Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER

Transkript

1 Nyhedsorientering august 2010 Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg kunne på et møde den 5. august fortælle om muligheden for et dramatisk skifte i USA politik. Eneste vej ud for USA er en afsættelse af dysfunktionel præsident Obama, gennemførelsen af en Glass/Steagall-banklovgivning og et massivt økonomisk genopbygningsprogram med udgangspunkt i det kæmpestore NAWAPA-projekt. Det vil ikke blot fordoble USA s brugbare ferskvandsreserver og skabe masser af vandkraft, men også forandre en stor del af Nordamerikas klima. Lignende projekter kunne iværksættes i Sibirien, Afrika og andre steder, og være en forberedelse til vores fremtidige mission med at skabe liv ude i rummet. Hele mødet kan ses og høres på Vi har en dramatisk verdenssituation, som måske ikke fornemmes helt så dramatisk i Danmark. Danmark er stadigvæk på sommerferie.»verdensøkonomisk krise? Går verden ad helvede til? Så er det godt, at vi bor i Danmark og ikke i verden«er ligesom filosofien. Vi lever dog ikke i et totalt vakuum. I løbet af sommeren har man kunnet høre daglige rapporter fra Grækenland, om at landet er ved at gå helt i opløsning. En lastvognsstrejke blev kun stoppet med trusler om at sætte militæret ind. Selv folk, der var af sted på sommerferie, fik deres ferie spoleret af strejken noget værre noget. Det samme rapporteres mange andre steder fra. Vi er i en meget dynamisk, meget levende global krise. Men nyhederne i Danmark var, at Lene Espersen var på ferie igen, og en diskussion om hvorvidt Helle Thorning Smidts mand betaler skat i Danmark, og hvor mange gange han har været hjemme og besøge familien. Det er selvfølgelig oplivende, for hvis det havde været i England eller USA, så havde man kørt sex-skandaler imod politikerne. Her i Danmark har vi vores egen variant: Her er skandalen, at politikerne er for meget sammen med KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C, SI@SCHILLERINSTITUT.DK

2 deres familier! Der er folk, der siger:»det er godt nok, lad de arrogante politikere få et gok oven i nødden, så de kender deres plads«, men faren for os alle sammen, faren for Danmark som nation, faren for de generationer, som måske vil komme til, er ikke, at politikerne har deres egne luftige ideer, de jagter efter. Visionære projekter der er lidt ude af kontakt med virkeligheden. Den store trussel er, at politikerne overhovedet ikke har nogen ideer eller visioner. Det, som politikerne over hele spektret forsøger, er ligesom resten af befolkningen at være i overensstemmelse med den offentlige mening.»hvad er økonomi? Det drejer sig om penge. Hvor mange penge er der? Hvor mange gange kan vi gå ud og bruge dankortet? Hvad har vi råd til? Har vi ikke penge nok, så må vi jo bare skære ned på levestandarden. Sådan er det. Derfor må vi acceptere, at vi skal spare. Selvfølgelig er der problemer. Klimaproblematikken! Kære ven, følger du ikke med i medierne? Det må vi gøre noget ved. Derfor skal vi have vindmøller og solfangere.«den britiske prinsgemal prins Philip var medstifter og international protektor for Verdensnaturfonden. Han ønsker at reducere jordens befolkning fra de nuværende knap syv mia. til blot to mia. Han har kæmpet imod udvikling og har flere gange udtalt, at han ønsker at blive genfødt som en dødelig virus, så han kan reducere menneskeheden. Verdensnaturfonden langt værre end Hitler Går man ned i sin dagligvarebutik for at aflevere flasker, kan man på returpantmaskinen vælge at få en flaskebon, man kan bruge i kassen, når man skal betale, eller man kan vælge at donere pengene til»velgørende formål«. Som f.eks. Verdensnaturfonden, en organisation»som vi jo alle sammen er enige om, er en organisation, der kæmper for noget godt. Ikke sandt?«men hvad er Verdensnaturfondens program? At vi skal reducere Jordens befolkning til to milliarder mennesker. At fem milliarder mennesker skal miste livet! Så Hitler var en ren amatør! Hvor mange lykkedes det ham at dræbe i gaskamrene og med sin politik? millioner? Med 2. verdenskrigs konsekvenser måske millioner? Men Verdensnaturfonden vil af med fem milliarder! Er der protester imod det? Næh. Er der ingen, der mener, at det er mærkværdigt, at prinsgemalen, prins Henrik, er protektor for Verdensnaturfonden? Næh. Det der lige nu truer os alle sammen, truer vores fremtid, er de alment accepterede ideer, som den offentlige mening repræsenterer, og som folk blindt marcherer med i. Hvis ikke vi får et opgør med dem, så har vi ingen fremtid. Det er det, der er på dagsordenen allerede i løbet af de kommende måneder. Hvis man snakker med folk derude, så siger de:»er krisen forbi, er krisen forbi? Der var en krise, det var grumt. Men nu hyrer man jo folk igen, og hjulene begynder så småt at komme i gang. Det var godt, det ikke blev værre!«siger man så, at det er en illusion, at man blot har gemt de dårlige papirer af vejen, og at krisen snart viser sig igen, så spørger de:»betyder det, at vi så får en»dobbelt-dip«? At det nu går lidt opad igen efter nedturen, men at vi vil se endnu en nedtur, inden verden vender tilbage til det gamle?«nej, det er ikke, hvad vi snakker om. Hvis vi ikke får ændret den politiske kurs verden er på, og som Danmark er på, så ryger vi fluks ind i en ny mørk tidsalder. Det er ikke et spørgsmål om en dobbelt-dip, eller trippeldip eller kvadrupel-dip. Vi er på en kurs lige mod helvede, som vi ikke kan undgå, medmindre vi får skiftet kursen. Finansverdenen har indtil nu fået lov til at styre den økonomiske politik, og parolen har været:»red os og lad det andet gå ad helvede til«. Og det er, hvad man gør! Det er Barack Obamas politiske program i USA og EU s politiske program for Europa, som jeg vil komme tilbage til lidt senere. Spørgsmålet for alle politikere, borgere, folk i institutionerne, må derfor være:»hvem er jeg? Er jeg en patriot, eller skal jeg blot være en lakaj for finansverdenen. Skal vi redde vore nationer, skal vi redde befolkningen, skal vi handle i fremtidens interesse, eller skal vi blot lade det hele gå ad helvede til? Her i Danmark virker det som en diskussion der er langt ude, for tingene fungerer jo stadigvæk. Folk ligger ikke og dør på gaden, og alle har endnu ikke mistet deres job. Men i USA er det lige nu, den følelse folk har. Som om nogen havde trukket bundproppen ud, og at det hele er i frit fald. Mange steder føles det som om, at alle mister jobbet. De fleste der arbejdede i industrien etc. har allerede mistet deres job for lang tid siden. Så forsvandt boomet i byggesektoren, i takt med at boligboblen bristede. Så var der måske heldigvis nogen i familien, der havde et job i det offentlige. Men nu er alle delstaterne bankerotte og fyrer politifolk, brandmænd, sygeplejersker, lærere osv. Kan samfundet så fortsat fungere?»nej, men man skal jo balancere budgettet!«usa s økonomi disintegrerer LaRouche udtalte på The LaRouche Show i går, at det vi vil se frem til september er en disintegration af den amerikanske økonomi. Den falder fra hinanden, og der er ingen styring, fordi det som alle ventede på, at præsidenten skulle træde i karakter, at Obama skulle blive en ny Roosevelt, der 2 Schiller Instituttet august 2010

3 ville træde ind og sætte gang i store infrastrukturprojekter, skabe arbejdspladser, gøre noget, [ikke er sket]. Delstaterne er bankerotte, så den nationale regering må gå ind og låne dem penge til det mest kritiske, og så må man finde en måde vi kan håndtere det på. Men det er ikke sket, og det kommer ikke til at ske, under Obama. Obama har intet gjort for den amerikanske befolkning, og Obama vil intet gøre for den amerikanske befolkning. Han er en lakaj for Wall Street, han er en lakaj for City of London. Han har givet nogle enorme hjælpepakker til bankerne, til spekulanterne, men han har intet gjort for at redde arbejdspladserne. Tværtimod har der, mens han har været præsident, været en acceleration af nedlæggelsen af arbejdspladser i industrien, i de produktive erhverv i det hele taget, nu også i den offentlige sektor, og han gør intet for at forandre den udvikling. Jo, med mellemrum stiller han sig op et eller andet gudsforladt sted, hvor man er ved at bygge et solfangeranlæg, og siger: Her står jeg, hvor vi er i gang med fremtidens teknologi og skaber grønne jobs. Her har vi skabt 100 nye arbejdspladser. Mens millioner af arbejdspladser forsvinder! Samtidigt har han lanceret en sundhedsreform, der, som vi har gået igennem det mange gange, intet har at gøre med sundhed. Tværtimod er hele ideen med sundhedsreformen at reducere udgifterne til sundhedsvæsenet i USA, og det vil ikke føre til at flere bliver raske, men at en masse folk dør, fordi de ikke får den behandling, de ville have fået før. Nu har Obama så lavet en kæmpe finansreform, som man siger vil forhindre en gentagelse af den krise, vi lige har haft. Men kigger man på reformen, så er alt det, der er blevet fremlagt for at forhindre vild finansspekulation, for at stoppe handlen med derivater og stoppe bankernes uhæmmede, grådige spekulation, alt det er blevet fjernet fra lovgivningen. Den mest indlysende ting, der burde have været med, var en genindførelse af Glass/Steagall-lovgivningen, den lovgivning der blev indført under præsident Roosevelt i 1933 for at stoppe spekulationen i bankverdenen og få renset op. Siden man i 1999 fjernede Glass/Steagall-lovgivningen, har det betydet, at hele bankverdenen er blevet inficeret med spekulation og en jagt efter hurtige penge. Men det var heller ikke med. Faktisk var præsident Obama personligt meget aktiv for at sikre, at Glass/Steagall-lovgivningen ikke kom med. Den nye lovgivning vil ikke reducere bankernes og andres muligheder for at spekulere. De har tværtimod fået øgede muligheder for spekulation. Hvorfor skriver pressen ikke om det her? Jeg kan garantere for, at det kommer til at være, som når man i historieundervisningen i dag går tilbage til 30 erne og studerer, hvad aviserne skrev om denne grimme Hitler, der lavede så mange ulykker nede i Tyskland. Man ser så, at alle de danske aviser var fulde af lovord overfor ham, lige såvel som de amerikanske. Den offentlige mening mente, at Mussolini og Hitler var nogle superseje fyre, som gjorde det helt rigtige, og at vi burde gå samme vej som dem. LaRouche var meget klar i mælet. Vil man forstå hvad Barack Obama er, så må man forstå, at han er en»failed personality«, en dysfunktionel personlighed. Han fungerer ikke som individ. Han har ikke en stærk indre personlighed og indre værdier, som sætter ham i stand til at gå ud i verden og handle på baggrund af disse værdier. Nej, han kan ingenting. Han er en person, der ligesom Nero og Hitler, ikke ville kunne blive til noget ved egen kraft, men som er et villigt redskab for de interesser, der tog ham til sig, og som kan få det ud af ham, som de ønsker. Det er, hvad Barack Obama er, ligesom Nero og Hitler var det. Når LaRouche bruger de to eksempler, henleder det selvfølgelig opmærksomheden på, at selv om Obama ikke har en stærk personlighed, betyder det ikke, at han ikke kan gøre noget. Det kan han sagtens. Når tingene ikke går hans vej, gør han irrationelle ting. Så går han efter folk. Så har han en vrede, der kan få ham til at brænde byer ned, hvis det er nødvendigt. [Eller iværksætter et angreb på Iran, der kan sætte verden i brand]. Obama har ikke, som de fleste tror, en humanistisk drivkraft til at gøre verden bedre, men i stedet et blindt had og raseri, der gør at han ødelægger alt, hvad han kommer i nærheden af. Som f.eks. det amerikanske sundhedssystem, der ikke var for godt i forvejen, og det amerikanske finanssystem, der heller ikke fungerede så godt, men som nu bliver værre. Obama må væk inden oktober LaRouche gjorde det klart, at USA kommer til på meget kort sigt at skulle forandre den kurs man er på, hvis man vil overleve. Obama må afsættes som præsident allerede i perioden frem til slutningen af september. Det er nu, hvor alle patrioter må smøge ærmerne op og få ham smidt ud. Ikke nødvendigvis afsætte ham ved en rigsretssag, men bruge truslen om, at han vil blive afsat, pga. af alle de ulykker han går rundt og laver, til at få ham til at gå af. Ligesom det skete med Nixon. Sker det, samtidigt med at Glass/Steagall-lovgivningen, som den fungerede under Roosevelt, bliver genindført i USA, så har man noget at arbejde med. Så kan man genindføre orden og principper i finansverdenen, og tage en helt masse ting, der går for finansielle værdier i finansverdenen, og simpelthen afskrive dem. Så kan man begynde at skille skidt fra kanel. Når man så har gjort det, skal man i gang med massiv genopbygning af økonomien, og den bedste drivkraft og motor til det for USA og verden i dag er NAWAPA-projektet: North American Water and Power Alliance, som jeg kommer tilbage til. Man behøver en Glass/Steagall-lovgivning for at kunne håndtere det finansielle sammenbrud. Det vil skille skidt fra kanel: Sørge for at man redder de dele af bank- og finansverdenen, som er nødvendige for den normale økonomi, men ikke alt det der har at gøre med spekulation og hurtige penge. Så kan man få finanssystemet til at skabe kredit til økonomisk opbygning. USA kan så som nation gøre det, som man før har gjort på kritiske tidspunkter i historien. Som man gjorde under Roosevelt, under Lincoln og oprindeligt under Washington: Skabe national kredit til opbyg- august 2010 Schiller Instituttet 3

4 ning af nationen som helhed. Lige nu er der millioner af arbejdsløse entreprenører, ingeniører, folk i byggesektoren etc. i USA, der ikke har en chance for at få job igen, som tingene står lige nu. I stedet for at lade dem rende arbejdsløse rundt, så sæt dem i gang med at bygge noget fornuftigt med det samme. Kan sådan et skifte ske? Det vil ikke ske under Obama, men der en voksende politisk erkendelse i USA og resten af verden af, at Obama er en frygtelig katastrofe. Det kan godt være, at procent af amerikanerne jublede, da han blev indsat som præsident, fordi de troede, han var noget, han ikke er. Nu er den popularitet drastisk faldende. Nu er 60 procent dybt utilfredse med Obama, og halvdelen af de fyrre procent, der stadig mener at det kunne være værre, er på vej til at skifte. Vi har en amerikansk befolkning, der er ved at være klar til at afsætte præsidenten. Obama genindfører racisme i Washington En af de grupper der nu for alvor begynder at komme på banen, og som mener, at vi må gøre noget ved problemet Obama, er borgerrettighedsbevægelsen. Det er den sorte del af befolkningen i USA. I den absurde verden, som vi har fået under Obama, er han i gang med at genindføre den værste form for racisme i USA. Obama-administrationen er i gang med at køre en heksejagt på sorte politikere i Washington. Det virker absurd, men det er, hvad der sker. De fleste så skandalen omkring Shirley Sherrod, der arbejdede i landbrugsministeriet, og som sammen med sin mand hele livet har arbejdet i borgerrettighedsbevægelsen. Hun holdt en tale, hvor hun fortalte, hvor svært det ind imellem kan være at behandle alle lige, men at man alligevel må gøre det. Så var der en fiks lille fyr, der satte sig ned og klippede lidt i hendes tale, der så blev vist på Fox News, hvor det fremstod, som om hun var racistisk, og at hun ikke ville gøre noget for de hvide. Det stik modsatte af, hvad hun egentlig havde sagt. Da det kom frem, førte det til, at man lavede en skandale, og med samme krævede Det hvide Hus, at landbrugsministeriet fyrede hende. Inden man undersøgte sagen, blev hun fyret på gråt papir! På trods af, at hun og hendes mand er en del af borgerrettighedsbevægelsen, og at det hun blev beskyldt for, ikke havde noget at gøre med virkeligheden. Så siger man måske:»det var godt nok en ærgerlig fejl. Det sker ikke igen«. Men man har rejst anklager imod Charles Rangel, som er [den første sorte] formand for» The House Ways and Means Committee«, finansudvalget i Repræsentanternes Hus. Det er det vigtigste udvalg, for det er dem, der bevilger pengene. Charles Rangel er kendt for sin mangeårige kamp for sine vælgere, for befolkningen, og for det almene vel. Han vil ikke gå med til hvad som helst.»sådan en sort mand med principper, han skal i hvert fald ryddes af vejen«. Derfor har man rejst en sag gennem»office of Congressional Ethics«, Kontoret for etik i Kongressen, et forfatningsstridigt organ, som [formanden for Repræsentanternes Hus] Nancy Pelosi fik gennemtrumfet i Repræsentanternes Hus i 2008, som en uafhængig komité, der er uden for Kongressens kontrol. Den skulle undersøge kongresmedlemmer, som man mener har begået ulovligheder. Der er ingen regler for, hvor beviserne skal komme fra, eller hvem der indgiver klager [eller forbud mod at nævne anklager eller påstande indtil de er bevidst], så det er et perfekt organ til at bedrive en heksejagt. Der bliver rejst anklager imod dig, der køres stort op i medierne, uden at du får mulighed for at forsvare dig. Det er, hvad Charles Rangel bliver udsat for. Ser man på punkterne, er det helt til grin, og man skal huske på, at Rangel ikke er hvem som helst. Han er en 80-årig gammel krigshelt med en lang, ærværdig karriere bag sag. Når han angribes på et så useriøst grundlag, skulle man tro at en sort præsident ville komme ham til undsætning. Men nej, tværtimod, for angrebene på ham kommer fra Det hvide Hus. Barack Obama kom ud på CBS, et stort tv-netværk, og opfordrede Rangel til at trække sig og gå af med værdighed.»nå, det må være en smutter«. Men næste sag er allerede i gang imod Maxine Waters, demokrat fra Californien, der også er et af de ledende sorte kongresmedlemmer og ligesom Rangel er med i Congressional Black Caucus, hvor sorte kongresmedlemmer samarbejder og forsøger at holde fast i visse principper. Under direkte lederskab fra Det hvide Hus er man i gang med en heksejagt på alle ledende sorte politikere i Washington. Så galt står det til. Det er frygteligt, men det er så grelt, hvad der foregår, og det rammer nu så bredt i USA, at der er et oprør i gang. Folk siger:»vi må simpelthen gøre noget. Det her kan ikke blive ved.«indtil nu har illusionen været, at»hvis vi afsætter hele Kongressen til november, så kan det være, der kommer noget bedre«. LaRouche advarer imod det og siger, at det ikke er nok. Obama må væk som præsident. Der må noget helt andet ind. Går Obama af, så er det ikke en umulig situation, for der er faktisk mange folk i Obama-administrationen ikke Larry Summers, Geithner og de folk, der har arbejdet med økonomien, de skal selvfølgelig ud men derudover er der mange folk i Obama-administrationen, der faktisk gerne vil gøre noget godt for USA. Og der er folk, der ikke er uden evner. Der er faktisk et helt Clinton-apparat, både i forbindelse med Hillary men også med direkte forbindelser til Bill Clinton, som er klar til at træde i karakter for at redde USA. Og Joe Biden vil godt kunne spille en positiv rolle. Det er meget dramatisk. Vi har problemet med Obama. Vi har Glass/Steagall. Men hvordan genopbygger man så en amerikansk økonomi, der er i en så sørgelig tilstand, som det vi ser nu? I princippet har den amerikanske økonomi været i forfald siden Roosevelt døde [i 1945], men han fik bygget en masse gode ting, som levede videre ganske længe, og i John F. Kennedy havde man en præsident, der fik sat ting og sager i gang som f.eks. rumprogrammet. Med satsningen på kernekraft og rumprogrammet havde USA en teknologisk drivkraft, man levede på ganske længe. Helt op ind i 70 erne, men siden da har der været et accelererende forfald. 4 Schiller Instituttet august 2010

5 Infrastruktur transformerer omgivelserne LaRouche har nu givet en udfordring til sin ungdomsbevægelse, LYM, der længe har arbejdet meget seriøst med videnskab, økonomi og andre vigtige spørgsmål. De, der følger med på vores hjemmeside vil vide, at LYM faktisk producerer videoer tre gange om dagen morgen, middag og aften som man kan se på LaRouchePac.com. Man kan her følge, hvad der foregår i verden, og ind imellem er der ekstra videoer om specielle emner. LYM er nu i gang med at forberede en række pædagogiske præsentationer, til at gøre klart for den amerikanske befolkning, hvordan man genopbygger den amerikanske økonomi. Kickstarteren vil være NAWAPA-programmet. De er begyndt at publicere en række videnskabelige artikler, der arbejder hen imod det. Først skaber de det videnskabelige fundament, og vil så producere videoer, der gør det lidt mere letfordøjeligt. I det seneste nummer af Executive Intelligence Review er der allerede en række meget interessante artikler. Det drejer sig ikke bare om, at der er et infrastrukturforfald i USA, og at man derfor må bygge nogle infrastrukturprojekter, så tingene kan fungere lidt bedre. Det skifte, der må til, er meget større. De tager udgangspunkt i, at infrastruktur ikke bare er praktiske ting at have. Det er selvfølgelig praktisk at have veje, elektricitet osv., men det er ikke hele historien. Hvis vi ikke havde den her infrastruktur, ville vi ikke kunne have et moderne samfund. Infrastruktur er ikke bare en praktisk anordning, det er en måde at transformere vores omgivelser på. I takt med at man transformerer omgivelserne, har man så også helt andre muligheder end før. Den form for transformation er ikke noget enestående her i universet, men er et grundprincip for, hvordan universet fungerer. Her på Jorden var alt engang død materie og sten. Man havde blot det, man kalder lithosfæren, hvor der ikke var liv. Men relativt hurtigt opstod der primitive former for liv, og med det samme de her primitive former for liv opstod, begyndte de at vokse og brede sig og overtage kontrollen fra den døde materie, med hvad der foregik på Jordens overflade. Som en del af processen blev Jordens atmosfære skabt. Der har ikke altid været ilt. Det har ikke altid været så behagelige forhold for iltforbrugende væsener som os. På samme måde som levende liv voksede, udviklede og forbedrede sig, differentierede sig, kom i stadige nye forbedrede varianter, og overtog og inkorporerede den døde materie i sine funktioner, på samme måde har mennesket, som det næste udviklingstrin, spredt sig og har grebet ind i omgivelserne. Forandret omgivelserne, forandret naturen, så den er mere velegnet til liv, og mere velegnet til den erkendelsmæssige form for liv, som vi repræsenterer. Udviklingen af samfund, og transformationen af territorier til at være mere venligtsindede overfor mennesker, er en del af den proces. NAWAPA-projektet Det vores ungdomsbevægelse nu gør, er at arbejde videre med NAWAPA-programmet, som blev forberedt i 1950 erne og begyndelsen af 1960 erne, og fremlagt i 1964 som en 100-siders rapport fra Ralph M. Parsons Company i Los Angeles, med titlen»north American Water and Power Alliance Conceptual Study«,»Det Nordamerikanske Vand- og Energipartnerskab Konceptuelt studie«. Som man kan se på kortet, er det ikke blot et nationalt projekt, men drejer sig om USA, Canada og Mexico. Så det er ikke et lokalt amerikansk projekt, og det hænger selvfølgelig også sammen med, at USA ikke blot består af selve USA, men også Alaska, som man købte af Rusland i sin tid. Som russerne solgte til USA, for at briterne ikke skulle få det. Og derimellem ligger Canada, der har et meget stort territorium, og som er ekstremt tyndt befolket. Ideen med NAWAPA-projektet, som det blev fremlagt i 1964, var at fortsætte den form for infrastrukturudvikling og udvikling af USA s territorium, som Roosevelt havde lavet med Tennessee Valley Authority og andre lignende projekter rundt omkring i USA. Man havde fire gigantiske projekter, hvor man regulerede floder, byggede dæmninger og vandkraftværker. Man skabte et fungerende netværk af floder, som man kunne bruge til transport, og producerede samtidigt en stor mængde elektricitet. Man begyndte også en massiv elektrificering at landområderne, som betød en udvikling af levestandarden for hele befolkningen. Ideen med NAWAPA var at gøre noget lignende. Det sydvestlige og centrale USA lider i høj grad af vandmangel. De fleste har nok set billeder fra Nevada eller New Mexico. Det er meget goldt. Der falder ikke særligt meget regn. Californien har også et stort problem. Californien er meget frugtbart, som ørken kan være det, hvis man vander den, men kræver tilførsel af vand i rigelige mængder. Den nordlige del af Mexico har samme problem, og andre dele af USA har ligeledes mangel på vand. Så ideen med NAWAPA var at tage en del af den megen nedbør, der falder nordpå. Vejrsystemerne ruller ind fra Stillehavet og deponerer store mængder vand på den nordlige stillehavskyst. Så der falder store mængder nedbør i Canada og Alaska, som samler sig i floder og flyder tilbage ud i havet igen. Ideen var at tage en lille del, omkring tyve procent, af al det vand, der bare løber ud i havet igen til ingen verdens nytte, og så kanalisere det ned til resten af USA og Mexico, gennem en række kanaler. Bruge Rocky Mountain-kløften som et kæmpe vandreservoir og derfra lade vandet passere sydover. I Montana vil man så have en punpestation, der vil løfte vandet op, så man kan have yderligere kanaler med et naturligt fald. Man ville også have kanaler over til de store Læs og se mere:»nawapa from the Standpoint of Biospheric Development«og videoer om NAWAPA på: august 2010 Schiller Instituttet 5

6 Det globale og infrast NAWAPA Det nordamerikanske vandog elektricitetsnetværk Vladimir Vernadskij ( ) opfandt begreberne biosfære og noosfære Lithosfæren ikke-levende 6 Schiller Instituttet august 2010

7 magnettogrukturnet NAWAPA-projektet vil sikre rigelig tilgang af ferskvand for USA, Canada og Mexico i de næste 100 år, producere 70 gigawatt ekstra strøm og give det nordamerikanske kontinent en række nye sejlbare kanaler. Der vil skabes nye regncyklusser, der vil forandre og give livskraft til hele naturen. Nordamerikanerne vil komme væk fra nulvækst og misantropi, og mennesket vil komme tilbage i sin naturlige rolle med at tage ansvar for at udvikle naturen. Allerede i første halvdel af 1900-tallet påviste den russiske videnskabsmand Vladimir Vernadskij, hvorledes jordens udvikling kendetegnes af at biosfæren, de levende organismer, i stadig stigende grad erobrede og underkastede sig lithosfæren, den døde materie. På lignende vis er det opgaven for noosfæren, det kognitive liv (dvs. mennesket), at dominere og udvikle både lithosfæren og biosfæren. NAWAPA-projektet må ikke stå alene. Det tilhørende infrastrukturnet LaRouche-bevægelsen foreslår bygget med magnettog, udviklingskorridorer, nye byer, kernekraftværker og forskningsprojekter må gennem en tunnel under Beringstrædet knyttes til Asien, Europa og Afrika og sydpå til Sydamerika. Noosfæren kognitivt liv Biosfæren liv Lyndon LaRouche ( ) videreudviklede Leibniz begreb om fysisk økonomi august 2010 Schiller Instituttet 7

8 søer østpå, som har behov for ekstra vandtilførsel. Man vil også tilføre vand til Ogallala Aquiferen, som er et underjordisk grundvandsmagasin, som man gennem mange år har tappet vand fra pga. akut vandmangel, med det resultat at magasinet tømmes og jorden synker. Det er gammelt vand, som er blevet fanget efter en tidligere istid, og har ligget i det underjordiske reservoir, som man nu bruger op. Det er ikke særligt smart, men med NAWAPA kan man begynde at fylde det op igen. Og i Mexico kan man så se en række ekstra projekter, som vi har udarbejdet som et tillæg til det oprindelige forslag, for at man skal få fuldt udbytte af projektet. Som udgangspunkt vil NAWAPA fordoble mængden af tilgængeligt ferskvand i USA. Det er store mængder vand vi snakker om, for der er ufatteligt meget vand deroppe nordpå. Ligesom der er meget ferskvand på Nordpolen og på Grønland, hvor det bare ikke er til særlig stor gavn. NA- WAPA-projektet tager en masse vand, der ville løbe af til ingen verdens nytte, og gør det til brugbare vandressourcer. Som det desværre ikke burde komme som en overraskelse, blev det her projekt stoppet, pga. den udvikling der var i 60 erne og fremefter. USA og verden gik fra at have en tro på vækst og udvikling til at tro på nulvækst. Organisationer som Verdensnaturfonden kom på banen. Romklubben med sine grænser for vækst etc. Publikum: Kennedy blev skudt. TG: Kennedy blev skudt, og der var et globalt politisk og kulturelt skifte. NAWAPA-projektet drejer sig ikke bare om, at man mangler vand et sted, og så laver et rør, så man kan pumpe vandet fra en lokal sø ned til byen. Det her drejer sig om at forandre naturen. Med det her projekt tager man store områder, hvor der f.eks. er ørken i dag, hvor der ikke er liv eller noget af betydning, og så bringer man vand dertil. Det betyder selvfølgelig, at der er store områder, som man kan begynde at beplante og kunstvande, og hvor man kan dyrke afgrøder. I ørkenen er der meget sol og gode forhold til dyrkning, hvis man bare har vand. Men når man begynder at skabe de her kunstige floder og begynder at dyrke ting, så sker der også noget andet. Det vand man har i floderne, og som man f.eks. bruger til vanding af planterne, skaber fordampning. Og en stor del af den fordampning, vil komme ned igen i form af regn. I Alaska løber det vand, der regner ned, næsten lige ud i havet igen, men ser man på verden som helhed, så genbruges den nedbør, der falder på landjorden, i gennemsnit 2,7 gange, inden vandet havner ude i havet igen. Det regner, vandet indgår i forskellige sammenhænge, noget forsvinder ud, men der er også noget, der fordamper og falder ned som regn. Vi er i stand til at skabe en regncyklus i forskellige områder. Det er ikke et spørgsmål om, at du henter vandet, bruger det, og så er det forbi. Næh, hvis du gør tingene rigtigt, så kan du bruge vandet mange gange. Publikum: Uden at det forsvinder? TG: Uden at det forsvinder ud af systemet. Når vand fordamper, hvor forsvinder det så hen? Det går op i atmosfæren, men det kommer ned igen som regn. Når du har brugt vand, så har du ikke brugt det i form af, at det ikke eksisterer mere (med mindre du laver fusionskraft ud af det, og det fjerner blot en meget lille del af vandet). Det betyder blot, at der er nogle vandmolekyler, der sammen med sollys indgår i en fotosyntese, hvor dele af vandet bruges til at skabe plantemasse. Men på et senere tidspunkt [når plantemassen fortæres, brændes eller lignende,] genopstår vandet. Vand bliver måske midlertidigt til brint og ilt, men det forsvinder ikke. Terraformning af andre planeter Det drejer sig om at transformere golde og ubehagelige omgivelser til nogle, der er langt mere positivt indstillet overfor liv. Vores unge mennesker i LYM siger også, at det her ikke blot drejer sig om at skaffe vand til USA. Det bliver også et lærerigt projekt i, hvordan vi terraformer ting. Det er det udtryk, man støder på, når man beskæftiger sig med rumrejser. Man kommer til en fremmed planet, og der er ingenting. Hvordan kan man så få den til at blive ligeså hyggelig og rar som Jorden? Hvordan kan man gøre det muligt for liv at eksistere der? Det kalder man at terraforme. Det er et stort projekt. Mars. Månen. Hvis vi bare vil have en base på Månen, hvordan kan vi så, indenfor en kuppel i første omgang, skabe livsbetingelser, der gør det muligt for liv at være der, sørge for at vi kan ånde og leve? Publikum: Men der er jo ikke noget vand, der er jo ikke nogen floder. TG: Der er vand på Månen. Der er masser af vand på Månen, har det vist sig. Ligesom der sandsynligvis er masser af vand på Mars, hvilket er en god nyhed. Problemet er, at Månen ikke har nogen atmosfære, så når vand fordamper, så forsvinder det. Mars har en større gravitation, og det er derfor tænkeligt, at man kunne bygge en atmosfære. Når vi som rumcivilisation skal ud rummet, så skal vi forstå, hvordan liv fungerer. Vi skal forstå, hvordan vi kan gå ud, hvor der ikke er liv, og så gøre det muligt for liv at være der, os selv inklusive. Den proces begynder med, at vi gør Jorden til et ordentligt sted at være. At vi kan tage golde og ugæstfrie steder, hvor det meste liv ikke kan være, som f.eks. ørkener, eller som Sibirien Publikum: Australien. TG: Og vi kan transformere dem: Australien, steder i Afrika, selvom Afrika ikke er så goldt som mange andre områder. Det er, hvad det her projekt drejer sig om. Vi går ind og transformerer klimaet, vi transformerer naturen. Samtidig kan NAWAPA-projektet ikke stå alene. Vi skal samtidig have et moderne infrastrukturnet, et magnettognet, i USA, der skal bygges parallelt med det her, inklusive etableringen af nye byer. Som vi før har vist det med Den eurasiske Landbro, er det her et spørgsmål om, at der er nogle befolkningskoncentrationer, byer med mange mennesker, og derimellem store øde områder. Når man så bygger en transportkorridor mellem byerne, kan man begynde at inddrage de øde områder derimellem. Man får tilgang til 8 Schiller Instituttet august 2010

9 Et italiensk ingeniørfirma udarbejdede i 1992 Transaqua-projektet (t.v.) til udvikling af Sahel-regionen i Afrika. I forbindelse med Chad-søen vil der blive bygget km kunstige kanaler, der vil kunne anvendes til transport, kunstvanding af 5-7 mio. ha land ( km 2 lidt større end Danmark!), og producere gigawatt strøm. Nederst t.v.: Et solfangeranlæg der skaber ørkenklima i modsætning til kunstvanding i Saharaørkenen (t.h.), der vil være med til at skabe et køligere klima og måske med tiden en regncyklus. transport, til vand, infrastruktur, og kan så bygge nye byer, og begynde at inddæmme stadig større dele af territoriet. Publikum: Var det ikke det de gjorde i Las Vegas? Det lå også i ørkenen. TG: Spørgsmålet er så, om der er liv i Las Vegas? Jeg tror, at vi i hvert fald kan sige med relativ stor sikkerhed, at der ikke er erkendelsesmæssige former for liv (men det er rigtigt, at det ligger i ørkenen). Så det er også et kæmpe infrastrukturnet, der samtidigt vil blive bygget, der vil blive forbundet ned til Sydamerika, men selvfølgelig også via en tunnel under Beringstrædet over til Rusland og til Den eurasiske Landbro. Fra Beringstrædet over Sibirien, der er et enormt territorium med gigantiske råstofressourcer, men hvor der ikke er mange mennesker, fordi det er et goldt og ubehageligt sted at være. Videre over til Europa og selvfølgelig ned til Afrika. Menneskets rolle som naturudvikler Hele den her tankegang, der ligger i NAWAPA-projektet, er identisk med den man behøver i Sibirien, i forbindelse med udviklingen af Afrika, i Australien osv. Det er den naturlige proces vi som liv, og som en erkendelsesmæssig form for liv, er skabt til at være en del af. Det var det, man aborterede, klippede over og ødelagde, med 68-kulturen og med Verdensnaturfonden og hele den nye»grønne«ideologi. I stedet for at se mennesket i dets naturlige rolle, som naturens beskytter og som ansvarlig for naturens videre udvikling, gennem at tage golde og ufrugtbare områder og skabe liv, så sagde man, at vi skulle holde op med det, at mennesket tværtimod skulle stoppes. Verdensnaturfonden siger, at det bedste vi kan gøre er at udradere så stor en del af menneskeheden som muligt, så naturen kan få lov til at være i fred! Vores unge mennesker siger også i studiet, noget som er værd at huske på: At spørgsmålet om at bygge sådan et projekt, ikke drejer sig om penge. Det er et spørgsmål om kultur, det er et spørgsmål om, hvad vi vil som samfund. Det er et spørgsmål, om vi vil have en fremtid, og om vi mener, at vi skal være flere mennesker. Eller om vi skal være færre, og så hurtigt som muligt skaffer os af med en masse mennesker, som Verdensnaturfonden ønsker det. Det er et spørgsmål, om vi er i stand til at give folk en videnskabelig tilgang til, hvordan naturen fungerer, hvordan naturlovene fungerer, hvordan universet fungerer. Eller om folk bliver ved med at tro på den klimasvindel, man har skabt på de her fupnumre. Ser man på, hvordan man transformerer naturen til at være et rarere sted for liv at være, så gør man det ikke gennem at bygge vindmøller og absolut ikke gennem at opsætte solfangere. Hvis man sætter en række solfangere op, august 2010 Schiller Instituttet 9

10 skaber det så en regncyklus? Skaber det et køligere klima et sted der er for varmt? Nej, tværtimod. Det gør det endnu mere goldt. Hvis du derimod planter træer, så optager du en meget stor mængde sollys, men bygger samtidig et helt andet og mere behageligt klima. Tænk på Athen. Tager man til Grækenland, ser man de har et megaproblem, fordi de ikke har skove nok. Så bliver det så frygteligt varmt, at man ikke kan være der. Vi har en klimaproblematik. Hvordan skaber man et godt lokalt klima at være i? Det er det klimadebatten egentlig burde gå ud på. Og hvordan skaber man et bedre klima regionalt og kontinentalt? Økonomisk galskab i EU USA står i en liv og død-krise, men hvad med Europa? Går vi den rigtige vej lige nu? Svaret er blankt nej! EU er med hård og brutal hånd i gang med at gennemføre chokterapi, som svaret på verdens udfordringer. Vi fik finanskrisen, fordi vi havde fået et finanssystem, der var ureguleret, ude af kontrol, globaliseret, og som bare tænkte på at tjene hurtige penge på penge, uden at producere noget til gavn for verden. Da det så gik nedenom og hjem, så krævede EU og finansverdenen, at alle regeringer skulle stille op med en masse hjælpepakker, for at redde finansverdenen og spekulanterne. Den europæiske Centralbank ECB har arbejdet på højtryk med at trykke penge og pumpe penge ud for at redde systemet. Man har stillet gigantgarantier for alle de forskellige banker. Man er sågar begyndt at opkøbe græske, spanske og portugisiske statsobligationer for at forhindre, at deres værdi kollapser, og derved får en lang række banker til at gå nedenom og hjem. Man har haft en politik, hvor man har sagt:»red bankerne, red bankerne, red bankerne«, og samtidig har man sagt ad helvede til med landene og befolkningerne. Man pumpede penge ud til forbrug, så man kunne holde gang i tingene her og nu, som f.eks. i Danmark, hvor man frigav SP-opsparingen [og lavede skattelettelser for de højere indkomster] og så sagde:»gå ud og brug penge«. Og i næste åndedrag lød det så:»nu har vi brugt alt for mange penge, nu skal vi have nedskæringer«. Man sender repræsentanter rundt med kæmpe spareknive til de forskellige regeringer, for at få tingene hugget til. Ikke i den finansielle verden, men i den fysiske økonomi.»stop investeringer i infrastruktur, for det har vi ikke råd til nu. Sænk niveauet i den offentlige sektor. Sænk niveauet på de offentlige ydelser. Skær ned på sundhed og uddannelse.«grækenland er på forkant med ulykkerne. Den græske krise fortsætter med tilbagevendende strejker. Den nylige lastvognsstrejke lammede faktisk Grækenland, og man fik den kun stoppet ved at true med at sætte militæret ind. Inklusive, at alle lastvognschaufførerne ville blive genindkaldt til militæret og tvunget til at køre deres lastvogne som soldater, eller blive fængslet for mytteri. Det lykkedes at få en midlertidig pause, hvor man har stoppet strejken og vil snakke om tingene. Men det her er kun begyndelsen, for nedskæringerne er så store, så drakoniske, at de vil have en kortvarig effekt på budgetterne, men en langtrækkende negativ effekt på hele økonomien. Portugal har allerede annonceret, at de stopper bygningen af deres højhastighedstog og de store projekter de havde i gang. Spanien har netop besluttet at stoppe 200 projekter. Man har skåret 17 procent af sine investeringer væk, det er 6,6 mia. euro. Det vurderes at det vil betyde tab af direkte jobs og 1,1 mio. indirekte jobs på et tidspunkt, hvor Spanien i forvejen har 3,9 mio. arbejdsløse, en arbejdsløshed på 20 procent. I Frankrig stopper man ikke sine projekter officielt, men er i gang med at få sænket tempoet og udskyde ting. I England har man netop annonceret annulleringen af tolv projekter til en samlet pris på 2 mia. pund, ca. 18 mia. kr., og har fastfrosset projekter til en værdi af 8,5 mia. pund, ca. 75 mia. kr. Og det er ved siden af de massive nedskæringer i den offentlige sektor. I Tyskland har man netop fortalt at man vil stoppe alle nye offentlige investeringer for at spare 80 mia. euro (600 mia. kr.) frem til 2014, i et forsøg på at få balance i budgettet. Det er på et tidspunkt, hvor det vurderes, at der i Tyskland er et manglende vedligehold i infrastrukturen på 700 mia. euro et gigantisk beløb. Man skal huske på, at alle disse nedskæringer i infrastrukturinvesteringerne ikke sker efter at man tidligere har haft store investeringer i infrastrukturen. Man har haft en massiv underinvestering igennem mange år, hvor man burde have investeret det dobbelte af, hvad man faktisk har gjort. Nu går man så ind og stopper det lille, man har gang i. I Italien er der regeringskrise. Bag krisen er en meget intens kamp om at få fjernet finansminister Tremonti, fordi han indtil nu har forhindret, at Italien har skåret ned på denne måde. Hvordan investerer man effektivt? Hvad sker der, når man holder op med infrastrukturinvesteringer? Det, der faktisk blev investeret i fremtiden, det fjerner man. Det har en enorm negativ effekt på beskæftigelsen. Det er med de penge, der sendes ud i økonomien, ligesom med vand. Det ikke er ligegyldigt, om vand havner oppe i Alaska eller det havner et andet sted. Når det havner i Alaska løber det blot ud i havet og det var så det. Det samme sker, når man giver nogle skattelettelser, uden at have pejling på, hvad de bliver brugt til. Folk køber måske en rejse til Italien, og det var så det. Pengene er væk. Men på samme måde, som man kan bruge vandet mange gange, når man bruger det fornuftigt, så gælder det også for visse typer af investeringer. Når man investerer i infrastruktur, er pengene ikke bare væk, når de er brugt, for investeringen betyder en masse aktivitet hos underleverandører, ekstra købekraft etc. Man skaber en masse afledede effekter af, at man har sat disse penge i cirkulation. Så det er altafgørende, hvordan man gør det. Når man skærer i infrastrukturinvesteringerne, fjerner man den mest effektive måde at bruge penge til at sætte gang i økonomien på, og tager så pengene, og giver dem til finansverdenen, som ikke blot er den mindst gavnlige måde at bruge penge på, men som ofte er direkte skadelig. 10 Schiller Instituttet august 2010

11 Hvem er den danske regering lakajer for? Ser vi så på Danmark, er spørgsmålet, hvem den danske regering er lakajer for. De har i hvert fald ingen egne ideer. Er det for EU eller for finansverdenen, eller hvor får de ellers deres ordrer fra? De marcherer i hvert fald med på den politik. De har ingen patriotisme eller tanke på fremtiden. Der er ingen diskussion om, hvordan vi øger kvaliteten af den danske økonomi, og hvordan vi kan øge kvaliteten af det intellektuelle liv i Danmark, som behøves for at sikre fremtiden. LYM fremhæver, at bygningen af NAWAPA i USA må suppleres med bygningen af magnettog og kernekraftværker, forskning på helt nye videnskabelige områder, og skal fungere som et rumprogram på jorden, der er spydspidsen af den intellektuelle og videnskabelige aktivitet i samfundet. Ser vi med de briller på Danmark, så er det helt klart, at en masse nedskæringer eller skattelettelser lige nu på ingen måde vil kunne skabe noget fornuftigt. Skattelettelser giver nogle folk lidt ekstra penge. Dem bruger de, og det var så det. Bygger man derimod en Kattegatbro, og bygger man samtidig et magnettognet, som bringer alle store og mellemstore danske byer inden for en times afstand fra København, så begynder man at fjerne ideen om et udkantsdanmark. Så bliver hele Danmark et sammenhængende økonomisk væv, som fungerer sammen. Kan man køre fra København til Århus på en halv time, så er København og Århus ikke længere to forskellige universitetsbyer men én. Så kan man undervise i København om formiddagen og i Århus om eftermiddagen. Ligeledes med de andre projekter. Femern Bælt-forbindelsen skal selvfølgelig bygges, for den vil gøre det meget lettere, hurtigere og billigere at transportere personer og gods. Det ville være vanvittigt ikke at bygge den. Det samme gælder tunnelen mellem Helsingør og Helsingborg. Når man så har broerne, er det afgørende at have et højhastighedstognet helst et magnettognet så man kan komme rundt til de forskellige store byer [i Nordeuropa] langt hurtigere, end man kan med fly i dag, og langt mere samfundsøkonomisk. Både når det gælder persontransport, men også godstransport, der, hvis tempoet sættes i vejret, ville kunne erstatte en masse fly- og lastvognstransport. Man skal samtidig investere i befolkningen. Alle siger det hele tiden, men efterlever det ikke: Befolkningen er vores vigtigste ressource. Vi har ikke råstoffer i Danmark [bortset fra olie og gas der snart slipper op], så det er vores evne til at komme med nye geniale indfald, skabe nyt og forandre vores omgivelser, så de bliver mere venligtsindede overfor os; det er alt, hvad vi har. Derfor skal man investere massivt i befolkningen i form af skoler, uddannelser, hospitalssektoren osv. Og alt det her skal ske i offentligt regi. Alt det her er noget staten skal gøre. Og ligegyldigt hvor mange skattelettelser man har fået, og hvor stor en privat formue man har, så kan man ikke få alle disse ting, med mindre staten sørger for det. En hel masse penge hjælper dig ikke noget, hvis du behøver hurtig medicinsk hjælp, men skal til USA for at få den. Eller et hospital i Tyskland, fordi Danmark ikke har en behandling på det fornødne niveau. Det, det må dreje sig om for det danske Folketing, for de danske politikere, for de danske borgmestre og for hele den danske befolkning, er, hvordan vi gennem langsigtede investeringer i vores alles fremtid, sikrer både en forbedret livskvalitet i dag og på lang sigt. Derfor skal vi have kernekraft. En ting er, at vindmøller er ineffektive og producerer en meget dyr strøm, og ikke gør noget gavnligt for hverken klimaet eller verden, tværtimod. Men kernekraft betyder ikke blot en langt billigere strøm, men også anvendelsen af helt andre teknologier, som man kan bruge i mange andre sammenhænge. Behersker man de teknologier man behøver for at lave fission som i de nuværende kernekraftværker, men selvfølgelig også kernefusion på sigt, så er man langt mere mægtig, og bedre i stand til at bruge naturkræfterne til vores fordel. På lignende vis skal vi være med i rumforskning. Vi kan ikke selv tage ud og kolonisere Mars. Det er der faktisk ingen lande i verden der kan. Det er et projekt, der er så stort, at hele Jordens befolkning og alle dens nationer må arbejde sammen om det. Det er noget af det, der gør det spændende. Men vi skal selvfølgelig være med, og vi skal have en meget klar idé om, at vi er med til at skabe noget, der lever videre i fremtiden. Både fysisk, i form af fysiske infrastrukturprojekter, men også åndeligt, i form af nye videnskabelige og teknologiske gennembrud. Og vi skal i dag, som en del af det, have en kulturel renæssance. Gør oprør imod fordummelsen Der må komme et oprør imod plathed og fordummelse. Specielt fra unge som ikke gider være dumme mere. Sidde og spille computerspil for at slå tiden ihjel? Livet er kort. Det er alt for kort til at slå tiden ihjel. Lige pludselig er man ved at være gammel! Hvad skete der? Hvis man brugte hele livet på at slå tiden ihjel, skal man da ikke blive forbavset over, at der pludselig ikke er noget tilbage. Man skal gøre noget, der er vigtigt, noget, der betyder noget for fremtiden. Folk må holde op med at spille dumme, sige»de rigtige ting«som de andre ønsker at høre, selv om man egentlig godt ved, at det er noget fis. I stedet må man spørge, hvad det er fremtiden har brug for. Hvad det er for en proces, der vil skabe fremtiden.»den proces skal jeg være en del af. Den renæssance, som giver fremtiden, det den har brug for, den skal jeg være en del af.«det er udfordringen. Det er, hvad de, der vil være det nye politiske lederskab i Danmark og i verden, må gøre. Men det begynder lige her og nu med, at vi får en Glass/ Steagall-lovgivning igennem, også her i Danmark. At vi skiller det økonomiske skidt fra kanelen. At vi går i gang med store projekter og i gang med at skabe fremtiden. Så ved vi med os selv, at vi kan dø med et smil på læben:»jeg havde et talent, jeg fandt det, jeg udviklede det, jeg brugte det til gavn for menneskeheden. Jeg brugte det vel! Derfor levede jeg ikke forgæves. Jeg gjorde mit land og verden til et bedre sted at være for de kommende generationer.«det er, hvad det hele drejer sig om. august 2010 Schiller Instituttet 11

12 I DETTE NUMMER: Lyndon LaRouche gjorde på LaRouche Show den 4. august klart, at der er tre nøglepunkter i en nødplan for at forhindre, at USA disintegrerer pga. den økonomiske krise: 1. Præsident Obama må afsættes inden oktober 2. Glass/Steagall-banklovgivningen må genindføres 3. NAWAPA-projektet må startes dette efterår Kongresmedlemmerne Charles Rangel (D-NY) og Maxine Waters (D-CA) Obama-administrationen står sammen med talsmanden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, bag en heksejagt på ledende sorte politikere som ordføreren i Repræsentanternes Hus finansudvalg Charles Rangel og ledende kongresmedlem Maxine Waters. Gennem at transformere gold natur til mere menneskevenlige omgivelser er NAWAPA-projektet også en del af menneskehedens mission med at komme ud i rummet. Den kundskab vi opnår, er et vigtigt skridt på vejen til at kunne»terraforme«(gøre mere lig jorden) nye opholdssteder i verdensrummet. Terraformning af Mars Vejrsystemet på USA s vestkyst Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Percy Rosell, Janus Kramer Møller. Homebanking: , Giro: Eget tryk. LaRouche Nye opdateringer på video og skrift flere gange dagligt! Kontakt os! , si@schillerinstitut.dk 12 Schiller Instituttet august 2010

13 Ups! Dette link er tilsyneladende beskadiget schillerinstitut.dk/drupal/sites/default/files/ Ups! Dette link er tilsyneladende beskadiget. Mente du: schillerinstitut.dk/drupal/sites/default/files/ka4.pdf Yderligere forslag: Gå til schillerinstitut.dk Søg schillerinstitut.dk efter drupal sites default files Søg på Google: Hjælp til Google Toolbar - Hvorfor får jeg vist denne side? 2010 Google Google startside 15:48:08]