Ambulancebehandler med særlig kompetence Niveau III Operationel evalueringsperiode Københavns Brandvæsen og H:S Lægeambulance

Transkript

1 Ambulancebehandler med særlig kompetence Niveau III Operationel evalueringsperiode Københavns Brandvæsen og H:S Lægeambulance

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Baggrund Uddannelsen... 3 Den nye kompetence... 4 Disponeringen... 4 Kommunikation Evalueringen... 8 To præhospitale cases Konklusion Bilag Alarm- og vagtcentralen i København 2

3 Baggrund Der har længe været et ønske om at øge kompetencen hos ambulancepersonale i Danmark. Der har pågået en landsdækkende kompetenceudvikling gennem de sidste 4 år og uddannelsesforløbet er standardiseret således, at der er ensartethed hos de amtslige ambulanceentreprenører i hele landet. Den sidst udviklede kompetence er ambulancebehandler med særlig kompetence, niveau-iii. Niveau-III kompetencen er defineret i bekendtgørelse nr af 24. november 2000 og uddannelsen foregår efter uddannelsesbeskrivelse udarbejdet af det Nationale Udvalg for Præhospital Uddannelse (NUPU). Der opstartes d. 16. juni 2004 en operationel speciallæge baseret evalueringsperiode af niveau-iii kompetencen i Københavns Brandvæsen. Uddannelsen Niveau-III uddannelsen er delt i tre delmoduler. 8 dages teoretisk uddannelse afholdt på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 10 dages lægesuperviseret hospitalspraktik afholdt på anæstesiologisk-, kardiologisk-, intensiv-, pædiatrisk- og klinisk-kemisk afdeling i H:S 6 dages speciallæge superviseret kørselspraktik på Lægeambulancen i Vestsjællands Amt. Herefter afholdtes der på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg en mundtlig og en skriftlig eksamination i det nytilegnede stof. Eksaminatorer var speciallæger i anæstesiologi fra den, af Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, nedsatte styregruppe. Censor var den præhospitale leder fra H:S. En supervisor fra Falck, der havde fulgt hele uddannelsesforløbet, som medlem af styregruppen, deltog ligeledes i eksaminationen som garant for at eksaminationen holdt sig inden for uddannelsens rammer. Af de 12 elever, som var udvalgt af entreprenørerne i henhold til den af NUPU godkendte personprofil, bestod de 8, heraf de to deltagere fra Københavns Brandvæsen, ved den primære eksamination. Resten bestod ved reeksamination. 3

4 Den nye kompetence Niveau-III kompetencen er en smal kompetenceramme, hvor der på visse områder opnås spidskompetencer. Det drejer sig altovervejende om intravenøs medicinering med et anticonvulsivum (Diazepam), antidoter ( Lanexat og Narcanti), diuretika (Furix), antiemetika (Primperan), højpotent analgetika ( Fentanyl), glukose og potente kardiopulmonale farmaka ved visse former for hjertestop ( Adrenalin, Atropin og Cordarone). Derudover er niveau-iii kompetencen i stand til at benytte telemedicinsk udstyr specielt i relation til behandling af akut koronar syndrom (AKS). Dette har afgørende betydning ved behov for perkutan koronar intervention (PCI), ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre, som udføres akut. Niveau-III kompetencen har telemedicinsk kontakt til kardiologisk speciallæge og beslutter i samråd med denne om patienterne skal bringes direkte til PCI på Rigshospitalet i København. I forbindelse med verificeret akut koronar syndrom med ST-elevation i elektrokardiogrammet kan niveau-iii kompetencen, efter telemedicinsk kontakt til kardiologisk speciallæge og efterfølgende ordination, opstarte trestofs blodfortyndende terapi på primært skadested. Sidstnævnte er medtaget i evalueringsperioden af korpslægen for København og Frederiksberg Brandvæsen, da et lignende forsøg allerede eksisterer i den del af Københavns amt, der dækkes af Falck i Tårnby, på anbefaling fra Dansk Cardiologisk Selskab. Det tilførte behandlingspunkt er helt i tråd med uddannelsesbeskrivelsens punkt 3.7, der giver mulighed for delegation af visse andre intravenøse medikamina og samtidig i tråd med en relevant forbehandling til PCI, af verificeret blodprop i hjertet. Disponeringen Der blev af korpslægen i Københavns Brandvæsen defineret nogle årsagskoder (tabel 1), som i henhold til bekendtgørelse 1039, af 24. november 2000, der kunne forventes at indeholde niveau-iii kompetence. Disse årsagskoder er koder, hvor alarm- og vagtcentralen sædvanligvis, efter gældende instruks, medsender H:S Lægeambulance. Dette rendevouz system med H:S Lægeambulancen bibeholdtes under evalueringsperioden. 4

5 Tabel 1. Årsagskoder Kode 01,03 Kode 11 Kode 20 Kode 23. Kode 30,32 Kode 40. Kode 42. Kode 43. Kode 74. Kode 77. Kode 78. Hjertestop voksen/barn. Astma/Kronisk obstruktiv lungelidelse. Narkotikaforgiftning. Medicinforgiftning med benzodiazepiner. Kramper og epilepsi. Tilskadekomst. Smertebehandling inden nedbæring eller transport Sår & flænger. Smertebehandling inden nedbæring eller transport Brud arme, ben, fod og hofte. Smertebehandling inden nedbæring eller transport. Insulin chok/hypoglykæmi. Hjertetilfælde. Lungeødem. Man oprettede et specifikt kaldenavn, H1, til det køretøj, som var bemandet med niveau-iii kompetence, således at alarm- og vagtcentralen altid vidste, at det var niveau-iii kompetence, som var på det definerede køretøj. Dette muliggjorde, at Alarm- og vagtcentralen var i stand til at udføre differentieret disponering af niveau-iii kompetencen. Der blev defineret et aktionsområde, hvori niveau-iii kompetencen skulle disponeres af Alarm- og vagtcentralen i København. Dette område var hele H:S, fraset distrikterne Tomsgården og Dæmningen, af hensyn til risikoen for at responstiderne blev for lange. Dette aktionsområde dækker fastboende indbyggere og ca pendlere/dag. Som det fremgår af figur I blev der i alt kørt 377 ture. Ud af disse var 286 vurderet som niveau-iii kompetente ture. Der foreligger 210 speciallægeevalueringer, svarende til en evalueringsfrekvens på 73 %. (Se figur I.) 5

6 Ture Antal 200 Serie Antal evalueringer Antal Niv-III ture Total antal ture Art Antal ture fordelt på årsagskoder Antal Serie1 Kode 01,03 Kode 11 Kode 20 Kode 23 Kode 30,32 Kode Kode 74 Kode 77 Kode 78 Fejlevalueringer Antal evalueringer Årsagskode Figur I. Total antal ture, niveau-iii kompetente ture og antal evalueringer i hele evalueringsperioden samt fordelingen af årsagskoder. 6

7 Det blev af speciallægerne ved H:S Lægeambulancen vurderet, at der var 71 fejldisponeringer svarende til 34 % af samtlige evaluerede ture. (Se Figur III.) Der var stor forskel på fejldisponeringsfrekvenserne afhængigt af hvilken årsagskode, der blev brugt ved disponeringen. Der var særligt mange fejldisponeringer inden for årsagskoden 77 hjertetilfælde. Her var fejldisponeringsfrekvensen på knapt 50 %. Speciallægerne foretog en evaluering af niveau-iii kompetencens evne til at ændre behandlingsstrategi ved fejldisponering. I 85 % af de fejldisponerede ture var niveau-iii kompetencen i stand til relevant at ændre deres behandlingsstrategi. Der var også små forskelle i niveau-iii kompetencens evne til at ændre behandlingsstrategi inden for de benyttede årsagskoder. (Figur III.). Fejldisponeringer Antal Kode 01/03 Kode 11 Kode20 Kode 23 Kode 30/32 Kode Kode 74 Kode 77 Kode 78 Fejlevaluering Årsagskoder Total antal Sufficient ændring af behandlingsstrategi. Antal fejldisponeringer Ingen ændring af behandlingsstrategi. Figur III. Antal af ture, hvor niveau-iii kompetencen ændrer behandlingsstrategi til sufficient behandling, til trods for at der er opgivet en ukorrekt årsagskode. 7

8 Kommunikation Niveau-III kompetencen havde under hele evalueringsforløbet kompetence til at indlægge patienter til relevant speciale i H:S., efter forudgående kontakt til AMK på Rigshospitalet. Kommunikationen foregik via mobiltelefon. Der aflagdes en kortfattet mundtlig beskrivelse af patientens tilstand, og formodede diagnose, inklusiv tilkald af relevant medicinsk speciale. Kommunikation til alarm- og vagtcentral foregik via allerede eksisterende vognradio, dataterminal og mobiltelefon. Kommunikation med lægeambulance i de tilfælde, hvor denne var optaget andetsteds foregik ligeledes via mobiltelefon. Denne kommunikation var primært konference med lægen på H:S lægeambulancen, når niveau-iii kompetencen havde færdigbehandlet patienter med insulin chok på adressen, hvor patienten befandt sig, og der ikke var indikation for indlæggelse. Derudover foregik der kommunikation mellem niveau-iii kompetencen og lægerne på H:S lægeambulancen ved alle tvivlsspørgsmål. Evalueringen Speciallægerne på H:S lægeambulance foretog en evaluering og en supervision på skadestedet af niveau-iii kompetencen. Denne evaluering indeholdt en generel vurdering af niveau-iii kompetencen med hensyn til kommunikation, anamneseoptagelse, samarbejde, organisation/ledelse, professionalisme, procedure og erfaring (se bilag 1 & figur IV). Generel kompetence Procent Kommunikation Anamnese Samarbejde Organisation/ledelse Professionalisme Procedure Erfaring Kompetence Korrekt (%) Ukorrekt (%) Ikke vurderet (%) Figur IV. Speciallægernes vurdering af niveau-iii kompetencens brug af generelle kompetencer som procent af samtlige ture. 8

9 Af figur IV ses det, at der ved den generelle evaluering er en relativ høj frekvens af ubesvarede evalueringer, ved vurdering af niveau-iii kompetencens evner vedrørende procedure og erfaring. Denne manglende evaluering skyldes flere forhold. Der var et antal ture, hvor H:S lægeambulancen først ankom til det primære skadested så lang tid efter niveau-iii kompetencen, at det ikke var muligt at foretage en sufficient evaluering af erfaringen. Det var også en medvirkende årsag, at der var flere ture, hvor niveau-iii kompetencens erfaring simpelthen ikke blev vurderet, da der hos den enkelte speciallæge var usikkerhed om hvilket erfaringsgrundlag niveau-iii kompetencen havde opnået i deres teoretiske uddannelse, på SOSU skolen i Silkeborg, og i deres lægeambulancepraktik. Der blev desuden foretaget en årsagskodespecifik evaluering af alle ture (se bilag 1). I de tilfælde, hvor der ikke foreligger egentlige evalueringer, eller kun delvise evalueringer, skyldtes dette som oftest, at der ikke var mulighed for egentlig brug af de medicinske kompetencer. Dette kunne især ses ved kode 30 kramper. Her var situationen oftest den, at patienten var ude af kramperne, ved ambulancen og lægeambulancens ankomst. På ture, hvor årsagskoderne var; 20 - narkotikaforgiftet, 23 - medicinforgiftning, 30 kramper, 32 epilepsi og 74- insulin chok blev speciallægerne bedt om at tage stilling til om lægestøtte på skadestedet var påkrævet. Evaluering af tilstedeværelsen af lægestøtte blev foretaget, da der erfaringsmæssigt på især de ovennævnte årsagskoder, ofte ikke er behov for lægefaglig tilstedeværelse. Som det fremgår af figur V, så var der i 93 % af turene med de ovenfornævnte årsagskoder ikke behov for lægestøtte på skadestedet, og det var speciallægernes indtryk, at hvis der eksisterede en formaliseret mulighed for telemedicinsk lægelig backup for niveau-iii kompetencen, så ville opgaven kunne løses i 99 % af tilfældene, når der var tale om årsagskoderne 20, 23, 30, 32, & ,5 Årsagskoder 20,23,30,32, 74 & lægestøtte. 100,0 100,0 83,3 90,0 93,0 Antal/procent Kode 20- narkotikaforgiftning Kode 23-medicinforgiftning Kode 30-kramper Kode 32- epilepsi Kode 74-insulinchok Total Årsagskode Antal. Lægestøtte ikke påkrævet. Procentvis. Figur V. Antal ture med en given årsagskode hvor speciallægerne skønnede at lægestøtte ikke var påkrævet. 9

10 Enkelte videnskabelige arbejder har tidligere vist at ambulancepersonale ikke benytter alle kompetencer fuldt ud under deres arbejde præhospitalt. Dette var også tilfældet for niveau-iii kompetencen. Overordnet blev de nye kompetencer benyttet i 42 % af de tilfælde, hvor de blev disponeret til niveau-iii kompetente årsagskoder. Dette skyldtes overvejende årsager, som tidligere anført, at patienten eksempelvis var ude af kramperne eller at der var tale om en egentlig fejldisponering. Her kan også nævnes kode 77 hjertetilfælde. Det var ikke sjældent, at patienten eksempelvis havde symptomer af abdominal art, eller andre symptomer, der af alarmcentralen var opfattet som hidrørende fra hjertet, men altså ikke medførte egentlig AKS-behandling. Der var forskel fra årsagskode til årsagskode. For årsagskode 01 - hjertestop ses at niveau-iii kompetencen kun benytter deres nye kompetence i 50 % af tilfældene. Dette skyldes at der i de resterende tilfælde ikke var tale om hjertestop, men fejldisponering. Der, hvor der faktuelt var tale om hjertestop, blev de nye kompetencer benyttet korrekt. Dette forhold går generelt igen i alle årsagskoderne. Vedrørende årsagskoderne 11 astma/kol, 20 narkotikaforgiftning, 40/43 tilskadekomst, 74 insulinchok og 78 - lungeødem ses der oftere brug af de nyerhvervede kompetencer, som altovervejende er intravenøs medicinering (se figur VI.). Niveau-III, brug af kompetence Antal Kode 01 Kode 11 Kode 20 Kode 23 Kode 30/32 Kode Kode 74 Kode 77 Kode 78 Total Årsagskode Total antal Kompetencebrug Procentvis (%) Figur VI. Brug af niveau III kompetence,i procent, i relation til given årsagskode. 10

11 To præhospitale cases Case 1 niveau- III kompetencerne benyttes fuldt ud efter given instruks, inklusiv særlig instruks, fra korpslægen, vedrørende relevant forbehandling af en patient med en blodprop i hjertet : Alarmmelding er kode 77, hjertetilfælde. Alarmen modtages kl Ambulancen er fremme på adressen efter 3 minutter. Her møder man en ung kvinde midt i 30`erne med smerter i brystet og udstråling til ryg og venstre arm. Hun angiver at have haft smerter gennem de sidste 14 dage ved fysisk belastning, men nu er smerterne vedvarende, og derfor tilkalder hun ambulancen. Mandskabet giver patienten ilt, måler hendes blodtryk og giver hende nitroglycerin under tungen gentagne gange uden effekt. Ved påsætning af elektroder til EKG-måling ses hurtigt i afledning II væsentlig ST forandring, som betyder, at hjertet har iltmangel. For at bekræfte dette med sikkerhed optages et 12 afledet EKG. Således bekræftes, at patienten har et infarkt. Der behandles ydermere med magnyl (acetylsalicylsyre), og der anlægges en intravenøs adgang. Da patienten efter denne behandling stadig har smerter i brystet, gives Fentanyl i den intravenøse adgang gentagne gange med ringe effekt. For at sikre at patienten får den optimale behandling, og for at bekræfte diagnosen, sendes patientens EKG til kardiologisk bagvagt på Rigshospitalet. Kardiologisk bagvagt kontaktes via mobiltelefon og sættes herefter ind i patientens sygehistorie. Kardiologen beder om, at ambulancemandskabet behandler patienten yderligere med blodfortyndende medicin i form af Heparin og Plavix. Denne behandling effektueres hjemme hos patienten således at tiden fra ankomst til relevant facilitet, til at patientens kranspulsåre åbnes med en ballon sænkes til et minimum, da hurtig behandling øger patienten overlevelse, og mindsker patientens mèn efter en blodprop i hjertet. Vi bliver af kardiologen henvist til at køre direkte til Rigshospitalets Kardiologiske laboratorium, med henblik på ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre (PCI). Vi er fremme på Rigshospitalets kardiologiske laboratorium kl Det vil sige, at fra patienten ringer 112, og til patienten er i Kardiologisk laboratorium, går der 39 minutter i alt. I de 39 minutter har mandskabet behandlet efter gældende instruks, fået stillet den rigtige diagnose, transmitteret EKG et via telemedicin, haft en speciallæge i kardiologi til at bekræfte diagnosen og behandlet patienten efter de af Kardiologisk Selskab udstukne retningslinier. Afslutningsvis køres patienten direkte til relevant afdeling i H:S, hvor vi er ventet af personalet, som telefonisk er orienteret om diagnosen og den præhospitale behandling patienten har modtaget. Ambulancebehandler niveau-iii Kenneth Lübcke. 11

12 Case 2 niveau-iii kompetencerne benyttes fuldt ud, dog først efter lægefaglig supervision, ved en tur disponeret som værende kode 77, som dog senere viser sig at være fejldisponeret, og i stedet skulle have været disponeret som kode 74 insulintilfælde. Ambulancen kaldes sammen med lægeambulancen til kode 77 hjertetilfælde, på Amager. Lægeambulancen ankommer nogle minutter senere end ambulancen. Ved ankomst bliver ambulancen modtaget af en datter til patienten. Datteren kan blot fortælle at patienten er utilpas og fremstår usammenhængende. Patienten er ikke tidligere hjertesyg. Ambulancemandskabet påbegynder primær undersøgelse af patienten, som er vågen, men ej svarer relevant. Patienten klager ikke over brystsmerter, men generel utilpashed. Hvad ambulancemandskabet ikke umiddelbart får oplyst, er at patienten lider af insulinkrævende sukkersyge - IDDM Dette får lægen fra den fremmødte lægeambulance til gengæld at vide efter at have fået kommunikationsbog fra hjemmeplejen. Lægen videregiver denne information til ambulancemandskabet med anmodning om måling af blodsukker. Det viser sig, at patienten har et blodsukker på 1.5, hvilket er abnormt lavt. Patienten får infunderet 50 ml. 50 % glukose intravenøst, og responderer godt på dette. Alle andre målinger af vitale parametre, inklusiv EKG-optagelse, er upåfaldende. Ovenstående er et eksempel, der viser hvor vigtigt det er at man får indhentet en fyldestgørende anamnese, hvilket ikke altid er lige let i den primære fase i et præhospitalt forløb. Samtidig et godt eksempel på hvor vigtig sufficient kommunikation mellem alarmcentral og anmelder er. Ambulancebehandler niveau-iii Kim Dalgaard. Konklusion Med indførslen af niveau III i Danmark har man taget et skridt i retning af en national præhospital kompetence, der modsvarer kompetencer, som blandt andet ses i vore nabolande, blandt andet kan nævnes Norge. De medicinske kompetencer, der er givet, både som delegation og som telemedicinsk ordination fra gang til gang, er nøje overvejet set udfra den kernegruppe af akutte medicinske eller traumatiserede patienter, som ambulancetjenesten traditionelt møder i dagligdagen. Evalueringen påviser med de foretagede speciallægeevalueringer, at den præhospitale ydelse, der kan leveres til visse af de ovenfor anførte patientkategorier i stor udstrækning kan løses af niveau - III uddannet ambulancepersonale, uden tilstedeværelse af speciallæge. 12

13 Dog er der i sagens natur, jf. BEK 1039, behov for telemedicinsk lægelig backup. Der eksisterer ikke aktuelt et formaliseret system, hvor ambulancepersonale kan få online lægefaglig supervision i de tilfælde hvor ambulancebehandlerne er i tvivl om behandlingsstrategi, visitation eller hvor de rammer deres kompetenceloft. Endvidere har det vist sig at være en klar fordel, at niveau- III kompetencen har mulighed for at trække på præhospital lægelig tilstedeværelse, i nogle specifikke situationer. Evalueringsperioden har belyst de velkendte udfordringer, der er med differentieret disponering af den korrekte kompetence første gang. Det er uomtvisteligt, at man med evt. implementering af niveau-iii i H:S kan tilbyde en sufficient præhospital behandling til en stor del af de patienter, der i dag inkluderer medsendelse af lægeambulance. Dette vil i højere grad kunne sikre at lægeambulancen vil være ledig i de situationer, hvor der er et reelt behov for avanceret præhospital lægelig behandling, eksempelvis; anæstesi på primært skadested, avanceret luftvejshåndtering, avanceret kardiologisk behandling præhospitalt og akutmedicinsk lægelig koordinering på større skadesteder. Ved implementering af niveau-iii kompetence i Danmark er der visse forhold, som skal overvejes. Der skal sikres mulighed for GPS-støttet differentieret disponering på alarmcentralerne. Der bør være lægefaglige supervisions muligheder til ambulancepersonalet. Denne funktion kunne eventuelt være en naturlig del af alarmcentralerne eller Akut Medicinsk Koordination (AMK) funktionerne, som efter ønske fra Sundhedsstyrelsen, oprettes på landsplan. Man kunne endda forestille sig Alarmcentral og AMK som een funktionsbærende enhed. Den lægefaglige supervision af ambulancepersonale kunne også være en funktion som varetages af H:S Lægeambulance. Vedligeholdelsen af niveau- III kompetencen kunne etableres i samarbejde med Lægeambulancerne og hospitalerne i Danmark, således at niveau-iii kompetencen rutineres, ved eksempelvis, et tre måneders ophold ved førnævnte enheder, efterfulgt af 9 måneders præhospital tjeneste. Dette ville sikre en stor grad af rutinering inden for akut medicin og traumatologi. Det er i skrivende stund svært at overskue præcis hvilken konsekvens den nye regiondannelse vil betyde for den præhospitale habitat i Danmark. Men en mulighed for implementering af niveau-iii kompetencen i den kommende Region Hovedstaden kunne være som first responder i akutbiler placeret strategisk i hovedstadsområdet, det nuværende Frederiksborg Amt og Bornholms amtskommune, således at også borgerne i tyndt befolkede område får tilgang til øget præhospital kompetence, som er i stand til at foretage sufficient visitering til relevant facilitet i tæt telemedicinsk relation til det regionale hospitalsvæsen og de regionale lægeambulancer. 13

14 Der rettes en tak til personalet på Alarm- og vagtcentralen I København for der velvilje til at foretage differentieret disponering i evalueringsperioden. Der rettes samtidig en tak til speciallægerne ved H:S Lægeambulance for evaluering og sundhedsfaglig supervision af niveau-iii kompetencen på skadestederne. Overlæge Henning Brinkenfeldt Korpslæge København & Frederiksberg Brandvæsen. Brandmand Kim Dalgaard Niveau-III Behandler Københavns Brandvæsen. København den 16. december

15 Bilag 1. Evalueringsskema 2. Behandlingsretningslinier for niveau-iii 3. Uddannelsesbeskrivelse. 15

16 Bilag 1 Evalueringsskema Niveau III. Operationelle evalueringsperiode

17 Forord Dette evalueringsskema skal benyttes til kompetencevurdering af ambulancebehandlere med særlig kompetence, Niveau III, som er ansat i Københavns Brandvæsen. Behandlerne er uddannet jævnfør bekendtgørelse nr af 24. november 2000 og er teoretisk uddannet på Social og Sundhedsskolen i Silkeborg og har derefter deltaget i praktik på en lægeambulance samt har gennemgået et hospitalspraktikforløb. Generel vurdering Den generelle vurdering foretages af speciallæger ansat på H:S Lægeambulance og foretages på det primære skadested ved hver udrykning som indeholder niveau III kompetence. Den generelle vurdering foretages i relation til de mål som er defineret i bekendtgørelsen samt enkelte delmål fra den af styregruppen udfærdigede logbog. Vurderingen kan bruges til at anvise den enkelte behandler områder, hvor forbedringer er nødvendige. Vurderingerne kan indeholde følgende delmål: Vurdering af specifikke præhospitale procedure. Observation af den enkelte behandlers adfærd og beslutningsprocesser. Faglig diskussion med den enkelte behandler. Journalgennemgang. Vurdering af specifikke præhospitale procedure Dette kan være anlæggelse af iv adgange, medicin- og luftvejshåndtering, hjertestopbehandling m.m. Observation af den enkelte behandlers adfærd og beslutningsprocesser Observation af behandleren under udførsel af arbejdsopgaver samt den formelle patientkontakt, anamneseoptagelse og efterfølgende behandlingsstrategi er væsentlige informationer vedrørende behandlerens kompetence. Det er vigtigt at behandleren kan demonstrere selvstændighed i arbejdet og samtidigt har klar fornemmelse af egen kompetence således at kompetencerammerne ikke overskrides. 17

18 Faglig diskussion med den enkelte behandler Jævnlige faglige diskussioner med behandleren vedrørende problemstillinger, arbejdsopgaver og beslutningsprocesser kan blandt andet afdække om behandleren har den fornødne baggrundsviden og kan koble denne til praktisk klinisk arbejde. Journalgennemgang Alle journaler som omhandler indsats, hvor der har været brugt niveau III kompetence vil blive gennemgået af korpslægen i Københavns Brandvæsen. 18

19 Dato:. Alarmerings kode:. Skadested: Behandlerens navn: Speciallægens navn:.. Kommunikation & anamneseoptagelse Behandleren er i stand til i sufficient omfang at varetage kommunikation således at modtagerens behov og ønsker anskueliggøres og respekteres. Ovenstående opfyldes Behandleren er i stand til at optage en anamnese som støtter hans valg af behandlingsstrategi. Ovenstående opfyldes Samarbejde Arbejder effektivt sammen med andre med respekt og opmærksomhed på deres faglighed, situationsbestemte roller og funktioner og bidrager med egen kompetence. Indtager teamlederrollen hvor det er relevant. Ovenstående opfyldes Organisation/ledelse Organisere og prioritere arbejdet med respekt for krav om sikkerhed i patientvaretagelsen, effektivitet og hensyntagen til egne og organisationens ressourcer. 19

20 Ovenstående opfyldes Professionalisme Behandleren udviser ansvarlighed i udøvelsen af praksis i relation til patienter og organisation. Ovenstående opfyldes Procedure Behandleren har opnået en behørig bredde, volumen og kvalitet i håndtering af procedure i forbindelse med anlæggelse af iv-adgang og intravenøs medicinering. Erfaring Behandleren har opnået en behørig erfaring i hht. uddannelsens mål. (Bekendtgørelse 1039). Disponering Var disponerings koden korrekt? Hvis NEJ var behandleren i stand til at ændre behandlingsstrategi i henhold til patientens sygdom? 20

21 Hvilke(n) diagnose/-r har du som læge givet patienten?.. Herefter foretages en kodespecifik evaluering af de koder, som indeholder niveau III kompetence. Der skal kun evalueres på den enkelte opgave og der udfyldes et nyt skema ved hver opgave. De koder som ønskes evalueret er følgende. Hjertestop Kode 01 & 03 Astma/KOL Kode 11 Narkotikaforgiftning Kode 20 Medicin forgiftning Kode 23 Kramper & epileptisk anfald hos voksne Kode 30 & 32 Smertebehandling Kode Hypoglycæmi, insulin chok Kode 74 Lungeødem Kode 78 Hjertetilfælde Kode 77 21

22 Kode 01 & 03. Hjertestop Her ønskes kun evaluering af patienter med VT/VF. Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? Blev stødbar rytme erkendt? Blev defibrillering benyttet korrekt? Blev der anvendt adrenalin intravenøst? Hvis JA blev dette gentaget hvert 3. minut? Var organisationen af behandlingen sufficient? 22

23 Blev patienten indbragt til hospital med pumpefunktion? Kode 11. Astma/KOL. Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? Blev der benyttet relevant monitorering? Benyttes inhalationsbehandling med Bricanyl/Atrovent? 23

24 Blev diagnosen pulmonalt ødem overvejet? Hvis ja blev der så behandlet sufficient med Furosemid (Diural ) Kode 20 Narkotikaforgiftning Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? Sufficient luftvejshåndtering? Korrekt brug af Naloxon (Narcanti )? 24

25 Sufficient sekundær vurdering inklusiv GCS? Korrekt beslutningsgrundlag for Treat and Release? Patienten indlagt Ville opgaven kunne have været løst af niveau III kompetencen alene uden læge på skadestedet? Hvis nej ville opgaven så kunne have været løst af niveau III kompetencen, hvis denne havde mulighed for telemedicinsk lægefagligt backup? Begrundelse: Kode 23 Medicinforgiftning Der ønskes kun evaluering af patienter med benzodiazepinforgiftninger. Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? 25

26 Sufficient luftvejshåndtering? Korrekt brug af Flumazenil (Lanexat )? Sufficient sekundær vurdering inklusiv GCS? Korrekt beslutningsgrundlag for det videre behandlingsforløb? Ville opgaven kunne have været løst af niveau III kompetencen alene uden læge på skadestedet? Hvis nej ville opgaven så kunne have været løst af niveau III kompetencen, hvis denne havde mulighed for telemedicinsk lægefagligt backup? Begrundelse: 26

27 Kode 30 & 32. Kramper & epilepsi Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE og pupilforhold? Sufficient luftvejshåndtering? Indhentes der relevant anamnese? Vælges der relevant og sufficient monitoreringsstrategi? Undersøges der for nakke - ryg stivhed? 27

28 Behandles der korrekt med diazepam (Stesolid )? JA NEJ Ikke indiceret Ikke vurderet Korrekt visitation? Ville opgaven kunne have været løst af niveau III kompetencen alene uden læge på skadestedet? Hvis nej ville opgaven så kunne have været løst af niveau III kompetencen, hvis denne havde mulighed for telemedicinsk lægefagligt backup? Begrundelse: Koderne Smertebehandling Blev der valgt den rigtige monitorering inden opstart af behandling? 28

29 Blev der på sufficient vis behandlet med Fentanyl iv.? Blev de relevante vitalparametre overvåget efter indgift af Fentanyl intravenøst? Ville opgaven kunne have været løst af niveau III kompetencen alene uden læge på skadestedet? Hvis nej ville opgaven så kunne have været løst af niveau III kompetencen, hvis denne havde mulighed for telemedicinsk lægefagligt backup? Begrundelse: 29

30 Kode 74. Hypoglycæmi. Insulin chok Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? Indhentes der relevant anamnese? Ikke muligt Benyttes der relevant monitorering og behandlingsstrategi? Anlægges der iv-adgang og kontrolleres dens beliggenhed? Behandles der korrekt med Glukose? Foretages der relevant sekundær vurdering af patienten efter behandlingen inklusiv GCS? 30

31 Gives der korrekt vejledning om indtagelse af glukose per os til patienten således at sekundær hypoglycæmi undgås? Korrekt beslutningsgrundlag for Treat and Release? Ville opgaven kunne have været løst af niveau III kompetencen alene uden læge på skadestedet? Hvis nej ville opgaven så kunne have været løst af niveau III kompetencen, hvis denne havde mulighed for telemedicinsk lægefagligt backup? Begrundelse: 31

32 Kode 77. Hjertetilfælde Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? Foretages der en sufficient anamneseoptagelse? Ikke mulig Blev der indhentet oplysninger om allergi for NSAID? Ikke mulig Blev der benyttet korrekt behandlingsstrategi (FONA)? Kan behandleren betjene LifePack 12? Kan behandleren optage 12 aflednings EKG? 32

33 Kan behandleren stille diagnosen STEMI? Non-STEMI Kode 78 Lungeødem. Sufficient primær gennemgang med vurdering af ABCDE? Sufficient luftvejshåndtering? Blev der valgt den rigtige monitorering? Blev der benyttet relevant behandlingsstrategi? 33

34 Blev der behandlet på sufficient vis med Furosemid (Diural ) intravenøst? Blev de relevante vitalparametre overvåget efter indgift af Furosemid intravenøst? Var beslutningsgrundlaget for intravenøs indgift af Fentanyl korrekt? Sufficient sekundær gennemgang med vurdering af ABCDE? 34

35 Bilag Niveau III supplerende instruks for den operationelle evalueringsperiode i juni, juli og august. Korpslægeenheden 16. december Kode 20. (Narkotikaforgiftning) Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD Opstarte O2-behandling på Hudsonmaske med reservoir 15 l/min, eventuel støtteventilation. IV-adgang som synes at være intravenøst beliggende ved gennemskylning med isoton NaCl. Naloxon. Dosis 0,4-0,8 mg iv og 0,8 mg im. Patienten opfordres verbalt til indlæggelse. Herefter dokumenteres Glasgow Coma Scale score (GCS) > 13 og at patienten er habil. Treat and relase er en mulighed efter kontakt med en læge. Kode 23. (Medicinforgiftning med benzodiazepiner) Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD. Anamnese indhentes hvis dette er muligt. Specielt forsøges at indhente oplysninger om det indtagende medicin. 35

36 Iltbehandle med 15 l/min O2 på Hudson maske, eventuelt støtteventilation. Anlæggelse af iv-adgang som synes at være intravenøst beliggende ved gennemskylning med isoton NaCl. Lanexat 0,2-0,3 mg langsomt intravenøst eventuelt gentaget efter 1 minut. Maximalt 2 mg. Sekundær vurdering inklusiv GCS Patienten meldes og indlægges på nærmeste skadestue. Kode 30 & 32 (Kramper & epileptisk anfald) Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD. Anamnese forsøges indhentet fra pårørende eller bystander, hvis patientens tilstand tillader dette. Vitalparametre: puls, respirationsfrekvens, pupilforhold, iltsaturation, samt EKG monitoreres. Der undersøges for nakke-ryg stivhed. Opstarte O2-behandling på Hudsonmaske med reservoir 15 l/min, eventuelt støtteventilation. Patienten GCS scores. Anlægge iv-adgang. Intravenøs beliggenhed sikres ved gennemskylning med isoton NaCl. Indgift af Diazepam (Stesolid) 5-10 mg intravenøst. Ved manglende intravenøs adgang gives samme dosis rectalt. Kan eventuelt gentages til totaldosis på 20 mg. Kode 74 (Hypoglycæmi, insulin schok) Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primærgennemgang med vurdering af ABCD. 36

37 Anamnesen optages, hvis muligt. Vitalparametre puls, blodtryk, respirationsfrekvens, pupilforhold, iltsaturation og GCS skal monitoreres og dokumenteres på ambulancejournalen. Der måles blodsukker, hvis dette ikke er gjort af primærambulancens mandskab. Der anlægges iv-adgang. Iv-adgang skal gennemskylles med isoton NaCl så intravenøs beliggenhed sikres og dette skal dokumenteres på ambulancejournal. Specielt: Glukoseopløsningen er acidotisk, hypoton og kan ved paravenøs indgift forårsage vævsnekroser. Ved dokumenteret hypoglycæmi (BS< 3,5 mmol/ml) gives 50 ml 50 % Glucose (25 g) iv. Ved manglende iv-adgang benyttes injektion af Glukagon 1 mg im. Efter passende tidsinterval registreres GCS igen og dokumenteres på ambulancejournalen. Herefter opfordres patienten til at indtage langsomt absorberbarre kulhydrater. Hvis patienten er vågen, relevant og habil med GCS 14 og der er diabeteskyndig person tilstede på skadestedet kan patienten forblive på skadestedet efter forudgående kontakt til en læge. Kode Ved behov for smertebehandling inden transport eller nedbæring gøres følgende: Opstartes iltbehandling med Hudsonmaske 15 l/min oxygenflow. Påsættes pulsoximeter Anlæggelse af iv-adgang. Indgift af 0,05-0,1 mg Fentanyl iv. Kan eventuelt gentages. Puls, blodtryk, respirationsfrekvens og GCS monitoreres og dokumenteres. Tvivlstilfælde skal konfereres med læge. 37

38 Kode 11 ( Astma/KOL) Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD. Skaffe anamnese hvis muligt. Almentilstand dokumenteres på ambulancejournalen. Opstart af inhalationsbehandling med 5 mg Bricanyl (terbutalin) og Atrovent (ipratropium) 0,5 mg. Anlæggelse af iv-adgang, hvis intravenøse placering skal dokumenteres ved gennemskylning med isoton NaCl. Vitalparametre som iltsaturation, puls, respirationsfrekvens, BT, EKG og GCS skal dokumenteres på ambulancejournal. Ved mistanke om lungeødem gives mg Diural (furosemid) intravenøst under monitorering af BT, puls og GCS. Visitation til relevant facilitet og meldes til modtager. Kode 77 (Hjertetilfælde). Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD. Skaffe anamnese hvis muligt. Almentilstand dokumenteres på ambulancejournalen. Vitalparametre som puls, BT, O2- saturation, respirationsfrekvens og GCS dokumenteres på ambulancejournalen. Behandling med O2 på Hudsonmaske 15 l/min, 0,4-0,8 mg nitroglycerin sublingualt hvis BT > 90 systolisk. 300 mg Magnyl (acetylsalicylsyre) per os. Hvis patienten er i behandling med acetylsalicylsyre i forvejen undlades dette. OBS: allergi. Anlæggelse af iv-adgang, hvis placering dokumenteres ved gennemskylning med isoton NaCl. 38

39 0,1-0,2 mg Haldid (fentanyl). Ved kropsvægt mindre end 45 kg halveres dosis. Ved mistanke om lungeødem gives mg Diural (furosemid) intravenøst under monitorering af BT. 12 aflednings EKG opsamles og transmitteres til kardiolog. Telefonisk kontakt til vagthavende kardiolog og visitering aftales. Hvis lægen er uopsætteligt optaget og patienten opfylder betingelserne for at få foretaget percutan coronar intervention (PCI), har niveau III behandleren, på delegation fra korpslægen eller vagthavende speciallæge på Kardiologisk afdeling, tilladelse til at udføre nedenstående. Indgive tablet Clopidogrel (Plavix ) 300 mg som 4 tabl. á 75 mg per os. Indgive tablet Magnyl 300 mg som 4 tabletter á 75 mg per os IE Heparin iv. Kode 78. Lungeødem Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD. Iltbehandle med 15 l/min O2 på Hudson maske, eventuelt støtteventilation. Vitalparametre som puls, BT, O2- saturation, respirationsfrekvens og GCS dokumenteres på ambulancejournalen. Anlæggelse af iv-adgang som synes at være intravenøst beliggende ved gennemskylning med isoton NaCl. Der gives mg Furosemid (Diural ) intravenøst. Der kan gives 0,05 0,1 mg Fentanyl intravenøst. Vitalparametre som puls, BT, O2- saturation, respirationsfrekvens og GCS opsamles efter Diural og Fentanyl indgift og dokumenteres på ambulancejournalen. 39

40 Sekundær gennemgang med vurdering af ABCD dokumenteres på ambulancejournalen. Kode 01 & 03. Hjertestop. Udover vanlig niveau II kompetence skal, hvis det er indiceret, niveau III behandleren udføre følgende, som dokumenteres på ambulancejournalen: Primær gennemgang med vurdering af ABCD. Defibrillering 200 joule 200 joule 360 joule. CPR Anlæggelse af iv-adgang som synes at være intravenøst beliggende ved gennemskylning med isoton NaCl. Adrenalin 1 mg intravenøst, gentaget hvert 3. minut Defibrillering 360 joule x 3. Hvis lægen er uopsætteligt optaget, og patienten har VT/VF, har niveau III behandleren tilladelse til at udføre nedenstående. Amiodaron (Cordarone ) 300 mg intravenøst, eventuelt suppleret med yderligere 150 mg intravenøst. Lægen medsendes men skal i det omfang det skønnes lægefagligt forsvarligt overvejende supervisere ambulancebehandleren. Hvis H:S lægeambulancen er uopsætteligt optaget har niveau III behandleren tilladelse til at benytte sin kompetence i henhold til ovenstående på delegation af Korpslægen for Københavns Brandvæsen. Dette gælder indtil at H:S lægeambulancen ankommer til skadestedet eller patienten er indbragt til hospital. Overlæge Henning Brinkenfeldt Korpslæge for Københavns Brandvæsen København den 16. december

41 Bilag 3. Beskrivelse af Uddannelsen til Ambulancebehandler med særlig kompetence Niveau 3 41

42 1.0. Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne teoretisk og praktisk tilegner sig viden og færdigheder indenfor det sundhedsfaglige område, således at de kan varetage funktionen som ambulancebehandler med særlig kompetence (niveau 3), jfr. Bekendtgørelse nr af 24 november Målgruppe og adgangsbetingelser Ambulancebehandlere (niveau 2) som er godkendt jfr. bekendtgørelse (nr af 24. november 2000) og som i mindst 3 år har virket som ambulancebehandler. Ambulancebehandlere, der er uddannet på baggrund af bekendtgørelse nr. 987 af 6. december 1994 og har gennemgået samt bestået opdateringsuddannelsen til ambulancebehandler (niveau 2) med mindst 3 års samlet erfaring som fuldtidsbeskæftigelse i et redningskorps med hovedbeskæftigelse som ambulancebehandler, heraf minimum 1½ år som ambulancebehandler (niveau 2) Mål Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling, herunder administrere visse former for intravenøst medicin. Herudover skal uddannelsen sætte den pågældende i stand til at assistere lægen på en lægeambulance eller lignende samt udføre overvågning og behandling i forbindelse med visse lange patienttransporter til specialafdelinger efter lægelig delegation og ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning. jfr. 14 stk 2 og stk 3. Desuden skal ambulancebehandleren kunne foretage: 1. den i niveau 2 nævnte ambulancebehandling. 2. intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) ved smerter. 3. afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepiner eller lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift. 4. afbødning af ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vanddrivende medicin. 5. afbødning af kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin. 6. intravenøs indgivelse af adrenalin ved visse former for hjertestop, 7. intravenøs indgivelse af anden medicin. 42

43 8. afslutning af visse behandlinger på stedet, eksempelvis diabetespatienter med for lavt blodsukker. Behandlingsopgaver efter punkt 2-6 kan kun ske efter lægelig delegation, behandling efter nummer 7 kan kun ske efter lægelig delegation eller lægelig ordination, og behandling efter nummer 8 kan kun ske efter lægelig ordination. Jfr. bilag C Uddannelsens struktur Uddannelsesforløbet afvikles i 4 dele. 8 dages undervisning med teori. Afholdes som eksternat med mulighed for overnatning. 10 dage med hospitalsundervisning/praktik. 6 dage med kørselspraktik med lægeambulance. 1dags prøveafvikling 4.1. Antal deltagere Max. 12 deltagere pr. uddannelsesforløb Uddannelsens placering Den teoretiske undervisning skal foregå på en uddannelsesinstitution der varetager sundhedsfaglige uddannelser. Hospitalsundervisningen skal foregå på sygehuse med anæstesiafdeling, intensivafdeling, kardiologisk afdeling, medicinsk afdeling med akut modtagelses funktion og skadestue med traumemodtagelse. Den præhospitale undervisning skal foregå med 6 dage ved en lægeambulance bemandet med speciallæge i anæstesiologi og lægeassistent. 43

44 4.3. Uddannelsens tidsmæssige afvikling Uddannelsen som er af 5 ugers varighed, afvikles over en 10 ugers periode. Dette for at sikre den fornødne tidsramme for afvikling af hospitalsundervisning og præhospital undervisning. Teoridel afvikles i periodens start, i de efterfølgende 8½ uge, skal først afvikles 10 dages hospitalsundervisning på beskrevne afdelinger og derefter 6 dages kørselspraktik/præhospital undervisning på lægeambulance. I 10. uge efter uddannelsens start, afvikles samlet prøve. Eleven er kun tilknyttet uddannelsesinstitutionen i de 25 dage som er uddannelsens varighed Krav til undervisere Undervisningen varetages primært af speciallæger, sygeplejersker og ambulancesupervisor/ ambulanceinstruktører med et fagligt niveau relevant i forhold til uddannelsens indhold. Inden selvstændig undervisning, skal nye undervisere følge den specifikke teoridel som observatør for at sikre en sufficient og ensartet undervisning. Der skal være en uddannelsesleder som gennemgående person under afviklingen af den teoretiske del. De undervisningsansvarlige på hver af uddannelsens tre dele skal attestere, at eleven gennem undervisningen har nået de beskrevne delmål Prøver Afsluttende skriftlig og mundtlig prøve afholdes på uddannelsesstedet i den 10. uge efter uddannelsens start. Ved afviklingen af afsluttende mundtlig prøve anvendes en speciallæge som har undervist på uddannelsen som eksaminator. Derudover er der en ambulancesuper/ambulanceinstruktør tilstede En ekstern læge på specialistniveau med præhospital erfaring anvendes som censor. Standpunktet for den mundtlige prøve, meddeles eleven ved dagens afslutning. Den afsluttende skriftlige prøve, afvikles med en repræsentant for uddannelsesinstitutionen som tilsynsførende. Prøve afvikles som essayspørgsmål og udarbejdes fra centralt hold (udarbejdes af arbejdsgruppen). Opgaven bedømmes af tre personer: En ekstern speciallæge med præhospital erfaring er censor. 44

45 En ambulancesupervisor/ambulance-instruktør En af de lægelige undervisere på uddannelsen. Standpunktet på den skriftlige prøve sendes til eleven senest 7 hverdage efter prøven er afholdt. Den mundtlige prøve afvikles ved at eleven trækker en beskrivelse af et scenarie. Efter 20 minutters forberedelsestid, beskriver og begrunder eleven forventede årsager, mulige komplikationer og behandlingsmuligheder. Under forberedelse må kun anvendes papir og blyant Reeksamination Ved standpunkt ikke bestået ved den mundtlige prøve, kan eleven tilbydes reeksamination efter minimum 4 uger og maximum 16 uger. Denne reeksamination tæller som en prøvegang. Ved standpunktet ikke bestået ved den skriftlige prøve, tilbydes eleven vejledning og en ny skriftlig prøve efter minimum 4 uger og maximum 16 uger. Denne reeksamination tæller som en prøvegang. Prøve afholdes på uddannelsesinstitutionen. Ved standpunktet ikke bestået efter reeksamination kan eleven tilbydes yderligere en reeksamination. Skriftlig begrundelse for standpunktet ikke bestået efter omprøve, skal afsendes til eleven senest 7 hverdage efter. Uddannelsesinstitutionen udfærdiger en kort skriftlig begrundelse for resultatet. Kopi af denne sendes til den uddannelsesansvarlige på elevens ansættelsessted. Såfremt der er behov for yderligere uddybning, foregår dette direkte mellem den uddannelsesansvarlige på elevens ansættelsessted og repræsentant fra skolen Klage- og ankemuligheder Klagen fremsendes til uddannelsesinstitutionen senest 14 dage efter modtagelse af afgørelsen. Klagen behandles af uddannelsesinstitutionen uddannelsesråd. 45

46 4.8. Evaluering Uddannelsesinstitutionen skal sikre at eleven evaluerer de tre dele i uddannelsen Uddannelsesbevis Uddannelses bevis udstedes af uddannelsesinstitutionen efter gennemført uddannelse Kompetenceniveauer De i beskrivelsens anvendte kompetenceniveauer defineres som anført neden for. Viden, er den begrebsmæssige forståelse af en teoretisk problemstilling, hvilket kan udmøntes på følgende niveauer: A Beherskelse af, eleven skal beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge B Anvendelse af, eleven skal kunne anvende og forstå faktaviden i simple nye sammenhænge. C Viden om, eleven skal kunne genkende, beskrive og identificere. Færdigheder, er de praktiske færdigheder, hvilke kan udmøntes på følgende niveauer: A B C Beherske, eleven skal kunne kombinere, forandre, reparere og mestre en praktisk udfordring selvstændigt. Anvende, eleven skal kunne tilpasse, udføre, rette fejl og sætte sammen. Assistere, eleven skal kunne registrere, iagttage og deltage Uddannelsens indhold Administrere visse former for medicin intravenøst Assistere læge på lægeambulance eller lignende Udføre overvågning og behandling ved interhospitale transporter Telemedicinsk overvågning Anatomi /Fysiologi Hygiejne 46

47 Symptomlære Sygdomslære herunder smitsomme sygdomme Observationsteknik Farmakologi og håndtering af medicin Patienthåndtering EKG 12 transmission til sygehus Overvågning Defibrillering Hospitalsundervisning/praktik Præhospital lægefaglig undervisning/supervisering 7.1. Uddannelsens time- fagfordeling 1. del består af 64 lektioner af 45 minutter eksklusive pauser Uddannelsesstart 1 lektion Kommunikation at agere i kaos 6 lektioner Anatomi og fysiologi 4 lektioner Farmakologi 4 lektioner Sygdomslære 2 lektioner Hjertesygdomme 12 lektioner Lungesygdomme 4 lektioner Diabetes 1 lektion Centralnervesystemet 2 lektioner Infektionssygdomme 3 lektioner Børnesygdomme 2 lektioner Kirurgiske sygdomme 2 lektioner 47

48 7.1.6 Forgiftninger 3 lektioner Luftvejshåndtering 3 lektioner Traumer 7 lektioner Lægeambulance 1 lektion Interhospitale transporter 4 lektioner Telemedicin 1 lektion Etiske dilemmaer 2 lektion I alt 64 lektioner Praktikdel 74 timers hospitalsundervisning/praktik Praktikdel 44,4 timers lægesuperviseret præhospital praktik Afsluttende prøve 7,4 timer til afvikling af skriftlig og mundtlig prøve. 1. del - Teorimodul Uddannelsens start Mål: At eleven bliver orienteret om uddannelsesstedets geografi, uddannelsens forløb, mål og afvikling samt kriterierne for at opnå standpunktet bestået. Kommunikation (A) Mål: At eleven skal kunne beherske direkte og præcis kommunikation i situationer præget af kaos. Anatomi og fysiologi Mål: At eleven tilegner sig faktaviden om cellulær anatomi, fysiologi og immunologi. Cellulær anatomi og fysiologi (B) 48

49 Standardcellen Stofudveksling Celledeling Cellernes organisation Hæmatologi Farmakologi Immunforsvaret (B) Blodet og blodets bestanddele (C) Lymfe og lymfesystemet (C) Lymfatiske organer og væv (C) Mål: Eleven skal kunne anvende viden om farmakologi og kunne beherske relevante farmaka. Eleven skal kunne anvende hovedgrupper af medikamina, indikation og kontraindikation, samt kunne anvende væsker til intravenøs brug, herunder: Bivirkninger (A) Hygiejne (A) Medicinhåndtering (A) Farmakokinetik (B) Farmakodynamik (B) Interaktioner (B) Infusionsvæsker (B) Blanding af medicin (C) Sygdomslære Mål: Eleven skal udfra et symptombillede beherske og iværksætte relevant behandling. Eleven skal kunne anvende sygdomslæren, herunder årsager, forløb, symptomer, diagnose, behandling, komplikationer og observationer. 49

50 Hjertesygdomme Akut koronart syndrom (B) Nitroglycerin (A) Acetylsalicylsyre (A) Fentanyl (A) Ondasetron (A) Hjerteinsufficiens (B) Nitroglycerin (A) Furosemid (A) Pacemaker (C) Hjertestopbehandling (A) Adrenalin Atropin Amiodaron Takycardi Ventrikulær takycardi (A) Atrieflimmer/flagren (B) Bradycardi Sinusbradycardi (A) Atropin (A) 3. grads blok (A) grad blok (B) Extrasystoler (B) Nodalrytmer (B) Idiventrikolære (B) 50

51 Lungesygdomme Astma (A) COLD (B) Pneumoni (B) Pneumothorax (B) Pleuradræn (B) Medikamenter Ilt behandling (A) β-2 agonist som: Inhalation (A) Intravenøst (A) Pulsoximetri (A) Den trakeostomerede patient (B) Den intuberede patient (B) Kapnografi (A) Lungestetoskopi (B) Diabetes Intramuskulært Glukagon (A) Intravenøst. Glucose 20% 100 ml (A) Væsketerapi (A) Centralnervesystemet Akutte neurologiske tilstande Apoplexi (B) 51