Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kostberegning og vejledning
|
|
- Gustav Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kostberegning og vejledning Nr Udviklet af: Allan Hee Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Mercantec 8800 Viborg. maj 2013.
2 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK Nr Kostberegning hører til den fælles kompetencebeskrivelse 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB`en og uddannelsesmålene kan hentes på under titlen Efteruddannelse. En stor del af den danske befolkning spiser dagligt et eller flere måltider i institutionskøkkener og kantiner, hvor der produceres ca. 1 million måltider om dagen. Disse måltider skal først og fremmest være indbydende og velsmagende, men de skal også give brugerne mulighed for at træffe det sunde valg. Derfor må der i planlægningen og produktionen af mad og måltider sættes fokus på både den kulinariske og den ernæringsmæssige kvalitet. Det kostfaglige personale har i det daglige arbejde ofte direkte kontakt til brugerne. Det betyder, at medarbejderen vil blive mødt med ønske og forventning om kompetent vejledning om mad og måltider fra brugergruppen. Dette stiller krav til den faglige viden om mad og måltider og medarbejderens kompetence til at kunne anvende denne viden til kostvurdering, rådgivning og vejledning. Dette kursus giver indsigt i de nyeste officielle anbefalinger for ernæringsrigtig kost, hvor kostberegning og -vurdering anvendes som grundlag for kompetent rådgivning og vejledning af forskellige brugergrupper. Uddannelsens handlingsorienterede mål: Deltageren kan kostberegne og vurdere kostens ernæringsmæssige kvaliteter med særligt fokus på de energigivende næringsstoffer målrettet den enkelte brugers behov og livsstil. Deltageren kan skønsmæssigt vurdere kostens kvantitet og kvalitet ud fra simple oplysninger om kostens komponenter og mængde i forhold til brugerens ernæringsmæssige behov. Deltageren kan vejlede og rådgive brugere om kostens kvalitet og sammensætning i relation til brugerens behov og livstil samt udarbejde egnet kostplan Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod ufaglærte og faglærte personale beskæftiget med madfremstilling. Side 2 af 26
3 Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad. Medarbejderen skal kunne sammensætte, planlægge og producere mad og måltider, som imødekommer forskellige brugergruppers ernæringsmæssig behov og som lever op til de anbefalede kostprincipper. Medarbejderen skal derfor have kompetence til at kunne anvende kostberegning-og vurdering som et redskab i planlægning og produktion af mad og måltider. Kostberegningerne anvendes til dokumentation og vurdering af mad og måltider, for at kunne sikre kvaliteten og give brugeren mulighed for at træffe det sunde valg. Derudover må medarbejderen være i stand til at kunne justere opskrifter og måltidssammensætninger, således at disse lever op til de gældende anbefalinger. Samarbejde, kommunikation og vidensdeling i institutionskøkkenet Medarbejderen skal kunne samarbejde og kommunikere med såvel kolleger som brugere. Kostberegning er et meget konkret redskab, der giver mulighed for kommunikation og vidensdeling om mad og måltider, der produceres og serveres for brugerne. Det er vigtigt, at medarbejderne er i stand til at drage nytte af hinandens erfaringer, i forhold til at kunne anvende faglig viden og kostberegning som et redskab, men også i forhold til at kunne vurdere og justere madens ernæringsmæssige kvalitet. På samme måde kan medarbejderne samarbejde om at udvikle deres kommunikation med brugerne i forhold til rådgivning og vejledning. Faglig formidling, rådgivning og vejledning Medarbejderen skal på baggrund af de anbefalede kostprincipper have kompetence til at anvende og formidle faglig viden om mad og måltider. For at kunne støtte brugeren i at træffe det sunde valg, må medarbejderen være i stand til at kunne rådgive og vejlede brugeren i valg af mad og måltider. Dette gælder både i forhold til enkelte fødevarer og fødevaregrupper, men også i forhold til sammensætning af måltider i en dagskost, portionsstørrelser og næringsstoffordeling. Grundlaget for rådgivning og vejledning bør tage afsæt i den faglige viden og kostberegninger, og medarbejderen bør desuden være i stand til at rådgive og vejlede ud fra et skøn om, hvad der ligger på tallerknen. I forhold til formidling af faglig viden om mad og måltider vil det være nærliggende at gøre diverse materialer om kostråd, tallerkenmodel og lignende let tilgængeligt for såvel medarbejdere i køkkenet som for brugerne. Side 3 af 26
4 2. Idéer til tilrettelæggelse af undervisningen. Da denne uddannelse er sammensat af teori, produktion og øvelser, som for nogle vil være helt ny viden, er det vigtigt, at man får kontaktet deltageren inden første kursusdag. Nedenstående forslag til en sådan kontakt kunne medføre at uddannelsesstedet er forberedt på de forskellige kompetencer deltageren kommer med, hvilket bør afstedkomme forbedret transfer, når deltageren kommer hjem igen. Til deltagerens egen mailboks fremsendes et velkomstbrev, hvor man kort beskriver uddannelsen samt evt. en deltagerliste. Ud fra beskrivelsen af uddannelsen og dets mål, bedes deltageren om følgende oplysninger: Deltagerens navn og uddannelse. Deltagerens forventning til kurset. Virksomhedens / lederens forventning til kurset. For at gøre uddannelsen og indholdet så relevant som muligt bedes du finde følgende oplysninger og sende dem til os senest en uge før kursus start. Spørgsmål: Hvad er din uddannelsesmæssige/erfaringsmæssige baggrund for at fremstille mad og måltider til forskellige brugergrupper? Hvor højt vægter I brugen af sunde råvarer i dit køkken? I hvor stort omfang har du kendskab til - De 8 kostråd - Tallerkenmodellen - 6 om dagen - Måltidsfordeling - Energiprocentfordeling Hvorledes vil du beskrive dit køkkens brugergruppe? Hvor stor erfaring har du med kostberegning/kostberegningsprogrammer? Hvad er dine forventninger til kurset? Ovenstående kan ligeledes sendes til deltagerens leder, så denne er bevidst om deltagerens ønsker samt de mulige nye idéer og tiltag, som deltageren kan komme hjem med. Side 4 af 26
5 Kursusprogrammet er sammensat af 2 sammenhængende dage som dels foregår i køkkenet, dels i et undervisningslokale. Forslag til dagsprogram Dag 1: Teori Dag 2: Praksis Velkommen Præsentation -Hvem er vi? -Kursets mål -Jeres forventninger -Kommunikations øvelse -Udveksle mail adresser 2. Kostberegning - Officielle anbefalinger - Energiprocentfordeling - Måltidsfordeling - Kostberegningsprogram - Eksempler på beregninger 1. Opsummering af dag 1 2. Sensorik Anvendelse af sensorik i praksis 3. Opgave 3: Udarbejdelse af kostplan 3.1 Planlægning og produktion 3.2 Kostberegning Manuel kostberegning Opgave1: Manuel kostberegning 4. Kostberegning i program Opgave 2: Kostberegning i program Øvelse 1: Kostberegning, justering og vurdering. Øvelse 2: Rådgivning og vejledning. 5. Opsamling og evaluering af dag Rådgivning og vejledning 3.4 Skønsmæssig vurdering 3.5 Opsamling og evaluering 4. Opsamling og evaluering på dag 2 5. Evaluering og opsamling på kurset Hvad skal vi bruge det til fremadrettet (transfer) Evaluering Viskvalitet Tak for denne gang! Side 5 af 26
6 Dag 1 1. Velkommen Præsentation af skolen og undervisere på kurset. Præsentation af kursister Præsentation og gennemgang af kursets mål og indhold. Deltagernes forventninger til kurset (dialog i forlængelse af ovenstående pkt.) Rundvisning til relevante faciliteter på skolen. Udveksling af -adresser Forventninger Gennemgang forventninger og oplysninger i plenum. Synliggørelse af interessefelter (forskellige som sammenfaldende) kursisterne imellem. Afstemning af forventninger til kurset. Kommunikationsøvelse: Øvelsen at vende tæppet handler om at kunne kommunikere og samarbejde omkring en opgave, hvor der skal tænkes kreativt for at finde løsningen. Der skal være et område på ca. 5x5m, hvor tæppet placeres deltagere skal herefter tage plads på tæppet med begge fødder på tæppet. Tæppet skal nu vendes, uden nogen rører jorden ved siden af tæppet. Rører nogen alligevel jorden, skal opgaven løses forfra. 2. Kostberegning Kostberegning anvendes som dokumentation for den ernæringsmæssige sammensætning af maden, som bør leve op til de officielle anbefalinger for bl.a. energi og næringsstofindhold. Kostberegningen kan enten foretages manuelt eller ved hjælp af et elektronisk program For at kunne anvende kostberegningen til kostvurdering, rådgivning og vejledning, må medarbejderen kende de officielle anbefalinger for mad og måltider til forskellige målgrupper. Her er det nødvendigt at have viden om: - Sundhed hvad er de sundhedsmæssige fordele ved en ernæringsrigtig kost og hvordan kan medarbejderen medvirke til at fremme sundhed blandt deres brugere. - Energi Energibehov og forbrug - Næringsstoffer hvad består de af, hvad er deres funktion og hvor findes de i de forskellige fødevarer? - Særlige ernæringsmæssige anbefalinger for de forskellige målgrupper. - Energiprocentfordeling hvad betyder den, hvad er anbefalingen og hvordan beregnes det? Side 6 af 26
7 - Måltidsfordeling - hvad - Redskaber, der kan anvendes i praksis, fx de 8 kostråd, tallerkenmodel, 6 om dagen og lignende. Opgaverne i dette materiale tager udgangspunkt i enkelte måltider. Det er naturligvis ikke nødvendigt altid at kostberegne ethvert måltid, for at kunne vurdere dets ernæringsmæssige værdi, men det giver dog et godt fundament i forhold til at kunne ernæringsforbedre måltider. Samtidig er det ikke afgørende, at samtlige måltider ligger indenfor de anbefalede værdier, men i stedet vurderes som en del af en sund (dags)kost. Der bør lægges vægt på, at medarbejderen ved hjælp af viden om energi, næringsstoffer og generelle anbefalinger om kost og ernæring, bliver i stand til at kunne vurdere og ernæringsforbedre mad og måltider, så disse tilpasses brugernes behov. Ved erfaring i brug af kostberegningsprogrammer og vurderinger på baggrund af disse, vil medarbejderen på sigt kunne forbedre sine kompetencer til at kunne foretage en skønsmæssig vurdering af måltidernes kvantitet og kvalitet. 3. Manuel kostberegning Formålet med manuel kostberegning er at få mulighed for at lære de grundlæggende udregninger. At udregne måltider manuelt giver indsigt i, hvor de enkelte næringsstoffer stammer fra og hvor meget energi, de forskellige fødevarer og næringsstoffer bidrager med. Det giver derfor større forståelse i forhold til at kunne vurdere og justere enkelte måltider og dagskost, så disse stemmer overens med de officielle anbefalinger. Opgave 1: Manuel kostberegning 4. Kostberegning i program Deltagerne kan anvende medbragte beregningsværktøjer eller benytte skolens demo-program. Vejledning til programmet kan udleveres/gennemgås. Det vil være en fordel, hvis deltagerene har mulighed for at kostberegne undervejs i produktionen, da det kan give mulighed for yderligere refleksion over tilpasning af de producerede retter. Opgave 2: Kostberegning i program Øvelse 1: Kostberegning, vurdering og justering af opskrift. Øvelse 2: Rådgivning og vejledning 5. Opsamling og evaluering af dag 1 Side 7 af 26
8 Dag 2 1. Opsummering af dag 1 2. Sensorik Ved planlægning og produktion af mad og måltider er det vigtigt at overveje madens kulinariske kvalitet. En ret, der ifølge kostberegningen opfylder anbefalingerne, vil ikke altid i praksis kunne leve optil brugerens forventninger. Der skal derfor altid arbejdes med den sensoriske kvalitet for at sikre indbydende og velsmagende måltider. 3. Opgave 3: Udarbejdelse af kostplan. Formålet med denne opgave er at arbejde med den teoretiske del i praksis. Deltagerne skal ved udarbejdelse af kostplan arbejde med kostberegning og vurdering i forhold til konkrete retter. Der skal planlægges og produceres 1 varm ret og 1-2 mellemmåltider ud fra planen, som skal tilpasses de officielle anbefalinger og brugerens behov. Retterne fremstilles ud fra en råvarekasse, der er tilpasset sæsonen. Retterne kostberegnes og justeres undervejs, hvorefter deltagerne vurderer retterne i forhold til måltidernes kulinariske og ernæringsmæssige kvalitet. Deltagerne skal på baggrund af dette gennemføre rådgivning og vejledning, samt give en skønsmæssig vurdering af de øvrige gruppers måltider. Opgave 3: Udarbejdelse af kostplan 3.1 Planlægning og produktion 3.2 Kostberegning 3.3 Rådgivning og vejledning 3.4 Skønsmæssig vurdering 3.5. Opsamling og evaluering 4. Evaluering og opsamling på dag 2 5. Evaluering og opsamling på kurset Hvad skal vi bruge det til fremadrettet (transfer) Evaluering Viskvalitet Tak for denne gang! Side 8 af 26
9 Energi og energibehov Behovet for energi er naturligvis individuelt, da dette afhænger af faktorer som køn, alder, vægt, mængde af fysisk aktivitet m.m. I forhold til at kunne vurdere, hvorvidt energiindholdet i et måltid eller en dagskost passer til brugeren, er det nødvendigt at kende brugerens energibehov. Nedenstående tabel viser anbefalingerne for energiindtag for forskellige målgrupper. Tallene, der er angivet i tabellen, er gennemsnitstal for gruppen og skal derfor betragtes som referenceværdier. Gruppen kan vælge at tage udgangspunkt i disse angivelser. Der kan også tages udgangspunkt i et individuelt udregnet energibehov, se bilag 2. Køn og alder Kropsvægt REE Stillesiddende Stillesiddende arbejde og begrænset fysisk aktivitet i fritiden (PAL = 1,6) Aktiv Stillesiddende arbejde og regelmæssig fysisk aktivitet i fritiden (PAL = 1,8) Mænd år år år >75 år Kvinder år år år >75 år. kg MJ/dag MJ/dag MJ/dag ,7 7,4 6,6 6,0 5,9 5,8 5,3 5,1 12,3 11,8 10,6 9,6 9,4 9,2 8,5 8,2 13,8 13,3 12,0 10,8 10,7 10,4 9,5 9,3 Tabel 1: Anbefalinger for energiindtag - voksne. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations Alder Gennemsnitsvægt kg Estimeret energibehov 2-5 år 6-9 år 16,1 25,2 5,3 7,7 Drenge år år Piger år år 37,5 57,0 38,3 53,5 9,8 12,3 8,6 9,6 Tabel 2: Anbefalinger for energiindtag - børn. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations Side 9 af 26
10 For at få et billede af, i hvilken grad energibehovet dækkes, kan energidækningsprocenten udregnes ud fra følgende formel: Energiindhold i maden x 100 Referenceværdi for energiindtag = Energidækningsprocenten Tabel 3: Energidækningsprocenten. Kilde: Kostlære og vurdering Måltidsfordeling I forhold til måltidsfordeling findes der ingen officielle anbefalinger for, hvor meget energi, de enkelte måltider bør indeholde. Så længe det samlede energiindtag passer til energibehov og overholder de øvrige anbefalinger for en ernæringsrigtig kost, er placering og energiindhold i det enkelte måltid uden betydning. I forhold til sundheds- og trivselsmæssige perspektiver, er der dog alligevel gode grunde til at fordele det samlede energiindtag over dagen. Som udgangspunkt bør det samlede daglige indtag af energi fordeles på 3 hovedmåltider og 1-3 mellemmåltider og kan energimæssigt fordeles som følgende: Måltid Energi Morgenmad % Frokost % Aftensmad % Mellemmåltider (1-3) i alt 5-30 % Tabel 4: Måltidsfordeling. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations Fordelingen af måltider er som nævnt ikke en officiel anbefaling, men blot et forslag til, hvordan måltiderne kan fordeles på hoved- og mellemmåltider. Der kan være målgrupper, hvor det kan være en fordel at indtage energi mere jævnt over dagen med flere og mindre måltider, fx til mindre børn og småtspisende. Måltidsdækningsprocenten For at kunne vurdere, hvor stor en andel et måltid udgør af en dagskost, må der udregne en måltidsdækningsprocent. Denne udregnes ud fra følgende formel: Energiindhold i måltidet x 100 = Måltidsdækningsprocenten Samlet energiindhold i dagskost Tabel 5: Måltidsdækningsprocenten. Kilde: Kostlære og vurdering 2011 Hvis måltidsdækningsprocenten tager udgangspunkt i en hel beregnet dagskost, er det det faktiske energiindhold, som ligger til grund for beregningen og ikke anbefalingen for energiindtag i NNR. Side 10 af 26
11 Energiprocentfordeling Energiprocentfordeling er et udtryk for den procentmæssige fordeling af kostens indhold af energigivende stoffer. Energien kosten kommer fra protein, fedt og kulhydrat, som giver det brændstof, kroppen har brug for. Protein er kroppens byggesten og indgår i alle kroppens celler. Da kroppen kun har små reserver af protein, er det vigtigt, at den hele tiden tilføres tilstrækkelig protein. Får kroppen ikke tilført nok protein vil immunforsvaret svækkes, og man vil opleve træthed og mangel på energi. Der findes protein i mange fødevare og gode proteinkilder fx æg, kød, mælkeprodukter og ost. Fedt kan deles i to grupper: mættede og umættede. De umættede deles yderligere op i monoumættede og flerumættede. Fedtindholdet i kosten har betydning for optagelse af fedtopløselige vitaminer (A,D,E og K) i kroppen. Kulhydrat er den vigtigste energikilde og den energikilde der indgår i størst mænge i den daglige mad. Gode kulhydratkilder er frugt og grønt, ris, brød og pasta. Fordelingen af de energigivende stoffer bør være som følgende: Makronæringsstof Mål på individniveau Mål for gennemsnitsindtag Protein E % 15 E % Fedt E % Max 30 E % Kulhydrat Tilsat sukker E % Max. 10 E % 55 E % Tabel 6: Energiprocentfordeling. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations Side 11 af 26
12 Anbefaling for fordelingen af fedt på fedtsyrer: Fedtsyre Anbefaling Mættede fedtsyrer Max. 10 E % Monoumættede fedtsyrer E % Polyumættede fedtsyrer 5-10 E % Tabel 7: Fordeling af fedtsyrer. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations Energiprocentfordelingen tager højde for, at fedt, kulhydrat og protein bidrager med en forskellig mængde energi pr. gram: Energigivende stof kj/gram Protein 17 Fedt 37 Kulhydrat 17 Tabel 8: Energi pr kj i protein, fedt og kulhydrat. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations Energiprocentfordelingen udregnes ud fra følgende formel: Indhold af protein i g x 17 kj x 100 = Proteinenergi procent Samlet energiindhold Indhold af fedt i g x 37 kj x 100 = Fedtenergi procent Samlet energiindhold Indhold af kulhydrat i g x 17 kj x 100 = Kulhydratenergi procent Samlet energiindhold Tabel 9: Udregning af energiprocentfordeling. Kilde: Kostlære og vurdering Side 12 af 26
13 Som kontrol er det en god idé at regne efter, om det samlede procenttal giver 100. Er dette ikke tilfældet, er der en regnefejl i beregningerne. Der må dog være en difference på 2-3 %, hvilket er acceptabelt og skyldes afrundinger af tallene i udregningerne. Komplet vurdering En komplet af kostberegning kan indeholde: - Dækning af energibehov - Måltidsdækning - Energiprocentfordeling - Energiprocentfordeling fra fedtsyrer - Sukkerenergiprocenten - Kostfiberindholdet - Dækning af vitaminer og mineraler I vurderingen af måltidet sammenlignes beregningen med de officielle anbefalinger. Det er vigtigt at bemærke, at alle måltider ikke altid kan og skal leve op til disse anbefalinger. En dagskostberegning over en længere periode, fx en uge vil give et gennemsnit, der giver et mere realistisk overblik over madens ernæringsmæssige kvalitet. Side 13 af 26
14 Opgave 1: Manuel kostberegning Skema til manuel kostberegning se bilag 2. Opgave 1.1. A. Beregn det totale indhold af energi og energigivende næringsstoffer i de to morgenmåltider. Morgenmad 1 2 dl ylette 30 g cornflakes 2 dl letmælk 50 g rugbrød 5 g smør 20 g ost 30+ Morgenmad 2 1 dl appelsinjuice 30 g franskbrød 8 g smør 20 g ost 45% 2 dl sødmælk B. Vurder energiprocentfordeling. C. Vurder måltidsfordelingen ud fra følgende: Kvinde, energibehov 9000 kj. Mand, energibehov kj Opgave 1.2 A. Beregn det totale indhold af energi og energigivende næringsstoffer i madpakken. MADPAKKE 50 g rugbrød 5 g smør 20 g rullepølse 50 g agurk 50 g makrel i tomat 10 g mayonnaise 60 g tomat 60 g gulerod B. Beregn det totale indhold af energi og energigivende næringsstoffer. Side 14 af 26
15 C. Vurder energiprocentfordeling. D. Vurder måltidsfordelingen ud fra følgende: Kvinde, energibehov 8500 kj. Mand, energibehov kj Opgave 1.3. A. Beregn det totale indhold af energi og energigivende næringsstoffer i opskriften + ris. BØF STROGANOFF, 4 personer. 600 g mørt oksekød, fx inderlår eller klump 50 g bacon i tern 25 g smør 2 løg 250 g champignoner ca. 1 tsk. paprika 2 dl vand, evt. bouillon 1 dl piskefløde 1 dl tomatpuré salt, peber Skær kødet i strimler på størrelse med en lillefinger og dup dem tørre. Smelt smørret i en sauterpande eller gryde og brun baconterningerne. Pil løgene og skær dem i skiver. Rens svampene og skær dem i skiver. Kom løgene i gryden og brun dem under omrøring. Tag dem op. Brun derefter kødet ad nogle gange. Svits svampene til sidst. Læg løg, kød og svampe i gryden. Tilsæt krydderier, vand, fløde og tomatpuré. Lad det simre mørt ved svag varme under låg i min. Smag til med salt og peber. Serveres med ris. B. Beregn det totale indhold af energi og energigivende næringsstoffer i opskriften for 1 portion. C. Vurder energiprocentfordeling. D. Vurder måltidsfordelingen ud fra følgende: Kvinde, energibehov 9000 kj. Mand, energibehov kj Side 15 af 26
16 Opgave 2: Kostberegning i program. I skal nu kostberegne en opskrift på lasagne. Lasagne 50 g smør 500 g hakket oksekød, 22 % fedt 1 løg Ca. 6 flåede, hakkede tomater eller 1 ds hakkede tomater (400 g) 1 ds tomatpure (140 g) Oregano Basilikum Timian Salt, peber 50 g smør 50 g hvedemel 5 dl mælk 100 g ost Muskatnød Lasagneplader Hak løgene, svits dem i 50 g smør i en gryde. Svits derefter kødet i en gryde, til det er brunt. Tilsæt de hakkede tomater, tomatpuré, oregano, basilikum, bouillon samt salt og peber. Smag til. Lad det hele simre 5-10 minutter. Smelt imens 50 g smør i en lille tykbundet gryde. Hæld melet i under kraftig omrøring, til det hele hænger sammen. Tilsæt mælken lidt efter lidt, og kog saucen op. Riv osten. Kom herefter muskatnød og ost i, og lad saucen koge igennem et par minutter, mens du stadig pisker. Smag til. Læg skiftevis et lag kødsauce, bechamelsauce og lasagneplader i et ildfast fad. Afslut med et lag bechamelsauce. Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca minutter. Øvelse 1: Kostberegning, vurdering og justering af opskrift a. Kostberegn opskriften på lasagne og opret den som opskrift i programmet. b. Beregn samme opskrift med oksekød på 3 % og 10 % fedtindhold. c. Hvad betyder fedtprocenten for de samlede energiindhold? d. Tilsæt retten 400 g revne gulerødder (vælg 1 af de 3 beregninger). Hvad betyder det for energiprocentfordelingen? Side 16 af 26
17 e. Skriv fedtsyrefordelingen ned. Fjern de 50 g i smør i kødsaucen. Hvad betyder det for det samlede energiindhold? f. Tilsæt 50 g olie til retten. Hvilken betydning har dette for fedtsyrefordelingen i forhold til opskriften med smør? g. Hvad har størst betydning for fedtindholdet i retten kødets fedtindhold eller typen/mængden af tilsat fedtstof? h. Hvordan passer denne opskrift til anbefalingerne om energiindhold og næringsstoffordeling og hvordan kan retten eventuelt justeres, så den lever op til anbefalingerne? Øvelse 2: Rådgivning og vejledning I skal nu på baggrund af ovenstående beregninger rådgive og vejlede hinanden 2 og 2 den ene er fagperson, den anden er bruger. I kan bruge nedenstående punkter som inspiration. a. Hvilken portionsstørrelse passer til brugeren? b. Hvordan kan tallerkenmodellen anvendes til denne ret? c. Hvor i retten findes de forskellige energigivende stoffer og hvordan er de fordelt? d. Hvilke typer fedtstoffer er der brugt i retten og hvilke fedtstoffer vil du anbefale? e. Hvordan passer mængden af grøntsager og hvordan kan denne eventuelt øges? f. Hvad kan der tilføjes til retten og i hvilke mængder? g. Find selv på flere relevante spørgsmål og svar. Opsamling i plenum. Side 17 af 26
18 Opgave 3: Udarbejdelse af kostplan I denne opgave skal der udarbejdes en kostplan for 1 dag, som passer til en valgfri målgruppe Planlægning og produktion I skal nu 2 og 2 planlægge en kostplan for en dag for en given bruger. I skal ud fra denne vælge en varm ret og 1-2 mellemmåltider, som produceres i køkkenet. Alle måltiderne i kostplanen skal: - Tage udgangspunkt i råvarekasse, som er tilpasset sæsonen I udvælger selv råvarer. - Være målrettet jeres brugere - Være baseret på de officielle kostanbefalinger - Være sensorisk afbalancerede 3.2. Kostberegning I skal kostberegne jeres retter og I skal: - Notere alle ingredienser i retterne (kostberegning og opskriftskort) - Vurdere og eventuelt justere retterne undervejs i produktionen - Sørg for at afveje alle ingredienser nøjagtigt. - Gruppen portionsanretter hvert måltid tag fotos til opskriftkort. (bilag 3) - Vurdere den færdige ret og portionen ud fra kostberegningen. Side 18 af 26
19 3.3 Rådgivning og vejledning I skal nu rådgive og vejlede brugeren på baggrund af jeres faglige viden og de beregninger, som I har foretaget. Her skal 2 grupper gå sammen, hvorefter hver gruppe præsenterer deres måltider. Herefter skal gruppen på baggrund af brugerens (den anden gruppes) spørgsmål, rådgive og vejlede i forhold til de producerede måltider. Samtalen kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: - Hvordan vil du vurdere portionsstørrelsen? - Hvordan er fordelingen af de energigivende stoffer og hvor findes de i retten? - Hvordan er den ernæringsmæssige kvalitet i forhold til brugergruppen? - Opfylder retterne de officielle kostanbefalinger? - Hvordan vurderer du måltidernes sensoriske kvalitet? - Find selv på flere relevante spørgsmål og svar. 3.4 Skønsmæssig vurdering Grupperne har nu alle produceret og kostberegnet, vurderet og vejledt ud fra deres forskellige måltider. Grupperne skal nu finde sammen med en ny gruppe, for at give en skønsmæssig vurdering af denne gruppes måltider. Der kan tages udgangspunkt i de spørgsmål, der tidligere er brugt i opgaven om rådgivning og vejledning. Den skønsmæssige vurdering kan sammenlignes med de beregninger og vurderinger, der tidligere er lavet af retterne Opsamling i plenum Dagens opgaver evalueres i plenum, hvor grupperne opfordres til at komme med deres erfaringer med udarbejdelsen af kostplanen. Evalueringen kan tage udgangspunkt i følgende punkter. - Hvad var den største udfordring i udarbejdelsen af kostplanen? - Hvordan gik det med at få beregnet retterne og hvordan var det at få det til at passe med anbefalingerne? Side 19 af 26
20 - Hvordan passede jeres umiddelbare vurderinger i planlægningen med den aktuelle produktion? - Hvordan passede jeres skøn med jeres kollegers beregninger og vurderinger i måltiderne? - Hvad gav de største udfordringer? - Hvordan oplevede I den smagsmæssige udvikling af retterne i forhold til at skulle tage hensyn til både den ernæringsmæssige og sensoriske kvalitet af måltiderne? - Find selv på flere relevante spørgsmål og svar. Side 20 af 26
21 Bilag :1 Beregning af energibehov 1. Alder år 2. Vægt kg 3. Basalstofskifte (BMR) Beregn BMR ud fra køn og alder: Kvinder Alder BMR (MJ/døgn) år 0,0615 x vægt i kg + 2, ,0364 x vægt i kg + 3, ,0386 x vægt i kg + 2,88 Udregning af BMR for kvinder. Kilde: NNA Mænd Alder BMR (MJ/døgn) år 0,0640 x vægt i kg + 2, ,0485 x vægt i kg + 3, ,0499 x vægt i kg + 2,93 Udregning af BMR for mænd. Kilde: NNA BMR = MJ/dag = kj/dag 4. Pal Stillesiddende arbejde: 1,2 Gående/stående arbejde: 1,3 5. Fysisk aktivitet Vurdér, hvor meget motion, der dyrkes og skriv det op. Udregn energiforbruget for motion for en hel uge ud fra skemaet på næste side. Herefter udregnes for 1 dag. Energiforbrug ved motion pr. uge: Energiforbrug ved motion pr. dag: 6. Samlet energibehov Energibehov = BMR x PAL + Fysisk aktivitet/ dag = kj/ dag Side 21 af 26
22 Tabel Energiforbrug ved forskellige former for fysisk aktivitet Aktivitet kj/time Gang (3-3,5 km/t) 700 ( ) Husligt arbejde 900 ( ) Dans 1200 ( ) Gymnastik 1300 ( ) Cykling til job 1500 ( ) Brystsvømning 1500 ( ) Cykling (20 km/t) 2000 ( ) Tennis 2000 ( ) Badminton/squash 3000 ( ) Løb (motion) 3500 ( ) Løb (16 km/t) 4800 ( ) Tabel 1: Energiforbrug ved forskellige former for aktivitet. Angivelserne er middeltal for den pågældende aktivitet. Tallene i parentes viser yderpunkterne afhængigt af, om man dyrker moderat aktivitet indenfor den givne aktivitet eller meget intenst ved en konstant høj belastning. Side 22 af 26
23 Bilag 2: Skema til manuel kostberegning. Titel: Levnedsmiddel Mængde, g Energi, kj Protein, g Fedt, g Kulhydrat, g Alkohol, g Næringsstof Indhold i alt, gram kj pr gram Næringsstof kj i alt Næringsstof kj i alt x 100 I alt kj Energi % fordeling Protein Fedt Kulhydrat Alkohol I alt kj I alt E% Side 23 af 26
24 Bilag 3: Opskriftskort Produktets navn: Ingredienser til personer: Indsæt billede af det færdige produkt her. Beskriv tilberedningsprocessen her: Plads til næringsberegning. Opskriften udviklet af: 3. Afholdelsesformer Side 24 af 26
25 Det er vigtigt at tage udgangspunkt i deltagernes faglige og praktiske færdigheder relateret til området således vil deltagerne opleve og se en størst mulig anvendelse af de opnåede kompetencer i deres daglige arbejde. Den teoretiske gennemgang kan underbygges af de opgaver, der er udarbejdet. Det er altså vigtigt, at kurset bliver gjort virkelighedsnært for den enkelte. Dette kan bedst ske, hvis man, som foreslået, kontakter kursisten inden kurset for at få afstemt forventninger og kompetencer. Ligeledes synes det væsentligt, at kurset afprøver deltagernes tanker om forskellige emner og udfordrer tilstedeværende kompetencer på en udviklende måde. 4. Litteratur og nyttige links. Anbefalinger for den danske institutionskost. Download på: Den nationale Kosthåndbog. Nordiske Næringsrekommandationer Ernæringslære. Kost & Ernæringsforbundet. Birthe Balskilde. Erhvervsskolernes Forlag. 5. udgave, 1. oplag Kostlære og vurdering. Kost & Ernæringsforbundet. Alice Linning. Erhvervsskolernes Forlag. 4. udgave, 1. oplag Portalen er Fødevarestyrelsens og Fødevareministeriets primære medie til at give oplysninger til borgerne. Her kan der findes oplysninger og materialer om en lang række emner i forhold til mad og motion. Side 25 af 26
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mereBURGER MED FRITTER. 1 Portion
DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereOpskrifter. Familielasagne. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37. mesterslagterens. Rens champignon og hak dem. Hak løg, gulerod og hvidløg fint.
Familielasagne 600 g hakket oksekød 1 spsk. olivenolie 100 g champignon 2 løg 3 gulerødder 1-2 fed hvidløg 50 g bacon i små tern 2 dl bouillon 1 ds. flåede, hakkede tomater 2 spsk. tomatkoncentrat 2 tsk.
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39
Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg
Læs mereForloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør
Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereGRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS
600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og markedsføring inden for madproduktion Nr. 46 811 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereOpskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens
KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereKRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA
2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereUge 2 - aftensmåltider Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Frikadeller med salat VBK2 s. 196. Fuldkornshotdogs. BDK s.
Jeannette - Kampen mod kræsenheden Du får alle udleveret et eksemplar af Bitz bog Bitz dit køkken (BDK) og min nyeste bog VBK2 som pdf til inspiration. Bogens opskrifter vil også blive brugt i madplanerne.
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI 600 g hakket oksekød 1 stort bundt persille 2 løg 2 gulerødder 2 stilke bladselleri eller et stykke Knoldselleri 3-4 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie 3 dl vin (rød eller hvid)
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens
Læs mereOPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS
MILLIONBØF MED KARTOFLER 600 g hakket oksekød 1 stort løg 1 lille dåse tomatpuré 3 spsk. mel Smør/margarine til stegning Salt og peber Vand Kulør Tilbehør Kartofler Pil og hak løget fint. Smelt og brun
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereOKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)
(OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) OKSEKØD KRYDRET OKSEKØDSPIE SVENSK FARSBRØD AMERIKANSK FARSBRØD UNGARSK RISFAD OKSEKØD I FAD VINTERGRYDE BØFGRYDE M/ GRØNSAGER UNGARSK PAPRIKAGRYDE STRIMLEBØF ALM. GULLASCH
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45
UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015
Læs mereOpskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens
Farspandekage og smørdampede grøntsager 600 g hakket kalv og skinke 2 spsk. hvedemel 1½ spsk. fintrevet zittauerløg 1½ tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 æg eller 2 æggehvider 2 dl mælk 50 g smør Smørdampede
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereCajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana
Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereOPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS
FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Læs mereKostplan 2. Trimester, Dag 1
Kostplan 2. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål yoghurt naturel (200 ml) med 1 dl havregryn, en banan i skiver og 2 spsk rosiner Et stykke groft rugknækbrød med et tyndt lag smør Mellemmåltid kl.
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37 MESTERSLAGTERENS. Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser.
FORLOREN HARE 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 1 dl hvedemel 1½-2 løg, fint hakkede salt, peber og timian Spsk. ribsgelé Væden fra fadet fra den forlorne hare 1 spsk. majsstivelse salt/peber Lidt sovsekulør
Læs mereOPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS
OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene
Læs mereKostplan 1. Trimester, Dag 1
Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid
Læs mereSundhed er for alle Opskrifter. Maj Sundhed Idræt og Kultur
Sundhed er for alle Opskrifter Maj 2015 Sundhed Idræt og Kultur Forord Denne kogebog er udarbejdet efter afholdelse af et sundhedsfremmende kursus Sundhed er for alle målrettet borgere med medfødt hjerneskade/
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereOPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS
THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereFilet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g
Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår
Læs mereFamilieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mereInspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard
Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereFRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på
FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG
HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber
Læs mereOPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS
SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 3 spsk. olivenolie 1 stk. stort løg 1 stk. gulerod 2 fed hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum 1 tsk. salt En smule peber
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereDe 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.
Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg
Læs mereMESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 34 FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD
FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD Pandekager 250 g hvedemel 2 dl mælk 3 dl vand 2 æg 1 tsk. olivenolie Pandekager Mel, mælk og vand piskes grundigt. Æggene tilsættes et efter et. Stilles på køl i 30 minutter,
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereIndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41
UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereFORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA
ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia
Læs mereMadværkstedets. Madplan April 1. Stegt laks med dampet spidskål og tzatziki. Teryaki-kylling med ris og ærtepesto. Lasagne og gulerodssalat
Madværkstedets April 1 Stegt laks med dampet spidskål og tzatziki Teryaki-kylling med ris og ærtepesto Lasagne og gulerodssalat April 1 Dag 1 Stegt laks med dampet spidskål og tzatziki Dag 2 Teryaki-kylling
Læs mereBØRNENES LIVRETTER. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken
BØRNENES LIVRETTER Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken KYLLING I KARRY MED KOKOS OG "SKJULTE" VITAMINER 4 Personer BØRNENES LIVRETTER giver ny inspiration til hverdagsmaden I
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 42 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY 600 g hakket skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk karry 3 spsk mel 4 dl bouillon 1 syrligt
Læs mereKære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).
KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000
Læs mereOpskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens
Risnudler med hakket oksekød og grøntsager 600 g hakket oksekød 150 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål fx spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt 1 frisk chili 4-6 spsk. sød chilisauce
Læs mereMorgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler)
Morgenmad ca. 1,5 kg Havregryn pr. morgen 1 pk. Rosiner 1 pk. Tørrede frugter (abrikoser og mandler) Frokost 2-3 Rugbrød 8-9 dåser Makrel 7-8 dåser Leverpostej 3-4 dåser Tun Remolade og mayonaise evt.
Læs mereOPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon
SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON 4 skinkeschnitzler 250 g champignon Marinade ½ dl ketchup 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. rapsolie 2 fed knust hvidløg 1 knivspids hvid peber 3 spsk. hakket frisk
Læs mereOPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS
THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS 4 stk. kyllingebryst i tern 2 dåser kokosmælk 1 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 1 bakke sukkerærter 1 bakke bønnespirer 1 løg 1 ingefærrod 1 bundt friske koriander (kan
Læs mereTurmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce
Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereTilbehør til vildt. Opskrifter
Tilbehør til vildt Opskrifter Stegetider for hjortekød Se også www.raevhede-naturprodukter.dk. Hjortemørbrad, -filet og -køllebøf Kødet krydres med salt, peber og vildtkrydderi. Brunes ved hård varme i
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereOptimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereUge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde
Denne uge består madplanen af: Uge 7 Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde Rødspættefilet Helstegt kylling i ovn Risotto med kylling og ærter Kinesiske kyllingewraps Indkøb
Læs mereDen gode mad. - Hvordan kan julemaden blive sundere? Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Fitness dk, 26. nov. 2009
Den gode mad - Hvordan kan julemaden blive sundere? Sådan træner du til julen. Om ernæringsforbedringer og fornuftige alternativer Mette Riis-Petersen, Mette Riis kost og motion Hvorfor? Maden er for fin
Læs mereDe praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer
De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereOPSKRIFTER KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 43 MESTERSLAGTERENS
KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA 600 g hakket skinkekød 1 æg 1 dl hvedemel 1 dl skummetmælk 3 fed hvidløg 3 spsk. frisk oregano 3 spsk. frisk basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 150 g mozzarella
Læs mereMormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter
Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...
Læs mereOpskrifter Oktober 2014
Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg
Læs mere--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg
Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereOpskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27
Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Take-away koncept for produktionskøkkener Nr. 46 812 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce
Læs merePsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft
Russisk salat Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft Fyld 200 g syltede rødbeder 100 g kogt kalvekød 100 g æble Høvlet peberrod 50 g kapers Løget renses og
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereOpskrifter. Farsrulle med fyld. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 26. mesterslagterens
Farsrulle med fyld og kartoffelgratin 600 g hakket kalv og skinke 3 skiver franskbrød uden skorpe 2 dl mælk 1 æg 1 tsk. groft salt Friskkværnet peber 1 tsk. tørret oregano Udblød franskbrødsskiverne i
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs merePraktisk madlavning. Vægtstopsgruppen
Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk
Læs mere