Virksomhedsplan Center for Voksne med Autisme og ADHD

Transkript

1 Virksomhedsplan Center for Voksne med Autisme og ADHD Indhold Om Voksenhandicap (VH)... 2 En god by for alle (VH)... 3 Den aktive borger (VH)... 4 Medborgerskab (VH)... 5 Social kapital (CVAA)... 6 Borgerne bliver bedre til at mestre sit liv (CVAA)... 6 Borgerne er tilfredse med vores indsats (CVAA)... 7 Udvikling af det sociale arbejde (CVAA)... 9 Styrket borgerkontakt og en organisation i udvikling (CVAA)...11 Medarbejdere (CVAA)...11 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv (VH)...14 God kommunikation (CVAA)...15

2 Voksenhandicap (VH) Det er Voksenhandicaps kerneopgave, at medvirke til at sikre, at borgeren kan fungere og udtrykke sig som en aktiv borger i byen. Opgaven bliver udført med respekt for det enkelte menneskes ressourcer og behov, og i tæt samarbejde med borgeren, borgerens netværk og øvrige relevante aktører Med dette udgangspunkt tilbyder Voksenhandicap hjælp og støtte som kan medvirke til, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Voksenhandicap indsats tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes Handicappolitik og søger at udmønte elementerne heri. Handicappolitikken bygger på centrale dele af FN s handicapkonvention og fokuserer derover på områder og indsatser, som også indgår i regeringens handicappolitiske handlingsplan. Aarhus Kommunes værdier troværdighed, respekt og engagement er sammen med MSB s værdi om sammenhæng bærende elementer i Voksenhandicap. Værdierne giver både udsyn og et sikkert ståsted, når vi skal formulere indsatser og indgå i relationer med andre. Værdierne er således bærende for udvikling af social kapital. Indsatsen over for borgeren har primært et pædagogisk og udviklende sigte og bygger på en naturlig anerkendende, værdsættende og respektfuld accept af det enkelte menneske og dets ressourcer og kompetencer. Vi prioriterer, at indsatsen opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Antallet af borgere i Aarhus stiger og vil fortsætte med at stige, og det betyder også, at der kommer flere borgere med handicap. Vi oplever imidlertid, at antallet af borgere med handicap stiger mere end hvad der kan forklares med den demografiske udvikling i byen, hvilket udfordrer forholdet mellem indsatser og økonomi. Et bemærkes, at der her er tale om en landsdækkende udfordring. Voksenhandicap må derfor have stærkt fokus på dels den økonomiske balance dels indsatser, som kan styrke inklusionen og det fælles samarbejde på tværs af hele byen. Vi vil arbejde for at øge samarbejdet med civilsamfundet og øge opmærksomheden på den værdi borgere med handicap kan tilføre virksomheder, foreninger, lokalområder med videre, og vi vil forbedre i sær de unges muligheder for at få en bolig, de kan betale. På den måde kan vi, samtidig med at vi holder balance i økonomien, og sikrer støtte til de borgere der har behov herfor, hjælpe endnu flere til at få en selvstændig tilværelse. Med det stærkere fokus på inklusion følger et stadig stigende behov hos borgere for at få bedre mulighed for at håndtere egen tilværelse og deltage i fællesskabet. Voksenhandicap vil derfor udvikle vores tilbud og herunder den socialpædagogiske praksis. Med implementering af delhandleplan og resultatdokumentation i det daglige samarbejde med borgeren og til beskrivelse og dokumentation af borgerens udvikling, tager vi udgangspunkt i borgerens ressourcer og støtter borgerens muligheder for selv at tage ansvar og handle. Tilbuddene i Voksenhandicap dækker en virkelig bred og mangfoldig målgruppe med meget forskellige behov. De rækker fra døgntilbud med megen støtte til bostøtte i eget hjem med f.eks. pædagogisk støtte i 1

3 time hver uge. Uanset i hvilket regi indsatsen ydes er udgangspunktet, at den enkelte bruger altid skal have den bedst mulige og mindst indgribende ydelse. Voksenhandicap giver på nuværende tidspunkt bostøtte til omkring 1500 borgere i boformer og bofællesskaber samt bostøtte i eget hjem. Herudover har omkring 550 borgere, som alternativ til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud på Voksenhandicaps aktivitetstilbud. Endelig har Voksenhandicap tilbud om specialundervisning til omkring 60 unge med særlige behov. En god by for alle (VH) Voksne med handicap ønsker, på lige fod med alle andre borgere i Aarhus, at opleve at være ligeværdige borgere og have mulighed for at bruge byen og bidrage til fællesskabet. Det er derfor Voksenhandicaps vision, at borgere med handicap får mulighed for at leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Borgere med handicap skal i lighed med andre have mulighed for at udvikle og anvende deres egne ressourcer, så de kan tage ansvar for eget liv. Dem der har brug for hjælp skal efter deres behov støttes i deres udvikling og støttes til at tage aktiv del i og bidrage til det sociale fællesskab. Med handicappolitikkens fokusområder og socialforvaltningens boligvision som ramme vil Voksenhandicap i samarbejde med borgerne søge at virkeliggøre visionen. For at understøttet borgerens personlige udvikling, vil vi prioritere områderne Sundhed og trivsel og Boliger og Velfærdsteknologi. For at støtte borgere i etablering af netværk og udvikling af medborgerskabskompetencer vil vi prioritere Deltagelse i samfundslivet, Kultur og fritid og sætte fokus på Samskabelse. Endelig vil vi, for at støtte borgerens proces med læring og selvforsørgelse, prioritere området Uddannelse og arbejde. En nærmere beskrivelse af handicappolitikkens 4 fokusområder og yderligere to prioriterede områder i Voksenhandicap kan læses her: Deltagelse i samfundslivet Sundhed og trivsel Uddannelse og arbejde Kultur og fritid Boliger og velfærdsteknologi Samskabelse

4 Den aktive borger (VH) Voksne borgere med handicap har ressourcer til at udvikle sig, tage ansvar for eget liv og være en del af et fællesskab. Nogen borgere med handicap skal have hjælp til at afdække, anvende og udvikle egne ressourcer. Vi og borgeren er partnere og sammen sikrer vi, at borgeren får tilbudt den relevante støtte og hjælp. Fortællingen om den aktive borger rummer dog også dilemmaer for en række borgere. Der er et stort spænd i funktionsniveau blandt de borgere, der modtager tilbud fra Voksenhandicap. Der er borgere med et funktionsniveau, der gør, at det daglige samvær med personalet, plejen og omsorgen og det levede liv er det primære. Her vil der være mindre fokus på ansvar for eget liv, deltagelse i fællesskaber og på borgerens selvbestemmelse. Voksenhandicap har i det daglige samarbejde med borgere i vores myndighed og vores tilbud blik for de ressourcer vedkommende har og for de ting borgeren kan gøre med hjælp og støtte fra pårørende. Vi vil arbejde for at vedligeholde og udvikle vores metoder til at synliggøre det borgerne kan. Og vi vil udvikle vores faglige praksis så den kan løfte opgaven med at hjælpe borgere med at udvikle sig og styrke evnen til at mestre eget liv og til at taget ansvar for egen udvikling. Den daglige pædagogiske praksis skal kunne mestre det tætte samarbejde med borgeren om udvikling af medborgerskabskompetencer. Den aktive borger i voksenhandicap viser sig således ved at tage aktivt ansvar for tilrettelægningen af eget liv, være i daglig aktivitet (fx uddannelse eller arbejde), deltage fællesskaber og øve indflydelse og bruge byen og dens mange muligheder og tilbud. Arbejdet med den aktive borger viser sig også i vores udvikling af den socialpædagogiske faglighed og i de nye måder, hvorpå de nye tilgang viser sig i praksis. Den daglige konkrete indsats i bostøtten og botilbud styrker den enkelte borger til at kunne deltage i demokratiske processer, varetage et job eller udfylde dagligdagen på et aktivitetscenter, udnytte fritids- og kulturtilbud, være til stede i byen og i lokalsamfundet, tage ansvar for sig selv, og for praktiske gøremål, egen sundhed og trivsel og have et socialt liv med andre på egne præmisser herunder relationer til pårørende og venner. På den måde vil der være borgere der modtager tilbud i Voksenhandicap, hvor missionen om den aktive borger underordnes en daglig praksis, hvor borgerens basale behov er i fokus.

5 Medborgerskab (VH) Medborgerskab er Voksenhandicaps faglige strategi og pædagogiske tilgang. Alle borgere har de sammen grundlæggende demokratiske og personlige rettigheder, og at være medborger betyder, at man dels har og dels sikres mulighed for at kunne nyde og yde i forhold til disse rettigheder. Borgere med handicap vil på forskellig måde være afhængige af at samfundet yder hjælp og støtte til, at de kan deltage i samfundet og realisere personlige ønsker til kvaliteten af eget liv. Medborgerskabsstrategien skal støtte borgerens proces med at blive en aktiv, deltagende borger, der oplever at være en ligeværdig medborger, der er i stand til at gøre sin indflydelse gældende såvel i forhold til samfundsmæssige og demokratiske forhold som i forhold til eget liv. Voksenhandicap bruger Handicappolitikkens 4 bærende principper (empowerment, recovery, habilitering og rehabilitering) som metodisk grundlag for medborgerskabsstrategien og vi vil udvikle vores indsatser der skal fremme udviklingen af reelt medborgerskab for voksne med handicap. Medborgerskabsstrategien tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og dets evne til at mestre eget liv. Voksenhandicaps hjælp og støtte tilbydes ud fra den enkeltes behov og har til formål at styrke personens livskvalitet og livsmestring (empowerment). har fokus på borgerens eget ansvar for og aktive deltagelse i udvikling af egne kompetencer, og på vores pædagogiske støtte til borgerens egen proces (recovery). har fokus på, at medborgerskabskompetencer skal læres, erfares, udvikles og vedligeholdes. I samarbejder med borgeren tilrettelægger Voksenhandicap en længerevarende, sammenhængende og helhedsorienteret pædagogisk indsats som sikrer udvikling og vedligeholdelse af borgerens færdigheder og selvstændighed (habilitering). anerkender at en række borgere med handicap kan profitere af tidsbegrænsede, koordinerede og sammenhængende indsatser som hjælp til at skabe et meningsfyldt og selvstændigt liv (rehabilitering).

6 Social kapital (CVAA) I Center for Voksne med Autisme og ADHD ser vi social kapital som den egenskab, der sætter medarbejderne i stand i samarbejde at løse kerneopgaven. Det handler således om vores evne til at samarbejde omkring den pædagogiske støtte, der sikrer borgeren mulighed for at føre en selvstændig tilværelse, udvikle sig og opleve høj livskvalitet i livets faser. Vi har på den ene side fokus på social kapital som vores evne til at samarbejde internt i CVAA, dvs. mellem tilbud, teams, ledere og medarbejdere. På den anden side er det afgørende for kvaliteten af vores kerneydelser, at vi har et godt samarbejde eksternt med andre kommunale tilbud, samarbejdspartnere, borgere, civilsamfund og netværk. Både de interne og eksterne samarbejdsrelationer bygger på grundbegreberne tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Fokusområder for interne samarbejdsrelationer Medarbejder/leder Vi sikrer en konstant tydelighed på kerneopgaven, som løbende udvikles og redefineres Vi har styr på basis i form af arbejdstidsplanlægning, løn, sygesamtaler og MUS Vi har tydelig intern kommunikation gennem blandt andet nyhedsbreve, intranet og et fælles årshjul KERNEOPGAVEN Vi har gode og synlige MED- og AMU-udvalg, med demokratiske og inddragende processer Leder/leder Vi har et stærkt fagligt fællesskab på tværs af tilbud gennem ledelsessparringsgrupper og ledelsesmøder Vi arbejder med tydelige mål og forventninger i ledelsesgruppen Medarbejder/medarbejder Vi har et stærkt teamsamarbejde på alle tilbud, så vi sikrer en høj fælles faglig kvalitet i kerneopgaven Vi skaber faglige fællesskaber blandt medarbejdere på tværs af tilbud gennem fælles uddannelse og temadage Fokusområder for eksterne samarbejdsrelationer - Vi deltager positivt og anerkendende i forskellige samarbejdsfora med brugere, pårørende og andre samarbejdspartnere - Vi indgår i ligeværdige samarbejdsrelationer med interesseorganisationer og frivillige foreninger om i fællesskab at etablere forskellige fritidsaktiviteter og netværksfremmende tilbud til vores målgruppe - Vi kommunikerer tydeligt til samarbejdspartnere gennem blandt andet digitale kanaler, således at vi skaber en synlighed af vores værdier og kerneopgave udadtil (jf. afsnit om god kommunikation)

7 Borgerne bliver bedre til at mestre eget liv (CVAA) I CVAA tilpasser og udvikler vi vores indsatser med udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Indsatserne skal bidrage til, at borgerne oplever højere livskvalitet og størst mulig indflydelse på og mestring af eget liv. Vi har i indsatsen fokus på social inklusion (deltagelse i fællesskaber) og medborgerskab, hvor vi understøtter følgende områder i borgerens liv: Personlig udvikling Vi understøtter altid den enkelte i at blive så selvhjulpen som muligt i forhold til alle dagligdagsfunktioner. Vi anvender blandt andet strukturerende pædagogiske metoder og velfærdsteknologiske løsninger, hvor dette kan understøtte borgeren i at mestre forskellige hverdagsfunktioner. Netværk og medborgerskab Vi har i CVAA et særligt fokus på at inddrage borgernes pårørende/netværk og frivillige i indsatsen. I samarbejde med frivillige tilbyder vi forskellige fællesskabsfremmende tilbud og understøtter borgerne i at benytte allerede eksisterende tilbud i samfundet. Vi samarbejder med pårørende i det omfang, borgerne ønsker det. Derudover har vi fokus på at skabe tydelige rammer og forventninger for samarbejdet med pårørende og netværk generelt. Vi har fokus på at bringe borgernes ressourcer i spil ved udviklingen af vores tilbud og indsatser. Gennem forskellige pædagogiske metoder sikrer vi størst muligt indflydelse på eget liv i dagligdagen blandt andet gennem temamøder, husmøder, brugerråd og lignende. Læring og selvforsørgelse Vi vil i løbet af 2015 og 2016 skærpe vores fokus på den beskæftigelsesrettede del af indsatsen i hele centre. På dagtilbud arbejder vi med at hjælpe borgere i praktikforløb og andre jobfunktioner på forskellige virksomheder. I forhold til bostøtteområdet indgår vi i et større udviklingsprojekt i MSB, hvor vi udvikler ideer til at koordinere bostøtteindsatsen og den beskæftigelsesrettede indsats i Jobcentret. Vi forventer, at der udspringer nogle konkrete initiativer heraf. Opfølgning og dokumentation Ved hjælp af redskaber som delhandleplaner og resultatdokumentation aftaler vi i et tæt samarbejde med borgeren løbende nye mål for indsatsen og følger op på disse mål med henblik på, at borgeren får en oplevelse af at udvikle sig i forhold til sine mål. Det er vigtigt, at vi understøtter borgerne i at sætte realistiske mål, så de oplever at lykkes og nå de mål, de ønsker sig og drømmer om. Udviklingsområder i 2015 og 2016 Vi vil I 2015 og 2016 have et særligt fokus på udviklingen af følgende områder i forhold til at understøtte borgerne i mestre eget liv: - Styrket fokus på at understøtte peer-to-peer projekter og understøtte borgerne i selv at være frivillige - Styrket fokus på, hvordan vi i højere grad anvender velfærdsteknologiske løsninger i indsatsen med henblik på, at borgerne bliver mere selvhjulpne i hverdagen og dermed bedre til at mestre eget liv.

8 Borgerne er tilfredse med vores indsats (CVAA) I CVAA tilstræber vi altid at borgerne er tilfredse med vores indsatser, og at de oplever, at indsatserne bidrager til at forbedre deres livssituation. Borgernes tilfredshed er derfor afgørende for udviklingen af indholdet i vores tilbud. Vi ønsker en løbende og åben dialog med borgerne omkring deres tilfredshed med vores tilbud, så vi løbende kan følge op og justere vores indsatser efter borgernes tilbagemeldinger og ud fra de ressourcer, vi har til rådighed. Vi vil derfor sikre, at der skabes de nødvendige rammer for denne dialog, så alle borgere kan ytre sig uanset kommunikationsfærdigheder. Dette kræver forskellige metoder og pædagogiske tiltag. En central metode er Voksenhandicaps brugerundersøgelser, som vi aktivt vil bruge til at udvikle og forbedre vores indsatser. Opfølgningen vil foregå ude i de enkelte tilbud og bliver afstemt efter borgerens funktionsniveau: - Der kan afholdes dialogmøder med borgerne omkring resultatet - Resultatet kan behandles i personalegrupper - Hvis tilbud har lavere tilfredshed på nogle områder, skal ledelsen tage stilling til forskellige tiltag Udviklingsområder i 2015 og 2016 Vi vil i 2015 og 2016 have et særligt fokus på at udvikle følgende områder for at skabe øget tilfredshed hos borgerne med vores indsats: - Udvikling af flere fora, hvor borgerne får mulighed for at ytre deres tilfredshed med vores indsats, fx ved delhandleplansmøder, husmøder, brugerråd mv.. - Styrket fokus på at understøtte borgerne i at deltage i tilfredshedsundersøgelserne - Styrket fokus på, hvordan vi konkret anvender resultaterne af tilfredshedsundersøgelserne til at udvikle og forbedre vores indsatser.

9 Udvikling af det sociale arbejde (CVAA) I CVAA oplever vi en stigning i antallet af borgere med forskellige støttebehov, der efterspørger vores tilbud. Vi tilpasser og udvikler derfor konstant vores tilbud og sociale indsatser, så vi kan imødekomme efterspørgslen, de ændrede behov og nye målgrupper. Udviklingen af vores område kræver, at vi hele tiden tilrettelægger og tilpasser vores arbejde, indsatser og metoder, så de giver den bedst mulige virkning for borgerne. Samtidig skal vi have fokus på en effektiv udnyttelse af ressourcerne, så borgerne oplever størst mulig kvalitet for de ressourcer, vi har til rådighed. Dette kræver, at vi anvender nye metoder og teknologier samt anvender de tilbud, der allerede er tilgængelige i samfundet og byrummet. Udvikling af tilbud og metoder For at imødekomme den store efterspørgsel uden at forringe serviceniveauet væsentligt, har vi særligt fokus på at udviklet nye tilbudsformer i form af: - Gruppetilbud - Åben rådgivning - Tilbud i samarbejde med frivillige, herunder frivillige med brugerbaggrund - Undervisning af borgere i hjælp til selvhjælp - Velfærdsteknologiske løsninger Bolig og byrum I CVAA arbejder vi aktuelt med udviklingen af boliger og lokalområder i forhold til den del af målgruppen, der har behov for botilbud. Vi har bygget nye skærmede bygninger, og vi arbejder på at få et godt og udviklende samarbejde med lokalsamfundet. Vi starter i løbet af 2015 og 2016 nogle konkrete projekter, hvor vi inviterer lokalsamfundet indenfor med henblik på, at danne et fællesskab omkring fx grillhytte samt aktivitets- og motorikbaner, vi har etableret på matriklerne. Vi vil også i 2015 etablere et kollegium for unge med autisme i et almindeligt kollegiemiljø, hvor vi vil forsøge at etablere fællesaktiviteter i lokalområdet og delvist i miljøer, hvor der kommer andre unge. Velfærdsteknologi Der er et stort potentiale i at anvende velfærdsteknologiske løsninger i forhold til målgruppen, og vi skal i CVAA gøre brug af disse løsninger. Vi vil derfor i 2015 og 2016 have et særligt fokus på dette område i form af konkrete projekter og initiativer, hvor vi så vidt muligt inddrager målgruppen i udviklingen af området. Rehabiliterende indsatser For nogle borgere er det tilstrækkeligt med en midlertidig indsats i en periode af deres liv, mens andre borgere har behov for pædagogisk støtte og omsorg hele livet. Det er dog væsentligt, at vi i begge tilfælde har et målrettet fokus på, at borgeren så vidt muligt skal leve et aktivt og bidragende liv med så lidt støtte som muligt. Vi understøtter dette med følgende: - Vi anvender delhandleplaner, notatskrivning og resultatdokumentation i CSC som et middel til at tilbyde og fastholde målrettede indsatser - Vi understøtter uddannelse og beskæftigelse af målgruppen, og vi indgår aktuelt i MSB s analyse af, hvordan vi kan styrke samarbejdet med beskæftigelsesforvaltningen. Vi forventer at der heraf ud-

10 springer konkrete samarbejdsprojekter, som kan bidrage til en rehabiliterende indsats for målgruppen. Udviklingsområder i 2015 og 2016 Vi vil i 2015 og 2016 have et særligt fokus på at udvikle følgende områder i forhold til udviklingen af det sociale arbejde i CVAA: - Styrket fokus på at understøtte uddannelse og beskæftigelse, herunder en styrket koordinering med den beskæftigelsesrettede indsats - Styrket fokus på velfærdsteknologiske løsninger - Styrket samarbejde med lokalområdet på bo- og dagtilbud

11 Styrket borgerkontakt og en organisation i udvikling (CVAA) For CVAA er det vigtigt, at borgerne oplever sig som en ligeværdig partner i samarbejdet med os, med mulighed for aktivt at påvirke og have indflydelse på indsatserne. Vi vil derfor møde borgerne på en måde, så de føler sig inddraget og lyttet til. Styrket borgerkontakt Borgeren er centrum i eget liv, og udgangspunktet er, at borgeren oplever dette. Vi inddrager derfor aktivt borgerne som partner, både i den enkeltes nære dagligdag, og når vi på et mere strategisk plan udvikler nye tilbud og indsatser. Inddragelse i dagligdagen Vi anvender i CVAA delhandleplaner og resultatdokumentation som aktive redskaber til sammen med borgeren at beskrive og dokumentere, hvordan borgeren kan vedligeholde og udvikle færdigheder. Vi har derfor fokus på løbende at udvikle metoder til at inddrage borgerne i at lave delhandleplaner og resultatdokumentation uanset kommunikationsfærdigheder. Dette er en væsentlig metode til at sikre inddragelse af borgeren. Målene i delhandleplanerne skal have sammenhæng med målene i helhedsplanerne, som borgerne laver med den visiterende sagsbehandler. Det er derfor også vigtigt, at vi har en tæt dialog med myndighedsrådgiveren i processen. Vi inddrager desuden borgerne i forskellige husmøder, brugerråd og andre beslutningsfora, hvor der er mulighed for demokratisk indflydelse i dagligdagen på tilbuddet. Inddragelse i udviklingen af tilbud og indsatser CVAA iværksætter løbende processer, hvor borgere og medarbejdere sammen laver planer for den mere strategiske udvikling af tilbud og indsatser. Vi har sammen med borgerne lavet udviklingsplaner og vi inddrager borgerne i udviklingen af indsatser med frivillige og andre aktiviteter og projekter på de enkelte tilbud. Afbureaukratisering I CVAA har vi en målsætning om, at både borgere, pårørende og medarbejdere skal have mulighed for at søsætte gode ideer og initiativer. Vi vil derfor skabe rum til og rammer for, at projekter og initiativer kan vokse nedefra og så vidt muligt bidrage med de nødvendige medarbejderressourcer til at ideerne kan realiseres. Det er en væsentlig forudsætning, at ideerne understøtter CVAA s værdier, visioner og mål generelt. Implementering af resultatdokumentation Vi vil i 2015 nedsætte en arbejdsgruppe i centret, som kan have en understøttende rolle i implementeringen af resultatdokumentation som et pædagogisk redskab i praksis. Udviklingsområder i 2015 og 2016 Vi vil i 2015 og 2016 have et særligt fokus på at udvikle følgende områder i forhold til at styrke borgerkontakten og udvikle organisationen: - Styrket fokus på at lade projekter og initiativer vokse nedefra med kortere vej fra den gode ide hos borger, medarbejder eller pårørende til beslutning og konkret handling - Udvikling af flere metoder og fora til at inddrage borgere og pårørende/netværk i udviklingen af projekter, aktiviteter og tilbud - Implementering af resultatdokumentation som et meningsfuldt pædagogisk redskab i samarbejdet med borgere

12 Medarbejdere (CVAA) Medarbejderne er en vigtig ressource, hvis CVAA skal kunne løse kerneopgaven den aktive borger og vores faglige strategi om borgeren som medborger. Derfor ønsker vi et højt fagligt niveau, god ledelse og en høj social kapital, hvor medarbejderne trives. Højt fagligt niveau I CVAA har vi blik for borgerens ressourcer, og vi udvikler vores faglige redskaber til at støtte borgeren i at udvikle og vedligeholde færdigheder og blive så selvhjulpen som muligt. Effekten skal gerne være øget livskvalitet hos borgeren. Det er i det nære samarbejde med borgeren og igennem borgerens udvikling, at det faglige niveau viser sig. Udviklingen af den faglige indsats skal derfor understøttes af vores fokus på social kapital og funderes i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, borgere og ledelse. Vi står konstant overfor nye opgaver og områder, og vi skal derfor prioritere tværfaglige indsatser og partnerskaber. I CVAA vægter vi blandt andet samarbejde med de frivillige, og vi har medarbejdere som delvist koncentrerer sig om samarbejdet med frivillige. I udviklingen af fagligheden i CVAA arbejder vi med følgende: - Systemisk grunduddannelse gives til alle medarbejdere efter 1 års ansættelse. - Løbende kurser og uddannelse ved Det Sociale Akademi - Diplommoduler for både medarbejdere og ledere - Fælles temadag for hele CVAA - CSC, handleplaner og resultatdokumentation - Risikovurderinger og konflikthåndteringsprofiler - Faglig supervision og sparring Der er generelt et højt fagligt niveau hos medarbejderne i centret, og vi udbyder derfor også selv både interne og eksterne kurser og undervisning. God ledelse I lighed med den det høje faglige niveau viser god ledelse sig ved, at vi lykkes med kerneopgaven. I CVAAs ledelsesgrundlag [link] er flg: centrale perspektiver for udviklingen af området de kommende to år. Perspektiverne tager afsæt i nærværende udviklingsplan. - Faglig kvalitet og nyudvikling - Social kapital og den attraktive arbejdsplads (trivsel) - God kommunikation Medarbejdere, der trives Et godt arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for, at vi kan lykkes med kerneopgaven. Vi har derfor arbejdsmiljø og nærvær i fokus i CVAA, hvor vi blandt andet har et særligt fokus på at nedbringe sygefraværet gennem øget trivsel og et godt arbejdsmiljø:

13 - Vi har velfungerende og synlige MED- og AMU-udvalg, hvor der følges op på arbejdsmiljø i lokaludvalgene og på handleplanerne omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Link til AMU-systemet - På tilbudsniveau udarbejdes der APV og årlige MUS/GRUS samtaler - Vi tilbyder forundringssamtaler til alle nye medarbejdere efter ca. 3 måneders ansættelse - Vi har en synlig syge- og omsorgspolitik for CVAA (i form af pjecer), som tager afsæt i Aarhus Kommunes politik. - Vi arbejder systematisk på at afholde og følge op på sygesamtaler, og vi skaber synlighed i CVAA på udviklingen af sygefraværet i overensstemmelse med Aarhus Kommunes politik - Ved tilbagevenden efter længere tids sygdom, tilbyder vi individuelle indsatser, f.eks. arbejdspraktik, virksomhedspraktik og personlig supervision Udviklingsområder i 2015 og 2016 Vi vil i 2015 og 2016 have et særligt fokus på at udvikle følgende områder i forhold til medarbejdere i CVAA - Styrket intern og ekstern undervisning, sparring og kursusvirksomhed i CVAA med et særligt fokus på den målgruppespecifikke viden - Nedbringelse af sygefraværet på det enkelte tilbud i en foranderlig hverdag gennem større trivsel

14 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv (VH) Antallet af borgere, der har behov for hjælp fra Voksenhandicap stiger, og det stiger mere end, hvad der kan forklares med byens demografiske udvikling. Vi går således ind i en periode hvor der er færre ressourcer til rådighed for støtten til den enkelte borger. Denne udvikling udfordres yderligere ved beslutningen om effektivisering jf. budget For fortsat at kunne yde støtte til de borgere, der har et reelt og legitimt behov for hjælp og sikre økonomisk balance må vi have fokus på indsatsen mod større grad selvhjulpenhed for den enkelte borger, vi må sikre, at ressourcerne anvendes effektivt der, hvor behovene reelt er, og vi må søge at sænke ressourceforbruget på indsatserne. Økonomisk balance handler derfor om, kontinuerligt at søge at tilpasse forholdet mellem tilbuddenes indhold og deres pris og sikre overholdelse af budgettet. Der skal være overensstemmelse mellem borgerens behov og den støtte vi giver. Og den støtte vi tilbyder, skal indpasses i vores faglige strategi om at understøtte medborgerskab og den samlede vision om den aktive borger. Balance handler også om at have en tilbudsvifte der modsvarer behovene, fx på boligområdet. Der skal være boliger til rådighed i kommunen til de borgere, der har behov for et botilbud, både generelt og specialiseret. Endelig handler økonomisk balance om at sikre at bocentrene har de nødvendige værktøjer til at kunne styre lokalt. De skal via differentieret ledelsesinformation løbende kunne få indblik i forhold vedrørende medarbejdere og de borgere, der er i de enkelte tilbud. Hvordan arbejder I med målsætningen? Vi laver økonomiopfølgning på centerniveau og søjleniveau. Opfølgningen har både fokus på budgettet, driften og på mulighederne for udvikling og omlægning af indsatsen. Vi vil lave en procesplan for gennemførelse af og opfølgning på effektiviseringen som sikre at vi både når de vedtage effektiviseringsmål og tilpasser vores indsatser og serviceniveau i forhold til den enkelte borger. Vi samarbejder med Servicecenter Økonomi og Familie. Børn og Unge om at skabe et klart overblik over, hvordan stigningen i antallet af borgere forventes at være og efter hvilke forudsætninger den kan beregnes, når demografimodellen alene ikke er tilstrækkelig. Vi arbejder med en boligvision der skal angive rammerne for kommende boliger og indretningen af byens rum for voksne borgere i Socialforvaltningen, dels med konkrete planer om nye byggerier i MSB s anlægsplan for Boligvision og tilhørende principper for boliger og byrum forventes offentliggjort primo Der arbejdes med udvikling af decentral ledelsesinformation via Informationsportalen. Det er forventningen at et system til decentrale LIS informationer er klart primo 2015.

15 God kommunikation (CVAA) God kommunikation er vigtig på flere planer. Vores hovedfokus er at sikre god og anerkendende kommunikationen med borgerne og pårørende i hverdagen. Derudover har vi fokus på den gode interne kommunikation i centret, hvorigennem vi gør vores mission kerneopgaven tydelig og fælles. Endelig har vi fokus på den eksterne kommunikation, hvor vi synliggør vores mission og den gode historie i samfundet. Kommunikation med borgere og pårørende Vi ønsker, at alle borgere og pårørende skal opleve, at vi kommunikerer anerkendende både i skrift og tale. Dette skal blandt andet komme til udtryk ved, at vi er: Aktivt lyttende og nysgerrige; Reelle og ærlige; Har fokus på den gode og udviklende historie. Samtlige fastansatte medarbejdere i CVAA gennemgår derfor en systemisk anerkendende efteruddannelse, hvor de får konkrete redskaber til at kommunikere anerkendende. Vi har i 2014 implementeret CSC-social, og alle medarbejdere skriver nu delhandleplaner og dagsnotater. Vi har derfor et særligt fokus på etikken og ensartetheden omkring den skriftlige kommunikation i notatskrivningen, og vi vil prioritere, at medarbejdere deltager i relevante kurser om skriftlig formidling gennem Det Sociale Akademi. Det er desuden væsentligt, at vi anvender sikre og hensigtsmæssige kommunikationskanaler i kommunikationen med borgere og pårørende. Vi vil kommunikere med borgerne gennem forskellige sikre digitale fora, og samtidig understøtte borgerne i at kommunikere med hinanden gennem disse fora. Vi har en særlig opmærksomhed på udfordringer ved at anvende SMS i kommunikationen. Intern kommunikation i CVAA Den gode interne kommunikation handler om at formidle relevant information og viden omkring de tiltag, der understøtter vores fælles mission i centret, nemlig kerneopgaven. Vi udsender løbende nyhedsbreve om fokusområder og udviklingstiltag i centret til alle medarbejdere, og vi har i 2014 oprettet et CVAA-intranet. Vi vil anvende intranettet som en aktiv kommunikationsplatform for centret med relevant og tilgængelig viden og information. Desuden lægger vi vægt på en god og anerkendende kommunikation mellem kollegaer, hvor vi har fokus på hinandens ressourcer, på det der lykkes, og hvor vi har en nysgerrig tilgang til hinanden. Ekstern kommunikation I forhold til at styrke kommunikationen og samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, vil vi arbejde med en øget synlighed af vores værdier og kerneopgave udadtil. På den måde vil vi styrke samarbejdet både internt i MSB, med andre magistrater, men også eksternt i forhold til vigtige samarbejdspartnere som: Netværk, brugerorganisationer, civilsamfund og frivillige samt øvrige systemer og instanser. Vi vil anvende MSB s intranet til at tydeliggøre vores tiltag og de gode historier internt i MSB gennem artikler og et altid opdateret intranet. Eksternt vil vi kommunikere via vores hjemmeside og være synligt til stede ved relevante konferencer, hvor vi sammen med borgerne vil byde ind med vores viden og erfaringer.

16 Udviklingsområder i 2015 og 2016 Vi vil i 2015 og 2016 have et særligt fokus på at udvikle følgende områder i forhold til at styrke den interne og eksterne kommunikation i centret: - Styrket fokus på at omsætte de systemisk anerkendende metoder i kommunikationen på alle niveauer - Udvikling af vores intranet, så det kan fungere som et aktivt værktøj til at sikre en tydelig intern kommunikation - Styrkelse af metoder og fora til at sikre en god og konstruktiv kommunikation med pårørende og netværk