Et slag for den opsøgende sundhedsfaglige indsats blandt alkohol- og stofbrugere om den gode kontakt til bruger og system
|
|
- Bodil Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 15, 2010 Et slag for den opsøgende sundhedsfaglige indsats blandt alkohol- og stofbrugere om den gode kontakt til bruger og system Det kan være svært for brugerne at følge henvisningssystemerne eller den logiske rækkefølge i forskellige sundhedstjek. Glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder er også hindringer for bedre sundhed blandt brugerne. Sundhedsplatformen i Silkeborg arbejder på at fjerne så mange af disse hindringer som muligt. AF ANITA HJORT RASMUSSEN, CHARLOTTE ENEMARK, METTE BUNDGAARD NIELSEN & TOVE HOLM SØRENSEN Sundhedsstyrelsen har i en årrække haft lighed i sundhed på dagsordenen, med fokus på udsatte borgeres sundhed og sygelighed. Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet lægger vægt på, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres, og middellevetiden øges 1, og det er blevet kommunens opgave at sikre forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Af dette trekløver, Sundhedsstyrelsen, sundhedsprogrammet og kommunen, udsprang projektet En sundhedsplatform i det sociale arbejde, som er et projekt mellem Silkeborg Kommune og Kirkens Korshær som privat folkekirkelig hjælpeorganisation en smart konstellation, som det vil fremgå nedenfor. Vi er et team bestående af en projektleder, en mobilsygeplejerske, en psykiatrisk sygeplejerske med tilknytning til psykiatrien og en sundhedsantropolog. Vi er fysisk placeret med et kontor på Rusmiddelcenteret i Silkeborg, og vi har samtidig et tæt samarbejde med Lokalpsykiatrisk Center og med Kirkens Korshærs Varmestue. Projektet, som løber fra august 2008 til oktober 2010, skal skabe overblik over målgruppens sundhedsproblemer, tilbyde basal sygepleje til målgruppen, sikre at målgruppen kommer videre til det etablerede sundhedssystem og give målgruppen undervisning i den daglige håndtering af sundhedsproblemer. Vi skal lave skriftlige samarbejdsaftaler med det øvrige social og sundhedsvæsen, forberede kurser og temadage, undervise social- og sundhedspersonale og afholde tværfaglige møder for at sætte fokus på mennesker med dobbeltdiagnose, mennesker, der har komplekse problemer på grund af alkohol og stoffer, og mennesker, der er hjemløse. Afslutningsvis skal vi samle alle vores metodebeskrivelser til en stak lettilgængelige anbefalinger, som vi videregiver til samarbejdspartnere. Artiklen handler om Sundhedsplatformens praksiserfaringer og om den gode kontakt til alkohol- og stofbrugere samt hjemløse - og om samarbejdet og vidensdelingen med andre sundheds- og socialfaglige på tværs af sektorer. Artiklen peger også på de forankringsbesværligheder, som et 1
2 mindre projekt må se i øjnene, når hele kommunens struktur er i rivende opbrud og omlægning - der er udarbejdet et spareforslag på 335,6 millioner kroner i Silkeborg Kommune, som skal fordeles på alle kommunens opgaveområder. Forslaget skulle dog ikke komme de mest sårbare til skade, forlyder det fra kommunen. Profil af målgruppen Projektets målgruppe omfatter især alkohol- og stofbrugere i Silkeborg, som har tilknytning til Rusmiddelcenter Silkeborg eller til Kirkens Korshærs Varmestue. Hertil kommer en gruppe af udsatte, som ikke benytter sig af de kommunale tilbud, men som kommunens Støtte- og Kontaktpersonsordning møder i deres arbejde. Der er især fokus på de brugere, som ikke selv formår at opsøge behandling i sundhedssystemet, enten fordi de er for dårlige fysisk og psykisk, har mistet tilliden til systemerne, eller fordi de endnu ikke har opnået et tilfredsstillende behandlingsforløb i det almindelige sundhedssystem eller behandlingssystem. Det resulterer i, at målgruppen ikke får behandlet deres basale sundhedsproblemer, og der er risiko for udvikling af svære og livstruende komplikationer. Særligt gruppen af personer med dobbeltdiagnose er i risiko for at blive tabt i behandlingssystemet, og det lader især til, at brugere med udpræget social angst og et højt alkoholforbrug, har svært ved at passe ind i systemerne. Vi har netop indberettet en statusrapport til Sundhedsstyrelsen, hvori vi samlet har opgjort de fysiske og psykiske lidelser samt de misbrugsproblematikker, der kendetegner vores brugere. Af somatiske lidelser kan nævnes: hepatitis C og HIV, KOL og lungesygdomme, infektioner, dårlige tænder, levercirrose, leverkræft og alkoholskadet lever, generelle smerter, diabetes, dårligt blodomløb, hudinfektioner, psoriasis, dårlige fødder, cancer, fedme, underernæring, sår, traumer, frakturer og mangel på genoptræning efter skade. Af psykiske lidelser ser vi: angst, ADHD, depression, affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, psykose, neurose, kognitive skader og hjerneskader. Stofproblematikkerne blandt brugerne omfatter: blandingsmisbrug, metadon, hash, benzodiazepiner, amfetamin, alkohol, kokain, heroin, ecstasy og overforbrug af smertestillende medicin. Der er en stor overdødelighed i målgruppen, og der er overordnet tale om en meget sårbar og komplekst syg gruppe. Vores observationer er ikke meget ulig resultaterne i SUSY UDSAT 2, der peger på, at gruppen af misbrugere, sindslidende og hjemløse har en markant dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. 4 gode grunde til at implementere en opsøgende sundhedsfaglig indsats på misbrugsområdet: 1. Sammenhæng Dansk Selskab for Intern Medicin 3 påpeger nødvendigheden af bedre sammenhæng i patientforløb. Især drejer det sig om de akut indlagte patienter, der lider af flere sygdomme, og rapporten henviser til det manglende samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis. Akutte indlæggelser og afbrudte forløb er meget resursekrævende for sundhedssystemet 4, og det er derfor vigtigt, at den udsatte borger opspores og udredes tidligt i sygdomsforløbet. Samtidig kan vi i Sundhedsplatformen observere, at der blandt brugerne er stor efterspørgsel på de sundhedsfaglige kompetencer. Overvejende er der behov for støtte til at navigere i de specialiserede behandlingssystemer. Det kan være svært for brugerne at følge henvisningssystemerne eller den logiske rækkefølge i forskellige 2
3 sundhedstjek, og nogle vil helst ikke i kontakt med deres egen læge, som de er raget uklar med. Flere vil ikke erkende, at de er syge på trods af tydelige symptomer, og nogle kommer ikke af sted til den aftalte tid på grund af glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder, der gør, at hensynet til helbredet nedprioriteres. Disse hindringer for bedre sundhed forsøger vi at imødekomme, så forløbene kommer til at fremstå gnidningsfrie for brugerne og for sundhedspersonalet, således at brugerne kan modtage den behandling de har krav på. De hyppigste opgaver er, at holde styr på brugernes indkaldelsestidspunkter og at minde dem om, hvornår de skal have taget blodprøver forud for undersøgelse. Vi ringer ofte til brugeren et par gange inden aftalen og informerer om, hvad der skal ske og hvornår. Vi arrangerer transport, hvis vi vurderer, at brugeren ellers ikke kommer af sted. Hvis vi ikke selv kan tage med brugeren, koordinerer vi gå med-funktionen indbyrdes i teamet. Vi drøfter konkrete brugersager på teammøder og sparrer med hinanden. Vi hjælper med at søge støtte til medicin, tandbehandling etc. hos kommunen og oplyser brugerne om deres rettigheder. Vi skriver journalnotater til interne samarbejdspartnere, informerer om nye tiltag og brugerforløb, og vi følger op på sundhedsforløb. Vi oplever desuden, at afrusningsforløb, indlæggelser og udskrivelser fra sygehus, funktionel hjemløshed, hjemløshed efter afsoning, hepatitisbehandling og tandrenovering kræver en ekstra koordineret sundhedsindsats. Resultatet af indsatsen er, at brugerne får positive oplevelser med sundhedssystemet; de oplever et imødekommende personale, der vil dem det godt, samt en sammenhængende og intensiv behandling. Brugerne udviser stor tilfredshed, når de kan følge med i og forstå deres egen bedring og sygdomsforløb, og for flere omsættes det til en handlekompetence, så de bliver i stand til bedre at tage vare på eget liv og helbred. 2. Kontinuitet og tillid Den gode kontakt og relationsarbejdet kan især lade sig gøre, fordi vi hver mandag og løbende er tilgængelige i Kirkens Korshærs Varmestue. Vi er fleksible tidsmæssigt og uden andre opgaver om mandagen, så det giver brugerne (betænknings)tid til at fange os til en samtale. Nogle gange tager vi generelle spørgsmål op i åbent forum. Det kan være en snak om rygestop til gavn for andre nysgerrige. Andre gange kræver henvendelsen en samtale under fire øjne, fordi man vil tale om et sårbart emne, og vi hjælper vedkommende med at skærme sig selv. Det kan dreje sig om tilsyn af sår efter fejlfix, traumer og vold, eller man skal have hjælp til at vurdere alvoren af de oplevede symptomer. Den tidsmæssige fleksibilitet gør også, at vi kan tage på mere eller mindre akutte hjemmebesøg, når vi har kendskab til en bruger, som behøver en sundhedsindsats her og nu. Vi kan ligeledes opsøge de brugere, der er indskrevet til behandling på Rusmiddelcenteret, når de kommer efter deres medicin i klinikafdelingen. Kontakten opstår enten ved, at brugeren selv henvender sig, idet vores tilbud efterhånden er kendt af mange, ved at vi henvender os til dem, når vi vurderer det nødvendigt, eller ved at en samarbejdspartner kontakter os angående en bruger med behov for sundhedsstøtte. Det kan være henvendelser fra personalet i Kirkens Korshær, fra misbrugsbehandlerne, fra boformerne, fra sygehuset, fra praktiserende læger etc. Brugerne har vores mobiltelefonnumre, og mobilsygeplejersken i teamet har et gratisnummer, så kontakten ikke afhænger af, om brugerne har taletid på mobilen. Blot tanken om, at de kan ringe til nogen, når de har det allerdårligst, har en beroligende effekt. 3
4 Af iværksatte sundhedsfremmende aktiviteter har vi hver tirsdag et brugertræf i varmestuen, hvor brugerne i dialog med os vejledes omkring diverse sundhedsproblematikker. Personalet hører om angst, ondt i maven og depression. Konceptet er at indsamle ønsker for ugens tema blandt brugerne. Det kan være temaer såsom smitte, træthed eller undervisning på et helt uformelt og uforpligtende niveau, for brugerne gider ikke blive belært, og flere har dårlige erfaringer fra skoletiden. Sundhedsplatformen uddeler også rent værktøj via projektet og i varmestuen, hvor vi samtidig kan vejlede i korrekt injektionsteknik. Løbende har vi motiverende sundhedssamtaler med brugerne, når vi er med dem på sygehuset, hos lægen, eller når vi transporterer dem frem og tilbage til sundhedstjek. Alt sammen foregår med skadesreduktion som praksisstrategi. Vi kan med andre ord tillade os at bruge tid på den enkeltes sundhedstilstand, hvilket er altafgørende for en tillidsfuld kontakt, og for at vi kan rykke i nogle tråde nu og her. Dét, at vi er tilgængelige i deres miljø og tager del i den daglige trummerum i varmestuen, lader til at mindske skellet mellem os og dem. Der opstår situationer, hvor de lærer os en masse, og en snak i bilen nedbryder eksempelvis de formelle konfronterende rammer, som de er vant til fra andre instanser. Selve samarbejdet med Kirkens Korshær bevirker, at vi ikke i samme grad opfattes som repræsentanter for systemet, idet varmestuen er et frirum. Vi er på den måde med til at genoprette tilliden til systemet, og samtidig kan vi bedre forstå og forklare situationen fra systemets side, fordi vi færdes i det, til glæde for både brugere og samarbejdspartnere. Mobilsygepleje har faktisk eksisteret i Silkeborg siden 2003, og det er tydeligt, hvordan en gennemgående medarbejder kan stadfæste en uvurderlig sammenhængskraft for brugerne. Mobilsygeplejersken kender en stor del af brugerne gennem flere år, og vi skal ikke begynde ved status quo ved hver kontakt. 3. Vidensdeling Vi fandt i projektets opstartsfase et behov og en efterspørgsel fra vores sundhedsfaglige samarbejdspartnere, såsom hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på sygehusafdelingerne, i forhold til håndtering af mennesker med misbrug i sundhedssystemet. På sygehusene står sundhedspersonalet ofte magtesløse over for målgruppens særlige behov og fortvivlede adfærd, og der opstår eksempelvis konflikter omkring smertedækning og medicinudlevering, som kan munde ud i uafsluttede behandlinger til stor skade for den enkelte. Vi har mødt brugere, der stadig gik rundt på et brækket ben eller med en alvorlig infektionstilstand, fordi de tog fra sygehuset før tid. Hjemmeplejen mangler viden og værktøjer til at samtale med ældre borgere i hjemmene omkring deres overforbrug af rusmidler, og sundhedspersonalet mangler overordnet viden om dobbeltdiagnosepatienter, hvilke tilbud der findes til mennesker med misbrugsproblematikker, og hvad forskellige misbrug bevirker (se også artiklen Alderdom, Alkohol og Medicin i STOF nr. 14). Vi planlagde derfor et 10-dages kursusforløb på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, hvor vi underviste 18 sundhedsfaglige personer, der dagligt har kontakt til alkohol- eller stofbrugere i hjemmene, omkring disse temaer. Vi har ligeledes haft samarbejdsmøder med sygehusafdelinger, hvilket har givet personalet dels mere mod på at arbejde med målgruppen, dels en tryghed i, at de kan kontakte vores team angående konkrete brugere. Vi giver psykiatrisk og somatisk bistand til forsorgshjemmet Godrum, vi giver sparring til misbrugsbehandlere og personale i Kirkens Korshær, og der er tilrettelagt et undervisningsprogram for nyansatte i Kirkens Korshær omkring smitte, hygiejne og livreddende indsats. 4
5 4. Samarbejde Flere brugere har opnået et parallelt behandlingsforløb i Lokalpsykiatrien og i Rusmiddelcenteret via den psykiatriske sygeplejerske i projektet. På begge fronter ser samarbejdet ud til at løsne op for nye måder at tænke behandling på. Nogle brugere kan eksempelvis bedre komme ud af deres misbrug, når de værste symptomer fra deres psykiske lidelse nedbringes 5, og ofte er sammenhængen mere kompleks, hvilket kræver god koordinering og netværksdannelse. Sundhedsplatformen arrangerer temadage med fokus på dobbeltdiagnose og andre sundhedsfaglige temaer, hvor jobcentre, psykiatrien, behandlere, bostøtter, læger og andre interessenter på misbrugsområdet inviteres på tværs af instanser. I oplæggene prioriteres spørgsmålet om samarbejdsmuligheder og muligheder for netværksdannelse. Ud fra tanken om integreret behandling har vi dannet en dobbeltdiagnose-arbejdsgruppe, hvis formål er at få allerede eksisterende tilbud til at samarbejde om at forbedre forholdene for målgruppen. Vi håber, at disse netværkstiltag kan medvirke til en større rummelighed på de arbejdspladser, hvor der er en tendens til at specialisere sig og lukke sig om sig selv. En tværfaglig indsats er nødvendig i forhold til mennesker med så komplekse problemer og kaotiske livsomstændigheder. Vi kører et internt samarbejde med Støtte- og Kontaktpersonerne i Silkeborg om fælles temadage, om tandprojekt og især om de brugere, der ellers ingen offentlige tilbud eller støtte får. Vi deltager i personalemøder på både Rusmiddelcenteret og i Kirkens Korshær, og vi har et godt samarbejde med Socialteamet i kommunen omkring brugerne. Vi oplever ydermere, at tandlæger, praktiserende læger og sygehusafdelinger er mere villige til at samarbejde med målgruppen, når der ydes støtte fra Sundhedsplatformen. Projekter opstår - projekter forgår I projektets afviklingsfase frem til november 2010 vil vi arbejde målrettet på, at de brugere, der står uden et andet tilbud end Sundhedsplatformen, får en værdig overdragelse til en anden form for støtte. Nogle brugere står midt i en udmagrende medicinsk behandling for deres hepatitis C, og i Sundhedsstyrelsens National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C 6 anbefales det, at en tovholder netop støtter op om den udsatte patient med henblik på fastholdelse i behandlingen. Inficerede kan med vedholdenhed opnå at blive helbredt for en kronisk lidelse, smittebærere reduceres, og en behandling for hepatitis C koster tæt på kroner. Det er en dyr behandling at afbryde på grund af manglende evne til fremmøde, og en billig behandling i forhold til de menneskelige og økonomiske følger, en leverbetændelse kan få i form af skrumpelever og leverkræft. Andre brugere står lige nu boligløse efter en dom og har samtidig ubehandlede fysiske og psykiske lidelser. Hvis der ikke er resurser til at ansætte sundhedspersonale på Rusmiddelcenteret efter projektets afslutning, og hvis den sundhedsfaglige tilgængelighed ikke bliver forankret i Kirkens Korshærs Varmestue, så kan det være svært at se, hvordan den sundhedsstøtte og kontaktform, som brugerne lige har vænnet sig til og sætter stor pris på, kan erstattes med et lignende alternativ. Samtidig lader det til, at der bliver skåret gevaldigt på den udgående Støtte- og Kontaktpersonsordning i Silkeborg Kommune, der ligeledes repræsenterer fleksibilitet, sammenhæng og den gode kontakt til brugere. Til gengæld vil målgruppen forblive, og i projektperioden har vi fået et overblik over, at der er flere derude, eksempelvis drikkegrupper, 5
6 angste og hjemløse, som vi ikke har kontakt til. Det er ulempen ved et velmenende projekt, som blev startet op i en tid, hvor man antog implementeringen og vedligeholdelsen af projektets funktioner som en selvfølge. I sidste ende handler det om at behandle denne målgruppe med den respekt og den sammenhæng, den har krav på, og da disse mennesker selv har problemer nok, har de næppe overskud til at tale deres egen sag. Derfor kan vi med vores projekterfaringer kun håbe på at skabe større fokus og interesse omkring de dårligst stillede, hvor god kontakt gennem en sundhedskoordinerende indsats virkelig ser ud til at bringe lighed i sundhed op på et højere niveau. Ydermere må vi igen henvise til de besparelser, som sundhedsvæsnet kan opnå via samarbejdet med et opsøgende sundhedsteam, så det i mindre grad ender med omkostningsrige, akutte indlæggelser, spildtid, når patienterne ikke dukker op, og afbrudte behandlingsforløb. Det er i hvert fald en kende ugennemtænkt, hvis man i en velfærdsstat sparer på professionalismen i forhold til de allermest udsatte. BOX HVOR ER KVINDERNE I PROJEKTET? Brugerne af Sundhedsplatformen er overvejende mænd. Vi møder kun få kvinder i varmestuen og på Rusmiddelcenteret, og en gang i mellem ser vores psykiatriske sygeplejerske en kvinde med dobbeltdiagnoseproblematik på Lokalpsykiatrisk Center. Men hvordan kan det være, at vi er i kontakt med så få kvinder? 7 Den ene mulighed er, at der er flere sociale tilbud til kvinder end til mænd i Silkeborg - såsom krisecentre, familiebehandling og selvhjælpsgrupper. Når vi endelig ser kvinder i vores projekt, er de virkelig udsatte, hvilket kan skyldes, at de etablerede kvindetilbud ikke længere kan rumme dem. De er for psykisk syge og/eller for misbrugende, og de falder derfor uden for rammerne af et tilbud, hvor der er krav, forventninger og regler. Den anden mulighed er, at kvinder er bedre til at tage vare på sig selv i længere tid. Selvom kvinderne er dårlige, sættes pleje og ernæring stadig højt, og flere formår at søge behandling i sundhedssystemet, men de er mere tilbageholdende med at søge hjælp i misbrugsregi. Undersøgelser peger på, at kvinder oplever større diskriminering og stigmatisering på grund af deres misbrug 8, og samtidig medvirker rollen som mor til, at de oplever skyld, skam og angst for systemets kontrol vedrørende deres børn. Meget tyder på, at det kræver en metodenænsom indsats og et dybdegående opsporingsarbejde at få kontakt til kvinder med disse kendetegn, for der er flere derude. Her kunne en sundhedskoordinerende indsats være et bud på en døråbner til kvindeverdenen. Kønsspecifikke tilbud Der har i den seneste tid været et større fokus på udsatte kvinders vilkår, eksempelvis i Hus Forbi 9 og i specialet Mere end udsat fra Ålborg Universitet 10 (se næste artikel i dette nummer). I Hus Forbi debatteres, hvordan den lave kontanthjælp kan presse unge kvinder under 25 år ud i en nedværdigende boligstrategi. Sex for en sofa er en rammende overskrift for artiklen. Universitetsspecialet omhandler hjemløse kvinder og de seksuelle overgreb, der finder sted på hjemløseinstitutionerne. Seksuelle overgreb, prostitution og fysisk og psykisk vold er heller ikke ukendte fænomener blandt de kvinder, vi møder igennem projektet, og man kan endvidere spørge, om det ikke er en overhængende risikofaktor for udsattegruppen generelt? Vi har ligeledes kendskab til mandlige brugere, der har prostitueret sig siden ungdomsårene eller har været udsat for 6
7 seksuelle overgreb fra ældre mænd. Vi er vidner til et indbyrdes hierarki, hvor de mest sårbare fyre bliver tæsket og presset til tjenester. I projektet kan vi tydeligt se, at der er behov for at tage hånd om noget så tabuiseret som seksuelle og fysiske ydmygelser samt give vejledning i sex og prævention, og det har i en rum tid været meningen at oprette en særskilt kvindegruppe og en mandegruppe for den sags skyld hvor disse tunge emner kan tages op, og hvor erfaringerne kan deles med ligestillede. Krænkelserne og de traumatiserende overgreb hører godt nok under samme kategori, men de opleves vidt forskelligt kønnene imellem, og tilgangen bør derfor være forskellig i henholdsvis et kvindespecifikt og et mandspecifikt tilbud. FORFATTERE ANITA HJORT RASMUSSEN ANTROPOLOG, PROJEKTMEDARBEJDER I SUNDHEDSPLATFORMEN CHARLOTTE ENEMARK DISTRIKTS- & PROJEKTSYGEPLEJERSKE, LOKALPSYKIATRISK CENTER METTE BUNDGAARD NIELSEN SPECIALUDDANNET PSYKIATRISK SYGEPLEJERSKE, PROJEKTLEDER I SUNDHEDSPLATFORMEN TOVE HOLM SØRENSEN MOBILSYGEPLEJERSKE - ALLE ARBEJDER I SILKEBORG REFERENCER 1 Sundhedsstyrelsen: Lighed i sundhed sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Rådet for Socialt Udsatte: SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Rådet for Socialt Udsatte Danske Regioner og Dansk Selskab for Intern Medicin: Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb. Danske Regioner Thiesen, Henrik: Projektbeskrivelse: Tiltag vedrørende optimeret tværfaglig indsats over for de sværest marginaliserede med helbredsproblemer Projekt Bedre Udredning kvalitet i den psykiatriske udredning af sindslidende misbrugere. Århus Kommune, Socialog beskæftigelsesforvaltningen, Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Sundhedsstyrelsen: National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere. Sundhedsstyrelsen Flere mænd end kvinder bruger illegale stoffer, og kvinder i behandling udgør cirka 1/3 på nationalt plan. Vi ser dog en noget større kønsmæssig skævhed i Sundhedsplatformens brugergruppe. 8 Dahl, Helle Vibeke & Pedersen, Mads Uffe: Kvinder og køn: Stofbrug og behandling. Center for Rusmiddelforskning Sejbæk, Tine: Sex for en sofa. Hus Forbi nr. 4, 14. Årgang. April Den efterfølgende artikel i dette nummer af STOF omhandler specialet. 7
Et slag for den opsøgende sundheds faglige indsats Glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder hindrer bedre sundhed blandt brugerne.
udsat m/k Et slag for den opsøgende sundheds faglige indsats Glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder hindrer bedre sundhed blandt brugerne. AF ANITA HJORT RASMUSSEN, CHARLOTTE ENEMARK, METTE BUNDGAARD
Læs mereDen helhedsorienterede indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser
Den helhedsorienterede indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser Den optimale helhedsorienterede indsats for mennesker med en sindslidelse og et misbrug hvem gør hvad, hvornår, og hvordan iværksættes
Læs merenr. 15. sommer 2010 tidsskrift for stofmisbrugsområdet
nr. 15. sommer 2010 tidsskrift for stofmisbrugsområdet leder MU at omstille spørgsmålet REDAKTION: Vibeke Asmussen Frank (ansvarshavende) Birgitte Jensen Michael Jourdan (redaktører) Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereSocialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.
Socialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.november 2018 Socialt Udsatte - definition Personer der lever i samfundets
Læs mereMIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin
MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereDet Psykiatriske Gadeplansteam. Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre
Det Psykiatriske Gadeplansteam Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre Baggrund Ved Hjemløsetællingen i uge 6, 2013 findes 5800 hjemløse. Heraf opholder de 1600 sig i København.
Læs mereBeskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.
Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober
Læs mereSpecialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013
Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereNordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol
Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol Den forebyggende samtale om alkohol erfaringer fra Frederikshavn kommune. Side 2 Hvem er jeg Rebekka Vestergaard Larsen Sygeplejerske i 12 år Arbejdet
Læs mereProjekt Bedre Udredning
Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereNotat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013
Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens
Læs mereAnsøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereKoordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Læs mereStatus om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere
Til: Status om Socialsygeplejerskens indsats SOCIAL OG SUNDHED Sundhed og Forebyggelse Dato: 25. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 3289, mobil: 4175 1255 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Louise Kønig Schytte Sagsid:
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereNotat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet
Læs mereModeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration
Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration I samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri er anført: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med
Læs mereEvalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling
Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen
Læs mereSamarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereAnsøgningsskema for Satspuljeprojekt:
Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Frist for indsendelse af ansøgning 2. februar 2009 Skemaet sendes til cff@sst.dk og Sundhedsstyrelsen
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereLige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereEt fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland
Hvad skal der til for at bedre de socialt udsattes helbred og modgå for tidlig død. Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland samt praktiserende læger. www.regionmidtjylland.dk
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereRevideret ansøgning til Mobilteam Odense
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereFølgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen
Læs merePSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer
PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereForslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere
Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere fra 18 år, som generelt har svært ved at indpasse sig
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereShared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug
STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-
Læs mereHvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter
Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereForventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner. Jan Mainz Professor, Vicedirektør, Ph.D.
Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Jan Mainz Professor, Vicedirektør, Ph.D. Misbrug og dobbeltdiagnoser Hvad er problemet? Alkohol Det er
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereTak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB 28.09.17 Sagsnr. 2017-0318352 Dokumentnr. 2017-0318352-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål
Læs mereYdelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Læs mere2. Afrapportering for Randersklyngen 1. kvartal 2018
2. Afrapportering for Randersklyngen. kvartal 208 Lighed i Sundhed Lighed i sundhed kræver ulige indsatser - Det 0. projekt under sundhedsstrategisk ledelse i Randersklyngen. Status for lighed i sundhed
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Jette Jensen, Enhedslisten Orientering Aarhus Byråd Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Byrådsmedlem Jette Jensen, Enhedslisten har fremsendt
Læs mereAnsøgningsskema for Satspuljeprojekt:
Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere, samt hjemløse Frist for indsendelse af ansøgning
Læs mereKommunernes Sundhedsfaglige opgaver. Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen
Kommunernes Sundhedsfaglige opgaver S Ældrechef Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen Indhold i oplæg Organisering og indhold i kommunernes Sundhedsfaglige opgaver Hvordan kommunen løser de mange nye sundhedsfaglige
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereStoa Udgående Team. Akuthjælp Udredning Bostøtte
Stoa Udgående Team Akuthjælp Udredning Bostøtte Målgruppe Vi yder specialiseret hjælp til dig, som kæmper med psykiske vanskeligheder som spiseforstyrrelser, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og derfor
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereSmå skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri
STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det
Læs mereUlighed i Sundhed, socialsygepleje og Socialsygeplejersker på Aarhus Universitetshospital
Ulighed i Sundhed, socialsygepleje og Socialsygeplejersker på Dilek Cakar, afdelingslæge, Fælles Akutafdeling, AUH Anette Schouv, centerchef, Akutcentret, AUH Akutcenteret Præsentation af Jan Kirschner
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mere