Tryghedsrenoveringer hvad virker

Transkript

1 ALMENNET Netværksmøde hos Østjysk Bolig, Ryhaven, Århus, Tryghedsrenoveringer hvad virker Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor emeritus kadk.dk Bo Grönlund - Urbanity & Safety 1

2 REGERINGENS GHETTO-PAKKE Pakken slår i betydelig grad åbne døre ind det handler om politisk profilering til næste valg. Måske er der brug for enkelte instrumenter mere men da hellere gulerødder end pisk! Den almene sektor skal ikke selv betale for at Danmark overholder konventionerne! Bo Grönlund - Urbanity & Safety 2

3 BOLIGSEGREGATION EN INTRODUKTION Indtægtssegregation i Danmarks 4 største byer. Kort bestilt af tidligere socialdemokratisk boligminister i S-R-SF regering. Mørk rød er høj indtægt, mørk grøn er lav indtægt ofte store almene boligområder Bo Grönlund - Urbanity & Safety 3

4 Etnicitet og valg af bolig Boligmarkedet fungerer delvist forskelligt i de nordisk lande. Finland har mulighed for forskellige ejerformer i samme bygning. I Sverige og Danmark findes sociale boliger, dvs. almene boliger, men ikke i Norge. I Danmark er ejerformerne for boliger mest opsplittet og støtte til huslejen er reelt begrænset til udlejningsboliger, hvad der yderligere fremmer segregationen publicerede SBI i Danmark et langtidsstudie af indvandrernes boligforhold. Den viste at de fleste bor i almene boliger % efter 5 år. Det falder til 55-50% efter 20 til 25 år, dvs. nogle flytter til andre boligformer efterhånden. Nye flygtninge og migrater flytter ofte ind i stedet Bo Grönlund - Urbanity & Safety 4

5 KRIMINALITET OG STED NY SYSTEMISK VIDEN - WEISBURD Stedet er afgørende for kriminaliteten. Gennembruddet for den erkendelse kom med Seattle-studien "The Criminology of Place - street segments and our understanding of the crime problem" (Weisburd m.fl., 2012). Her så man på over gadesegmenter i en over 10-årig periode. Gadesegmenterne i Seattle er i gennemsnit ca. 100 meter lange. Variationerne var store. Konklusionen blev at 50% af kriminaliteten sker på 5-6% af gadesegmenterne og at 25% af kriminaliteten sker på 1-2% av segmenterne. Weisburd har senere vist same lovmæssighed i andre byer, så det ser ud til at være en generel tendens Bo Grönlund - Urbanity & Safety 5

6 SEGREGATION OG LOKAL VARIATION I KRIMINALITET OG I BLØDE TRAFIKANTER Venstre: Københavns indkomstsegregation (grøn=lav indkomst) Nedenfor: Politianmeldelser/km2 varierer fra 6000 til 0 / år Fodgængere varierer fra /time til 0/time Bebyggelsestæthed, gadestruktur og antallet mennesker i det offentlig rum spiller stor rolle for kriminalitetsniveauet Bo Grönlund - Urbanity & Safety 6

7 KRIMINALITET I OG VED UDSATTE BOLIGOMRÅDER - ikke statistisk relateret til andelen dømte, som bor der Mjølnerparken, Copenhagen Ovenfor: MBBLs liste Pct. dømte er 1 af 5 kriterier. Højre: Ingen relation mellem anmeldelser/km2 i nærområderne og antallet dømte der R2=0, Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 7

8 KRIMINALITET OG STED NY SYSTEMISK VIDEN VOLLSMOSE, ODENSE For oven: Gang- og cykelnet tilgængelighed aftager indad (varme farver) Rumlig segregering vokser indad (kolde farver) Det grønne og de offentlige bygninger er placeret dybt i bydelen Til højre: kriminalitet Vollmose syd nærpolitiets plot. Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud) Bo Grönlund - Urbanity & Safety 8

9 VOLLSMOSE AKTUEL PLAN 2015 OG FREM Ny infrastrukturplan, Vollsmose - EFFEKT Bo Grönlund - Urbanity & Safety 9

10 CPTED OG TRYG BYPLANLÆGNING BOTRYGGT2030 For neden: Tryg by- og boligplanlægning i Sverige tager nu udgangspunkt i at de fleste mennesker er empatiske også overfor folk de ikke kender og at den gyldne etiske regel følges, hvis folk behandles rimeligt retfærdigt. BoTryggt2030 har 9 principper og bliver klar om 2-3 år og udvikles af Tryggare Sverige. For oven: CPTED USA (Crime prevention through Environmental Design) tager, som nævnt, udgangspunkt i at mennesket er et territorielt dyr som skal forsvare sit territorium, Defensible Space (Oscar Newman 1972) Bo Grönlund - Urbanity & Safety 10

11 SITUATIONEL PRÆVENTION OG TRYG BYPLANLÆGNING NORMER OG LOVE Der findes nu frivillige vejledninger for tryg byplanlægning og trygt byggeri i Danmark, i Sverige (Politiets BoTryggt 05). På europæisk niveau findes CEN publikationer, senere populariseret i en handbook og en EU COST evaluering af CEN. Der er lovgivet for situationel prævention på en række områder med stor succes med ikke for forebyggelse af kriminalitet i nordiske lande. Danmark har vejledninger fra flere forskellige organisationer og det er uoverskueligt. Dansk Standard,DKR, Almennet og også Staten (værktøjskasse med prisoplysninger). Certificering er ikke blevet til noget Bo Grönlund - Urbanity & Safety 11

12 SITUATIONEL PRÆVENTION OG TRYG BYPLANLÆGNING - HOLLAND Holland har siden 1990-erne en certificeringsordning for trygge boligområder kaldet PKVW, oprindelig forankret ved politiet Ordningen revideres hvert tredje år i samarbejde med testinstitut, uddannelsesorganisationer, m.v. Indbrudssikringsdelen av PKVW blev en del av byggeloven 1999 baseret på CENs 3-minutters standard i EN1627. Indbrudsreduktionen i nye boligområder med fuld PKVW er ca. 90%. I Holland findes også en lignende ordning for virksomheder. Fuld PKVW certificering reducerer også vold i høj grad samt vandalisering (hærværk) i væsentlig grad, ligesom tyveri fra bil reduceres. Jo mere mørkegrønt på kortet jo mere PKVW i kommunen. PKVW boliger ved Den Haag Bo Grönlund - Urbanity & Safety 12

13 TRYGHED GENNEM BYPLANLÆGNING - HOVEDPUNKTER 1. Tilstrækkeligt mange til stede i byrummene og forskellige borgere blandede på stedet, så ingen kan dominere, uønsket 2. God visuel kontakt mellem mennesker i bygninger og mennesker i de udendørs rum. 3. Synlige mennesker og visuel kontakt mellem ude og inde - også om aftenen. Urbanitet kan være både tryg, hyggelig og spændende - tænk på karrébyen 4. Byens rum og arkitektur udformes så de fremmer positive empatiske følelser, dvs. det modsatte af fremmedgørelse og mistro i forhold til brugerne af byrummene. 5. At byens og arkitekturens udformning understøtter en klar og tydelig forståelse af passende sociale normer for adfærd de forskellige konkrete steder. 6. Indretning med attraktive og civiliserende aktivitetsmuligheder, ikke mindst for de unge - muligheder som er sjove, spændende, sociale og udviklende og samtidig gratis eller økonomisk overkommelige. 7. Potentielle konflikter mellem mennesker reduceres på steder i rummet, hvor det kan være særligt påkrævet, f.eks. på grund af trængsel, på grund af meget forskellige aktiviteter eller forskellige grupper meget tæt på hinanden i rummet Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 13

14 ADFÆRD HVERDAGSLIVETS FLOW OG RYTME Adfærd er meget rutine: I byen er hverdagslivets flow og rytme vigtig og afhængig af bevægelsesnet og bytæthed. Der er tre grænseværdier for bylivet: - Over 100 mennesker/time er en forudsætning for kontinuerlig uformel social kontrol - Over 1000 mennesker/time er ønskelig for at blive kontinuerligt stimuleret af at se på bylivet - Færre end 2 m2/person = trængsel og ændret adfærd både nemmere social kontakt og flere lommetyve I Skarpnäck, Stockhom med T-bane kommer maks. 500/time på hovedgaden og i takt med T-bane togene. I Bispehaven er der et alt for lille flow og utryghed. Skarpnäck, Stockholm Bispehaven, Århus Bispehaven flow af fodgængere og cyklister Bo Grönlund - Urbanity & Safety 14

15 ROSENHØJ, ÅRHUS Bo Grönlund - Urbanity & Safety 15

16 BYSTRUKTURELLE FORBEDRINGSINDSATSER GELLERUP Gellerup-Toveshøj i Aarhus blev planlagt i erne og bygget ca med trafik- separering og dårlig kontakt udadtil. Nederst t.v.: De gule linjer er stier, ofte med meget få mennesker. Tællinger viste 6 til 84 personer/time ingen steder de 100/time, som er nødvendig for normal social kontrol startede en strukturændringsproces med nye rigtige bygader og bedre kollektiv trafik. Beboerne stemte om nedrivning af nogle af boligblokkene for at få planen til at fungere. Det blev et ja. Hovedgaden har centre i begge ender Bo Grönlund - Urbanity & Safety 16

17 BYSTRUKTURELLE FORBEDRINGSINDSATSER GELLERUP Øverst til venstre: Den nord-sydlige hovedsti Øde og for få mennesker til social kontrol. Midten til venstre: Langs den samme linje er den nye boulevard under konstruktion Nederst til venstre: Vision for den nye boulevard ca Bemærk letbanen. Nedenfor: Ny bygning undervejs ved boulevarden. Skal bl.a. rumme teknik- og miljøforvaltningen Bo Grönlund - Urbanity & Safety 17

18 GELLERUP, ÅRHUS, PARK-KONKURRENCE OG SENERE LOKALPLAN Diagram lokalplan 2017 Grönlunds diagram i programmet Vinnare: SLA Det er en lang kamp over tid at holde fast i og videreudvikle tryghedsløsninger Etape 1 løsning 2015 Etape 2, justeret løsning Bo Grönlund - Urbanity & Safety 18

19 BYSTRUKTUR FORBEDRINGER, TINGBJERG-HUSUM, KØBENHAVN I maj 2015 blev en byudviklingsstrategi for de to 1950-er bydele færdig. Hvordan gik det så? Eksisterende forhold for neden strategiplanen til højre. Nye forbindelser = røde pile Bo Grönlund - Urbanity & Safety 19

20 BYSTRUKTUR FORBEDRINGER, TINGBJERG-HUSUM, KØBENHAVN Hvordan gik det så? Svært at holde fast! Eksisterende hovedgade Ruten Strategiplan 2015 Lokalplanplan 2017 Ruten Ikke plads til letbanen? Bo Grönlund - Urbanity & Safety 20

21 BYSTRUKTUR FORBEDRINGER, TINGBJERG-HUSUM, KØBENHAVN Hvordan gik det så? Svært at holde fast! 2015 Tingbjerg er en isoleret enklave (rød) Flere nye direkte gadekoblinger er derfor vigtige! Forslaget til direkte kobling mod vest forkastet året efter - dårlig blå linje kommer i stedet langs kommunegrænsen Bo Grönlund - Urbanity & Safety 21

22 VIGTIG FAKTOR: SYNLIGHED Vinduer og gennemsigtige balkonfronter giver naturlig overvågning af det offentlige rum, ligesom klart definerede gaderum med god overskuelighed og bygninger langs med Bo Grönlund - Urbanity & Safety 22

23 BLINDE OG BLÆNDEDE FACADER Blinde gavle og blinde / blændede facader (røde markeringer) Boliger med skodder til / for vinduerne (blå markeringer) Bo Grönlund - Urbanity & Safety 23

24 BELYSNING OG MØRKE Bo Grönlund - Urbanity & Safety 24

25 BELYSNING EKSEMPEL NØRREBRO, KØBENHAVN En del af kriminaliteten sker aften og nat - det er også da den oplevede utryghed er størst Den almindelige Københavnske gadebelysning er god, når der er kontinuerlige husrækker på begge sider. Stort set alle andre steder er belysningerne dårlig: på pladserne, i parkerne, og ikke mindst ved og i 'de sorte huller' i rækkerne Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 25

26 MANGLENDE FACADER = DYBERE SKYGGER OG MERE MØRKE Steder som mangler facade langs side af gade, vej eller sti = manglende reflekteret lys + mørke huller til siden Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 26

27 TÅSTRUPGÅRD, HØJE TAASTRUP Bo Grönlund - Urbanity & Safety 27

28 TÅSTRUPGÅRD, HØJE TAASTRUP Bo Grönlund - Urbanity & Safety 28

29 MJØLNERPARKEN, NØRREBRO, KØBENHAVN Bo Grönlund - Urbanity & Safety 29

30 TILLID OG VÆRDIER FORSKEL GEOGRAFISK Tryg byplanlægning bør tilpasses lokale forhold. Norden ligger højt på tillid i samfundet (men måske noget faldende på grund af voksende ulighed). Norden ligger også i top på International Value Surveys analyse af folks postmoderne værdier, men indvandringen giver her meget store værdimodsætninger mellem forskellige grupper. Kriminalitetsforebyggelse og tryghed bliver vanskeligere at håndtere Bo Grönlund - Urbanity & Safety 30

31 UNGDOMSKRIMINALITETEN FALDER, MEN.. Den gode nyhed er at antallet af ungdomskriminelle falder kraftigt i Danmark med 40% fra 2006 til 2015 i følge DKR rapport Den dårlige nyhed er, at en lille gruppe unge begår meget mere grov kriminalitet, inklusive skyderier og bilbrande. Parallelsamfund giver grobund for bander og mange slags illegal aktivitet. Drenge og unge mænd fra disse miljøer er også ofte ude længe aften og nat, bl.a. på grund af mangel på eget værelse i familieboligen. Svag forældreøkonomi betyder også færre muligheder for børn og unges deltagelse i sport og foreningsliv. De alvorlige problemer gælder dog kun 1-2% af beboerne. Men vi har altså fået to grupper af børn og unge og udviklingen forstærkes af boligsegregation og privatskoler. Kan segregering af børn og brydes uden at bryde segregeringen af voksne? Placeringen og udformningen af skoler og skoleveje er en særlig problematik med hensyn til tryghed, hvor der er begået en hel del fejl Bo Grönlund - Urbanity & Safety 31

32 Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 32

33 ØKONOMISKE OG OMRÅDEMÆSSIGE RAMMEBETINGELSER: 1. Strukturelle indsatser på bydelsniveau kræver involvering af en mere kompleks gruppe af aktører, som gør det vanskeligere at opnå enighed og/eller vanskeligere at lave en afbalanceret og grundig programmering af indsatserne. 2. Udviklingsområderne afgrænses ofte for snævert, bl.a. fordi Landsbyggefonden kun giver støtte til matrikler ejet af almene selskaber og infrastruktur, eller fonde som f.eks. Realdania har tildelt midler til særlige geografisk snævert afgrænsede formål. 3. Skoleforhold og skoledistrikter mangler ofte at blive inddraget. 4. Infrastrukturforhold (veje, stier, m.m.) bliver ofte ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang. 5. Kommunerne er underlagt stramme restriktioner fra KL/regeringen mht. investeringer på trods af at renten aldrig har været lavere Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 33

34 UDBUD OG KONKURRENCER: 6. Programmer for udbud og konkurrencer er ofte mangelfulde m.h.t. data, analyser og krav på bydelsniveau, bl.a. vedrørende fodgængere, cyklister og 'livet mellem husene'. De kan også blive for upræcise/generelle som en følge af de mange parters mangeartede interesser, 7. Ved indbudte konkurrencer taber de fleste arkitekter og konsulenter penge på at løse opgaverne fordi honorarerne er for små. Det betyder at løsningerne ikke bliver så grundigt overvejede, som de burde. Det kan bl.a. gå ud over løsninger på bydelsniveauet. 8. På trods af arkitekt Jan Gehl og andres indsats gennem årene, er der for lidt evidensbaseret viden om byliv i bydele med almene boliger. Da bliver det let uigennemtænkte eller urealistiske løsninger. Der undervises for lidt inden for dette område. 9. Komplekse opgaver stiller store krav til dommerpaneler, som skal bedømme konkurrencer. I dag består dommerpaneler mest af boligselskabsfolk, politikere og kommunalt ansatte samt enkelte fagdommere udefra. De fleste afgørelser er nok rimelige, men spørgsmålet om yderligere kvalificering af dommerpaneler bør måske også rejses. Dommerpanelernes arbejde bliver desuden vanskeliggjort på baggrund af flere af de ovenstående punkter (1-8). 10. Udbudsreglerne fungerer i dag på en måde, som slår kontinuiteten i arkitekt- og byplanarbejder i stykker, med tab af viden til følge Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 34

35 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! og Lektor emeritus KADK.DK Egen konsulentvirksomhed siden 1988 medlem af: Det Kriminalpræventive Råd EU COST action TU 1203 Crime Prevention through Urban Design and Planning ICA International CPTED Association Crime Prevention through Environmental Design Nogle af de senere års publikationer med kapitler af mig på dansk, svensk og engelsk Bo Grönlund - Urbanity & Safety Side 35