LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport februar Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LED-LYS TIL ÆLDRE LYS OG TRIVSEL. Projektrapport februar 2015. Indhold"

Transkript

1 LED-LYS TIL ÆLDRE Projektrapport februar 2015 LYS OG TRIVSEL Forskningsprojektet Energieffektivt og sundhedsfremmende lys i ældresektoren har undersøgt mulighederne for at forbedre ældre menneskers trivsel ved hjælp af dynamisk LED-belysning i borgeres private boliger. Det er afsættet for denne projektrapport om resultaterne af undersøgelsen. Projektets originaltitel er Energieffektivt og sundhedsfremmende lys i ældresektoren, men kaldes også LED-lys til ældre. Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 5 Baggrund for projektet Fysiske rammer for forsøget Dagslys i boligerne Installeret lys Lysets betydning for søvnen Resultater INSIGHT 21

2 Rapporten er udarbejdet af: Gate 21 i samarbejde med Glostrup Hospitals Øjenafdeling, Statens Byggeforskningsinstitut, DTU Fotonik, Lightscapes, Philips Lighting, Viso Systems og Albertslund Kommune. Februar 2015 Tak til Birgit Agnes Sander, laboratorieleder, Glostrup Hospitals Øjenafdeling Line Kessel, læge, Glostrup Hospitals Øjenafdeling Hajer Ahmad, optometrist, Glostrup Hospitals Øjenafdeling Kjeld Johnsen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Jakob Markvart, forsker, Statens Byggeforskningsinstitut Paul Michael, professor, DTU Fotonik Aikaterini Argyraki, PhD-studerende, DTU Fotonik Jakob Munkgaard Andersen, projektleder, DTU Fotonik Dennis Dan Corell, civilingeniør, DTU Fotonik Iben Winther Orton, lysdesigner, Lightscapes Anne Marie Lund, belysningsspecialist, Philips Lighting Christian Krause, direktør, Viso Systems Ida Maj Emborg, projektleder, Gate 21 Projektet er støttet af

3 Indhold 1. FORORD SAMMENFATNING... 5 Lys og menneske... 6 Kunstig belysning... 8 Indret med lys BAGGRUND FOR PROJEKTET FYSISKE RAMMER FOR FORSØGET DAGSLYS I BOLIGERNE INSTALLERET LYS Armaturer og lyskilder LYSETS BETYDNING FOR SØVNEN Dataindsamling RESULTATER REFERENCER Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 2

4 1. FORORD Projektet har været grænseoverskridende på to områder; ét har været den tværfaglige projektgruppe, som en uomgængelig faktor for overhovedet at kunne gennemføre forskning i private hjem. Et andet har været, at så mange organisationer har haft direkte berøringsflade med forsøgsdeltagernes privatsfære gennem hele forsøgsperioden. Projektholdet, der har testet døgnrytmeunderstøttende belysning hos ældre i private boliger, har bestået af forskere inden for sundhed, lysteknik og byggeri, teknikere, praktikere, myndighed, designere, fabrikanter og udviklere samt formidlere. På trods af såvel etiske som tekniske udfordringer forbundet med at skulle udføre forskning i private hjem, har beboere og forsøgsdeltagere haft en fælles interesse i projektet. Det har stor indflydelse på alle parter personligt og i det daglige professionelle arbejde at belyse betydningen af forskellige lysfarver i hjemmet for os som mennesker, da vi alle bliver ældre. Det har været en forudsætning for forsøgets succes at arbejde procesorienteret. De forskellige metoder og erfaringer, som eksempelvis forskere over for praktikere baserer deres arbejde på, har skullet have tid og plads til at udfolde sig for hele projektholdet. En forskningsopsætning i private hjem hos rigtige mennesker er ikke sammenlignelig med en forskningsopstilling i en mock-up og ville derfor heller ikke have ladet sig gøre uden de erfaringer, som praktikere, teknikere, designere og så videre har bragt med sig til projektet. Omvendt havde forsøget været betydeligt mindre værdifuldt uden forskernes indgående viden omkring etiske spørgsmål, hvad der kan måles og hvordan, samt selvfølgelig hospitalets sundhedsmæssige ekspertise. Lyset i hjemmet følger ikke en dansk standard. Selvom vi kender til generelle lysforhold, der er mere hensigtsmæssige end andre, og selvom vi kender til virkemidler, der kan skabe en bedre belysningskvalitet for os som mennesker, er der intet dokumenteret facit på, hvordan man skal placere lamper eller lyskilder i hjemmet. Mennesker færdes uensartet i deres hjem, har varierende spisevaner, forskellige gøremål og ærinder fordelt på forskellige tidspunkter af døgnet. De lyspåvirkninger, vi får i løbet af en dag, er derfor usammenlignelige fra beboer til beboer. Det er således alene beboerens egen præference, som bestemmer, hvad der i deres bolig er smukt, behageligt eller stimulerende lys, og hvornår der er for meget eller lidt lys i de forskellige rum. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 3

5 Døgnets og årets cyklus og det stedspecifikke lys såvel naturligt som kunstigt har også indflydelse på de præferencer, vi har for lys i vores hjem. Vi ville i projektet gerne ud i de enkelte hjem i stedet for at arbejde i et testlababoratorie, som forsøgsdeltagere kunne besøge. Det har været en grundlæggende forudsætning for projektet og utrolig vigtigt for projektholdet, at vi bevarede bevidstheden om, at forsøget blev gennemført i deltagernes private boliger, og at vi derfor bibeholdt en følsomhed og forståelse overfor beboernes almindelige færden såvel før som gennem hele testperioden. Vi takker alle beboere indgående for deres støtte og tålmodighed og takker ligeledes EL- FORSK for at have givet projektgruppen mulighed for at gennemføre dette projekt. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 4

6 2. SAMMENFATNING I krydsfeltet mellem lys og sundhed er interessen for sammenhængen mellem lysintensitet, farvesammensætning og døgnrytme stigende. Undersøgelser peger på, at specielt blåt lys er nødvendigt for at synkronisere døgnrytmen, og at tidspunktet for belysning også er af stor betydning. Dette er af særlig vigtighed for ældre, som har et nedsat dagligt aktivitetsniveau og er mere indenfor i forhold til yngre. Desuden er ældre tit påvirket af fysiologiske ændringer eksempelvis med øget vandladningshyppighed om natten til følge. De kan derfor have svært ved at fastholde en normal døgnrytme og en god søvnkvalitet med ubrudt søvn. Med den energieffektive LED-teknologi er det blevet muligt at lave dynamiske belysningsløsninger, der efterligner dagslysets karakteristika og dermed har potentialet for at forbedre trivslen hos den voksende gruppe af ældre mennesker ved at understøtte den naturlige døgnrytme. Hvad er så den rigtige belysning? Det er vigtigt at gøre sig klart, at lys bidrager til synsindtryk, men uafhængigt heraf også har en vigtig rolle i regulering af vores døgnrytme. Det ubehag, der er forbundet med, at kroppens indre rytme er forskudt i forhold til solens rytme, har de fleste oplevet som jetlag ved lange rejser. Det er dog også vigtigt, at døgnrytmen passer til solens rytme i vores dagligdag. Organismen regulerer løbende en lang række biologiske processer, eksempelvis udskillelsen af hormoner. Meget tyder på, at den daglige regulering af døgnrytmen ikke kun har betydning for vores velvære, men også for længden og kvaliteten af vores nattesøvn, vores evne til at løse opgaver såvel som vores generelle sundhed og trivsel. Mens der klart er en forbindelse mellem lys og vores regulering af vågenhed og søvn, så er det vanskeligt at sætte på en formel, hvad godt lys er. For eksempel er lysstyrken ved kunstig belysning langt under de lysstyrker, som findes udenfor. Modsat udsættes vi med kunstig indendørs belysning for langt mere lys om aftenen og natten end tidligere i menneskets historie. Det kan være, at disse forhold er negative for døgnrytmen. Interessen for døgnrytmen er støt stigende, og man har nu fundet forbindelsen mellem øjet og hjernens døgnrytmecenter. Det har vist sig, at der i øjets nethinde er specielle celler, der netop forbinder sig til hjernens regulatoriske system, men ikke bidrager til vores normale syn. Disse celler stimuleres af blåt lys. Det er således ikke ligegyldigt, hvordan farvebalancen er i det indendørslys, man har i boligen. Opholder man sig i mørke eller i lys uden tilstrækkelig styrke, opstår der en forskel mellem omgivelsernes dag og organismens indre ur. Forstyrrelser i Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 5

7 døgnrytmen ses ved nogle typer af depressioner og kan også være en risikofaktor for andre sygdomme. Med alderen nedsættes den mængde lys, der kommer ind i øjet, og samtidig opholder mange sig meget inde. Der er derfor ekstra fokus på, om belysningen hos ældre er tilstrækkelig ikke kun for at kunne se godt og undgå uheldige fald, men også for at man kan fastholde døgnrytmen, en god nattesøvn og et godt helbred. Formålet med projektet Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren, populært kaldet LED-lys til ældre, har været at undersøge og beskrive energirigtig belysning i form af LED til belysning i eget hjem hos raske personer over 65 år. Projektgruppen har derfor udviklet to forskellige lysdesigns, der efterfølgende er installeret og afprøvet i 20 private boliger. Hvor det ene lysdesign har varieret i styrke over dagen, har det andet både varieret i styrke og i farvesammensætning med henblik på at optimere døgnrytmen. 29 personer over 65 år har som beboere deltaget i forsøget og medvirket til den omfattende dataindsamling. Projektet er udført af en tværfaglig gruppe med ekspertise inden for lysteknologi og -måling, lysdesign og øjets funktion og relation til døgnrytmen. På baggrund af forsøget samt gruppens foregående viden om emnet, har projektgruppen udarbejdet ti gode råd om belysning inden for tre emner: Lys og menneske Kunstig belysning Indret med lys Læs de gode råd i de følgende tre afsnit. Lys og menneske Der indgik 29 deltagere med en gennemsnitsalder på 70 år, 16 var mænd og 13 var kvinder. Som en del af undersøgelsen målte vi lysgennemskinneligheden af øjets linse, da denne forringes med alderen. Den forringelse går især ud over de blå lysbølgelængder, der påvirker reguleringen af vores døgnrytme. Gruppen af forsøgspersoner havde i gennemsnit en gennemskinnelighed på 50 %, hvor man i 20 års alderen forventer en gennemskinnelighed på cirka 70 %. Dette billede svarer til, hvad der kan forventes, men understreger, at ældre men- Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 6

8 nesker har brug for mere lys end yngre for at udføre den samme synsopgave, om det er at læse avis, lave mad eller noget helt tredje. Forsøget blev gennemført i 20 boliger, der alle ligger i bebyggelsen Gårdhavehusene i Albertslund Syd. Dette har udgjort en hel unik lokation i forskningsmæssig sammenhæng, da bebyggelsen består af 1000 almennyttige boliger, der er orienteret ens mod verdenshjørnerne og har en rumfordeling, der er næsten identisk, hvilket har skabt grundlaget for, at vi kunne sammenligne indsamlet data. Det har dog været interessant at konstatere, at der trods ensartetheden har været markante forskelle i mængden af dagslys, der er sluppet ind i boligerne afhængig af beplantning såvel som både udendørs og indendørs indretning. De dagslysmålinger, der er foretaget, viser, at der er næsten 12 gange mere lys i en lys bolig end i en mørk bolig, hvor førstnævnte har en dagslysfaktor på 7,7 og sidstnævnte på 0,65 målt en halv meter fra vinduet. Mens det er vigtigt at få nok lys om dagen, er det ligeså vigtigt at undgå for meget lys om aftenen, og om natten skal der helst være fuldstændig mørkt, så kroppens melatoninproduktion ikke forstyrres. Som del af forsøget blev der derfor installeret mørklægningsgardiner i de boliger, hvor beboerne ikke selv havde det i forvejen. Dette var nødvendigt for at lukke spildlys fra gadelygterne ude, hvilket var et relativt stort problem i denne bebyggelse, dels fordi samtlige boliger lå i gadeplan, dels fordi gadelygterne endnu ikke var udskiftet med LED, hvilket betød, at de lyste diffust på offentlige gangarealer såvel som ind i haver og på vinduer. I ingen af forsøgsboligerne var der ønske om at få fjernet mørklægningsgardinerne efter forsøgets afslutning. 1. Ældre mennesker har brug for mere lys Når vi bliver ældre, har vi brug for mere lys for at se godt. Øjets linse bliver mere uklar, gulner og lader mindre lys passere. Vi får derfor behov for flere og kraftigere lamper i hjemmet. Vi har måske behov for at skrue op for lampen og erstatte den gamle lyskilde med en ny, der giver mere lys, eksempelvis en LED-lyskilde. Det er især den blå del af lyset, som blokeres af linsens uklarheder, og derfor er det en god ide at vælge lyskilder, som har meget blåt lys, altså hvad vi normalt opfatter som lidt køligt lys. Bedst er det, hvis det er muligt at dæmpe lyset, eller endda ændre farven på lyset, så man kan skrue lidt ned for det kraftige og kølige lys om aftenen, hvor vi har brug for mere dæmpet og gerne varmere lys. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 7

9 2. Dagslyset er den vigtigste lyskilde Det er lyset, som styrer dit indre ur og din naturlige døgnrytme mellem dag og nat. Men uden dagslys fungerer det ikke. De lysniveauer, dagslyset kan give inden døre på en solskinsdag, er langt højere end, hvad der kan opnås ved almindelige lyskilder og lamper i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at der er adgang for dagslyset til boligens opholdsrum, og at rummene er indrettet, så man kan udnytte dagslyset, især i morgenog formiddagstimerne, hvor lyset gør størst gavn. Ved nogle øjensygdomme kan der være problemer med at justere døgnrytmen, og det samme kan ske ved demenssygdomme. Det er derfor særligt vigtigt, at vi med stigende alder er opmærksomme på at få lys nok. På de mørke gråvejrsdage i vintermånederne er dagslysniveauet meget lavt indenfor, og derfor er det en god ide at gå en tur i det fri på mindst 30 minutter, gerne om formiddagen. 3. Mørket er lige så vigtigt som lyset Tidligt på aftenen begynder din krop at producere stoffet melatonin, som vi populært kalder søvnhormonet. Hvis du udsættes for kraftigt lys om aftenen, blokerer du for kroppens evne til at danne søvnhormonet, og det kan betyde, at du kommer til at sove dårligt. En god søvn er vigtig for døgnrytmen og opbygningen af dit immunforsvar. Derfor bør du undgå at få for meget lys om aftenen. Dette gælder især blåt lys, da det forhindrer produktionen af søvnhormonet melatonin. For eksempel er det en dårlig ide at sidde for tæt på en stor fladskærm til sent på aftenen, mens det er en god ide at sørge for mørklægning af soveværelset, så du kan lukke af for de lyse sommernætter og uønsket lys fra gadelamper. Kunstig belysning Med LED-teknologien er det muligt at lave dynamiske lysdesigns, der dermed kan efterligne det naturlige dagslys. Projektgruppen udviklede to forskellige LED-lysdesigns for dermed at kunne sammenligne effekterne heraf. Hvor det ene lysdesign varierede i styrke i løbet af dagen, varierede det andet i både styrke og farvesammensætning med henblik på at optimere døgnrytmen. Resultaterne af den indsamlede data peger på, at alle forsøgsdeltagerne var mere tilfredse med det installerede lys, end med det de havde inden forsøgsstart. Derudover tyder resultaterne også på, at et lysdesign, der både varierer i styrke og farvesammensætning over dagen, kan forbedre søvnkvalitet og dermed trivsel. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 8

10 En ting, projektgruppen var meget opmærksomme på, var at lave et lysdesign med en acceptabel farvegengivelse. Farvegengivelsen har tidligere været problematisk ved brug af sparepærer såvel som de tidligere generationer af LED-pærer, og det er fortsat en udfordring at lave lysdesign med høj farvegengivelse, når lyset samtidig skal beriges med blå lysbølgelængder for at efterligne dagslysets farvesammensætning i formiddagstimerne. Det lykkedes projektgruppen at konstruere begge lysdesign, så Ra-værdien blev målt til at være over 80 for alle lysscenarier. LED-teknologien er energieffektiv sammenlignet med traditionelle lyskilder som glødepærer og halogenpærer, men projektgruppens målinger på energiforbruget viste, at den valgte LED-løsning også var mere energieffektiv end en løsning med sparepærer havde været. 4. Elektrisk belysning kan hjælpe med at holde humøret højt I den mørkeste tid af året kan belysningen medvirke til at stimulere din naturlige døgnrytme mellem dag og nat. Hvis du føler, at vintermørket påvirker dig meget negativt, skal du tænke på at få så meget lys som muligt - dagslys er bedst, men kunstlys kan også hjælpe. Meget lys fra en lampe får du bedst, hvis lampen lyser ud i rummet gennem en mat skærm. Lyset gavner mest, fra du står op til tidligt på eftermiddagen, og du må godt føle, at lyset er kraftigt, men det må ikke blænde. Her skal du også være opmærksom på lysets farve eller såkaldte farvetemperatur. Lysets farvetemperatur måles i kelvin (eller bare K), og den er vigtig for din trivsel. Du skal vælge en høj farvetemperatur (3500 K K) i områder af boligen, hvor du skal lave praktiske ting om dagen, og en lav farvetemperatur (under 3000 K) i områder, hvor du skal slappe af (om aftenen). En glødepære har en farvetemperatur på 2700 K. Der findes i dag lyskilder, som kan indstilles til at give kraftigt lys med høj farvetemperatur i dagtimerne og mere dæmpet lys samt en lavere farvetemperatur om aftenen. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 9

11 5. God farvegengivelse og kontrast til detaljerne Samtidig med at øjelinsen bliver mere uklar, når vi bliver ældre, begynder den også gradvist at stivne og blive mindre fleksibel. Derfor får de fleste brug for briller, især til læsning. Lige såvel nedsættes øjets kontrastfølsomhed med alderen, og det kan være svært at se detaljer, hvis kontrasten til baggrunden er lav. Lyset kan bidrage til at fremhæve konturer og kontraster. Generelt bør du vælge lyskilder med en god farvegengivelse, som angives ved lyskildens Ra-værdi. Lyskilder med en høj Ra-værdi (den bedste er 100) giver et naturligt lys og hjælper dig til at skelne mellem farverne og se detaljer. Vælg derfor lyskilder med en Ra-værdi højere end 90, især i områder, hvor det er vigtigt at kunne se alle detaljer og farver rigtigt, eksempelvis i køkken, ved spisepladsen og på badeværelset. 6. Se efter lumen, når du køber LED-lyskilder Vi har været vant til at købe en pære (lyskilde) efter dens watt-forbrug, eksempelvis en 60 W glødepære. Fremover skal du se efter pærens lysstrøm i stedet for dens wattforbrug. Lysstrømmen måles i lumen. 60 watt pæren udsender cirka 720 lumen, altså cirka 12 lumen per watt. LED-lyskilderne giver 5-10 gange så mange lumen per watt. en LED-pære på bare 7 W kan derfor give lige så meget lys som 60 W pæren. LEDpærer er dyrere end andre lyskilder, men de giver store el-besparelser og holder længere. Men husk lige at tjekke om pærens farvetemperatur passer til anvendelsen og om Ra-værdien er høj nok til formålet. Indret med lys Der blev udvalgt to steder i boligen, hvor der blev opsat ny belysning. Det første og afgørende i forhold til formålet med forsøget var spisepladsen, da det var her de fleste forsøgsdeltagere opholdt sig i morgen- og formiddagstimerne, og da det netop var i dette tidsrum, lysdesignene adskilte sig fra hinanden. Det andet sted, der blev udvalgt, var soveværelset, hvilket især var med henblik på at undgå, at forsøgsdeltagerne fik for meget lys i aftentimerne inden sengetid. Ved spisepladsen lavede projektgruppen en løsning, der inkluderede en pendel med tre lyskilder og lampeskærme af matteret glas med en høj gennemskinnelighed, såvel som en wall washer, der brugte loftet som reflektor og kastede indirekte lys over spisepladsen. Det Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 10

12 var nødvendigt at kombinere flere typer armaturer for at nå op på de nødvendige lysniveauer. Med installationen af belysningsløsningerne i forsøget er det værd at bemærke, at lysniveauerne i størstedelen af boligerne blev hævet markant. 7. Varieret lys inspirerer os som mennesker I vores hjem har vi selv mulighed for at vælge lamper og lys, så det passer til vores egen smag og behag. Har du flere lamper med forskellige lyseffekter, har du mulighed for at tænde og slukke eller dæmpe op/ned for de enkelte lamper, så du kan opnå den stemning, du ønsker. En kombination af lamper med skærme, der har en høj gennemskinnelighed for et blødt lys ud i rummet, og lamper, der giver et mere rettet lys, eksempelvis en læselampe, er varieret og godt. Du kan skabe stemninger, der er personlige og inspirerende for dig. En dæmper på dine lamper giver mulighed for, at du kan få kraftigere lys, når du har behov for det, eksempelvis om formiddagen - samtidig med at du stadig kan få et blødt og hyggeligt lys om aftenen. 8. Pas på blænding fra de nye lyskilder Netop fordi ældre mennesker har brug for mere lys, er det vigtigt at vælge lamper, som ikke blænder. Øjelinsens tiltagende uklarhed med alderen medfører, at ældre mennesker er mere generet af skarpt lys end yngre. Uklarhederne i linsen lyses op ved stærkt lys mod øjet, hvilket nedsætter evnen til at skelne og opleves som blænding. Vælg derfor lamper, som lyser på det, der skal ses, og ikke direkte i øjnene. De nye LEDlyskilder har mange kvaliteter, men lysudsendelse er langt kraftigere end fra de traditionelle, og derfor er det vigtigt, at LED-pæren er tilstrækkeligt afskærmet, og at lampen fordeler lyset på en passende måde i forhold til formålet. Men blænding kan også skyldes, at der er for stor kontrast mellem lyset fra lampen og de mørkere omgivelser. Er baggrunden eksempelvis en mørk bogreol, vil lampen blænde mere, end hvis lampen er foran en lys baggrund. Prøv at placere lampen tættere på reolen, så noget af lyset rammer den, og derved dæmper kontrastforholdet. Eller du kan placere en lampe, der giver et indirekte lys, for eksempel op på loftet eller ind på væggen. Dette vil også give en lysere baggrund, og du vil opleve mindre blænding fra din lampe. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 11

13 9. Prøv lampen, før du køber den Når man ser lamper i butikken, er det ofte svært at vurdere, hvordan de vil se ud, når man får dem hjem. Lamper i hjemmet er en del af møbleringen og skulle gerne både se pæne ud og give et godt lys til de funktioner, de skal opfylde. Det er altid en god ide at afprøve en lampe, inden du beslutter dig for at købe den. Prøv den gerne af i rummet på forskellige tidspunkter af døgnet sammen med de andre lamper i rummet. Prøv eventuelt flere forskellige lyskilder i lampen, mens du har andre lamper tændt for at få et troværdigt billede af, hvordan lyset opleves i netop dit interiør. Stol på din egen vurdering, men husk at de fleste af os kunne have godt af lidt kraftigere lys, end vi ellers har været vant til. 10. Få lyset ned i øjenhøjde Hjemmet er dit rum, som du kun deler med venner og familie. Det er altså ikke et offentligt rum, men et personligt rum eller et socialt rum. Det er et rum, hvor dine lamper og lyskilder skal placeres dér, hvor du er. En loftslampe er god at have ved rengøring eller i rum, hvor du skal bruge hele rummet som arbejdsrum, mens den er mindre egnet til at skabe et behageligt og hyggeligt lys omkring dig. Sørg derfor for at få nogle af dine lamper ned i øjenhøjde. Generelt skal du prøve at skabe en balance i rummet mellem områder af rummet, hvor der er meget lys, og områder hvor der er mindre lys, uden at der opstår helt mørke lommer på vægge og i hjørner. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 12

14 3. BAGGRUND FOR PROJEKTET Baggrunden for projektet er dels, at LED-teknologien er kommet til et udviklingsstadie, hvor det er muligt at skræddersy dynamiske belysningsløsninger mht. både spektralsammensætning, farvetemperatur og styrke. Det vil sige, at det er muligt at efterligne dagslysets karakteristika over dagen og dermed potentielt kompensere for mangel på dagslys. Den anden grund er, at der er sket en markant udvikling af vores viden om øjet. At øjet er væsentligt for vores sansning af lys virker ikke overraskende, men det er først de sidste år, at man har kendt forbindelsen mellem lys øje døgnrytme. Figur 1: En skitse af øjet. Forrest er den klare hornhinde og linsen, der sammen fokuserer lyset fra omgivelserne på nethinden og overfører et signal til synscentret bagest i hjernen. Nethindens celler er følsomme for synligt lys fra blåt over grønt og gult til rødt, og den gule plet er den del af nethinden, som kan se detaljer, fx når vi skal læse. Dette er vores almindelige billeddannende syn. I 1998 fandt man hos frøer et hidtil ukendt lysfølsomt pigment, og i 2000 fandt man også denne type pigment i øjets nethinde. Det lysfølsomme pigment fik navnet melanopsin og ligger i en særlig celle i nethinden: den lysfølsomme gangliecelle. Melanopsin er følsomt overfor blåt lys og fungerer nærmest som en lysmåler af lyset i vores omgivelser. Stimuleres melanopsin med tilstrækkelig meget blåt lys, sendes en besked til hjernens døgnrytmecenter om, at vi kan justere vores døgnrytme til omgivelserne, uden at synscentret er involveret. Uden denne justering forskubbes døgnrytmen, og efter et stykke tid bliver det for eksempel svært at sove om natten. Figur 2: Spredt i den inderste del af nethinden findes de særlige lysfølsomme Ganglie-celler (ved de blå pile), der sender input til hjernens døgnrytmecenter (via synsnerven). Øjets linse bliver mere gullig og eventuel uklar med alderen, hvilket kaldes grå stær, når det er blevet så meget, at synet er nedsat. Med alderen sker der nogle ændringer, idet vi gradvist ser mindre af det blå lys, fordi vi får en aldersrelateret brunfarving af øjets samlelinse. Derfor vil en 70 årig få væsentligt mindre lys ind i øjet end unge mennesker. Da netop blåt lys har Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 13

15 betydning for døgnrytmen, er det muligt, at ældre mennesker ikke længere kan justere døgnrytmen så effektivt som tidligere, og en dansk undersøgelse har peget på, at søvnen er dårligere ved nedsat gennemskinnelighed af øjets linse. Hvorfor er lyset så vigtigt? I hjernen findes et overordnet center, der regulerer og synkroniserer døgnrytmen og styrer en lang række funktioner hos os, så vi eksempelvis er henholdsvist vågne og søvnige på de rigtige tidspunkter. Dette center i hjernen hedder SCN=suprachiasmatic nucleus (kendes i almen tale som det indre ur) og indgår i et samspil med andre systemer i hjernen og kroppen. SCN har en central funktion, idet det udskiller et søvnhormon (melatonin), som regulerer den rytme, der findes i kroppens andre celler. Dermed fås det cykliske mønster for eksempel for hormonet cortisol (vigtig for blodtryk, stress), kropstemperatur, hjerterytme og meget andet. En god døgnrytme betyder derfor meget for vores velvære, for eksempel at vi kan sove godt, at vi er veloplagte og vågne om dagen, og at organismens organer arbejder sammen eksempelvis i forhold til måltider. Med alderen oplever mange, at de sover dårligere. Mange har problemer med at sove natten igennem, men bliver til gengæld søvnige om dagen. En årsag kan være, at der kommer mindre lys ind gennem øjet med alderen, og her er det især de blå lysbølgelængder, der sorteres fra som før nævnt. Den reelle biologiske effekt af alder i forhold til de blåfølsomme celler i øjet og døgnrytmesystemet er endnu ikke fuldt udforsket. Lys om natten nedsætter produktionen af søvnhormonet melatonin, men det behøver ikke at have samme konsekvens for andre cykliske hormoner. Desuden kan alder, andre eksterne påvirkninger end lys og sygdom formentlig også påvirke systemet. Pupillens reaktion på lys (som sker via de lysfølsomme celler) er eksempelvis ikke entydigt nedsat med alderen, og der er indikationer af, at der her kan ske det modsatte. Det vil sige, at organismer opregulerer reaktionen med alder eller nogle sygdomme. Døgnrytmen og sygdomme: Meget tyder på, at døgnrytmen har en direkte indflydelse på vores helbred. Mange kender til vinterdepression, og for nogle typer af depression anvendes lysterapi som behandling. Ved lysterapi anvender man normalt hvidt lys i høj intensitet om morgenen, men det er meget muligt, at man kan nedsætte intensiteten eller varigheden ved at anvende mere blåt lys. Det vil sige, at den viden, vi nu har om sammenhængen mellem lys og døgnrytmeregulering, kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter med vinterdepression. Ved Parkinsons sygdom og Alzheimer er der forstyrrelser i døgnrytmen. I denne forbindelse er det svært at vide, hvad der er den grundlæggende forstyrrelse. Altså om døgnrytmeforstyr- Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 14

16 relser er en konsekvens af sygdommen, eller om den optræder som en medvirkende årsag. Flere undersøgelser af lys og døgnrytme er udført på plejehjem med mange demente blandt beboerne, og disse indikerer, at dårlig belysning er associeret med dårlige søvn, som eksempelvis en mere afbrudt søvn. Demens i sig selv antages også at påvirke døgnrytmen i negativ retning. Hjertekarsygdomme og cancer kan også have en relation til døgnrytmen. For hjertekarsygdomme er blodtryk en risikofaktor, og den cykliske regulering er yderligere en faktor. Blodtrykket er et af de mange fysiologiske systemer, der har døgnvariation (vi har for eksempel lavere blodtryk om natten), og hvor det overordnede døgnrytmecenter (SCN) justerer rytmen i forhold til forventet hvile og aktivitet. I undersøgelser af skifteholdsarbejde er der fundet en øget forekomst af brystcancer, men andre undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette. Det er dog ikke så mærkeligt, at alle undersøgelser ikke viser det samme, da organismens hormonsystemer ikke er adskilte. En særlig vanskelighed ved udforskningen af lysets påvirkning af organismen er, at der er mange forskellige parametre, der er med til at definere lysets karakteristika; spektralsammensætning, som er kombinationen af forskellige farver lysbølgelængder, og lysstyrke, såvel som det tidsrum, en person opholder sig i en given belysning. Der er derfor ikke defineret fast standard for, hvad det ideelle lys er. I forsøg i aflukkede laboratorier er det muligt at fastsætte de forskellige dele helt præcist, men så snart vi bevæger sig udenfor laboratoriet, spiller omgivelsernes lysforhold ind, og forsøgsdeltageres andre aktiviteter, kost og så videre kan alt sammen give input til døgnrytme centret. I hverdagen ser de fleste fjernsyn og computer. Selv om lysintensiteten ikke er høj, er lyset i den blå del af spektret og kan eventuelt påvirke døgnrytmen specielt om aftenen. En undersøgelse af teenagere har vist, at jo større pcforbrug, jo højere scorer de for psykiske problemer, omend effekten ikke er meget stor. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 15

17 4. FYSISKE RAMMER FOR FORSØGET Projektet er helt unikt, idet det er gennemført i virkelige omgivelser. Tidligere projekter inden for samme område er typisk gennemført på afdelinger på hospitaler eller psykiatriske behandlingsenheder, hvor der er mulighed for at udvælge ensartede sengestuer og kontrollere forsøgets omgivelser. Dette er en styrke i forhold til at indsamle ensartet data og skabe evidensbaseret viden, men det er dog også en svaghed i forhold til at undersøge, om belysning kan have en positiv effekt hos ældre, der bor i eget hjem og fører en helt normal hverdag. I vid udstrækning kan det siges, at Gårdhavehusene i Albertslund Kommune har kunnet tilbyde projektgruppen det bedste af begge verdener. Bebyggelsen består nemlig af 1000 gårdhuse opført i 1965, og som det kan ses på oversigtskortet over området nedenfor, er alle boliger konstrueret rundt om en lille sydvestvendt gårdhave, hvilket betyder, at de grundlæggende dagslysforhold stort set er ens for alle boliger. Husene er opført i klynger på to, tre, fire eller fem huse bygget sammen på forskellig måde, så der i hele bebyggelsen dannes små åbne pladser, og alle boliger er lavet af betonelementer i én etage på nær et mindre antal huse langs kanalen, der er i to etager. Illustration 1: Gårdhavehuse, Albertslund Syd Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 16

18 Udover at husene er tæt på identiske set udefra, er rumfordelingen også ensartet, når det gælder opholdsrum. På nedenstående grundplan ses de forskellige indretninger af Gårdhavehusene. Det er primært typerne AN, AØ, BN og BØ, der har medvirket i forsøget. Antallet og placering af værelser er relativt forskellige fra hustype til hustype, men spisekøkken og dertilhørende spiseplads samt stue er i alle hustyper placeret i forlængelse af hinanden i en vinkel med fortløbende vinduesparti ud mod den sydvestvendte gårdhave. Dermed er dagslysforholdene grundlæggende tæt på identiske for disse rum husene imellem, om end udendørs beplantning, indretning med mere kan have stor betydning for lysforholdene fra hjem til hjem. Udover at Gårdhavehusene er tæt på at udgøre en ideel forsøgskontekst i forhold til indretning, har det også været en stor fordel for projektgruppen, at beboersammensætningen har haft den pågældende karakter. Projektgruppen lagde sig fra forsøgsdesign-fasen fast på, at forsøgsdeltagerne skulle være over 65 år gamle for at kunne deltage. I gårdhavehusene kunne Albertslund Kommune efterfølgende sende projektdeltagelsesinvitation og information ud til over 300 mennesker, der levede op til alderskravet. Efter en række informationsmøder var der 29 beboere fordelt på 20 boliger, der var interesserede i at deltage. At deltage i forsøget har krævet et stort engagement fra forsøgsdeltagernes side. Dels har projektgruppen fysisk ændret på deres hjem ved at installere ny belysning ved beboernes spiseplads og i deres soveværelse, dels har beboerne skullet udfylde spørgeskemaer, tage Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 17

19 spytprøver, gå til diverse øjenundersøgelser på Glostrup Hospital med mere. På trods af disse uvante opgaver har projektgruppen ønsket at påvirke forsøgsdeltagernes hverdag mindst muligt og har således ikke sat nogen former for begrænsninger i forhold til eksempelvis at færdes uden for hjemmets fire vægge og dermed krav til at beboerne skulle opholde sig i den opsatte belysning. Forsøgsdeltagerne er ikke blevet bedt om at ændre på deres normale aktivitetsniveau, da det for projektgruppen har været mere interessant at få et indblik i, hvorvidt helt almindelige ældres hverdag kan forbedres ved hjælp af belysning. For at kunne få den nødvendige viden om lysets indvirkning eller mangel på samme er forsøgsdeltagerne til gengæld blevet bedt om at føre dagbog, så projektgruppen har kunnet se, i hvor vidt omfang forsøgspersonerne har opholdt sig i testbelysningen og dermed har været modtagelige for dens indvirkning. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 18

20 5. DAGSLYS I BOLIGERNE For at undersøge om det er muligt at påvirke beboernes døgnrytme, velbefindende og søvnkvalitet ved hjælp af den programmerede LED-belysning, er det nødvendigt at vide noget om, hvor meget lys beboerne generelt bliver eksponeret for hen over forsøgsperioden. Der er grund til at antage, at den mulige effekt af LED-belysningen kan afhænge af, hvor meget andet lys, specielt dagslys, beboerne er udsat for, både i boligen og udenfor boligen. For at få et overblik over typiske dagslysniveauer i boligerne blev samtlige boliger gennemgået og fotograferet med henblik på en kategorisering i tre typer af boliger: lyse, mellem og mørke boliger. De 20 boliger blev karakteriseret som følgende: seks karakteriseret som lyse boliger, syv som mellem boliger og syv som mørke boliger. Karakteriseringen skal opfattes relativt for den aktuelle type gårdhavehuse. Ved sammenligning med andre typer af boliger skal det bemærkes, at gårdhavehusene kun har vinduer ind mod gården i form af et vinduesbånd i hele facaden samt to glasdøre. Arealet af vinduerne udgør cirka 17 % af gulvarealet, svarende til at glasarealet udgør cirka 12 % af gulvarealet. På grund af en begrænset rumdybde vil dette glasareal normalt give tilstrækkeligt lys til at rummene opfattes som lyse. Reduktion af dagslyset Når flere af boligerne alligevel ikke opleves som lyse, hænger det sammen med en række forhold, som i større eller mindre grad stjæler noget af dagslyset. I det følgende gives en oversigt over de forhold, som reducerer dagslysets mest i gårdhavehusene. Oversigten kan også bruges som en generel tjekliste for, hvilke forhold man skal være opmærksom på at undgå, hvis man ønsker at sikre en god adgang for dagslys til de enkelte rum i boligen. Store tagudhæng Alle boliger har store tagudhæng på cirka 80 cm lige over vinduesbåndet. På dage, hvor solen ikke skinner, kommer langt den største del af dagslyset fra himlen, men med det aktuelle udhæng reduceres lysmængden med næsten 50 %. Et mindre udhæng og større afstand fra overkant af vinduerne til udhænget kunne forbedre dagslysadgangen betydeligt. Energieffektivt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Projektrapport 2015 Side 19

hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre.

hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre. LYS, trivsel og alder hvordan hænger det sammen? Inspiration fra forskningsprojektet LED-lys til ældre. LED-LYS TIL ÆLDRE Forskningsprojektet LED-lys til ældre har sat spot på lyset Lumen, Watt, kelvin

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk LED fremtidens lyskilde som forbedrer sundhed og trivsel. Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Belysning er globalt ansvarlig for 20% af al elektricitetsforbrug.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Case study Philips Workplace Innovation Beliggenhed Philips Lighting København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Forbedret belysning er et af de mest effektive midler til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

LEDterminologi. Håndbog

LEDterminologi. Håndbog LEDterminologi Håndbog LED-introduktion I alle byer spiller planlægningen af byens belysning en fremtrædende rolle. Og i en tid med hurtig teknologisk udvikling har LED hurtigt ændret status fra innovativ

Læs mere

BEDRE LYS TIL ÆLDRE Døgnrytme lys. Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/lightcare

BEDRE LYS TIL ÆLDRE Døgnrytme lys. Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/lightcare BEDRE LYS TIL ÆLDRE Døgnrytme lys Se også pædisk lys på: www.luminex.dk/lightcare 2 INDHOLD: Døgnrytme lys Side 4 Beboere og plejepersonale Side 6 Bedre lys - hele døgnet Side 8 Lysdesign Side 10 Helbredsfremmende

Læs mere

Lyskilder ÅF Lighting

Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG

2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG REOVERIG AF GÅRDHUSEE ALBERTSLUD VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE BOLIG IDRETIG IPUT FRA SIDSTE MØDE: MED Stor fleksibilitet Valgmuligheder for den enkelte Overblik langs facaden Valgfrihed til indretning af køkken

Læs mere

Hvorfor lysterapi? Lysets farvetemperatur.

Hvorfor lysterapi? Lysets farvetemperatur. LYSTERAPI - Hjælper alle - Er ikke indbildning - Øger din energi - Giver dit humør et boost - Stabiliserer din døgnrytme - Forbedrer din søvn - Gør godt ved natarbejde - Øger din livskvalitet Hos Lysterapi.dk

Læs mere

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt Fl ndt Flindt Pullert. Design: Christian Flindt 2 Et rent snit. Inspirationen er evnen til at se muligheden i det enkle. 3 4 Øvelse gør mester Christian Flindt havde allerede fra projektets start en vision

Læs mere

Skift nu! Vejledning til alternativer ved udskiftning af almindelige elpærer

Skift nu! Vejledning til alternativer ved udskiftning af almindelige elpærer Skift nu! Vejledning til alternativer ved udskiftning af almindelige elpærer Sådan bruger du brochuren Du skal blot bladre gennem brochuren og finde den type elpære du søger. Her finder du vore anbefalinger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Klar besked om godt lys Da EU valgte at udfase glødepæren, kom der for alvor fart i udviklingen af mere energieffektive lyskilder både til at erstatte glødepærer

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Guide til nyt lys. Det rigtige lys til boligen

Guide til nyt lys. Det rigtige lys til boligen Guide til nyt lys Det rigtige lys til boligen Klar besked om godt lys og Go Energi Da EU valgte at udfase glødepæren, kom der for alvor fart i udviklingen af mere energieffektive lyskilder både til at

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

light guide Belysning i en smykkebutik

light guide Belysning i en smykkebutik light guide Belysning i en smykkebutik Belys hver en detalje Kunder kan have mange følelser og høje forventninger, når de træder ind i en smykkebutik. Det kan være et par, der er på udkig efter en forlovelsesring,

Læs mere

Om halogenglødelamper. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller

Om halogenglødelamper. Osram Otra Lighting Philips Lys GE Lighting Megaman Danmark Solar Danmark Lemvigh Müller Glødepærens udfasning Om halogenglødelamper Overalt. Halogen lamper anvendes som belysning overalt i og udenfor hjemmet Indendørs: d Baggrundsbelysning Arbejdspladsbelysning Køkken belysning Belysning

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Bedre lys til ældre borgere

Bedre lys til ældre borgere Energirigtig renovering Bedre lys til ældre borgere Håndbog www.plan-c.dk PRØVEBOLIG 2 Bedre lys til ældre borgere Plan C Indhold BEDRE LYS TIL ÆLDRE BORGERE s. 5 DET ALDRENDE ØJE s. 9 PRØVEBOLIGEN s.

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

24_015 BESTÅ PRODUKTGUIDE OPBEVARING TIL STUEN. Skræddersy din opbevaring

24_015 BESTÅ PRODUKTGUIDE OPBEVARING TIL STUEN. Skræddersy din opbevaring 24_015 BESTÅ PRODUKTGUIDE OPBEVARING TIL STUEN Skræddersy din opbevaring OPBEVARING DER PASSER PERFEKT TIL DIG LÅGER I MANGE FARVER MED MANGE UDTRYK. SIDE 18-21 HER ER BESTÅ - OPBEVARINGSLØSNINGEN, DER

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Belysning Energieffektivisering

Belysning Energieffektivisering Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information

www.egebaek-byg.dk Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Hyvildparken Egebæk Byg A/S opfører 40 lyse arkitekttegnede lejligheder midt i byen tæt på naturen Salg og information Brande Tlf. 9718 0815 DanBolig Brande ApS Storegade 32 7330 Brande Tlf.: 89 18 08

Læs mere

lys I ElEGANT DESIGN

lys I ElEGANT DESIGN l ED YS I LEGANT ESIGN Micro-line 6 mm Størrelser: 1m og 2m længder, større kan skaffes. Fastgørelse: med beslag eller dobbeltklæbende tape. Overflade: Fås i rå eller anodizid overflade. Micro-line 6 mm

Læs mere

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE IDÉBESKRIVELSE Alt afhænger af lyset det ses i. Vores krop mærker belysningens påvirkning og belysningens stemningsdannende rum. Derfor ønsker vi at broens belysning skal underbygge fornemmelsen af eventyr

Læs mere

ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov

ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov ALBERTSLUND BYMIDTE BEDRE LYS TIL ÆLDRE Et lysdesign som understøtter en naturlig døgnrytme og som kan doseres efter den ældres behov howroom og salgskontor i København ådehavnsgade 6, 2 2450 KBH. SV RUNE

Læs mere

Kend dit digitalkamera

Kend dit digitalkamera Kend dit digitalkamera Megapixels har naturligvis noget at sige, men er kun et mål for, hvor store billeder man umiddelbar kan lave. Laver du aldrig billederne større end 10 x 15 cm, er 3 megapixels tilstrækkelig.

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Hav det godt, og lær mere med SchoolVision. Hvad er fordelene for dit barn?

Hav det godt, og lær mere med SchoolVision. Hvad er fordelene for dit barn? Hav det godt, og lær mere med SchoolVision Hvad er fordelene for dit barn? I skolen spiller læringsmiljøet en vigtig rolle for dit barns velvære og indlæringspotentiale. Dit barn kan have let ved at lære,

Læs mere

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 GODT LYS PÅ KONTORET 4 5 6 10 13 14 16 17 18 19 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Al vores bordbelysning til køkken er designet med indbygget LED, der bruger op til 85% mindre energi og holder 20 gange længere end glødepærer.

Al vores bordbelysning til køkken er designet med indbygget LED, der bruger op til 85% mindre energi og holder 20 gange længere end glødepærer. 31_015 Produktguide Køkkenbelysning Arbejdet i køkkenet bliver nemmere, sjovere og mere sikkert, når du har et godt og ensartet lys på hele bordpladen. Monter skabsbelysning oven på vægskabene, så du kan

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Inkl. produktguide. Vores energieffektive LED arbejdslamper. Velkommen til fremtiden!

Inkl. produktguide. Vores energieffektive LED arbejdslamper. Velkommen til fremtiden! Inkl. produktguide Vores energieffektive LED arbejdslamper Velkommen til fremtiden! En historie af individuelle belysningsløsninger I over 70 år har vi designet nyskabende ergonomiske belysningsprodukter

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

KATTEGAT SERIEN. Planer Facader

KATTEGAT SERIEN. Planer Facader KATTEGAT SERIEN Planer Facader LILJE-HUSE SIDEN 1970 Siden 1970 har Lilje-huset udviklet, solgt og opført fritidsboliger. Det har altid været intentionen at være foran og bygge kvalitetshuse i et unikt,

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper?

Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? Hvorfor spare på energien? Hvad kan der spares ved de forskellige alternative typer lyskilder? Hvornår udfases de forskellige typer glødelamper? v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Indhold Formål med udfasning

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

chromophare F-generation

chromophare F-generation chromophare F-generation Suveræn fleksibilitet Unikt Den innovative hybridlysteknik giver en enestående lyskvalitet, når man skal koncentrere sig om arbejdet. Sikkert Lysdioderne har en gennemsnitlig levetid

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Roskilde Katedralskole. VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet

Roskilde Katedralskole. VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet Roskilde Katedralskole VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet Fotos: Stamers Kontor For oplysningens skyld Roskilde Katedralskole bygger til og åbner op Efter en årrække med stigende pladsproblemer,

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago LED lampe med soft dæmp er forsynet med HF sensor og master/slave funktion. Santiago kan trådløst kommunikere mellem Master og Slave.aled.dk

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere