Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER"

Transkript

1 Nyhedsorientering august 2010 Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg kunne på et møde den 5. august fortælle om muligheden for et dramatisk skifte i USA politik. Eneste vej ud for USA er en afsættelse af dysfunktionel præsident Obama, gennemførelsen af en Glass/Steagall-banklovgivning og et massivt økonomisk genopbygningsprogram med udgangspunkt i det kæmpestore NAWAPA-projekt. Det vil ikke blot fordoble USA s brugbare ferskvandsreserver og skabe masser af vandkraft, men også forandre en stor del af Nordamerikas klima. Lignende projekter kunne iværksættes i Sibirien, Afrika og andre steder, og være en forberedelse til vores fremtidige mission med at skabe liv ude i rummet. Hele mødet kan ses og høres på Vi har en dramatisk verdenssituation, som måske ikke fornemmes helt så dramatisk i Danmark. Danmark er stadigvæk på sommerferie.»verdensøkonomisk krise? Går verden ad helvede til? Så er det godt, at vi bor i Danmark og ikke i verden«er ligesom filosofien. Vi lever dog ikke i et totalt vakuum. I løbet af sommeren har man kunnet høre daglige rapporter fra Grækenland, om at landet er ved at gå helt i opløsning. En lastvognsstrejke blev kun stoppet med trusler om at sætte militæret ind. Selv folk, der var af sted på sommerferie, fik deres ferie spoleret af strejken noget værre noget. Det samme rapporteres mange andre steder fra. Vi er i en meget dynamisk, meget levende global krise. Men nyhederne i Danmark var, at Lene Espersen var på ferie igen, og en diskussion om hvorvidt Helle Thorning Smidts mand betaler skat i Danmark, og hvor mange gange han har været hjemme og besøge familien. Det er selvfølgelig oplivende, for hvis det havde været i England eller USA, så havde man kørt sex-skandaler imod politikerne. Her i Danmark har vi vores egen variant: Her er skandalen, at politikerne er for meget sammen med KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 deres familier! Der er folk, der siger:»det er godt nok, lad de arrogante politikere få et gok oven i nødden, så de kender deres plads«, men faren for os alle sammen, faren for Danmark som nation, faren for de generationer, som måske vil komme til, er ikke, at politikerne har deres egne luftige ideer, de jagter efter. Visionære projekter der er lidt ude af kontakt med virkeligheden. Den store trussel er, at politikerne overhovedet ikke har nogen ideer eller visioner. Det, som politikerne over hele spektret forsøger, er ligesom resten af befolkningen at være i overensstemmelse med den offentlige mening.»hvad er økonomi? Det drejer sig om penge. Hvor mange penge er der? Hvor mange gange kan vi gå ud og bruge dankortet? Hvad har vi råd til? Har vi ikke penge nok, så må vi jo bare skære ned på levestandarden. Sådan er det. Derfor må vi acceptere, at vi skal spare. Selvfølgelig er der problemer. Klimaproblematikken! Kære ven, følger du ikke med i medierne? Det må vi gøre noget ved. Derfor skal vi have vindmøller og solfangere.«den britiske prinsgemal prins Philip var medstifter og international protektor for Verdensnaturfonden. Han ønsker at reducere jordens befolkning fra de nuværende knap syv mia. til blot to mia. Han har kæmpet imod udvikling og har flere gange udtalt, at han ønsker at blive genfødt som en dødelig virus, så han kan reducere menneskeheden. Verdensnaturfonden langt værre end Hitler Går man ned i sin dagligvarebutik for at aflevere flasker, kan man på returpantmaskinen vælge at få en flaskebon, man kan bruge i kassen, når man skal betale, eller man kan vælge at donere pengene til»velgørende formål«. Som f.eks. Verdensnaturfonden, en organisation»som vi jo alle sammen er enige om, er en organisation, der kæmper for noget godt. Ikke sandt?«men hvad er Verdensnaturfondens program? At vi skal reducere Jordens befolkning til to milliarder mennesker. At fem milliarder mennesker skal miste livet! Så Hitler var en ren amatør! Hvor mange lykkedes det ham at dræbe i gaskamrene og med sin politik? millioner? Med 2. verdenskrigs konsekvenser måske millioner? Men Verdensnaturfonden vil af med fem milliarder! Er der protester imod det? Næh. Er der ingen, der mener, at det er mærkværdigt, at prinsgemalen, prins Henrik, er protektor for Verdensnaturfonden? Næh. Det der lige nu truer os alle sammen, truer vores fremtid, er de alment accepterede ideer, som den offentlige mening repræsenterer, og som folk blindt marcherer med i. Hvis ikke vi får et opgør med dem, så har vi ingen fremtid. Det er det, der er på dagsordenen allerede i løbet af de kommende måneder. Hvis man snakker med folk derude, så siger de:»er krisen forbi, er krisen forbi? Der var en krise, det var grumt. Men nu hyrer man jo folk igen, og hjulene begynder så småt at komme i gang. Det var godt, det ikke blev værre!«siger man så, at det er en illusion, at man blot har gemt de dårlige papirer af vejen, og at krisen snart viser sig igen, så spørger de:»betyder det, at vi så får en»dobbelt-dip«? At det nu går lidt opad igen efter nedturen, men at vi vil se endnu en nedtur, inden verden vender tilbage til det gamle?«nej, det er ikke, hvad vi snakker om. Hvis vi ikke får ændret den politiske kurs verden er på, og som Danmark er på, så ryger vi fluks ind i en ny mørk tidsalder. Det er ikke et spørgsmål om en dobbelt-dip, eller trippeldip eller kvadrupel-dip. Vi er på en kurs lige mod helvede, som vi ikke kan undgå, medmindre vi får skiftet kursen. Finansverdenen har indtil nu fået lov til at styre den økonomiske politik, og parolen har været:»red os og lad det andet gå ad helvede til«. Og det er, hvad man gør! Det er Barack Obamas politiske program i USA og EU s politiske program for Europa, som jeg vil komme tilbage til lidt senere. Spørgsmålet for alle politikere, borgere, folk i institutionerne, må derfor være:»hvem er jeg? Er jeg en patriot, eller skal jeg blot være en lakaj for finansverdenen. Skal vi redde vore nationer, skal vi redde befolkningen, skal vi handle i fremtidens interesse, eller skal vi blot lade det hele gå ad helvede til? Her i Danmark virker det som en diskussion der er langt ude, for tingene fungerer jo stadigvæk. Folk ligger ikke og dør på gaden, og alle har endnu ikke mistet deres job. Men i USA er det lige nu, den følelse folk har. Som om nogen havde trukket bundproppen ud, og at det hele er i frit fald. Mange steder føles det som om, at alle mister jobbet. De fleste der arbejdede i industrien etc. har allerede mistet deres job for lang tid siden. Så forsvandt boomet i byggesektoren, i takt med at boligboblen bristede. Så var der måske heldigvis nogen i familien, der havde et job i det offentlige. Men nu er alle delstaterne bankerotte og fyrer politifolk, brandmænd, sygeplejersker, lærere osv. Kan samfundet så fortsat fungere?»nej, men man skal jo balancere budgettet!«usa s økonomi disintegrerer LaRouche udtalte på The LaRouche Show i går, at det vi vil se frem til september er en disintegration af den amerikanske økonomi. Den falder fra hinanden, og der er ingen styring, fordi det som alle ventede på, at præsidenten skulle træde i karakter, at Obama skulle blive en ny Roosevelt, der 2 Schiller Instituttet august 2010

3 ville træde ind og sætte gang i store infrastrukturprojekter, skabe arbejdspladser, gøre noget, [ikke er sket]. Delstaterne er bankerotte, så den nationale regering må gå ind og låne dem penge til det mest kritiske, og så må man finde en måde vi kan håndtere det på. Men det er ikke sket, og det kommer ikke til at ske, under Obama. Obama har intet gjort for den amerikanske befolkning, og Obama vil intet gøre for den amerikanske befolkning. Han er en lakaj for Wall Street, han er en lakaj for City of London. Han har givet nogle enorme hjælpepakker til bankerne, til spekulanterne, men han har intet gjort for at redde arbejdspladserne. Tværtimod har der, mens han har været præsident, været en acceleration af nedlæggelsen af arbejdspladser i industrien, i de produktive erhverv i det hele taget, nu også i den offentlige sektor, og han gør intet for at forandre den udvikling. Jo, med mellemrum stiller han sig op et eller andet gudsforladt sted, hvor man er ved at bygge et solfangeranlæg, og siger: Her står jeg, hvor vi er i gang med fremtidens teknologi og skaber grønne jobs. Her har vi skabt 100 nye arbejdspladser. Mens millioner af arbejdspladser forsvinder! Samtidigt har han lanceret en sundhedsreform, der, som vi har gået igennem det mange gange, intet har at gøre med sundhed. Tværtimod er hele ideen med sundhedsreformen at reducere udgifterne til sundhedsvæsenet i USA, og det vil ikke føre til at flere bliver raske, men at en masse folk dør, fordi de ikke får den behandling, de ville have fået før. Nu har Obama så lavet en kæmpe finansreform, som man siger vil forhindre en gentagelse af den krise, vi lige har haft. Men kigger man på reformen, så er alt det, der er blevet fremlagt for at forhindre vild finansspekulation, for at stoppe handlen med derivater og stoppe bankernes uhæmmede, grådige spekulation, alt det er blevet fjernet fra lovgivningen. Den mest indlysende ting, der burde have været med, var en genindførelse af Glass/Steagall-lovgivningen, den lovgivning der blev indført under præsident Roosevelt i 1933 for at stoppe spekulationen i bankverdenen og få renset op. Siden man i 1999 fjernede Glass/Steagall-lovgivningen, har det betydet, at hele bankverdenen er blevet inficeret med spekulation og en jagt efter hurtige penge. Men det var heller ikke med. Faktisk var præsident Obama personligt meget aktiv for at sikre, at Glass/Steagall-lovgivningen ikke kom med. Den nye lovgivning vil ikke reducere bankernes og andres muligheder for at spekulere. De har tværtimod fået øgede muligheder for spekulation. Hvorfor skriver pressen ikke om det her? Jeg kan garantere for, at det kommer til at være, som når man i historieundervisningen i dag går tilbage til 30 erne og studerer, hvad aviserne skrev om denne grimme Hitler, der lavede så mange ulykker nede i Tyskland. Man ser så, at alle de danske aviser var fulde af lovord overfor ham, lige såvel som de amerikanske. Den offentlige mening mente, at Mussolini og Hitler var nogle superseje fyre, som gjorde det helt rigtige, og at vi burde gå samme vej som dem. LaRouche var meget klar i mælet. Vil man forstå hvad Barack Obama er, så må man forstå, at han er en»failed personality«, en dysfunktionel personlighed. Han fungerer ikke som individ. Han har ikke en stærk indre personlighed og indre værdier, som sætter ham i stand til at gå ud i verden og handle på baggrund af disse værdier. Nej, han kan ingenting. Han er en person, der ligesom Nero og Hitler, ikke ville kunne blive til noget ved egen kraft, men som er et villigt redskab for de interesser, der tog ham til sig, og som kan få det ud af ham, som de ønsker. Det er, hvad Barack Obama er, ligesom Nero og Hitler var det. Når LaRouche bruger de to eksempler, henleder det selvfølgelig opmærksomheden på, at selv om Obama ikke har en stærk personlighed, betyder det ikke, at han ikke kan gøre noget. Det kan han sagtens. Når tingene ikke går hans vej, gør han irrationelle ting. Så går han efter folk. Så har han en vrede, der kan få ham til at brænde byer ned, hvis det er nødvendigt. [Eller iværksætter et angreb på Iran, der kan sætte verden i brand]. Obama har ikke, som de fleste tror, en humanistisk drivkraft til at gøre verden bedre, men i stedet et blindt had og raseri, der gør at han ødelægger alt, hvad han kommer i nærheden af. Som f.eks. det amerikanske sundhedssystem, der ikke var for godt i forvejen, og det amerikanske finanssystem, der heller ikke fungerede så godt, men som nu bliver værre. Obama må væk inden oktober LaRouche gjorde det klart, at USA kommer til på meget kort sigt at skulle forandre den kurs man er på, hvis man vil overleve. Obama må afsættes som præsident allerede i perioden frem til slutningen af september. Det er nu, hvor alle patrioter må smøge ærmerne op og få ham smidt ud. Ikke nødvendigvis afsætte ham ved en rigsretssag, men bruge truslen om, at han vil blive afsat, pga. af alle de ulykker han går rundt og laver, til at få ham til at gå af. Ligesom det skete med Nixon. Sker det, samtidigt med at Glass/Steagall-lovgivningen, som den fungerede under Roosevelt, bliver genindført i USA, så har man noget at arbejde med. Så kan man genindføre orden og principper i finansverdenen, og tage en helt masse ting, der går for finansielle værdier i finansverdenen, og simpelthen afskrive dem. Så kan man begynde at skille skidt fra kanel. Når man så har gjort det, skal man i gang med massiv genopbygning af økonomien, og den bedste drivkraft og motor til det for USA og verden i dag er NAWAPA-projektet: North American Water and Power Alliance, som jeg kommer tilbage til. Man behøver en Glass/Steagall-lovgivning for at kunne håndtere det finansielle sammenbrud. Det vil skille skidt fra kanel: Sørge for at man redder de dele af bank- og finansverdenen, som er nødvendige for den normale økonomi, men ikke alt det der har at gøre med spekulation og hurtige penge. Så kan man få finanssystemet til at skabe kredit til økonomisk opbygning. USA kan så som nation gøre det, som man før har gjort på kritiske tidspunkter i historien. Som man gjorde under Roosevelt, under Lincoln og oprindeligt under Washington: Skabe national kredit til opbyg- august 2010 Schiller Instituttet 3

4 ning af nationen som helhed. Lige nu er der millioner af arbejdsløse entreprenører, ingeniører, folk i byggesektoren etc. i USA, der ikke har en chance for at få job igen, som tingene står lige nu. I stedet for at lade dem rende arbejdsløse rundt, så sæt dem i gang med at bygge noget fornuftigt med det samme. Kan sådan et skifte ske? Det vil ikke ske under Obama, men der en voksende politisk erkendelse i USA og resten af verden af, at Obama er en frygtelig katastrofe. Det kan godt være, at procent af amerikanerne jublede, da han blev indsat som præsident, fordi de troede, han var noget, han ikke er. Nu er den popularitet drastisk faldende. Nu er 60 procent dybt utilfredse med Obama, og halvdelen af de fyrre procent, der stadig mener at det kunne være værre, er på vej til at skifte. Vi har en amerikansk befolkning, der er ved at være klar til at afsætte præsidenten. Obama genindfører racisme i Washington En af de grupper der nu for alvor begynder at komme på banen, og som mener, at vi må gøre noget ved problemet Obama, er borgerrettighedsbevægelsen. Det er den sorte del af befolkningen i USA. I den absurde verden, som vi har fået under Obama, er han i gang med at genindføre den værste form for racisme i USA. Obama-administrationen er i gang med at køre en heksejagt på sorte politikere i Washington. Det virker absurd, men det er, hvad der sker. De fleste så skandalen omkring Shirley Sherrod, der arbejdede i landbrugsministeriet, og som sammen med sin mand hele livet har arbejdet i borgerrettighedsbevægelsen. Hun holdt en tale, hvor hun fortalte, hvor svært det ind imellem kan være at behandle alle lige, men at man alligevel må gøre det. Så var der en fiks lille fyr, der satte sig ned og klippede lidt i hendes tale, der så blev vist på Fox News, hvor det fremstod, som om hun var racistisk, og at hun ikke ville gøre noget for de hvide. Det stik modsatte af, hvad hun egentlig havde sagt. Da det kom frem, førte det til, at man lavede en skandale, og med samme krævede Det hvide Hus, at landbrugsministeriet fyrede hende. Inden man undersøgte sagen, blev hun fyret på gråt papir! På trods af, at hun og hendes mand er en del af borgerrettighedsbevægelsen, og at det hun blev beskyldt for, ikke havde noget at gøre med virkeligheden. Så siger man måske:»det var godt nok en ærgerlig fejl. Det sker ikke igen«. Men man har rejst anklager imod Charles Rangel, som er [den første sorte] formand for» The House Ways and Means Committee«, finansudvalget i Repræsentanternes Hus. Det er det vigtigste udvalg, for det er dem, der bevilger pengene. Charles Rangel er kendt for sin mangeårige kamp for sine vælgere, for befolkningen, og for det almene vel. Han vil ikke gå med til hvad som helst.»sådan en sort mand med principper, han skal i hvert fald ryddes af vejen«. Derfor har man rejst en sag gennem»office of Congressional Ethics«, Kontoret for etik i Kongressen, et forfatningsstridigt organ, som [formanden for Repræsentanternes Hus] Nancy Pelosi fik gennemtrumfet i Repræsentanternes Hus i 2008, som en uafhængig komité, der er uden for Kongressens kontrol. Den skulle undersøge kongresmedlemmer, som man mener har begået ulovligheder. Der er ingen regler for, hvor beviserne skal komme fra, eller hvem der indgiver klager [eller forbud mod at nævne anklager eller påstande indtil de er bevidst], så det er et perfekt organ til at bedrive en heksejagt. Der bliver rejst anklager imod dig, der køres stort op i medierne, uden at du får mulighed for at forsvare dig. Det er, hvad Charles Rangel bliver udsat for. Ser man på punkterne, er det helt til grin, og man skal huske på, at Rangel ikke er hvem som helst. Han er en 80-årig gammel krigshelt med en lang, ærværdig karriere bag sag. Når han angribes på et så useriøst grundlag, skulle man tro at en sort præsident ville komme ham til undsætning. Men nej, tværtimod, for angrebene på ham kommer fra Det hvide Hus. Barack Obama kom ud på CBS, et stort tv-netværk, og opfordrede Rangel til at trække sig og gå af med værdighed.»nå, det må være en smutter«. Men næste sag er allerede i gang imod Maxine Waters, demokrat fra Californien, der også er et af de ledende sorte kongresmedlemmer og ligesom Rangel er med i Congressional Black Caucus, hvor sorte kongresmedlemmer samarbejder og forsøger at holde fast i visse principper. Under direkte lederskab fra Det hvide Hus er man i gang med en heksejagt på alle ledende sorte politikere i Washington. Så galt står det til. Det er frygteligt, men det er så grelt, hvad der foregår, og det rammer nu så bredt i USA, at der er et oprør i gang. Folk siger:»vi må simpelthen gøre noget. Det her kan ikke blive ved.«indtil nu har illusionen været, at»hvis vi afsætter hele Kongressen til november, så kan det være, der kommer noget bedre«. LaRouche advarer imod det og siger, at det ikke er nok. Obama må væk som præsident. Der må noget helt andet ind. Går Obama af, så er det ikke en umulig situation, for der er faktisk mange folk i Obama-administrationen ikke Larry Summers, Geithner og de folk, der har arbejdet med økonomien, de skal selvfølgelig ud men derudover er der mange folk i Obama-administrationen, der faktisk gerne vil gøre noget godt for USA. Og der er folk, der ikke er uden evner. Der er faktisk et helt Clinton-apparat, både i forbindelse med Hillary men også med direkte forbindelser til Bill Clinton, som er klar til at træde i karakter for at redde USA. Og Joe Biden vil godt kunne spille en positiv rolle. Det er meget dramatisk. Vi har problemet med Obama. Vi har Glass/Steagall. Men hvordan genopbygger man så en amerikansk økonomi, der er i en så sørgelig tilstand, som det vi ser nu? I princippet har den amerikanske økonomi været i forfald siden Roosevelt døde [i 1945], men han fik bygget en masse gode ting, som levede videre ganske længe, og i John F. Kennedy havde man en præsident, der fik sat ting og sager i gang som f.eks. rumprogrammet. Med satsningen på kernekraft og rumprogrammet havde USA en teknologisk drivkraft, man levede på ganske længe. Helt op ind i 70 erne, men siden da har der været et accelererende forfald. 4 Schiller Instituttet august 2010

5 Infrastruktur transformerer omgivelserne LaRouche har nu givet en udfordring til sin ungdomsbevægelse, LYM, der længe har arbejdet meget seriøst med videnskab, økonomi og andre vigtige spørgsmål. De, der følger med på vores hjemmeside vil vide, at LYM faktisk producerer videoer tre gange om dagen morgen, middag og aften som man kan se på LaRouchePac.com. Man kan her følge, hvad der foregår i verden, og ind imellem er der ekstra videoer om specielle emner. LYM er nu i gang med at forberede en række pædagogiske præsentationer, til at gøre klart for den amerikanske befolkning, hvordan man genopbygger den amerikanske økonomi. Kickstarteren vil være NAWAPA-programmet. De er begyndt at publicere en række videnskabelige artikler, der arbejder hen imod det. Først skaber de det videnskabelige fundament, og vil så producere videoer, der gør det lidt mere letfordøjeligt. I det seneste nummer af Executive Intelligence Review er der allerede en række meget interessante artikler. Det drejer sig ikke bare om, at der er et infrastrukturforfald i USA, og at man derfor må bygge nogle infrastrukturprojekter, så tingene kan fungere lidt bedre. Det skifte, der må til, er meget større. De tager udgangspunkt i, at infrastruktur ikke bare er praktiske ting at have. Det er selvfølgelig praktisk at have veje, elektricitet osv., men det er ikke hele historien. Hvis vi ikke havde den her infrastruktur, ville vi ikke kunne have et moderne samfund. Infrastruktur er ikke bare en praktisk anordning, det er en måde at transformere vores omgivelser på. I takt med at man transformerer omgivelserne, har man så også helt andre muligheder end før. Den form for transformation er ikke noget enestående her i universet, men er et grundprincip for, hvordan universet fungerer. Her på Jorden var alt engang død materie og sten. Man havde blot det, man kalder lithosfæren, hvor der ikke var liv. Men relativt hurtigt opstod der primitive former for liv, og med det samme de her primitive former for liv opstod, begyndte de at vokse og brede sig og overtage kontrollen fra den døde materie, med hvad der foregik på Jordens overflade. Som en del af processen blev Jordens atmosfære skabt. Der har ikke altid været ilt. Det har ikke altid været så behagelige forhold for iltforbrugende væsener som os. På samme måde som levende liv voksede, udviklede og forbedrede sig, differentierede sig, kom i stadige nye forbedrede varianter, og overtog og inkorporerede den døde materie i sine funktioner, på samme måde har mennesket, som det næste udviklingstrin, spredt sig og har grebet ind i omgivelserne. Forandret omgivelserne, forandret naturen, så den er mere velegnet til liv, og mere velegnet til den erkendelsmæssige form for liv, som vi repræsenterer. Udviklingen af samfund, og transformationen af territorier til at være mere venligtsindede overfor mennesker, er en del af den proces. NAWAPA-projektet Det vores ungdomsbevægelse nu gør, er at arbejde videre med NAWAPA-programmet, som blev forberedt i 1950 erne og begyndelsen af 1960 erne, og fremlagt i 1964 som en 100-siders rapport fra Ralph M. Parsons Company i Los Angeles, med titlen»north American Water and Power Alliance Conceptual Study«,»Det Nordamerikanske Vand- og Energipartnerskab Konceptuelt studie«. Som man kan se på kortet, er det ikke blot et nationalt projekt, men drejer sig om USA, Canada og Mexico. Så det er ikke et lokalt amerikansk projekt, og det hænger selvfølgelig også sammen med, at USA ikke blot består af selve USA, men også Alaska, som man købte af Rusland i sin tid. Som russerne solgte til USA, for at briterne ikke skulle få det. Og derimellem ligger Canada, der har et meget stort territorium, og som er ekstremt tyndt befolket. Ideen med NAWAPA-projektet, som det blev fremlagt i 1964, var at fortsætte den form for infrastrukturudvikling og udvikling af USA s territorium, som Roosevelt havde lavet med Tennessee Valley Authority og andre lignende projekter rundt omkring i USA. Man havde fire gigantiske projekter, hvor man regulerede floder, byggede dæmninger og vandkraftværker. Man skabte et fungerende netværk af floder, som man kunne bruge til transport, og producerede samtidigt en stor mængde elektricitet. Man begyndte også en massiv elektrificering at landområderne, som betød en udvikling af levestandarden for hele befolkningen. Ideen med NAWAPA var at gøre noget lignende. Det sydvestlige og centrale USA lider i høj grad af vandmangel. De fleste har nok set billeder fra Nevada eller New Mexico. Det er meget goldt. Der falder ikke særligt meget regn. Californien har også et stort problem. Californien er meget frugtbart, som ørken kan være det, hvis man vander den, men kræver tilførsel af vand i rigelige mængder. Den nordlige del af Mexico har samme problem, og andre dele af USA har ligeledes mangel på vand. Så ideen med NAWAPA var at tage en del af den megen nedbør, der falder nordpå. Vejrsystemerne ruller ind fra Stillehavet og deponerer store mængder vand på den nordlige stillehavskyst. Så der falder store mængder nedbør i Canada og Alaska, som samler sig i floder og flyder tilbage ud i havet igen. Ideen var at tage en lille del, omkring tyve procent, af al det vand, der bare løber ud i havet igen til ingen verdens nytte, og så kanalisere det ned til resten af USA og Mexico, gennem en række kanaler. Bruge Rocky Mountain-kløften som et kæmpe vandreservoir og derfra lade vandet passere sydover. I Montana vil man så have en punpestation, der vil løfte vandet op, så man kan have yderligere kanaler med et naturligt fald. Man ville også have kanaler over til de store Læs og se mere:»nawapa from the Standpoint of Biospheric Development«og videoer om NAWAPA på: august 2010 Schiller Instituttet 5

6 Det globale og infrast NAWAPA Det nordamerikanske vandog elektricitetsnetværk Vladimir Vernadskij ( ) opfandt begreberne biosfære og noosfære Lithosfæren ikke-levende 6 Schiller Instituttet august 2010

7 magnettogrukturnet NAWAPA-projektet vil sikre rigelig tilgang af ferskvand for USA, Canada og Mexico i de næste 100 år, producere 70 gigawatt ekstra strøm og give det nordamerikanske kontinent en række nye sejlbare kanaler. Der vil skabes nye regncyklusser, der vil forandre og give livskraft til hele naturen. Nordamerikanerne vil komme væk fra nulvækst og misantropi, og mennesket vil komme tilbage i sin naturlige rolle med at tage ansvar for at udvikle naturen. Allerede i første halvdel af 1900-tallet påviste den russiske videnskabsmand Vladimir Vernadskij, hvorledes jordens udvikling kendetegnes af at biosfæren, de levende organismer, i stadig stigende grad erobrede og underkastede sig lithosfæren, den døde materie. På lignende vis er det opgaven for noosfæren, det kognitive liv (dvs. mennesket), at dominere og udvikle både lithosfæren og biosfæren. NAWAPA-projektet må ikke stå alene. Det tilhørende infrastrukturnet LaRouche-bevægelsen foreslår bygget med magnettog, udviklingskorridorer, nye byer, kernekraftværker og forskningsprojekter må gennem en tunnel under Beringstrædet knyttes til Asien, Europa og Afrika og sydpå til Sydamerika. Noosfæren kognitivt liv Biosfæren liv Lyndon LaRouche ( ) videreudviklede Leibniz begreb om fysisk økonomi august 2010 Schiller Instituttet 7

8 søer østpå, som har behov for ekstra vandtilførsel. Man vil også tilføre vand til Ogallala Aquiferen, som er et underjordisk grundvandsmagasin, som man gennem mange år har tappet vand fra pga. akut vandmangel, med det resultat at magasinet tømmes og jorden synker. Det er gammelt vand, som er blevet fanget efter en tidligere istid, og har ligget i det underjordiske reservoir, som man nu bruger op. Det er ikke særligt smart, men med NAWAPA kan man begynde at fylde det op igen. Og i Mexico kan man så se en række ekstra projekter, som vi har udarbejdet som et tillæg til det oprindelige forslag, for at man skal få fuldt udbytte af projektet. Som udgangspunkt vil NAWAPA fordoble mængden af tilgængeligt ferskvand i USA. Det er store mængder vand vi snakker om, for der er ufatteligt meget vand deroppe nordpå. Ligesom der er meget ferskvand på Nordpolen og på Grønland, hvor det bare ikke er til særlig stor gavn. NA- WAPA-projektet tager en masse vand, der ville løbe af til ingen verdens nytte, og gør det til brugbare vandressourcer. Som det desværre ikke burde komme som en overraskelse, blev det her projekt stoppet, pga. den udvikling der var i 60 erne og fremefter. USA og verden gik fra at have en tro på vækst og udvikling til at tro på nulvækst. Organisationer som Verdensnaturfonden kom på banen. Romklubben med sine grænser for vækst etc. Publikum: Kennedy blev skudt. TG: Kennedy blev skudt, og der var et globalt politisk og kulturelt skifte. NAWAPA-projektet drejer sig ikke bare om, at man mangler vand et sted, og så laver et rør, så man kan pumpe vandet fra en lokal sø ned til byen. Det her drejer sig om at forandre naturen. Med det her projekt tager man store områder, hvor der f.eks. er ørken i dag, hvor der ikke er liv eller noget af betydning, og så bringer man vand dertil. Det betyder selvfølgelig, at der er store områder, som man kan begynde at beplante og kunstvande, og hvor man kan dyrke afgrøder. I ørkenen er der meget sol og gode forhold til dyrkning, hvis man bare har vand. Men når man begynder at skabe de her kunstige floder og begynder at dyrke ting, så sker der også noget andet. Det vand man har i floderne, og som man f.eks. bruger til vanding af planterne, skaber fordampning. Og en stor del af den fordampning, vil komme ned igen i form af regn. I Alaska løber det vand, der regner ned, næsten lige ud i havet igen, men ser man på verden som helhed, så genbruges den nedbør, der falder på landjorden, i gennemsnit 2,7 gange, inden vandet havner ude i havet igen. Det regner, vandet indgår i forskellige sammenhænge, noget forsvinder ud, men der er også noget, der fordamper og falder ned som regn. Vi er i stand til at skabe en regncyklus i forskellige områder. Det er ikke et spørgsmål om, at du henter vandet, bruger det, og så er det forbi. Næh, hvis du gør tingene rigtigt, så kan du bruge vandet mange gange. Publikum: Uden at det forsvinder? TG: Uden at det forsvinder ud af systemet. Når vand fordamper, hvor forsvinder det så hen? Det går op i atmosfæren, men det kommer ned igen som regn. Når du har brugt vand, så har du ikke brugt det i form af, at det ikke eksisterer mere (med mindre du laver fusionskraft ud af det, og det fjerner blot en meget lille del af vandet). Det betyder blot, at der er nogle vandmolekyler, der sammen med sollys indgår i en fotosyntese, hvor dele af vandet bruges til at skabe plantemasse. Men på et senere tidspunkt [når plantemassen fortæres, brændes eller lignende,] genopstår vandet. Vand bliver måske midlertidigt til brint og ilt, men det forsvinder ikke. Terraformning af andre planeter Det drejer sig om at transformere golde og ubehagelige omgivelser til nogle, der er langt mere positivt indstillet overfor liv. Vores unge mennesker i LYM siger også, at det her ikke blot drejer sig om at skaffe vand til USA. Det bliver også et lærerigt projekt i, hvordan vi terraformer ting. Det er det udtryk, man støder på, når man beskæftiger sig med rumrejser. Man kommer til en fremmed planet, og der er ingenting. Hvordan kan man så få den til at blive ligeså hyggelig og rar som Jorden? Hvordan kan man gøre det muligt for liv at eksistere der? Det kalder man at terraforme. Det er et stort projekt. Mars. Månen. Hvis vi bare vil have en base på Månen, hvordan kan vi så, indenfor en kuppel i første omgang, skabe livsbetingelser, der gør det muligt for liv at være der, sørge for at vi kan ånde og leve? Publikum: Men der er jo ikke noget vand, der er jo ikke nogen floder. TG: Der er vand på Månen. Der er masser af vand på Månen, har det vist sig. Ligesom der sandsynligvis er masser af vand på Mars, hvilket er en god nyhed. Problemet er, at Månen ikke har nogen atmosfære, så når vand fordamper, så forsvinder det. Mars har en større gravitation, og det er derfor tænkeligt, at man kunne bygge en atmosfære. Når vi som rumcivilisation skal ud rummet, så skal vi forstå, hvordan liv fungerer. Vi skal forstå, hvordan vi kan gå ud, hvor der ikke er liv, og så gøre det muligt for liv at være der, os selv inklusive. Den proces begynder med, at vi gør Jorden til et ordentligt sted at være. At vi kan tage golde og ugæstfrie steder, hvor det meste liv ikke kan være, som f.eks. ørkener, eller som Sibirien Publikum: Australien. TG: Og vi kan transformere dem: Australien, steder i Afrika, selvom Afrika ikke er så goldt som mange andre områder. Det er, hvad det her projekt drejer sig om. Vi går ind og transformerer klimaet, vi transformerer naturen. Samtidig kan NAWAPA-projektet ikke stå alene. Vi skal samtidig have et moderne infrastrukturnet, et magnettognet, i USA, der skal bygges parallelt med det her, inklusive etableringen af nye byer. Som vi før har vist det med Den eurasiske Landbro, er det her et spørgsmål om, at der er nogle befolkningskoncentrationer, byer med mange mennesker, og derimellem store øde områder. Når man så bygger en transportkorridor mellem byerne, kan man begynde at inddrage de øde områder derimellem. Man får tilgang til 8 Schiller Instituttet august 2010

9 Et italiensk ingeniørfirma udarbejdede i 1992 Transaqua-projektet (t.v.) til udvikling af Sahel-regionen i Afrika. I forbindelse med Chad-søen vil der blive bygget km kunstige kanaler, der vil kunne anvendes til transport, kunstvanding af 5-7 mio. ha land ( km 2 lidt større end Danmark!), og producere gigawatt strøm. Nederst t.v.: Et solfangeranlæg der skaber ørkenklima i modsætning til kunstvanding i Saharaørkenen (t.h.), der vil være med til at skabe et køligere klima og måske med tiden en regncyklus. transport, til vand, infrastruktur, og kan så bygge nye byer, og begynde at inddæmme stadig større dele af territoriet. Publikum: Var det ikke det de gjorde i Las Vegas? Det lå også i ørkenen. TG: Spørgsmålet er så, om der er liv i Las Vegas? Jeg tror, at vi i hvert fald kan sige med relativ stor sikkerhed, at der ikke er erkendelsesmæssige former for liv (men det er rigtigt, at det ligger i ørkenen). Så det er også et kæmpe infrastrukturnet, der samtidigt vil blive bygget, der vil blive forbundet ned til Sydamerika, men selvfølgelig også via en tunnel under Beringstrædet over til Rusland og til Den eurasiske Landbro. Fra Beringstrædet over Sibirien, der er et enormt territorium med gigantiske råstofressourcer, men hvor der ikke er mange mennesker, fordi det er et goldt og ubehageligt sted at være. Videre over til Europa og selvfølgelig ned til Afrika. Menneskets rolle som naturudvikler Hele den her tankegang, der ligger i NAWAPA-projektet, er identisk med den man behøver i Sibirien, i forbindelse med udviklingen af Afrika, i Australien osv. Det er den naturlige proces vi som liv, og som en erkendelsesmæssig form for liv, er skabt til at være en del af. Det var det, man aborterede, klippede over og ødelagde, med 68-kulturen og med Verdensnaturfonden og hele den nye»grønne«ideologi. I stedet for at se mennesket i dets naturlige rolle, som naturens beskytter og som ansvarlig for naturens videre udvikling, gennem at tage golde og ufrugtbare områder og skabe liv, så sagde man, at vi skulle holde op med det, at mennesket tværtimod skulle stoppes. Verdensnaturfonden siger, at det bedste vi kan gøre er at udradere så stor en del af menneskeheden som muligt, så naturen kan få lov til at være i fred! Vores unge mennesker siger også i studiet, noget som er værd at huske på: At spørgsmålet om at bygge sådan et projekt, ikke drejer sig om penge. Det er et spørgsmål om kultur, det er et spørgsmål om, hvad vi vil som samfund. Det er et spørgsmål, om vi vil have en fremtid, og om vi mener, at vi skal være flere mennesker. Eller om vi skal være færre, og så hurtigt som muligt skaffer os af med en masse mennesker, som Verdensnaturfonden ønsker det. Det er et spørgsmål, om vi er i stand til at give folk en videnskabelig tilgang til, hvordan naturen fungerer, hvordan naturlovene fungerer, hvordan universet fungerer. Eller om folk bliver ved med at tro på den klimasvindel, man har skabt på de her fupnumre. Ser man på, hvordan man transformerer naturen til at være et rarere sted for liv at være, så gør man det ikke gennem at bygge vindmøller og absolut ikke gennem at opsætte solfangere. Hvis man sætter en række solfangere op, august 2010 Schiller Instituttet 9

10 skaber det så en regncyklus? Skaber det et køligere klima et sted der er for varmt? Nej, tværtimod. Det gør det endnu mere goldt. Hvis du derimod planter træer, så optager du en meget stor mængde sollys, men bygger samtidig et helt andet og mere behageligt klima. Tænk på Athen. Tager man til Grækenland, ser man de har et megaproblem, fordi de ikke har skove nok. Så bliver det så frygteligt varmt, at man ikke kan være der. Vi har en klimaproblematik. Hvordan skaber man et godt lokalt klima at være i? Det er det klimadebatten egentlig burde gå ud på. Og hvordan skaber man et bedre klima regionalt og kontinentalt? Økonomisk galskab i EU USA står i en liv og død-krise, men hvad med Europa? Går vi den rigtige vej lige nu? Svaret er blankt nej! EU er med hård og brutal hånd i gang med at gennemføre chokterapi, som svaret på verdens udfordringer. Vi fik finanskrisen, fordi vi havde fået et finanssystem, der var ureguleret, ude af kontrol, globaliseret, og som bare tænkte på at tjene hurtige penge på penge, uden at producere noget til gavn for verden. Da det så gik nedenom og hjem, så krævede EU og finansverdenen, at alle regeringer skulle stille op med en masse hjælpepakker, for at redde finansverdenen og spekulanterne. Den europæiske Centralbank ECB har arbejdet på højtryk med at trykke penge og pumpe penge ud for at redde systemet. Man har stillet gigantgarantier for alle de forskellige banker. Man er sågar begyndt at opkøbe græske, spanske og portugisiske statsobligationer for at forhindre, at deres værdi kollapser, og derved får en lang række banker til at gå nedenom og hjem. Man har haft en politik, hvor man har sagt:»red bankerne, red bankerne, red bankerne«, og samtidig har man sagt ad helvede til med landene og befolkningerne. Man pumpede penge ud til forbrug, så man kunne holde gang i tingene her og nu, som f.eks. i Danmark, hvor man frigav SP-opsparingen [og lavede skattelettelser for de højere indkomster] og så sagde:»gå ud og brug penge«. Og i næste åndedrag lød det så:»nu har vi brugt alt for mange penge, nu skal vi have nedskæringer«. Man sender repræsentanter rundt med kæmpe spareknive til de forskellige regeringer, for at få tingene hugget til. Ikke i den finansielle verden, men i den fysiske økonomi.»stop investeringer i infrastruktur, for det har vi ikke råd til nu. Sænk niveauet i den offentlige sektor. Sænk niveauet på de offentlige ydelser. Skær ned på sundhed og uddannelse.«grækenland er på forkant med ulykkerne. Den græske krise fortsætter med tilbagevendende strejker. Den nylige lastvognsstrejke lammede faktisk Grækenland, og man fik den kun stoppet ved at true med at sætte militæret ind. Inklusive, at alle lastvognschaufførerne ville blive genindkaldt til militæret og tvunget til at køre deres lastvogne som soldater, eller blive fængslet for mytteri. Det lykkedes at få en midlertidig pause, hvor man har stoppet strejken og vil snakke om tingene. Men det her er kun begyndelsen, for nedskæringerne er så store, så drakoniske, at de vil have en kortvarig effekt på budgetterne, men en langtrækkende negativ effekt på hele økonomien. Portugal har allerede annonceret, at de stopper bygningen af deres højhastighedstog og de store projekter de havde i gang. Spanien har netop besluttet at stoppe 200 projekter. Man har skåret 17 procent af sine investeringer væk, det er 6,6 mia. euro. Det vurderes at det vil betyde tab af direkte jobs og 1,1 mio. indirekte jobs på et tidspunkt, hvor Spanien i forvejen har 3,9 mio. arbejdsløse, en arbejdsløshed på 20 procent. I Frankrig stopper man ikke sine projekter officielt, men er i gang med at få sænket tempoet og udskyde ting. I England har man netop annonceret annulleringen af tolv projekter til en samlet pris på 2 mia. pund, ca. 18 mia. kr., og har fastfrosset projekter til en værdi af 8,5 mia. pund, ca. 75 mia. kr. Og det er ved siden af de massive nedskæringer i den offentlige sektor. I Tyskland har man netop fortalt at man vil stoppe alle nye offentlige investeringer for at spare 80 mia. euro (600 mia. kr.) frem til 2014, i et forsøg på at få balance i budgettet. Det er på et tidspunkt, hvor det vurderes, at der i Tyskland er et manglende vedligehold i infrastrukturen på 700 mia. euro et gigantisk beløb. Man skal huske på, at alle disse nedskæringer i infrastrukturinvesteringerne ikke sker efter at man tidligere har haft store investeringer i infrastrukturen. Man har haft en massiv underinvestering igennem mange år, hvor man burde have investeret det dobbelte af, hvad man faktisk har gjort. Nu går man så ind og stopper det lille, man har gang i. I Italien er der regeringskrise. Bag krisen er en meget intens kamp om at få fjernet finansminister Tremonti, fordi han indtil nu har forhindret, at Italien har skåret ned på denne måde. Hvordan investerer man effektivt? Hvad sker der, når man holder op med infrastrukturinvesteringer? Det, der faktisk blev investeret i fremtiden, det fjerner man. Det har en enorm negativ effekt på beskæftigelsen. Det er med de penge, der sendes ud i økonomien, ligesom med vand. Det ikke er ligegyldigt, om vand havner oppe i Alaska eller det havner et andet sted. Når det havner i Alaska løber det blot ud i havet og det var så det. Det samme sker, når man giver nogle skattelettelser, uden at have pejling på, hvad de bliver brugt til. Folk køber måske en rejse til Italien, og det var så det. Pengene er væk. Men på samme måde, som man kan bruge vandet mange gange, når man bruger det fornuftigt, så gælder det også for visse typer af investeringer. Når man investerer i infrastruktur, er pengene ikke bare væk, når de er brugt, for investeringen betyder en masse aktivitet hos underleverandører, ekstra købekraft etc. Man skaber en masse afledede effekter af, at man har sat disse penge i cirkulation. Så det er altafgørende, hvordan man gør det. Når man skærer i infrastrukturinvesteringerne, fjerner man den mest effektive måde at bruge penge til at sætte gang i økonomien på, og tager så pengene, og giver dem til finansverdenen, som ikke blot er den mindst gavnlige måde at bruge penge på, men som ofte er direkte skadelig. 10 Schiller Instituttet august 2010

11 Hvem er den danske regering lakajer for? Ser vi så på Danmark, er spørgsmålet, hvem den danske regering er lakajer for. De har i hvert fald ingen egne ideer. Er det for EU eller for finansverdenen, eller hvor får de ellers deres ordrer fra? De marcherer i hvert fald med på den politik. De har ingen patriotisme eller tanke på fremtiden. Der er ingen diskussion om, hvordan vi øger kvaliteten af den danske økonomi, og hvordan vi kan øge kvaliteten af det intellektuelle liv i Danmark, som behøves for at sikre fremtiden. LYM fremhæver, at bygningen af NAWAPA i USA må suppleres med bygningen af magnettog og kernekraftværker, forskning på helt nye videnskabelige områder, og skal fungere som et rumprogram på jorden, der er spydspidsen af den intellektuelle og videnskabelige aktivitet i samfundet. Ser vi med de briller på Danmark, så er det helt klart, at en masse nedskæringer eller skattelettelser lige nu på ingen måde vil kunne skabe noget fornuftigt. Skattelettelser giver nogle folk lidt ekstra penge. Dem bruger de, og det var så det. Bygger man derimod en Kattegatbro, og bygger man samtidig et magnettognet, som bringer alle store og mellemstore danske byer inden for en times afstand fra København, så begynder man at fjerne ideen om et udkantsdanmark. Så bliver hele Danmark et sammenhængende økonomisk væv, som fungerer sammen. Kan man køre fra København til Århus på en halv time, så er København og Århus ikke længere to forskellige universitetsbyer men én. Så kan man undervise i København om formiddagen og i Århus om eftermiddagen. Ligeledes med de andre projekter. Femern Bælt-forbindelsen skal selvfølgelig bygges, for den vil gøre det meget lettere, hurtigere og billigere at transportere personer og gods. Det ville være vanvittigt ikke at bygge den. Det samme gælder tunnelen mellem Helsingør og Helsingborg. Når man så har broerne, er det afgørende at have et højhastighedstognet helst et magnettognet så man kan komme rundt til de forskellige store byer [i Nordeuropa] langt hurtigere, end man kan med fly i dag, og langt mere samfundsøkonomisk. Både når det gælder persontransport, men også godstransport, der, hvis tempoet sættes i vejret, ville kunne erstatte en masse fly- og lastvognstransport. Man skal samtidig investere i befolkningen. Alle siger det hele tiden, men efterlever det ikke: Befolkningen er vores vigtigste ressource. Vi har ikke råstoffer i Danmark [bortset fra olie og gas der snart slipper op], så det er vores evne til at komme med nye geniale indfald, skabe nyt og forandre vores omgivelser, så de bliver mere venligtsindede overfor os; det er alt, hvad vi har. Derfor skal man investere massivt i befolkningen i form af skoler, uddannelser, hospitalssektoren osv. Og alt det her skal ske i offentligt regi. Alt det her er noget staten skal gøre. Og ligegyldigt hvor mange skattelettelser man har fået, og hvor stor en privat formue man har, så kan man ikke få alle disse ting, med mindre staten sørger for det. En hel masse penge hjælper dig ikke noget, hvis du behøver hurtig medicinsk hjælp, men skal til USA for at få den. Eller et hospital i Tyskland, fordi Danmark ikke har en behandling på det fornødne niveau. Det, det må dreje sig om for det danske Folketing, for de danske politikere, for de danske borgmestre og for hele den danske befolkning, er, hvordan vi gennem langsigtede investeringer i vores alles fremtid, sikrer både en forbedret livskvalitet i dag og på lang sigt. Derfor skal vi have kernekraft. En ting er, at vindmøller er ineffektive og producerer en meget dyr strøm, og ikke gør noget gavnligt for hverken klimaet eller verden, tværtimod. Men kernekraft betyder ikke blot en langt billigere strøm, men også anvendelsen af helt andre teknologier, som man kan bruge i mange andre sammenhænge. Behersker man de teknologier man behøver for at lave fission som i de nuværende kernekraftværker, men selvfølgelig også kernefusion på sigt, så er man langt mere mægtig, og bedre i stand til at bruge naturkræfterne til vores fordel. På lignende vis skal vi være med i rumforskning. Vi kan ikke selv tage ud og kolonisere Mars. Det er der faktisk ingen lande i verden der kan. Det er et projekt, der er så stort, at hele Jordens befolkning og alle dens nationer må arbejde sammen om det. Det er noget af det, der gør det spændende. Men vi skal selvfølgelig være med, og vi skal have en meget klar idé om, at vi er med til at skabe noget, der lever videre i fremtiden. Både fysisk, i form af fysiske infrastrukturprojekter, men også åndeligt, i form af nye videnskabelige og teknologiske gennembrud. Og vi skal i dag, som en del af det, have en kulturel renæssance. Gør oprør imod fordummelsen Der må komme et oprør imod plathed og fordummelse. Specielt fra unge som ikke gider være dumme mere. Sidde og spille computerspil for at slå tiden ihjel? Livet er kort. Det er alt for kort til at slå tiden ihjel. Lige pludselig er man ved at være gammel! Hvad skete der? Hvis man brugte hele livet på at slå tiden ihjel, skal man da ikke blive forbavset over, at der pludselig ikke er noget tilbage. Man skal gøre noget, der er vigtigt, noget, der betyder noget for fremtiden. Folk må holde op med at spille dumme, sige»de rigtige ting«som de andre ønsker at høre, selv om man egentlig godt ved, at det er noget fis. I stedet må man spørge, hvad det er fremtiden har brug for. Hvad det er for en proces, der vil skabe fremtiden.»den proces skal jeg være en del af. Den renæssance, som giver fremtiden, det den har brug for, den skal jeg være en del af.«det er udfordringen. Det er, hvad de, der vil være det nye politiske lederskab i Danmark og i verden, må gøre. Men det begynder lige her og nu med, at vi får en Glass/ Steagall-lovgivning igennem, også her i Danmark. At vi skiller det økonomiske skidt fra kanelen. At vi går i gang med store projekter og i gang med at skabe fremtiden. Så ved vi med os selv, at vi kan dø med et smil på læben:»jeg havde et talent, jeg fandt det, jeg udviklede det, jeg brugte det til gavn for menneskeheden. Jeg brugte det vel! Derfor levede jeg ikke forgæves. Jeg gjorde mit land og verden til et bedre sted at være for de kommende generationer.«det er, hvad det hele drejer sig om. august 2010 Schiller Instituttet 11

12 I DETTE NUMMER: Lyndon LaRouche gjorde på LaRouche Show den 4. august klart, at der er tre nøglepunkter i en nødplan for at forhindre, at USA disintegrerer pga. den økonomiske krise: 1. Præsident Obama må afsættes inden oktober 2. Glass/Steagall-banklovgivningen må genindføres 3. NAWAPA-projektet må startes dette efterår Kongresmedlemmerne Charles Rangel (D-NY) og Maxine Waters (D-CA) Obama-administrationen står sammen med talsmanden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, bag en heksejagt på ledende sorte politikere som ordføreren i Repræsentanternes Hus finansudvalg Charles Rangel og ledende kongresmedlem Maxine Waters. Gennem at transformere gold natur til mere menneskevenlige omgivelser er NAWAPA-projektet også en del af menneskehedens mission med at komme ud i rummet. Den kundskab vi opnår, er et vigtigt skridt på vejen til at kunne»terraforme«(gøre mere lig jorden) nye opholdssteder i verdensrummet. Terraformning af Mars Vejrsystemet på USA s vestkyst Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Janus Kramer Møller. Homebanking: , Giro: Eget tryk. LaRouche Nye opdateringer på video og skrift flere gange dagligt! Kontakt os! , 12 Schiller Instituttet august 2010

13 Ups! Dette link er tilsyneladende beskadiget schillerinstitut.dk/drupal/sites/default/files/ Ups! Dette link er tilsyneladende beskadiget. Mente du: schillerinstitut.dk/drupal/sites/default/files/ka4.pdf Yderligere forslag: Gå til schillerinstitut.dk Søg schillerinstitut.dk efter drupal sites default files Søg på Google: Hjælp til Google Toolbar - Hvorfor får jeg vist denne side? 2010 Google Google startside 15:48:08]

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER!

EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Nyhedsorientering maj 2010 EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 29. april, at den græske krise blot er ét skridt imod et

Læs mere

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Nyhedsorientering januar 2011 GLASS- STEAGALL 1933: Franklin Roosevelt underskriver Glass/Steagall-banklovgivningen AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Ved et

Læs mere

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Nyhedsorientering februar 2010 Lande for kernekraft Lande imod kernekraft Lande der ikke har valgt side Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS!

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Nyhedsorientering marts 2010 VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Schiller Instituttets danske formand, Tom Gillesberg, kunne den 4. marts fortælle om den spekta kulære valgsejr til LaRouche-demokraten

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Nyhedsorientering juli 2010 ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 1. juli om et»tsunamivarsel«for det globale finanssystem, som

Læs mere

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET Nyhedsorientering fra januar 2010 PÅ VEJ MOD EN 4-MAGTS AFTALE FOR ET NYT KREDITSYSTEM DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET På Schiller Instituttets første møde i 2010 den 7. januar, perspektiverede

Læs mere

GLASS-STEAGALL - ELLER KAOS!

GLASS-STEAGALL - ELLER KAOS! SCHILLER INSTITUTTET KAMPAGNEAVIS NR. 13, EFTERÅR 2011 Infrastruktur for en ny økonomisk platform Investeringer i infrastrukturen er de nulevendes mulighed for, at skabe bedre omstændigheder og muligheder

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU!

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU! Nyhedsorientering juni 2011 ADSKIL LEGITIME NORMALE BANKFUNKTIONER fra SPEKULATIVE INVESTERINGSFUNKTIONER Under en Glass/Steagall-lov skal alle banker vælge, om de vil være en normal bank, der ikke må

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Udlandssemester på The University of Queensland

Udlandssemester på The University of Queensland Udlandssemester på The University of Queensland Info: Alex Amâsa Olsen 23 år Studieretning: Maskin Ingeniør på DTU Bor: Kgs. Lyngby, Danmark ( skrivende stund i praktik I Sydney, Australien) Hvad: Udvekslingssemester

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Nyhedsorientering august 2013 LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Den nye ATP-chef advarer om, at man ikke kan være sikker på, at centralbankernes økonomiske medicin virker og kan redde økonomien.

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat

Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Indstilling til Kristian Dahls Mindelegat Kære kreds 1, Jeg indstiller hermed Klaus Buster Jensen, 26-årig journalist på Avisen.dk, til Kristian Dahls Mindelegat Lige fra vi lancerede Avisen.dk i september

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN Afbildning af det kinesiske Chang e-3 Yutu månefartøj på Månens overflade, med tilbageblik på Jorden. (billede: CNSA) IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere