Den helhedsorienterede indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den helhedsorienterede indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser"

Transkript

1 Den helhedsorienterede indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser Den optimale helhedsorienterede indsats for mennesker med en sindslidelse og et misbrug hvem gør hvad, hvornår, og hvordan iværksættes det i praksis? 2. plads i Helsefondens prisopgave Udarbejdet af Charlotte Enemark Rasmussen, Tove Holm Sørensen, Tina Vestergaard, Anita Hjort og Mette Bundgaard Nielsen, Sundhedsplatformen i Silkeborg.

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Dobbeltdiagnose Et helhedsperspektiv s Om projekt Sundhedsplatformen s Hvem har vi med at gøre? Et udpluk fra provinsen s Fire forløbsbeskrivelser s Samarbejde med pårørende/netværk s Ledsagerfunktion som barriere-nedbryder s Tandlægeforløb som døråbner s Tværsektoriel indsats s Metoder Opsøgende, ledsagende og koordinerende indsatser s Tilgængelighed og kontinuitet s Gå med funktion s Sundhedskoordinering s Samarbejde Kontakter, Systemer og Tværfaglighed s Anbefalinger Hvordan koordineres en dobbeltdiagnoseindsats? s Anbefalinger metoder s Anbefalinger samarbejde og organisering s Anbefalinger tværfaglighed s Afsluttende bemærkning s. 23 3

4 1. Dobbeltdiagnose Et helhedsperspektiv 4

5 Denne besvarelse er præget af en sundhedsfaglig tilgang til mennesker med dobbeltdiagnoser, idet der i lige så høj grad vil være fokus på målgruppens somatiske problemstillinger, som på de psykiske, sociale og misbrugsrelaterede problemstillinger. Besvarelsen vil derfor pege på samarbejdspotentialer mellem henholdsvis psykiatrien, sygehusvæsen, lægepraksis, rusmiddelcenter, bostøtter, Støtte- og Kontakt personer, socialforvaltningen, med private hjælpeorganisationer, såsom Kirkens Korshær m.fl. samt frivillige organisationer. Herunder vil vi fremhæve vigtigheden af, at de fagpersoner som arbejder med målgruppen, kommer i det miljø som målgruppen færdes i. At være tilgængelige i målgruppens miljø, fremhæves som en særlig god metode til at skabe en tillidsfuld kontakt til målgruppen. Tilgængelighed og kontinuitet er relationsstrategier, som vil blive belyst i forbindelse med den opsøgende indsats. Dobbeltdiagnose er en betegnelse, der anvendes om personer med behandlingskrævende forbrug af rusmidler og som samtidig har mindst en anden psykisk lidelse. I praksis er billedet imidlertid meget mere broget. Det drejer sig ofte om mennesker som også har somatiske lidelser, ofte kroniske. Blandt udsatte mennesker med sindslidelse og misbrug vil der være en gruppe af mennesker med anden etnisk baggrund. Her kan vi ikke længere tale om dobbeltbelastning, men snarere om en trippelbelastning og multibelastning, hvis alle de somatiske lidelser der følger med et misbrug også tælles med. Dobbeltdiagnosebehandling er kompleks. Der er ofte mange behandlere som skal samarbejde, og mennesker med dobbeltdiagnose har stor risiko for udstødelse fra tilbuddene. Tilbuddene hele vejen rundt har en tendens til at lukke sig om sig selv her i Danmark. Psykiatriens argument går på, at misbruget skal nedsættes eller stoppes før behandling kan iværksættes. Misbrugsbehandlingen vil ofte vurdere, at sindslidende brugere er for ustabile til at indgå i behandlingen. I sundhedssystemet sker det ofte, at de ikke får et relevant og værdigt tilbud. Vi vil i denne besvarelse beskrive hvilke tiltag, der har virket i praksis og hvad vi mener der skal til, før man kan tale om en helhedsindsats. På landskonferencen Dansk fagligt netværk for dobbeltdiagnose i Odense den 6. september i år, blev det igen fremhævet, at et af de store problemer i dobbeltdiagnose behandlingen er koordineringen mellem de instanser som varetager behandlingen. Vi vil i denne besvarelse beskrive, hvordan vi har grebet koordineringen an i det daglige arbejde og i en tværfaglig arbejdsgruppe. Det er ikke kun de professionelle der spiller en rolle i den dobbeltbelastedes liv. Hvis den dobbeltbelastede har kontakt til pårørende, kan fokus på pårørendesamarbejde og netværksstyrkelse også blive en ressource i helhedsindsatsen. De pårørende står ofte magtesløse over for den syge, og de gennemgår både krise- og sorgprocesser, som kan mindskes med professionel hjælp og et samarbejde kan indgås til gavn for alle parter. Det er først når vi arbejder både med misbruget, sindslidelsen, de pårørendes ressourcer, de somatiske og sociale problemstillinger og de kulturelle forskelle i behandlingen af dobbeltdiagnose, at vi kan tale om en helhedsorienteret indsats. Besvarelsen vil tage udgangspunkt i konkrete erfaringer fra projektet En sundhedsplatform i det sociale arbejde, baseret i en Dansk provinskommune, da der i dette projekt netop fokuseres på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og på en sammenhængende indsats for de mest udsatte. Forholdene i provinsen adskiller sig imidlertid på en række afgørende punkter fra forholdene i storbyen. Det være sig blandt andet omfanget af kommunale tilbud. Hvilken hjælp er der at hente for 5

6 unge, ældre, kvinder, mænd og pårørende? Det være sig misbrugsmønstre, adgangen til bestemte stoffer, graden af stress og jag på gadeplan, stof- og drikkekulturer, hjemløshedsfrekvens, køn, etnicitet etc. Hus Forbi skrev eksempelvis; 300 afrikanere lever på gaden i Danmark 1. På trods af forskelle byer imellem vil besvarelsen bestræbe sig på at hæve metoder, analyser og anbefalinger fra projektet i provinskommunen op på et mere generelt niveau. Der vil være tilsvarende organisationer, tværfaglighed, samarbejdspotentialer og ikke mindst dobbeltdiagnoseproblematikker at finde i de fleste af landets kommuner og regioner. 1.1 Om projekt Sundhedsplatformen En sundhedsplatform i det sociale arbejde er et projekt under Sundhedsstyrelsen, Sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse. Projektet er udlovet til et samarbejde mellem kommune og kommunale væresteder eller kommunalt støttede væresteder. Vi er et team bestående af en projektleder, som er sygeplejerske, en mobilsygeplejerske, et rusmiddelcenter med tilknytning til Kirkens Korshær, en psykia- trisk sygeplejerske fra et lokalpsykiatrisk center, Regionspsykiatrien, og en sundhedsantropolog, ansat i et sygeplejerskebarselsvikariat i projektet. Projektet skal skabe overblik over målgruppens sundhedsproblemer, tilbyde basal sygepleje til målgruppen, sikre at målgruppen kommer videre til og fastholdes i det etablerede sundhedssystem og give målgruppen undervisning i den daglige håndtering af sundhedsproblemer. Et særligt fokusområde for projektet er mennesker med dobbeltdiagnose. På baggrund af dette særlige fokusområde, har Regionen valgt at bidrage med en halvtids sygeplejerskestilling med det formål, at udbygge samarbejdet og brobygge på tværs af region og kommune inden for dobbeltdiagnoseområdet. Vi skal lave skriftlige samarbejdsaftaler med det øvrige social- og sundhedsvæsen, forberede og arrangere kurser og temadage, undervise social- og sundhedspersonale og afholde tværfaglige møder for at sætte fokus på mennesker med dobbeltdiagnose, mennesker der har komplekse problemer på grund af alkohol og stoffer, og mennesker der er hjemløse. Inden projektet slutter, har vi besluttet, at samle vores metodebeskrivelser i skriftlige anbefalinger, som vi videregiver til diverse samarbejdspartnere og gør tilgængelige på nettet. Projektleder, Psykiatrisk sygeplejerske Mobilsygeplejerske, Rusmiddelcenter Silkeborg med tilknytning til Kirkens Korshær Psykiatrisk sygeplejerske fra Lokalpsykiatrisk Center, Region Midtjylland Sundhedsantropolog, ansat i et sygeplejerskebarselsvikariat i projektet 1 Hus Forbi, nr. 3 marts 2010, 14. Årgang. 6

7 7

8 2. Hvem har vi med at gøre? Et udpluk fra provinsen 8

9 Projektets målgruppe omfatter især mennesker med alkohol- og stofbrug, som har tilknytning til rusmiddelcenteret, det lokalpsykiatriske center og til Kirkens Korshær og gruppen er overvejende mænd. Hertil kommer en gruppe af udsatte, som ikke benytter sig af de kommunale tilbud, dem vi møder på gaden og dem som kommunens Støtte- og Kontaktpersoner, hospitalsafdelinger og de forskellige boformer møder i deres arbejde. Der er især fokus på de mennesker, som ikke selv formår at opsøge behandling i sundhedssystemet, enten fordi de er for dårlige fysisk og psykisk, har mistet tilliden til systemerne eller fordi de endnu ikke har opnået et tilfredsstillende forløb i det almindelige sundheds- eller behandlingssystem. Det resulterer i, at målgruppen ikke får behandlet deres basale sundhedsproblemer, med risiko for udvikling af svære og livstruende komplikationer. Særligt gruppen af personer med dobbeltdiagnose er i risiko for at blive tabt i behandlingssystemet, og i vores projekt har det vist sig, at de tilgængelige tilbud har svært ved at rumme brugere med udpræget social angst og et højt alkoholforbrug. Projektet har erfaret hvilke psykiske-, misbrugs-, somatiske og sociale problemstillinger, der kendetegner målgruppen. De kan ses i skemaet på side 11. I det hele taget er blandingsmisbrug udbredt, og flere er i tvivl om, hvad de har indtaget. Der er en stor overdødelighed i målgruppen, og der er overordnet tale om en meget sårbar og komplekst syg gruppe. Projektets observationer svarer til resultaterne i rapporten SUSY UDSAT 2, der peger på, at gruppen af misbrugere, sindslidende og hjemløse har en markant dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. Der er god grund til at antage, at lignende problemstillinger gør sig gældende i andre grupper af udsatte og dobbeltbelastede i Danmark Fire forløbsbeskrivelser I de næste afsnit vil der foreligge fire konkrete eksempler på, hvordan en fast sundhedskoordinerende funktion kan afhjælpe nogle af målgruppens problemstillinger. Eksemplerne beskriver, hvordan sundhedsplatformen via sygeplejefagligheden, fleksibiliteten, tid som en ressource og tilgængelighed kan vurdere målgruppens sundhedsbehov, og derigennem henvise videre til andre instanser i behandlingssystemet Samarbejde med pårørende/netværk En bruger er meget dårlig og hans kammerat, der kommer i Kirkens Korshær, beder om hjælp, idet han er bange for at kammeraten dør uden hjælp, da han ikke ønsker kammeratens hjælp til at opsøge læge osv. Sygeplejersken foranstalter den akutte hjælp til læge, sygehus og hjemmepleje samt afrusning. Det bliver hurtigt klart, at brugeren ikke selv formår at handle forsvarligt på sine helbredsmæssige problemer. Brugeren er meget hukommelsessvækket, efter mange års massivt alkoholindtag, og han har jævnligt dårlige perioder, hvor han kun opholder sig i sengen. Adspurgt, fortæller brugeren, Så er jeg deprimeret, så kan jeg ikke overskue noget, jeg bliver bange og kan ikke holde ud til at være sammen med nogen. Han siger endvidere, så tager jeg ikke telefonen og så lukker jeg ikke op. Det er nærliggende at tænke, at brugeren kan have en udiagnosticeret depressiv lidelse. Brugeren kan ikke redegøre for, om der er pårørende 2 Rådet for Socialt Udsatte: SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Rådet for Socialt Udsatte

10 der skal orienteres i forhold til, at han tager af sted på et afrusningsophold uden for kommunen. Det viser sig imidlertid, at brugerens stedfar koordinerer kontakten til systemerne, så godt som det lader sig gøre fra hans side. Et eksempel på at dette er svært, kan ses ud fra aftaler hos lægen. Hos lægen står der rigtig mange gange; Patienten udeblevet. Et andet eksempel er, at der ikke er lys på badeværelset ej heller vinduer. Ligeledes er vaskekortet ikke aktivt. Brugeren formår ikke at tage kontakt til boligforeningen, ligesom han ikke har kunnet vaske tøj. Brugeren er meget nem at samarbejde med og tillidsfuld i kontakten til sygeplejersken i sundhedsplatformen. Stedfaren udtrykker megen taknemmelighed over, at der nu er én der hjælper sønnen. Både stedfaren og moren vil meget gerne have, at der kommer noget fast hjælp til sønnen. Hjemmeplejen afslutter besøgene, idet brugeren, pga. den dårlige hukommelse ikke formår at være hjemme til aftalte tider. Kammeraten, der viser sig at stå for rigtig mange praktiske gøremål, i de perioder hvor han selv har overskud til at hjælpe, er også taknemmelig for hjælpen til sin kammerat. Sygeplejersken i sundhedsplatformen fortsætter med at opsøge brugeren, idet han har flere alvorlige sundhedsmæssige problemer, der ikke varetages som hans situationen er, og ikke vil varetages uden støtte. Sammen med brugeren samarbejdes med praktiserende læge i forhold til akut opståede problemer, så som fnatinfektion, traume efter fald osv. og i forbindelse med udredning på sygehus og dårlig almentilstand. Der samarbejdes med kommune og tandlæge omkring tandbehandling, idet brugerens tænder er meget dårlige med smerter, infektioner og dårlig ernæring til følge, og der er taget kontakt med henblik på handleplan. Der tales med brugeren om bostøtte, hvilket han nu er på venteliste til. Via Jobcentret og med samtykke fra brugeren aftales, at spl. laver en beskrivelse af sine iagttagelser i forbindelse med brugerens funktionsniveau og daglige liv, således at der er sygeplejefaglige vurderinger tilgængelig i forhold til behandlingsplanen og pensionsansøgning. En sådan beskrivelse vil også indgå i forhold til at brugeren overgår til støtte via det etablerede system i forhold til en bostøtte, når en sådan kommer i gang. Det tætte samarbejde med pårørende og kammerater vil også fortsætte indtil det etablerede system tager over i form af en bostøtte. Bostøtte medarbejderen vil fortsat kunne trække på sparring fra sundhedsplatformen ved behov for dette. Bemærk, at der i dette eksempel dannes grundlag for et godt samarbejde mellem sundhedsprofessionel, bruger og pårørende. Den sundhedsprofessionelle kan vejlede og støtte de pårørende i, hvordan brugeren bedst muligt kommer på ret køl igen, og hvordan man kan hjælpe en mand med kognitive problemer i hverdagen Ledsagerfunktion som barriere-nedbryder Sygeplejersken henvender sig til en bruger, som hun ved skal have taget blodprøver i forhold til udredning af en neurologisk lidelse. Sygeplejersken ved, at brugeren ikke selv kommer af sted til blodprøvetagning, da han tidligere har oplevet sig dårligt behandlet og frygter, at laboranten ikke kan finde en åre og for at det skal gøre ondt, da hans årer er ødelagte pga. injektionsmisbrug. Sygeplejersken motiverer, arrangerer transport og tager med på laboratoriet. Forud for blodprøvetagningen, har hun i samarbejde med brugeren, redegjort for problemstillingen til laboranten. Da laboranten ved første forsøg ikke kan finde en åre at tage blod fra, kontakter hun en narkoselæge og prøverne bliver taget. 10

11 Bemærk, at via dialog og samarbejde opnås større viden og dermed bedre behandling. Her er det oplagt at tilbyde en gå med funktion, der fungerer som støtte og oversætter mellem bruger og system, for at undgå misforståelser og konflikter Tandlægeforløb som døråbner Sundhedsplatformen kontakter en tandlæge med henblik på, at støtte en bruger til at kunne følge en længerevarende tandlægebehandling. Herunder støttes brugeren i at huske datoer og tidspunkter, han får råd om mundhygiejne og informeres om det præcise forløb fra gang til gang, f.eks. omkring bedøvelse, tandudtrækning og afstøbning, idet det forebygger hans generelle angst. Efter kraftig bedøvelse får brugeren transport hjem. Brugeren har endvidere behov for hjælp til at søge økonomisk støtte til behandlingen, der resulterer i to møder hos sagsbehandler på kommunen. Efterfølgende fortæller brugeren om, hvor god han er til at passe på sine nye proteser, og hvor- Rusmiddelbrug Metadon Hash Benzodiazepiner Amfetamin Alkohol Kokain Heroin Ecstasy LSD Overforbrug af smertestillende medicin Snifning af lightergas Sociale Problemstillinger Hjemløshed Funktionelhjemløshed Fattigdom Oplevelsen af forspildt liv Ensomhed Svære opvækstvilkår Vold og overgreb Kriminalitet Incest Manglende skolegang Skrøbeligt/manglende netværk Psykiske problemstillinger Angst ADHD Affektive lidelser Personlighedsforstyrrelser Psykoser Manglende slevtillid Dårligt selvværd Somatiske problemstillinger Hepatitis A, B og C Levercirrose og Leverkræft Alkoholskadet lever KOL og fl. lungesygdomme Infektioner, hudinfektioner Dårlige tænder Generelle smerter Dårligt blodomløb Dårlige fødder Cancer Diabetes Fedme og underernæring Sår, bylder, fixeskader Traumer Frakturer og mangel på genoptræning efter skader Kognitive skader Hjerneskader 11

12 dan han nu kan spise helt almindelig mad. Brugerens ernæringstilstand forbedres, han får mere energi i løbet af dagen og forbruget af benzodiazepiner mindskes. Tandlægeforløbet giver undervejs anledning til fortrolige samtaler omkring brugerens fortid. Han fortæller, hvordan han har været udsat for vold og overgreb fra mænd. Brugeren har en langvarig angstproblematik, og han har været i benzodiazepinbehandling siden ungdommen. Gennem de sidste mange år er stoffer og alkohol blevet et tiltagende problem. Han genoptager med støtte kontakten til stofmisbrugsbehandlingen, og beslutningen bliver en kvindelig behandler, da det kan hjælpe på tillidsforholdet. Samtidig bliver der i samarbejde med egen læge taget hul på brugerens angstproblematikker og traumer, samt brugerens ønske om førtidspension. Ligesom der samarbejdes med Kirkens Korshærs medarbejdere og Støtte- og Kontaktpersonsordningen, der har den daglige tætte kontakt til brugeren. Samarbejdet fører endvidere til, at brugeren ønsker at genoptage sin kontakt til sygehuset med henblik på kontrol for sin Hepatitis C og dårlige lever, hvilket iværksættes. Brugeren tager for nærværende en pause fra alkohol, hvilket han støttes i af sundhedsplatformen og Støtteog kontaktpersons medarbejderen. Bemærk, at der er én koordinator på kontakten til tandlæge, sagsbehandler, misbrugsbehandler og læge. Brugeren flyder ikke rundt mellem tilbuddene, men guides og fastholdes i forløbene. Fastholdelsen udvikler hans egen handlekompetence Tværsektoriel indsats Mobilsygeplejersken i sundhedsplatformen henvender sig til den psykiatriske sygeplejerske fra lokalpsykiatrien. Hun fortæller, at en bruger som hun kender fra tidligere, er udskrevet fra fængsel og har brug for psykiatrisk hjælp. Det drejer sig om, at brugeren har brugt benzodiazepiner og hash siden 13 års alderen for at dæmpe angst. Når han ikke kan skaffe sig benzodiazepiner, drikker han alkohol hvilket han bliver svært aggressiv af, har i forvejen lav frustrationstærskel og det ender ofte med vold til følge samt endnu en fængselsdom. Således har det været siden hans syttende år, og han har således tilbragt halvdelen af sit liv i fængsel. Under fængselsopholdet, har psykiateren lavet en meget hurtig benzodiazepin udtrapning samt en skrivelse om, at denne bruger, aldrig mere bør sættes i benzodiazepin behandling. Det skal nævnes, at brugeren ikke måtte komme hos sin egen læge, på grund af trusler, og brugeren var således klemt i forhold til iværksættelse af ny behandling efter udskrivelse fra fængsel. Da brugeren er desperat for hjælp, visiterer den psykiatriske sygeplejerske ham til behandling i det lokalpsykiatriske center, uden om det almindelige henvisningssystem, og brugeren kommer til samtale. Der laves aftale i samarbejde med overlægen om, at brugeren, på trods af modsatte anbefalinger, tilbydes fast behandling med Rivotril over en længere periode med plan om langvarig udtrapning, mod, at han samtidig går i behandling med angst- og aggressionsdæmpende medicin og samtaler ved sygeplejersken. Brugeren tilknyttes en ny praktiserende læge, som modtager behandlingsaftalen i et brev, med planer for brugerens forløb i det lokalpsykiatriske center samt ønske om samarbejde med egen læge. Der arrangeres møde med sagsbehandler fra kommunens social team, hvor der søges om bostøtte med henblik på social støtte, aktiviteter og strukturering af hverdagen. I dag, 2 år senere, er brugeren fortsat i samme medicinske behandling, hvilket vi har erfaret er god behandling for ham. Hver gang ned- 12

13 trapning af benzodiazepin har været på tale, bliver brugeren ked af det, frustreret og bange. Han har ikke været i fængsel siden, der er skabt god kontakt til egen læge som der samarbejdes med, og han kommer til regelmæssige helbredsundersøgelser, han har fået fast bostøtte og der har løbende efter behov været fælles arbejdsmøder mellem kommunens bostøtte, misbrugsbehandler, brugeren og den psykiatriske sygeplejerske. Brugeren går i dag til roning, hans fysiske almentilstand er bedret og han er under nedtrapning af sit hashforbrug. Brugeren kan aktuelt udskrives fra sit tilbud i det lokalpsykiatriske center til videre opfølgning hos egen læge. Bemærk, at der igen er én koordinator, som får behandlingstilbuddene til at hænge sammen på tværs af Region og kommune, via fleksibilitet og tilgængelighed i tilbuddene. Ved at se brugerens behov, oplever han sammenhæng og lever i dag et for ham mere tilfredsstillende liv udenfor fængslet. 13

14 3. Metoder Opsøgende, ledsagende og koordinerende indsatser 14

15 Projektet oplever, at målgruppen er præget af en åbenlys systemtræthed, og finder det derfor vigtigt, at der spekuleres i alternative kontaktformer og i en mere holistisk metodetilgang. En bruger (36 år) udtalte; Jeg har fortalt min livshistorie tusinde gange igennem de sidste 17 år til sags- og misbrugsbehandlere. Nu er jeg ved at være træt af det. Jeg gider ikke kæmpe mere, jeg skal altid starte forfra, og de kan alligevel ikke hjælpe mig. Når jeg endelig får et godt forhold til én, skal de videre. Mange brugere har oplevet mange kontakter og tilbud livet igennem, og på trods deraf, oplever de ikke nogen særlig bedring i deres liv. Det levede liv er stadig kaotisk og fuldt af smerte. Ofte er der ingen kontinuitet i deres kontakter og ofte ingen god koordinering af samarbejdet omkring brugeren. I forhold til systemernes traditionelle arbejdsmetoder, er den opsøgende sundhedsfaglige indsats, med tilbud om sygepleje og fokus på sundhed, særdeles velegnet som middel til kontakt med marginaliserede og udsatte mennesker 3. Man undgår skellet mellem os og dem, den symbolske skranke ved: 1) at møde brugerne i deres miljø på deres betingelser, 2) at være tilgængelig uden visitation, regler og kontrol, 3) tavshedspligt. Især sidstnævnte har til formål at skabe en åbenhed og tryghed, således at brugerne altid vil søge råd, vejledning og behandling for komplikationer til stofbruget, og ikke føler det nødvendigt at skjule skader pådraget i forbindelse med fx sprøjtebrug. Nogle udsatte har et ønske om at være anonyme, og de får derfor ingen tilbud, hvis der ikke arbejdes under tavshedspligt. Metoder til sammenhængende forløb, og den gode kontakt, vil blive uddybet i de næste tre afsnit Tilgængelighed og kontinuitet Den gode kontakt og relationsarbejdet kan især lade sig gøre, fordi sundhedsplatformen hver mandag og løbende er tilgængelige i Kirkens Korshær. Vi er fleksible tidsmæssigt og uden andre opgaver. Nogle gange tager vi generelle spørgsmål op i åbent forum det kan være en snak om rygestop til gavn for andre tilstedeværende. Andre gange kræver henvendelsen fra en bruger, en samtale under fire øjne, fordi de vil tale om et sårbart emne, og vi hjælper dem med at skærme sig selv. Det kan dreje sig om tilsyn af sår efter fejlfix, traumer, vold og ikke mindst psykiske problemer, eller de skal have hjælp til at vurdere alvoren af de oplevede symptomer. Den tidsmæssige fleksibilitet gør endvidere, at sundhedsplatformen kan tage på mere eller mindre akutte hjemmebesøg, når vi har kendskab til en bruger, som behøver en sundhedsindsats her og nu. Vi kan ligeledes opsøge de brugere, der er indskrevet i behandling på rusmiddelcenteret, når de kommer efter deres medicin i medicinudleveringen. Kontakten opstår enten ved at brugeren selv henvender sig, vi henvender os til dem, når vi vurderer det nødvendigt, eller ved at en samarbejdspartner kontakter os angående en bruger. Det kan være henvendelser fra personalet i Kirkens Korshær, fra misbrugsbehandlerne, fra boformerne, fra sygehuset, fra praktiserende læger etc. Brugerne har vores mobiltelefonnumre, og mobilsygeplejersken i teamet har et gratisnummer, så kontakten ikke afhænger af, om brugerne har taletid på mobilen. Blot tanken om at brugerne kan ringe til nogen, når de har det allerdårligst, har en beroligende effekt. Af sundhedsfremmende aktiviteter har sundhedsplatformen hver tirsdag et brugertræf, hvor brugerne i dialog med os vejledes omkring diverse sundhedsproblematikker. Personalet indsamler 3 Dahl, Helle Vibeke 2006: Mobil sygepleje med faste baser. Erfaringer fra et treårigt projekt rettet mod stof-og blandingsmisbrugere. 15

16 ønsker for ugens tema blandt brugerne. Det kan være temaer såsom smitte, træthed, angst, ondt i maven og depression. Konceptet er, at give undervisning på et helt uformelt og uforpligtende niveau Projektets erfaring viser, at en del brugerne gerne vil undervises i forhold der vedrører deres egen sundhed. Skadesreduction er i særlig fokus, og sundhedsplatformen uddeler rent værktøj via projektet, hvor vi samtidig vejleder i korrekt injektionsteknik. Vi afholder løbende motiverende sundhedssamtaler med brugerne, når vi er med dem på sygehuset, ved lægen, eller når vi transporterer dem frem og tilbage til sundhedstjek. Vi kan med andre ord tillade os at bruge tid på den enkeltes sundhedstilstand, hvilket er altafgørende for en tillidsfuld kontakt, og for at vi kan trække i nogle tråde nu og her. Dét at vi er tilgængelige i brugernes miljø og tager del i dagligdagen, lader til at mindske skellet mellem os og dem. Der opstår situationer, hvor brugerne lærer os en masse, og en snak i bilen nedbryder eksempelvis de formelle rammer, som de er vant til fra andre instanser. Samarbejdet med Kirkens Korshær bevirker, at vi ikke i samme grad opfattes som repræsentanter for systemet, idet det er et frirum. Vi er på den måde med til at genoprette tilliden til systemet, og samtidig kan vi bedre forstå og forklare situationen fra systemets side, fordi vi færdes i det, til glæde for både brugere og samarbejdspartnere. Mobilsygepleje har eksisteret i provinskommunen siden 2003, og det er tydeligt hvordan en gennemgående medarbejder kan styrke brugernes oplevelse af sammenhæng og kontinuitet, da mobilsygeplejersken kender en stor del af brugerne gennem flere år, og vi skal ikke begynde ved status quo ved hver kontakt Gå med funktion Sundhedsplatformen stiller sig til rådighed med gå med funktionen når det vurderes, at behandling ikke bliver fastholdt uden støtte. Samtidig undersøger vi, om brugeren får støtte fra anden instans, og vi vurderer graden af støtteindsatsen i forhold til brugerens ressourcer, der kan variere. Generelt forbereder vi brugeren på mødet med social- og sundhedssystemet og omvendt. Funktionen kan blive etableret på brugerens, samarbejdspartneres, pårørendes eller på vores initiativ. Ind i mellem er der behov for en akut indlæggelse eller afrusning, hvor dette koordineres hurtigt, eventuelt i samarbejde med misbrugsbehandleren, i forhold til transport, gå med, medicin, besøg og opfølgning. Tilbuddet kan bestå i mindste princip, lige fra en sms med påmindelse om en lægetid, til at vi opsøger brugeren, afhenter til aftalen og hjælper til med at fastholde i et sundhedsforløb, behandling, afrusning eller går med til møder i den sociale sektor. På denne måde kan vi hjælpe en gensidig forståelse på vej, hvilket fordrer samarbejde. Vi møder ofte en positiv anerkendelse af projektet i sundhedssystemet. Vi oversætter forståelsesspørgsmål og mindsker derved misforståelser og mulige konflikter, og er med til at nedbryde barrierer og fordomme fra bruger til sundhedspersonale og omvendt. Brugerne kan føle sig blottet og bedømt i mødet med en sundhedsprofessionel på grund af dennes livsstil, men hvis vi tager med dem som et kendt ansigt, og de føler sig respekteret i situationen, samt oplever en imødekommende og helhedsorienteret indsats, kan den gode oplevelse føre til, at brugeren med tiden selv formår at opsøge et sundhedstilbud. Bedre håndtering af målgruppen hos læger, hos tandlæger, på sygehuse, i sociale instanser mfl. bliver styrket via gå med funktionen, og via fastholdelsen bliver der mindre spildtid i systemerne. Et andet formål ved Gå med funktion er, at vi som sundhedspersonale holdes ajour med udviklingen inden for sygepleje og behandling. 16

17 Sundhedsplatformen møder endvidere de pårørende igennem den opsøgende funktion. Vi har en lyttende og nærværende tilgang. Vi kan bidrage med konkret viden om brugerens sundhedstilstand og om sorgprocesser, krise, misbrug samt psykiske lidelser osv. Vi kan bidrage med viden om muligheder for hjælp. Vi har ydermere opmærksomhed på eventuelle børn og tilbud til dem, og vi får viden om de pårørendes oplevelse af behandlingstilbuddene, og kan derved være med til at påvirke udviklingen af disse Sundhedskoordinering Dansk Selskab for Intern Medicin 4 påpeger nødvendigheden af bedre sammenhæng i patientforløb. Især drejer det sig om de akut indlagte patienter, der lider af flere sygdomme, og rapporten henviser til det manglende samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis. Akutte indlæggelser og afbrudte forløb er meget ressourcekrævende for sundhedssystemet 5 og det er derfor vigtigt, at den udsatte borger opsøges og udredes tidligt i sygdomsforløbet. Samtidig kan vi i sundhedsplatformen observere, at der blandt brugerne er stor efterspørgsel efter de sundhedsfaglige kompetencer, og især behov for støtte til at navigere i de specialiserede behandlingssystemer. Det kan være svært for brugerne at følge henvisningssystemerne eller den logiske rækkefølge i forskellige sundhedstjek, og nogle vil helst ikke i kontakt med deres egen læge, som de måske kan være raget uklar med. Flere vil ikke erkende, at de er syge på trods af tydelige symptomer, og nogle kommer ikke af sted til den aftalte tid på grund af glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder, der gør at hensynet til helbredet nedprioriteres. Disse hindringer for bedre sundhed forsøger vi at imødekomme, så forløbene kommer til at fremstå gnidningsfrie for brugerne og for sundhedspersonalet, således at brugerne kan modtage den behandling de har krav på. Koordinerende opgaver kan være; at holde styr på brugernes indkaldelsestidspunkter og at minde dem om, hvornår de skal have taget blodprøver forud for undersøgelse. Vi ringer ofte til brugeren et par gange inden aftalen og informerer om, hvad der skal ske og hvornår. Vi arrangerer transport, hvis vi vurderer, at brugeren ellers ikke vil kunne møde op til behandling. Hvis vi ikke selv kan tage med brugeren, koordinerer vi gå med funktionen indbyrdes i teamet. Vi drøfter konkrete brugersager på teammøde og sparrer med hinanden. Vi hjælper med at søge støtte til medicin, tandbehandling m.m. på kommunen og oplyser brugerne om deres rettigheder. Vi skriver journalnotater tilgængelige for interne samarbejdspartnere, informerer om nye tiltag og brugerforløb, og vi følger op på sundhedsforløb. Vi oplever desuden at afrusningsforløb, indlæggelser og udskrivelser fra sygehus, funktionel hjemløshed, hjemløshed, og tiden efter afsoning, hepatitisbehandling og tandrenovering samt det at få misbrugs- og psykiatribehandlingen til at samarbejde, og koordinere deres fælles indsats for brugere med dobbeltdiagnose, kræver en ekstra koordineret sundhedsindsats. Resultatet af indsatsen er, at brugerne får positive oplevelser med sundhedssystemet; oplever at møde personale, der vil dem og sammenhæng i behandlingstilbuddene. Brugerne udviser stor tilfredshed, når de kan følge med i og forstå deres egen bedring og sygdomsforløb, og for flere omsættes det til en handlekompetence, så de bliver i stand til bedre at tage vare på eget liv og helbred og benytte eksisterende tilbud. 4 Danske Regioner og Dansk Selskab for Intern Medicin: Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb. Danske Regioner Thiesen, Henrik: Projektbeskrivelse: Tiltag vedrørende optimeret tværfaglig indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer

18 4. Samarbejde Kontakter, Systemer og Tværfaglighed 18

19 Flere brugere har opnået et parallelt behandlingsforløb i Lokalpsykiatrien og i Rusmiddelcenteret via den psykiatriske sygeplejerske i projektet. I samarbejdet løsnes op for nye måder at tænke behandling på. Nogle brugere kan eksempelvis bedre komme ud af deres misbrug, når de værste symptomer fra deres psykiske lidelse nedbringes 6, Ofte er sammenhængen mellem afhængighed og psykisk sygdom dog mere kompleks, hvilket kræver god koordinering og netværksdannelse. Sundhedsplatformen arrangerer derfor temadage med fokus på dobbeltdiagnose og andre sundhedsfaglige temaer 7, hvor Jobcentre, Regionspsykiatrien, Støtte- og Kontaktpersoner, misbrugsbehandlere, boformer, bostøtter, læger og andre interesserede på misbrugsområdet inviteres på tværs af instanser. På temadagene prioriteres spørgsmålet om samarbejdsmuligheder og muligheder for netværksdannelse. Da man for nuværende ikke kan tilbyde integreret behandling til mennesker med dobbeltdiagnose i provinskommunen, har sundhedsplatformen dannet en Dobbeltdiagnose arbejdsgruppe på tværs af Region og kommune. Gruppens formål er, at have fokus på at forbedre og udvikle samarbejdet samt vidensdele og give tværfaglig sparring, med henblik på at forbedre forholdene for målgruppen samt skabe mere sammenhæng i tilbuddene. I arbejdsgruppen er der aktører fra et lokalpsykiatrisk center, et rusmiddelcenter, et socialt team, en socialpsykiatrisk bostøtte og et regionshospital. Arbejdsgruppen mødes kvartalsvist og forpligter sig på, at øge opmærksomheden omkring personer med dobbeltdiagnose i egne afdelinger. Arbejdsgruppen kan udforme en handleplan på den koordinerede indsats og komme med forslag til behandling og støtte muligheder. Det skal fremhæves, at arbejdsgruppen ikke har økonomiske beslutnings kompetencer. Via arbejdsgruppen får de forskellige behandlergrupper øget indblik og forståelse for hinandens arbejde, hvilket igen skærper et fælles ejerskab over løsningen af opgaven. Projektet har fra starten haft et direkte samarbejde med kommunens boformer, hvor vi jævnligt yder psykiatrisk og somatisk bistand. Der er endvidere lavet et formaliseret samarbejde med lægekonsulenten på boformen, med det formål, at lette tilgangen til psykiatrisk vurdering og behandling. Sundhedsplatformen har desuden et internt samarbejde med Støtteog Kontaktpersonerne i kommunen, hvor der gives fælles sparring på brugere, især de der ingen støtte eller offentlige tilbud får, og der drøftes fælles temaer, som f.eks. fremtidigt tandprojekt. Vi deltager både i personalemøder på et rusmiddelcenter, i et lokalpsykiatrisk center og i Kirkens Korshær, og vi har et godt samarbejde med det sociale team i kommunen omkring målgruppen, hvilket skaber et godt overblik over organisationerne på tværs, og ikke mindst oplever vi, at det giver et godt indblik i hinandens arbejdskulturer på tværs. Vi oplever, at tandlæger, praktiserende læger og sygehusafdelinger er mere villige til at samarbejde om målgruppen, når der ydes støtte fra sundhedsplatformen. Netværkstiltagene øger samarbejdet og en tværfaglig indsats som er nødvendig i forhold til mennesker med så komplekse problemer og kaotiske livsomstændigheder. 6 Projekt Bedre Udredning kvalitet i den psykiatriske udredning af sindslidende misbrugere. Århus Kommune, Social-og beskæftigelsesforvaltningen, Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Lotte Sønderby, Lars Merinder, Team for Misbrugspsykiatri, Århus omk. Dobbeltdiagnoseindsatsen, Henrik Thiesen, Sundhedsteam i Kbh. omk. Hvad fejler de? tre afrusningssteder og Ulrik Becker om alkoholindsatsen, Mikkel Arendt og Kathrine Rohr Sørensen omkring Hash og psyken og praksiserfaringer fra to dobbeltdiagnoseteams har været på prgrammet. 19

20 5. Anbefalinger Hvordan koordineres en Dobbeltdiagnoseindsats? 20

Et slag for den opsøgende sundhedsfaglige indsats blandt alkohol- og stofbrugere om den gode kontakt til bruger og system

Et slag for den opsøgende sundhedsfaglige indsats blandt alkohol- og stofbrugere om den gode kontakt til bruger og system STOF nr. 15, 2010 Et slag for den opsøgende sundhedsfaglige indsats blandt alkohol- og stofbrugere om den gode kontakt til bruger og system Det kan være svært for brugerne at følge henvisningssystemerne

Læs mere

Et slag for den opsøgende sundheds faglige indsats Glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder hindrer bedre sundhed blandt brugerne.

Et slag for den opsøgende sundheds faglige indsats Glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder hindrer bedre sundhed blandt brugerne. udsat m/k Et slag for den opsøgende sundheds faglige indsats Glemsomhed eller kaotiske livsomstændigheder hindrer bedre sundhed blandt brugerne. AF ANITA HJORT RASMUSSEN, CHARLOTTE ENEMARK, METTE BUNDGAARD

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere, samt hjemløse Frist for indsendelse af ansøgning

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering hører under driftsområdet for. Teamet er organiseret i Socialforvaltningen, som er en del af Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient - en kondenseret udgave af undersøgelsesresultater Centrale fund fra litteraturstudie, fotoworkshop og kvalitativ og kvantitativ

Læs mere

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere

Status om Socialsygeplejerskens indsats for socialt udsatte borgere Til: Status om Socialsygeplejerskens indsats SOCIAL OG SUNDHED Sundhed og Forebyggelse Dato: 25. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 3289, mobil: 4175 1255 E-mail: lks@balk.dk Kontakt: Louise Kønig Schytte Sagsid:

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats Tidlig indsats Sammenhængende tilbud Højt fagligt niveau Døgnåbent Målrettet indsats Borgeren i centrum Høj livskvalitet Sundhed og motion Samarbejde på tværs Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland

Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland Hvad skal der til for at bedre de socialt udsattes helbred og modgå for tidlig død. Et fælles fokusområde for region og kommunerne i Region Midtjylland samt praktiserende læger. www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere. v/ Ole Pass

Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere. v/ Ole Pass Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere v/ Ole Pass Hvordan kan socialfaglige medarbejdere integreres i sundhedstilbud til udsatte

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere