Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det"

Einar Davidsen
8 år siden
Visninger:

1 Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, Byen Såvel globalt som i Danmark er den store demografiske bevægelse gået fra landet og til byen. Således at langt den største del af verdens befolkning i dag lever deres liv i byer. I Danmark er hovedparten af indbyggernes liv urbaniseret. Det urbane liv er knyttet til byen som en fysisk ramme for hverdagslivets udfoldelse. Men med et tæt spundet netværk af motorveje, jernbaner og flyruter og med et effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det urbane liv i dag ikke i samme grad knyttet til tid og sted. Men i høj grad en måde at leve og tænke på. Vilkår og omgivelserne sætter rammerne for det liv den enkelte lever og dermed også for den enkeltes sundhed. Byens rum kan tilføre et område og dets beboere positiv social kapital og sundhed. Byens rum kan også dræne ressourcer, altså tilføre et område negativ social kapital og stjæle borgernes sundhed. Sociale vilkår, arkitektur og byplanlægning påvirker mulighederne for at mødes og leve i byen. 1

2 Det urbane liv er knyttet til byen som en fysisk ramme for hverdagslivets udfoldelse. Byliv = moderne liv Det urbane står i modsætning til det Rurale eller Feudale liv, som vi kendte i tidligere tiders bondesamfund. Mulighederne er til stede for at den enkelte kan realisere sine drømme og leve et sund og godt liv. Det urbane liv er karakteriseret ved en række livsprojekter, hvor den enkeltes eget liv er i centrum. I modsætning til tidligere tiders prædefinerede livsbane. Uddannelse, arbejde, parforhold, fritid er gjort til en række mere eller mindre valgfri projekter, hvor passagen eller overgangen mellem de enkelte projekter udgør en særlig udfordring i forhold til at kunne leve et sundt og godt liv. Alt er muligt, men det er ikke sikkert, det er muligt for dig. Ansvaret ligger i vid udstrækning på den enkeltes skuldre. Det urbane er et begreb for det moderne byliv. At arbejde med urban sundhed, er at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til de moderne livsformer vi finder i byen. Her spiller køn, klasse, etnicitet væsentlige roller. Sundhed og byliv Urban sundhed handler om menneskers liv og sundhed i byen. Urbanisering, modernisering og individualisering påvirker menneskers sundhed, og bymenneskers sundhed er således resultat af en kompleks interaktion mellem 2

3 individet, dets sociale fællesskaber, socioøkonomisk status, etnicitet, fysiske miljø og strukturelle og politiske forhold. Begrebet urban sundhed har som præmis, at sundhed og sundhedsfremme finder sted i en kontekst, og at byens vilkår og problematikker spiller en særlig rolle for individer, grupper og befolkningers sundhed, sundhedsadfærd, sundhedsopfattelser og risikooplevelser i hverdagslivet. Mens der er stor viden om forekomst af social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd i form af forskelle i sygelighed og dødelighed blandt befolkningsgrupper med forskellig social status og med hensyn til befolkningens brug af sundhedsydelser, mangler der viden om hvilke indsatser, der kan reducere social ulighed. I storbyen er der andre sundhedsmæssige udfordringer og betingelser for sundhedsadfærd end i et lille samfund. Byområder er karakteriseret af befolkningstæthed og diversitet (socialt, økonomisk, kulturelt). Byer har en anden social infrastruktur med sociale netværk, lokalbaserede foreninger, fællesskaber og både formelle og uformelle serviceudbydere. Bymiljøer har en øget koncentration af arbejdsløse, lavindkomstgrupper, indvandrere, enlige, isolerede ældre og hjemløse, men også kreative og ressourcestærke borgergrupper, børn og unge, hver for sig med forskellige muligheder og barriere for sundhedsfremme. Man skal tænke strategier, metoder og interventioner anderledes i storbyer. Der er brug for skræddersyede interventioner, der imødekommer forskelligartede 3

4 bybefolknings- gruppers behov. Der er andre institutioner i storbyen fx walk- in sundhedscentre, væresteder, socialrådgivning på gadeplan, socialt boligbyggeri. Der er behov for viden om, hvordan man indtænker sundhedsfremme organisatorisk og praktisk og at inddrage det forhold, at professionelle, som arbejder i en by, skal have særlige kompetencer i forhold til målgruppens behov og vilkår i byen Det er væsentligt at dokumentere effekten af indsatser, der har til formål at fremme sundhed og social kapital via fx arkitektur, planlægning og design: built environments. No data - No problem Urban Sundhed er et begreb, der sætter fokus på byen. Byliv spiller en særlig rolle for menneskers vilkår, sundhedsadfærd, sundhedsopfattelser og risikooplevelser i hverdagslivet. Det urbane er karakteriseret ved muligheder og individualisme. Omgivelserne sætter rammerne for det liv den enkelte lever og dermed også for den enkeltes sundhed. Det urbane står i modsætning til det rurale eller feudale liv, som vi kendte i tidligere tiders bondesamfund. Såvel globalt som i Danmark er den store demografiske bevægelse gået fra landet og til byen. Således at langt den største del af verdens befolkning i dag lever deres liv i byer. Det urbane liv er knyttet til byen som en fysisk ramme for hverdagslivets udfoldelse. Denne eftertragtede frihed i byen er et centralt fordi friheden også er et vilkår i det Urbane liv, på godt - mulighed for f.eks. at løfte sig ud af den sociale arv - og på ondt: stress, misbrug, depression. 4

5 Aktiviteter med fokus på Urban Sundhed handler om, hvordan storbyers fysiske bilag 3c og sociale miljøer samt nutidens mangfoldige urbane livsformer og livsstile påvirker menneskers sundhed og trivsel. Eksempler på videnområder som medarbejdere i Metropol har særlige kompetencer og interesser i forhold til Model (Visionspapir Center for Urban Sundhed, 2009.) Mental sundhed i byen Fremme af mental sundhed hos fx nyfødte, børn og unge, i forældreskabet, i arbejdslivet, blandt ældre Det aktiverende byrum Sammenhæng mellem fysiske rammer og graden af fysisk aktivitet. Fysisk aktiverende rammer som middel til at udligne ulighed i sundhed og løse trafikale, energi-, støj- og miljømæssige problemstillinger i byerne Urban sundhed Sundhedspædagogik og voksenpædagogik Relationelle og kommunikative aspekter i mødet mellem bruger og professionel, den kompetente brugers krav til sundhedsprofessionelle Sociale teknologier i byens rum Reguleringsmekanismer som f. eks revalidering, misbrugsbehandling, mødregrupper og sundhedsplejen, der på et kollektivt niveau tager form som magtteknologier og på et individuelt niveau tager form som selvteknologier Organisering Det kommende videncenter placeres i området Sundhed, Pleje og Rehabilitering, men skal rette sine aktiviteter mod hele professionshøjskolen såvel som mod det omgivende samfund. Videncentret indgår i et samarbejde med professionshøjskolens øvrige videncentre, med ressourceenheder og med professionshøjskolens efter- og videreuddannelsesmiljøer. Videncenteret etablerer et idéforum med repræsentanter fra forskningsmiljøer, praksisfeltet, aftagergrupper og Metropol. Gruppen fungerer som idéudviklere og medvirker ved sin sammensætning til udbygning af videncentrets netværk af samarbejdspartnere og interessenter i både forskning og praksis. Gruppen holder møder fx to gange om året. Der etableres også en følgegruppe for centret med deltagelse af Metropol ledere, repræsentanter for uddannelserne og center- og programenheder samt samarbejdspartnere i forskning og praksis. Følgegruppen kan fx: diskutere centrets mål, strategi, handleplan og årsplan drøfte fælles strategier og nye tiltag videreformidle informationer mellem center og Metropol medvirke til kvalitetssikring af centrets aktiviteter (projekter og formidling) følge forskning i centrets faglige områder nationalt og internationalt være orienteret gensidigt om de enkelte deltageres strategier og tiltag medvirke til udbygning af videncentrets netværk af samarbejdspartnere og interessenter 5 5

Relaterede dokumenter

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og