Uddannelsesordning Ambulancebehandleruddannelsen

Transkript

1 Uddannelsesordning Ambulancebehandleruddannelsen 1

2 1. FORMÅL MÅLGRUPPE OG ADGANGSBETINGELSER MÅL FOR UDDANNELSEN UDDANNELSESSTRUKTUR: UDDANNELSENS OPBYGNING OG VARIGHED ANTAL ELEVER UDDANNELSENS PLACERING UDDANNELSENS TIDSMÆSSIGE AFVIKLING KRAV TIL UNDERVISERE PRØVER OMPRØVE KLAGE- OG ANKEMULIGHEDER EVALUERING UDDANNELSESBEVIS UDDANNELSENS INDHOLD UDDANNELSENS INDHOLD OG VARIGHED AMBULANCEBEHANDLERUDDANNELSENS TEORETISKE DEL KOMPETENCENIVEAUER I AMBULANCEBEHANDLERUDDANNELSENS TEORETISKE DEL MÅL OG INDHOLD I AMBULANCEBEHANDLERUDDANNELSENS TEORETISKE DEL Introduktion Relevant lovgivning A Farmakologi Hjertesygdomme Luftvejslidelser/håndtering af øvre luftveje Allergi Diabetes Centralnervesystemet Gynækologi og obstetrik: Det akut syge barn Kirurgiske sygdomme

3 Forgiftninger Akut psykiatri B Traumer Præhospital behandling praktiske øvelser A Medicinske og kirurgiske sygdomme praktiske øvelser A BESKRIVELSE AF HOSPITALSPRAKTIK FOR AMBULANCEBEHANDLERUDDANNELSEN FORMÅL FOR HOSPITALSPRAKTIKPERIODEN MÅL FOR HOSPITALSPRAKTIKPERIODEN KOMPETENCENIVEAU (TAKSONOMI) FOR HOSPITALSPRAKTIK HOSPITALSPRAKTIKFORLØBET AFDELINGSPROFILER BESKRIVELSE AF AMBULANCEPRAKTIK FOR AMBULANCEBEHANDLERUDDANNELSEN FORMÅL FOR AMBULANCEPRAKTIKPERIODEN MÅL: KOMPETENCENIVEAU (TAKSONOMI) FOR AMBULANCEPRAKTIK AMBULANCEPRAKTIKFORLØBET STATIONSPROFILER...21 BILAG BILAG BILAG

4 1. Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne teoretisk og praktisk tilegner sig viden og færdigheder indenfor det sundhedsfaglige område, således at de kan varetage funktionen som ambulancebehandler jfr. Bekendtgørelse nr af 24. november 2000 om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v. 2. Målgruppe og adgangsbetingelser Målgruppe for uddannelsen er ambulanceassistenter, som har gennemført den grundlæggende uddannelse til ambulanceassistent, jf. 12 i bekendtgørelse nr af 24. november 2000 eller tilsvarende meritoverført uddannelse, samt virke som ambulanceassistent i mindst 1,5 år, jf. bekendtgørelse nr af 24. november Deltageren skal ved ansøgning om optagelse på uddannelsen skriftligt dokumentere sin erhvervede arbejdserfaring som ambulanceassistent, jf. ovenstående. 3. Mål for uddannelsen Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udføre ambulancebehandling m.v., jf. Bekendtgørelsen nr af 24. november bilagets pkt. A og B. Det vil sige, at deltageren efter uddannelsen har øget deres niveau udfra Blooms taksonomi fra at have viden om og kunne assistere til at kunne beherske 1) Basal bedømmelse af patientens tilstand. 2) Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr. 3) Etablering og opretholdelse af frie luftveje. 4) Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage. 5) Elektrokardiogram (EKG), overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator. 6) Blødningsstandsning og antichockbehandling. 7) Brudbehandling således at hele kroppen, eller dele af kroppen, herunder halshvirvelsøjlen kan understøttes. 8) Akut behandling af afrevne legemsdele. 9) Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader mv. 10) Fødselshjælp og pleje af nyfødte. 11) Medicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas. 12) Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen. 4

5 13) Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer. 14) Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen. 15) Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre. 16) Afbødning af insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion. 17) Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion. 18) Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion. 19) Anlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang. 20) Håndtering af en samlet skadesituation, 21) Vurdering af forskellige ulykkestyper for at kunne give korrekte tilbagemeldinger, der sikrer en rigtig og tilstrækkelig assistance 22) At indgå i et korrekt samarbejde med sygehusvæsen, politi samt det kommunale og statslige redningsberedskab m.fl. Herudover skal uddannelsen sætte ambulancebehandleren i stand til at udføre overvågning og behandling under transport af patienter efter lægelig delegation og ordination, herunder i forbindelse med telemedicinsk overvågning. Uddannelsen omfatter i forhold til ambulanceassistentuddannelsen yderligere undervisning i anatomi, fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, EKG 12 transmission til sygehus, overvågning og defibrillering, samt informationsteknologi i telemedicin. 4. Uddannelsesstruktur: 4.1 Uddannelsens opbygning og varighed Uddannelsen har en varighed af 5 uger, og omfatter 3 ugers teoretisk uddannelse med sundhedsfagligt indhold, 1 uges hospitalspraktik og 1 uges ambulancepraktik. I uddannelsens teoretiske del indgår 2 dages PHTLS-kursus som selvstændig uddannelsesdel med egen prøve og certificering. 5

6 Uddannelsen opbygges efter følgende principper: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Teori Teori Mandag + tirsdag PHTLS Onsdag: Teori Skadested / øvedag Mulighed for hospitalspraktik Mulighed for Ambulanceeller hospitalspraktik Mulighed for Ambulancepraktik Torsdag: teoridag inklusiv øvelser. Fredag: afsluttende eksamen teoretisk og praktisk. Efter afslutning af teori-forløb onsdag i uge 3 og frem til torsdag i uge 7 afvikles henholdsvis én uges hospitalspraktik og én uges ambulancepraktik. Den enkelte praktikuge forudsættes afviklet på 5 sammenhængende hverdage svarende til 37 timer. Det skal tilstræbes at hospitalspraktikken er gennemført inden ambulancepraktikken. Det skal desuden tilstræbes, at der maksimalt planlægges med 37 timer pr. uge samlet set for teori og praktik. 4.2 Antal elever 16 elever pr. uddannelsesforløb. 4.3 Uddannelsens placering Den teoretiske undervisning skal foregå på en skole for social- og sundhedsuddannelse, en sygeplejeskole eller lignende. Krav til lokaliteter, udstyr og forbrugsmaterialer fremgår af bilag 4. Hospitalspraktik skal foregå på sygehuse med anæstesiafdeling, intensivafdeling, medicinsk afdeling med akut modtagelse inkl. kardiologiske patienter, samt skadestue med akut modtagelse. Ambulancepraktikken skal foregå på stationer med så stort et antal akutte kørsler så ambulancebehandleren har mulighed for at blive i stand til at beherske overvågning og behandling, herunder efter lægelig delegation og ordination, jf. de kompetencer, som ambulancebehandleren opnår ifølge bekendtgørelse nr Uddannelsens tidsmæssige afvikling Uddannelsen afvikles over 7 sammenhængende arbejdsuger. Eleven er tilknyttet uddannelsesinstitutionen i de 25 dage, som er uddannelsens varighed. 4.5 Krav til undervisere Undervisningen varetages primært af speciallæger, sygeplejersker og ambulancesupervisorer / ambulanceinstruktører med et fagligt niveau relevant i forhold til uddannelsens mål. 6

7 Skolen skal påse, at underviserne koordinerer indholdet i deres undervisning, såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen, Der skal være en kontaktlærer som gennemgående person for den samlede uddannelse. De uddannelses-/praktikansvarlige på hver af uddannelsens tre dele; teori-delen, hospitalspraktikken og ambulancepraktikken skal attestere, at eleven gennem undervisningen har nået de beskrevne mål. 4.6 Prøver PHTLS afsluttes med egen prøve og certificering. Det forudsættes at såvel PHTLS, hospitalspraktik og ambulancepraktik er vurderet godkendt / bestået, før eleven kan gå til afsluttende prøve. Den afsluttende prøve på uddannelsen består af to selvstændige delprøver, som afholdes på uddannelsesstedet i den 7. uge efter uddannelsens start. Begge prøver skal være bestået for at uddannelsesforløbet kan godkendes. Afsluttende prøve består af en skriftlig prøve, der skal dokumentere at ambulancebehandleren har tilegnet sig tilstrækkelig teoretisk viden, og er i stand til at omsætte denne viden til en praktisk handleplan. en praktisk prøve, hvor ambulancebehandleren i et simuleret scenarium skal demonstrere både teoretisk viden og tillærte færdigheder. Prøveafvikling afsluttende prøve. Den skriftlige prøve aflægges om morgenen på prøvedagen, samtidigt for hele holdet. Den skriftlige prøve afvikles med en repræsentant for uddannelsesinstitutionen som tilsynsførende. Prøven afvikles primært som essayspørgsmål, der udarbejdes fra centralt hold (et udvalg godkendt af NUPU). Kun disse prøver kan anvendes til prøveafvikling. Til prøveafviklingen må eleven ikke medbringe hjælpemidler. Mobiltelefoner, PDA er og andre elektroniske hjælpemidler må ikke forefindes i lokalet. Den skriftlige opgave bedømmes af to personer: En ekstern speciallæge med præhospital erfaring er censor. En af de sundhedsfaglig undervisere på uddannelsesforløbet er eksaminator. Standpunktet på den skriftlige prøve sendes til eleven senest 7 hverdage efter prøven er afholdt. Den praktiske prøve afvikles efter den skriftlige prøve. 7

8 Den praktiske prøve afvikles, hvor eleverne vurderes enkeltvis i rollen som ambulancebehandler. Under afviklingen assisteres eleven af en anden elev, der spiller rollen som den passive assistent. Som udgangspunkt gennemspiller eleven et scenarium, men såfremt censor og eksaminator ikke mener at elevens standpunkt er tilstrækkeligt belyst kan eleven tildeles et ekstra scenarium. Ved den praktiske prøve deltager: ekstern censor (læge på specialistniveau med præhospital erfaring) eksaminator (en gennemgående sundhedsfaglig underviser) repræsentant for ambulancetjenesten (supervisor/instruktør). Hver elev vurderes individuelt til den praktiske prøve af censor og eksaminator. Resultatet af den praktiske prøve meddeles eleverne umiddelbart efter prøvens afslutning. I tilfælde af standpunkt ikke bestået: Skriftlig begrundelse for standpunktet ikke bestået i den skriftlige og / eller praktiske prøve samt skolens anbefalinger for det videre forløb, skal afsendes til eleven senest 7 hverdage efter prøvedagen. Eleven meddeler selv arbejdsgiver resultatet af elevens prøve bestået / ikke bestået. Såfremt der er behov for yderligere uddybning, foregår dette direkte mellem eleven, den uddannelsesansvarlige på elevens ansættelsessted og en repræsentant fra skolen. 4.7 Omprøve Ved ikke bestået skriftlig og/eller praktisk prøve kan der tilbydes omprøve, jf. bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Denne omprøve tæller som en prøvegang. Prøven afvikles på uddannelsesinstitutionen. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange. Skriftlig begrundelse for standpunktet ikke bestået efter omprøve, skal afsendes til eleven senest 7 hverdage efter. Eleven meddeler selv arbejdsgiver resultatet af elevens prøve bestået / ikke bestået. Såfremt der er behov for yderligere uddybning, foregår dette direkte mellem eleven, den uddannelsesansvarlige på elevens ansættelsessted og en repræsentant fra skolen. 4.8 Klage- og ankemuligheder Eleven kan klage over skolens afgørelse vedrørende uddannelsen eller prøven. Klager kan indbringes for Uddannelsesrådet for den pågældende skole. Klagen skal være skolen i hænde senest 14 dage efter uddannelsen er afsluttet eller eleven er gjort bekendt med resultatet af prøven. 8

9 Der er ikke yderligere ankemuligheder. 4.9 Evaluering Uddannelsesinstitutionen skal sikre at eleven evaluerer den teoretiske del af uddannelsen samt hospitals- og ambulancepraktikdelene. 5 Uddannelsesbevis Uddannelsesbevis udfærdiges af skolen og sendes til eleven. Uddannelsen betragtes først som værende gennemført og kompetencegivende, når alle dele er godkendt eller bestået, det vil sige teoretisk del, PHTLS, hospitalspraktik og ambulancepraktik og den teoretiske og praktiske prøve. 6 Uddannelsens indhold Del 1 Anatomi /Fysiologi Farmakologi og håndtering af medicin Sygdoms-, symptomlære og observationsteknik 12 punkts EKG og telemedicin Patienthåndtering Anlæggelse af intravenøs adgang Medicinsk-teknisk udstyr i ambulancen Hygiejne Del 2: Hospitalspraktik Del 3 Ambulancepraktik 9

10 6.1 Uddannelsens indhold og varighed 1. del består af 120 lektioner af 45 minutter fordelt på Uddannelsesstart, introduktion 1 lektioner Relevant lovgivning (f.eks. Lov om patientrettighed, lov om sundhedsvæsenets 4 lektioner patientklagenævn). Dokumentation og kvalitetssikring Farmakologi og væsketerapi 12 lektioner Hjertesygdomme, EKG 12 og telemedicin 12 lektioner Luftvejslidelser/håndtering af øvre luftveje 6 lektioner Allergi 4 lektioner Diabetes 4 lektioner CNS centralnervesystemet 4 lektioner Gynækologi og obstetrik 4 lektioner Det akut syge barn 6 lektioner Kirurgiske sygdomme 4 lektioner Forgiftninger 4 lektioner Akut psykiatri 4 lektioner Traumer (PHTLS 19 lekt., supplerende traumatologi 8 lekt.) 27 lektioner Præhospital behandling praktiske øvelser 8 lektioner Medicinske og kirurgiske sygdomme praktiske øvelser 8 lektioner Afsluttende prøve 7 lektioner Evaluering og afslutning 1 lektioner I alt 120 lektioner 2. del består af 37 lektioner i hospitalspraktik (se afsnit 7.3). 3. del består af 37 lektioner i ambulancepraktik (se afsnit 7.4). 6.2 Ambulancebehandleruddannelsens teoretiske del Kompetenceniveauer i ambulancebehandleruddannelsens teoretiske del De anvendte kompetenceniveauer i uddannelsen defineres som anført nedenfor. Niveauinddelingen er en graduering indenfor ambulancebehandlernes specifikke kompetence- og vidensområde. Viden, er den begrebsmæssige forståelse af en teoretisk problemstilling, hvilket kan udmøntes på følgende niveauer: A Beherskelse af, eleven skal beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge B Anvendelse af, eleven skal kunne anvende og forstå faktaviden i simple nye sammenhænge. C Viden om, eleven skal kunne genkende, beskrive og identificere. Færdigheder, er de praktiske færdigheder, hvilke kan udmøntes på følgende niveauer: 10

11 A B C Beherske, eleven skal kunne kombinere, forandre, reparere og mestre en praktisk udfordring selvstændigt. Anvende, eleven skal kunne tilpasse, udføre, rette fejl og sætte sammen. Assistere, eleven skal kunne registrere, iagttage og deltage Mål og indhold i ambulancebehandleruddannelsens teoretiske del Introduktion Orientering om uddannelsesstedets geografi, uddannelsens praktiske forløb, det videre uddannelsesforløb samt kriterierne for at bestå uddannelsen Relevant lovgivning A Patient rettigheder og patientklagenævn Mål: At eleven behersker en detaljeret teoretisk viden om patientrettigheder, patientklagenævn og klagegang. Patientklagenævn Klagegang Patientrettigheder Farmakologi Mål: At eleven skal kunne beskrive og identificere den basalcellulære funktion. At eleven skal kunne beskrive farmakokinetik, farmakodynamik. At eleven skal kunne forstå faktaviden om væskebehandlingen. At eleven skal kunne beherske faktaviden om virkning, bivirkninger og interaktioner ved medikamenter jævnfør bekendtgørelsen nr af 24 november At eleven skal kunne mestre administrationsveje, herunder intravenøs anvendelse af isotonisk natriumklorid 0,9%. De aktuelle farmaka gennemgås i relation til de forskellige sygdomme. Den basale cellulære funktion C Hvad er farmakokinetik C Hvad er farmakodynamik C Specifikke bivirkninger A Specifikke interaktioner A Medicinhåndtering A Intramuskulær injektion A Anlæggelse af intravenøs kanyle A Klargørelse af intravenøs infusion A Intravenøs væskebehandling B Isotonisk saltvand A Øvrige væsker C 11

12 Hjertesygdomme Mål: At eleven skal kunne anvende og forstå faktaviden om hjerteinsufficiens herunder lungeødem, iskæmi, ekstrasystoler og blok. Eleven skal kunne udføre relevant behandling i relation til før nævnte tilstande. At eleven skal beherske faktaviden om akut koronart syndrom, EKG 12, telemedicin, asystoli, 3. grads blok, bradykardi, takykardi, ventrikulær takykardi og ventrikelflimmer. At eleven skal kunne mestre relevant behandling i relation til førnævnte områder, jævnfør bekendtgørelse nr af 24. november 2000 Akut koronart syndrom (AKS) A Acetylsalicylsyre Ilt/kvælstofforilte Nitroglycerin sublingualt Hjerteinsufficiens B Lungeødem Nitroglycerin sublingual A EKG 12 A AKS A Iskæmi B Livstruende forløb B Telemedicin A Arytmier Asystoli A Ekstrasystoler B Blok B 3. grad blok A Livstruende forløb B Bradykardi A Takykardi A Ventrikelflimmer A Ventrikulær takykardi A Luftvejslidelser/håndtering af øvre luftveje Mål: At eleven er i stand til at beskrive syre/base balancen, genkende og beskrive nasal airway, Magillstang, laryngsmaske, tuber, laryngoskop, kapnografi, pleuradræn og stetoskopi. Eleven skal kunne assistere ved anvendelse af før nævnte materiel. At eleven skal kunne anvende og forstår faktaviden om lungesygdomme og luftvejsproblemer, herunder astma, bronchitis, laryngsødem, pneumothorax, fremmedlegemer, epistaxis og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL). 12

13 At eleven behersker faktaviden om epiglotittis, pulsoxymetri, beta2-agonist inhalation, manuelle metoder til luftvejshåndtering tungeholder, maskeventilation og iltbehandling. At eleven skal kunne mestre relevant behandling i relation til før nævnte områder, jævnfør bekendtgørelse nr af 24. november Lungesygdomme generelt B Astma og bronchitis B Syre / base balancen C Epiglottitis A Laryngsødem B Pneumothorax B Pleuradræn C Fremmedlegemer B Epistaxis B Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) B Metoder til håndtering af luftveje Manuelle metoder A Tungeholder A Nasal airway A Magillstang C Laryngsmaske C Tuber og laryngoscop C Iltbehandling A Iltmaske med og uden reservoir Næsebrille Maskeventilation Aerosolmaske Beta-2-agonist inhalation A Pulsoksymetri A Kapnografi C Stetoskopi C Allergi Mål: At eleven skal kunne anvende og forstå faktaviden om allergi, allergiske reaktioner og årsager. At eleven skal kunne mestre behandlingen med adrenalin injektion. Den allergiske reaktion B Årsager B Symptomer A Behandling A Adrenalin-injektion 13

14 Diabetes Mål: At eleven skal kunne anvende og forstå faktaviden om årsager til diabetes. At eleven skal kunne beherske symptomer, måling af blodsukker samt behandling. At eleven skal kunne mestre behandlingen med glukagon. Årsag B Symptomer A Måling af blodsukker A Behandling A Glukagon Centralnervesystemet Mål: At eleven skal kunne anvende og forstå faktaviden om apoplexia cerebri, meningitis og encefalitis, subarachnoidale blødninger, kramper, ændringer i Glasgow Coma Scale (GCS) samt årsager til før nævnte. At eleven skal kunne beherske faktaviden om Glasgow Coma Scale (GCS), pupilreaktioner og kramper herunder symptomer og behandling med Diazepam rektalt. at eleven skal kunne mestre observationer og behandling af før nævnte tilstande. Apoplexia cerebri B Meningitis og encefalitis B Subarachnoidale blødninger B Glasgow Coma Scale (GCS) A Pupilreaktioner A Årsager til ændringer i Glasgow Coma Scale (GCS) B Behandling A Kramper B Årsag B Symptomer A Behandling A Diazepam rektalt A Gynækologi og obstetrik: Mål: At eleven er i stand til at beskrive og identificere symptomer på præeklampsi. At eleven kan anvende og forstå faktaviden i relation til blødninger, ekstrauterin graviditet, placenta prævia, inkomplet abort og fødsel præhospital, herunder komplikationer. Blødninger B Årsag B Symptomer B Ekstrauterin graviditet 14

15 Placenta prævia Inkomplet abort Behandling A Fødsel Præhospitalt B Komplikationer Præeklampsi C Symptomer Det akut syge barn Mål: At eleven er i stand til at beskrive og identificere symptomer på sepsis. At eleven kan beskrive behandlingen af pseudocroup med adrenalin-inhalation. At eleven kan anvende og forstå faktaviden om børns anatomi og fysiologi. At eleven kan anvende og forstå faktaviden om astma, pseudocroup, blødning, anafylaksi, feberkramper, epilepsi samt bevidstløshed. At eleven behersker faktaviden om epiglottitis, fremmedlegemer, kriterier for væsketerapi, adrenalin-injektion og Diazepam. At eleven kan mestre behandlingen af kramper, allergi og epiglottitis Det alvorligt syge barn Vejrtrækningsbesvær Astma B Epiglottitis A Pseudocroup B - adrenalininhalation C Fremmedlegemer A Shock Blødning B - Kriterier for væsketerapi A Anafylaksi B - adrenalin-injektion A Sepsis C Kramper herunder feberkramper B Epilepsi B Stesolid rektalt A Bevidstløshed B Kirurgiske sygdomme Mål: At eleven kan anvende og forstå faktaviden i relation til indre blødninger og akut abdomen. At eleven tilpasser sin viden til handlinger til ovennævnte. At eleven kan beherske faktaviden om smertebehandling. At eleven mestrer smertebehandling med kvælstofforilte. 15

16 Indre blødninger B Akut abdomen B Smertebehandling A Forgiftninger Mål: At eleven kan beskrive og genkende forgiftninger med benzodiazepiner, designer drugs, amfetamin og kokain. At eleven kan anvende og forstå faktaviden om paracetamol og alkohol. At eleven kan beherske faktaviden om opiater og Naloxon. At eleven kan mestre behandling af akutte opiat forgiftninger med Naloxon intramuskulært. Alkohol B Opiater A Naloxon A Benzodiazepiner C Paracetamol B Designer drugs C Amfetamin C Kokain C Akut psykiatri B Mål: At eleven kan anvende og forstå faktaviden om akutte psykoser. At eleven kan anvende og forstå faktaviden om psykiatriloven herunder indlæggelse på gule eller røde papirer At eleven kan anvende sin viden i handling overfor den akut psykotiske patient Traumer Mål: At eleven kan anvende og forstå faktaviden om blødningsshock og årsager hertil. At eleven kan beherske faktaviden om hypotermi- og smertebehandling samt behandling af blødningsshock. At eleven kan beherske faktaviden om ambulancelederfunktionen. At eleven kan beherske faktaviden om PreHospital Trauma Life Support (PHTLS). At eleven kan mestre behandling til hypotermi- og smertebehandling samt behandling af blødningsshock. At eleven kan beherske ambulancelederfunktionen. At eleven kan beherske principperne for PreHospital Trauma Life Support (PHTLS). PreHospital Trauma Life Support (PHTLS) er et amerikansk koncept, som udbydes og afholdes af PHTLS Danmark. 16

17 PreHospital Trauma Life Support (PHTLS) A Hypotermibehandling A Smertebehandling A Ambulancelederfunktion A Blødningsshock B Årsager B Behandling A Præhospital behandling praktiske øvelser A Mål: At ambulancebehandleren gennem øvelser bliver i stand til selvstændigt at kunne kombinere teoretiske og praktiske færdigheder til at kunne varetage akut behandling af tilskadekomne, herunder luftvejshåndtering, anlæggelse af intravenøs adgang samt infusion med væske, vurdering og behandling af ændringer i bevidsthedsniveau samt immobiliserings- og frakturstabiliseringsprincipper. At ambulancebehandleren kan varetage ambulancelederfunktionen. At ambulancebehandleren som ambulanceleder kan afvikle et skadested. Ambulancelederfunktionen Praktisk luftvejshåndtering Anlæggelse af intravenøs adgang Klargøring af drop Vurdering af pupilforhold Scoring af patient i henhold til Glasgow Coma Score (GCS) Anvende principper for immobilisering Frakturstabilisering Medicinske og kirurgiske sygdomme praktiske øvelser A Mål: At ambulancebehandleren gennem øvelser bliver i stand til selvstændigt at kunne kombinere teoretiske og praktiske færdigheder til at kunne varetage akut behandling af den medicinsk og kirurgisk syge patient. Basal bedømmelse af patientens tilstand Etablering og opretholdelse af frie luftveje Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage Elektrokardiogram (EKG), overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator Blødningsstandsning og antishockbehandling Fødselshjælp og pleje af nyfødte 17

18 Medicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen Afbødning af lungeødem med nitroglycerin administreret i mundhulen Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre Afbødning af insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion Anlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang 6.3 Beskrivelse af hospitalspraktik for Ambulancebehandleruddannelsen Formål for hospitalspraktikperioden At eleven gennem undervisning og vejledning opnår færdigheder til selvstændigt at kunne anvende de kommende kompetencer i den præhospitale behandling. At ambulancebehandleren og hospitalspersonalet gensidigt får indsigt i hinandens kunnen og arbejdsrutiner således at det præhospitale samarbejde og kommunikation ved aflevering af patienter styrkes Mål for hospitalspraktikperioden Målet er, at eleven er engageret og tager medansvar for egen læreproces, samt udviser vilje til samarbejde kan beherske observationsteknik, der relaterer sig til de behandlerkompetencer, der opnås efter endt uddannelse kan beherske og mestre ændringer i patientens kliniske tilstand i kendte situationer kan beherske og mestre vurdering af relevante patientforløb ud fra observationer kan beherske behandling med en vis selvstændighed kan beherske faktaviden bag og selvstændigt handle ud fra de kommende kompetencer i det akutte patientforløb. selvstændigt kan mestre administration af intramuskulær injektionsteknik og medicin selvstændigt kan mestre anlæggelse af intravenøs adgang ud fra tekniske og hygiejniske principper inklusiv gennemskylning af kanylen og klargøring og tilslutning af infusionsvæske 18

19 kan beherske viden om og selvstændigt vurdere EKG rytmer/konfigurationer kan beskrive og identificere tuber dræn og sonder kan assistere til anlæggelse og observation af tuber dræn og sonder mestrer omsorg for patienten i forhold til de kommende kompetencer Kompetenceniveau (taksonomi) for hospitalspraktik I beskrivelsen af hospitalspraktikken anvendes kompetenceniveauerne som følger: Viden, er den begrebsmæssige forståelse af den teoretiske problemstilling, hvilket kan udmøntes på følgende niveauer: Eleven skal kunne beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge Eleven skal kunne anvende og forstå viden i kendte sammenhænge. Eleven skal kunne genkende, beskrive og identificere. Færdigheder, er de praktiske færdigheder, hvilket kan udmøntes på følgende niveauer: Eleven skal selvstændigt kunne mestre en praktisk udfordring. Eleven skal kunne anvende sine færdigheder og tilpasse sig en given situation. Eleven skal kunne assistere, iagttage, registrere og deltage i en given situation. Holdninger, er holdninger til faget, som kan afspejles igennem: Eleven engagerer sig, tager ansvar og udviser evne til samarbejde. Eleven udviser interesse. Eleven udviser forståelse for, og er opmærksom Hospitalspraktikforløbet Hospitalspraktikforløbet gennemføres over fem sammenhængende hverdage, svarende til 37 timer. Oplæring og undervisning varetages på læge- og sygeplejefagligt specialistniveau. Til hver elev er knyttet en praktikvejleder (sygeplejerske), der er ansvarlig for uddannelsesforløbet. Praktikvejlederen vurderer praktikforløbet godkendt / ikke godkendt. Såfremt forløbet ikke godkendes, tager den praktikansvarlig kontakt til skolen med henblik på helhedsvurdering af elevens mulighed for at gennemføre praktikforløbet som godkendt. Eleven og den praktikansvarlige har et fælles ansvar for at sikre at praktikforløbet evalueres. Eleven er ansvarlig for at logbog (se bilag 2) er udfyldt og underskrevet af den ansvarlige for praktikforløbet samt at denne sendes til skolen. 19

20 6.3.5 Afdelingsprofiler I praktikperioden indgår hospitalsafdelinger, der har et tilstrækkelig aktivitetsniveau til at de relevante kompetencer kan læres. Det overordnede ansvar for godkendelse af de samlede praktiksteder ligger hos den præhospitale leder. Det enkelte praktiksted udarbejder en praktikuddannelsesplan, der godkendes af skolen, jf. Ambulancebehandleruddannelsen retningslinier for praktikuddannelsen, se bilag 1. Det forudsættes, at praktikvejlederen og den ansvarlige læge sikrer, at behandlernes praktik ikke medfører en forringelse i kvaliteten af patientbehandlingen. 6.4 Beskrivelse af ambulancepraktik for ambulancebehandleruddannelsen Formål for ambulancepraktikperioden At eleven gennem undervisning og vejledning behersker faktaviden og selvstændigt kan mestre de kommende kompetencer i den præhospitale behandling Mål: Målet er, at eleven selvstændigt mestrer anvendelse af ambulanceudstyret i henhold til pakkeliste, procedurevejledninger og checklister. selvstændigt kan mestre kontakt med og vurdering af patienter. selvstændigt kan beherske viden om og mestre funktionen som ambulanceleder selvstændigt kan beherske viden om og anvende de i bekendtgørelsen fastsatte medikamenter, i forhold til eget ansvar og kompetenceområde. Herunder indikation, kontraindikationer, virkning/bivirkninger og administrationsform, herunder dosis Kompetenceniveau (taksonomi) for ambulancepraktik I beskrivelsen anvendes kompetenceniveauerne som følger: Viden, er den begrebsmæssige forståelse af den teoretiske problemstilling, hvilket kan udmøntes på følgende niveauer: Eleven skal kunne beherske faktaviden i nye og komplekse sammenhænge. Eleven skal kunne anvende og forstå viden i kendte sammenhænge. Eleven skal kunne genkende, beskrive og identificere viden. Færdigheder, er de praktiske færdigheder, hvilke kan udmøntes på følgende niveauer: 20

21 Eleven skal selvstændigt kunne mestre en praktisk udfordring. Eleven skal kunne anvende sine færdigheder og tilpasse sig en given situation. Eleven skal kunne assistere, iagttage, registrere og deltage i en given situation. Holdninger, er holdninger til faget, som afspejles igennem: Eleven engagerer sig, tager ansvar og udviser evne til samarbejde. Eleven udviser interesse og er deltagende. Eleven udviser forståelse for, og er opmærksom Ambulancepraktikforløbet Ambulancepraktikken er af en uges varighed, 37 timer, og afvikles efter hospitalspraktikken. Det tilsigtes, at praktikafviklingen foregår i dagtimerne. Eleven indgår ikke i normeringen i ambulancepraktikken. Oplæring og undervisning varetages af supervisor / instruktør som indgår i bemandingen på den ambulance, der varetager uddannelsen. Til hver elev er knyttet en praktikvejleder (supervisor / instruktør), der er ansvarlig for uddannelsesforløbet. Praktikvejlederen vurderer praktikforløbet godkendt / ikke godkendt. Såfremt forløbet ikke godkendes, tager den praktikansvarlige kontakt til skolen med henblik på helhedsvurdering af elevens mulighed for at gennemføre praktikforløbet som godkendt. Eleven og den praktikansvarlige har et fælles ansvar for at sikre at praktikforløbet evalueres. Eleven er ansvarlig for at logbog (se bilag 3) er udfyldt og underskrevet af den ansvarlige for praktikforløbet samt at denne sendes til skolen. I det omfang, det ikke er muligt at gennemgå de enkelte procedurer i praksis, forventes det at praktikansvarlig underviser eleven teoretisk. Dette gerne med brug af supplerende midler såsom dukke, simulator eller lignende. Der er udarbejdet en vejledning til brug for den praktikansvarlige, til udfyldelse af logbog. Det forudsættes at såvel elev som praktikansvarlig har sat sig ind i brugen af logbog inden afvikling af praktikken Stationsprofiler I praktikperioden indgår stationer, der har tilstrækkelig aktivitetsniveau til at de relevante kompetencer læres. Det overordnede ansvar for godkendelse af de samlede praktiksteder ligger hos den præhospitale leder i samarbejde med skolen. 21

22 Det enkelte praktiksted udarbejder en praktikuddannelsesplan der godkendes af skolen, jf. Ambulancebehandleruddannelsen retningslinier for praktikuddannelsen, se bilag 1. 22

23 Bilag 1 Indhold i pjece AMBULANCEBEHANDLERUDDANNELSEN Retningslinier for praktikuddannelsen Hospitals- og ambulancepraktik GENERELT OM PRAKTIKUDDANNELSEN Læring i praksis Elevens læring i praktikuddannelsen sker ved, at eleven indgår i et fagligt praksisfællesskab og sammen med andre udfører konkrete opgaver på behandlerniveau. Elevens læring i praktikuddannelsen er således baseret på: elevens evne til at observere og gøre sig erfaringer med konkrete arbejdssituationer. elevens evne til at bearbejde sine erfaringer elevens evne til at reflektere over egne erfaringer. I praktikuddannelsen er hver elev tilknyttet en praktikvejleder 1 (sygeplejerske / læge / supervisor / instruktør). Det er praktikvejlederens opgave at understøtte elevens læreprocesser ved: at introducere eleven til det konkrete praktikforløb, at vejlede eleven i de konkrete læringssituationer, at vurdere elevens udførelse af opgaverne samt at vejlede i forhold til, hvilke metoder eleven kan/skal anvende ved opgaveløsningen. Vejledningen finder sted kontinuerligt i tilknytning til udførelsen af arbejdsopgaver og ved aftalte vejledningssamtaler. Samarbejdet mellem skole og praktik Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe gode læringsbetingelser for at opfylde målene for praktikuddannelsen. 1 Praktikvejleder er betegnelsen for den person, der har den kontinuerlige kontakt med eleven i praktikforløbet. Praktikvejlederen understøtter og evaluerer elevens faglige og personlige udvikling i praktikforløbet. Benævnelsen kan være forskellig fra det ene praktiksted til det andet, lige som praktikvejlederens ansvar og kompetence kan være forskellig. I det følgende beskrives krav til praktikstedet og krav til praktikvejlederen. Beskrivelsen er udtryk for den mest almindelig ansvars og kompetencefordeling. 23

24 Da skoleundervisning og praktikuddannelse gensidigt skal understøtte hinanden, er samspillet og dialogen mellem skolen og praktikstederne vigtig. For at tilrettelægge en god praktikuddannelse skal praktikstederne have viden om uddannelsens indhold, uddannelsens metoder og pædagogik samt elevernes læring. Samarbejdet finder f.eks. sted ved: at skolen og praktikstederne i aftalte fora aktivt indgår i et overordnet samarbejde med henblik på at skabe vilkår for en god skoleuddannelse og praktikuddannelse. at medarbejdere fra praktikstederne deltager i informationsmøde på skolen. at skolen udbyder praktikvejlederkurser for praktikvejlederne og de praktikansvarlige. Ansvarsfordeling Flere aktører har hver et delansvar for, at eleven får en god praktikuddannelse: eleven skal aktivt deltage i det daglige arbejde på praktikstedet og være parat til at lære, praktikstedet skal tilrettelægge praktikuddannelsen således, at praktikuddannelse og skoleuddannelse udgør en helhed for eleven og giver gode betingelser for elevens individuelle læring og opfyldelse af uddannelsens mål, praktikvejlederen skal i praktikforløbet understøtte elevens læring gennem vejledning, der understøtter udvikling af elevens faglige kompetencer. skolen skal tilrettelægge skoleuddannelsen således, at skoleundervisning og praktikuddannelse udgør en helhed samt fagligt og personligt forberede eleven på praktikuddannelsen. I det følgende beskrives den enkelte aktørs ansvar og forpligtelser i det samarbejde, der sikrer, at eleven får en god praktikuddannelse. En god praktikuddannelse er overordnet forankret i: at der er et udviklende læringsmiljø på praktikstedet, at elevens læring er i fokus, at der er gode vilkår for praktikvejlederen således, at der finder god undervisning/vejledning sted at praktikstedet udarbejder en praktikuddannelsesplan Aktørernes ansvar og forpligtelser beskrives med udgangspunkt heri. Det understreges samtidig, at praktikstederne med udgangspunkt i de mere overordnede krav, som er be- 24

25 skrevet i det følgende, skal gennemføre en konkret pædagogisk tilrettelæggelse og gennemførelse af elevens praktikuddannelse. KRAV TIL ELEVEN Der er følgende krav til eleven: Forberedelse af praktikforløbet Eleven har forud for praktikforløbet ansvaret for at orientere sig om praktikstedet og gennem praktikstedets uddannelsesplan få et kendskab til praktikstedets læringsmuligheder. Elevens læring Eleven har i praktikforløbet medansvaret for egen læring og skal være opsøgende og undersøgende i praktikforløbet. Eleven udfører de daglige opgaver og deltager i det faglige fællesskab på praktikstedet. Eleven skal udvise initiativ i forhold til at få og opsøge vejledning. Eleven skal være velforberedt til de aftalte vejledningssamtaler. Eleven arbejder i praktikforløbet med at kombinere de praktiske erfaringer på praktikstedet med teoretisk viden således, at eleven skaber helhed mellem den praktiske del af uddannelsen og skoleundervisningen. I forbindelse med de udførte arbejdsopgaver tilegner eleven sig relevante erfaringer med henblik på at nå de faglige mål for praktikforløbet og udvikle sine personlige kompetencer. Eleven bearbejder erfaringerne alene eller sammen med praktikvejlederen til vejledningssamtaler. Elevevalueringer Eleven gennemfører en evaluering af hver praktikperiode, som drøftes med praktikvejleder og den praktikansvarlige. KRAV TIL PRAKTIKSTEDET Der er følgende krav til praktikstederne: Et udviklende læringsmiljø Praktikstedet giver eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab. 25

26 Praktikstedet etablerer et læringsmiljø med gode læringsmuligheder, hvor eleven i trygge rammer kan lære i forbindelse med varetagelsen af konkrete opgaver. Praktikstedet udarbejder en generel praktikuddannelsesplan, der beskriver praktikstedet som uddannelsessted, og giver eleven mulighed for at få kendskab til praktikstedets uddannelsesmuligheder (vedr. indholdet af praktikuddannelsesplanen henvises til vedlagte bilag). Praktikstedet tilrettelægger praktikuddannelsen i et samspil mellem praktikuddannelsens mål og praktikstedets læringsmuligheder. Praktikstedet har ansvaret for, at personalet er bevidst om praktikstedets uddannelsesopgaver. Praktikstedet sikrer i samarbejde med skolen, at der er sammenhæng og kontinuitet i den enkelte elevs uddannelse. Praktikstedet sikrer, at praktikstedet kontinuerligt evaluerer sig selv som praktiksted og læringssted for elever under uddannelse. Praktikstedet tilrettelægger elevens praktikforløb således, at elevens læring er i fokus og med udgangspunkt i, at eleven er under uddannelse og får tildelt passende udfordringer i relation hertil. Praktikstedet skaber vilkår, der giver eleven mulighed for at erhverve de faglige kompetencer, der er målet for praktikuddannelsen. Praktikstedet afsætter tid til aftalt vejledning. For at understøtte elevens individuelle læring skal eleven derudover have tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte opgaver. Praktikstedet har i samarbejde med eleven ansvaret for udfyldelse af logbog. Vilkår for praktikvejlederen Praktikstedet har ansvaret for, at eleven får en vejledning, der understøtter udvikling af elevens faglige kompetencer. En forudsætning herfor er, at praktikvejlederen og den praktikansvarlige har det nødvendige kendskab til uddannelsen samt har de relevante faglige, personlige og vejledningsfaglige kompetencer. Praktikstedet har ansvaret for, at praktikvejlederens tid tilrettelægges således, at der er den nødvendige tid til at varetage de opgaver, der påhviler praktikvejlederen. 26

27 Praktikstedet har ansvaret for, at praktikvejlederne har tid og mulighed for at evaluere praktikvejledningen. Praktikstedet sørger for, at praktikvejlederne og de praktikansvarlige har den nødvendige efteruddannelse for at kunne løse opgaven, og at der sker en kontinuerlig vedligeholdelse og udvikling af vejledningskompetencerne. KRAV TILPRAKTIKVEJLEDEREN Der er følgende krav til praktikvejlederen: Elevens læring i fokus Praktikvejlederen understøtter elevens læring med indblik på, at eleven når de faglige mål for praktikforløbet. Praktikvejlederen vejleder eleven med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og læringsmål. Praktikvejlederen understøtter elevens faglige læring ved at hjælpe eleven med at relatere de praktiske erfaringer på praktikstedet til teoretisk viden således, at praktikuddannelsen og skoleuddannelsen gensidigt understøtter hinanden. I vejledningssamtalerne understøtter praktikvejlederen eleven i at evaluere egen praksis således, at der i fællesskab kan formuleres fremadrettede læringsmål. Praktikvejlederen understøtter eleven i at finde frem til metoder og redskaber, der støtter elevens individuelle faglige læring. Det vil sige, at eleven får indflydelse på hvilke metoder og redskaber der vælges. Vejledning, der understøtter elevens læring Praktikvejlederen er i besiddelse af de faglige, pædagogiske og personlige kompetencer, der er nødvendige for at understøtte eleven i udviklingen af sine faglige kompetencer. Dette indbefatter et godt kendskab til uddannelsens indhold og metoder, elevens kommende arbejdsområde samt vejledningsfaglige kompetencer. Praktikvejlederen skal formidle generel og specifik viden om egen funktion og eget arbejdsområde, elevens funktion og arbejdsområde samt holdninger, værdier og etik på praktikstedet og endvidere kunne beskrive og begrunde praktikstedets behandlingsmæssige/pædagogiske praksis. Praktikvejlederen skal udvikle sine kompetencer f.eks. ved at deltage i praktikvejlederkurser. 27

28 Praktikvejlederen evaluerer kontinuerligt sin egen praksis som praktikvejleder. Eleverne skal undervises/vejledes inden for uddannelsens mål, hvilke præciseres når en lokal instruks indgår i undervisningen/vejledningen. KRAV TIL SKOLEN Der er følgende krav til skolen: Planlægning af uddannelsen Skolen tager initiativ til, at samarbejdet mellem skolen og praktikstederne etableres og udvikles. Herunder, at der udbydes praktikvejlederkurser. Gennem samarbejdet opnår skolen kendskab til praktikstedernes opgaver, kultur, arbejdsformer, organisationsformer og fokusområder og opnår derved forståelse for praktikstedernes vilkår. På baggrund af målene for hele uddannelsen samt kendskabet til opgaveløsningen på praktikstederne tilrettelægger og gennemfører skolen skoleuddannelsen. Skolen sørger sammen med praktikstedet for, at der er kontinuitet og sammenhæng i den enkelte elevs uddannelse. Elevens læring Skolen forbereder eleven på praktikuddannelsen ved, at eleven i skoleuddannelsen arbejder med: at udvikle de faglige kompetencer, der understøtter eleven i at kunne nå praktikforløbenes mål. at understøtte eleven i at tage medansvar for egen læring således, at eleven bliver bevidst om, hvorfor medansvar er relevant, hvordan det kan praktiseres, og hvordan det kan udvikles, at understøtte eleven i at reflektere over egne læreprocesser med henblik på at blive bevidst om egen læringsstil, f.eks. ved at skrive i logbog som redskab til refleksion. BILAG PRAKTIKUDDANNELSESPLAN Indhold Forside Praktikstedets navn og adresse Kommune/region Uddannelse 28

29 Praktikperiode Årstal Praktikstedets profil Målgruppe Praktikstedets hovedopgaver Eventuelle specialfunktioner Principper for arbejdet Praktikstedets værdigrundlag Generelt værdigrundlag Eventuelle indsatsområder Personale Personalesammensætning og antal Beskrivelse af ansvars og kompetencefordeling mellem praktikvejlederen og andre personer, der er medansvarlige for elevens praktikuddannelse Typer af elever under uddannelse Etablering af et udviklende læringsmiljø Praktikstedets overordnede pædagogiske tilrettelæggelse af praktikforløbet. Hvordan arbejder praktikstedet med at udvikle læringsmulighederne på praktikstedet? Elevens læring i fokus Praktikstedets konkrete tilrettelæggelse af elevens læring med udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle forudsætninger, herunder 29

30 Bilag 2 Uddannelseslogbog for ambulancebehandlerelev Hospitalspraktik Navn: Tjenestenummer: Korps/Væsen inkl. station: Praktiksted: Uddannelsessted: Holdnummer: 30

31 Navn: Logbog for ambulancebehandleruddannelsen Tjeneste. nr. Målet er, at eleven Målet opnået Målet ikke opnået 1 er engageret og tager medansvar for egen læreproces, samt udviser vilje til samarbejde 2 kan beherske viden om og selvstændigt mestre observationsteknik, der relaterer sig til de behandlerkompetencer der opnås efter endt uddannelse 3 kan beherske viden om og selvstændigt mestre ændringer i patientens kliniske tilstand i kendte situationer. 4 kan beherske vurdering af relevante patientforløb ud fra observationer 5 kan beherske færdigheder og mestre behandling med en vis selvstændighed 6 kan beherske faktaviden om og selvstændigt kunne mestre de kommende kompetencer de akutte patientforløb. 7 selvstændigt behersker intramuskulær injektionsteknik og medicin 8 selvstændigt mestrer anlæggelse af intravenøs adgang ud fra tekniske og hygiejniske principper inklusiv gennemskylning af kanylen og klargøring og tilslutning af infusionsvæske 9 kan beherske viden om og selvstændigt vurdere EKG rytmer/konfigurationer 10 kan beskrive og identificere tuber dræn og sonder samt assistere til samme 11 kan assistere til anlæggelse og observation af tuber dræn og sonder 12 udviser omsorg for patienten i forhold til de kommende kompetencer Navn: Cpr. nr. Kravet for at kunne godkende eleven, er at denne på tilfredsstillende vis har opfyldt de beskrevne målsætninger for hospitalspraktikken. 31

32 GODKENDT IKKE GODKENDT Hvis elevens hospitalspraktik ikke er godkendt anføres en kort begrundelse: Underskrives af ansvarlig for sygehuspraktikken: Set af eleven. Eleven er efter endt hospitalspraktik ansvarlig for, at uddannelseslogbogen er udfyldt, underskrevet og fremsendes til skolen. Adresse skolen: 32

33 Bilag 3 LOGBOG FOR AMBULANCEPRAKTIK AMBULANCEBEHANDLER. Navn: Tjenestenummer: Korps/Væsen inkl. station: Praktikstation: 33

34 Uddannelsessted: Holdnummer: 34

35 LOGBOG AMBULANCEPRAKTIK Eleven skal selvstændigt kunne beherske og mestre anvendelse af ambulanceudstyret i henhold til pakkeliste, procedurevejledninger og checklister. Bemærkninger til ikke nåede mål: Målet nået Målet ikke nået Eleven skal selvstændigt kunne mestre kontakt med og vurdering af patienter. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre optrækning fra ampul, herunder brug af korrekt steril teknik. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og beherske anvendelse af pulsoxymetri inkl. vurdering af fejlkilder Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre korrekt defibrilleringsprotokol. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre EKG 12, herunder principper for telemedicin, inkl. fejlkilder Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre iltbehandling i henhold til patientens tilstand Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre intravenøs adgang, herunder korrekt sterilteknik Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre intramuskulær injektion, herunder korrekt steril teknik. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og anvende vurdering af behov for væsketerapi Målet nået Målet ikke nået 35

36 Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre blodsukkermåling, inkl. vurdering af fejlkilder. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre principper for korrekt luftvejshåndtering, jf. ABC-principperne. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre korrekt brug af ABCDE-principperne, i vurdering af patienter. Eleven skal selvstændigt kunne beherske og mestre empati i kontakt med patienter. Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre overlevering af patientdata, anamnese og øvrige relevante parametre, under aflevering af en patient efter en transport. Bemærkninger til ikke nåede mål: Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om mestre funktionen som ambulanceleder : Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre ambulancelederfunktionen. Eleven skal kunne anvende gældende prioriteringsprincipper af patienter på et skadested, med et større antal tilskadekomne (> 3), herunder at eleven kan mestre behovet for backup. Målet nået Målet ikke nået Bemærkninger til ikke nåede mål: 36

37 Eleven skal selvstændigt kunne beherske viden om og mestre de i bekendtgørelsen fastsatte medikamenter, i forhold til eget ansvar og kompetenceområde. Herunder indikation, kontraindikationer, virkning/bivirkninger og administrationsform, herunder dosis. Acetylsalicylsyre: Adrenalin Epipen : Diazepam: Glucagon: Kvælstofforilte : Naloxon: Nitroglycerin: Salbutamol / Terbutalin Målet nået Målet ikke nået Bemærkninger til ikke nåede mål: Dato: / - 20 Underskrift praktikansvarlig: Underskrift elev: 37

38 Bilag 4 Krav til lokaliteter, udstyr og forbrugsmaterialer i ambulancebehandleruddannelsen Undervisningslokaliteter: Teorilokale: Undervisningslokale samt fornødne grupperum Praktikområde: Fornøden plads til indendørs praktiske øvelser Øvelsesområde: Stort område med mulighed for afvikling af ambulanceøvelser. Udstyr: PC med DVD og projektor Video 1 torso 1 skelet 1 øvre luftvejsmodel 4 komplet defibrillatorer, med 12 punkts afledning og transmissions- og modtageenhed for telemedicin. 2 stk. rytmesimulator med monitor Ampuller og hætteglas til øvelsesbrug. 4 komplette, opdaterede behandlerkufferter, inklusiv iltudstyr 4 komplette kvælstofforilte/ilt kufferter. 2 komplette ambulancebårer med seler 2 vakuummadrasser 4 scoop-bårer 4 spineboard komplet 2 dukke baby 2 dukke junior 2 dukke senior 2 børnestole 2 styrthjelm (integralhjelm) 4 sæt halskraver min. 5 størrelser eller justérbar. 2 sæt af 4 prioriteringsmærker 4 sæt fikseringsudstyr, voksen ambulancetæpper 4 Clipboard for ambulancejournal 1 skrotbil til øvelser 1 cykel til øvelser Materiel bestillingslister Enheder, der har et indhold af engangsartikler, suppleres efter behov. 38