebygge vold og vandalisme. 2002/2007: Proces retningslinjer tilføjet, f.eks. Europæiske CEN 14383:2. Inddragelse af alle væsentlige interessenter. Vægt på områdeanalyse (kriminalitet, m.m.). Kvalitetsstyring af processen: Planlæg / udfør /kontroller / juster 2012/2017: Stedsspecifikke løsninger baseret på GIS kriminalitetsdata data tilføjet. Weisburd et al "The Criminology of Place". EU COST TU 1203 "GIS kortlægningsinventering. Stedsanalyser i f.eks. Stockholm og Danske byer. Socioøkonomiske faktorer kan ikke forklare de store specifikke variationer i kriminaliteten 2017: Systematiske før/efter effektstudier mangler fortsat. 27
28 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning normer og love Der findes nu frivillige vejledninger for tryg byplanlægning og trygt byggeri i Danmark, i Sverige (Politiets BoTryggt 05), lidt i Norge (tidligere KRÅDs). Også en del interesse i Finland. På europæisk niveau findes CEN publikationer, senere populariseret i en handbook på 3 sprog og en COST evaluering af CEN. Der er lovgivet for situationel prævention på en række områder med stor succes med ikke for forebyggelse af kriminalitet i nordiske lande. Danmark har vejledninger fra flere forskellige organisationer og det er uoverskueligt. Dansk Standard, Det Kriminalpræventive Råd, Almen sektor og også Staten (værktøjskasse med prisoplysninger). Certificering blev ikke til noget. 28
29 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning - Holland Holland har siden 1990-erne en certificeringsordning for trygge boligområder kaldet PKVW, oprindelig forankret ved politiet Ordningen revideres hvert tredje år i samarbejde med testinstitut, uddannelsesorganisationer, m.v. Indbrudssikringsdelen av PKVW blev en del av byggeloven 1999 baseret på CENs 3-minutters standard i EN1627. Indbrudsreduktionen i nye boligområder med fuld PKVW er ca. 90%. I Holland findes også en lignende ordning for virksomheder. Fuld PKVW certificering reducerer også vold i høj grad samt vandalisering (hærværk) i væsentlig grad, ligesom tyveri fra bil reduceres. Jo mere mørkegrønt på kortet jo mere PKVW i kommunen. PKVW boliger ved Den Haag 29
30 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning BoTryggt2030 For neden: Tryg by- og boligplanlægning i Sverige tager nu udgangspunkt i at de fleste mennesker er empatiske også overfor folk de ikke kender og at den gyldne etiske regel følges, hvis folk behandles rimeligt retfærdigt. BoTryggt2030 har 9 principper og bliver klar om 2-3 år og udvikles af Tryggare Sverige. For oven: CPTED USA (Crime prevention through Environmental Design) tager udgangspunkt i at mennesket er et territorielt dyr som skal forsvare sit territorium, Defensible Space (Oscar Newman 1972) 30
31 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Amsterdam Bijlmermeer bydel 1970 og /3 nedrevet lav tæt bygget i stedet. Hævede veje bragt ned på jorden og p-huse revet. Klare adfærdsregler i bydelen. 31
32 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Gellerup, Århus Gellerup-Toveshøj i Aarhus blev planlagt i 1960-erne og bygget ca med trafikseparering og dårlig kontakt udadtil. Nederst t.v.: De gule linjer er stier, ofte med meget få mennesker. Tællinger viste 6 til 84 personer/time ingen steder de 100/time, som er nødvendig for normal social kontrol startede en strukturændringsproces med nye rigtige bygader og bedre kollektiv trafik. Beboerne stemte om nedrivning af nogle af boligblokkene for at få planen til at fungere. Det blev et ja. Hovedgaden har centre i begge ender. 32
33 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Gellerup, Århus Øverst til venstre: Den nord-sydlige hovedsti Øde og for få mennesker til social kontrol. Midten til venstre: Langs den samme linje er den nye boulevard under konstruktion Nederst til venstre: Vision for den nye boulevard ca Bemærk letbanen. Nedenfor: I Gellerup er fodbold populært bydelen har et eget hold. Her er nogle der gerne vil med. 33
34 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser Bispehaven, Århus 2016 konkurrence med 5 teams i en 3-trins proces. Jeg var en af bygherrerådgiverne for det almene boligselskab Østjysk Bolig. Hvor er alle mennesker? 2016 Tryghedsprogram for entreprise konkurrence bl.a.skal utrygge p-kældre fjernes. Fremtiden 2030? 34
35 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler - Tingbjerg, Kbh deltog jeg i en byudviklingsstrategi for Tingbjerg-Husum i Københavns kommune. Sigtet er at bryde områdets ghettopræg. Nuværende forhold ses for neden. I planen fik jeg næsten alle mine tryghedsting med bl.a. to vejgennembrud og en ny hovedsti på tværs. 35
36 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Tingbjerg, Kbh. I Tingbjerg fra 1950-erne handler det om at koble den nu isolerede enklave sammen med resten af byen og at få en mere fortættet og klarere defineret hovedgade. Nærområdet set fra Ruten (rødt) Point depth space syntax map. 36
37 Ghettofisering - konklusion noget vi kan gøre - Bygge boliger i små enheder sammen med eksisterende blandet bebyggelse - Bryde segregering i børnehaver og skoler - Forbedre byrum og lokal service - Placere jobs i og ved ghettoområder - Lave bystrukturelle forbedringer i og ved ghetto-områder 37
38 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! og Lektor emeritus KADK.DK Egen konsulentvirksomhed siden 1988 medlem af: Det Kriminalpræventive Råd i Danmark EU COST action TU 1203 Crime Prevention through Urban Design and Planning ICA International CPTED Association Crime Prevention through Environmental Design Nogle af de senere års publikationer med kapitler af mig på dansk, svensk og engelsk Se også publikationer og præsentationer på: COST TU 1203: ICA CPTED: BRÅ, Sverige: Trygghesvandring i Västra Hamnen Side 38
Tryghedsrenoveringer hvad virker
ALMENNET Netværksmøde hos Østjysk Bolig, Ryhaven, Århus, 8.5.2018 Tryghedsrenoveringer hvad virker Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor emeritus kadk.dk 8.5.2018 Bo Grönlund - Urbanity & Safety 1 REGERINGENS
Læs mereTRYGHED I BOLIGOMRÅDET
TRYGHED I BOLIGOMRÅDET Hvordan kan uderum m.m. indrettes, så det forebygger kriminalitet AAB (aabnet.dk) 3.10.2015 Bo Grönlund, arkitekt maa !"#$%"&!'()*$+,",)-./0$,, 1,#&),234563,37893,:;?=@92A7BC6>3,=,DEFGH67@6,
Læs mereTrygge og spændende byrum og boligområder?
Storbyens hjerte og smerte - Trondheim 5.10.2017 Trygge og spændende byrum og boligområder? Hvilken indvirkning har de fysiske omgivelser på adfærd og oplevelse af tryghed? Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor
Læs mereOm kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning
Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning og bygningsudformning Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Kommunale 1) Kommunens ansvar for tryghed i hele
Læs mereTRYGHED OG FYSISK PLANLÆGNING
Dansk Byplanlaboratorium Bo Trygt 15.9.2016 TRYGHED OG FYSISK PLANLÆGNING Om kriminalprævention og tryghedsarbejde gennem byplanlægning, bygningsudformning og kvarterløft Bo Grönlund, arkitekt maa, Urbanity
Læs mereMandal sett med trygghetsøyne. Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet
Mandal sett med trygghetsøyne Planlegging for forebyggelse av kriminalitet og utrygghet Bo Grönlund, arkitekt maa, Kunstakademiets Arkitektskole, København Oslo, Bergen, Trondheim, Arendal, Grimstad, Lillesand,
Læs mereBO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA
BO GRÖNLUND, ARKITEKT MAA - Forsøgsbyggerier i Rødovre og Ballerup - Anvisningsarbejde i Ingeniørforeningen / Dansk Standard SBIs evaluering i 1996 viste at kriminaliteten var lav i disse 1990 Forebyggelse
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereGhettoer hvad er problemet
Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereFREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd
PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen
Læs mereVOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereTil: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven
Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereUdviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs mereFattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?
Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,
Læs mereBørneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012
Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning
Læs mereSamarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereFörortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk
Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereUdviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mere2.s.e.h.3 k. B Johs 4,5-26 Salme: I statsministerens nytårstale berørte Lars Løkke problematikkerne omkring
2.s.e.h.3 k. B. 2018 Johs 4,5-26 Salme: 747-839-411 862-644-658 I statsministerens nytårstale berørte Lars Løkke problematikkerne omkring ghetto-områderne rundt om i landet. At der skal gøres en indsats
Læs mereGHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00
GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs meretryg heds indeks københavn 2014
tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008
Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereHovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser
Hovedstadens vokseværk - konsekvenser og mulige indsatser KAB-konferencen 2016 Urbaniseringen og dens konsekvenser På landsplan: Udkantsproblemer (intet nyt) I byerne: Udflytningen mod periferien (intet
Læs mereHvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?
Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen? 15. april 2019 Kære beboere Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner
Læs mereGellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel
Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Disposition Baggrund om området Hvad siger forskningen om hvad der virker Hvad er de konkrete fysiske planer Hvor ligger Gellerup i Aarhus?
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereVollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense
Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm og Nr. Uttrup Afdeling 21
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm og Nr. Uttrup Afdeling 21 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN HVAD ER EN TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE? JERES VURDERING! Sundby Hvorup Boligselskab har ønsket
Læs mereDivercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet
Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereVis hjælpelinjer til By i balance 8. marts 2017
By i balance 8. marts 2017 Problemstillingerne - data 60.000 mennesker bor i de 25 udsatte boligområder på regeringens liste Udsatte boligområder er udfordret af: Et uddannelsesgab. 25% af de unge i udsatte
Læs mereEt historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte
Læs mereByer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 18 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereUdvalget for Boligområder og Tryg By
Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRESILIENCE - BEDRE BYER
RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne
Læs mereBilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes
Læs mereKriminalpræventiv og utryghedsreducerende miljø- og byplanlægning
Kriminalpræventiv og utryghedsreducerende miljø- og byplanlægning -! En vidensopsamling Rune H. Scherg, PhD stipendiat Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet rhs@sbi.aau.dk Baggrund for vidensopsamlingen
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereForebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereHvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?
Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring
Læs mereFraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef og Carsten Spliid, Leder af ETB.
Hillerød Kommune REFERAT Møde i Det Kriminalpræventive lokalråd Dato: 27.marts 2014 Sted: Mejeriet Møde nr. 22 Fraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereDanskernes forestillinger om kriminalitet
Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig
Læs merenvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed
nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs meretryg heds indeks københavn 2013
tryg heds indeks københavn 13 2 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne oplever fortsat mindre kriminalitet i nabolaget... 7 Amager Vest... 12 Amager Øst... 15 Bispebjerg... 18 Brønshøj-Husum...
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereLAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE
LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereTRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007
TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med
Læs mereFra arbejderidyl til ghetto
Fra arbejderidyl til ghetto Hvordan skabes igen velfungerende byområder? Byplanmødet Malmø, 5. oktober 2016 Tom Nielsen Professor By- og Landskabsplanlægning Arkitektskolen Aarhus Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens
Læs mereBYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereDe skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere. Tom Nielsen
De skiftende opfattelser af Gellerup og deres relation til skiftende grupper af indbyggere Tom Nielsen Fra fattigdomsghettoer til en bedre verden Vesterbro 1950erne, Boligkommisionens billedarkiv 1945
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereGellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel
Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel EN BY I SOCIAL BALANCE EN SAMMENHÆNGENDE BY FOR ALLE Nøgletal Beboerne: Antal beboere: 6200 Antal boliger: ca. 2000 Børn og unge under 18
Læs mereFredensborg. En tryg kommune for alle - alle steder
Fredensborg En tryg kommune for alle - alle steder Oplæg til styrkelse af tryghed og integration udarbejdet af Hossein Armandi, Borgernes Stemme, og Knud Løkke Rasmussen, Venstre Overordnede principper
Læs mereRadio Sawa Danmark Ugens nyheder 38
Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander
Læs mereFremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef
Fremtidens almene boligområder Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef MARKEDET PROJEKTER Organisation STABSFUNKTIONER OMRÅDE AARHUS BESTYRELSE DIREKTION FASTE UDVALG OMRÅDE KØBENHAVN BYGHERRE- RÅDGIVNING
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereLouise Vogel Kielgast Projektleder 4. november, 2015 NCN Masterclass, Malmö. Urbane fællesskaber i Norden
Louise Vogel Kielgast Projektleder 4. november, 2015 NCN Masterclass, Malmö Urbane fællesskaber i Norden Det store samfundsperspektiv Fællesskab i høj kurs Mental sundhed - ensomhed Photo: Politiken (Arkiv)
Læs mereByudvikling befolkningsudvikling
Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life
Læs mereSamspil sociale og fysiske indsatser
Samspil sociale og fysiske indsatser Indhold 1. Opsamlet Viden på området 2. De formelle rammer/helhedsplanskrav 3. Udfordringer 4. Samarbejdsområder beboerhåndtering, tryghed 5. Organisering 2016 Almennet/Himmerland
Læs mereHotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mere