Grønt Miljø MAJ 2006 GRØNT MILJØ 4/2006 1

Transkript

1 4 MAJ 2006 Grønt Miljø 4 Høengen 6 Kirkegårdene mod nye udfordringer 10 Prydgræsser i park og have 21 Det sikre og sunde træ 26 Når naturen taler med store bogstaver 30 Plænegræs i nyt lys 34 Grønland er grønt 42 Når fagmanden skal være leder 46 Børnene skulle civiliseres 56 Genbrugspladsen GRØNT MILJØ 4/2006 1

2 A/S Fredensborg Slot Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 80 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf info@lars-aarup.dk. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 4/2006

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter Ringsted Tlf Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR DE BILLIGE STEN FRA KINA Markedet er i de senere år oversvømmet med kinesisk natursten til en pris få har kunnet stå for. Det har gjort granit og andre natursten til en realistisk mulighed hvor valget før endte med billigere belægningsmaterialer. Bortset fra nogle problemer med stenenes tekniske kvalitet er der ikke rejst spørgsmål ved den oversøiske import. Det har Dagbladet Politiken imidlertid gjort i en serie om baggrunden for de billige forbrugsvarer vi får fra Kina og andre steder. Det handler naturligvis meget om ufattelig lav løn. Men også om et arbejdsmiljø der i de fleste tilfælde ville forbyde produktionen i Europa. Larm, støv, manglende afskærmning. Meget få værnemidler. Og eksportører og importører vasker deres hænder. Ikke deres problem. De ansatte bliver sorteper. Det gør også de europæiske stenbrud, bl.a. på Bornholm, der skal holde en hel anden miljøstandard. Kinesiske natursten er næppe det eneste eksempel af sin art inden for produkter til grønne områder. Problemet er generelt. Løsningen er ikke importbegrænsende ordninger svarende til landbrugområdet der gør det svært for udviklingslande at eksportere sig frem til større velstand. Det bør derimod være muligt at få etableret certificeringsordninger der gør det muligt at vælge et produkt der sikrer at arbejdsmiljøet er acceptabelt. Så f.eks. de kinesiske stenarbejdere ikke dør af støvlunger, og så deres europæiske kollegaer samtidig får fair konkurrenceforhold. Det kan lade sig gøre andre steder. Miljøcertificering, der også omfatter arbejdsmiljøet, er et vigtigt konkurrenceparameter for mange produkter. Ikke kun når det fremstilles i Danmark. Når det f.eks. gælder tropisk træ, kan vi vælge miljøcertificeret træ der sikrer at det kommer fra en bæredygtig skov. Både stat og anlægsgartnernormer anbefaler endda at man vælger dette træ. Når det gælder kolonialvarer som f.eks. kaffe, kan vi tilmed vælge varemærker der sikrer de ansatte en lidt mere anstændig løn. For natursten har vi ikke certificeringsordninger der kan hjælpe os, men som kunder har vi også hidtil også være nærmest ligeglade. Stenenes billighed har blændet. Det bør ikke fortsætte, slet ikke i en branche der der har miljø og bæredygtighed som en del af sit image. FORSIDEN Et billede fra Norge, måske? Ikke, nikke, nej. Fra plantagen Kuussuaq i Grønland hvor det hele ikke er is og nøgne klipper. Et areal ti gange større end Danmark er uden indlandsis, og især i de sydvestlige områder inde i fjorddalene er der basis for både haver, græsning og lidt skov. De største træer plantet for år siden er næsten ti meter og den første hugst er foretaget. Martin Roland skriver den første artikel af flere om det grønne Grønland hvor der faktisk er stor interesse for det grønne. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 24. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 4/2006 3

4 HØENGEN En rig og duftende kulturtype er næsten væk, men er en oplagt rekreativ mulighed i fremtidens landskabspleje som frivillige entusiaster har taget forskud på Det er noget værre hø. Høengene, der i århundreder var en del af landbruget og landskabet, er næsten væk. Og med dem deres rige og varierede plante- og dyreliv med engfugle, engblomster, sommerfugle, duft og en åbenhed hvor end ikke et ko er i vejen for at plukke en buket engblomster. En natur- og kulturarv og en stor landskabsoplevelse er næsten tabt. På den anden side er høengen også en oplagt rekreativ mulighed i landskabsplejen. Det har bl.a. fået frivillige entusiaster med le og river på banen for at bevare små autentiske høenge. Men der er ikke nok hvis høengen skal have større plads i nutidens landskab. Så skal høslæt indarbejdes i moderne landskabspleje. Som Skov- og Naturstyrelsens direktør Hans Henrik Christensen og Dansk Botanisk Forenings formand Poul Møller Pedersen siger det: Hvis høengen skal generobre en plads i nutidens landskab, må den først og fremmest udbytte sin styrke i rekreativ, miljøbeskyttende og naturbevarende retning. Det kræver tilpasninger af den klassiske engdrift ved særlige naturhensyn og udvikling af driftsmetoder som på samme tid er nænsomme og rationelle. Citatet er hentet i et fremragende temahæfte om høenge som de to parter udgav sidste sommer som et temanummer af Urt udgivet af Dansk Botanisk Forening. En god indgang, også for landskabsfolk. Aktuelle forhold har gjort høenge mere realistiske. Der er nu en driftspligt til holde åbne halvkulturer som enge og heder åbne og der er politiske ønsker om at flytte noget af landbrugets tilskud til landskabspleje. Høslæt er desuden oplagt i forbindelse med vandmiljøplanerne fordi planernes våde enge tit er for våde til græsning, men ikke til høslæt. Da hjortevildt elsker åbne enge er der også muligheder i en alliance med jægerne. En truet naturtype En høeng er et areal der permanent drives med høslæt, eventuelt med eftergræsning hvis bunden var fast nok. Det er især foregået på ferske enge og strandenge, men også i moser, overdrev og åben skov. Og på vejrabatter og åbrinker. På sit højeste optog høenge 5-10% af hele landet. De producerede hø - græs der var tørret så det kunne holde sig til kvægs og hestes vinterfodring. Dræning og vandløbsregulering har forlængst gjort kål på de fleste høenge. Resten er groet til eller afgræsses. Græsning er også godt, men det skaber et andet plantesamfund fordi dyrenes gødning fører flere næringsstoffer tilbage til jorden, og fordi vegetationen forstyrres løbende. I den ideelle høeng foretages mindst et årligt slæt der ikke må ligge meget før 1. juli. Vegetationen klippes eller skæres af helstrået, tørres på engen og fjernes først efter at frøene er drysset ud. Det hele sker uden at jorden komprimeres. Engen har aldrig været gødet eller omlagt, og driften er foregået kontinuert eller kun med korte afbrydelser. Det høje ideal kan meget få danske enge leve op til. Selv når kravene slækkes opregnes kun 42 høenge med tilsammen godt 500 ha. De mindste enheder er 1000 m 2 og den største den 200 ha ferske eng Stavad Enge ved Store Vildmose. De mest værdifulde er dem der stadig er i drift på en privat landbrugsejendom. Fremmer rig vegetation I en uplejet eng, hvor jorden er ret næringsrig, præges vegetationen af grove og kraftige konkurrencestrateger som nælde, tidsler, burre-snerre, hindbær, lådden dueurt, siv, star og grove græsser som kvik, tagrør, mosebunke og rørgræs. Det giver dårligt hø der højst dur til strøelse. En plejet eng, hvor jorden udsultes, udvikler meget bedre hø med arter som engrævehale, rapgræs- og svingelarter og ærteblomstrede arter. Med arter som djævelsbid, hirsestar, hjertegræs, plettet gøgeurt, trævlekrone, eng-nellikerod, eng-forglemmigej, kær-snerre og lav ranunkel er det også rekreativt set meget mere interessant. De gode høengarter fremmes også hvis jordens vand er i bevægelse og derfor mere iltet, f.eks. opnået ved at dræne moderat. Enghø blev derfor før takseret tre gange mere end mosehø. Planternearterne i den plejede høeng er typiske nøjsomhedsstrateger der fremmes af høslættes udsultning af jorden. Den konstante slåning holder samtidig vegetationens succession på et niveau hvor ingen arter får lov at dominere. Høengen er desuden fredet forår og forsommer i blomstringstiden, og efter slæt får frøene lov fred til at drysse af. Resul- Forsommer på Nydam med bl.a. eng-nellikerod, trævlekrone, kær-snerre og lav ranunkel. På artsrige dele af Nydam eng er der fundet op til 25 arter pr. m 2. Foto fra Urt af Anne Johannison. Høhøst igang med le og hørive. Høet hænges til tørre på ståltråd udspændt mellem stokke. Det er eneste måde hvor arbejdet kan gøres færdigt med det samme. Ferien venter. Foto fra Urt af Ole Andersen. 4 GRØNT MILJØ 4/2006

5 Høslæt i Grib Skov. Er man trænet, kan lægge et op til to meter bredt skår i et fuldt lesving, dvs. en cirkelbevægelse over 180 grader. Leen føres stryges lavt gennem græsset så den følger jorden i en slåhøjde på 5-10 cm. Golfslaget er hvor løfter leen og hugger med den er den traditionelle begynderfejl. Foto fra Urt: Ole Andersen. tatet er at høengen er en af vore mest artsrige naturtyper. Vegetationen er 90% flerårige og hjemmehørende arter. De er tilpasset høslæt, typisk ved at vokse i rosetter eller ved at have de overvintrende knopper placeret nede i jordoverfladen eller helt i en jordknold som det kendes fra mange orkidéer. Da markukrudt mest er énårige, indslæbte arter er der normalt ikke ukrudtsproblemer set i forhold til almindelig markdrift. For fugle og sommerfugle er høengen også en spændende naturtype på grund af dens vegetationsstruktur hen over året. F.eks. er flere af de mest truede engfugle knyttet til enge med slæt, f.eks. brushane, engryle og stor kobbersneppe. Også hvid stork sætter pris på høengene hvor den søger føde i det nyslåede eng. Det kan være klogt at tilpasse slåningen til fuglene. Netop af hensyn til brushane, engryle og stor kobbersneppe er det bedst at vente med slåningen til efter midt i juli så ungerne kan nå at blive flyvefærdige. Fugleungernes overlevelse forbedres desuden markant hvis man slår på en måde så ungerne kan slippe væk, f.eks. fra midten og udefter. En genskabt høeng Høenge kan plejes frem til høj kvalitet hvis man følger de ideelle krav til autentisk høengsdrift. Det forudsætter også at der er frøkilder i form af enge i nærheden. Et vellykket eksempel er den lille 1 hektar store høeng Nydam i Gribskov hvor der er høstet hø hvert år siden Engen slås med le og håndrives lige omkring 1. juli af frivillige der kalder sig Strøgårdsvang Høslætlaug. Ved plejens begyndelse var det cirka 50 år siden der sidst blev høstet hø. Som det er typisk for gamle enge, var der endnu ikke indvandret ret mange vedplanter. Nydam var derimod dækket af høj, kraftig vegetation præget af rørgræs der efterlod en død brun bund efter slåning. Det har ændret sig. Der er siden registreret 98 plantearter som ikke blev set ved plejens start. Også fau- naen er blevet rigere. F.eks. er der er registreret 23 dagsommerfuglearter. Gribskov er nærmest vrimler med gamle høenge, især på grund af det kongelige stutteri der førhen lå ved Frederiksborg Slot. Det krævede store mængder hø, så der blev lavet høslæt som hoveriarbejde på næsten ethvert muligt område oplandet. Enkelte af høengene, bl..a Nydam, blev drevet videre indtil for cirka 50 år siden. Redskaberne Det oprindelige redskab til høslæt er leen, kendt lige fra jernalderen. Når de frivillige høslætlaug tager fat, er det typisk med le og hørive, både for at drive høenge så autentisk som muligt og for at lære håndværket. Det er dog i dag meget få der er helt ferme til at bruge le. Slåmaskine med fingerklipper er et andet traditionelt redskab. I dag anvendes mest skivehøstere der også skærer stråene over. Slaglehøstere er uegnede fordi stråene findeles, men de kan bruges til indledende pleje når en ny høeng skal i gang. Tørringen er traditionelt foretaget ved at sprede høet med riven og vende det indtil flere gange for eventuel til sidst at sætte det i stakke på stativer. I dagens landbrug bliver det afhøstede blæst direkte på en vogn eller ført relativt hurtigt væk i wrap. Det skader frøkastningen og insektlivet. I det frivillige arbejde hænges det afhøstede ofte til tørre på ståltråd. Det er den eneste mulighed hvis arbejdet skal udføres i én arbejdsgang. Flere høenge rejser spørgsmålet om høet kan afsættes som dyrefoder. Høet kasseres faktisk fra mange af de små høenge der plejes af landskabelige grunde. Afsætningen er i høj grad et spørgsmål om høets kvalitet. Her kan også giftige planter være et problem. Især skal man man passe på brandbæger og padderokke og eventuelt kassere hø fra belastede enge. De fleste forgiftninger skyldes dog svampe i for dårligt tørret hø. sh KILDER Høenge i Danmark. Temanummer Urt juni Skov- og naturstyrelsen & Dansk Botanisk Forening s. RELEVANTE HJEMMESIDER Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Urts temanummer kan hentes her. Østrigsk producent af leer. Østrig er global hovedproducent af leer. Amerikansk hjemmeside med alt om at bruge le. Lav traktor af alpetypen med en frontmonteret skivehøster der er det mest brugte redskab hvor der endnu høstes rigtigt hø i landbruget. Skivens knive skærer stråene over. Foto fra Urt af Ole Andersen. GRØNT MILJØ 4/2006 5

6 Kirkegårdene mod nye udfordringer Konference med over 600 deltagere i Nyborg Driften af kirkegårde møder nye udfordringer, bl.a. på grund af de kommende kommunale strukturændringer og besparelser. Samtidig skal man finde fysiske udtryk der sikrer balancen mellem respekten for den kulturarv kirkegårdene er, og den fornyelse der er nødvendig for en moderne kirkegård hvor kunderne stiller mere varierede krav end før. De nye udfordringer mødes med stor interesse. Over 600 menighedsrådsfolk, præster, gravere, kirkegårdsledere og landskabsarkitekter deltog på konferencen Nye udfordringer i kirkegårdens forvaltning 8. marts i Nyborg. Det ekstraordinært høje tal var rekord for arrangøren Skov & Landskab der holdt konferencen i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd. Kirkegårdene skal være aktive begravelsespladser der er attraktive for brugerne, men de historiske værdier bør samtidig bevares, sagde departementschef i Kirkeministeriet, Jacob Heinsen i sit indlæg om kirkegårdsdriftens økonomiske udfordringer. Han pegede på at Folkekirken nærmest har monopol på kirkegårde. De 80% drives af menighedsråd, de øvrige af kommuner, bortset fra enkelte private begravelsespladser. Kirkegårdene må derfor forvaltes med omhu og imødekommenhed over for andre trossamfund og alternative begravelsesformer. Ellers holder monopolet ikke. F.eks. kan kirkegården opdeles i afdelinger med forskellige regler, eller man kan anvende ubrugte arealer uden for de egentlige kirkegårder til f.eks. muslimske kirkegårde. Det er der i forvejen eksempler på. Og der er plads nok. Med det nuværende begravelsesmønster er der kapacitet til en befolkning på 50 mio. Heinsen pegede videre på at prisen for kirkegårdens tjenester varierer meget. Det er svært at forsvare hvis ikke der er frit kirkegårdsvalg. Han mente videre at kirkegårdens økonomi bør skilles fra kirkens så kirkegårdens udgifter står mere klart frem, og pegede på de fordele der ligger i koordinering og fællesdrift mellem flere kirkegårde. Spøgsmålet er om omhu og imødekommenhed er nok hvis kirkegårdene skal være et mere fælles projekt. Som Dominique Bouchet, Syddansk Universitet, kom ind på, er der i hvert fald også brug for tolerance og samtale så kulturelle forskelle og de uundgåelige misforståelser får en lærerig udgang og ikke skaber unødige konflikter. Man kan spørge om det overhovedet er Folkekirkens opgave at drive kirkegårde. Som også domprovst Jens Torkild Bak, Ribe, gjorde i sit indlæg om udfordringer til folkekirkens organisation. Men hvis folkekirken skal drive kirkegårde, må de have en faglig og videnbaseret ledelse. Vi har i folkekirken brug for på én gang at reducere omkostningerne, at højne kvaliteten og at reagere på en hastigt skiftende omverden. Til det formål er der brug for kontinuerlig videndeling internt i organisationen og for netværk ud af huset. Satsning på faglig viden og udvikling er ikke en udgift, men en nødvendig investering, sagde Bak. For seniorrådgiver Susanne Guldager, Skov & Landskab, var det afgørende hvordan kirkegårdens kulturarven kan sikres samtidig med at kirkegården fornys. Bevaringsværdierne er knyttet til konkrete udtryk som gravmønster, gravstedernes markering og beplantning, kirkegårdens karaktertræer, historiske gravsteder, diger og bygværker. Hertil kommer sansede udtryk som arkitektur, stedets ånd og historie. Men kirkegården er også et Gl. Vore Frue Kirkegård og Østre Kirkegård (øverst), to af de kirkegårde der er med i Roskilde-samarbejdet. Fotos: Henning Lektonen. brugsanlæg hvor brugen ændres efter tidens krav. Målet er ifølge Guldager en balance mellem bevaring og fornyelse opnået gennem indsigt, omsorg, omtanke, visioner, mål og planlægning. Ja, der skal faktisk en strategisk grøn planlægning til, forklarede professor Thomas B. Randrup, Skov & Landskab. Det er forudsætningen for at man i en økonomisk presset situation kan sikre et højt fagligt niveau. Kirkegården må forankres politisk gennem visioner, mål og registrering af kirkegårdens værdier. Det skal ske i samarbejde mellem kirkelige myndigheder, brugere og forvaltere. På taktisk niveau skal en helhedsplan beskrive udviklingen i kirkegårdens kulturelle identitet, sociale forhold, miljø, økonomi og landskabelig sammenhæng. Det skal ske i samarbejde mellem kirkelige myndigheder og forvaltere. I supplerende delplaner kan der gøres rede for særlige elementer, f.eks. træer. Endelig skal forvaltningen på operationelt niveau sikre kvalitet og økonomi gennem høj fagkompetence og driftplaner. Ud over en strategisk grøn forvaltning pegede også Randrup på mulige stordriftsfordele i geografiske regioner og større brug af private rådgivere og entreprenører. Kirkegårdsleder Henning Lektonen, Roskilde Kirkegårde, gav konferencen det praktiske eksempel med særlig fokus på det samarbejde der er mellem tre sogne af vidt forskellig størrelse i Roskilde Domprovsti. Fordelen i samarbejdet er generelt en ensartet professionel service og større effektivitet. Der kan derved ikke hentes mere ved udlicitering, og også til anlægsopgaver er der mindre grund til at hyre entreprenører, konkluderer Lektonen. Desuden udnyttes de kirkelige ligningsmidler bedre. Der mangler dog en evaluering der klarere viser fordele og ulemper, bl.a. i forhold til personalet der ikke længere er knyttet til én kirkegård. sh 6 GRØNT MILJØ 4/2006

7 GRØNT MILJØ 4/2006 7

8 System i kloaksaneringen Ny systematik præsenteres sammen med grundige forklaringer af gener og skader Selv om spillerne prøver at ignorere det, vælter regnen ned på banen Flere kraftige regnskyl drukner kloakken Vi får flere og større skybrud. De største regnskyl herhjemme er blevet 20-25% kraftigere i løbet af de sidste 25 år. Det viser en undersøgelse som Cowi og DHI har lavet for Styregruppen for Spildevandskomiteens Regnmålersystem skriver De kraftigere skybrud øger risikoen for oversvømmede kloakker. De aktualiserer også spørgsmålet om dimensionering af kloakker og forebyggende indsatser som f.eks. lokal afledning af regnvand så kloakkerne modtager mindre regn. Projektleder i Cowi, Karsten Arnbjerg, mener at man nu bør finde ud af hvordan man kan indrette byen så selv meget kraftig regn ikke giver alvorlige skader, og hvilket serviceniveau man skal have. En mulighed for byerne er at reservere et areal som kan benyttes til oversvømmelser under kraftig regn. Området skal kunne tåle at være oversvømmet uden skader, men kan samtidig bruges som f.eks. fodboldbane, legeplads eller udendørs teater når der ikke er oversvømmelse, siger Karsten Arnbjerg. Det nye nedbørsmønster passer med det klimaforskere har forudset som følge af den globale opvarmning. Vi ser nu klimaændringer, man for fem år siden troede ville indtræde i løbet af de næste 100 år. Vi kan godt håndtere de ændringer vi har set indtil nu. Men hvis det bliver ved med at regne lige så kraftigt fremover, får vi et voldsomt problem med hyppige oversvømmelser i byer og i visse landområder, siger Karsten Arnbjerg. En stor del af kloaknettet i Danmark er så nedslidt eller trænger til udbygning at det kræver en gennemgribende renovering. Når den skal planlægges, skal der tages både økonomiske, miljømæssige og tekniske hensyn, og der skal tages stilling til det valgte serviceniveau. Det fremgår af et nyt projekt hvor Miljøstyrelsen giver et bud på hvordan kommunerne kan få det hele med. Det vigtige er at tænke alle hensynene sammen når kommunerne skal leve op til den aftale om renovering som de lavede med regeringen i Derfor giver vi et bud på metoder og strategier som kommunerne kan bruge, inden de tager stilling til renoveringen, siger akademiingeniør Vibeke Plesner fra Miljøstyrelsen. Rapporten foreslår at kommunerne først gennemfører en teknisk analyse af hvilken stand ledningsnettet er i, hvilke problemer det medfører for både miljøet og brugen af nettet, og hvordan man løser dem. I alle faser forklarer rapporten alle de mulige gener, skader og teknologivalg. Derefter skal kommunerne analysere hvad det koster at løse problemerne. Når det er gjort, skal løsningsforslagene vurderes i forhold til kommunens mål og serviceniveau. Herefter kan renoveringen prioriteres. Det er forskelligt fra kommune til kommune hvor stort behovet for renovering er. Men ved at gennemgå modellen skridt for skridt får kommunerne et bredt grundlag at prioritere indsatsen ud fra, siger Vibeke Plesner. I en undersøgelse fra 2004 blev det samlede behov for fornyelse af ledninger opgjort til 9000 km lig med 16% af det samlede ledningslet. Hvis man regner med en levetid på år, skal der konstant fornys 1-2% af ledningsnettet. Det betyder at der er et efterslæb på 8000 km ledninger. sh KILDER Afløbssystemets levetid og renovering - en teknisk, økonomisk og servicerelateret analyse. Af Jes Vollertsen og Thorkild Hvitved-Jacobsen Aalborg Universitet, Niels Aagaard Jensen, Christian Seidelin Sørensen og Mads Uggerby, NIRAS. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen Spidsløn og vintereg i top i ny skov på hedeagre Vintereg og spidsløn klarer sig godt på heden. De har begge et væsentligt potentiale som skovtræer når tidligere marker tilplantes i det midt- og vestjyske område. Ær klarer sig derimod mindre godt, og helt går det for bøg og rødeg. Det konkluderer Jens Peter Skovsgaard og Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab, i Vækst 4/2004 efter et forsøg hvor Jysk Landvinding A/S har fulgt de fem træarter i 32 år. Træerne blev plantet i 1972 på en tidligere mark i Munklinde Plantage syd for Karup. Den var dybdepløjet til 45 cm, men ikke reolpløjet. Lærk og rødel agerede ammetræer. Det afgørende var hvordan træerne klarede kulturfasens tørke, forårsnattefrost og vildtbid. Sommertørken 1975 var hård ved rødegen hvor kun ét træ overlevede, og for bøg hvor kun hver fjerde træ overlevede. På grund af denne tørkefølsomhed anses de to arter som uinteressante på heden. Forårsfrost og vildtbid får træerne til at danne lavtsiddende tveger hvilket er noget skidt set med forst-øjne. Det ramte især ær, men de træer der undgik bid har udviklet sig godt. Hegning er derfor relevant. Den samme gælder vintereg der stod i stampe på grund af vildtbid og græs, men dog endte med at lykkes godt. Træernes form anføres som god, om end mange træer har tveger i harebidshøjde. I modsætning til sin fætter, æren, undgik spidsløn vildtbid og danner en komplet og tæt bevoksning der tilmed er etageret på grund af rodskud. Eneste ulempe - set med forstøjne - er at den vindpåvirkelige art hælder mod øst. Ær er lykkedes godt hvor den slap for vildtbid i kulturfasen. Derfor skal hegning overvejes for denne art. Foto gengivet fra Vækst. Som ammetræ er rødel mere kultursikker end lærk og forsvinder af sig selv på et godt tidspunkt i forhold til hovedtræernes udvikling. Mange ammetræer er allerede forsvundet af sig selv, især lærk. Pesticidkontrollen samles og styrkes Kontrollen med anvendelsen af sprøjtemidler har hidtil været delt mellem Miljøstyrelsen, kommunerne og Plantedirektoratet. Den skal nu samles i Plantedirektoratet og samtidig styrkes og forenkles. Det vedtog regeringen 1. april som led i regeringens Kemikaliehandlingsplan. Virksomhederne får fremover kun besøg af én myndighed i stedet for tre. De kontrollører som hidtil har kontrolleret sprøjteudstyr og sprøjtejournaler skal også tjekke at firmaet kun har godkendte sprøjtemidler, og at de bruges rigtigt. Til gengæld udvides kontrollen så den kommer til at omfatte mindst fem gange så mange bedrifter. Desuden lægges op til flere kontrolbesøg, uanmeldte kontrolbesøg, flere tilsynskampagner og kontrolanalyser. 8 GRØNT MILJØ 4/2006

9 GRØNT MILJØ 4/2006 9

10 Prydgræsser i park og have Æstetiske og dyrkningsmæssige egenskaber har gjort græsserne populære Tekst og foto: Journalist Marian Haugaard Steffensen Prydgræsser er blevet moderne. I haveblade og magasiner, i haver og parker, i naturalistiske og minimalistiske beplantninger - næsten overalt ser man græsserne pryde med yndefulde, vajende blomstertoppe. I hvert fald hvis man kaster blikket uden for Danmarks grænser. Det er ikke mærkeligt at græsser er blevet populære, for de har en række gode egenskaber både æstetisk og dyrkningsmæssigt. Først og fremmest forlænger de sæsonen, flere græsser er smukke langt ind i efteråret og vinteren. De lyser op med de strågule farver og holder sig smukt oprejst også i vore fugtige klimaforhold. Græsser har en evne til at binde en beplantning sammen, og de giver et eftertragtet naturligt udtryk. Mange græsser er i sig selv så fuldendte at de egner sig til solitære og iøjnefaldende placeringer. De fleste prydgræsser kræver sol og veldrænet jord, men der findes også græsser til skygge og græsser som kan vokse i stående vand. Og så er de fleste meget nemme at passe. Gamle kendinge Det er ikke nyt at bruge prydgræsser i haver og anlæg. Den hvidstribede sødgræs, hjertegræs, lampepudsergræs og fjergræs har været brugt som eksotiske prydplanter i hundreder af år. I 1960-erne og 70- erne, hvor bladplanter var i høj kurs såvel inde som ude, kom Elefantgræssen Miscanthus sinensis Gracillimus danner smukke fontæner, men blomstrer ikke. Nogle elefantgræsser har så udbredt vækstform at de er bedst til en solitær placering Miscanthus sinensis Morning Light breder sin fine fontæne ud over de spinkle naboplanter de første elefantgræsser ind i haverne. Det var dengang den over to meter høje Miscanthus x giganteus som ofte fik en solitær plads ved terrassen lige som bambus. Miscanthus x giganteus blomstrer ikke i vort klima, men den mægtige plante breder sig ved rhizomer og blev efterhånden et besværligt bekendtskab. Prydgræsserne gled igen i baggrunden. Når græsser i dag er blevet særdeles populære i vore nabolande, skyldes det blandt andet at der er langt flere gode græsser at vælge imellem på planteskolerne. Men årsagen er måske især den hollandske New Wave-bevægelse der anført af havearkitekten Piet Oudolf har skabt interesse for mere naturnær anvendelse af stauder i haver og parker og hermed også for græsser. Pasningsmæssigt er de fleste prydgræsser tilmed nemme. De angribes stort set ikke af sygdomme og skadedyr, de skal ikke bindes op, der er ingen visne blomster som skal nippes. Blot kræver de løvfældende græsser en årlig nedskæring om foråret, mens de stedsegrønne afhængig af slægt og art kan få en let studsning eller få gennemrevet tuen for visne blade og strå. Syv gode arter Elefantgræs Der er mere end 100 gode græsser som passer til danske forhold. Jeg har udvalgt syv som jeg synes fortjener særlig opmærksomhed enten fordi de er særlig nemme, anvendelige eller smukke. Elefantgræs må nævnes først for det er måske den allerbedste prydgræs. Siden Miscanthus x giganteus storhedstid er der kommet hundreder af nye sorter på markedet. Langt de fleste er af arten Miscanthus sinensis. De nye sorter findes i alle størrelser, nogle har stribede blade, nogle får rød høstfarve, og næsten alle blomstrer i sensommeren med smukke sølv- eller rødglinsende blomsterstande. Der findes elefantgræsser til alle formål. Til bredkanten ved sø og bassin, til blandede staude- og græsbede med naturpræg og til solitære placeringer. Elefantgræs er let at dyrke, den er løvfældende, og den eneste pasning den kræver, er en årlig forårsnedskæring til ca. 10 cm over jorden i marts-april. Elefantgræs klarer sig fint på tør jord, men kan også tåle stående vand i kortere perioder. Den foretrækker en lys placering. Der er særlig tre ting som kan afgøre sortsvalget: Blomstringstidspunktet, højden og vækstformen. De tidligste elefantgræsser blomstrer allerede midt i juli. Det gælder f.eks. Dronning Ingrid, Ferner Osten og Kleine Fontäne, mens de sildigste først blomstrer sidst i september eller først i oktober afhængig af år og placering. Det gælder f.eks. sorten Overdams Mini. To elefantgræsser blomstrer slet ikke i Danmark, men er interessante fordi de har en meget smuk, tæt samlet fontæneagtig vækstform med smalle blade. Det er den grønne Gracillimus og den hvidstribede Morning Light. Begge egner sig som markører i bedet eller som solitære græsser. Elefantgræssernes højde varierer fra omkring 100 cm med blomst for de mindste til omkring 200 cm med blomst for de højeste og kraftigste Miscanthus sinensis. Malepartus, Undine og Silberfeder hører til de høje. Malepartus får vinrøde blomster der falmer til sølv og får smukke okkergule sensommerblade. Undine har en tæt vækst og ret smalle blade, mens Silberfeder - en af de ældste Miscantus sinensis sor- 10 GRØNT MILJØ 4/2006

11 Finn Bruuns prærieplantning med stauder og græsser ligger på en sandet bakketop i Sydsjælland. Til venstre ses kæmpefjergræs, i midten stikker elefantgræssen sine lyse blomster op over stauderne, og til højre ses de røde staudehirser. ter - får store, sølvfarvede blomster som den holder højt over løvet. I store bede og prærieplantninger er disse flotte græsser ikke til at komme uden om. Blandt de små elefantgræsser finder man også de bedste til de fleste danske privathaver. De tidlige sorter Kleine Silberspinne og Kleine Fontäne hører til de små, og sorten Flamingo, hvis blomsterfarve har givet den navnet, er også en af de mindste. Endelig er der vækstformen som varierer meget fra sort til sort. Den høje Silberfeder har en meget udbredt vækstform der gør den vanskelig at bruge sammen med andre planter. Om foråret, mens græstuen er lav, er omfanget det samme som rodens, mens den midt på sommeren måske fylder to meter i diameter i toppen. Eventuelle naboplanter vil blive helt dækket af blade, eller også skal afstanden være stor. Som ensom majestæt er den derimod flot. Malepartus, som også er høj, har en mere opret vækst. Det gælder f.eks. også den lille Kleine Silber- Sandrørhvene er meget opret og egner sig som gentageplanter i bedet. spinne, og begge blander sig smukt med stauderne i bedet. Sandrørhvene Sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora, er en af de tidligste græsser. Allerede i martsapril er den godt i gang, så man skal være tidligt ude med beskæringen. Sandrørhvene er løvfældende og blomstrer med yndefulde toppe i juli. Den er en af de græsser man får glæde af det meste af året. Den holder sig smukt oprejst indtil strået mørner om vinteren og knækker i den tunge tøsne. Sandrørhvene, Calamagrostis acutiflora Overdam er allerede langt fremme om foråret. Sandrørhvene bliver cm høj med blomst. Den har en opret næsten søjleformet vækst og egner sig både som en gruppe solitære markører og som partner i staudebedet hvor de modne toppe i sensommeren giver bedet et dejligt naturligt udtryk. Der er to gode sorter at vælge imellem: Overdam som har hvidstribede blade og er den laveste og mest oprette, og Karl Foerster som er grøn og lidt højere og derfor lidt mere udsat for strånedknækning. Strånedknækning kan forekomme hvis der kommer kraftig regn midt på sommeren, mens blomsterne er mest udspærrede og fjeragtige. Problemet er sjældent stort og løses ved at fjerne de knækkede strå. Der vil sikkert være mange tilbage. Sandrørhvene vokser godt i almindelig havejord og lettere jordtyper. Den vokser i fuld sol og halvskygge. Blåtop Blåtop, Molinia caerula, og søsteren Molinia arundinacea hører også til de græsser der GRØNT MILJØ 4/

12 de og beskæres om foråret som alle de tidligere nævnte. Blåtop, Molinia caerula er oprette, små stivstråede græsser. fortjener at blive brugt i alle danske haver. De to arter er temmelig forskellige, idet Molinia caerula er ret lav, cm, opret og stivstrået som et strålebundt, mens Molinia arundinacea er cm høj når den blomstrer. Stråene på denne art bøjer yndefuldt og let hen over de cm høje blade. Det betyder at denne græs virker nærmest gennemsigtig og derfor er velegnet som et halvgennemsigtigt gardin i den forreste del af bedet. Fælles for de to arter er at de trives også i sur jord. Det er robuste græsser som foretrækker fugtig jord, men klarer sig udmærket i almindelig havejord der ikke er for kalkholdig. De foretrækker halvskygge, men klarer sig også i sol, når jorden ikke er tør. Begge begynder blomstringen i juli-august, de er løvfældende og nedklippes om foråret. Blåtop, Molinia caerula har smalle, tætte blomstertoppe der ikke enkeltvis syner af meget. Til gengæld er der mange strå i en tue. De lave sorter som Dauerstrahl og Overdam er gode i forgrunden af en beplantning, mens de højere Edith Dudszus og Moorhexe med mørkviolette blomster gør sig smukt i ensartede masseplantinger. Som navnet fortæller, er blomsterne ofte mørke, nærmest sortviolette, nogle sorter har dog brune blomstertoppe. Stråene farves varmt okkergule i sensommeren, men kun de to korte sorter holder sig oprejste i vinterperioden. Der findes også en blåtop med hvidbrogede blade Molinia caerula Variegata. Molinia arundinacea, kaldes også pibegræs fordi de stive, stærke strå blev brugt som piberensere. Sorten Transparent har meget lange, spinkle blomstertoppe som danner et fint slør i øjenhøjde. Sorten Windspiel har kraftigere blomsterstande som vinden let fanger. De lange, stærke strå duver yndefuldt i vinden, og denne græs er god med lavere naboer som den kan hænge lidt ind over. Pibegræs har ingen prydværdi om vinteren. Staudehirse Staudehirse, Panicum virgatum, er en af de mest farverige græsser. Der findes sorter som får varmt vinrøde sensommerblade, og sorter med stålblå blade og lyserøde blomster. Alle har en opret, fontæneagtig vækst med et væld af bittesmå blomsterperler på ganske fine stilke. Staudehirse kan f.eks. bruges blandt stauderne i det blandede bed som solitær græs og som gentageplante i lighed med sandrørhvene og elefantgræsserne Gracillimus og Morning Light. Rehbraun og Hänse Herms hører til de rødbladede som er særligt smukke i det varme aftenlys, mens Heavy Metal og Dallas Blues har stålblå blade. Staudehirse foretrækker sol, men vokser i næsten al slags jord hvor der ikke står vand i længere tid. Den blomstrer i august og bliver ca. 120 cm høj. Staudehirse visner i løbet af efterår og vinter mens stråene mørner. Den er løvfælden- Sølvaks En lille meget anvendelig og smuk græs er sølvaks, Achnatherum calamagrostis. Den bliver cm høj og bred når den blomstrer, og det gør den allerede først i juli. Bladene, som sidder i en udbredt let overhængende tue, er grønne og fint tilspidsede. De lange spidser giver græssen et let og fint udtryk også inden blomstring. Den er god både i forgrunden af staudebedet hvor den væver sig ind mellem stauderne og solitært i grushaven eller i krukker. Når blomsterne skrider igennem, er de sølvskinnende, senere bliver de mere duskede. Sølvaks bliver smukkest i fuld sol. Den kræver let, veldrænet jord. Den er delvis stedsegrøn i milde vintre og rengøres om foråret ved en studsning eller nedskæring. Med års mellemrum skal man dele sølvaks, da tuen ellers kan skille på midten. Kæmpefjergræs Kæmpefjergræs, Stipa gigantea, er stedsegrøn. Det har egentlig ingen betydning for dens prydværdi, kun for, hvor- Staudehirse, Panicum virgatum, er en opret, yndefuld græs. 12 GRØNT MILJØ 4/2006

13 Kæmpefjergræs står lysende foran et tæppe af mosebunke. dan den passes. Kæmpefjergræs hører til en slægt med flere haveinteressante arter. Kæmpefjergræs er dog den smukkeste og mest markante. Den ligner en velvoksen vild flyvehavre, men er mere guldgul og lysende. Kæmpefjergræs bliver 150 cm høj når den blomstrer hen i juni. Blomsterne har store guldgule avner som fanger lyset. Det er en græs man ikke overser. De smalle blade er cm lange og samlet i en tue, men de har tilbøjelighed til at ligge hen ad jorden. Det er toppen som er interessant. Stipa gigantea bør ikke stå i stærk blæst, så knækker de lange strå ved jorden. Den er god inde i det blandede bed, i store krukker eller som markør blandt lavere planter. Den skal vokse i fuld sol og veldrænet jord. Våd jord i vintertiden er den værste fjende. Kæmpefjergræs han ingen prydværdi om vinteren, den knækker ned. Om foråret river man græstuen grundigt igennem så de fleste visne blade rives ud af tuen. De yderste, lange bladspidser studses eventuelt af. Sølvaks, Achnaterum calamagrostis, er som sølv når den er skredet Mosebunke Den stedsegrønne mosebunke, Deschampsia cespitosa, har en særlig spændende anvendelse. Mosebunke er hjemmehørende i Danmark, robust og nem. Den har dog nogen tilbøjelighed til selvsåning. Det er imidlertid ikke et problem hvis man dyrker de forædlede sorter, og det bør man gøre for de er så smukke. Sorterne Bronzeschleier og Goldschleier er ca. 120 cm høje med blomst. Blomsten kommer frem i juni-juli og er, som navnene fortæller, lysende som bronze og guld. Bladene sidder i tætte, grønne tuer, men det er afgjort blomsterne som er det interessante ved denne græs. Sorten Goldtau bliver kun ca. 60 cm høj, og det er ofte en fordel. Mosebunkens blomster er buskede toppe der sidder så tæt at hele planten står som én blomsterdusk. Det er den egenskab man bruger når mosebunkerne plantes i store ensartede masseplantninger. De mange græsplanter smelter sammen til en lysende, duvende flade. Iblandet nogle få Allium sphaerocephalon, Knautia eller tjærenelliker, er det et betagende syn som egner sig til store forhold. Mosebunken klarer sig i sol og halvskygge og foretrækker fugtighedsbevarende humusholdig jord eller almindelig god havejord. Den vokser også under sure jordbundsforhold. Om foråret rives græstuerne godt igennem med en rive så visne strå og blade fjernes. Dyrkning og pleje Prydgræsser er meget nemme at dyrke og passe. Der er dog visse forhold som er gode at kende til, især om græsserne vokser i den kølige del af vækstsæsonen eller i den varme del. Det har bl.a. indflydelse på hvordan man passer græsserne. En del græsser begynder væksten tidligt om foråret og blomstrer allerede om foråret eller først på sommeren. De vokser i den kølige del af vækstperioden og kan gå i dvale når det bliver hedest og tørrest. Andre græsser er senere i vækst, og nogle vokser ret langsomt indtil midt på sommeren. De blomstrer sent og når sjældent at udvikle modent frø i Danmark. Mellem disse yderligheder findes der en række mellemformer. Tidlige arter De tidlige græsarter kan deles og plantes både forår og sensommer. GRØNT MILJØ 4/

14 Mosebunke kan også bruges i staudebedet som her ved Piet Oudolfs design i Bury Court i Sydengland. En græs som vokser i den kølige periode, er f.eks. den lille limegrønne miliegræs Milium effusum Aureum som begynder væksten tidligt forår og blomstrer smukt sammen med tulipanerne. Det er en græs man bør plante sammen med forårsvækster og gerne så den står lidt skyggefuldt midt på sommeren, eller så den skjules af andre planter når den i tørre somre går helt i dvale. Også sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora, blåtop, Molinia, sølvaks, Achnatherum calamagrostis, mosebunke, Deschampsia cespitosa, og kæmpefjergræs, Stipa gigantea, hører til de græsser der vokser i den kølige periode. De fem sidstnævnte går dog ikke i sommerdvale, men væksten aftager, og sandrørhvenes blade kan virke ret visne når man kommer hen på sommeren. Det er derfor en fordel hvis den står inde i staudebedet hvor bladene skjules af de omgivende stauder. Både sandrørhvene og sølvaks har beigebrune blomsterstande allerede i sommertiden, men det øger kun beplantningens naturlige udtryk. Sådan ser de vilde græsser også ud på denne tid. Græsser, som vokser i den kølige periode, kan man plante og dele i forårstiden og igen i sensommeren, men man bør ikke dele disse græsser midt på sommeren hvor de er i delvis dvale, og væksten er nedsat. Varmekrævende arter Varmekrævende græsser deles og plantes om foråret. Lampepudsergræs, Pennisetum alopecuroides, er en smuk, men varmekrævende prydgræs der er sent i gang om foråret, og som i de køligste egne af Danmark næppe når at blomstre inden vinteren er over os. Elefantgræs, Miscanthus sinensis, og staudehirse, Panicum virgatum, hører også til de prydgræsser der kræver varme før de begynder at vokse. De når ikke at modne frø her i Danmark, idet væksten bremses af vinteren. Disse græsser skal omplantes og deles i forårstiden og det lidt sene forår. Deler eller omplanter man om efteråret, risikerer man at græsserne udvintrer. Græsserne har netop brugt meget energi på blomster og frødannelse og har derfor kun få reserver til fornyet vækst på dette tidspunkt. Som tommelfingerregel anbefaler man derfor at alle græsser plantes, omplantes og deles om foråret. Så slipper man for at undersøge om der er tale om græsser der vokser mens det er køligt, eller græsser der kræver mere varme. Kvik er fjenden Græsukrudt er den værste fjende. Navnlig kvik der er tidlig i vækst om foråret, kan nemt invadere og udkonkurrere en af de mere svagt voksende prydgræsser. Det er ikke anderledes for græsser end for andre stauder, blot kan den være lidt vanskeligere at skelne fra græsserne. De underjordiske udløbere og hår på bladrand og bladskede er dog umiskendelige tegn på forurening med kvik. Planteværn Sygdomme og skadedyr er ikke noget problem i de udvalgte syv græsser. Den rigtige placering er altid bedste forebyggende foranstaltning. Græsserne kræver ingen gødning under almindelige vækstforhold. Tværtimod vil for meget kvælstof gøre græsserne løse og mere tilbøjelige til at vælte ud. Opbinding af græsser er hverken kønt eller nødvendigt hvis de står lyst og ikke for næringsrigt. Forårsrengøring Bortset fra at nedknækkede strå kan fjernes i vintertiden, så bør en egentlig nedskæring og oprydning vente til foråret. Blade og strå beskytter græsserne vinteren igennem. De løvfældende græsser, som er helt nedvisnede på dette tidspunkt, skærer man ned til en passende stub: 5-6 cm for de små og cm for de store græsser. De stedsegrønne græsser gennemrives så de visne strå og blade rives ud af tuen. For stedsegrønne græsser med brede blade er denne metode ikke egnet, da bladene beskadiges. En let studsning er bedre. Har man kun få, og står de meget synligt tidligt på året, kan man rykke de enkelte beskadigede blade ud af tuen. Det er dog tidskrævende, og i løbet af foråret vil nyvæksten alligevel dække de visne blade og bladspidser. Stedsegrønne græsser tåler ikke nedskæring hvert år, det svækker væksten. En enkelt års stærk beskadigelse kan dog afhjælpes med en egentlig nedskæring. 14 GRØNT MILJØ 4/2006

15 New Holland vœlger smøremidler btsadv.com NEW HOLLAND GROUNDCARE Så bli r græsset ikke grønnere... Med introduktion af to nye modeller fra have-/parkprogrammet er New Holland nu Full Line til grønne områder. TC35DA er med sin kraftfulde brændstoføkonomiske motor på 35 hk den løsning, som mange har ventet på. Den hydrostatiske to-trins transmission sender kraften direkte til den patenterede Supersteer-foraksel med Sensitrack... Et system, hvor man undgår beskadigelse af græsset under vendinger. TZ - lille i størrelse, men stor i kapacitet. Den nye TZ - Hydro plænetraktor passer perfekt til de professionelle brugere, der også har behov for PTO-trukne liftredskaber. Med en liftkapacitet på 320 kg åbnes der store muligheder for anvendelse indenfor boligselskaber, kirkegårde og den offentlig sektor. Ingen opgave er for svær, så valget er let... TZ & TC-DA. To nyheder Your success Our specialty GRØNT MILJØ 4/

16 Plastelement til græsarmering Med TTE-MultiDrain har Skandinavisk Byggeplast præsenteret et fleksibelt armeringselement til græsarmering. Det er fremstillet af grå genbrugsplast i størrelsen 50 x 50 x 6 cm med 25 kamre a 83 x 83 mm. Elementerne indbygges direkte på muld eller råjord hvorefter kamrene, der fylder 72% af fladen, fyldes med muld og tilsås. Kamrene kan også fyldes med en særlig belægningssten, idet fugerne enten fyldes eller står åbne til vandnedsivning. Man kan altså skifte overflade efter behov ligesom elementerne kan skæres til efter behov. Deres overkanter er nobrede for at gøre dem skridsikre. Elementerne klarer ifølge leverandøren et tryk på 12 MN/ m 2, altså nok til lastbiler. Nykilde er i år fremme med de første dansk producerede plante- og vegetationsmåtter beregnet til bede, rundkørsler, vejheller, rabatter, stensætninger m.v. Med de præfabrikerede måtter slipper man for den svære etablering og får et færdigt produkt med det samme. Måtterne består af færdigt kultiverede blomsterarter, prydgræsser og stauder eller er blot en måttebund indsået med frø. Frøene og planterne er alle af dansk oprindelse, mens måttebunden er dannet af naturfibre og et substratmix. Måtterne produceres i forskellige versioner, afhængig af formål, placering og vækstvilkår. Leveringstiden er på 2-6 måneder. Præfabrikerede plantemåtter Måtte med sløjfeblomst og bakkenellike. Jordbær kan lige skimtes. Jævnhedsmåling i gang. Laseren er ca. ½ meter fra stikanten. Med laser måles cykelstiers jævnhed Vejens jævnhed er vigtig for cyklisters komfort og sikkerhed, men hidtil har man ladet sig nøje med visuel registrering når jævnheden skulle bedømmes og vedligeholdelsen prioriteres. Det har Odense Kommune rådet bod på med en objektiv målemetode hvor jævnheden er målt med laser. Efter målinger er der ud fra stiernes længdeprofil udledt et Bicycle Profile Index til erstatning for det IRI-index der er tilpasset biler med deres bredere dæk, affjedring og større fart. Arbejdet er udført sammen med Dynatest der har udviklet målekøretøjet der er monteret på en lille bil (Smart). Svovlbrinten fra kloakkens rist Fra kloakdæksler kan der især om sommeren komme til at hørme slemt af svovlbrinte der lugter som rådne æg. Det giver ikke bare gener og klager. Svovlbrinten er også farlig at arbejde i for kloakarbejdere. I fugtig luft danner svovlbrinten endvidere svovlsyre der tærer beton og gummisamlinger og generer biologien på renseanlægget. Lugtgenerne er af og til forsøgt løst ved at tætne dæksler og tilproppe udluftninger. Men det går ikke, skriver Rørcentret i Kloaktuelt april Kloaksystemet skal udluftes. Ellers kan luften ikke slippe ud når vandet kommer væltende i kraftigt regnvejr. Det kan medføre oversvømmede kældre og dæksler der springer op. Er kloaksystemet ikke udluftet er der også større risiko for at der dannes svovlbrinte. Problemet bider altså sig selv i halen. Svovlbrinten dannes lettest når spildevandet er varmt, opholder sig længe i rørene og der ikke er ret meget ilt til stede. Kommunerne har derfor prøvet at forebygge problemet, bl.a. ved at tilføre ilt og ved at pumpe spildevandet hurtigt igennem rørene. En anden løsning er at forbedre udluftningen, bl.a. med gennembrudte dæksler. Men hvad så med lugtgenerne hvis der alligevel dannes svovlbrinte? At filtre her kan være en udvej, har man god erfaring med i Svendborg. Her bruges lavafiltre der indbygges i en simpel murerbalje under ristene på kloakbrønde. Baljen er fyldt med lavasten knust til nøddestensstørrelse. Når kloakkens hørmende luft ledes gennem filtret afsættes lugten i lavastenenes hulrum der danner en meget stor indre overflade og en biologisk proces omdanner svovlbrinten. Filtrene kræver vedligeholdelse, bl.a. skal det helst holdes fugtigt, og en gang om året skal det gennemspules. sh 16 GRØNT MILJØ 4/2006

17 Landskab og anlæg Jordbrugsteknolog - 2 årig videregående uddannelse Der udlægges slaggegrus i et kommende villakvarter i Bjæverskov. Slaggen er med det samme kørefast til næste lastbil. Foto: DSV. Slaggegrus genbrugt som bundsikring Slaggegrus sælges som alternativ til bundsikringsgrus, bl.a. af DSV Anlæg, Teknik & Miljø. Slaggegrus er baseret på forbrændingsværkernes slagge der er tilbage når dagrenovation og industriaffald er brændt ved ca grader. Når slaggen har modnet i mindst tre måneder, sorteres alt over 40 mm fra, idet metaller fjernes med magneter. Samtidig udtages prøver der skal sikre at slaggen overholder miljøkravene. Vejdirektoratet er ved at begynde at bruge produktet til større vejbyggeri, men ellers bruges det mest til mindre veje. Slaggen er kørefast uden komprimering og er også stabil når den lægges ud i regnvejr. Styrken kan øges ved cementstabilisering hvor man fræser cement ned i 15 cm dybde, afretter og tromler. Det kan gøre materialet stærkere end stabilt grus og som sådan bruges som bærelag, f.eks. under belægningssten. Slaggegrus anføres også at være godt som fyld, bl.a. fordi det vejer mindre end sand og kan stå i højere friktionsvinkel på o. Der er ifølge DSV ikke brug for at bruge værnemidler ud over hvad der bør bruges når man arbejder med almindeligt grus. du vil arbejde med:..konstruktion og projektering, jord og planter, landskab og natur, pleje- og driftsstyring, forvaltningplanlægning, formidling, rådgivning, ledelse, teknologi, IT, analyse og løsninger! Studiestart 4. september 2006 tilmelding / Information: eller se mere på GRØNT MILJØ 4/

18 Tryggevælde Å. Den relativ smalle randzone mod åen udvides meget hvis landmanden lægger sin brak her. Foto: Lars Laursen / Biofoto. Brakken ud på brinken Både landmænd og natur kan drage fordel af kombinationen der kan ændre agerlandskabet BØG TIL HÆK OG PUR SUPERPRIS v. 500 stk. Fagus sylvatica 2/ cm. 1,95 kr/stk. Fagus sylvatica 1/ cm. 2,95 kr/stk. v. 10 stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 95,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 115,00 kr/stk. Fagus sylvatica m.klump cm. 149,00 kr/stk. HOLDENS PLANTESKOLE A/S Kongeåvej 81, 6600 Vejen Tlf mail@holden.dk Bredere udyrkede randzoner langs vandløb og søer kan blive en almindelig del af det danske agerlandskab. Landmænd har pligt til at lægge noget af deres mark ud som brak. Og landbruget har indgået aftale om frem til 2015 at udlægge ha randzoner langs vandløb og søer. Fidusen er at brak og randzoner kan forenes til randzoner der er meget bredere end ellers. Det er både til fordel for landmanden og naturen. Som landboformand Cart Chr. Kirketerp forklarer i Landbrugsavisen (6.4.06), får man mere regulære marker og kan skåne forageren for kørsel. Brakken forvises til randzoner hvor udbyttet i forvejen er mindst, bl.a. fordi man ikke må sprøjte så meget her. Hertil kommer miljøfordelene. Det er en stor fordel for vilde dyr og planter at de udyrkede arealer koncentreres de bedste steder. Desuden skånes vandmiljøt mere effektivt. Ulemper findes også. Spredningen af brakken gør ansøgning om EU-støtte mere bøvlet og tilgroning af randzonerne udløser pleje. Desuden vil nogle landmænd gerne af med deres brak for at holde harmonireglerne. De kræver - af hensyn til gyllen - et bestemt forhold mellem husdyrhold og dyrket jord. Argumenterne for at forene brak og brink er dog stærkere. Som Landbrugsavisens leder (7.4.06) skriver: Der er næppe nogen tvivl om at brak langs vandløbene er den billigste måde at opfylde vandmiljøplanernes krav på. Samtidig har vi her et område hvor landbruget kan gå offensivt ud i miljødebatten. Derfor må braklægningen langs vandløbene sættes i system. FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS RUBBER TRACK SPECIALISTS FORHANDLER AF GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Bælter til langt de fleste typer Danmark gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Danmark Kontakt os for konkurrencedygtige Kontakt os for konkurrencedygtige priser priser Ringager Brøndby Tlf: Nye og stærkere Cat-bæltegravere Caterpillar har lanceret nye bæltegravemaskiner i alle sine vægtklasser, herunder C-klassen med syv modeller fra 1800 kg til 5-6 tons. Generelt er motorkraften øget, og en del af de udsatte plastplader er afløst af kraftige metalplader. Nogle modeller har kort bagende der ikke rager ud over bælterne, mens andre har udskydelig undervogn GRØNT MILJØ 4/2006

19 Kinesisk sten under kritik Politiken rejser etisk spørgsmål om billig pris er rimelig når sikkerhed og arbejdsmiljø sjofles Natursten fra Kina er blevet populære især på grund af deres lave pris, men bagsiden af medaljen er en meget lav løn til de kinesiske arbejdere og et farligt arbejdsmiljø. Det satte Dagbladet Politiken 3. maj på forsiden under overskriften Billig granit koster liv i Kina. Neil Johnston, kvalitetschef for et dansk stenfirma, udtaler om en fabrik i Xiamen: Da jeg kom herud i fjor var en fabrik blevet lukket. Det var fordi en af medarbejderne var blevet knust under sten i forbindelse med et job for os. Også stenstøvet er et stort problem. Det giver de ansatte støvlunger så de mister evnen til at optage ilt. Ansigtsmaskerne er for dårlige eller bruges slet ikke. Johnston vurderer at ni ud af ti fabrikker er meget primitive med meget ringe arbejdsmiljøforhold. Efter europæisk standard ville de blive lukket på stedet, siger han til Politiken. Adspurgt om hvor stor en andel sten der eksporteres til Europa under sådanne arbejdsforhold lyder hans svar: Sandsynligvis mere end halvdelen. Det drejer sig om gadebelægning og brosten. Ifølge Johnston er det ikke det dårlige arbejdsmiljø der er årsagen til de lave priser. Han peger på at problemerne kan afbødes ret billigt med masker, beskyttelsesbriller, hjelme, sikkerhedssko, handsker, afspærringer og viden om risiciene. Prisen hænger derimod sammen med en løn på 1100 kr. om måneden og meget lange arbejdsuger. Både med arbejdsmiljø og arbejdstid er der problemer med at holde kinesisk lov. Arne Mikkelsen, driftsleder på de RGS90-ejede brud på Bornholm, er enig i at lav løn forklarer de lave priser, men at de kinesiske producenter også har meget få miljøomkostninger. Fra Politikens forside 3. maj. Den blev fulgt at to artikler inde i avisen. Jerry Bai, eksportchef i det kinesiske firma Jetboat, fortæller om hvordan nogle svenske kunder reagerede da de så forholdene på fabrikkerne: De spurgte hvorfor arbejderne ikke bar beskyttelse og sagde at høreværn og ansigtsmaske var påkrævet i Sverige. Og så skete der ikke mere. De spurgte, købte sten og rejste hjem. Ifølge Danmarks Statistik er importen steget fra nogle få ton i 1995 til ton i 2005, heraf ton brosten, fliser og kantsten. sh Tidsbesparelse og komfort for 1.580,- kr./mdr. Bestil demo! Zero Turn med unik affjedring Prøv den nye Ferris ZT 4500 med en klippehastighed på op til 19 km/t og unik affjedring for og bag. Du mærker forskellen med det samme! Pris incl. 155 cm klipper, kr ,- Leasingydelse pr. måned, kr ,- Kontakt MI for en uforpligtende demonstration. GRØNT MILJØ 4/

20 Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ KOKKEDAL TELEFON TELEFAX vejenbroed-planteskole@mail.dk A S Børnene skal lære naturen at kende og få spirende miljøforståelse. Grønne flag over børneinstitutioner Et rigere udeliv for de mindste er målet med Friluftsrådets projekt Grønne Spirer hvor 80 børnehaver og integrerede institutioner i et år har ageret pilotinstitutioner. Det pædagogiske arbejde er flyttet ud til skov, park, eng og vandområder. Fra midt i maj har 35 af institutionerne - som en mærkningsordning - kunnet hejse et grønt flag som et symbol på deres indsats. Målet er at børnenes hverdag i institutionen byder på et rigt friluftsliv med gode og lærerige naturoplevelser så børnene fra de er helt små lærer naturen at kende og får en spirende miljøforståelse. Det spiller også en rolle at ophold i naturen udvikler børnenes motorik og koncentration og dæmper konflikter og sygdom. Forældre og kommunale medarbejdere har bakket op og glædet sig over børnenes begejstring, oplyser Friluftsrådet der nu giver grønt lys til at bruge kampagnens idé og materiale. Med omhu for detaljen... Holdbarhed og harmoni Over 30 forskellige typer sten med unik karakter Mere end 200 års erfaring med fremstilling af sten De rigtige sten og klinker i samspil med beplantning og terræn giver oplevelsen af skønhed. Apentex har mange års erfaring med frostsikre og robuste belægningsklinker, fremstillet som hårdt brændte mursten. Der bliver som altid taget hensyn til valg af materialer og omgivelser. Petersen Apentex Nybølnorvej Broager Telefon: ZANGENBERG DESIGN ZD GRØNT MILJØ 4/2006