De tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished

Transkript

1 Ernesto Spinelli

2 Ernesto Spinelli

3 De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt kendetegnet ved uvished eller mangel på fuldkommenhed 3. Princip: Eksistentiel angst - Angesten er frihedens mulighed

4 1. Princippet om indbyrdes forbundethed Princippet om indbyrdes forbundethed er et uomgængeligt grundprincip Menneskers forbundethed gennemsyrer alt i tilværelsen Det psykoterapeutiske arbejde fokuserer på klientens forbundethed, dennes aprioriske intersubjektivitet: No Man is an Island

5 Princippet om indbyrdes forbundethed Bubers Jeg-du Jeg Det forsøgte med begrebet inklusion at beskrive den eksistentielt orienteredes bestræbelse på at opleve Den Anden i et forhold uden at oversvømme Den Anden eller forme Den Andens andethed. Samtidig med at jeg (terapeuten) heller ikke ser bort fra, minimerer eller giver afkald på mit eget nærvær i forholdet

6 Princippet om indbyrdes forbundethed Verdenstilblivelse: Livets strøm. Verdenstilblivelse refererer til værens fortsatte, evigt foranderlige, procesuelle og sprogligt flygtige leven. Den omverden vi mennesker er i, er ikke noget statisk som en slags ting, men bliver hele tiden noget nyt i en uafsluttelig proces.derfor er verdenstilblivelse et verbum og ikke et substantiv.

7 Princippet om indbyrdes forbundethed Verdensbilledet beskriver Spinelli som et givet menneskes ståsted i forhold til at reflektere over verdenstilblivelse. Når et menneske anskuer verdenstilblivelsen, udkrystaliseres vedkommendes verdensbillede. Men der går altid noget tabt når en struktur presses ned over en proces.

8 Princippet om indbyrdes forbundethed Et verdensbillede er næsten altid komplekst og fuld af modstridende holdninger, men det er alligevel med til at opretholde at vi føler os forankrede i tid og sted og vores eget narrativ. Man kan få ondt i eksistensen når forskellen mellem livets altfavnende proces (verdenstilblivelse) og den enkeltes snævre eller sågar ikke rummelige struktur (verdensbillede) bliver for stor.

9 Princippet om indbyrdes forbundethed Spinelli operer med begrebet sedimentering som refererer til en slags mental aflejring i mennesket i form af fastlåste dispisitionelle overbevisninger i den pågældendes verdensbillede. Sedimentering er dog også nødvendig for at opretholde en kurs i tilværelsen.

10 2. Princippet om eksistentiel uvished: Uncertainty Princippet om eksistentiel uvished skal ses i lyset af den indbyrdes forbundethed. Når menneskets oplevelser, viden og bevidsthed om sig selv, den Anden og verden stammer fra indbyrdes forbundethed må den pågældendes oplevelser, viden og bevidsthed nødvendigvis være kendetegnet af uvished eller mangel på fuldkommenhed

11 Uncertainty Eksistentiel uvished er ikke noget forbigående eller en form for undtagelse i en elllers sikker forståelse af tilværelsen men øver konstant sin indflydelse. Jagten på det sande selv er derfor en illusion. Vi kan aldrig vide, ej heller når det drejer sig om sig selv.

12 3. Princippet om eksistentiel angst Menneskets reaktion på uvisheden er angst. Den evige tilstedeværende spænding mellem mening og meningsløshed samt mellem vished og uvished opleves som eksistentiel angst. Angst skal ikke forstås som noget patologisk men den skal også forstås som en stimulerende kraft.

13 Fase 1: Fælles skabelse af terapiverdenen De sikre rammer og den fænomenologiske dialog. At vandre ind i den Andens verden uden at ville ændre eller omforme At hele tiden sikrer sig, at man både sprogligt og emotionelt forstår den Anden: Eks: Jeg prøver lige at formulere hvad du har sagt og føler? Er det sådan for dig?

14 Fase 1. Den uvidende holdning Den vigtigste opgave for terapeuten er at indtage en u-vidende holdning Denne uvidende holdning legemliggører terapeuten via sin måde at relatere sig til klienten på. Gennem den fænomenologiske udspørgen for midles en grundlæggende respekt for klientens verdensbillede

15 Fase 1. Livsverdens-afdækkende Denne udforskning har ikke til hensigt eller formål at tilvejebringe nogen som helst form for styret ændring i verdensbilledet. Denne gradvise af det der er sammen med klienten har til hensigt at skabe en sikker ramme for klienten men også begyndelsen til et Bubersk Jeg-Du relation.

16 Fase 1. Tillid og troværdighed Denne særlige forbundethed der herved skabes er et livsvigtig fundament for at klienten kan foretage en mere ærlig og udfordrende udforskning, end han eller hun ellers ville have været villig til at indlade sig på.

17 Overgang til fase 2: Hvornår? Indholdet af klientens narrativ kredser mere og mere om at udforske sit verdensbillede. Klientens måde at være til stede på med terapeuten antyder, at hun eller han har oparbejdet en tilstrækkelig til vedkommende som en værdsat Anden Samspillet er mere afslappet men samtidig professionelt

18 Overgang til fase 2: Hvornår ikke? Rammebetingelserne er stadig for uklare eller følges ikke Psykologens udsagn og deskriptive udfordringer virker papegøjeagtige Psykologen har en manglende evne eller vilje til at acceptere klienten og det kommer til udtryk via en anonym, distanceret eller forlegen attitude eller viser sig som gentagne forsøg på at undervise, ændre, helbrede eller hjælpe klienten

19 Fase 2: Udforskning af terapi-verdenen Terapeuten må på et eller andet tidsunkt forvandle sig fra at være trøsteren, der tager klientens parti mod verden til at blive den person, der konfronterer klienten med verdens krav. Her er terapeuten aktiv og engageret i terapiverdenen det vil sige her er det mere foruroligende at være end i fase 1.- for begeg parter.

20 Fase 2: At lytte og udfordre klientns narrativ Her er en udforskning af det, der er implicit eller usagt i klientens narrativ. Her byder terapeuten ind. Må jeg skubbe lidt til dig her? 1. Skift mellem det specifikke og generelle Skift fra det eksplicitte til det implicitte Psykologens brug af selv-som-anden

21 Daniel Stern: The present moment Det nuværende øjeblik Stern beskriver med sit begreb Det nuværende Øjeblik de forandringer, som disse nu-øjeblikke mødeøjeblikke kan føre til. Det nuværende øjeblik betegner en begivenhed der er levet med følelser og handlinger, der sker i real-tid, i den virkelige verden, sammen med sin klient, i et øjeblik af nu-hed: at se et menneske, der ser på en i øjnene, - at tage en dyb indånding, mens man taler det er handlinger med en følelse.

22 Fase 2: sedimenteringer og dissocieringer Identificering af dissocierede erfaringer(frasplittede) Dissociering referer til den splittethed i den refleksive væren der opstår, når verdensbilledets udfordringer består i en benægtelse af dem med henblik på at opretholde de sedimenteringer der opretholder verdensbilledet.

23 Overgang til fase 3: Hvornår? Klienten begynder selv at gøre meget af det terapuetiske arbejde. Klienten udviser et skift i forhold til de sedimenteringer og dissocieringer der blev udforsket i fase 1 og 2. Klientens narrativ er blevet mere fremtidsorientereret

24 Overgang til fase 3: Hvornår? Det der tidligere var foruroligende tvetydigheder i klientens verdensbillede er ikke længere foruroligende og kan bedre tages ind af klienten Klientens narrativ kredser mere og mere om uprøvede muligheder eller andre synspunkter på sin tilværelse

25 Overgang til fase 3: Hvornår ikke? Klienten er i stand til at reflektere over forandringer men ikke handle på dem. Der dukker nye problemer eller uforudsete aspekter af allerede diskuterede problemer op Klienten overvejer nye former for forbundethed men kan ikke handle på dem

26 Fase 3: Nedlukning af terapiverdenen Fuldbyrdelsen af de aftaler, som er indgået mellem den eksistentielle terapeut og klienten Den terapi verden de har skabt sammen, må formelt ophøre med at eksistere. Udforskning af den potentielle brobygning mellem terapi verdenen og omverdenen

27 Fase 3: Den de-fokuserede dimension Udforskningen af den virkning klientens valg har på andre En svær position for terapeuten at være i uden at blive moraliserende