Grønt Miljø MAJ 2006 GRØNT MILJØ 4/2006 1

Transkript

1 4 MAJ 2006 Grønt Miljø 4 Høengen 6 Kirkegårdene mod nye udfordringer 10 Prydgræsser i park og have 21 Det sikre og sunde træ 26 Når naturen taler med store bogstaver 30 Plænegræs i nyt lys 34 Grønland er grønt 42 Når fagmanden skal være leder 46 Børnene skulle civiliseres 56 Genbrugspladsen GRØNT MILJØ 4/2006 1

2 A/S Fredensborg Slot Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 80 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer [email protected] SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 4/2006

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter Ringsted Tlf Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- [email protected] KOMMENTAR DE BILLIGE STEN FRA KINA Markedet er i de senere år oversvømmet med kinesisk natursten til en pris få har kunnet stå for. Det har gjort granit og andre natursten til en realistisk mulighed hvor valget før endte med billigere belægningsmaterialer. Bortset fra nogle problemer med stenenes tekniske kvalitet er der ikke rejst spørgsmål ved den oversøiske import. Det har Dagbladet Politiken imidlertid gjort i en serie om baggrunden for de billige forbrugsvarer vi får fra Kina og andre steder. Det handler naturligvis meget om ufattelig lav løn. Men også om et arbejdsmiljø der i de fleste tilfælde ville forbyde produktionen i Europa. Larm, støv, manglende afskærmning. Meget få værnemidler. Og eksportører og importører vasker deres hænder. Ikke deres problem. De ansatte bliver sorteper. Det gør også de europæiske stenbrud, bl.a. på Bornholm, der skal holde en hel anden miljøstandard. Kinesiske natursten er næppe det eneste eksempel af sin art inden for produkter til grønne områder. Problemet er generelt. Løsningen er ikke importbegrænsende ordninger svarende til landbrugområdet der gør det svært for udviklingslande at eksportere sig frem til større velstand. Det bør derimod være muligt at få etableret certificeringsordninger der gør det muligt at vælge et produkt der sikrer at arbejdsmiljøet er acceptabelt. Så f.eks. de kinesiske stenarbejdere ikke dør af støvlunger, og så deres europæiske kollegaer samtidig får fair konkurrenceforhold. Det kan lade sig gøre andre steder. Miljøcertificering, der også omfatter arbejdsmiljøet, er et vigtigt konkurrenceparameter for mange produkter. Ikke kun når det fremstilles i Danmark. Når det f.eks. gælder tropisk træ, kan vi vælge miljøcertificeret træ der sikrer at det kommer fra en bæredygtig skov. Både stat og anlægsgartnernormer anbefaler endda at man vælger dette træ. Når det gælder kolonialvarer som f.eks. kaffe, kan vi tilmed vælge varemærker der sikrer de ansatte en lidt mere anstændig løn. For natursten har vi ikke certificeringsordninger der kan hjælpe os, men som kunder har vi også hidtil også være nærmest ligeglade. Stenenes billighed har blændet. Det bør ikke fortsætte, slet ikke i en branche der der har miljø og bæredygtighed som en del af sit image. FORSIDEN Et billede fra Norge, måske? Ikke, nikke, nej. Fra plantagen Kuussuaq i Grønland hvor det hele ikke er is og nøgne klipper. Et areal ti gange større end Danmark er uden indlandsis, og især i de sydvestlige områder inde i fjorddalene er der basis for både haver, græsning og lidt skov. De største træer plantet for år siden er næsten ti meter og den første hugst er foretaget. Martin Roland skriver den første artikel af flere om det grønne Grønland hvor der faktisk er stor interesse for det grønne. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 24. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 4/2006 3

4 HØENGEN En rig og duftende kulturtype er næsten væk, men er en oplagt rekreativ mulighed i fremtidens landskabspleje som frivillige entusiaster har taget forskud på Det er noget værre hø. Høengene, der i århundreder var en del af landbruget og landskabet, er næsten væk. Og med dem deres rige og varierede plante- og dyreliv med engfugle, engblomster, sommerfugle, duft og en åbenhed hvor end ikke et ko er i vejen for at plukke en buket engblomster. En natur- og kulturarv og en stor landskabsoplevelse er næsten tabt. På den anden side er høengen også en oplagt rekreativ mulighed i landskabsplejen. Det har bl.a. fået frivillige entusiaster med le og river på banen for at bevare små autentiske høenge. Men der er ikke nok hvis høengen skal have større plads i nutidens landskab. Så skal høslæt indarbejdes i moderne landskabspleje. Som Skov- og Naturstyrelsens direktør Hans Henrik Christensen og Dansk Botanisk Forenings formand Poul Møller Pedersen siger det: Hvis høengen skal generobre en plads i nutidens landskab, må den først og fremmest udbytte sin styrke i rekreativ, miljøbeskyttende og naturbevarende retning. Det kræver tilpasninger af den klassiske engdrift ved særlige naturhensyn og udvikling af driftsmetoder som på samme tid er nænsomme og rationelle. Citatet er hentet i et fremragende temahæfte om høenge som de to parter udgav sidste sommer som et temanummer af Urt udgivet af Dansk Botanisk Forening. En god indgang, også for landskabsfolk. Aktuelle forhold har gjort høenge mere realistiske. Der er nu en driftspligt til holde åbne halvkulturer som enge og heder åbne og der er politiske ønsker om at flytte noget af landbrugets tilskud til landskabspleje. Høslæt er desuden oplagt i forbindelse med vandmiljøplanerne fordi planernes våde enge tit er for våde til græsning, men ikke til høslæt. Da hjortevildt elsker åbne enge er der også muligheder i en alliance med jægerne. En truet naturtype En høeng er et areal der permanent drives med høslæt, eventuelt med eftergræsning hvis bunden var fast nok. Det er især foregået på ferske enge og strandenge, men også i moser, overdrev og åben skov. Og på vejrabatter og åbrinker. På sit højeste optog høenge 5-10% af hele landet. De producerede hø - græs der var tørret så det kunne holde sig til kvægs og hestes vinterfodring. Dræning og vandløbsregulering har forlængst gjort kål på de fleste høenge. Resten er groet til eller afgræsses. Græsning er også godt, men det skaber et andet plantesamfund fordi dyrenes gødning fører flere næringsstoffer tilbage til jorden, og fordi vegetationen forstyrres løbende. I den ideelle høeng foretages mindst et årligt slæt der ikke må ligge meget før 1. juli. Vegetationen klippes eller skæres af helstrået, tørres på engen og fjernes først efter at frøene er drysset ud. Det hele sker uden at jorden komprimeres. Engen har aldrig været gødet eller omlagt, og driften er foregået kontinuert eller kun med korte afbrydelser. Det høje ideal kan meget få danske enge leve op til. Selv når kravene slækkes opregnes kun 42 høenge med tilsammen godt 500 ha. De mindste enheder er 1000 m 2 og den største den 200 ha ferske eng Stavad Enge ved Store Vildmose. De mest værdifulde er dem der stadig er i drift på en privat landbrugsejendom. Fremmer rig vegetation I en uplejet eng, hvor jorden er ret næringsrig, præges vegetationen af grove og kraftige konkurrencestrateger som nælde, tidsler, burre-snerre, hindbær, lådden dueurt, siv, star og grove græsser som kvik, tagrør, mosebunke og rørgræs. Det giver dårligt hø der højst dur til strøelse. En plejet eng, hvor jorden udsultes, udvikler meget bedre hø med arter som engrævehale, rapgræs- og svingelarter og ærteblomstrede arter. Med arter som djævelsbid, hirsestar, hjertegræs, plettet gøgeurt, trævlekrone, eng-nellikerod, eng-forglemmigej, kær-snerre og lav ranunkel er det også rekreativt set meget mere interessant. De gode høengarter fremmes også hvis jordens vand er i bevægelse og derfor mere iltet, f.eks. opnået ved at dræne moderat. Enghø blev derfor før takseret tre gange mere end mosehø. Planternearterne i den plejede høeng er typiske nøjsomhedsstrateger der fremmes af høslættes udsultning af jorden. Den konstante slåning holder samtidig vegetationens succession på et niveau hvor ingen arter får lov at dominere. Høengen er desuden fredet forår og forsommer i blomstringstiden, og efter slæt får frøene lov fred til at drysse af. Resul- Forsommer på Nydam med bl.a. eng-nellikerod, trævlekrone, kær-snerre og lav ranunkel. På artsrige dele af Nydam eng er der fundet op til 25 arter pr. m 2. Foto fra Urt af Anne Johannison. Høhøst igang med le og hørive. Høet hænges til tørre på ståltråd udspændt mellem stokke. Det er eneste måde hvor arbejdet kan gøres færdigt med det samme. Ferien venter. Foto fra Urt af Ole Andersen. 4 GRØNT MILJØ 4/2006

5 Høslæt i Grib Skov. Er man trænet, kan lægge et op til to meter bredt skår i et fuldt lesving, dvs. en cirkelbevægelse over 180 grader. Leen føres stryges lavt gennem græsset så den følger jorden i en slåhøjde på 5-10 cm. Golfslaget er hvor løfter leen og hugger med den er den traditionelle begynderfejl. Foto fra Urt: Ole Andersen. tatet er at høengen er en af vore mest artsrige naturtyper. Vegetationen er 90% flerårige og hjemmehørende arter. De er tilpasset høslæt, typisk ved at vokse i rosetter eller ved at have de overvintrende knopper placeret nede i jordoverfladen eller helt i en jordknold som det kendes fra mange orkidéer. Da markukrudt mest er énårige, indslæbte arter er der normalt ikke ukrudtsproblemer set i forhold til almindelig markdrift. For fugle og sommerfugle er høengen også en spændende naturtype på grund af dens vegetationsstruktur hen over året. F.eks. er flere af de mest truede engfugle knyttet til enge med slæt, f.eks. brushane, engryle og stor kobbersneppe. Også hvid stork sætter pris på høengene hvor den søger føde i det nyslåede eng. Det kan være klogt at tilpasse slåningen til fuglene. Netop af hensyn til brushane, engryle og stor kobbersneppe er det bedst at vente med slåningen til efter midt i juli så ungerne kan nå at blive flyvefærdige. Fugleungernes overlevelse forbedres desuden markant hvis man slår på en måde så ungerne kan slippe væk, f.eks. fra midten og udefter. En genskabt høeng Høenge kan plejes frem til høj kvalitet hvis man følger de ideelle krav til autentisk høengsdrift. Det forudsætter også at der er frøkilder i form af enge i nærheden. Et vellykket eksempel er den lille 1 hektar store høeng Nydam i Gribskov hvor der er høstet hø hvert år siden Engen slås med le og håndrives lige omkring 1. juli af frivillige der kalder sig Strøgårdsvang Høslætlaug. Ved plejens begyndelse var det cirka 50 år siden der sidst blev høstet hø. Som det er typisk for gamle enge, var der endnu ikke indvandret ret mange vedplanter. Nydam var derimod dækket af høj, kraftig vegetation præget af rørgræs der efterlod en død brun bund efter slåning. Det har ændret sig. Der er siden registreret 98 plantearter som ikke blev set ved plejens start. Også fau- naen er blevet rigere. F.eks. er der er registreret 23 dagsommerfuglearter. Gribskov er nærmest vrimler med gamle høenge, især på grund af det kongelige stutteri der førhen lå ved Frederiksborg Slot. Det krævede store mængder hø, så der blev lavet høslæt som hoveriarbejde på næsten ethvert muligt område oplandet. Enkelte af høengene, bl..a Nydam, blev drevet videre indtil for cirka 50 år siden. Redskaberne Det oprindelige redskab til høslæt er leen, kendt lige fra jernalderen. Når de frivillige høslætlaug tager fat, er det typisk med le og hørive, både for at drive høenge så autentisk som muligt og for at lære håndværket. Det er dog i dag meget få der er helt ferme til at bruge le. Slåmaskine med fingerklipper er et andet traditionelt redskab. I dag anvendes mest skivehøstere der også skærer stråene over. Slaglehøstere er uegnede fordi stråene findeles, men de kan bruges til indledende pleje når en ny høeng skal i gang. Tørringen er traditionelt foretaget ved at sprede høet med riven og vende det indtil flere gange for eventuel til sidst at sætte det i stakke på stativer. I dagens landbrug bliver det afhøstede blæst direkte på en vogn eller ført relativt hurtigt væk i wrap. Det skader frøkastningen og insektlivet. I det frivillige arbejde hænges det afhøstede ofte til tørre på ståltråd. Det er den eneste mulighed hvis arbejdet skal udføres i én arbejdsgang. Flere høenge rejser spørgsmålet om høet kan afsættes som dyrefoder. Høet kasseres faktisk fra mange af de små høenge der plejes af landskabelige grunde. Afsætningen er i høj grad et spørgsmål om høets kvalitet. Her kan også giftige planter være et problem. Især skal man man passe på brandbæger og padderokke og eventuelt kassere hø fra belastede enge. De fleste forgiftninger skyldes dog svampe i for dårligt tørret hø. sh KILDER Høenge i Danmark. Temanummer Urt juni Skov- og naturstyrelsen & Dansk Botanisk Forening s. RELEVANTE HJEMMESIDER Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Urts temanummer kan hentes her. Østrigsk producent af leer. Østrig er global hovedproducent af leer. Amerikansk hjemmeside med alt om at bruge le. Lav traktor af alpetypen med en frontmonteret skivehøster der er det mest brugte redskab hvor der endnu høstes rigtigt hø i landbruget. Skivens knive skærer stråene over. Foto fra Urt af Ole Andersen. GRØNT MILJØ 4/2006 5

6 Kirkegårdene mod nye udfordringer Konference med over 600 deltagere i Nyborg Driften af kirkegårde møder nye udfordringer, bl.a. på grund af de kommende kommunale strukturændringer og besparelser. Samtidig skal man finde fysiske udtryk der sikrer balancen mellem respekten for den kulturarv kirkegårdene er, og den fornyelse der er nødvendig for en moderne kirkegård hvor kunderne stiller mere varierede krav end før. De nye udfordringer mødes med stor interesse. Over 600 menighedsrådsfolk, præster, gravere, kirkegårdsledere og landskabsarkitekter deltog på konferencen Nye udfordringer i kirkegårdens forvaltning 8. marts i Nyborg. Det ekstraordinært høje tal var rekord for arrangøren Skov & Landskab der holdt konferencen i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd. Kirkegårdene skal være aktive begravelsespladser der er attraktive for brugerne, men de historiske værdier bør samtidig bevares, sagde departementschef i Kirkeministeriet, Jacob Heinsen i sit indlæg om kirkegårdsdriftens økonomiske udfordringer. Han pegede på at Folkekirken nærmest har monopol på kirkegårde. De 80% drives af menighedsråd, de øvrige af kommuner, bortset fra enkelte private begravelsespladser. Kirkegårdene må derfor forvaltes med omhu og imødekommenhed over for andre trossamfund og alternative begravelsesformer. Ellers holder monopolet ikke. F.eks. kan kirkegården opdeles i afdelinger med forskellige regler, eller man kan anvende ubrugte arealer uden for de egentlige kirkegårder til f.eks. muslimske kirkegårde. Det er der i forvejen eksempler på. Og der er plads nok. Med det nuværende begravelsesmønster er der kapacitet til en befolkning på 50 mio. Heinsen pegede videre på at prisen for kirkegårdens tjenester varierer meget. Det er svært at forsvare hvis ikke der er frit kirkegårdsvalg. Han mente videre at kirkegårdens økonomi bør skilles fra kirkens så kirkegårdens udgifter står mere klart frem, og pegede på de fordele der ligger i koordinering og fællesdrift mellem flere kirkegårde. Spøgsmålet er om omhu og imødekommenhed er nok hvis kirkegårdene skal være et mere fælles projekt. Som Dominique Bouchet, Syddansk Universitet, kom ind på, er der i hvert fald også brug for tolerance og samtale så kulturelle forskelle og de uundgåelige misforståelser får en lærerig udgang og ikke skaber unødige konflikter. Man kan spørge om det overhovedet er Folkekirkens opgave at drive kirkegårde. Som også domprovst Jens Torkild Bak, Ribe, gjorde i sit indlæg om udfordringer til folkekirkens organisation. Men hvis folkekirken skal drive kirkegårde, må de have en faglig og videnbaseret ledelse. Vi har i folkekirken brug for på én gang at reducere omkostningerne, at højne kvaliteten og at reagere på en hastigt skiftende omverden. Til det formål er der brug for kontinuerlig videndeling internt i organisationen og for netværk ud af huset. Satsning på faglig viden og udvikling er ikke en udgift, men en nødvendig investering, sagde Bak. For seniorrådgiver Susanne Guldager, Skov & Landskab, var det afgørende hvordan kirkegårdens kulturarven kan sikres samtidig med at kirkegården fornys. Bevaringsværdierne er knyttet til konkrete udtryk som gravmønster, gravstedernes markering og beplantning, kirkegårdens karaktertræer, historiske gravsteder, diger og bygværker. Hertil kommer sansede udtryk som arkitektur, stedets ånd og historie. Men kirkegården er også et Gl. Vore Frue Kirkegård og Østre Kirkegård (øverst), to af de kirkegårde der er med i Roskilde-samarbejdet. Fotos: Henning Lektonen. brugsanlæg hvor brugen ændres efter tidens krav. Målet er ifølge Guldager en balance mellem bevaring og fornyelse opnået gennem indsigt, omsorg, omtanke, visioner, mål og planlægning. Ja, der skal faktisk en strategisk grøn planlægning til, forklarede professor Thomas B. Randrup, Skov & Landskab. Det er forudsætningen for at man i en økonomisk presset situation kan sikre et højt fagligt niveau. Kirkegården må forankres politisk gennem visioner, mål og registrering af kirkegårdens værdier. Det skal ske i samarbejde mellem kirkelige myndigheder, brugere og forvaltere. På taktisk niveau skal en helhedsplan beskrive udviklingen i kirkegårdens kulturelle identitet, sociale forhold, miljø, økonomi og landskabelig sammenhæng. Det skal ske i samarbejde mellem kirkelige myndigheder og forvaltere. I supplerende delplaner kan der gøres rede for særlige elementer, f.eks. træer. Endelig skal forvaltningen på operationelt niveau sikre kvalitet og økonomi gennem høj fagkompetence og driftplaner. Ud over en strategisk grøn forvaltning pegede også Randrup på mulige stordriftsfordele i geografiske regioner og større brug af private rådgivere og entreprenører. Kirkegårdsleder Henning Lektonen, Roskilde Kirkegårde, gav konferencen det praktiske eksempel med særlig fokus på det samarbejde der er mellem tre sogne af vidt forskellig størrelse i Roskilde Domprovsti. Fordelen i samarbejdet er generelt en ensartet professionel service og større effektivitet. Der kan derved ikke hentes mere ved udlicitering, og også til anlægsopgaver er der mindre grund til at hyre entreprenører, konkluderer Lektonen. Desuden udnyttes de kirkelige ligningsmidler bedre. Der mangler dog en evaluering der klarere viser fordele og ulemper, bl.a. i forhold til personalet der ikke længere er knyttet til én kirkegård. sh 6 GRØNT MILJØ 4/2006

7 GRØNT MILJØ 4/2006 7

8 System i kloaksaneringen Ny systematik præsenteres sammen med grundige forklaringer af gener og skader Selv om spillerne prøver at ignorere det, vælter regnen ned på banen Flere kraftige regnskyl drukner kloakken Vi får flere og større skybrud. De største regnskyl herhjemme er blevet 20-25% kraftigere i løbet af de sidste 25 år. Det viser en undersøgelse som Cowi og DHI har lavet for Styregruppen for Spildevandskomiteens Regnmålersystem skriver De kraftigere skybrud øger risikoen for oversvømmede kloakker. De aktualiserer også spørgsmålet om dimensionering af kloakker og forebyggende indsatser som f.eks. lokal afledning af regnvand så kloakkerne modtager mindre regn. Projektleder i Cowi, Karsten Arnbjerg, mener at man nu bør finde ud af hvordan man kan indrette byen så selv meget kraftig regn ikke giver alvorlige skader, og hvilket serviceniveau man skal have. En mulighed for byerne er at reservere et areal som kan benyttes til oversvømmelser under kraftig regn. Området skal kunne tåle at være oversvømmet uden skader, men kan samtidig bruges som f.eks. fodboldbane, legeplads eller udendørs teater når der ikke er oversvømmelse, siger Karsten Arnbjerg. Det nye nedbørsmønster passer med det klimaforskere har forudset som følge af den globale opvarmning. Vi ser nu klimaændringer, man for fem år siden troede ville indtræde i løbet af de næste 100 år. Vi kan godt håndtere de ændringer vi har set indtil nu. Men hvis det bliver ved med at regne lige så kraftigt fremover, får vi et voldsomt problem med hyppige oversvømmelser i byer og i visse landområder, siger Karsten Arnbjerg. En stor del af kloaknettet i Danmark er så nedslidt eller trænger til udbygning at det kræver en gennemgribende renovering. Når den skal planlægges, skal der tages både økonomiske, miljømæssige og tekniske hensyn, og der skal tages stilling til det valgte serviceniveau. Det fremgår af et nyt projekt hvor Miljøstyrelsen giver et bud på hvordan kommunerne kan få det hele med. Det vigtige er at tænke alle hensynene sammen når kommunerne skal leve op til den aftale om renovering som de lavede med regeringen i Derfor giver vi et bud på metoder og strategier som kommunerne kan bruge, inden de tager stilling til renoveringen, siger akademiingeniør Vibeke Plesner fra Miljøstyrelsen. Rapporten foreslår at kommunerne først gennemfører en teknisk analyse af hvilken stand ledningsnettet er i, hvilke problemer det medfører for både miljøet og brugen af nettet, og hvordan man løser dem. I alle faser forklarer rapporten alle de mulige gener, skader og teknologivalg. Derefter skal kommunerne analysere hvad det koster at løse problemerne. Når det er gjort, skal løsningsforslagene vurderes i forhold til kommunens mål og serviceniveau. Herefter kan renoveringen prioriteres. Det er forskelligt fra kommune til kommune hvor stort behovet for renovering er. Men ved at gennemgå modellen skridt for skridt får kommunerne et bredt grundlag at prioritere indsatsen ud fra, siger Vibeke Plesner. I en undersøgelse fra 2004 blev det samlede behov for fornyelse af ledninger opgjort til 9000 km lig med 16% af det samlede ledningslet. Hvis man regner med en levetid på år, skal der konstant fornys 1-2% af ledningsnettet. Det betyder at der er et efterslæb på 8000 km ledninger. sh KILDER Afløbssystemets levetid og renovering - en teknisk, økonomisk og servicerelateret analyse. Af Jes Vollertsen og Thorkild Hvitved-Jacobsen Aalborg Universitet, Niels Aagaard Jensen, Christian Seidelin Sørensen og Mads Uggerby, NIRAS. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen Spidsløn og vintereg i top i ny skov på hedeagre Vintereg og spidsløn klarer sig godt på heden. De har begge et væsentligt potentiale som skovtræer når tidligere marker tilplantes i det midt- og vestjyske område. Ær klarer sig derimod mindre godt, og helt går det for bøg og rødeg. Det konkluderer Jens Peter Skovsgaard og Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab, i Vækst 4/2004 efter et forsøg hvor Jysk Landvinding A/S har fulgt de fem træarter i 32 år. Træerne blev plantet i 1972 på en tidligere mark i Munklinde Plantage syd for Karup. Den var dybdepløjet til 45 cm, men ikke reolpløjet. Lærk og rødel agerede ammetræer. Det afgørende var hvordan træerne klarede kulturfasens tørke, forårsnattefrost og vildtbid. Sommertørken 1975 var hård ved rødegen hvor kun ét træ overlevede, og for bøg hvor kun hver fjerde træ overlevede. På grund af denne tørkefølsomhed anses de to arter som uinteressante på heden. Forårsfrost og vildtbid får træerne til at danne lavtsiddende tveger hvilket er noget skidt set med forst-øjne. Det ramte især ær, men de træer der undgik bid har udviklet sig godt. Hegning er derfor relevant. Den samme gælder vintereg der stod i stampe på grund af vildtbid og græs, men dog endte med at lykkes godt. Træernes form anføres som god, om end mange træer har tveger i harebidshøjde. I modsætning til sin fætter, æren, undgik spidsløn vildtbid og danner en komplet og tæt bevoksning der tilmed er etageret på grund af rodskud. Eneste ulempe - set med forstøjne - er at den vindpåvirkelige art hælder mod øst. Ær er lykkedes godt hvor den slap for vildtbid i kulturfasen. Derfor skal hegning overvejes for denne art. Foto gengivet fra Vækst. Som ammetræ er rødel mere kultursikker end lærk og forsvinder af sig selv på et godt tidspunkt i forhold til hovedtræernes udvikling. Mange ammetræer er allerede forsvundet af sig selv, især lærk. Pesticidkontrollen samles og styrkes Kontrollen med anvendelsen af sprøjtemidler har hidtil været delt mellem Miljøstyrelsen, kommunerne og Plantedirektoratet. Den skal nu samles i Plantedirektoratet og samtidig styrkes og forenkles. Det vedtog regeringen 1. april som led i regeringens Kemikaliehandlingsplan. Virksomhederne får fremover kun besøg af én myndighed i stedet for tre. De kontrollører som hidtil har kontrolleret sprøjteudstyr og sprøjtejournaler skal også tjekke at firmaet kun har godkendte sprøjtemidler, og at de bruges rigtigt. Til gengæld udvides kontrollen så den kommer til at omfatte mindst fem gange så mange bedrifter. Desuden lægges op til flere kontrolbesøg, uanmeldte kontrolbesøg, flere tilsynskampagner og kontrolanalyser. 8 GRØNT MILJØ 4/2006

9 GRØNT MILJØ 4/2006 9

10 Prydgræsser i park og have Æstetiske og dyrkningsmæssige egenskaber har gjort græsserne populære Tekst og foto: Journalist Marian Haugaard Steffensen Prydgræsser er blevet moderne. I haveblade og magasiner, i haver og parker, i naturalistiske og minimalistiske beplantninger - næsten overalt ser man græsserne pryde med yndefulde, vajende blomstertoppe. I hvert fald hvis man kaster blikket uden for Danmarks grænser. Det er ikke mærkeligt at græsser er blevet populære, for de har en række gode egenskaber både æstetisk og dyrkningsmæssigt. Først og fremmest forlænger de sæsonen, flere græsser er smukke langt ind i efteråret og vinteren. De lyser op med de strågule farver og holder sig smukt oprejst også i vore fugtige klimaforhold. Græsser har en evne til at binde en beplantning sammen, og de giver et eftertragtet naturligt udtryk. Mange græsser er i sig selv så fuldendte at de egner sig til solitære og iøjnefaldende placeringer. De fleste prydgræsser kræver sol og veldrænet jord, men der findes også græsser til skygge og græsser som kan vokse i stående vand. Og så er de fleste meget nemme at passe. Gamle kendinge Det er ikke nyt at bruge prydgræsser i haver og anlæg. Den hvidstribede sødgræs, hjertegræs, lampepudsergræs og fjergræs har været brugt som eksotiske prydplanter i hundreder af år. I 1960-erne og 70- erne, hvor bladplanter var i høj kurs såvel inde som ude, kom Elefantgræssen Miscanthus sinensis Gracillimus danner smukke fontæner, men blomstrer ikke. Nogle elefantgræsser har så udbredt vækstform at de er bedst til en solitær placering Miscanthus sinensis Morning Light breder sin fine fontæne ud over de spinkle naboplanter de første elefantgræsser ind i haverne. Det var dengang den over to meter høje Miscanthus x giganteus som ofte fik en solitær plads ved terrassen lige som bambus. Miscanthus x giganteus blomstrer ikke i vort klima, men den mægtige plante breder sig ved rhizomer og blev efterhånden et besværligt bekendtskab. Prydgræsserne gled igen i baggrunden. Når græsser i dag er blevet særdeles populære i vore nabolande, skyldes det blandt andet at der er langt flere gode græsser at vælge imellem på planteskolerne. Men årsagen er måske især den hollandske New Wave-bevægelse der anført af havearkitekten Piet Oudolf har skabt interesse for mere naturnær anvendelse af stauder i haver og parker og hermed også for græsser. Pasningsmæssigt er de fleste prydgræsser tilmed nemme. De angribes stort set ikke af sygdomme og skadedyr, de skal ikke bindes op, der er ingen visne blomster som skal nippes. Blot kræver de løvfældende græsser en årlig nedskæring om foråret, mens de stedsegrønne afhængig af slægt og art kan få en let studsning eller få gennemrevet tuen for visne blade og strå. Syv gode arter Elefantgræs Der er mere end 100 gode græsser som passer til danske forhold. Jeg har udvalgt syv som jeg synes fortjener særlig opmærksomhed enten fordi de er særlig nemme, anvendelige eller smukke. Elefantgræs må nævnes først for det er måske den allerbedste prydgræs. Siden Miscanthus x giganteus storhedstid er der kommet hundreder af nye sorter på markedet. Langt de fleste er af arten Miscanthus sinensis. De nye sorter findes i alle størrelser, nogle har stribede blade, nogle får rød høstfarve, og næsten alle blomstrer i sensommeren med smukke sølv- eller rødglinsende blomsterstande. Der findes elefantgræsser til alle formål. Til bredkanten ved sø og bassin, til blandede staude- og græsbede med naturpræg og til solitære placeringer. Elefantgræs er let at dyrke, den er løvfældende, og den eneste pasning den kræver, er en årlig forårsnedskæring til ca. 10 cm over jorden i marts-april. Elefantgræs klarer sig fint på tør jord, men kan også tåle stående vand i kortere perioder. Den foretrækker en lys placering. Der er særlig tre ting som kan afgøre sortsvalget: Blomstringstidspunktet, højden og vækstformen. De tidligste elefantgræsser blomstrer allerede midt i juli. Det gælder f.eks. Dronning Ingrid, Ferner Osten og Kleine Fontäne, mens de sildigste først blomstrer sidst i september eller først i oktober afhængig af år og placering. Det gælder f.eks. sorten Overdams Mini. To elefantgræsser blomstrer slet ikke i Danmark, men er interessante fordi de har en meget smuk, tæt samlet fontæneagtig vækstform med smalle blade. Det er den grønne Gracillimus og den hvidstribede Morning Light. Begge egner sig som markører i bedet eller som solitære græsser. Elefantgræssernes højde varierer fra omkring 100 cm med blomst for de mindste til omkring 200 cm med blomst for de højeste og kraftigste Miscanthus sinensis. Malepartus, Undine og Silberfeder hører til de høje. Malepartus får vinrøde blomster der falmer til sølv og får smukke okkergule sensommerblade. Undine har en tæt vækst og ret smalle blade, mens Silberfeder - en af de ældste Miscantus sinensis sor- 10 GRØNT MILJØ 4/2006

11 Finn Bruuns prærieplantning med stauder og græsser ligger på en sandet bakketop i Sydsjælland. Til venstre ses kæmpefjergræs, i midten stikker elefantgræssen sine lyse blomster op over stauderne, og til højre ses de røde staudehirser. ter - får store, sølvfarvede blomster som den holder højt over løvet. I store bede og prærieplantninger er disse flotte græsser ikke til at komme uden om. Blandt de små elefantgræsser finder man også de bedste til de fleste danske privathaver. De tidlige sorter Kleine Silberspinne og Kleine Fontäne hører til de små, og sorten Flamingo, hvis blomsterfarve har givet den navnet, er også en af de mindste. Endelig er der vækstformen som varierer meget fra sort til sort. Den høje Silberfeder har en meget udbredt vækstform der gør den vanskelig at bruge sammen med andre planter. Om foråret, mens græstuen er lav, er omfanget det samme som rodens, mens den midt på sommeren måske fylder to meter i diameter i toppen. Eventuelle naboplanter vil blive helt dækket af blade, eller også skal afstanden være stor. Som ensom majestæt er den derimod flot. Malepartus, som også er høj, har en mere opret vækst. Det gælder f.eks. også den lille Kleine Silber- Sandrørhvene er meget opret og egner sig som gentageplanter i bedet. spinne, og begge blander sig smukt med stauderne i bedet. Sandrørhvene Sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora, er en af de tidligste græsser. Allerede i martsapril er den godt i gang, så man skal være tidligt ude med beskæringen. Sandrørhvene er løvfældende og blomstrer med yndefulde toppe i juli. Den er en af de græsser man får glæde af det meste af året. Den holder sig smukt oprejst indtil strået mørner om vinteren og knækker i den tunge tøsne. Sandrørhvene, Calamagrostis acutiflora Overdam er allerede langt fremme om foråret. Sandrørhvene bliver cm høj med blomst. Den har en opret næsten søjleformet vækst og egner sig både som en gruppe solitære markører og som partner i staudebedet hvor de modne toppe i sensommeren giver bedet et dejligt naturligt udtryk. Der er to gode sorter at vælge imellem: Overdam som har hvidstribede blade og er den laveste og mest oprette, og Karl Foerster som er grøn og lidt højere og derfor lidt mere udsat for strånedknækning. Strånedknækning kan forekomme hvis der kommer kraftig regn midt på sommeren, mens blomsterne er mest udspærrede og fjeragtige. Problemet er sjældent stort og løses ved at fjerne de knækkede strå. Der vil sikkert være mange tilbage. Sandrørhvene vokser godt i almindelig havejord og lettere jordtyper. Den vokser i fuld sol og halvskygge. Blåtop Blåtop, Molinia caerula, og søsteren Molinia arundinacea hører også til de græsser der GRØNT MILJØ 4/

12 de og beskæres om foråret som alle de tidligere nævnte. Blåtop, Molinia caerula er oprette, små stivstråede græsser. fortjener at blive brugt i alle danske haver. De to arter er temmelig forskellige, idet Molinia caerula er ret lav, cm, opret og stivstrået som et strålebundt, mens Molinia arundinacea er cm høj når den blomstrer. Stråene på denne art bøjer yndefuldt og let hen over de cm høje blade. Det betyder at denne græs virker nærmest gennemsigtig og derfor er velegnet som et halvgennemsigtigt gardin i den forreste del af bedet. Fælles for de to arter er at de trives også i sur jord. Det er robuste græsser som foretrækker fugtig jord, men klarer sig udmærket i almindelig havejord der ikke er for kalkholdig. De foretrækker halvskygge, men klarer sig også i sol, når jorden ikke er tør. Begge begynder blomstringen i juli-august, de er løvfældende og nedklippes om foråret. Blåtop, Molinia caerula har smalle, tætte blomstertoppe der ikke enkeltvis syner af meget. Til gengæld er der mange strå i en tue. De lave sorter som Dauerstrahl og Overdam er gode i forgrunden af en beplantning, mens de højere Edith Dudszus og Moorhexe med mørkviolette blomster gør sig smukt i ensartede masseplantinger. Som navnet fortæller, er blomsterne ofte mørke, nærmest sortviolette, nogle sorter har dog brune blomstertoppe. Stråene farves varmt okkergule i sensommeren, men kun de to korte sorter holder sig oprejste i vinterperioden. Der findes også en blåtop med hvidbrogede blade Molinia caerula Variegata. Molinia arundinacea, kaldes også pibegræs fordi de stive, stærke strå blev brugt som piberensere. Sorten Transparent har meget lange, spinkle blomstertoppe som danner et fint slør i øjenhøjde. Sorten Windspiel har kraftigere blomsterstande som vinden let fanger. De lange, stærke strå duver yndefuldt i vinden, og denne græs er god med lavere naboer som den kan hænge lidt ind over. Pibegræs har ingen prydværdi om vinteren. Staudehirse Staudehirse, Panicum virgatum, er en af de mest farverige græsser. Der findes sorter som får varmt vinrøde sensommerblade, og sorter med stålblå blade og lyserøde blomster. Alle har en opret, fontæneagtig vækst med et væld af bittesmå blomsterperler på ganske fine stilke. Staudehirse kan f.eks. bruges blandt stauderne i det blandede bed som solitær græs og som gentageplante i lighed med sandrørhvene og elefantgræsserne Gracillimus og Morning Light. Rehbraun og Hänse Herms hører til de rødbladede som er særligt smukke i det varme aftenlys, mens Heavy Metal og Dallas Blues har stålblå blade. Staudehirse foretrækker sol, men vokser i næsten al slags jord hvor der ikke står vand i længere tid. Den blomstrer i august og bliver ca. 120 cm høj. Staudehirse visner i løbet af efterår og vinter mens stråene mørner. Den er løvfælden- Sølvaks En lille meget anvendelig og smuk græs er sølvaks, Achnatherum calamagrostis. Den bliver cm høj og bred når den blomstrer, og det gør den allerede først i juli. Bladene, som sidder i en udbredt let overhængende tue, er grønne og fint tilspidsede. De lange spidser giver græssen et let og fint udtryk også inden blomstring. Den er god både i forgrunden af staudebedet hvor den væver sig ind mellem stauderne og solitært i grushaven eller i krukker. Når blomsterne skrider igennem, er de sølvskinnende, senere bliver de mere duskede. Sølvaks bliver smukkest i fuld sol. Den kræver let, veldrænet jord. Den er delvis stedsegrøn i milde vintre og rengøres om foråret ved en studsning eller nedskæring. Med års mellemrum skal man dele sølvaks, da tuen ellers kan skille på midten. Kæmpefjergræs Kæmpefjergræs, Stipa gigantea, er stedsegrøn. Det har egentlig ingen betydning for dens prydværdi, kun for, hvor- Staudehirse, Panicum virgatum, er en opret, yndefuld græs. 12 GRØNT MILJØ 4/2006

13 Kæmpefjergræs står lysende foran et tæppe af mosebunke. dan den passes. Kæmpefjergræs hører til en slægt med flere haveinteressante arter. Kæmpefjergræs er dog den smukkeste og mest markante. Den ligner en velvoksen vild flyvehavre, men er mere guldgul og lysende. Kæmpefjergræs bliver 150 cm høj når den blomstrer hen i juni. Blomsterne har store guldgule avner som fanger lyset. Det er en græs man ikke overser. De smalle blade er cm lange og samlet i en tue, men de har tilbøjelighed til at ligge hen ad jorden. Det er toppen som er interessant. Stipa gigantea bør ikke stå i stærk blæst, så knækker de lange strå ved jorden. Den er god inde i det blandede bed, i store krukker eller som markør blandt lavere planter. Den skal vokse i fuld sol og veldrænet jord. Våd jord i vintertiden er den værste fjende. Kæmpefjergræs han ingen prydværdi om vinteren, den knækker ned. Om foråret river man græstuen grundigt igennem så de fleste visne blade rives ud af tuen. De yderste, lange bladspidser studses eventuelt af. Sølvaks, Achnaterum calamagrostis, er som sølv når den er skredet Mosebunke Den stedsegrønne mosebunke, Deschampsia cespitosa, har en særlig spændende anvendelse. Mosebunke er hjemmehørende i Danmark, robust og nem. Den har dog nogen tilbøjelighed til selvsåning. Det er imidlertid ikke et problem hvis man dyrker de forædlede sorter, og det bør man gøre for de er så smukke. Sorterne Bronzeschleier og Goldschleier er ca. 120 cm høje med blomst. Blomsten kommer frem i juni-juli og er, som navnene fortæller, lysende som bronze og guld. Bladene sidder i tætte, grønne tuer, men det er afgjort blomsterne som er det interessante ved denne græs. Sorten Goldtau bliver kun ca. 60 cm høj, og det er ofte en fordel. Mosebunkens blomster er buskede toppe der sidder så tæt at hele planten står som én blomsterdusk. Det er den egenskab man bruger når mosebunkerne plantes i store ensartede masseplantninger. De mange græsplanter smelter sammen til en lysende, duvende flade. Iblandet nogle få Allium sphaerocephalon, Knautia eller tjærenelliker, er det et betagende syn som egner sig til store forhold. Mosebunken klarer sig i sol og halvskygge og foretrækker fugtighedsbevarende humusholdig jord eller almindelig god havejord. Den vokser også under sure jordbundsforhold. Om foråret rives græstuerne godt igennem med en rive så visne strå og blade fjernes. Dyrkning og pleje Prydgræsser er meget nemme at dyrke og passe. Der er dog visse forhold som er gode at kende til, især om græsserne vokser i den kølige del af vækstsæsonen eller i den varme del. Det har bl.a. indflydelse på hvordan man passer græsserne. En del græsser begynder væksten tidligt om foråret og blomstrer allerede om foråret eller først på sommeren. De vokser i den kølige del af vækstperioden og kan gå i dvale når det bliver hedest og tørrest. Andre græsser er senere i vækst, og nogle vokser ret langsomt indtil midt på sommeren. De blomstrer sent og når sjældent at udvikle modent frø i Danmark. Mellem disse yderligheder findes der en række mellemformer. Tidlige arter De tidlige græsarter kan deles og plantes både forår og sensommer. GRØNT MILJØ 4/

14 Mosebunke kan også bruges i staudebedet som her ved Piet Oudolfs design i Bury Court i Sydengland. En græs som vokser i den kølige periode, er f.eks. den lille limegrønne miliegræs Milium effusum Aureum som begynder væksten tidligt forår og blomstrer smukt sammen med tulipanerne. Det er en græs man bør plante sammen med forårsvækster og gerne så den står lidt skyggefuldt midt på sommeren, eller så den skjules af andre planter når den i tørre somre går helt i dvale. Også sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora, blåtop, Molinia, sølvaks, Achnatherum calamagrostis, mosebunke, Deschampsia cespitosa, og kæmpefjergræs, Stipa gigantea, hører til de græsser der vokser i den kølige periode. De fem sidstnævnte går dog ikke i sommerdvale, men væksten aftager, og sandrørhvenes blade kan virke ret visne når man kommer hen på sommeren. Det er derfor en fordel hvis den står inde i staudebedet hvor bladene skjules af de omgivende stauder. Både sandrørhvene og sølvaks har beigebrune blomsterstande allerede i sommertiden, men det øger kun beplantningens naturlige udtryk. Sådan ser de vilde græsser også ud på denne tid. Græsser, som vokser i den kølige periode, kan man plante og dele i forårstiden og igen i sensommeren, men man bør ikke dele disse græsser midt på sommeren hvor de er i delvis dvale, og væksten er nedsat. Varmekrævende arter Varmekrævende græsser deles og plantes om foråret. Lampepudsergræs, Pennisetum alopecuroides, er en smuk, men varmekrævende prydgræs der er sent i gang om foråret, og som i de køligste egne af Danmark næppe når at blomstre inden vinteren er over os. Elefantgræs, Miscanthus sinensis, og staudehirse, Panicum virgatum, hører også til de prydgræsser der kræver varme før de begynder at vokse. De når ikke at modne frø her i Danmark, idet væksten bremses af vinteren. Disse græsser skal omplantes og deles i forårstiden og det lidt sene forår. Deler eller omplanter man om efteråret, risikerer man at græsserne udvintrer. Græsserne har netop brugt meget energi på blomster og frødannelse og har derfor kun få reserver til fornyet vækst på dette tidspunkt. Som tommelfingerregel anbefaler man derfor at alle græsser plantes, omplantes og deles om foråret. Så slipper man for at undersøge om der er tale om græsser der vokser mens det er køligt, eller græsser der kræver mere varme. Kvik er fjenden Græsukrudt er den værste fjende. Navnlig kvik der er tidlig i vækst om foråret, kan nemt invadere og udkonkurrere en af de mere svagt voksende prydgræsser. Det er ikke anderledes for græsser end for andre stauder, blot kan den være lidt vanskeligere at skelne fra græsserne. De underjordiske udløbere og hår på bladrand og bladskede er dog umiskendelige tegn på forurening med kvik. Planteværn Sygdomme og skadedyr er ikke noget problem i de udvalgte syv græsser. Den rigtige placering er altid bedste forebyggende foranstaltning. Græsserne kræver ingen gødning under almindelige vækstforhold. Tværtimod vil for meget kvælstof gøre græsserne løse og mere tilbøjelige til at vælte ud. Opbinding af græsser er hverken kønt eller nødvendigt hvis de står lyst og ikke for næringsrigt. Forårsrengøring Bortset fra at nedknækkede strå kan fjernes i vintertiden, så bør en egentlig nedskæring og oprydning vente til foråret. Blade og strå beskytter græsserne vinteren igennem. De løvfældende græsser, som er helt nedvisnede på dette tidspunkt, skærer man ned til en passende stub: 5-6 cm for de små og cm for de store græsser. De stedsegrønne græsser gennemrives så de visne strå og blade rives ud af tuen. For stedsegrønne græsser med brede blade er denne metode ikke egnet, da bladene beskadiges. En let studsning er bedre. Har man kun få, og står de meget synligt tidligt på året, kan man rykke de enkelte beskadigede blade ud af tuen. Det er dog tidskrævende, og i løbet af foråret vil nyvæksten alligevel dække de visne blade og bladspidser. Stedsegrønne græsser tåler ikke nedskæring hvert år, det svækker væksten. En enkelt års stærk beskadigelse kan dog afhjælpes med en egentlig nedskæring. 14 GRØNT MILJØ 4/2006

15 New Holland vœlger smøremidler btsadv.com NEW HOLLAND GROUNDCARE Så bli r græsset ikke grønnere... Med introduktion af to nye modeller fra have-/parkprogrammet er New Holland nu Full Line til grønne områder. TC35DA er med sin kraftfulde brændstoføkonomiske motor på 35 hk den løsning, som mange har ventet på. Den hydrostatiske to-trins transmission sender kraften direkte til den patenterede Supersteer-foraksel med Sensitrack... Et system, hvor man undgår beskadigelse af græsset under vendinger. TZ - lille i størrelse, men stor i kapacitet. Den nye TZ - Hydro plænetraktor passer perfekt til de professionelle brugere, der også har behov for PTO-trukne liftredskaber. Med en liftkapacitet på 320 kg åbnes der store muligheder for anvendelse indenfor boligselskaber, kirkegårde og den offentlig sektor. Ingen opgave er for svær, så valget er let... TZ & TC-DA. To nyheder Your success Our specialty GRØNT MILJØ 4/

16 Plastelement til græsarmering Med TTE-MultiDrain har Skandinavisk Byggeplast præsenteret et fleksibelt armeringselement til græsarmering. Det er fremstillet af grå genbrugsplast i størrelsen 50 x 50 x 6 cm med 25 kamre a 83 x 83 mm. Elementerne indbygges direkte på muld eller råjord hvorefter kamrene, der fylder 72% af fladen, fyldes med muld og tilsås. Kamrene kan også fyldes med en særlig belægningssten, idet fugerne enten fyldes eller står åbne til vandnedsivning. Man kan altså skifte overflade efter behov ligesom elementerne kan skæres til efter behov. Deres overkanter er nobrede for at gøre dem skridsikre. Elementerne klarer ifølge leverandøren et tryk på 12 MN/ m 2, altså nok til lastbiler. Nykilde er i år fremme med de første dansk producerede plante- og vegetationsmåtter beregnet til bede, rundkørsler, vejheller, rabatter, stensætninger m.v. Med de præfabrikerede måtter slipper man for den svære etablering og får et færdigt produkt med det samme. Måtterne består af færdigt kultiverede blomsterarter, prydgræsser og stauder eller er blot en måttebund indsået med frø. Frøene og planterne er alle af dansk oprindelse, mens måttebunden er dannet af naturfibre og et substratmix. Måtterne produceres i forskellige versioner, afhængig af formål, placering og vækstvilkår. Leveringstiden er på 2-6 måneder. Præfabrikerede plantemåtter Måtte med sløjfeblomst og bakkenellike. Jordbær kan lige skimtes. Jævnhedsmåling i gang. Laseren er ca. ½ meter fra stikanten. Med laser måles cykelstiers jævnhed Vejens jævnhed er vigtig for cyklisters komfort og sikkerhed, men hidtil har man ladet sig nøje med visuel registrering når jævnheden skulle bedømmes og vedligeholdelsen prioriteres. Det har Odense Kommune rådet bod på med en objektiv målemetode hvor jævnheden er målt med laser. Efter målinger er der ud fra stiernes længdeprofil udledt et Bicycle Profile Index til erstatning for det IRI-index der er tilpasset biler med deres bredere dæk, affjedring og større fart. Arbejdet er udført sammen med Dynatest der har udviklet målekøretøjet der er monteret på en lille bil (Smart). Svovlbrinten fra kloakkens rist Fra kloakdæksler kan der især om sommeren komme til at hørme slemt af svovlbrinte der lugter som rådne æg. Det giver ikke bare gener og klager. Svovlbrinten er også farlig at arbejde i for kloakarbejdere. I fugtig luft danner svovlbrinten endvidere svovlsyre der tærer beton og gummisamlinger og generer biologien på renseanlægget. Lugtgenerne er af og til forsøgt løst ved at tætne dæksler og tilproppe udluftninger. Men det går ikke, skriver Rørcentret i Kloaktuelt april Kloaksystemet skal udluftes. Ellers kan luften ikke slippe ud når vandet kommer væltende i kraftigt regnvejr. Det kan medføre oversvømmede kældre og dæksler der springer op. Er kloaksystemet ikke udluftet er der også større risiko for at der dannes svovlbrinte. Problemet bider altså sig selv i halen. Svovlbrinten dannes lettest når spildevandet er varmt, opholder sig længe i rørene og der ikke er ret meget ilt til stede. Kommunerne har derfor prøvet at forebygge problemet, bl.a. ved at tilføre ilt og ved at pumpe spildevandet hurtigt igennem rørene. En anden løsning er at forbedre udluftningen, bl.a. med gennembrudte dæksler. Men hvad så med lugtgenerne hvis der alligevel dannes svovlbrinte? At filtre her kan være en udvej, har man god erfaring med i Svendborg. Her bruges lavafiltre der indbygges i en simpel murerbalje under ristene på kloakbrønde. Baljen er fyldt med lavasten knust til nøddestensstørrelse. Når kloakkens hørmende luft ledes gennem filtret afsættes lugten i lavastenenes hulrum der danner en meget stor indre overflade og en biologisk proces omdanner svovlbrinten. Filtrene kræver vedligeholdelse, bl.a. skal det helst holdes fugtigt, og en gang om året skal det gennemspules. sh 16 GRØNT MILJØ 4/2006

17 Landskab og anlæg Jordbrugsteknolog - 2 årig videregående uddannelse Der udlægges slaggegrus i et kommende villakvarter i Bjæverskov. Slaggen er med det samme kørefast til næste lastbil. Foto: DSV. Slaggegrus genbrugt som bundsikring Slaggegrus sælges som alternativ til bundsikringsgrus, bl.a. af DSV Anlæg, Teknik & Miljø. Slaggegrus er baseret på forbrændingsværkernes slagge der er tilbage når dagrenovation og industriaffald er brændt ved ca grader. Når slaggen har modnet i mindst tre måneder, sorteres alt over 40 mm fra, idet metaller fjernes med magneter. Samtidig udtages prøver der skal sikre at slaggen overholder miljøkravene. Vejdirektoratet er ved at begynde at bruge produktet til større vejbyggeri, men ellers bruges det mest til mindre veje. Slaggen er kørefast uden komprimering og er også stabil når den lægges ud i regnvejr. Styrken kan øges ved cementstabilisering hvor man fræser cement ned i 15 cm dybde, afretter og tromler. Det kan gøre materialet stærkere end stabilt grus og som sådan bruges som bærelag, f.eks. under belægningssten. Slaggegrus anføres også at være godt som fyld, bl.a. fordi det vejer mindre end sand og kan stå i højere friktionsvinkel på o. Der er ifølge DSV ikke brug for at bruge værnemidler ud over hvad der bør bruges når man arbejder med almindeligt grus. du vil arbejde med:..konstruktion og projektering, jord og planter, landskab og natur, pleje- og driftsstyring, forvaltningplanlægning, formidling, rådgivning, ledelse, teknologi, IT, analyse og løsninger! Studiestart 4. september 2006 tilmelding / Information: eller se mere på GRØNT MILJØ 4/

18 Tryggevælde Å. Den relativ smalle randzone mod åen udvides meget hvis landmanden lægger sin brak her. Foto: Lars Laursen / Biofoto. Brakken ud på brinken Både landmænd og natur kan drage fordel af kombinationen der kan ændre agerlandskabet BØG TIL HÆK OG PUR SUPERPRIS v. 500 stk. Fagus sylvatica 2/ cm. 1,95 kr/stk. Fagus sylvatica 1/ cm. 2,95 kr/stk. v. 10 stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 95,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 115,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 149,00 kr/stk. HOLDENS PLANTESKOLE A/S Kongeåvej 81, 6600 Vejen Tlf [email protected] Bredere udyrkede randzoner langs vandløb og søer kan blive en almindelig del af det danske agerlandskab. Landmænd har pligt til at lægge noget af deres mark ud som brak. Og landbruget har indgået aftale om frem til 2015 at udlægge ha randzoner langs vandløb og søer. Fidusen er at brak og randzoner kan forenes til randzoner der er meget bredere end ellers. Det er både til fordel for landmanden og naturen. Som landboformand Cart Chr. Kirketerp forklarer i Landbrugsavisen (6.4.06), får man mere regulære marker og kan skåne forageren for kørsel. Brakken forvises til randzoner hvor udbyttet i forvejen er mindst, bl.a. fordi man ikke må sprøjte så meget her. Hertil kommer miljøfordelene. Det er en stor fordel for vilde dyr og planter at de udyrkede arealer koncentreres de bedste steder. Desuden skånes vandmiljøt mere effektivt. Ulemper findes også. Spredningen af brakken gør ansøgning om EU-støtte mere bøvlet og tilgroning af randzonerne udløser pleje. Desuden vil nogle landmænd gerne af med deres brak for at holde harmonireglerne. De kræver - af hensyn til gyllen - et bestemt forhold mellem husdyrhold og dyrket jord. Argumenterne for at forene brak og brink er dog stærkere. Som Landbrugsavisens leder (7.4.06) skriver: Der er næppe nogen tvivl om at brak langs vandløbene er den billigste måde at opfylde vandmiljøplanernes krav på. Samtidig har vi her et område hvor landbruget kan gå offensivt ud i miljødebatten. Derfor må braklægningen langs vandløbene sættes i system. FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS RUBBER TRACK SPECIALISTS FORHANDLER AF GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Bælter til langt de fleste typer Danmark gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Danmark Kontakt os for konkurrencedygtige Kontakt os for konkurrencedygtige priser priser Ringager Brøndby Tlf: Nye og stærkere Cat-bæltegravere Caterpillar har lanceret nye bæltegravemaskiner i alle sine vægtklasser, herunder C-klassen med syv modeller fra 1800 kg til 5-6 tons. Generelt er motorkraften øget, og en del af de udsatte plastplader er afløst af kraftige metalplader. Nogle modeller har kort bagende der ikke rager ud over bælterne, mens andre har udskydelig undervogn GRØNT MILJØ 4/2006

19 Kinesisk sten under kritik Politiken rejser etisk spørgsmål om billig pris er rimelig når sikkerhed og arbejdsmiljø sjofles Natursten fra Kina er blevet populære især på grund af deres lave pris, men bagsiden af medaljen er en meget lav løn til de kinesiske arbejdere og et farligt arbejdsmiljø. Det satte Dagbladet Politiken 3. maj på forsiden under overskriften Billig granit koster liv i Kina. Neil Johnston, kvalitetschef for et dansk stenfirma, udtaler om en fabrik i Xiamen: Da jeg kom herud i fjor var en fabrik blevet lukket. Det var fordi en af medarbejderne var blevet knust under sten i forbindelse med et job for os. Også stenstøvet er et stort problem. Det giver de ansatte støvlunger så de mister evnen til at optage ilt. Ansigtsmaskerne er for dårlige eller bruges slet ikke. Johnston vurderer at ni ud af ti fabrikker er meget primitive med meget ringe arbejdsmiljøforhold. Efter europæisk standard ville de blive lukket på stedet, siger han til Politiken. Adspurgt om hvor stor en andel sten der eksporteres til Europa under sådanne arbejdsforhold lyder hans svar: Sandsynligvis mere end halvdelen. Det drejer sig om gadebelægning og brosten. Ifølge Johnston er det ikke det dårlige arbejdsmiljø der er årsagen til de lave priser. Han peger på at problemerne kan afbødes ret billigt med masker, beskyttelsesbriller, hjelme, sikkerhedssko, handsker, afspærringer og viden om risiciene. Prisen hænger derimod sammen med en løn på 1100 kr. om måneden og meget lange arbejdsuger. Både med arbejdsmiljø og arbejdstid er der problemer med at holde kinesisk lov. Arne Mikkelsen, driftsleder på de RGS90-ejede brud på Bornholm, er enig i at lav løn forklarer de lave priser, men at de kinesiske producenter også har meget få miljøomkostninger. Fra Politikens forside 3. maj. Den blev fulgt at to artikler inde i avisen. Jerry Bai, eksportchef i det kinesiske firma Jetboat, fortæller om hvordan nogle svenske kunder reagerede da de så forholdene på fabrikkerne: De spurgte hvorfor arbejderne ikke bar beskyttelse og sagde at høreværn og ansigtsmaske var påkrævet i Sverige. Og så skete der ikke mere. De spurgte, købte sten og rejste hjem. Ifølge Danmarks Statistik er importen steget fra nogle få ton i 1995 til ton i 2005, heraf ton brosten, fliser og kantsten. sh Tidsbesparelse og komfort for 1.580,- kr./mdr. Bestil demo! Zero Turn med unik affjedring Prøv den nye Ferris ZT 4500 med en klippehastighed på op til 19 km/t og unik affjedring for og bag. Du mærker forskellen med det samme! Pris incl. 155 cm klipper, kr ,- Leasingydelse pr. måned, kr ,- Kontakt MI for en uforpligtende demonstration. GRØNT MILJØ 4/

20 Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ KOKKEDAL TELEFON TELEFAX [email protected] A S Børnene skal lære naturen at kende og få spirende miljøforståelse. Grønne flag over børneinstitutioner Et rigere udeliv for de mindste er målet med Friluftsrådets projekt Grønne Spirer hvor 80 børnehaver og integrerede institutioner i et år har ageret pilotinstitutioner. Det pædagogiske arbejde er flyttet ud til skov, park, eng og vandområder. Fra midt i maj har 35 af institutionerne - som en mærkningsordning - kunnet hejse et grønt flag som et symbol på deres indsats. Målet er at børnenes hverdag i institutionen byder på et rigt friluftsliv med gode og lærerige naturoplevelser så børnene fra de er helt små lærer naturen at kende og får en spirende miljøforståelse. Det spiller også en rolle at ophold i naturen udvikler børnenes motorik og koncentration og dæmper konflikter og sygdom. Forældre og kommunale medarbejdere har bakket op og glædet sig over børnenes begejstring, oplyser Friluftsrådet der nu giver grønt lys til at bruge kampagnens idé og materiale. Med omhu for detaljen... Holdbarhed og harmoni Over 30 forskellige typer sten med unik karakter Mere end 200 års erfaring med fremstilling af sten De rigtige sten og klinker i samspil med beplantning og terræn giver oplevelsen af skønhed. Apentex har mange års erfaring med frostsikre og robuste belægningsklinker, fremstillet som hårdt brændte mursten. Der bliver som altid taget hensyn til valg af materialer og omgivelser. Petersen Apentex Nybølnorvej Broager Telefon: ZANGENBERG DESIGN ZD GRØNT MILJØ 4/2006

21 Det sikre og sunde træ Rye retro som afsæt til ny viden om bedømmelse af vej- og gadetræer Hvordan bedømmer man et træs sundhed? Og hvordan bedømmer man om et træ er farligt? Det er to spørgsmål som gang på gang er relevant for fagfolk i den daglige drift af især vej- og gadetræer. Det er spørgsmål som i høj grad havde træplejekonsulent Stefan Ryes opmærksomhed da han fra 1992 til 1999 skrev 20 artikler om sit fagområde, træer og træpleje, til Grønt Miljø. Artiklerne er nu samlet i hæftet Det sikre træ der kan hentes på Stefan Rye ( ) var specialiseret inden for bytræers biologi og pleje. Som praktiker var han ikke bange for at rådgive om emner hvor forskningen stod svagt og den personlige vurdering måtte tage over. Det var der ikke mange der kunne bedre end ham, men det er også klart at senere forskning i visse tilfælde siden har givet os mere sikker viden. Sigtet med det ny hæfte er - bedre sent end aldrig - at bidrage til et grundlag for at styrke fagligheden inden for Stefan Ryes emner. Det gælder ikke mindst bedømmelse af farlige træer og træers sundhed hvor hans viden endnu er relevant. Netop disse emner er refereret her. DET FARLIGE TRÆ Når træer bryder sammen skyles det forhold der kan registreres længe før. Man skal blot kende træets faresignaler. Der vil derfor altid være nogle der er ansvarlige for de ulykker der kan blive følgen. Nogle Der er et stort sår på stammen hvor træet har tabt en gren. Grenen har haft indesluttet bark. Det har også den 4 ton tunge gren til venstre. Den kan falde ned over hovedvejen når som helst. Checkliste for farlige træer En gennemgang af et træ ifølge listen vil afsløre om træet skulle have ét eller måske flere problemer der en dag kan koste menneskeliv. Kan der svares NEJ til alle disse spørgsmål, står man ved et sikkert træ. 1. Er vindforholdene ændret, f.eks. ved fældning af nabotræer? 2. Er der døde grene i kronen eller døde krondele? 3. Er der områder hvor vækstlaget er dødt, eller er barken faldet af ved rodhals, på stamme eller på grene? 4. Er der synligt råd i stamme og på grene? 5. Er der revner eller brud i stamme og grene? 6. Har træet tabt grene eller kronedele? 7. Er der revner i bark (frostrevner)? 8. Er der flåd under frostrevner eller sår? 9. Har træet indesluttet bark i stammedeling eller ved grene? 10. Har træet enkelte lange grene der i spidsen vokser opad som om de var selvstændige træer? 11. Er der tegn på døde rødder? 12. Er træet pludselig begyndt at hælde eller er hældning forøget? 13. Er der svampe på stamme eller grene i sensommer/efterår? 14. Er der svampe på jorden omkring træet i sensommer/efterår? 15. Er der spættehuller i stammer eller grene? 16. Har træet været stynet, omfangsbeskåret, og har en ny krone siden udviklet sig? 17. Har træet været tippet, og er nye stammer skudt op herfra? 18. Har der været gravet inden for træets rodzone? 19. Har der været fræset eller grubbet inden for træets rodzone? 20. Er træet afstivet med wirer, bolte eller andre mekaniske installationer? som burde have vidst at noget var farligt. Det giver både et moralsk og juridisk ansvar - og mod til også at være streng når fredede træer er farlige. Når træer bryder sammen kan det skyldes medfødte fejl som indesluttet bark, stammetvejer, abnorm grenudvikling eller naturlig infektion med svampe eller bakterier. Men det kan i høj grad også skyldes menneskers behandling af træet som har gjort det farligt eller medført infektion af træet. De store skurke er her overgravning af rødder ved byggeri, rør- og vejarbejde samt hovsa-beskæringer af de nedre store grene som pludselig kan blive nødvendig fordi opstamningen ikke er forberedt. Faresignalerne Et faresignal er svampes frugtlegemer på stammen og på jorden omkring træet. Man skal blot være opmærksom på at nogle kun ses i kort tid og at ikke alle er lige iøjnefaldende. Spættehuller er et andet faresignal. Spætter laver kun reder hvor veddet er nemt at bearbejde. Deres huller er derfor en indikation for fremskredent råd. Også vådved, der ses som flåd fra frostrevner og grenafskæringer, er tegn på fare. I tørke bliver vådved skørt og og grene kan let brække af. At der er brugt bolte og wifortsættes side 22 GRØNT MILJØ 4/

22 På en sund lind er barken blank brungrå, eventuelt med hvide prikker. Er barken derimod støvet grå med et let rødligt skær, er tilvæksten svag og træet i vanskeligheder. rer til at afstive træet, er i sig selv et faresignal. Træet kan ikke bære sig selv, og wirer og bolte bliver til krykker der skal holde stadig tungere kronedele mens de selv ruster. De spørgsmål man kan stille for at bedømme om et træ er farligt, kan ses i Checkliste for farlige træer. Kan der svares nej til alle 20 spørgsmål er træet så sikkert og sundt at også ens oldebørn vil kunne glæde sig over det. Nej-svar er dog ikke det samme som fældning. Først bør forholdene undersøges af folk der ved noget om det. Her spiller bl.a. træets placering en rolle. Et træ i en befærdet gade må dømmes hårdere end et træ i naturen. SUNDHEDEN Træerne viser hvordan de har det - hvis man kan se det. Kronens opbygning kan også ses som en logbog over tidligere års hændelser. Signalerne, der varierer lidt fra art til art, er i det følgende beskrevet for lind. Der er kun nævnt de observationer der kan gøres i forbindelse med daglig færden omkring træerne, ikke de metoder hvor man med diverse apparater kan måle råd. 1. Døde grene. Døde grene eller grenender fortæller at træet har alvorlige problemer. 2. Tilvækst. Jo større tilvækst på årsskuddene, desto bedre sundhed - til en vis grad. Man bør kun sammenligne samme art/underart/klon under samme vækstvilkår og nøjes med den subjektive bedømmelse: god, middel, dårlig. Et trænet øje kan graduere mere. 3. Tilvækstfordeling. Et sundt træ har størst tilvækst i topskud. Et træ i vanskeligheder har størst tilvækst på lave SUNDHEDSKARAKTER TRÆER ÆLDRE END 2 ÅR EFTER PLANTNING Karaktertolkning Løvmængde Løvfarve Døde grenender Vanris Topskud Tilvækst i grene Barkfarve 1 2 Træerne er døende. Der bør kun genplantes på samme sted hvis der kan etableres et godt plantebed og ikke et lille traditionelt plantehul. Næsten ingen løv. Få blade inderst på grene eller stammen (vanris). Få blade inderst på grene eller stamme. Nederste grene har blade ved grenender. Evt. misfarvet eller nekrotisk. Evt. misfarvet eller nekrotisk. Overalt i kronen. Flere i øvre krone. Mange. Mange. Dødt. Ingen tilvækst. Ingen. Yderst svag. Mat, mørk, evt. rødlig. Mat, mørk, evt. rødlig Træerne er uden fremtid. Forberedelse til opstamning kan ikke gennemføres da væksten er koncentreret til de lave grene. Forsøges opstamning, dannes store sår, infektion og risiko for knæk. Kommer træerne i bedre vækst vil topskuddet dele sig som en blomkålstop. Få blade inderst på grene eller stamme. Nederste grene har blade ved grenender. Blade på de fleste grene og top, også ind ad grenene. Blade overalt i kronen. Næsten normal tæthed. Vanrisblade ind ad grene. Evt. lettere misfarvet eller nekrotisk. Næsten normal. Normal. Flere i øvre krone. Sporadisk. Meget få. Mange. Mange. Mange. Ingen eller svag tilvækst. Svag tilvækst. Svajer. Svag tilvækst. Svajer. Svag. Svag til moderat. Nogenlunde. Mat, mørk, evt. rødlig. Mat, grå. Mat, grå, evt. lidt lyse striber Træernes fremtid er lidt usikker. De har lettere problemer med sundheden. En hurtig indsats kan bringe dem på fode. Træerne bliver dog vanskelige at beskære. Forberedelse til opstamning lykkes ikke så godt. Træer hvoraf der kan ventes en god og lang fremtid hvis der fortsat er mulighed for rodudvikling. Det kræver at træerne er plantet i en løsnet jord og ikke i et lille skarpt afgrænset plantehul. Træerne bliver nemme og billige at beskære. Blade overalt i kronen. Normal tæthed. Få vanrisblade. Blade overalt i kronen. Normal tæthed. Ingen vandrisblade. Blade overalt i kronen. Normal tæthed. Ingen vanrisblade. Kraftig bladsætning overalt i kronen, normal tæthed. Ingen vanrisblade. Kraftig bladsætning overalt i kronen, normal tæthed. Ingen vanrisblade. Normal. Normal. Normal. Normal. Normal. Ingen. Ingen. Ingen. Ingen. Ingen. Færre. Færre. Meget få. Ingen. Ingen. Moderat tilvækst. Svajer. Moderat tilvækst. Svajer. God tilvækst. Svajer. God tilvækst. Svajer en anelse. Opret. Større tilvækst end grene. Svajer ikke. God. God. God. God. God. Silkegrå med lyse striber. Blank grå, brunlig, eller grønlig, evt. lyse striber. Blank grå, brunlig eller grønlig, evt. lyse prikker eller striber. Blank grå, brunlig eller grønlig, evt. lyse prikker eller striber. Blank grå, brunlig eller grønlig, evt. lyse prikker eller striber. 22 GRØNT MILJØ 4/2006

23 grene og kan over flere år udvikle blomkålskrone der gør træet håbløst som vejtræ. 4. Topsvaj. På sunde træer er topskuddet opretvoksende. Hvis træet trives dårligt, svajer topskuddet til siden uafhængig af den fremherskende vindretning. Har træet været i dårlig trivsel i årevis svajer hele trætoppen til siden. 5. Knopstørrelse. Er knopperne - bedømt om vinteren - væsentligt mindre end normalt, er træet i store vanskeligheder. Bedømmelsen er dog svær at graduere. 6. Løvmasse. Bladenes størrelse og løvets tæthed er mindre end normalt hvis træet er i vanskeligheder. Man bør dog kun sammenligne med samme art/underart/klon under samme vækstvilkår. Reduceret løvstørrelse følges normalt af afvigende bladfarve. Bladene kan være lysere end normalt eller have nekroser (døde områder). 7. Løvfald. Tidlig gulning af bladene og tidligt løvfald er et svaghedstegn. Samtidig ses næsten altid kort skudtilvækst med den bedste tilvækst i lave grene. Hvis løvfald sker i september, er der noget galt med træernes vækst. 8. Vanris. Sunde træer har ikke vanris på stammen. Bedømmelse kan gradueres fra få sporadiske vanris til total vanrissætning på hele stammen og i kronen. Vanris i kronen falder sammen med tynd løvsætning og kort skudtilvækst. 9. Bark. På en sund lind er barken blank brungrå eventuelt med hvide prikker. På et svagere træ er barken mat, lidt ru og med lidt lavvækst. Lodrette lyse fuger i barken viser at træet har været i svag vækst, men at tilstanden er blevet bedre. Er barken støvet grå og stammen tæt lavdækket, er tilvæksten svag. Lav trives dog ikke i storbyer. Hvis barken antager et mørkt rødligt skær, er træet i store vanskeligheder, måske døende. Sundhedskarakter Træernes signaler er grundlag for at bedømme sundhedstilstanden, jf. skemaerne. Karakteren gør det muligt at sammenligne træer og viser hvor der skal sættes ind med sundhedsforbedrende foranstaltninger. Karakteren viser ikke SUNDHEDSSKEMA 1. år 2. år Karaktertolkning Mislykket etablering. mindst hvilke træer der har en reel chance som blivende vejeller gadetræer. Der kan efter nogenlunde samme retningslinier laves en karakterskala for de første to år efter plantning. Her bruges udelukkende bladenes placering, farve og størrelse. Den basale idé er at det ikke er nok at træerne overlever hvis de skal have en fremtid som brugbare gade- og vejtræer. De må også være sunde. Ellers kan man ikke gennemføre en korrekt opstamning. Observationer følges gerne ad. Man kan derfor ofte nøjes med at læse og sammenholde nogle af signalerne. Divergerende signaler forekommer kun hvis træet er i en ændringsfase, feks. et sundt træ der en vinter belastes stærkt af vejsalt. Næste sommer vil barken stadig vise sundhed, mens bladene vil vise randnekroser. Omvendt vil et træ der efter en lang etableringsperiode pludselig kommer i vækst hen på sommeren, vise sundhed såvel i bladene som ved lyse striber i barken. Løbende registrering af de ni observationer giver et godt billede af et træs udvikling fra plantning til færdigt vejtræ. Man kan supplere med at anføre pleje i form af vanding, gødskning, jordløsning og beskæringer samt andre aktiviteter der påvirker træerne, f.eks. vejsaltning. Hvis noget skulle gå galt i træernes opvækst, er registreringen et godt værktøj til at afklare årsagen. sh TRÆER YNGRE END 2 ÅR EFTER PLANTNING Stærkt forsinket etablering, formentligt mislykket. Træerne kan ikke senere stammes op som gade- og vejtræer. De må påregnes udskiftet. Stærkt forsinket etablering. Årsagen skal udbedres omgående, ellers falder karakteren til 3-4. Lidt forsinket etablering. Får træerne næste år højere karakter, kan de fastholde gennemgående ledeskud og bruges som gade- eller vejtræer. Etableringen er vellykket. Træerne må spås en god fremtid. Blade Få lyse blade på de yderste grenspidser. Tynd bladsætning. Små lyse blade. Tynd bladsætning. Små blade. Bladfarve nærmer sig normal. Moderat bladsætning. Bladstørrelse og bladfarve nærmer sig normal. God bladsætning. Bladsætning og farve normal. Kraftig bladsætning. Store blade. Bladfarve vital grøn. I kystnære eller andre udsatte områder forskydes skemaet så 2. år kommer til at gælde for 3. år efter plantning. KILDE Stefan Rye: Det sikre træ. Artikler fra Grønt Miljø Grønt Miljø s. Hvilken karakter kan træet opnå? Afprøv det i sundhedsskemaet og se hvordan træets fremtidsmuligheder tegner sig. GRØNT MILJØ 4/

24 Naturforynget stilkeg Gammel teknik genindføres i naturnær skovdrift Stilkeg selvforynges normalt ikke i danske skove, men det kan sagtens lade sig gøre. Det viser to bevoksninger i Jægersborg Hegns fede jord hvor den ene er skærmforynget og den anden forynget gruppevis, i begge tilfælde uden renafdrift og jordbearbejdning. Begge bevoksninger udvikler sig fint og kan producere kvalitetstræ, blot ikke over hele arealet og kun med en vis regulering, skriver Jens Peter Skovsgaard, Skov & Landskab, og Hans Kolling Andersen, Jægersborg Statsskovdistrikt, i Skoven 11/2004. Selvforyngelse af eg var almindelig indtil man for godt 100 år siden begyndte at konvertere den oprindelige lokale eg til mere retvoksende provenienser fra udlandet. Det forudsatte plantning eller såning, hvilket også generelt har været uden større problemer. Erfaringen med at selvforynge gik tabt, men er nu igen aktuel fordi selvforyngelse er et led i den kommende naturnære drift i statsskovene. Selvforyngelse (der også kaldes naturforyngelse) sikrer en varieret og økologisk mere robust skov. Desuden er egebevoksningerne blevet bedre som frøkilder i skovbruget. Og selv om der kan være langt mellem gode oldenår, er der dog lokal frøbæring ( spræng-olden ) med få års mellemrum. Skovbranchens kulturkommission har peget på at selvforyngelse kan Gruppevis selvforyngelse af stilkeg. Gruppen opstod 16 år før i en 165 år gammel bevoksning. Foto: Skovsgaard & Andersen. sænke kulturudgifterne. Her mener Skovsgaard og Andersen dog at der driftsøkonomisk næppe er vundet noget ved at selvforynge eg. Skærmforyngelse Skærmforyngelse er en renafdrift hvor man efterlader en skærm af enkelte store træer som frøkilde. De gamle træer afvikles hurtigt, typisk 5-10 år, og foryngelsen er i det hele taget hurtig. I Jægersborg Hegn er det gennemført i en to ha stor ensaldrende egevoksning fra Udgangspunktet var oldenfaldet i Det blev fulgt op af en besåningshugst der fjernede 85% af egene og næsten hele underskoven af topkappet bøg. Der blev hegnet, men ikke foretaget jordbearbejdning eller ukrudtsbekæmpelse. Næste forår spirede et tæt egebed frem - og fra skærmen kom der senere flere olden. Foryngelsen lykkedes undtagen i pletter med opvækst af ær og efterladt underskov samt i en fugtig plet der groede til i tørst og birk. Der er siden udrenset to gange for opvækst af ær, birk m.v. Egene udtyndes først når der er 2-2½ meter op til nederste levende gren på de dominerende træer. Sigtet er i skovbruget at skygge skaber en naturlig oprensning (opstamning). Det skaber grenfri stammer med knastfrit ved. Gruppevis foryngelse Ved gruppevis foryngelse efterlignes den naturlige foryngelse i naturskove der bryder sammen i huller og giver lys til ny vækst. Det tager længere tid end skærmforyngelse. Foryngelsen er foretaget i en godt 3 ha stor egebevoksning fra Hvert hul blev dannet ved at fælde en til fire ege og den underskov der var under træerne. Heller ikke her blev der foretaget jordbearbejdning eller ukrudtsbekæmpelse, men efter nogle års problemer med vildtbid blev der hegnet. I bevoksningen er der nu Skærmforyngelse af stilkeg. Foto: Skovsgaard & Andersen. egeforyngelse i grupper med forskellige spiringstidspunkter fra 1988 til 2003, men hvor træerne har ens alder i hver gruppe. Samtidig har den efterladte del af underskoven udviklet sig til en blandet mellemetage af løvtræer. Foryngelsen ender derfor med at bestå af grupper af eg med forskellige blandede partier af andre træarter imellem. Med andre ord fastholdes en artsdiversitet der bl.a. gør skovdyrkningen mere fleksibel. Egeopvæksten har lidt under kraftig opvækst af hindbær og af underskovens mange hæg der har sat rodskud. I begge tilfælde er der foretaget en bekæmpelse. Afhænger af situationen Skovsgaard og Andersen opregner fire situationer hvor man kan selvforynge eg. Den første er skærmforyngelse med produktion af kvalitetstræ, en situation lig første eksempel fra Jægersborg Hegn og ikke relevant i Vestdanmark. Der anbefales en ret mørk skærm hvor man bevarer mange gamle træer i starten, men går hårdt til underskoven og eventuelt foretager en vis rydning, jordbearbejdning og efterplantning. Anden situation er gruppevis foryngelse med produktion af kvalitetstræ svarende til det andet eksempel i Jægersborg Hegn. Den er kun relevant for optimale egelokaliteter. En gruppe bør være meter på hver led. Det kan være nødvendigt at efterplante, efterså eller acceptere indblanding af andre arter fra mellemetagen. Når skyggen fjernes fra gamle stammer, kan de få vanris. Det er et problem ved selvforyngelse. Derfor anbefales at fjerne de bedste stammer først forudsat at de har nået den rigtige måldiameter. Ved hurtig skærmforyngelse (8-10 år) kan vanris heldigvis kun ses i splintveddet. Ved langsom gruppevis foryngelse anbefales at bevare underskov nærmest overstanderne. Tredje situation er den hvor skæve, krogede træer og vanris ikke gør noget, f.eks. i byskove og hvor eg ikke nødvendigvis behøver at være hovedart. Her er det oplagt med gruppevis foryngelse eller en selvforyngelse efter renafdrift. Fjerde situation er tilgroningsskov hvor eg optræder som pionérart med agern spredt af fugle. Egen bliver sjældent dominerende, og reduceres yderligere af græsning. Det klassiske billede er en eg der vokser op i ly af en tjørn. sh KILDER Skovsgaard, Jens Peter; Hans Kolling Andersen (2004): Naturforyngelse af stilkeg. Skoven 11/2004. Skovsgaard, Jens Peter; Hans Kolling Andersen (2004): Situationsbestemt natur- og selvforyngelse af eg i Danmark. Skoven 11/ GRØNT MILJØ 4/2006

25 DK-Special til kampagnepris John Deere 1435 DK-Special Yanmar motor med 24 HK Brændstofforbrug pr. time: 3,8 liter Hydrostatisk 2-pedalstransmission Kørehastighed 0-20 km/t Differentialespærre El-tilkobling af PTO Servostyring og venderadius 33 cm Brændstoftank 60 liter 158 cm rotorklipper m. bagudkast NB. Billederne kan vise udstyr, der ikke indgår i kampagnetilbuddet. Kampagnepris ,- Prisen er inkl. rotorklipper, ekskl. moms John Deere 1545 DK-Special Yanmar-motor med 31 hk Brændstofforbrug pr. time: 4,0 liter Hydrostatisk 2-pedalstransmission 4 WD Kørehastighed 0-24 km/t Differentialespærre El-tilkobling af PTO Servostyring og venderadius 33 cm Brændstoftank 60 liter 183 cm rotorklipper m. bagudkast Kampagnepris ,- Prisen er inkl. rotorklipper, ekskl. moms Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand Telefon Telefax [email protected] GRØNT MILJØ 4/

26 Spiral Jetty (1970). Great Salt Lake Utah, august Mudder, saltkrystaller, sten og vand. Omfang: 1500 fod lang og 15 fod bred. Formen er inspireret af de strømhvirvler der opstår ved udløbet og af saltkrystallernes molekylære spiralstruktur. Når naturen taler med store bogstaver Landskabskunst i gigantisk skala drejer sig ikke blot om at overdrive, men også om at gøre naturens processer tydelige. Af cand.mag. Birgitte S. Ivertsen Mødet mellem landskabsarkitektur og kunst finder ofte sted når en bygherre ønsker at give landskabet, byrummet, parken eller haven et særligt præg. F.eks. ved at udsmykke et anlæg. Eller ved at integrere kunsten i projekteringen. Dette møde fik en ny dimension da Land Art-kunsten opstod i 1967 som en protest mod datidens forherligelse af det kunstige og kunstens kommercialisering. En kunstner som amerikaneren Robert Smithson ( ) søgte tilbage til naturen, væk fra storbyens prangende populærkultur og fra galleriernes fokus på det salgbare. Og væk fra museerne. I stedet skabte man monumentale landskabsprojekter der kun kan opleves i naturen, langt væk fra det kommercielle kunstmarked. Sigtet var - gennem æstetisk bearbejdning - at fremhæve landskabets særkende. Derved opstod også en interessant kontakt til landskabsarkitektens og anlægsgartnerens arbejde. Stedets betydning At arbejde med landskab er at arbejde stedspecifikt. Med mindre der er tale om en privathave, betyder det samtidig at produktet henvender sig til offentligheden og er tilgæn- Nonsite Line of Wreckage, Bayonne, New Jersey, Aluminium, betonstykker. geligt for alle. Derved bliver landskabet også tilgængeligt for et utal af meninger om hvorvidt noget er smukt, grimt, fremhæver eller hæmmer landskabets kvaliteter. Lanskabet er altid åbent for en fortolkning. Den franske landskabsarkitekt Bernard Lassus (f. 1929) skelner mellem landskab og miljø (environment). Landskab er en kulturel konstruktion, det synlige resultat af menneskets formgivning efter æstetiske idealer. Miljø er et ord for tingenes tilstand, men med mulighed for at forbedre dem. Ligesom den grønne fagmand arbejder Land Art-kunstneren med naturens materialer: jord, sten og planter. Men hvor landskabsarkitektens og anlægsgartnerens arbejde har et brugsorienteret sigte, er kunstnerens sigte at finde sanselig relation mellem materialerne og mennesket. Land Artkunstneren forsker i hvordan vi opfatter naturen og placerer os i naturens hierarki. Et eksempel er Robert Smithsons jernbeholder med rester fra en byggeplads (Line of Wreckage, 1968). Den minder om gabioner, sten fastholdt med jerngitre, som er blevet en gængs mulighed i udemiljøet til bl.a. hegn. Smithsons værk leder med sine ødelagte betondele tankerne hen på forfaldet og dermed naturens forvitringsprocesser, mens gabionen har et praktisk formål. Materialerne og formen har de to tolkninger til fælles. Amerikansk landart Robert Smithsons nok mest kendte værk Spiral Jetty (1970) er en spiralformet mole af sort basalt, kalksten og jord udlagt i Great Salt Lake i staten Utah. Søen ligger i et tidligere industriområde med dets efterladenskaber i form af maskiner, køretøjer, jern- og betondele. Igen er det forfaldet der tiltrækker Smithson, men ikke for at fortælle en pessimistisk historie om industriens foragt for mennesket. Han fremhæver snarere de menneskelige aktiviteter der i hans øjne er lige så naturlige som jordskælv og tyfoner. Søens høje saltindhold betyder at den aldrig fryser, og at der intet liv er ud over de mikroorganismer der gør søen lyserød. I midten af søen er der et udløb med underjordisk forbindelse til havet. Det skaber spirallignende hvirvelstrømme, hvilket hele Spiral Jettys form refererer til. Desuden henviser formen til saltkrystallernes molekylære spiralstruktur. Spiral Jetty repræsenterer altså både de mikrobiologiske og makrobiologiske processer. Dertil kommer at de mikrobiologiske processer langsomt påvirker molen hvis overflade dækkes af de hvide saltkrystaller. Spiralen giver selv mikroskopiske organismer lejlighed til at tale med store bogstaver. Krystallernes indtog på Spiral Jetty minder om at tiden går, selv om søens manglende liv og uforanderlighed trods årstidernes skiften mest af alt tyder på en natur i status quo. Samtidig giver den lyserøde farve indtryk af noget overnaturligt, et science fiction-lignende landskab. Smithsons projekt er med andre ord ikke et romantisk projekt der skuer nostalgisk tilbage med mindelser om altings forgængelighed 26 GRØNT MILJØ 4/2006

27 Flydende ø. Floating Island to Travel Around Manhattan Island, Jean Clareboudt: Opspring. Tørskind Grusgrav (1991) ved Vejle. og en hensynsløs forvaltning af naturen. Nej, den er et forsøg på at integrere den menneskelige aktivitet i vores naturopfattelse. Som sådan peger den frem mod nye landskabsformer og fantasier om fremtidens landskaber. Som happening Robert Smithson udfordrer vores forestilling om hvad der er stedspecifikt. Det gør han med sine flydende værker som f.eks. en flydende ø omkring Manhattan i New York. Øen er en park med træer, stier og klippeudspring som var den et udsnit af Central Park. Ved at lade parken flyde gøres den til en slags happening der peger på selve situationen: en park i en millionby. Med sin flydende park antyder Smithson at Land Art-kunsten - og for så vidt også landskabsarkitekturen - bør understrege oplevelsen i naturen. Derfor er han heller ikke tilhænger af parker. I essayet Cultural Confinement (1972) kalder han dem for afsluttede landskaber af idealiseret natur. Men naturen forløber ikke i en lige linje; den udvikler sig uregelmæssigt og spredt. Natur er aldrig færdig. Landart tilbage til byen Den amerikanske landskabsarkitekt Martha Schwartz (f. 1950) mener at landskabsarkitekter og arkitekter ignorerer den følelsesmæssige kraft der ligger i et landskab. Hun arbejder derfor med at få Land Art tilbage til det urbane landskab og dets kompleksitet. Det er hendes plastikhave Splice Garden (1986) på toppen af et af medicinalindustriens forskningsinstitutioner udtryk for. Haven får dog skyld for med sine træer, blomster og buske af plastsik at være en hyldest til forbrugersamfundet og en foragt for planter. Men Schwartz forklarer sit tilsyneladende plantefjendtlige projekt med at arbejdet med plastik sker af nød, eftersom mange tror de kan få en varieret ve- Martha Schwartz: Splice Garden på taget af The Whitehead Institute for Biomedical Research, Cambridge, Maassachusetts, getation for næsten ingen penge. Plastikhaver kan alle betale. Desuden er plastikhaven et forsøg på at genindføre haver i områder hvor vækstmulighederne er ringe, og hvor der bor mange fattige. Plastikhaverne har således også et socialt sigte i en ellers grim og gennemindustrialiseret verden. Dertil kommer at Schwartz er tilhænger af en meget minimal definition af hvad der gør en have til en have: at anlægget er grønt og udendørs, at det har et særligt formål og er skaleret. Eller sagt med andre ord: Haven skal med helt minimale udtryk gøre dét som et landskab forventes at gøre. Bemærkelsesværdigt er det at haverne - lige som plastikhaverne - ikke skal have et direkte brugsorienteret sigte. Skandinavisk tradition Grænsen mellem landskabsarkitektur og kunst er hårfin, og særligt i Danmark har der op gennem det 20. århundrede været tradition for gensidig inspiration. Den dansk-svenske landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson ser kunsten som en inspirationskilde der kan sætte en kreativ proces i gang og være med til at definere målet for landskabsarkitektens arbejde. For Andersson er havekunsten en af mange visuelle kunstarter der låner form og æstetik fra billedkunsten. At det også kan forholde sig omvendt, er den franske Land Art-kunstner Jean Clareboudts værk Opspring fra landskabsskulpturen Tørskind Grusgrav (1991) et eksempel på. Som ar- men af en gigantisk gravemaskine borer fire lange jerndragere sig ned i grusgravens bund. Således fremhæver Clareboudt stedets oprindelige funktion som grusgrav. Kunst og håndværk Land Art opstod som en protest mod en økologisk krise. Det har sat sit præg på den visuelle kunst og på havekunsten. Fælles for de nævnte Land Art-værker er at de er optaget af at udforske det rum som naturen udgør, og hvori naturens processer udfolder sig. Kunsten, der i sin tilblivelse har et meget personligt engagement, ender som regel som genstand for offentlighedens opmærksomhed. Omvendt er landskabsarkitektens virke. Her er hensynet til offentligheden selve udgangspunktet, men man kan ved at skæve til den visuelle kunst og især kunstarter, der integrerer naturens materialer, inspireres til nye og overraskende løsninger. KILDER Flam, Jack (red.): Robert Smithson: The Collected Writings. Jack Flam (red.). University of California Press, Grønt Miljø nr. 3/06. Kruse, Vibeke (red.): Tørskind Grusgrav. Vejle Kunstmuseum, Lassus, Bernard: The Landscape Approach. University of Pennsylvania Press, Sejr, Karen: En flygtig kunstart. Speciale i landskabsplanlægning. KVL, Tsai, Eugenie (red.): Robert Smithson. University of California Press, Weilacher, Udo: Between Landscape Architecture ande Land Art. Birkhäuser, Denne artikel er den anden af tre om Landart. Den beskriver Landarts æstetiske strategier og de former for natursyn som kunstarten repræsenterer. GRØNT MILJØ 4/

28 SKOVGRÆSNING Skovlov muliggør comeback til gammel driftsform Af hensyn til biologisk mangfoldighed, landskab og friluftsliv gjorde den nyeste skovlov fra 2004 det muligt at bruge op til 10% af skoven til græsning og stævningsdrift. Græsning er nemlig med til at skabe lysåbne, varierede skove med frodig bund, randzoner og naturlige overgange mellem overdrev, krat og skov. Det giver faunaen mere plads, også til vilde græssere som hjortevildt. Græsning kan også gavne skovbruget, bl.a. i den selvforyngelse der er en vigtig faktor i naturnær skovdrift. I Skov & Landskabs videnblad Skovgræsning anbefaler Rita M. Buttenschøn at skovgræsning bør prioriteres hvor der har været græsset før, bl.a. i gamle stævningsskove, gamle løvskove og i egekrat hvor græsning støtter det særlige kratpræg med krogede træer. Græsning bør undgås i gammel urørt naturskov og hvor der er græsningsfølsom flora. Af hensyn til naturen bør græsdriften være ekstensiv uden gødskning og tilskudsfodring. Da der ikke er meget lettilgængeligt foder, især de første år med græsning, må græsningstrykket være lavt så dyrene trives og ikke skader træerne. Man skal løbende holde øje og eventuelt regulere folde og dyreantal eller holde dyrene helt væk i perioder. Kvæg er egnet til skovgræsning og hyppigst brugt fordi de normalt holder sig fra vedplanter med mindre det er vinter, tørke eller fodermangel. Heste slider mere, men kan netop derfor være gode til at fremme selvforyngelse. Får æder især om vinteren en del vedplanter og skaber generelt en mere artsfattig og ensartet skov end kvæg og heste. Men de kan bedre udnytte en mager græsgang, bl.a. i egekrat. Græsning på skovenge og i skove på især fugtig bund kan give problemer med fluer, myg, parasitter m.v. Plantagefluen kan smitte køer og kvier med yverbetændelse. Skovflåt, der i tilpas varme og fugt kan optræde i store mængder, kan overføre parasitten Piroplasma bovis til kvæg. Sygdommen der kaldes blodpis, kan dyrene dø af hvis de ikke behandles. Agern og bog er næringsrig føde, men på grund af deres indhold af bl.a. tanniner kan husdyrene ikke tåle for meget, især hvis de er uvant med olden. I oldenår kan man mindske risikoen ved at sætte svin på olden som i gamle dage. Skovgræsning er en driftsform fra en tid hvor skovens græs, olden, bark og rødder var vigtig for husdyrene. På grund af for højt græsningstryk forbød Fredskovsforordningen i 1805 græsning. Nu er der kun få større, gamle græsningsskove som Jægersborg Dyrehave, Høstemark Skov og Tofte Skov i Lille Vildmose. I de senere år er der dog etableret nye skovgræsninger i de fleste statsskove. sh KILDE. Rita M. Buttenschøn (2004): Skovgræsning. Videnblade Park & Landskab Skov & Landskab, KVL. Kvæg slider mindst på træer og skovbund. Foto fra videnbladet. Fra nu af slås græsset orangefarvet Kompromisløs kvalitet: f.eks. græsslåmaskinen Allmäher Når andre græsslåmaskiner giver op, er tiden inde for en ægte Allmäher, der er ekstremt solid, udmærker sig ved lang levetid og som pulveriserer alt det, der kommer under kniven. Uanset om der skal slås græs på skråninger, i højt græs eller krat, klarer maskinerne fra AS-Motor disse udfordringer optimalt. Fordele: takket være tørvesmuld-processen kan det slåede græs blive liggende, så det formulder. Prøv det selv. Informationer kan fås i specialforretninger eller på webstedet: Vi står gerne til rådighed for Dem med besvarelse af eventuelle spørgsmål og oplysninger om adresser på forhandlere i Deres nærhed. Arne-Bo Egedius Tlf: Fax: [email protected] Græsslåning Jorddækning Fjernelse af ukrudtsplanter Finsnitning Händler dk.indd :42:43 28 GRØNT MILJØ 4/2006

29 Tilbud i maj / juni! Spar 10% Gratis levering* Kraftig Pilehegn 615,-/stk Nu kun 500,-/stk Kraftig pil (ca. Ø 2-3 cm) Lærketræsramme Vedligeholdelsesfri års levetid Gode plæner hvor man kan være uforstyrret sammen. Foto: Kjell Nilsson. Nydanskere foretrækker parkens sociale liv Skov og natur opfattes derimod som uinterressant Muslimskfødte danskere bruger grønne områder som kulisse for socialt samvær med byparken som det foretrukne udflugtsmål. Konverterede muslimer med europæisk baggrund er derimod - som de fleste danskere - mere interesseret i naturoplevelser. Det konkluderer Sandra Gentin i en undersøgelse hun har lavet som led i sit speciale ved Skov & Landskab, KVL. Når jeg har været ude i naturen har jeg også set at indvandrere bruger den anderledes end jeg selv gør, og jeg ville gerne finde nogle forklaringer, fortæller Sandra Gentin til Skov & Landskabnyt (maj 2006). Hun har derfor afdækket fem muslimers friluftsliv og natursyn og sammenlignet det med etniske danskeres. Tre er født som muslimer med marokkansk, irakisk og pakistansk baggrund. De foretrækker åbne, velplejede byparker. De kommer altid flere sammen og har oftest mad med. Byparken fungerer mest som kulisse for socialt samvær. Det afgørende er at der er flere med, og at der er gode plæner hvor man kan sidde uforstyrret sammen. De kommer der kun om sommeren når det er varmt og solrigt. Naturoplevelsen spiller derimod næsten ingen rolle. Skove ses som ensomme, kedelige og dystre. De to andre interviewede er konverterede muslimer med europæisk baggrund. De har naturoplevelsen i fokus, tager ofte på udflugt alene og bruger oplvelsen til at komme i kontakt med sig selv. Skove, ensomme strande og heden er de foretrukne udflugtsområder. Byparker bruger de kun i mangel af bedre. At de tre nydanskere foretrækker ordnede naturtyper, er ifølge Gentin kulturbetinget. Selv om de er født og opvokset i Danmark, er de præget af deres hjemlands tradition for familieudflugter med madkurv til åbne og lyse områder. Det kan også være med til at forklare den måde de oplever skovene på. Fire af de fem er praktiserende muslimer og mener at naturen og livet som helhed er helligt fordi begge dele er en gave fra Gud. Derfor skal naturen beskyttes. Selv om natursynet også er påvirket af kulturen, spiller religionen langt den største rolle, konstaterer Sandra Gentin. Med kun fem interviewpersoner giver specialet ikke et dækkende generelt billede. Til gengæld støtter resultaterne tidligere hollandske undersøgelser. Og Gentin håber at der bliver mulighed for at gå videre. Der er brug for også at inddrage indvandrernes behov i planlægning og forvaltning af friluftsliv, fremhæver hun. Sandra Gentin (2006): Fem muslimers friluftsliv og natursyn - en interviewundersøgelse. Speciale. Skov & Landskab, KVL. Se også vores priser på. Raftehegn Bræddehegn Smedejernshegn Gammeldags Skagen stakithegn.leveret eller opsat. *Gratis levering kun på Sjælland og ved køb af minimum fire fag. Tilbuddet er ex moms og udløber Alcatraz h e g n Kontor og udstilling: Møllebrovej Hillerød Alcatraz Hegn & Have Tlf GRØNT MILJØ 4/

30 Plænegræs i nyt lys Videnskabelig græstest til skandinaviske greens og ny fællesnordisk afprøvning Af Asbjørn Nyholt, produktchef Prodana Seeds A/S Hvorfor skal man bruge tankevirksomhed på noget så specielt som sorter af plænegræs? Skal det da ikke bare være grønt? Det hører jeg tit anlægsgartneren spørge om. Og det kan han jo have ret i hvis man kun ser 14 dage frem til det nysåede areal skinner grønt. Men ser man tre år frem og har fokus på æstetik, brugsegenskaber og driftsomkostninger, må vi grave et spadestik dybere. Dværgvækst, kokosmåtte tæthed, en frisk grøn farve, høj sundhed uden vinterforkølelser og en slidstyrke der matcher berbertæppet. Det er de egenskaber som den moderne planteforædling har lagt ind i de højtforædlede nye plænesorter. Egenskaber som mærkbart har løftet interessen for plænegræsser i de senere år. Men det er lidt af en jungle at finde ud af hvad man skal vælge med de mange forskellige sorter og nye muligheder. Hvad skal man egentlig tro på når firmafolk kommer og skamroser egne produkter? Her kommer den uvildige værdiafprøvning af plænegræsser forbrugeren til undsætning. Mange kender til S-mærkningen af plænegræs fra Danmarks Jordbrugsforskning. Her betaler sortsejeren for at uvildige forskere bedømmer de nye plænetyper gennem tre år. Det giver neutral og brugbar forbrugeroplysning. To nye tiltag er nu etableret for at gøre denne uvildige vurdering endnu bedre. Dels gen- Græs skal både ses og føles. nem en speciel afprøvning på greens, dels ved at koordinere den almindelige afprøvning i Norden til en fælles-nordisk afprøvning så vi samlet set kan stille ny og brugbar viden til rådighed over for branchen. Historisk test på greens Frem til nu har vi aldrig haft en neutral afprøvning under greens-forhold i et skandinavisk klima. Vi har altid måttet nøjes med resultater fra USA, Canada og England. Det er problematisk på grund af de forskellige klimatiske forhold. Men nu er vi for første gang ved at gennemføresen uvildig, videnskabelig test af græssorter på greens i Skandinavien. De foreløbige tal viser da også at de sorter som er gode i f.eks. England ikke altid klarer sig lige godt i Norge. Forsøgene udføres både i Planteforsk, Landvik, som ligger på sydkysten af Norge og i Planteforsk, Apelsvoll, nordvest for Trysil hvor klimaet er barskere end vores. Det er resultaterne fra Landvik som har interesse for danske forhold. Gennemsnitstemperaturen på 15,4 o C om sommeren og -1,1 o C om vinteren er nær de danske, men der er mere regn, 1230 mm på et år. Forsøgene er finansieret i et samarbejde mellem den norske stat, Scandinavian Turfgrass Research Foundation og sortsejerne. Der er 43 sorter i testen. Den sandopbyggede green vandes og er opbygget efter USGA-metoden. Parcellerne blev anlagt i juni 2003, og forsøgene fortsætter til udgangen af Foreløbige resultater De foreløbige resultater viser at rødsvingel bliver mindre angrebet af svamp om vinteren end hvenearterne gør. Rødsvingel med korte udløbere er generelt de sundeste om vinteren, mens krybehvenerne er mest modtagelige for svampesygdomme. Greenkeepere efter frokosten. Sidste sommer tog en gruppe danske greenkeepere til Landvik, Norge, på en tur arrangeret af den norske greenkeeperforening. Her kunne de selv se og føle forskellene på de græsser som i disse år bliver afprøvet under rigtige greensforhold. Figur 1 FORSØG FOR GREEN Landvik Klippehøjde (hver anden dag) 3,0 mm 4,5 mm Kvælstof pr. år 1,9 kg N/100 m 2 0,7 kg N/100 m 2 Vertikalskæring og topdressing Hver 2. uge Hver 6. uge Slid og komprimering 2 gange / uge Blandt de testede krybende hvener er Penn G6 mest vinterstærk, mens Providence og Cato klarede sig ringest. Trygve Aamlid, ansvarlig for afprøvningen ved Planteforsk, forstår ikke hvorfor Providence har været brugt så meget: Jeg vil direkte fraråde at bruge den i Skandinavien. For almindelig hvene viste det sig at topsorten fra den engelske afprøvning Lance har det svært i Sydnorge, mens en ny dansk sort Jorvik topper. Overraskende var det også at sorterne af hundehvene var kommet særdeles fint gennem vinteren. Rødsvinglerne holdt det kendte niveau med sorter som Calliope, Cezanne og Barcrown helt i top ved den tætte klipning. Det blev endvidere bekræftet at krybende rapgræs True Putt kun dur i skygge. Den klarede sig rigtig dårligt under fuld sol. De 3 hvener Rødsvingel Fællesnordisk afprøvning For plænegræs til fodboldbaner, fairways, have- og parkforhold m.v. er der etableret en ny fællesnordisk sortsafprøvning. Den vil erstatte den kendte S-mærkning fra Danmarks JordbrugsForskning. Norden deles i en nordlig og en sydlig klimazone hvor Danmark hører til den sydlige der har fire afprøvningssteder: et i Norge, et i Sverige og to i Danmark. Danmarks Jordbrugsforskning er ansvarlig for afprøvningen og publicerer resultaterne. Ordningen betales alene af sortsejerne. De første sæt parceller blev sået sidste sommer på alle fire pladser og skal bedømmes gennem tre år frem til udgangen af 2008 hvorefter de første resultater efter den nye ordning vil blive tilgængelige. De vises på en hjemmeside sammen med anbefalinger til forskellige klimazoner og anvendelser. Figur 2 FORSØGSSTEDER Sydlig klimazone Slidforsøg Klippehøjde Landvik, N 1,2 mm Fullerö, S 1,2 mm Tystofte, DK 2,5 mm St. Heddinge, DK 3,5 mm X 30 GRØNT MILJØ 4/2006

31 EU-millioner til stenrev ved Læsø Danmark har fået ca. 17 mio. kr. fra EU til det første store danske naturopretningsprojekt på havet. Ved Læsø Trindel nord for Læsø genskabes nu et næsten 7 ha stort stenrev med m 3 nye sten som sejles til fra Norge eller Sverige. Revet er næsten ødelagt fordi næsten alle de store sten er fisket op og brugt til havnemoler m.v. Stenrevet er et af flere stenrev i Kattegat der rejser Stenrev med søpindsvin, eremitkrebs i sneglehus, søanemoner, og delvist nedgravede hestemuslinger. Foto: Karsten Dahl. sig fra havbunden med et rigt plante- og dyreliv, f.eks. kæmpesøpindsvin og læderkoraller. Nu genskabes det i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Miljøundersøgelser. Det koster 35 mio. kr., hvor EU betaler det halve. Skov- og Naturstyrelsen er gode til at få EU-midler. I år er det blevet til 23 mio. kr., 4,3% af EU s midler til naturopretning. De omfatter også tilskud til at genskabe 1900 ha eng på Vestamager, Vejlerne, Harboøre Tange og Nyord så engfugle får flere levesteder. Siden 2000 har styrelsen fået EU-tilskud på 150 mio. kr. til naturopretning - angiveligt et resultat af fine projektbeskrivelser, god projektforberedelse og naturinteresse på europæisk plan. SCAG. Bedst indenfor Zero Turn cm arbejdsbredde SCAG. Håndbetjent cm arbejdsbr. Dücker slagleklipper 1-6 m arbejdsbredde Dücker fejekost cm arbejdsbredde. Dücker armklipper. KBM 350. Monteres i front eller bag Stico stubfræser til professionelle brugere v/lennart Ahlefeldt-Laurvig Tlf Fax Bil VEJARBEJDE. SKOV. GRÆS. SNERYDNING. SANDRENSNING LITTERATUR Karsten Dahl, Steffen Lundsteen og Stig Asger Helmig (2003): Stenrevet - havets oaser. Gads Forlag. Pro Sweep 500R Motor: 5 HK TG500 Justerbart styr Power Line - 4 takt Vægt: 91 kg Gear: 1 frem + 1 bak Best. nr Arbejdsbredde: 80 cm Vejl. udsalgspris: Børstediameter: 45 cm Svingbar kost til begge sider kr ,- TGE3500TI Støjdæmpet inverter model Effekt: 2800 Watt / 230 Volt 6 HK benzin motor med rekylstart Tankkapacitet: 3,6 l Stik: 2x230 V / 1x12 V Støj: 64 db(a) ved 7 meter Vægt: 47 kg Best. nr. TGE3500TI Vejl. udsalgspris: kr ,- Pro Sweep 700D Motor: 6 HK TD600 Power Line - diesel Gear: 2 frem + 2 bak Svingbar kost: 80 cm Børste diameter: 55 cm Svingbar kost til begge sider Justerbart styr Vægt: 215 kg Best. nr Vejl. udsalgspris: kr ,- TDE6000T3 Effekt: 5500 Watt / 380 Volt, 3 faser Motor: 9 HK diesel med el-start Køretid: ca. 12 timer / tank Stik: 1x230V / 1x400 V Støj: 65 db(a) ved 7 meter Vægt: 171 kg Best. nr. TDE6000T3 Vejl. udsalgspris: kr ,- Pro Sweep 900DE Motor: 9 HK TD900E Power Line - diesel Gear: 3 frem + 3 bak Svingbar kost: 80 cm / 100 cm Børste diameter: 55 cm Svingbar kost til begge sider Justerbart styr Inkl. lynkobling 80 cm kost best. nr Vejl. udsalgspris: kr ,- 100 cm kost best. Nr Vejl. udsalgspris: kr ,- Alle priser er excl. moms Park GRØNT MILJØ 4/

32 FIBERTEX QUALITY GARDENING Fibertex Ukrudtsdug Effektiv ukrudtsbekæmpelse for fagfolk Fibertex Ukrudtsdug anvendes til have-, park- og trafikanlæg og sikrer gode, holdbare resultater med minimal vedligeholdelse. Fungerer optimalt med kun 2-3 cm tildækning kan ligge udækket i flere år Stor lystæthed giver optimal ukrudtsbekæmpelse 100% vand- og luftgennemtrængelig Fleksibel og nem at arbejde med Gennem observationer og uformelle samtaler får man en indsigt i udeområdet og hvordan det bruges. Foto: Katrine Frederiksen. Børn og unge er eksperter i eget miljø Trompeteffekten mellem dæk og asfalt Trafikkens støjplager er i høj grad et spørgsmål om at dæmpe den trompeteffekt der opstår mellem dæk og asfalt, oplyser Troels Kragh og Hans C. Korsgaard, Carl Bro-gruppen, i Dansk Vejtidsskrift (4/06). Et EU-direktiv kræver at der senest i 2007 indledes en støjbekæmpelse der skal ende med at stort set ingen boliger lider af trafikstøj over 55 db. Det plages boliger i Danmark af i dag, og døjer endda med på 65 db. Skønsmæssigt koster støjen 5 mia. kr. om året, bl.a. som tabt ejendomsværdi og større sundhedsudgifter. Trafikstøj er ved høj fart næsten lig med dækstøj, og den kan bekæmpes relativt billigt ved at tage udgangspunkt i asfalt og dæk. Forudsætningen Børn og unge er eksperter i deres eget udemiljø. Så hvorfor ikke gøre brug af denne kompetence når der rundt om i landet skal renoveres eller udføres nye friarealer, legepladser og øvrige udemiljøer hvor målgruppen er børn og unge? Det slår kultursociolog Benny Schytte fra Statens Byggeforskningsinstitut til lyd for i den ny vejledning Inddragelse af børn og unge i udformning af udemiljøer. Vejledningen er lavet for Odense Kommune, og udgangspunktet er kvarteret Vollsmose i Odense. At børn og unge inddrages i idéudvikling og beslutninger, betyder dog ikke at de skal bestemme det hele. Man kan skelne mellem tre niveauer: indtænkning, inddragelse og medbestemmelse. Inddragelse kan f.eks. ske gennem observation og registrering af børn og unges adfærd, uformelle samtaler med børnene, interview, tegninger, fremtidsværksted og workshops og guidede ture hvor børnene fortæller om de steder de færdes. Benny Schytte: Inddragelse af børn og unge i udformning af udemiljøer - erfaringer fra et projekt i Vollsmose. Odense Kommune er en nem og entydig målemetode, og den findes i form af CPX-måling (Close Proximity Meaurement) hvor dækstøjen måles i en lydtæt trailer efter bilen, oplyser Kragh og Korsgaard. De håber derfor at metoden kan EU-typegodkendes. Dækstøj opstår når luften som på en trompet presses ud gennem dækkets riller mellem dæk og asfalt. Støjen generer stærkt, bl.a. fordi den er højst i det frekvensområde hvor vores ører er mest følsomme, ca Hz. Dækstøj kan dæmpes ved at bruge en mere åben asfalt så luften ikke basuneres ud. Man kan opnå op til 6 db reduktion med low-noise -belægninger. Støjen kan også dæmpes ved at ændre dækkene. Det må dækproducenterne nu tage mere alvorligt. sh 32 GRØNT MILJØ 4/2006

33 Pimpsten i stenmel får fart i vandet Hvis man blander pimpsten i stenmelet eller gruset kan vandet bedre trænge igennem laget. Det kan udnyttes på grusbaner og andre steder hvor permeabiliteten er vigtig. Bo Göransson beretter i det svenske blad Grönyteleverantörerna (1.2006) om en test med pimpstensproduktet Hekla Green. Man brugte tre prøver: 0-4 mm stenmel og to blandinger af stenmelet og henholdsvis 1/3 og 1/2 Hekla Green. Efter komprimering og vanding blev gennemstrømningen målt i mm pr. time. Den var tre til fire gange større i blandingerne end i stenmelet. Ifølge den svenske artikel har et typisk stenmelslag på 4 cm ofte en permealitet langt under de 40 mm pr. time der bør gælde for baner der hurtigt skal tørre. Guide i vejdrift for grundejerforeninger Det er noget af et ansvar at få, hvis man som grundejerforening selv skal vedligeholde en privat fællesvej. Især hvis det handler om mere end at skifte en flise eller lappe asfalten. Men nu er der hjælp at hente i Dansk Standards guide Vedligeholdelse af private fællesveje - En guide for grundejere der er udgivet fordi stadig flere kommuner overlader opgaven til grundejerne på grund af stramme budgetter og kommunesammenlægning. Guiden bygger på vejreglerne, danske standarder og regler fra Københavns Kommune. Den beskriver 22 typiske vejarbejder fra opretning af fliser til anlæg af bump. Guiden indeholder også et eksempel på en kontrakt med en entreprenør. Den bygger på AB 92 og har checkliste til de mange tekniske, juridiske og økonomiske forhold. Sigtet med guiden, er at sikre fagligt korrekte løsninger og at beskrivelsen af vejarbejdet er klar af hensyn til entreprenøren. Guiden, der opdateres hvert år, bestilles på og koster 460 kr. Vedligeholdelse af private fællesveje - En guide for grundejere. DS-hæfte 25: kr. Kåret bøg i Vestre Stigtehave på Langeland. Træerne, der er af langelandsk oprindelse, er egnet som grundlag for naturnær drift. Nye frøkilder til naturnært skovbrug I det kommende naturnære skovbrug forynges skoven naturligt. Skovdyrkeren kan ikke mere vælge frøkilde, men må tage hvad den eksisterende skov tilbyder. Bjerne Ditlevsen og Erik D. Kjær rejser i Skoven 4/06 spørgsmålet om der derfor er brug for bedre frø i den overgang hvor de traditionelt drevne skove gradvist konverteres til naturnært drevne skove. Frøet skal nemlig ikke blot sikre sunde og produktive træer, men også sikre genetisk varierede bevoksninger der kan tilpasse sig til et ændret klima og selv have god frøsætning med sundt afkom. I en vurdering af det eksisterende frømateriale for bøg, stilkeg, ask, rødgran og skovfyr konkluderes at der i alle tilfælde er egnede frøkilder på markedet. Bortset fra skovfyr findes der dog plantninger etableret af ikke optimalt frø, typisk fra udlandet, og som derfor skal overvejes i den fremtidige selvforyngelse. Bevoksningerne kan enten fjernes, begrænses eller opløses med lommer af træer med bedre frøsætning. For stilkeg, ask og skovfyr er der endvidere mangel på det bedste frø. GRØNT MILJØ 4/

34 Grønland er grønt En beretning om 8 måneder som gartner i Sydgrønland blandt ihærdige mennesker, is og en meget smuk, men barsk natur Af jordbrugsteknolog L & A Martin Roland Når man hører navnet Grønland er det ikke lige frem gloser som gartneri og landbrug man associerer til. Men det er et faktum at der findes en gruppe ihærdige mennesker der arbejder med disse emner på et meget seriøst plan. I foråret 2005 blev jeg del af denne gruppe som eneste fungerende gartner i Grønland, samt daglig leder af forsøgsgartneriet i nærheden af Qaqortoq i Sydgrønland. Gartneriet ligger i Upernaviarsuk ca. 12 km sejlads fra Qaqortoq mod Igaliku. Det er en del af Forsøgsstationen for Landbrug og Fåreholderskole. Grundlæggeren, skovfoged, Poul Bjerge, startede gartneriet midt i 50 erne og forblev leder frem til en gang i 90 erne. Hans hjertebarn var i sagens natur skovplantninger i Syd - og Vestgrønland. Plantematerialet til disse plantninger blev tildels opformeret i Upernaviarsuk. I dag importeres de fleste planter fra Island der efterhånden har fået en velfungerende planteskolebranche der leverer planter af høj kvalitet. Ikke et udviklet fag Det er indlysende at et samfund som det grønlandske med under indbyggere ikke giver meget plads til en specialisering som vi kender den i Europa. Det betyder at man som gartner i Grønland er frilandsgartner, drivhusgartner, planteskolegartner, konsulent over for bønderne (fåreholder) og ikke mindst rådgi NAVNE NÆVNT I ARTIKLEN 1 Upernaviarsuk, gartneriet 2 Qanasiassat plantage 3 Kuussuaq plantage 4 Vesterbygd 5 Østerbygd Disse 9 meter høje lærketræer (Larix sibirica) plantet 1957 er blandt Grønlands højeste. Qanasiassat, august Foto: Poul E. Pedersen. Grønland er med sine km 2 ca. 50 gange større end Danmark. Det isfrie areal er km 2, næsten ti gange større end Danmark. Indlandsisen fylder 81% af øen og er op til 3 km tyk. Dele af dens bund er under havets overflade. Øen kan sammenlignes med en stor skål is hvor skålens sider er de forrevne bjerge langs kysten. Højeste bjerg, Gunnbjørns Fjeld, er 3700 meter højt. Indbyggertallet er ca , hvoraf ca er tilflyttere, mest fra Danmark. Grønland er et bysamfund bor i de seks største byer der alle ligger på den sydlige vestkyst: Nuuk (Godthåb) Sisimiut (Holsteinsborg) Ilulissat (Jakobshavn) Manitsoq (Sukkertoppen) Qaqortoq (Julianehåb) Aasiaat (Egedesminde) Resten bor i mere end 100 mindre byer og bygder. Klimaet er arktisk. Kun i bunden af de sydvestlige fjorde, når man lige netop over de 10 o i gennemsnit for varmeste måned der markerer overgangen til subarktisk klima. Inde i fjorddalene er klimaet mere solrigt, stille og tørt end helt ude ved den åbne kyst. Det er også her at plantevæksten har bedst vilkår. Forsøgsgartneriet ligger i et af smørhullerne, Upernaviarsuk, helt mod syd. Jordbunden er meget stenet og muldfattig. Omsætningen af organisk stof og frigivelsen af gødningsstoffer er meget langsom i den kolde, sure jord. Det meste af landet har permafrost hvor kun det øverste jordlag tør om sommeren. I de varmeste områder uden permafrost er jorden frossen halvdelen af året. Anlæg af haver begynder med stenrydning og etablering af læ, bl.a. på grund af fønvinde der kan udtørre jorden og svide planterne. De første mennesker, eskimoerne, kom til Grønland fra Canada for ca år siden. Nordboerne kom til Grønland sidst i 900- tallet fra Island. Det blev næsten 500 års norrøn bosætning i de to bygder Vesterbygd ved Godthåb og Østerbygd ved Qaqortoq, begge inderst i dybe fjorddale. Deres gamle stenryddede græsmarker er stadig synlige. 34 GRØNT MILJØ 4/2006

35 Fra forsøgsstationen i Qaqortoq. I forgrunden til venstre er kvan ved at sætte frø. Isen er et sydgrønlandsk sommerfænomen. Den kommer med havstrømmen fra østkysten. Denne is lukkede ofte totalt for sejlads omkring Qaqortoq inden klimaforandringerne også her slog igennem. Foto: Martin Roland Poul Bjerge kort før sin fratræden. ver over for haveejer fra byerne. Der kommer telefonopkald fra Nuuk og selv helt oppe fra Ilulissat angående plantning af træer, buske, stauder og vedrørende leverancer af disse samt af grønsager. Spørgsmålene er dog for det meste af meget enkel karakter på grund af de meget korte traditioner man har inden for feltet. Det grønlandske sprog har endnu ikke ord til at beskrive gartneriområdet nuanceret. Som eksempel er der ikke ord for kål, broccoli m. m. Det kaldes alt sammen salat. Trods det er der faktisk mange af de små mennesker der virkelig har en stor interesse for haver og havebrug. Et generelt problem i Grønland er at man skal kunne klare sig selv langt hen af vejen som f.eks. tømrer, smed og mekaniker. Det gælder ikke mindst uden for byen. Får man brug for reservedele, materiel eller materialer, skal det for det meste bestilles i udlandet. Det betyder enten flyvefragt med priser omkring 40 kr./kg, eller venten i ca. seks uger før leverancen kommer med skib. Hvorefter man ofte må konstatere at der kommer en forkert vare, fragten er blevet borte undervejs eller er bleven losset et forkert sted. Grønland er et smukt, men tit besværligt land. Vildvegetation Generelt er den vilde vegetation, også i Sydgrønland, meget lav. Der findes lave træag- tige planter som kun sjældent opnår højder over 3 meter (f.eks. Betula bubescens, Alnus crispa, Salix glauca og Sorbus groenlandica). Af buske, som udnyttes i forbindelse med det grønlandske køkken, bør nævnes: Juniperus communis ssp. alpina (fjeldene), Ledum groenlandicum (grønlandspost), Vaccinium vitis-idaea (tyttebær) og ikke mindst det der i Grønland kaldes for blåbær, nemlig Vaccinium uliginosum (mosebølle). Ud over buske og træer findes der en forholdsvis rig vild urtevegetation med græsarter, mosser og mange andre en- og flerårige planter der også i vid udstrækning finder anvendelse i grønlandsk madlavning. I denne forbindelse skal én plante nævnes: fjeld-kvanen. Alene angående sin højde med 1-2 meter imponerer den i den ellers laverer vegetation. Især danske turister forveksler den ofte med bjørnekloen som ligner den en del. I modsætning til den danske ukrudtsplante, er kvanens unge skud et godt spise og dens frø kan bruges som krydderurt i mange sammenhæng. Kulturplanter I løbet af årene har der været forskellige kræfter involveret, for at finde plantemateriale der kan præstere noget den grønlandske vilde vegetation ikke kan. For træernes vedkommende drejer det sig hovedsagelig om en opret statur med størst mulig årlig tilvækst, samt en afmodning af skuddene inden frosten sætter ind sidst på sommeren. Med hensyn til buske og stauder er det mest prydværdien man går efter i form af blomster, farvede blade m.m. Nær Narsarsuaq findes en lille plantage, Qanasiassat, påbegyndt 1954 med mange træarter, f.eks. sibirisk lærk (Larix sibirica), rødgran (Picea abies), skovfyr (Pinus sylvestris) og contortafyr (P. contorta). Arboretforstander Søren Ødum ( ) var den drivende kraft i samarbejde med skovfoged Poul Bjerge for de grøn- GRØNT MILJØ 4/

36 Den første skovhugst i Grønland er en realitet. Fra plantagen Kusssuaq. landske plantningsforsøg op gennem 1970 erne frem til ssidst i 1990 erne. Sibirisk lærk plantet i 1957 var i efteråret 2000 op til ni meter høj. Der er tydeligvis udviklet skovklima trods plantagens beskedne omfang på ca. en ha. Det gør indtryk på en bred del af befolkningen der ønsker mere grønne byer og haver. En anden plantage lidt længere mod syd er Kuusssuaq på fire ha anlagt af Poul Bjerge. Den består mest af sibirisk lærk (Larix sibirica), hvidgran (Picea glauca), sitkagran (P. sitchensis) og en krydsning af hvidgran og sitkagran (P. x lutzii). De op mod ti meter høje træer har skabt Grønlands første rigtige skovhugst. Ja, og så er der blomsterne. Alt hvad der kan bringe farver i de ofte sort-hvide omgivelser, er meget eftertragtede. Især rødblomstrende buske og stauder er i høj kurs blandt grønlandske havefolk. Der findes allerede en lang række afprøvede planter, og der kommer hurtig flere til. En del stammer fra indsamlinger rundt om i verden. En af dem der har beskæftiget sig med indsamlinger af planter er chefkonsulent Kenneth Høegh som er leder for konsulenttjenesten og forsøgsstationen for landbrug. Gartneriet i Upernaviarsuk Aktiviteterne på stedet i dag er meget bredt. Selv om de fleste planter indkøbes fra Island, produceres der stadig en del træer, buske og stauder i gartneriet. Ud over det drives der international forsøgsvirksomhed inden for området. Det er især mellem de nordiske lande og Canada samarbejdet finder sted. Jeg var med til at afslutte et større staudeforsøg som var finansieret af NORA. NORA er et nordatlantisk samarbejde for udvikling og støtte i projektsamarbejdet mellem Færøerne, Grønland, Island, Nord - og Vestnorge. Forsøgets indhold var afprøvning og sammenligning af bunddækkende stauder i de enkelte områder. Men som nævnt før finder der mange andre aktiviteter sted i gartneriet. Det er stedet hvor den grønlandske agurk produceres i et varmt drivhus på 70 m 2. Men også gulerød - der, majroer, kålroer, salat m.m. produceres og leveres til bla. Brugsen herfra. Hele sommeren igennem kommer der en masse gæster ud til forsøgsstationen. Motivationen for disse besøg er lige så forskellig som institutionens virke: børnehaver, skoleklasser, grønlandske og udenlandske turister og lokale der ønsker at købe planter eller grøntsager. En gang imellem er der også tv- eller radiofolk som lige skal have et kig og et par optagelser med på vejen. Man skal have mange kasketter for at virke som gartner i Grønland. Upernaviarsuk: Gartnerbolig med drivbænke, væksthus, frilandsarealer og Pinus contorta i baggrunden. Foto: Martin Roland Veronica spicata. Fra staudeforsøg i Upernaviarsuk. Geranium x magnificum. Fra staudeforsøg i Upernaviarsuk. 36 GRØNT MILJØ 4/2006

37 Der skal 370 professionelle til at udvikle en hækkeklipper med så lave vibrationer. Og én til at værdsætte det. Lette og elegante, de nye hækkeklippere fra STIHL. De ideelle hjælpere til professionel hækkepleje i varianterne tilbageklipning (R) og trimning og formskæring (T). De er absolutte specialister i bedste STIHL kvalitet og sætter ny standard på markedet. De er lettere og har markant færre vibrationer og den ergonomiske konstruktion sørger for, at hænder og arme trættes mindre ved længere arbejdsintervaller. Den optimale placering af vægten modvirker overanstrengelse og tilvejebringer præcise snit. Førsteklasses klipning og brugervenlig betjening er opnået via grundig reseach og målrettet udviklingsarbejde. HS 81 R/T 23 cm³ 1,0 hk 5,5/5,2 kg knivlængde 60 cm Kr ,- Forbehold for trykfejl. Alle priser er excl. moms. GRØNT MILJØ 4/

38 Fra Grønt Miljø 3/2006 Gartnerne uddannes til anvendt økologi Det er kun op til planlæggerne at skabe i det nye tonesprog naturens orden. Af Sten Porse, faglærer på DCJ, Beder Gartnerskole DEBAT Landskabsarkitekt Alice Nøhr efterlyser i Grønt Miljø nr. 3/2006 en dialog mellem landskabsarkitekter og anlægsgartneruddannelsen. Jeg går ud fra at der med det sidste udtryk menes de konkrete lærere på erhvervsskolerne, og det er da også på det grundlag at jeg udtaler mig. Det er sandt som Alice Nøhr skriver at det kræver stor lydhørhed og interesse af plejepersonale og vidtgående kendskab til de forskellige plantegruppers egenskaber for at få det rette udtryk frem. Og det går sandelig heller ikke at et eventuelt tilknyttet plejepersonale kører sit eget program for hvad god vedligeholdelse er. Det er glædeligt at Oudolfs succes nu har åbnet folks øjne for mulighederne og stilægtheden i de naturnære haveanlæg. Vi er nogle der har kæmpet i adskillige år for at få de toneangivende til at indse at tiden er inde til mere økologi i haver og parker (jf. tiltag som Den økologiske have i Odder og havenyt.dk). Vi har også presset på for at få den nødvendige viden indført som obligatorisk stof i uddannelsen af anlægsgartnere, og med uddannelseseformen i år 2000 lykkedes det. Fra da af har samtlige anlægsgartnere - både dem med anlægsspeciale og dem med plejespeciale - modtaget undervisning i faget anvendt økologi. De bedste af de nyuddannede anlægsgartnere har i dag et plantekendskab og en viden om biotoppleje som langt overgår det der forventes fra bygherrer og planlæggere. De unge har de nødvendige kompetencer og i øvrigt også stor lyst til at varetage anlæg og pleje af naturnære park- og haveområder. Men vi savner klare anvisninger på endemål med beplantningerne og de særlige plejanvisninger som skal føre frem til endemålene. Når man bevæger sig ind på dette felt, kræver det præcise angivelser af hvilket successionstrin man vil nå frem til og senere fastholde. Eksempelvis nytter det ikke meget, hvis man tænker sig at skabe et naturnært hedeparti, at det står uklart hvordan denne hede skal være: Skal jorden sammensættes ud fra en særlig opskrift, skal den plejes med topdressing efter en anden opskrift, skal hedelyngen dominere, må selvsåede birk have lov at vokse sig store, kan revlingebestanden få lov til at kvæle lyngen, må blåtop og bølget bunke være der osv. Landskabsarkitekterne er som komponisterne: kunstnere med stor skaberkraft. Gartnerne er til gengæld de uundværlige håndværkere der skal virkeliggøre værkerne. Vi kan love at gartnerne har uddannelsen til de nye stilarter. Nu er det kun op til planlæggerne at skabe i det nye tonesprog hvor tonearten hedder naturens orden. 38 GRØNT MILJØ 4/2006

39 Hvis man anlægger en befæstelse i frost Som fagmand må man ofte forklare hvorfor det ikke dur at anlægge befæstelser i frost. Billedet viser hvorfor. Befæstelsen blev anlagt i februar da frosten gik dybt i jorden. Stivfrossen jord og grus kan naturligvis ikke komprimeres, og der skal ikke meget frost til før ellers løs jord og grus ikke kan komprimeres nok. Når tøvejret sætter ind får man ikke blot de sædvanlige tøbrudsproblemer når det øverste lag tør først og vandet ikke kan slippe væk. Man står også med en alt for løs bund. Det kan kun ende galt. Selv små belastninger kan skabe lunker, og er der som her svag sidestøtte kan stenene let skride ud. Hvor det er, og hvem der gjort det kan være lige meget. Måske er miséren endda bevidst, måske fordi en afleveringsfrist er prioriteret. Vi kender heller ikke bunden, så måske er det ikke kun anlægstidspunktet der er galt. Men det er et godt billede af hvad der kan ske i frost. sh BØG TIL HÆK OG PUR SUPERPRIS v. 500 stk. Fagus sylvatica 2/ cm. 1,95 kr/stk. Fagus sylvatica 1/ cm. 2,95 kr/stk. v. 10 stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 95,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 115,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 149,00 kr/stk. HOLDENS PLANTESKOLE A/S Kongeåvej 81, 6600 Vejen Tlf [email protected] Målet er en database med alle ældre artikler. Indtil da må man nøjes med enkle registre, nummer for nummer, år for år. Find også alle de almindelige fagbladsoplysninger om bl.a. annoncering og abonnement. Se alle anlægsgartneriets gamle normer foruden en række særtryk, bl.a. Stefans Rys gamle artikler om træpleje. GRØNT MILJØ 4/

40 BRANCHE Maskinstationer i entreprenørgruppe Maskinstationer der udfører entreprenørarbejder har samlet sig i en ny faggruppe under Landsforeningen Danske Maskinstationer. Det sker efter at entreprenørarbejde i flere år har været støt stigende for de ellers landbrugsrettede maskinstationer. Ifølge foreningen udfører 500 maskinstationer entreprenørarbejde, især jordarbejde, dræn og kloak, men også anlæg og landskabspleje. Hertil kan de trække på foreningens konsulenttjeneste. Den ny gruppe ledes af Sejer Pedersen, Vildbjerg, Palle Sørensen, Skødstrup, Niels Madsen, Kalundborg og konsulent Michael Stokholm Sørensen Korrigeret ansvar for arbejdsmiljø Efter en ændring af arbejdsmiljøloven er reglerne for arbejdsgivers ansvar for overtrædelser af arbejdsmiljøloven ikke længere fuldt objektive. Før var arbejdsgiver ansvarlig for enhver overtrædelse selv om han havde gjort alt for at de ansatte holdt reglerne. Det er han ikke mere. Det er dog stadig arbejdsgiveren der skal bevise at han har gjort alt det han skal. I givet fald kan en ansat straffes selvstændigt med bøder på op til 2500 kr. Silvatec solgt til russisk producent Hedeselskabet har solgt Silvatec Skovmaskiner A/S og Silvatec A/S til russiske Agromash Holding der er en del af Tractor Plants der bl.a. fremstiller traktorer og entreprenørgrej. Silvatec producerer skovmaskiner som nu skal udvikles til det store russiske marked. Silvatecs fabrik i Farsø med ca. 70 medarbejdere skal efter planen udvides, men Silvatec-produkterne skal også fremstilles i Rusland. Hedeselskabet har beholdt 20% af aktierne og vil fortsat være med til at udvikle Silvatecs produktprogram. Komplekset på Hvidkærvej er sat til salg efter 17 år i gartnereje. Dansk Gartneri i opbrud De organisatoriske forhold ændres fortsat i en branche udsat for globaliseringens tryk Avlen af frugt, grønt, blomster og planteskolevarer er under international pres, og gartnerbranchen fortsætter sin organisatoriske tilpasning til de nye tider. Brancheorganisationen Dansk Gartneri flytter 1. juli sit politiske sekretariat fra Hvidkærvej i Odense til Dansk Landbrugs sekretariat på Axelborg i København. Her har foreningen de seneste tre år i forvejen haft sin erhvervspolitiske afdeling. Dansk Gartneri, der indtil sidste år hed Dansk Erhvervsgartnerforening (DEG), omfatter bl.a. Dansk Planteskoleejerforening. Sidste år blev Dansk Gartneris politiske struktur forenklet, og de faglige aktiviteter blev pr. 1. januar overdraget til Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby ved Århus. De faglige aktiviteter omfatter konsulenttjenesten Green Team samt Grøn Plantebeskyttelse, Grøn Marketing og fagbladet Gartnertidende. Samtidig blev DEG s laboratorium afhændet til Steins Laboratorium. Ændringerne er en udløber af at vi ikke har haft tilfredsstillende regnskabsresultater i organisationen, og at erhvervet er i en presset situation. Vi må tilpasse os de muligheder der er, siger Dansk Gartneris direktør Jan Hassing der i forbindelse med flytningen fratræder efter 20 år på posten. Ledelsen overtages af Flemming Nør-Pedersen der samtidig er afdelingschef i Landbrugsrådets økonomiske-politiske sekretariat. Det er den internationale konkurrence der har sat den danske gartneribranche under pres og samtidig sat fart i en strukturudvikling mod større og mere specialiserede virksomheder og en stadig tættere tilknytning til landbrugserhvervet. Der er dog ikke tale om at Dansk Gartneri skal integreres i Dansk Landbrug: Dansk Gartneri er en selvstændig brancheorganisation med medlemsskab af landbrugsrådet. Det fortsætter vi med. Ændringerne er ikke et forsøg på at nedlægge Dansk Gartneri, siger Jan Hassing. Ændringerne medfører til gengæld at byggeriet på Hvidkærvej i Odense nu er sat til salg. Dansk Gartneri rykkede ind i det dengang nye byggeri i Før da havde foreningen til huse i Anker Heegaardsgade i København. Flytningen ændrer dog ikke ved at gartnerierhvervet stadig har sin tyngde på Fyn. Ifølge Jan Hassing skal der derfor fortsat være konsulenttjeneste på Fyn, ligesom der er konsulenter placeret på Landscentret i Skejby og i Tåstrup hvor konsulenterne lejer sig ind hos KVL på Højbakkegaard. sh Højkonjunktur skaber mangel på anlægsgartnere Anlægsgartnervirksomhederne savner faguddannet arbejdskraft - i katastrofal grad, meddeler dagbladet Børsen 2. maj. Problemet er nu så alvorligt at firmaerne begynder at stjæle medarbejdere fra hinanden ved at tilbyde en højere løn. Kunderne må vente i op til flere måneder på at få ordnet deres have, oplyser avisen ud fra et interview med Henrik Hoffmann, direktør hos Anlægsgartnerne H. Hoffmann A/S i Risskov. Her mangler man akut tre-fire anlægsgartnere, især fordi privatkundemarkedet er vokset meget. Men det er umuligt at få folk, oplyser Henrik Hoffmann der nægter at gå på strandhugst hos Jan Hassing: Vi må tilpasse os de muligheder der er. konkurrenter. Firmaets gode navn hos privatkunderne skyldes ikke mindst at firmaet var med i de første Hokus-krokus-udsendelser i tv for tre år siden. Det gav en utrolig profilering af firmaet. Ordrene væltede ind, og vi kunne slet ikke følge med, siger Henrik Hoffmann. Direktør i Danske Anlægsgartnere, Stephan Falsner: Manglen på faguddannede folk er et generelt problem i øjeblikket. Der mangler også kapacitet til at styre de mange opgaver. Derfor kan branchen ikke udnytte de gode konjunkturer nok. Mange virksomheder har ikke ressourcer til at gennemføre en lederudvikling, så problemet bider sig selv i halen. 40 GRØNT MILJØ 4/2006

41 Det sorte håndværksarbejde er på retur Danskerne arbejdede mindre sort i 2005 end i Det viser en ny analyse fra Rockwoolfonden ifølge Nyt fra Rockwoolfondens Forskningsenhed (april 2006). Analysen, der er baseret på knap 1000 interviews, viser at det sorte arbejde i 2005 svarede til fire timers arbejde om ugen i gennemsnit. Det svarer til 46 mia. kr. eller 3% af den samlede samfundskage (bruttonationalproduktet). I 2001 var det 3,8%. I beregningen er venne- og byttetjenester regnet med Årsagen til faldet henføres bl.a. til at en meget stor del af det sorte arbejde ligger i bygge- og anlægsbranchen hvor regeringen har optrappet kontrol og agitation, bl.a. med sin Fair Play-kampagne. Generelt arbejder yngre mere sort end ældre, og mænd arbejder mere sort end kvinder selv om denne forskel indsnævres, bl.a. på grund af hjemmeserviceordningens ophør der ifølge Rockwoolfonden har betydet mere sort rengøring. Den forskel der før var mellem landsdelene eksisterer næsten ikke mere. Håndværksrådet mener at faldet i sort arbejde også skyldes højkonjunkturen der gør at håndværkere har nok at gøre med det hvide arbejde. Schjellerup: Vil ikke dumpe lønninger I artiklen Planteskoler under pres i Grønt Miljøs aprilnummer blev planteskoleejer Ole Schjellerup, Birkholm Planteskole, brugt som kilde til følgende afsnit: Som en mulighed peger også han på at forbedre planteskolernes konkurrenceevne ved at give dem vilkår som de udenlandske planteskoler de konkurrerer med - hvilket vil sige at give adgang for fleksibel og billig arbejdskraft i højsæsonen. Ole Schjellerup gør opmærksom på at afsnittet efter tankestregen er redaktionens vurdering som han ikke deler. Jeg vil ikke overtræde overenskomster eller dumpe lønninger. Jeg beder blot om at det er muligt at få arbejdskraft udefra når det er nødvendigt, korrigerer Schjellerup. Han forklarer: Det har været uhyggeligt vanskeligt at komme igennem i Udlændingestyrelsen, men nu ser der ud til at vise sig en åbning. Der synes at være politisk tilslutning til at arbejdskraft fra de ny EU-lande kan komme direkte hertil. Desuden skal vi heller ikke mere tvinge østarbejderne til at være medlem af 3F på grund af eksklusivaftalens ophør. Det er også en lettelse, siger Ole Schjellerup Fra EGA Det er som udgangspunkt de store og primært gravende maskiner der fortsætter på E06. Stort entreprenørgrej på to sensommermesser Isensommeren i år kan man besøge to entreprenørmaskin-messer kort efter hinanden, E06 og Maskin Messen. Entreprenør-messen E06 relanceres august på den gamle Flyvestation Vandel. Bag messen står Entreprenørsektionen under Maskinleverandørerne, og det bliver kun sektionens 17 medlemmer der udstiller deres overvejende tunge gravemateriel. Hver udstiller får 2500 m 2 til rådighed hvortil kommer et demonstrationsareal til dumperkørsel og knusegrej. Entreprenørsektionen anser besøgende som et realistisk gæt. E06 er en reduceret - og for udstillerne billigere - udgave af den Entreprenør & Grønne Anlæg som Maskinleverandørerne holdt samme sted i Her deltog også de grønne maskinleverandører som nu er med til at arrangere Have & Landskab. E06 kontaktes på eller på tlf Kun to uger efter E06 holdes Maskin Messen september på Horsens Dyrskueplads. Bag messen står Maskinhuset Horsens og flere andre producenter, importører og forhandlere af maskiner til bygge- og anlægssektoren og grønne arealer. Det er med andre ord en mere blandet maskinudstilling end E06, men uden dennes demonstrationsarealer. Arrangørerne vil satse på at kombinere det maskinfaglige med det sociale. Stemning og professionel underholdning skal være med til at danne rammen om en rigtig firmaudflugt. Kapaciteten er 50 udstillere, hvoraf 40 er tilmeldt. Johnny Lauritzen, Maskinhuset Horsens, oplyser at der er tale om en lav-budgetudstilling der er meget billig at udstille på. Han oplyser videre at man med vilje går efter en blandet messe uden sektionering af udstillerne. Messen kontaktes på Tlf Brugerdreven innovation savnes Byggeriet er efter andre brancher når det handler om brugerdreven innovation. Nok inddrages brugerne i konkrete projekter, men det sker ikke systematisk eller med langsigtet forretningsperspektiv, hedder det i Erhvervs- og Byggestyrelsens ny analyse Brugerbehov og brugerdreven innovation i byggeriet. Den er udarbejdet af Dansk Arkitektcenter der har undersøgt 300 byggevirksomheder. Analysen peger bl.a. på at tværfaglighed og ikke-byggefaglige kompetencer kan hjælpe til med til at oversætte slutbrugernes behov til noget byggeriet kan udnytte. Frivillig revision for små selskaber Revisionspligten falder bort for virksomheder med under tre mio. kr. i årlig omsætning. Ændringen, som regeringen har vedtaget med to nye lovforslag 21. marts, får bl.a. betydning for små anlægsgartnerfirmaer og andre virksomheder i den grønne sektor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer efter en undersøgelse at revisionspåtegning i små selskaber ikke har større betydning for om svig og omgåelse opdages. Ifølge Håndværksrådet vil foreløbig hver tredje småselskab vælge påtegningen fra. Den ny ordning skal evalueres i 2009 hvor den både kan strammes eller lempes yderligere. GRØNT MILJØ 4/

42 Når fagmanden skal være leder Per Malmos har fået bedre styr på virksomheden, men må acepptere en ny personlig rolle Anlægsgartnerfirmaer har som andre håndværksfirmaer gerne et stærkt fagligt udgangspunkt. Mester eller indehaver er fagmand. Det kan blive en udfordring når virksomheden vokser og behovet for ledelse og styring stiger. Det kan Per Malmos fra anlægsgartnervirksomheden P. Malmos A/S tale med om. Men han fik løst problemet - selv om det ikke var uden personlige omkostninger. I 2003 og 2004 havde vi økonomisk dårlige år med sager der gav underskud. Trods vores knokleri fik vi et minus for hele året. Mismodet bredte sig. Nu er skuden vendt, og det mener jeg hænger sammen med at vi har fået rettet organisationen. Det har i høj grad også involveret mig selv. Jeg skulle vænne mig til at være leder frem for fagmand, siger Per Malmos. Han er sammen med Søren Jeppe Hansen indehaver af anlægsgartnerfirmaet der hører til i Ubby nær Kalundborg og har omkring 60 ansatte i sæsonen. Brandslukker Jeg mener selv at jeg er god til det faglige, men som uddannet landskabsarkitekt er jeg aldrig uddannet i ledelse. Og jeg syntes ikke jeg fik den Stroppetur på Søderåsen. Trætheden er ved at indfinde sig. Per Malmos: At jeg er blevet mere leder og mindre fagmand har jeg haft det meget svært med. rigtige hjælp i bestyrelsen som vi var ved helt at droppe. Men så var der en der kendte Bent Koch Nielsen der er medindehaver af konsulentvirksomheden Q-courage. Med ham som vejleder har vi de sidste halvandet år kørt et lederudviklingsforløb efter princippet vi vasker trappen fra oven af. Med andre ord begyndte vi med Søren og mig selv. Vi blev hver for sig spurgt om hinandens styrker og svagheder. En af de ting Søren var irriteret over var at jeg arbejdede som brandslukker. Hvis der manglede noget på en plads eller opstod en problem for jeg ud for at løse det. Så manglede jeg på kontoret hvor Søren i stedet blev belastet med mit arbejde så han ikke kunne nå sit eget. Arbejdsdelingen var - og er - sådan at Per Malmos tager sig at salg og tilbud sammen med en beregner. Søren Jeppe Hansen tager sig af den overordnede styring af anlægsgartneropgaverne sammen med et par konduktører, mens pladserne ledes af formænd og sjakbejser. Men Per og Søren skulle ikke kun kommentere hinanden. På en 12 timers session på en naturskole fik kontorpersonalet mulighed for at give deres besyv med for at forbedre samarbejdet. Nu var grunden lagt til en handlingsplan. For Per. Jeg må sige at det kræver ufatteligt meget at ændre vaner bare 10% når man har min alder, siger den 48-årige Per Malmos som ellers var godt advaret. Planen indebar f.eks. at jeg skulle være på min plads mindst 20 timer om ugen mellem klokken 8 og 16, og kom jeg bagud, skulle jeg straks kompensere for det ugen efter. Jeg flyttede også ud af direktørkontoret hvor jeg ikke var med i småsnakken. Et økonomisk mål Næste trin i forløbet var at inddrage formændene. De blev sidste år taget med på kursus sammen med Per Malmos, Søren Jeppe Hansen og Bent Koch Nielsen. Ti mand deltog i arrangementet der foregik på Middelgrundsfortet i Øresund. Vi definerede sammen mål for vores virksomhed. Et af dem var at vi - for alle vores arbejdspladser det næste halve år - skulle have en bestemt dækningsgrad, det vil sige et produktionsmål for omkostningerne set i forhold til kvaliteten. Og det nåede vi. Årsresultatet endte med at blive fire millioner kr. bedre end året før hvor resultatet var negativt. En af de ting der slog mig mest var da en af vores medarbejdere, som havde været ansat i 25 år, sagde at det var første gang at de var præsenteret for et konkret økonomisk mål. Og det var vel at mærke ment sådan at han var glad for at få et økonomisk mål. Ikke kun et fagligt. Forholdet mellem kvalitet og pris blev tydeligere. Det kan ikke forklares med gode konjunkturer, for dem havde vi også før. Men vi kunne ikke sige nej før. Og hvis vi ikke selv havde 100% kompetence eller tid og skulle have fat i andre til arbejdet, så kostede det dyrt. Nye folk kender ikke rutinerne, og flere ting kan gå galt. Nu siger vi nej til den slags opgaver. Tæt på opgaverne I år tog lederudviklingsforløbet endnu et trin. På to arbejdsdage midt i marts tog alle formænd og sjakbejser sammen med Per Malmos og Søren Jeppe Hansen, 20 i alt, til Klippan i Skåne. Vi ville give dem redskaber til selv at planlægge deres arbejde noget mere og selv træffe flere beslutninger. De skal f.eks. selv bestille leverancer så de får dem på rette tid og sted. Det kan en mand på kontoret ikke helt vide. Beslutningerne skal tages så tæt på opgaven som muligt. Det forebygger også den brandslukning jeg brugte tid på. Første dag var helliget praktiske øvelser i coaching der fokuserede på konsekvenserne af en beslutning. Det var ikke et kanindræbertogt, men en slags orienteringsløb hvor man skulle løse konkrete opgaver undervejs. Søren og jeg var instruktører. Vi skulle ikke selv deltage og sætte nogen kurs. Turen foregik i 30 cm høj sne. Til sidst skulle vi enten vade over en å eller gå en omvej på 6 km for at komme hjem. Det 42 GRØNT MILJØ 4/2006

43 Første dag var helliget praktiske øvelser i coaching der fokuserede på konsekvenserne af en beslutning. skulle være en gruppebeslutning. Det blev besluttet at vade over. Vandet gik op til brystet. Jeg siger dig at det var koldt. Derefter var der fem minutter hjem. Næste dag foregik indendørs med diskussioner om hvordan man kunne gøre virksomheden bedre. Per Malmos: Tesen var at medarbejderne kunne bidrage til at øge dækningsgraden endnu mere. Og alle bidrog koncentreret gennem en hel dag. Det viser noget om engagementet, for det er folk der ellers plejer at arbejde fysisk udenfor. En af de ting der var fokus på var at sikre korrekt overdragelse af sager, især fra kontoret til marken. Lederen på kontoret har måske forudsat en bestemt pladsudnyttelse hvor man f.eks. graver af i den ene side og lægger jorden i den anden. Det skal sjakbejsen i marken vide så han kan sørge for at disponere over hele arealet fra starten af. Noget der gik igen var også at informationen skal deles og opfanges i god tid. Man skal være velinformeret om det forestående arbejde så man kan forudse og forebygge problemerne. Det har f.eks. betydet at vi nu har formaliserede formandsmøder hvor vi før kun havde møder i selve ledergruppen inklusiv beregnere og konduktører. Men hvilket motiv giver I de ansatte? For dem er det vel ikke i sig selv ansporende at skulle øge aktieselskabets indtjening og måske løbe stærkere for at opnå det? Deres gevinst er en god og moderne virksomhed med udfordrende spændende opgaver og et godt arbejdsmiljø. Det kræver en god indtjening. Det er f.eks. langt bedre for arbejdsmiljøet at arbejde med en moderne gummiged end en traktor med en jordsluffe bagpå. Men det koster. Vi ønsker også et opvarmet værksted. Det løfter arbejdsmiljøet, men tjener ikke lige sig selv hjem. Desuden har vi ni lærlinge, tre ad gangen på skift. Det kræver varierende opgaver. Jeg mener også at det spiller en rolle for medarbejderne at virksomheden er økonomisk sikker. Selv i en højkonjunktur har vi set konkurser, f.eks. med J & B. Mindre fagmand Processen slutter sådan set aldrig. Det er en dynamisk proces, både fordi folk til- og fratræder, og fordi de enkelte ansatte udvikler sig og får andre funktioner, fortæller Per Malmos. Hans egen rolle er nu at sikre at processen kører. Den grønne fagmand er tonet ned. At jeg er blevet mere leder og mindre fagmand, har jeg haft det meget svært med. Men vi har ordnet det sådan at jeg har den faglige sparring med formændene - så meget det nu går an uden at svigte mine primære opgaver. Jeg kan også bruge min faglighed til at opfange interessante opgaver sådan som jeg f.eks. har gjort med de grønne tage. Desuden optræder jeg som rådgiver inden for et snævert privat og lokalt netværk og er ved at køre en ung leder i stilling til at udføre de ting jeg tegner, siger Per Malmos. Han blev uddannet som landskabsarkitekt i 1984, men har lige siden arbejdet i en anlægsgartnervirksomhed, først hos K. Fl. Jacobsen, siden i sin fars firma som han siden overtog. I baserer virksomheden på udfordrende opgaver som I vel mest får via landskabsarkitekterne. De skal vel ikke se dig som en konkurrent? Vi er skrækslagne for den situation hvor rådgivere ser på os som konkurrenter og derfor går uden om os bagefter. Vi definerer også kun opgaver i form af en skitse som netop er tilstrækkelig til at vores folk i marken kan arbejde videre med den. Skal der mere til, hyrer vi en landskabsarkitekt i en slags totalenpreprise. Men det er klart at der er tale om en balancegang. Du har før sagt at det gav respekt at slippe lederrollen og selv gå med i marken for at tage et nap med når det f.eks., kneb med tiden. Mener du stadig det? Det er stadig min opfattelse at dét giver respekt. Nu må jeg bare gøre det på andre måder så jeg ikke forsømmer min lederrolle med de 20 synlige timer på kontoret i almindelig åbningstid. Det kan f.eks. være en situation hvor vi er bagud og skal arrangeret noget lørdagsplantning. Så deltager jeg, får afløb for min indre fagmand og viser samtidig at jeg ikke bare overlader den sure tjans til andre. Men den slags kan jeg ikke få ind i dagligdagen mere. sh GRØNT MILJØ 4/

44 Ny forening vil genbruge biomasse Brancheforeningen for genanvendelse af organiske affaldsprodukter til jordbrugsformål blev stiftet 25. april. Bag initiativet står Århus Kommune, Fredericia Kommune. Novozymes, KomTek, Solum og Hedeselskabet. De vil arbejde fagligt og politisk for at affald, slam og biomasse bruges til jordbrugsformål. Det er den billigste og mest naturlige deponeringsmetode der dog også har rejst et miljøspørgsmål på grund af et indhold af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Det har vakt modstand i bl.a. landbruget og hos mejerierne. Den ny forenings sekretær er Nils Elmegaard Mortensen, tlf Foreningens adresse er: Axeltorv 3, 1609 København V. Tlf [email protected]. HedeDanmark A/S i Dalgas Gruppen Hedeselskabet har pr. 1. maj udskilt de forretningsmæssige aktiviteter i selskabet Dalgas Gruppen A/S. Dermed er forening og forretning nu helt adskilt. Samtidig har koncernens to hovedforretningsområder skiftet navn. Hedeselskabet Skov og Landskab A/S hedder nu HedeDanmark A/S, mens Hedeselskabet Miljø og Energi A/S hedder Orbicon A/S. De to virksomheder ejes 100% af Dalgas Gruppen A/S som igen ejes 100% af Hedeselskabet som erhvervsdrivende fond. Den nye struktur og de nye navne skal alt sammen være med til at sikre ny dynamik og forretningsmæssig udvikling på et globalt marked oplyser selskabet. Selskabets samlede omsætning var i 2005 godt 1,2 mia. kr. efter en vækst på 220 mio. kr. i forhold til året før. Der er nu 1063 ansatte. Som et led i udviklingen frasælges også ikke-kerneaktiviteter. Silvatec-selskaberne, der fremstiller skovmaskiner, er allerede afhændet. Hedeselskabet er i år fyldt 140 år. Med navnkundige E. M. Dalgas i spidsen blev selskabet stiftet den 28. marts Han er nu mindet i det ny navn. Mennesker med handicap har også lyst til at opleve naturen. Stien ved Non Mølle er udstyret med ledelinjer for synshandicappede og god belægning for kørestolsbrugere. Fra Gratis rådgivning om tilgængelighed De mindre bydere skal også kunne være med Staten bør købe ind i større partier, mener Rigsrevisionen i en ny rapport offentliggjort Finansminister Thor Pedersen har oplyst at han nu vil finde ud af hvor man kan købe varer i større partier til bedre priser, men understreger samtidig at udbudsformen ikke bør afskære virksomheder fra at byde. Alle skal være med hvis de kan tilbyde den rigtige pris, siger han til Ervervsbladet. Netop for store opgaver er afgørende for at mange anlægsgartnerfirmaer ikke byder på offentlige opgaver. I en nyere medlemsanalyse fra Danske Anlægsgartrnere anfører Håndværksrådets 13 råd til kommunerne om en udbudspolitik hvor de mindre bydere kan være med og sikre den nødvendige konkurrence. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) tilbyder nu gratis rådgivning om tilgængelighed i byggeri og udearealer - inden for rimelighedens grænser. Rådgivningen ydes pr. telefon eller rådgiverbesøg til bygherrer, projekterende, byggemyndigheder og andre med ansvar for byggeprojekter der skal opfylde lovkrav om tilgængelighed for handicappede. Rådgivningen omfatter bl.a. lovgivning, standarder, eksempler og arbejdsmetoder. Tilbuddet sker i forbindelse med at en del af Dansk Center for Tilgængelighedsopgaver ved årsskiftet overgik til SBi. Området styrkes samtidig ved at der oprettes en forskerstilling inden for tilgængelighed. 63% at de ikke byder på offentlige plejeopgaver, og hver anden siger at det er fordi opgaverne er for store. Finansministerens kommentar er i overensstemmelse med regeringen handlingsplan for fremtidens vækst fra 2003, Et samfund med plads til det frie initiativ. Her hed det bl.a. at nye og mindre virksomheder ikke skulle stilles dårligere ved udbud af offentlige opgaver end store og etablerede virksomheder. Håndværksrådet beklager dog i sit nyhedsbrev at hensigten ikke er fulgt op og at Rigsrevisionens ny anbefaling kan give ny bekymring. Barselsordning for anlægsgartnere Fra 1. juli 2006 er der indført barselsordning i anlægsgartneriet. Denne dato træder den overenskomstmæssige aftale mellem 3F og Danske Anlægsgartnere i kraft i. Firmaerne betaler en årlig præmie pr. medarbejder - p.t. ca. 785 kr. - til en barselsfond. Fonden dækker derefter de direkte lønomkostninger når en medarbejder går på graviditets-, forældre eller barselsorlov. Ordningen administreres af DA-barsel (DA = Dansk Arbejdsgiverforening). Det er vigtigt at tænke langsigtet og ikke få skabt en situation hvor der kun er få store udbydere og dermed meget lidt konkurrence, siger Håndværksrådets administrerende direktør Lars Jørgen Nielsen. Håndværksrådet har derfor nyligt udsendt et notat med gode råd til hvordan en udbudspolitik kan indrettes så mindre virksomheder kan være med og dermed sikre at der er nok konkurrence om de kommunale opgaver. Det har bl.a. Nyborg og Brøndby kommuner taget vel imod i et samarbejde med Håndværksrådet. Se den på aktiviteter. sh 1. Udarbejd retningslinier for udbud og indkøb. 2. Åbenhed om kommunale udbud og indkøb. 3. Udsend retningslinier om f.eks. formkrav til potentielle tilbudsgivere. 4. Stil ikke større udbudskrav end nødvendigt. 5. Rammekontrakter bør være korterevarende. 6. Brug kun EU-udbud når lovgivningen kræver det. 7. Reservér dele af en kontrakt til indkøb der understøtter erhvervspolitikken. 8. Opdel udbud i flere dele. 9. Tilrettelæg udbud så tilbudskonsortier kan byde. 10. Stol på egne indkøbere - begræns brugen af centrale indkøbsorganer. 11. Sæt fokus på brugen af underleverandører ved store udbud. 12. Gennemtænk de muligheder der ligger i digitale løsninger. 13. Retvisende priser når kommunen konkurrerer med private leverandører. 44 GRØNT MILJØ 4/2006

45 FRISKE SOMMERTILBUD Tremix Jordvibrator MV 80 Lille vægt, stor effekt MV 80 er en handy pladevibrator, som på grund af sin størrelse er velegnet tilsteder, hvor der ikke er megen plads. Snap Edge kantsikring til anlægsarbejde Overflødiggør under- og overstøbning i kant. En nem og økonomisk løsning til sikring af belægningskanter. Hurtig installation ved kurver og hjørner, uden forudgående planlægning. Samme slags kan bruges til lige stræk og stræk med kurver. Leveres i bundter á 24 længder kantsikring á 2,44 samt 192 søm á 30 cm. Tekniske data: Motor... Honda Gx 160, benzin Motoreffekt... 5,5 HK Slag pr. min Centrifugalkraft N Pladestørrelse x 54 cm Vægt kg Tilbud ,- Multitip standard Ideel transportløsning til transport af sand, jord og beton ved byggearbejde, anlæg af have- og parkanlæg, terrasser mv. Manøvredygtighed og uovertruffen driftsikkerhed Motor og hydraulikaggregater er monteret på gummidæmpere, som giver en vibrationssvag og brugervenlig gang. Frem- og bakskiftet kan betjenes på begge sider af manøvrehåndtaget. Dobbelt virkende hydraulisk tippecylinder Friløbsindstilling (for bugsering) Tilbud ,- Almi 33 fliseklipper Se AO.dk/PTS for mere info! Tekniske data: Aflæssehøjde cm Aflæssehøjde m/ højtip cm Motor... 6,5 HK Honda Lastekapacitet kg Mål... L/H/B205/99/87 cm Vægt kg Tilbud ,- Tekniske data: Klippebredde mm Klippehøjde mm Vægt kg Tilbud 1.995,- Tilbuddene er gældende fra d. 16. maj til d. 31. maj eller så længe lager haves. Der tages forbehold for ændringer og eventuelle fejl. GRØNT MILJØ 4/

46 Børnene skulle civiliseres Legepladsens udvikling har været vel ment, men ikke uden omkostninger, anfører historiespeciale Da Ørstedparken i København blev anlagt blev der afsat et 8 x 12 meter stort grusareal der blev kaldt for legeplads. Det er så vidt vides den første danske legeplads indrettet til formålet, og den blev snart efterfulgt af mange andre. Før da legede børn overalt på byens volde, fælleder, parker, åer, gader, gårde og torve. Men den gik ikke længere i moderne byer hvor børn skulle opdrages til et civiliseret liv. Det er Thomas Høxbro Mørk der i sit historiespeciale En ny tids krav fra Aarhus Universitet beskriver legepladsens udvikling med København som udgangspunkt. En udvikling der var vel ment, men som dog ikke kun har gode sider. Den vilde og uciviliserede leg rundt om i byen skulle bekæmpes og samles på legepladsen hvor løben, legen, spil som top og klink eller børns højlydte og spontane glædesudbrud ikke i samme grad generede og stødte voksne, skriver Mørk. Kompromiset mellem voksnes normer og børns lyster blev legepladsen. Her blev samtidens ellers foretrukne og hårde forbudspolitik suppleret med tilbud hvor børnene skulle opdrages og oplæres efter det ny samfunds idealer. Det blev ikke først set som en offentlig opgave. Før 1900 var legepladserne og socialt arbejde generelt privat velgørenhed. Den nøgne grusplads fik efterhånden inventar. Sandkassen vandt for alvor frem efter Den kunne både bruges til at stimulere håndens arbeje og som en undervisningstavle til regning, geografi og sprogundervisning. Også redskaber som vipper, gynger og rutschebaner havde en pædagogisk funktion. Man skulle ikke mere spontant svinge sig i det første det bedste træ, men disciplineret vente i kø til det blev ens tur til f.eks. vippen. Ellers kunne man blive smidt ud af legepladsen af frivillige voksne eller offentligt ansatte legepladslærerinder der fungerede som adfærdskontrollanter. Børnene skulle have det rigtige ud af legen og intet måtte gå for vildt for sig. Det er ifølge Mørk i det hele taget rammende for legepladserne børns leg de sidste 150 år. Fra at være en ukontrolleret og til tider ganske vild foreteelse med jævnlige skrammer, brækkede lemmer, materielle skader og endda dødsulykker til følge, er legen de seneste 150 år i stigende grad blevet sikret, risikovurderet, kontrolleret og forsigtig, skriver Mørk. Vippen er et godt eksempel. Den blev i København indført på legepladsen i Hans Tavsens park i 1911 i en form hvor man hang i håndtagene med åbenlys risiko for bl.a. tandskader og forstuvninger. Denne arm- Den voldsomme armvippe fra 1911 blev siden erstattet af den mere sikre siddevippe. Thomas Høxbro Mørk har fundet billedet i Hans Dragehjelms vejledning Børnelegeplader - anlæg, redskaber, drift, legeledere fra Kommunelærer Dragehjelm var legepladssagens dominerende person i første halvdel af 1900-tallet. vippe blev derfor med tiden erstattet af den mere forsigtige siddevippe. Tilsvarende udvikling kan ses inden for karrusseller og klatrestativer. De sidste år er hensynet til det forsigtige og sikre blevet skærpet, bl.a. gennem konstruktionsstandarder. Det rejser spørgsmålet om hvilken pris vi betaler for uheldssikringen. Forsvinder der med udvaskningen af det lidt farlige ikke udfordringer, muligheder og stimulering for især de mere aktive og modige til fordel for mere stille og forsigtig leg, og kan det have forbindelse til det udbredte fravær af glæde ved bevægelser hos mange børn, spørger Mørk. Han påpeger at legepladsens historie nok har masser af eksempler på skrammer og ulykker, men at historien også vidner om legemiljøer der stillede større krav til børnenes egen opfindsomhed, motorik, vurdering og mod. sh KILDER Mørk, Thomas Høxbro (2006): En ny tids krav. Speciale. Aarhus Universitet. Historisk Institut. Kan bestilles på [email protected]. Mørk, Thomas Høxbro (2006): Legepladsen som institution. Legepladsen 1-2/2006. Schytte, Benny (1994): Bidrag til legepladsens kulturhistorie - en beskrivelse og analyse af den danske legepladsbevægelse. Speciale. Københavns Universitet. Kultursociologisk Institut. Ørstedsparken Københavns første legeplads var en tom grusplads, men alligevel var den populær blandt børn og børnevenner. Fælledparken Sandkassen blev anset som ideel, men den blev også et parcelleret rum der begrænsede børns interaktion med byen. 46 GRØNT MILJØ 4/2006

47 Danmark er ved at blive et skovland Der mangler nu 6% for at nå de ønskede 20% skov. Takket være en ny opgørelsesmetode har vi pludseligt fået mere skov end hidtil antaget. Den skovtælling som Skov & Landskab udfører for Skov- og Naturstyrelsen viser at vi har cirka 14% skov, hvor en opgørelse for seks år siden kun viste 11,3%. Før skrev man til skovejerne og spurgte hvor meget skov de havde. Denne gang har Skov & Landskab som noget nyt selv målt efter. En mindre del af stigningen skyldes dog også at der faktisk er kommet mere skov siden sidst. Skov- og Naturstyrelsen oplyser at der de seneste fem år er afsluttet 23 statslige skovrejsningsprojekter, mens 35 er i gang. Samtidig stiger antallet af private ansøgninger om tilskud til skovrejsning. I fjor blev der givet støtte til ha nye private skove, mod kun 463 ha året før og ha i De nye tal gør det med ét mere realistisk at nå det mål som Folketinget satte sig i 1989 om at fordoble det danske skovareal til 20% i løbet af en skovgeneration, dvs år. I hvert fald hvis det er tallet 20% der er afgørende. Lige nu ser det ud til at de kommende generationer vil opleve et Danmark hvor 20% er dækket af skov. Hvis vi altså ikke falder af på den, siger direktør i Skov- og Naturstyrelsen, Hans Henrik Christensen. Den endelige opgørelse af skovtællingen ventes først i slutningen af året. LIPCO ROTERENDE UKRUDTSJERN Spar på gassen og undgå brand med et effektivt miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig af mængde rives det sammen eller efterlades oven på arealet hvor det visner og dør. ENEMARK GRUPPEN JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej Ishøj Tlf [email protected] GRØNT MILJØ 4/

48 gmpublikationer Tryghed i parcelhusområder. Af Helle Nørgaard, Thorkild Ærø og Simon Leth Nielsen. Statens Byggeforskningsinstitut s. 125 kr. Kan ses på Undersøgelse af beboeres trivsel og tryghed i fire udvalgte parcelhusområder. Generelt føler de fleste sig trygge. Nogle føler sig dog også tit utrygge, især for indbrud, men også for at færdes på øde uoplyste stier i de mørke timer. Det bør der gørers noget ved, anbefaler rapporten. Guide til Frilandsmuseets haver. Af Else Michelsen og Arnold. 98 kr. Frilandsmuseet Tlf Ny guide over Frilandsmuseets 23 historiske haver der spænder fra ca til Det er nu muligt at få mere at vide om kålgården, bondehaven, parken ved hovedgården, landstedets lyksaligheder og haverne i andelsbyen. Europæisk landskabsarkitektur når den er bedst Pladsen foran Thorvaldsens Museum er en del af Slotsholmen i Københavns centrum. Hovedidéen var at tydeliggøre pladsen som en del af det offentlige rum. Pladsen udgøres i al sin enkelhed af en brostensbelagt flade mellem Ridehuset, Thorvaldsens Museum og Vindebrogade. På denne flade er placeret et gammelt akacietræ og en vandkunst udført af nu afdøde billedkunstner Jørn Larsen. Prags Boulevard på Amager. Holmbladsgadekvarteret på Amager fik et løft i 2005 da den næsten to km lange Prags Boulevard blev omlagt til et sammenhængende parkstrøg kranset med popler. Der er anlagt syv forskellige aktivitetsområder i knudepunkterne - lige fra en duftende byhave, til en plads, en scene, et boldbur, en sports- og boldbane, en børnehave og et skateranlæg. Fieldwork - Landscape Architecture Europe viser Europas 43 bedste landskabsarkitektprojekter udarbejdet inden for de seneste tre år. Hertil hører Prags Boulevard på Amager, tegnet af arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Bertel Thorvaldsens Plads i København tegnet af Schønherr Landskab. Bag udgivelsen står Landscape Architecture Europe Foundation der vil udgive bogen hvert tredje år med nye projekter. For valget af de 43 projekter står en dommerkomité af landskabsarkitekter fra flere lande, bl.a. Stig L. Andersson fra Danmark. De har valgt blandt flere end 600 projekter. Bogen er skrevet og redigeret af førende europæiske landskabsarkitekter, bl.a. den danske professor i landskabsarkitektur, dr.agro. Malene Hauxner. Gennem beskrivelsen af de valgte projekter og i syv essays giver de et overblik over moderne landskabsarkitektur i Europa. Hauxner: Bogen kan betragtes som en form for Oscar-uddeling til de bedste europæiske landskabsarkitektur-projekter. Den giver et rigtigt godt indblik i moderne europæisk landskabsarkitektur og dækker fra den overordnede byplanlægning i Holland til den lille plads i Danmark. Fieldwork. Landscape Architecture Europe. Landscape Architecture Europe Foundation Birkhäuser. 254 s. Udgivet på engelsk, hollandsk, fransk og tysk. Havespor. Af Kjeld Slot. 298 kr. Hovedland s. Billedkunster og havearkitekt Kjeld Slot fortæller i en personlig beretning om udviklingen af sin have i Østertoft, og om hvordan historiens havekunst og store havekunstneres tanker bliver brugt til inspiration i en lille have på 600 m 2. Lexicon of Garden and Landscape Architecture. Af Meta J. Vroom. Birkhäuser s. dk eller Over 250 fagudtryk er beskrevet og forklaret. De omfatter også introduktion til temaer eller tidsperioder inden for landskabsarkitekturen samt eksempler, henvisninger til relaterede emner og en bogliste over hvor man kan læse mere om emnet. Forfatteren har været professor i landskabsarkitektur ved universitetet i Wageningen i Holland. Projektledelse. Teori og praksis. Af Bjarne Kousholt. Nyt Teknisk Forlag s. 399 kr. dk. Lærebog og håndbog for projektledere. Projektledelse beskrives praktisk, bl.a. gennem knap 200 cases som præsenterer problemstillinger og løsningsmuligheder fra den virkelige verden. Bogen er faseopdelt efter det der sker før projektet besluttes, planlægning og specifikationer, udførelse, aflevering og evaluering samt drift og vedligehold. 48 GRØNT MILJØ 4/2006

49 Anlægsprojekter. Af J. Grønkjær. 320 s. 349 kr. Nyt Teknisk Forlag forlag.dk. Styring, økonomi og kontrakter på store bygge- og anlægsprojekter. Bogen dækker informationsbehov hos politiske og økonomiske beslutningstagere, kontrakt-, tids- og økonomiansvarlige på byggeog anlægsprojektet samt eksterne interessenter. V&S Prisbog Anlæg. V&S Byggedata A/&S kr. Den årlige ny udgave med enhedspriser for anlægsarbejder. Findes i to versioner om henholdsvis bruttopriser og nettopriser (der er uden udgifter til sociale ydelser, moms, arbejdspladsindretning m.v.). V&S Budget. V&S Byggedata A/S Enkeltbrugerlicens kr. EDB-værktøj til at beregne en overslagspris på et spinkelt grundlag Der er 120 kalkulationsskabeloner fordelt på 41 bygningstyper. Garden History. Philosophy and Design 2000 BC-2000 AD. Af Tom Turner. Taylor & Francis s. eller co.uk. Filosofisk og historisk udforskning af hvorfor haver skabes, hvor de skabes og hvordan de ser ud som de gør. Bogen er fyldt med fotos, diagrammer og planer af haver fra de historiske epoker. Plantearrangementer til have og terrasse. Af Dorthe Vembye. Aschehoug s. 229 kr. 30 forslag fra en blomsterdekoratør til hvordan man kan arrangere planter i krukker og kurve. Der er forslag til enhver årstid samt vejledning om materialer, anlæg og pasning. Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer. Af Benny Schytte. Odense Kommune, Park- og Vejafdelingen s. Tlf Praktisk projekt om at inddrage børn og unge til at forbedre udemiljøet i Vollsmosekvarteret i Odense. Udgangspunktet var at udnytte de centrale brugeres egne behov og deres kendskab til de lokale steders kvalitet via interviews, tegninger, observationer m.v. Prydgræsser til haven. Af Susanna Widlundh. Aschehoug kr. 96 s. Den anden bog på dansk om prydgræsser i dette forår. Om anvendelsen af de enkelte arter i blandede miljøer eller solitært. Beskrivelse af plantning og pasning samt leksikal gennemgang af 70 græsser, bambus, halvgræsser og siv. Afløbssystemets levetid og renovering. Af Jes Vollertsen m.fl. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. 142 s. Gennemgang af problemer knyttet til det offentlige kloaknet og en beskrivelse af en metode til at systematisere saneringen så der både tages højde for tekniske, miljømæssige og økonomiske hensyn. Japanese Gardening. Af Charles Chessire. Aquamarine s. Guide med inspiration til at skabe en japansk have, herunder design, stilarter og brug af elementer fra naturen samt små projekter med hegn, broer, vandkunst m.v., også som konstruktionstegninger. Dertil oversigt over planterne til den japanske have opdelt efter blomstringstidspunkt. IKKE EN KOPI DEN ORIGINALE, SIDEN 1980 En Walker kan ikke sammenlignes med nogen anden plæneklipper. Denne robuste rider er bygget til det hårde arbejde, som dagligt professionelt brug kræver. Den er designet til at klippe enhver plæne. også steder med bakket og skrånende terræn, snævre områder, ind til bede, omkring og ind i hjørner samt åbne arealer. Walker plæneklippere er ikke bare skruet sammen - de er konstruerede. Alle komponenter er gennemtestede og har været prøvekørt på maskinerne, før endeligt design. Det endelige resultat er blevet en driftsikker maskine, nær det perfekte. Knækstyret motortruck Knækstyret med servostyring og hydrostatisk drift. Bredde 80 cm. Hydraulisk tip og drejekrans. Tippelad med hængslede sider Se mere på Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, 5000 Odense, Tlf Skifteladssystem til jordkasser & løvcontainer til CATMAN truck med hydraulisk drejetip. Enkelt, handy, énmandsbetjent. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm...120, ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm...170, ,- Vedflis/træflis...130, ,- Spagnum fra...160, ,- Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland. Ved større mængder: indhent venligst tilbud Udlægning af bark - er et af vore specialer. Ring og få et tilbud. Løvsuger/Snitter/Blæser - på trailer med løvcontainer sparer arbejdet med håndtering af sække. Selvkørende, bugseret, monteret på lad eller i trepunktophæng. ØKO-River J.N. Jensen & Sønner ApS 6534 Agerskov - Tel DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde Telefon Fax Mobil [email protected] Richard Nielsen GRØNT MILJØ 4/

50 Feriehuse der udnytter landskabets muligheder Konkurrence om nye sommerhusbebyggelser går imod trist tradition Sommerhusbebyggelser skal beriges af landskabet, naturen, friluftslivet og følelsen af at være på landet. Det var oplægget i Akademisk Arkitektforening og Fonden Realdanias idékonkurrence om nye sommerhusbebyggelser. Det prægede også forslagene i konkurrencen der blev afgjort 7. april blandt 141 forslag. De præmierede forslag viser bebyggelser der indordner sig landskabet med små private grunde, helhedspræg i bebyggelsen, store fælles arealer og udsigter. De adskiller sig dermed klart fra de traditionelle og ensformige parcelhusområder og sommerhusområder der er skåret over samme læst, og hvor naturen ofte reduceres til velfriserede hegnede haver. Naturens og landskabets kvaliteter er forsvundet. Det rådes der bod på i forslagene: Større helhedspræg i bebyggelsens form og stærkt arkitektonisk styrede møder mellem infrastruktur, hus, terræn og beplantning er kendetegn der går igen i de bedste projekter, ligesom ønsket om at minimere de enkelte grundstykker til fordel for andele i større fællesarealer karakteriserer mange løsninger, skriver dommerne der har lagt stor vægt på at udnytte landskabets kvaliteter i terræn, beplantning og vådområder. Konkurrencen er aktualiseret af et landsplandirektiv der muliggør 5000 nye sommerhuse oven i de cirka vi har. De skal placeres i 68 udpegede områder fastlagt til de dele af landet der har mest brug for vækst. Områderne ligger kystnært i tilknytning til eksisterende sommerhusområder. Til konkurrencen var der valgt 15 af disse områder. Et grundtræk ved stort set alle forslag er drømmen om at udforme fremtidens sommer- husbebyggelse som et naturnært alternativ til byens komprimerede livsførelse. Ikke som en gentagelse af forgangne tiders primitive romantik, men som et fremtidssikret bud på en smukkere og meget mere gennemtænkt udnyttelse af landets begrænsede arealer for ferie- og fritidsliv, hedder det i dommernes betænkning. Ferielivet er ofte skildret som et afslappende og enkelt liv tæt på naturen, gode udsigter og et frit liv på terrassen med brusebad og udekøkken. Konkurrencen lægger op til et brud med den danske sommerhustradition hvor et område udparcelles helt. Men det er nødvendigt for at få landskabet og naturen med. Den enkelte sommerhusejers glæde over sin egen lille parcel, skal derfor balanceres med fællesskabets muligheder for at indtage og glæde sig over det danske kystlandskab og de naturområder der nu udlægges til sommerhusbebyggelse. Udsnit fra forslag til nyt sommerhusområde ved Marielyst, Falster. Forslaget, der fik en delt 1.præmie, er udarbejdet af Lisbeth Westergaard Planning Architects og Kragh-Berglund Landskabsarkitekter. I det flade sumpede område lægges grupper af sommerhuse omkring nye søer med adgang direkte til søen. Mellem grupperne er der rumgivende randplantninger og åbne arealer med tagrør. Ifølge dommerne er en vanskelig og unik situation udnyttet til et originalt og overraskende forslag. Kommunerne bærer på et stort ansvar for vores naturområder og landskabelige værdier når de skal varetage planlægningen rundt omkring, hedder det i betænkningen. Der meldes allerede om livlig handelsaktivitet i de udpegede områder. Markedet er i det hele taget præget af lav rente, få ledige sommerhusgrunde og stor efterspørgsel. Spørgsmålet er nu om kommuner og kunder har arkitekternes smag. sh 1. præmie (delt). Kuben Byg, Aalborg + Arkitema. Forslag til Bønnerup Strand. 1. præmie (delt). Lisbeth Westergaard Planning Architects og Kragh-Berglund Landskabsarkitekter. Forslag til Marielyst. 2. præmie. Birk Nielsens Tegnestue. Forslag til Hostrup Strand. 3. præmie. Petri/Petersen Arkitekter. Forslag til Bølshavn. Sommerhusbebyggelser. Åben idékonkurrence. Dommerbetænkning april Fonden realdania og Akademisk Arkitektforening. 34 s. Udsnit fra forslag til nyt sommerhusområde ved Hostrup Strand, Salling. Forslaget, der fik 2.præmie, er udarbejdet af Birk Nielsens Tegnestue. Sommerhusene ligger på terrasser på en skråning så alle får udsigt mod landskabet med en skov i ryggen. Dommerkomitéen lægger vægt på den klare landskabelige hovedidé, men frygter for store terrænarbejder. 50 GRØNT MILJØ 4/2006

51 Ulovlig gravning uden at spørge LER Nogle entreprenører graver uden først at kontakte Ledningsejerregistret (LER) som man ellers skal før man graver i offentligt vejareal eller på privat fællesvej. Lovkravet blev indført af Erhvervs- og Byggestyrelsen 1. september 2005 for at begrænse de dyre og generende graveskader. Før gravning skal jordentreprenøren spørge registeret om hvem der har jordledninger i området. Bagefter skal han kontakte ledningsejerne for at få fastslået ledningernes placering præcist. Registet har omkring 1000 forespørgsler om ugen, men det er ifølge LER for lidt set i forhold til de gravetilladelser der er givet. Naturbilletten til naturoplevelser Nyheder fra naturen, tips til naturoplevelser og en elektronisk oversigt over friluftsaktiviteter og naturarrangementer i hele landet. Dét kan man finde i Skov- og Naturstyrelsens ny elektroniske nyhedsbrev, Naturbilletten, der en gang om måneden henvender sig direkte til folk med særlig interesse for naturoplevelser. Redaktør Flemming Caspersen opfordrer alle der kender til nye naturoplevelser eller konkrete arrangementer til at meddele det til Naturbilletten ([email protected]). Tilmelding til Naturbilletten kan ske på Bøgeboom indleder naturnær skovdrift I fremtiden vil en langt større del af Danmarks skove bestå af bøgetræer. Og dette års forårsplantning i statsskovene vil være et markant skub i den retning, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. Af de plantede træer vil nemlig 35% være bøg hvor det i år 2000 var under 15%. Bøgeplantningen er et led i omlægningen til naturnær skovdrift med flere træarter, især løvtræ som f.eks. bøg, eg og ask. Denne proces er fremskyndet efter skovfaldet af især gran i 2005-orkanen. Derfor kommer gran- og bøgetræer nu til at stå side om side. Lån en Grasshopper 1 dag eller 2 Den eneste ægte Z-turn frontmonterede klipper på markedet Den eneste med helårs tilbehørsprogram f.eks. snekost Vil du ikke have en frontmonteret, kan du vælge en Midt-mount...! 185 MODELLER 31 ÅRS KNOW-HOW JYLLAND: Holmegade 58, 6990 Ulfborg Tlf Slår enhver - og det vil vi gerne bevise... Den eneste der har 25 års erfaring på det danske marked Grasshopper den hurtigste på markedet Spørg vores prof. kunder - forlang referenceliste Lyngager 5-11, 2605 Brøndby. Tlf FYN: Industrivej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf Priser fra kr ,- excl. moms Den eneste Z-turn med flip-up på rotorklipper Robust og enkel med lave driftsomkostninger i mange år med garanti Det står vi inde for! Tilbudet gælder i hele landet! Ring og få anvist en forhandler i dit område. Verdensmester i design ØST FOR STOREBÆLT: Kærup Parkvej 3, Benløse, 4100 Ringsted Tlf GRØNT MILJØ 4/

52 KURSER & KONFERENCER MAJ 2006 Debat om nye sommerhusområder. København 19/5, debatarr. kl DL. Skønne landskaber gennem akvareller. Kbh. 21/5. LAF. Projektmagere i landdistrikterne. Esbjerg 22/5. SL. Nye skov- og parkplantninger i Skåne. Skåne. 24/ kr. SL. Lejrekursus. Lejre 25-28/ kr. DLS og Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter. Dækrodsplanter - fremtidens plantningsmetoder? Djursland 24/ /1800 kr. SL. Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 29-30/ kr. BC. Cykeltrafik - inspiration, metoder og viden til fremme af sikker cykeltrafik. Odense 30-31/ kr. VEU. JUNI Lys for arkitekter og lysdesignere. København 1/ kr. LS. Verden i Danmark - Mellem byplanlægning og havekunst. Konference på engelsk. København 2/ kr. DL og SL. Naturplaner i landbruget. 5/6, 25-28/ / kr./modul. Kalø og SL. Besøg i Kellerishaven i Kvistgård. 8/8 kl. 19. HS. Mellem by og land. Åben landkonferencen Middelfart 8-9/ kr. DB, SL. Børnenes Landskab. Studierejse til Berlin, skolegårde og -haver m.v. 8-10/6. Nye hverdags-byrum. Næstved 8-9/ kr. DB. Natur drift og pleje. Fåborg 13-14/ /5300 kr. SL. K A L E N D E R Nye vegetationsteknikker til byernes grønne struktur med præfabrikeret vegetation og vilde urter. Skåne/Småland 15-16/ kr. Bytræarboretet i Hørsholm - resultater og perspektiver. Hørsholm 21/6. 300/550 kr. SL. Besøg i Amager Strandpark. 22/ 6 kl. 18. LAF. JULI 2006 Geographical Information Systems for Land Resource Assesment and Management. København, 17-28/ EUR. SL. AUGUST 2006 Danske Parkdage. Nye strukturer - nye muligheder. Næstved 31/8-2/ kr. SL, KPN. Rosens Dag / Temahaverne 10 år. Valbyparken, København 6/8. Kl. 13. LAF. SEPTEMBER Besøg i Ledreborg Slotshave m.m. 16/9 kl. 10. HS. Naturlegepladser - vælg det rigtige tilbud. Nødebo 22/ kr. SL. Byens træer Nordisk 25 års jubilæumskonference om vækst og vilkår. København 28-29/ kr. Nordiske træplejeforeninger og SL. OKTOBER Nedskæring fra lift. Nødebo 4/ kr. SL. Skovrejsning på lerjord - markvandring. Sjælland 3/10, Fyn 5/10, Jylland 6/10 kl kr. SL. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Nyborg 10-11/ kr. VEU. Rydning af større træer i parker og grønne områder. Nødebo 10-12/ kr. SL. Udformning af gader og pladser i byer. Odense 24-25/ kr. VEU. Beskæring ved hjælp af klatring. Nødebo 30/10-3/ kr. SL. NOVEMBER Grøn fagdag. Nyborg 9/11. DAG. AB 92 for begyndere. Korsøg 9/ kr. MT. Regler og faldgruber i AB 92. Fredericia 14/ kr. MT. Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 20-21/ kr. BC. Dimensionering af vejbefæstelser. Middelfart 22-23/ kr. VEU. Communication in Urbanised and Greenspace Management. Nødebo 27/11-1/ kr. SL. AMU-kurser: Bestil Vejviser - ud i det grønne hos Repræsentantskabet, Trekronergade 26, 2500 Valby. Tlf [email protected]. Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning: Se Parkdiplom: Se UDSTILLINGER E06. Vandel 24-26/ Maskinleverandørerne, Entreprenørmaskiner. Tlf Maskinmessen. Horsens 8-9/9. Arr.: Maskinhuset Horsens og andre udstillere. Tlf GaLaBau Nürnberg, Tyskland 13-16/ Have & Landskab 07. Slagelse 29-31/ Tlf [email protected]. MØDER & DIVERSE Foreningen for Kirkegårdskultur. Årsmøde i Roslev, Salling, 29/ kr. [email protected]. Dansk Legepladsselskab. Generalforsamling Randers 31/5. BC Byggecentrum. T DAG Danske Anlægsgartnere. T DAK Dakofa. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DGA Danish Greenkeepers Organisation. T DGU Dansk Golf Union. T DL Danske Landskabsarkitekter. T DLS Dansk Legeplads Selskab. T DS Dansk Standard. T DTF Dansk Træplejeforening. T FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. T FVC Ferskvandscentret. T HLR Have & Landskabsrådet. T HS Havebrugshistorisk Selskab. T Rolighedsvej 23, 1959 Fr.berg C. KPN Kommunale Park-og Naturforvaltere. LAF Landskabsarkitekternes Fagforening. LS Lysteknisk Selskab. T MT Mestertidende. T SL Skov & Landskab. [email protected]. T TIR Teknologisk Institut, Rørcentret. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T www. Ukrudt imellem fliserne? EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen Fra 1 mm fugebredde Natur & Stengrå se mere på - specialist i vedligehold af grønne områder Tlf EnviroSAND fejes ned i fugerne, - vandes derefter for at aktivere den organiske og bindende del. Det kan ikke være lettere... - og så er den tilmed Fleksibel, Forstærkende og Miljørigtig Tlf Fax [email protected] Flere kolde, stille vintre i fremtiden Vinteren havde flere kolde og stille perioder. Dem kan vi få flere af i fremtidens vintre selv om kloden generelt bliver varmere. Det viser en ny justeret klimamodel, oplyser (6.3.06). Klimaændringerne har hidtil peget på varmere og mere stormende vintre. Det holder med den tilføjelse at der kommer flere stille, kolde perioder. Klimamodellerne er ændret på et kritisk punkt, nemlig hvor meget af solstrålingen isen og sneen i Arktis kaster tilbage. Det betyder at vi i højere grad får vejret herfra. Den reviderede klimamodel er testet på det 20. århundredes klima med bedre resultat end den gamle. Grensaks forsynet med motorsav Med sin Alligator GK1000 præsenterer Black & Decker en ny kombination af en grensaks og en motorsav. Savens sværd er 10 cm og beskyttet af skærme. Det tohåndsbetjente redskab er drevet af en 550 W elmotor. der er både sikkerhedsafbryder og ledningsholder. Det er beregnet til at klippe eller beskære træer og grene og at tilskære mindre stykker brænde op til 10 cm i diameter GRØNT MILJØ 4/2006

53 Utrygt i parcelhuskvarteret Mørke stier og tæt bevoksning skaber frygt Alt ånder fred og idyl i parcelhuskvartererne og generelt føler de fleste sig trygge i denne boligtype hvor 60% af alle danskere bor. Nogle føler sig dog også tit utrygge, især for indbrud, men også for at færdes på øde uoplyste stier i de mørke timer. Det fremgår af Statens Byggeforskningsinstituts undersøgelse Tryghed i parcelhusområder om beboeres trivsel og tryghed i fire udvalgte parcelhusområder. Nogle beboere undgår helt at færdes i områder de finder utrygge. Nogle skynder sig hastigt igennem, mens andre bliver hentet på vej hjem. I alle fire boligområder er der steder hvor nogle oplever belysningen som mangelfuld og derfor føler sig utrygge. Og nogle der føler sig utrygge på grønne stier fordi træer og buske hindrer udsyn og oversigt. Her er Tunneler og stier i eget tracé var i 60 erne og 70 erne løsningen på trafikale konflikter, men mange er utrygge ved at bruge dem. Mørk, tæt bevoksning skaber frygt for at blive udsat for kriminalitet. det dog mere forestillingen om hvad der kan ske end der er tale om egentlige ubehagelige oplevelser som er årsag til beboerens utryghed, oplyser rapporten der beskriver frygten for kriminalitet som individuel og påvirket af mediernes omtale af kriminalitet. Mange føler sig også utrygge på gang- og cykelstier der er adskilt fra andre former for trafik og er placeret i boligområderens yderkant. Sådanne stier er også udsatte for hærværk og graffiti. Isolerede stier fungerer desuden ofte som flugtvej efter indbrud og indbyder til vild knallertkørsel til fare for gående og cyklister. Det anbefales i rapporten at mangelfuld belysning i boligområderne udbedres, og at man skaber godt udsyn og overblik i boligområder med tæt og mørk bevoksning. Endvidere anbefales god vedligeholdelse af fællesarealer fordi det mindsker hærværk og graffiti. Og initiativet bør ikke mindst tages af grundejerforeningerne, anfører rapporten. Ifølge en international undersøgelse føler 54% af danskerne sig trygge i deres lokalområde efter mørkets frembrud. Det placerer Danmark i den europæiske top. Den anmeldte kriminalitet følger i øvrigt en svagt faldende tendens. KILDE. Helle Nørgaard, Thorkild Ærø og Simon Leth Nielsen (2006): Tryghed i parcelhusområder. Statens Byggeforskningsinstitut GRØNT MILJØ 4/

54 Skov og Landskab AMU-kurser inden for det grønne Kurserne afholdes på Sjælland og i Jylland med mulighed for kursusgodtgørelse, kost og logi. Vi har kurser under emnerne: Træfældning med motorsav Træklatring og beskæring Naturlegepladser Blokhusbyggeri Vandløbspleje Landskabspleje Publikumsfaciliteter Friluftsliv og naturbeskyttelse KURSUSKATALOG 2006 KAN BESTILLES! Kursusbeskrivelser, ansøgningsskemaer: tlf Flere oplysninger: AMU-kursuskoordinatoren, [email protected] FRA VIDEN TIL HANDLING Reparation af revner og huller i beton 3M har præsenteret en ny reparationslim til huller og revner i beton. Limen stivner på fem minutter, kan belastes efter et kvarter og er hærdet efter en time. Den kan også bruges til at fastgøre bolte m.v. i beton og murværk. Limen er en tokomponent polyurethanlim uden opløsningsmiddel. Den klarer temperaturer fra -51 o til +121 o. Koldasfalt velegnet til mindre veje Koldasfalt er et prisbilligt alternativ til varmblandet asfalt til mindre asfaltveje m.v. Og asfalten holder, viser forsøgsfelter på Klintevej ved Stigsnæs og Borupvej i Skovbo Kommune, skriver Arne Holm i Dansk Vejtidsskrift 4/2006. Målt efter et par års brug er styrken på linie med almindelig varmblandet asfalt, både målt som E- modul og penetrationsmodstand. Koldasfalten på Borupvej var led i en vejsanering der også opfattede sidedræn og et drænende mellemlag udført af 0-32 mm asfaltgranulat i omkring 10 cm tykkelse. Det forstærkede også vejen og afrettede overfladen. Koldasfalten ovenpå var 0-16 mm i 6 cm tykkelse. På denne måde er vejen blevet totalt istandsat for under halvdelen af prisen for den oprindelige løsning - og så er alle belægningsmaterialerne endda 100% genbrug, skriver Arne Holm. MURATORI anlægger græs som en leg MURATORI Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Stor effekt Fra 64 til 92 HK Meget kompakt God kørerkomfort BCS VOLCAN klarer opgaverne SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf A S Udlægning af asfalt med Vegecol i Boulogneskoven i Paris. Foto: Colas. Asfalt i nye farver og vegetabilsk olie Asfalt består af et tilslag i grus og sten bundet sammen af cirka 5% bitumen fremstillet af mineralsk olie. Men asfalt kan nu også fremstilles med bindemiddel baseret på vegetabilsk olie. Teknisk er det lige så godt som bitumen, og der er samtidig miljømæssige og æstetiske fordele. F.eks. sikrer det transparente bindemiddel at asfalten får tilslagets farve som det kendes fra overfladebehand- ling. Da det kan udlægges koldere end almindelig varmblandet asfalt, sparer man samtidig energi. Det ny bindemiddel Vegecol er udviklet af det franske asfaltfirma Colas. Det er næppe overraskende meget dyrere end bitumen. Det findes i forskellige hårdheder og kan derfor bruges til forskellige belastninger. Vegecol vandt International Road Federations udviklingspris i GRØNT MILJØ 4/2006

55 Toro lancerer nye Zero-turnklippere Toro lancerer to nye dieseldrevne zero-turn plæneklippere til det professionelle marked. Model Z593-D har 23 hk og 132 cm klippebredde med sideudkast. Model Z597-D har 27 hk og fås med 152 eller 183 cm klippebredde, enten som sideudkast eller bagudkast. Begge har justerbar klippehøjde på mm. Klippeenhederne er forstærkede fortil mod stød. Klippeenheden kan let hæves så man får maksimal servicetilgængelighed. Importør er SC Svend Carlsen A/S, tlf Genmodificerede popler slår larvene ihjel Kineserne er som de første begyndt at bruge genmodificerede træer i kommerciel skala, oplyser Skoven med som kilde. Der er plantet over en million popler af en type der har fået indsat et gen fra bakterien Bacillus thuringiensis. Det producerer en gift der kan dræbe de sommerfuglelarver der spiser af bladene. Kinesiske forskere arbejder med tilsvarende genmodificerede træer af lærk og valnød. I USA feltafprøves flere genmodificerede træarter. Ifølge Plantedirektoratet er der ikke planer om genmodificerede træer i Danmark. Når man skal oprense en forurenet sø kan slammet af sedimenter og dynd være så forurenet at det må deponeres. Men man bør tage udgangspunkt i det reelle forureningsniveau - hvor man har fratrukket den naturlige forurening der skyldes blade, rødder, alger m.v. Derved kan der spares deponeringsafgift og man undgår at ret ufarligt materiale optager unødig plads på miljøsikrede deponier. Det fremgår af et projekt som Cowi A/S, Århus Kommune og År- hus Amt har udført før en nu igangsat oprensning af nogle damme i Marselisborgskovene. De har gennem mange år været forurenet med vejvand fra overløb. Målinger viste at slammets indholdet af tungmetaller og tjærestoffer lå under kommunens grænseværdi for let forurenet jord, mens indholdet af organisk stof (kulbrinter) lå over. Men hvor meget af det organiske stof var naturligt? Det var faktisk det meste når man sammenlignede med en måling i en tilsva- Skovflåten fryses let og hurtigt ihjel Hvis man er blevet bidt af en skovflåt er det vigtigt at fjerne den hurtigt for at minimere risikoen for at få overført den farlige borreliabakterie. Flåten kan f.eks. fjernes med den ny patenterede flåtfjerner Tickner, en frysespray der dræber og fjerner flåten på under 30 sekunder. Tickner forhandles på apoteket som håndkøbsprodukt og koster 149 kr. Man skal se bort fra søslammets naturlige forurening rende, men uforurenet sø i nærheden. Dokumentationen var nok til at kommunen accepterede slammet som let forurenet. Det sparede 3 mio. kr. Princippet kan ifølge forsøgsrapporten nok også bruges i andre tilfælde hvor forurening er blandet med et højt naturligt indhold af kulbrinter, f.eks. fejesand og slam fra kloakbrønde og regnvandsbassiner. KILDE. Svendsen, Kim G.; Helle Ravn- Sørensen (2006): Naturlige kulbrinter i søslam har betydning for forureningsklassifikation. Stads- og Havneingeniøren 2/2006. Professionelt udstyr til anlæg og pleje Hustler Super Z Professionel klipning uden kompromiser Fem modeller med motorstørrelse op til 34 hk., klippebredde op til 150 cm. og topfart på op til 24 km./t. Hustler maskinerne er fantastisk manøvredygtige og har naturligvis 0-venderadius. Behagelig kørestilling med alle Weber BSF 16 F funktioner lige ved hånden. Kompakt og robust stubfræser En kompakt udformning muliggør stub- og rodfræsning på selv vanskeligt tilgængelige steder. Fræseren har hydraulisk fremdrift og er forsynet med et fræserhoved med 10 individuelt udskiftelige hårdmetalmejsler. Hastrac A/S Birkegårdsvej 30, 8361 Hasselager Tlf Fax A/S Niels Larsen Haslevvej 11, 4100 Ringsted Tlf Fax GRØNT MILJØ 4/

56 Genbrugsstationer eller genbrugspladser bruges flittigt af private og virksomheder. Også af anlægsgartnere. Ser man f.eks. på Århusområdet, er anlægsgartnere den erhvervsgruppe der efter glarmestre anvender genbrugspladserne mest. De kan formentlig se frem til at kunne benytte genbrugspladser på tværs af kommunegrænserne hvad de ikke kan i dag. De vil nok se mere praktiske og ens gebyrer. Og at pladserne med tiden bliver til avancerede anlæg der også kan modtage bl.a. lettere forurenet jord. Af landets mange genbrugspladser er 202 rettet mod både erhverv og husholdninger, nogle enkelte er kun rettet mod erhverv, mens ca.136 er rettet mod husholdninger. Deres sigte er at nyttiggøre de kasserede materialer, i praksis oftest til andre formål end det oprindelige. Det er sådan genbrug eller genanvendelse skal forstås selv om Affaldsbekendtgørelsen dog undtager visse former og metoder for nyttiggørelse. I dag er der forskellige regler for hvordan virksomheder må bruge genbrugspladserne fra kommune til kommune. Det gælder både med hensyn til adgang, betaling, sortering, skiltning og definitioner på hvad erhvervsaffald er. Det påvirker også virksomhedernes indtryk af pladserne. Den er forståeligt nok mere negativ hvis nabokommunerne har mere lempelige krav, eller der ikke er samme betalingsopkrævning eller adgangskontrol ved indkørsel til pladsen. Beliggenhed afgørende Det er primært de små og mindre virksomheder der benytter genbrugspladserne. At de har denne mulighed tilskynder dem generelt til at sortere deres affald i flere fraktioner end de ellers ville have gjort. Større virksomheder har bedre mulighed for selv at sortere affaldet inden for egne rammer. En undersøgelse har vist at de fleste besøgende virksomheder kommer fra kommunen eller oplandet til den pågældende genbrugsplads. Hver tredje virksomhed bruger dog også andre pladser hvis det passer bedre med arbejdet. Hektisk aktivitet på genbrugspladsen - også med erhvervskøretøjer. Anlægsgartnere er hyppige brugere. GENBRUGSPLADSEN Anlægsgartnere er faste gæster på pladserne der formentligt vil få mere praktiske og ens regler og med tiden blive avancerede miljøcentre Af landskabsarkitekt Eva Meyle, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere Beliggenheden er den vigtigste faktor for virksomheders valg af genbrugsplads. Hvis virksomhederne bruger andre genbrugsstationer end de burde for at slippe for betaling, er det oftest fordi de ligger på deres naturlige rute. Det er ikke sådan at virksomhederne transportere affaldet over kommunegrænsen til andre genbrugspladser som f.eks. tager en lavere takst hvis det medfører mere kørsel. Kontrol og åbningstid På nogle pladser kan virksomheder uhindret køre ind uden nogen form for kontrol. Andre steder skal der benyttes et særligt kort, poletter eller lignende. Endelig er der stationer hvor der er en vis visuel kontrol af brugerne, idet virksomhederne skal fremvise sygesikringskort eller tilsvarende. De genbrugsstationer der ligger i landkommuner har oftest kun åbent for virksomheder én eller få dage om ugen, mens de fleste af pladserne med erhvervsadgang også har åbent for virksomheder om lørdagen. Med hensyn til åbningstider ønsker erhvervsvirksomheder oftest åbning tidligt på dagen og lige før fyraften. Betaling Cirka hver tredje genbrugsplads opkræver et fast gebyr som alle virksomheder i kommunen skal betale uanset virksomhedstype. Andre opkræver et virksomhedsspecifikt gebyr som f.eks. kan være en promille af ejendomsvurderingen, i forhold til etagekvadratmeter, virksomhedstype eller antal ansatte. Det faste gebyr varierer mellem 600 og 1500 kr. pr. år, mens det diffentierede gebyr varierer mellem 600 og kr. pr. år. Der er pladser hvor der bruges et vægtbaseret opkrævningssystem. Hovedparten kører med fast kilopris, eventuelt baseret på en skønnet vægt. Nogle diffentierer prisen efter affaldstype. Nogle anvender klippekort eller poletter som betalingssystem. Der er også eksempler på at biltypen afgør prisen. Hvis virksomheder har en fornemmelse af at andre snyder med betalingen, så udtrykker de deres utilfredshed. Men hvornår er der tale om husholdningsaffald, og hvornår er der tale om virksomhedsaffald? Fru Hansens gamle havefliser og opgravede græstørv er anlægsgartnerens affald hvis det er anlægsgartneren der kommer med affaldet. Indretning og sortering Undersøgelsen har vist at virksomheder generelt er gode til at sortere affaldet i de rigtige fraktioner. Erhvervsbrugere kommer normalt med større og ensartede fraktioner som er sorteret på forhånd, og de ansatte ved i hvilke containere affaldet skal placeres. Desuden afleverer næsten alle virksomheder flere forskellige fraktioner - gerne tre eller flere, men ofte i små mængder. Der kan være stor forskel på genbrugspladser med hensyn til bl.a. kørselsforhold, bemanding og containerplacering. Der kan dog ikke umiddelbart påvises en sammenhæng mellem virksomhedernes sorteringseffektivitet og strukturen på den enkelte genbrugsplads. Det er vigtigt at genbrugs- 56 GRØNT MILJØ 4/2006

57 pladsen er indrettet så det er nemt at aflevere affaldet. Virksomhederne ønsker generelt nemmere adgang til aflæsning af affald, f.eks. i form af nedsænkede containere og ingen kø ved ind- og udkørsel. Desuden efterlyses god information om muligheder og krav ved brug af genbrugspladsen. Genbrugspladserne vil gerne være kundeorienterede og tilstræber at give brugerne en positiv oplevelse. Personalet vejleder frem for at kontrollere, irettesætte eller bortvise. Det har dog vist sig at være svært at håndhæve regler der giver gratis adgang for private, men ikke for virksomheder. Hvordan skal man f.eks. bedømme håndværkeren der kommer med affald fra renovering af sit eget hus? Det er sandsynligvis årsagen til at mange erhvervskunder slipper af sted med at udgive sig for private kunder. Avancerede miljøanlæg Ministeriets arbejdsgruppe vedrørende organisering af affaldssektoren har anbefalet at alle virksomheder har adgang til at aflevere mindre mængder affald på alle genbrugspladser på tværs af kommunegrænserne. Gruppen har desuden anbefalet at gebyrerne bliver praktisk håndterbare for virksomhederne. Endelig er der lagt op til ens gebyrer for virksomheder og private. Med forslaget om ændring af jordforureningsloven bliver et areal mellem 700 og 2500 km² byzonearealer klassificeret som lettere forurenet. Opgravet jord herfra må ikke spredes til uforurenede områder, men skal blive i de lettere forurenede områder eller afleveres til godkendte modtageanlæg. Genbrugspladser kan godkendes til dette formål hvis de geares til det. Det vil absolut være til fordel for bl.a. anlægsgartnerne hvis det fremover bliver muligt at kunne køre lettere forurenet jord til nærmeste genbrugsplads. Kommunerne og affaldsselskaberne har udvist megen nytænkning de senere år for at etablere genbrugspladser der kan leve op til borgernes og virksomhedernes øgede brug af pladserne. I fremtiden kommer vi til at se en ændring fra de nuværende lavteknologiske containerpladser til avancerede miljøanlæg hvor containerne er sænkede, bygningerne er arkitekttegnede, og pladserne er opdelt i afsnit med trafikdifferentiering. Det vil også helt klart være til gode for anlægsgartnerne. Harmonisering Kommunalreformen indebærer at genbrugspladsernes serviceniveau og gebyrstørrelser skal være harmoniseret inden for de sammenlagte kommuner pr. 1. januar Efter EU s deponeringsdirektiv og den efterfølgende beslutning om acceptkriterier skal der for alle deponeringsanlæg opstilles positivlister over hvilke affaldsarter der må modtages på de enkelte deponier. Det defineres ud fra specifikke acceptkriterier som inddrager såvel faststofindhold som udvaskningsegenskaber ved affaldet. Acceptkriterierne skulle ifølge direktivet træde i kraft 16. juli 2005, men indføres først i de danske regler når Miljøstyrelsen i år ændrer deponeringsbekendtgørelsen. KILDER DAKOFA konference om genbrugspladser d. 21. marts BØG TIL HÆK OG PUR PROJEKTLEDER SUPERPRIS v. 500 stk. Fagus sylvatica 2/ cm. 1,95 kr/stk. Fagus sylvatica 1/ cm. 2,95 kr/stk. v. 10 stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 95,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 115,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 149,00 kr/stk. HOLDENS PLANTESKOLE A/S Kongeåvej 81, 6600 Vejen Tlf [email protected] Vi søger en projektleder til at opstarte og styre en ny entreprenørafdeling på mand. Afdelingens arbejde vil omfatte befæstelser, kloak, hovedentreprise m.v. inden for en grøn sammenhæng. Projektlederen skal udregne tilbud, føre tilsyn og styre pladserne sammen med formæmdene på de enkelte pladser. Til arbejdet hører også at indhente tilbud fra underleverandører og at udarbejde kvalitetssikringsmateriale. Vi forestiller os en anlægsgartnertekniker/-teknolog med en vis erfaring, eventuelt en ingeniør. Det afgørende er man kan arbejde selvstændigt, effektivt og struktureret og gerne har et kendskab til kalkulation inden for området. Vi tilbyder en travl og spændende virksomhed hvis fokus er rettet mod godt håndværk og kundens tilfredshed. Vi tilbyder for et inspirerende arbejdsmiljø med udfordrende arbejdsopgaver, efteruddannelse og godt socialt klima der giver mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Løn er efter kvalifikationer, og der stilles tjenestebil og telefon til rådighed. Tiltrædelse snarest. Skriftlig ansøgning sendes til LK Anlæg A/S, Bomose Allé 1, 3200 Helsinge. Yderligere information fås hos direktør Lars Knudsen på tlf eller [email protected]. FORSLAG TIL ERHVERVSGEBYRER for genbrugspladser i Århus fremover Ansatte Håndværkere Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Øvrige Grupperne betegner forskellige virksomhedstyper hvor anlægsgartnere ligger i gruppe 1. Bomose Allé 1, 3200 Helsinge. Tlf [email protected] Medlem af Danske Anlægsgartnere LK Anlæg A/S er blandt landets største anlægsgartnerier og beskæftiger ca. 80 medarbejdere med geografisk udgangspunkt i Nordsjælland og København. Virksomheden er inde i en sund udvikling med fortsat vækst. Vi udfører alt anlægsgartnerarbejde inden for pleje, plantning og entreprenørarbejde. Opgaverne kan variere fra mindre haveanlæg til større gårdrenoveringer og vedligeholdelse af slotsparker. GRØNT MILJØ 4/

58 Tilbudsberegner / projektstyrer søges Vi søger en Anlægsgartnerteknikker, Landskabsarkitekt eller lignende som primært skal beskæftige sig med tilbudsberegning af licitationstilbud og efterfølgende projektstyring, mm. Vi ønsker en som har: Kendskab og erfaring med anlægsgartnerarbejde. Overblik over udbuds- og projektmateriale. Ordenssans og er velstruktureret. Vi tilbyder dig: Løn efter kvalifikationer. Professionelt, ordnet og moderne arbejdsforhold. Selvstændige og spændende arbejdsopgaver. Gode arbejdskollegaer. Skriftlig ansøgning sendes til Sven Bech A/S. Du er velkommen til at kontakte Steen Hegnet Knudsen eller Michael Dall på hvis du har spørgsmål. Ansøgningsfrist: 16. juni Ansættelsesstart: August/september. Sven Bech A/S Mesterlodden 13, 2820 Gentofte. Tlf [email protected] Sven Bech A/S er et større anlægsgartnerfirma med medarbejdere. Firmaet startede i 1921, og har i de sidste år gennemgået et generationsskifte som afsluttes ved årsskiftet. Det er grunden til denne stilling. Vores arbejdsområde er primært Storkøbenhavn, men også Midt- og Nordsjælland. Læs mere på Fido må kun gå løs i hundeskovene Der bliver flere og flere hundeskove hvor hunde må færdes uden snor. Skov- og Naturstyrelsen har fordoblet antallet på 15 år, så der nu er over 120 hundeskove rundt i landet med flere på vej. Styrelsen håber så at flere hundeejere vil bruge hundeskovene i stedet for at lufte hunden uden snor i den øvrige natur. Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen, fastslår at hunde skal være i snor i de almindelige skove og naturområder, både for an- dre skovgæsters og vilde dyrs skyld: Reglerne bliver gang på gang overtrådt, og det er dybt beklageligt. En løs hund stresser skovens vilde dyr. Og der er talrige eksempler på at hundene skambider dyrene eller jager dem ud i trafikken. Der har også været episoder hvor hunde har bidt hjortevildt ihjel. Og så er der naturligvis hensynet til andre skovgæster. Mange bliver forståeligt nok bange hvis en hund kommer stormende imod dem. KIRKEGÅRDSLEDER Vor kirkegårdsleder har besluttet at gå på pension med udgangen af oktober måned. Stillingen som kirkegårdsleder ved Kolding Kirkegårde opslås derfor ledig til besættelse pr. 1. november d.å. Stillingen, der er en tjenestemandstilling, aflønnes efter lønramme 35, skalatrin 48, for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Ansættelse vil finde sted med folkekirken som ansættelsessted. Ansøgere, der har bestået hortonomeksamen, vil som udgangspunkt blive foretrukket, dog vil ansøgere med bestået gartnerteknikereksamen kunne komme i betragtning. Foruden den faglige baggrund, skal ansøgere have en supplerende lederuddannelse /og eller dokumenteret ledelseserfaring. Desuden kræves en god indsigt i administration, sagsbehandling og økonomistyring. Kirkegårdslederen er personalechef, ansvarlig for budget og regnskabsfunktionen, samt sekretær for kirkegårdsbestyrelsen m.m. Kirkegårdslederen refererer til kirkegårdsbestyrelsen, der er sammensat af medlemmer fra fire menighedsråd i Kolding by. Vore forventninger foruden ovennævnte: evne og vilje til samarbejde, god formulering i skrift og tale, engageret, fleksibel, initiativrig og udadvendt, et positivt livssyn, godt humør, kontaktskabende og en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter. fortrolig med EDB. Vi kan tilbyde: selvstændigt arbejde i en god atmosfære, et godt og positivt personale på kirkegårdene og i administrationen, faglige udfordringer og udviklingsmuligheder, medvirken i planlægning og udbygning af anlæggene på kirkegårdene. Nærmere oplysning om stillingen, herunder regulativ og instruks, kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Niels E. Mortensen, på tlf , eller ved henvendelse til kirkegårdsbestyrelsens formand Hans Thomsen Hansen, på tlf Se også Skriftlig ansøgning bilagt kopier af eksamensbeviser og dokumentation for lederuddannelse samt evt. anbefalinger sendes til: Kirkegårdsbestyrelsen for Kolding Kirkegårde, Lærkevej 200, 6000 Kolding, mrk. kirkegårdsleder. Ansøgningsfrist: maj Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24. De fire menighedsråd i Kolding by driver i et fællesskab de tre kirkegårde i Kolding. Det samlede kirkegårdsareal andrager ca. 24 ha. Foruden ledelse og administrationspersonale er der p.t. normeret 19,8 årsværk på kirkegårdene, heraf 13 stillinger med ansættelse i 10 måneder om året. Kirkegårdsbestyrelsen for Kolding Kirkegårde 58 GRØNT MILJØ 4/2006

59 Ny Greve-skov skal sikre grundvand Med de første træer plantet 21. april er Greve Skov på vej med ny skov og natur på et 2,3 km 2 stort område ved Greve sydvest for København. Sigtet er ikke kun rekreativt og naturmæssigt, men også at beskytte hovedstadens drikkevandsforsyning. Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Energi og Greve Kommune samarbejder om projektet der matcher visionen om et grønt bælte omkring København. Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf Muslimer på folkekirkens kirkegårde Mange muslimer bliver begravet i Danmark på danske kirkegårde med afsnit forbeholdt muslimer. Det glemmes let i den langvarige debat om at finde en grund til en muslimsk begravelsesplads i Danmark. Ikke alle muslimer bliver sendt til deres gamle hjemland når de dør. Både kommunale kirkegårde og folkekirken har stillet jord til rådighed. Det foregår uden den store ståhej, og det viser sig ved en rundspørge at der faktisk er blevet tale om noget nær en succeshistorie, skriver Birgitte Foghmoes i Kirkegården maj I København og seks større provinsbyer har muslimer egne begravelsespladser med egne vedtægter og bestyrelse. Største muslimske afdeling er på Vestre Kirkegård i København. Her begraves ca. 120 muslimer om året, og der er begravet ca siden Ellers ser det ud til at en muslimsk begravelsesplads anlagt og drevet af muslimerne selv omsider er på vej. Kirkeministeriet har i hvert fald godkendt en begravelsesplads på et 5 ha stort areal i Brøndby ejet af Dansk Islamisk Begravelsesfond ( ). Vækstlag Jordforbedring Topdressing Dækbark Deklarerede, kontrollerede produkter uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. Landsdækkende salg og service. SuperMuld Svær SuperMuld D-Gro A BaneMix BoldMix GreenMix Sphagnum Faldunderlag Harpet muld Fyr- og granbark Maskinydelser: Vertikalskæring Topdresning Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen Fra en muslimsk afdeling på Vestre Kirkegård, København. Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel , GRØNT MILJØ 4/

60 Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: Postboks Fredericia Ændringer vedr. abonnement ring venligst GRØNT MILJØ 4/2006