Indledning ANDERS DRÆBY SØRENSEN INDLEDNING ANDERS DRÆBY SØRENSEN
|
|
- August Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning ANDERS DRÆBY SØRENSEN 7 Lige som Sigmund Freud i sin tid forfattede en afhandling om ubehaget ved kulturen i almindelighed, er det hensigten med denne antologi at kaste lys over det forhold, at der forekommer et vist ubehag ved livet i den specifikt moderne kultur. Hvad er med andre ord sammenhængen mellem den vestlige kulturs aktuelle tilstand og de former for lidelse, som vi så ofte hører om i vores medier? Ved at stille dette spørgsmål vender antologien sig imod forestillingen om, at lidelse kan beskrives som et universelt træk ved menneskets tilværelse. Godt nok har alle samfund indeholdt lidelse i en eller anden form, men lidelsens tilstedeværelse i menneskets liv er ikke uafhængig af den historiske og geografiske kontekst, som mennesket lever i. Det betyder også, at lidelsen ikke kan forstås som et biologisk, psykologisk eller eksistentielt fænomen, der udelukkende kan forklares ud fra nogle indre forhold eller dynamikker i det enkelte individ. Som et alternativ til sådanne tidstypiske forklaringsmodeller deler antologiens bidrag en opfattelse af, at kulturelle faktorer spiller en afgørende rolle for den menneskelige lidelses udbredelse, fremtrædelsesformer og betydning samt at der er aspekter i den moderne kultur, som i særlig grad er egnede til at skabe lidelsesformer. På vidt forskellig vis fokuserer bidragene således på lidelsens sammenhæng med de grundlæggende antagelser, værdier, normer, holdninger, adfærdsformer og tankemønstre, der udgør det kulturelle meningsnet i de moderne vestlige samfund. Bidragene er altså fælles om at anlægge et kulturelt perspektiv på lidelsens problematik, men samtidig belyser de fænomenet ud fra forskellige fagtradi-
2 8 DET SVÆRE LIV tioner som idéhistorie, litteraturhistorie, filosofi, psykologi, sociologi og pædagogik. I den introducerende artikel Lidelsen i et kulturelt perspektiv forsøger specialpædagogisk praktiker og humanistisk sundhedsanalytiker Anders Dræby Sørensen at udrede nogle af de tråde, der knytter det moderne menneskes lidelser sammen med tidens kulturelle tilstand. Herunder gøres det gældende, at vi må kaste lys over to overordnede dimensioner, hvis vi vil forstå det svære liv som en kulturel problematik. Den første dimension dækker over den status, som fænomenet lidelse kan siges at have i et samfund, der på én gang forherliger lykke og foragter lidelse samtidig med at det har opbygget et enormt apparat til at synliggøre de svære elementer i livet og konfrontere dem med ekspertbistand af den ene eller den anden art. Den anden dimension henviser til, at visse sider af vores kultur kan give anledning til et ubehag, der påvirker udviklingen af menneskelig lidelse. I den forbindelse udpeger Sørensen frihed, forandring og sikkerhed som tre eksemplariske værdier i samtiden, der kan have en ubehagelig bagside. Begge disse dimensioner i sammenhængen mellem kultur og lidelse går med forskellig vægt igen i de resterende bidrag: kulturens indflydelse på lidelsens status og opståen. I artiklen Vestens puls tager social- og personlighedspsykologen Henrik Høegh-Olesen hånd om et andet dominerende træk ved vores kultur, nemlig forandrings- eller tidsbevidstheden. Gennem forskellige tidsbilleder vises livet i det moderne Vesten at være præget af et rastløst pulsslag af accelererende stimulation, forandring og grænseløshed. Det forhold manifesterer sig ved, at flere og flere mennesker udstiller, udfordrer, pirrer og chokerer deres bevidsthed og legeme gennem f.eks. voldsæstetik, ekstremsport, realityshows i tv, syntetiske narkotika eller genoptagelse af primitive kulturers skikke med kropsmutilering og -udsmykning. For Høegh-Olesen er efterspørgslen af disse grænseoverskridende og adrenalinpumpende fascinationsformer udtryk for, at vesterlændingenes forbrugs- og livsmønstre har radikaliseret sig i de seneste årtiers senmoderne kultur. Samtidig gør Høegh-Olesen dog også opmærksom på, at stimulationsniveauet har en grænse. Som forskellige individer har vi ikke samme behov for struktur og stimulation, nyheds- og flertydighedstolerance, risikovillighed og chancetagning.
3 Alle er vi dog grundlæggende set underlagt den vestlige kulturs massive forandringshastighed og dynamik, og der ses en stigende tendens til at den personlige grænse for forandring, stimuli og tempo overskrides blandt nogle individer med lidelse til følge. Sociologen Mette Jensen trækker i artiklen Tidspresset i det moderne menneskes tilværelse en forbindelse mellem nogle forskellige sider ved vores kultur. Således sammenstiller hun forandringsbevidstheden med en manglende oplevelse af sikkerhed i det moderne samfund. Nogle mennesker risikerer nemlig at blive hægtet af, såfremt de ikke magter at leve op til den moderne kulturs krav om tilpasningsdygtighed og fleksibilitet. Tidspresset kommer hermed til udtryk i en konflikt imellem at ville have tid og energi til at nå et ideal om at få opfyldt alle sine behov i fritidslivet og på arbejdet og til faktisk at kunne holde til accelerationen af tempoet og udfordringerne i de mange aktiviteter, som ethvert tidshul i hverdagen udfyldes med. Resultatet er et tab af overblik og en gennemgribende usikkerhed, der kan føre det enkelte menneske ind i en tilstand af rastløshed og utilfredshed. Lidelsen opstår af afmægtigheden, og ifølge Jensen vil det være et skridt i den rigtige retning, såfremt problemerne får mulighed for at blive debatteret og løst i et fællesskab snarere end at blive overladt til hin enkelte. Elementerne forandring og sikkerhed er nogle af de træk ved den moderne kultur, der går igen i socialpsykolog Per Schultz Jørgensens artikel Familieliv i en stresset kultur. Her er det individets tætte relationer i familien og parforholdet, der kastes et blik på i lyset af den moderne rastløshed og jagt efter lykken. Familien og parforholdet er ifølge Jørgensen spændt ud mellem fordringen om forandringsparathed og ønsket om sikringen gennem en dybereliggende meningsfuldhed. Denne udspændthed udgør en væsentlig baggrund for det ubehag i moderniteten, der kommer til udtryk som stress: et af de mest udbredte navne for det moderne menneskes lidelser, der særdeles ofte fremstilles som et produkt af præstationssamfundets krav til både voksne og børn. Alle kan nemlig blive stressede som en mental og kropslig reaktion på overbelastning i forhold til at kunne få tilværelsen til at hænge sammen. I artiklen Frihedsbevidsthed og nederlagserfaring griber idé- og litteraturhistorikeren Sune Liisberg fat på en bestemt side ved vores 9
4 10 DET SVÆRE LIV kultur som ophav til ubehag: den vestlige verdens selvrealiseringsideal eller nærmere bestemt dette ideals rødder i den almengørelse af frihedsbevidstheden, som blandt andet formuleres i den tyske idealisme. Netop med udgangspunkt i den tidlige modernitets filosofi såvel som romankunst gør Liisberg rede for frihedsbevidsthedens ansigter. For det endeliggjorte moderne menneske er det ikke skæbnen eller naturen, men dets frie viljekraft, der udgør grunden for dets handlinger. I det omfang det står en frit for at forfølge sine mål, står det imidlertid også en frit for at fejle, og i en vis grad kastes nederlaget derfor også tilbage på den enkelte som ansvarlig. Derfor består det moderne tragiske deri, at lidelsen i en vis forstand bliver den enkeltes eget værk i stedet for at kunne tilskrives skæbnen. Den ulykkelige er derfor den, der fejler og ofte ses at flygte ind i en skinvirkelighed eller digte en alternativ virkelighed frem, som om livet var en roman. Selvom et fænomen som stress er blevet et meget almindeligt forekommende fænomen i vores tid, er det først og fremmest depression, som ved begyndelsen af det 21. århundrede synes at fungere som en slags indbegreb af menneskelig lidelse. I artiklen Melankoli og depression drager idéhistorikeren Hans Jørgen Thomsen et skel mellem melankoli og depression: melankoli som en betegnelse for en almindelig sjælelig tilstand og depression som et klinisk begreb, der dækker over en sygelig tilstand. Ifølge Thomsen eksisterer der endvidere en særligt moderne form for melankoli: et stemningsfænomen, som via det menneskelige sammenbrud kan slå over i depression. Dette melankolske gemyt er for det første snævert knyttet til kærlighedslivet. I den sammenhæng udspringer sortsynet af splittethed imellem at ønske sig kærligheden og samtidig måtte indse, at denne ikke kan realiseres i virkelighedens verden. For det andet er den moderne melankoli og depression forbundet med den vished om dødens uundgåelighed, der gør døden til en skandale for vor tids menneske og medfører et forsøg på at flygte ind i fremtiden. Endelig gribes vi moderne mennesker, for det tredje, af mismodighed, fordi vi lader videnskaben sejre over Gud og gør verden til en samling af ting uden nogen dybere mening. Sociologerne Rasmus Willig og Anders Petersen kaster i artiklen Depression som funktionspatologi et noget andet blik på depression. Nemlig som en social lidelse, der er skabt af det moderne samfunds
5 sammensætning, alt imens depression også kommer til at signalere alt det, vi opfatter som problematisk. Begrebet depression betegner jo en forstyrrelse af lige netop de menneskelige funktioner, der giver social anerkendelse i vores kapitalistisk baserede verden. De depressive personer er således de mennesker, som ikke kan opfylde samfundets funktionskrav om at være fleksible, mobile og omstillingsparate og derfor ikke udgør nogen produktivkraft. Derfor ekskluderes disse personer fra samfundets anerkendelsessfære og bliver i det senmoderne videnssamfund at forstå som funktionsuduelige altså handicappede. Eller som Willig og Petersen også beskriver det: det affald, et samfund nødvendigvis må producere i det omfang, forandringsparathed og effektivitet bliver de dominerende sociale anerkendelsesværdier. I farmaceuterne Pia Knudsen og Claus Møldrups artikel Lykkepiller, livsstils medicin og medicineret normalitet i depressionsbehandling suppleres den idéhistoriske og sociologiske belysning af vor tids depression med et samfundsfarmakologisk perspektiv. Begrebet lykke piller anvendes ofte som populær betegnelse for en række antidepressive lægemidler, der har fået en meget stor opmærksomhed i offentligheden og indtages af en betragtelig andel af de vestlige befolkninger. Lykkepillerne anvendes i dag til behandling af sygelig depression, men opfattes af mange som midler til at forstærke normale menneskers anlæg eller til at blive lykkelig og ikke blot rask. Derfor gøres anvendelse af lykkepiller ofte til at umoralsk foretagende og anskues som et forsøg på at søge en letkøbt vej til lykken. Knudsen og Møldrup angriber imidlertid denne moralisme ved at cementere, at antidepressiv medicin stadigvæk først og fremmest er et middel til at behandle depression med, og at man risikerer at diskriminere de mennesker, der er syge og får hjælp den vej. Psykologen Bente Hjorth Madsen knytter i artiklen Lidelse og liv depression og selvmordstanker depressionsfænomenet sammen med vor tids mest radikale udtryk for lidelse: selvmordet. Madsens perspektiv på lidelsen er på mange måder overvejelser, der er dybt præget af et praktisk virke med forebyggelse af selvmord. I den forbindelse afviser Madsen selvmordet som nogen fornuftig løsning på de eksistentielle problemer, der i vores samtid må ses i lyset af visse menneskers meget store krav og forventninger til livet. Selvmordsrisikoen er dog også 11
6 12 DET SVÆRE LIV forbundet med en individuel følsomhed over for desperation og fortvivlelse. Nogle menneske har en lav og andre en høj evne til at overleve belastninger i livet. Denne evne afhænger ifølge Madsen af den enkeltes grad af selvværdsfølelse og aggressionsforvaltning, og det antidepressive menneske og det antisuicidale menneske angives som betegnelser for modstandsdygtige positioner for en personlighed at være i. Et langt mere overordnet kulturelt perspektiv på fænomenet angst anlægges af psykologen Esben Hougaard i kapitlet Angst og kultur. Angst udgør en af de mest udbredte lidelsesformer i vores samtid. Kapitlet forsøger at besvare spørgsmålet om, hvordan kulturen påvirker angstens forekomst og fremtrædelsesformer. Angst er et psykobiologisk forsvarssystem, og angsten findes i alle samfund, men den er også påvirket af kulturelle faktorer. Angstens fremtrædelsesformer varierer på tværs af kulturer. Det er imidlertid vanskeligt at sige noget sikkert om, hvorvidt der er forskelle i angstens udbredelse, eller om angsten er tiltagende i de moderne, vestlige samfund, således at vi nu skulle leve i en angstens tidsalder. Angstens iøjnefaldende placering i det moderne samfund kan også bero på, at grænsen mellem det normale og det lidelsesfulde er blevet sænket i løbet af de sidste hundrede år. Som et sidste udtryk for lidelse i vores samtid undersøges traumefænomenet af psykologen Peter Elsass i artiklen Traumeindustrien. Med udgangspunkt i et kulturpsykologisk perspektiv retter Elsass sit fokus mod de sværere traumer, som krig og terror producerer. I kølvandet på denne traumeindustri er der udviklet en stor psykosocial hjælpeindustri i de vestlige velfærdssamfund, som skal tage sig af traumebehandling, kriseintervention og psykisk sundhed. Nogle mennesker har opfattet denne udvikling som et skrækscenarium og kritiseret traumepositionen for at indebære en undertrykkelse af de sunde ressourcer i befolkningen. Efter elleve artiklers fremstilling af lidelsens opståen og udtryk i den moderne kultur rundes antologien af med lægen Søren Ventegodt. I artiklen En lægevidenskab baseret på bevidstheden genoptager Ventegodt den førmoderne idé om, at lidelsen ikke behøver at være noget rent negativt, men kan rumme en vej til et dybere og mere helt liv. På en meget moderne måde skal denne vej dog gå gennem en lægefaglig behandling, der godt nok ikke foregår gennem patientens krop, men
7 derimod gennem bevidstheden. Selvom Ventegodt befinder sig inden for en bestemt holistisk medicinsk horisont, tjener hans artikel til at åbne for et spørgsmål om, hvad vi moderne mennesker kan give lidelsen af positiv betydning. En person, der på mange måder kredsede om dette spørgsmål, var denne antologis medredaktør, idéhistorikeren Hans Jørgen Thomsen. Baggrunden for denne kredsen var et liv, der i lange perioder viste sig at være et svært liv, og som inden vores færdiggørelse af denne antologi også nåede at give op. Thomsen døde i januar 2005, og denne antologi får lov til at stå som minde om et liv, der måske nok var svært, men samtidig fik stor værdi for mange mennesker. 13
Normalitetens paradoks. Anders Dræby Sørensen, 2015, Sociologisk Institut, KU
Normalitetens paradoks Anders Dræby Sørensen, 2015, Sociologisk Institut, KU Formålet er at undersøge om, hvordan og hvor vidt, eksistentielle lidelser som angst, depression og stress kan forstås og identificeres
Læs mereLivskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.
Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereSkal galt gøres normalt?
Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs merePsykiske lidelser. Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression)
Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression) Psykose: manglende realitetstestning (grænsepsykose, skizofreni hos unge, produktiv psykose) Psykiske lidelser
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereFABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.
FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereMindfulness-bølgen i et kritisk lys
Mindfulness-bølgen i et kritisk lys Mindfulness Set fra 3 perspektiver: 1. Sociologisk /kulturelt (mindfulness som universalmiddel) 2. Psykologisk (mindfulness brugt i behandling) 3. Åndeligt / religiøst
Læs mereBehandlings- og udviklingsplanen
bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereArbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45
JOBANNONCER Arbejdsgivere efterspørger robusthed Af Charlotte Holst Fredag den 2. oktober 2015, 05:00 Del: Blæksprutten er næsten uddød. Den introverte findes slet ikke. Robuste og solide medarbejdere
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereJohn Aasted Halse. Børn og stress
John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereMette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereHvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst
Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereLysten til. livet. Det er fem
Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereInterview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet
Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereNår Solar plexus lider.
Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereKonsekvenser og straf
Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.
Læs mereForebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn
Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereIndhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores
Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-
Læs mereDiagnosekulturen en del af Præstationssamfundet. Anders Petersen
Diagnosekulturen en del af Præstationssamfundet Anders Petersen Diagnosekultur Dagsorden Velkommen til diagnosekulturen Diagnosekulturens orden og menneskesyn Præstationssamfundets sociale regler og normer
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereStress. Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier
Stress Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier Gitte Bowman Bak, Tid til ro Psykolog, Ph.D., Specialist i Psykoterapi, Uddannet
Læs mereDen lille grønne om LGBT
Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:
Læs mere6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod
En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan
Læs mere