Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017

Transkript

1 Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017

2 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2

3 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt vi os udendørs 90% af vores vågne tid. Vi har udviklet os i harmoni med jordens belysningscyklus: Lavt lysniveau og lav CCT tidligt om morgenen Høje lysniveauer og høj CCT' ved middagstid (op til K) Lavt lysniveau og lave CCT'er i løbet af aftenen Ekstremt lave lysniveauer og en medium CCT under måneskin. 3

4 1. Døgnrytme Variationen i sollys styrer vores indre 24-timers ur herunder hvornår vi sover og er vågne. Dette kaldes vores circadian rhythm og Døgnrytme. Circadian kommer fra circa dies der betyder "about a day. I dag er vi typisk índendørs 90% af tiden med el-belysning. På arbejde er belysningen typisk med konstant lysniveau, CCT og spektrum. Dette er IKKE i harmoni med vores døgnrytme. Dette kan påvirke vores immunsystem, hukommelse, søvn og humør/opførsel, da lys og mørke styrer vores hormonproduktion. 4

5 1. Døgnrytme Vi lever unaturligt i forhold til vores liv gennem tusinder af år. 9% Andet 10% Sport 36% Arbejde 4% Spiser 5% Omsorg 4% Husholdning Indendørs 90% af tiden (selv børn) Solskin lux Skyet lux 32% Søvn Kontor 500 lux Skole 300 lux Indendørslys leverer ikke den lysvariation, der 5 er nødvendig for at have et godt helbred.

6 1. Døgnrytme Naturlig lys og kunstig lys harmonere IKKE. Lysvariation i intensitet, farve, spektrum og dynamik mangler indendørs om dagen. For meget lys og blåt indhold forsinker vores søvn.. Konsekvenser Manglende tidssynkronisering a la jetlag; Forstyrrelse af hormonsystemet, Problemer med at være opmærksom, vågen og sove; For lidt søvn, Påvirkning af humør, produktivitet, velfærd og helbred. For lidt og konstant lys Lysforurening om natten 6

7 1. Døgnrytme (2) I 2007 blev opdaget iboende lysfølsomme retinale ganglionceller (iprgc) i vores øjne indeholder melanopsin, og derfor reagerer på blåt lys (490 nm) og indstille det interne ur, der synkroniserer vores kroppe med den eksterne cyklus over dag og nat. Blåt lys stimulerer iprgc-fotoreceptorerne, gør pupillerne større, fremmer produktion af dopamin, serotonin, cortisol og undertrykker produktion af hormonet melatonin i pinealkirtlen. Især om aftenen, når vi er trætte, har vores blod en høj koncentration af melatonin. Koncentrationen falder, når vi sover. Dagslys, med den høje andel af blåt lys (især om morgenen) undertrykker melatoninproduktion. 7

8 1. Døgnrytme (3) Ganglioncellerne sender signaler til hjernen og regulerer hormonproduktion. Vores biologiske rytme styres primært af fire hormoner: Melatonin der gør dig træt, sænker kroppens funktioner og sænker aktiviteten til fordel for hvile. Cortisol er et stresshormon, der produceres fra omkring 3 am. Det stimulerer stofskiftet og programmerer kroppen til dagstilstand. Serotonin virker stimulerende og motiverende. Mens cortisolniveauet i blodet falder hele dagen, og derved virker kontracyklisk over for melatoninniveauet, hjælper serotonin med at hæve energiniveauet. Dopamin spiller en vigtig rolle for muskel-koordinering, årvågenhed og glæde. Reference: 8

9 2. Døgnrytmebelysning (1) LED belysning med lysstyring kan give variation i lys-intensitet/luminans og farvetemperatur (f.eks. mellem 1800 og 6500 K). Dette kaldes HCL (Human Centric Lighting) eller døgnrytmebelysning. Med denne type belysning kan man designe belysning med forskelllige mål: Funktionel belysning Optimal belysning til koncentration, kreativitet, ydeevne og komfort. Biologisk belysning Understøtte vores døgnrytme vågen-sove cyklus via dynamisk belysning med vairation i intensitet/luminans, spektrum/farve gennem døgnet. Emotional belysning Skabe en atmosfære af komfort, velbefindende og sikkerhed. 9

10 2. Døgnrytmebelysning (2) Source: licht.de 10

11 3. Forbedret Trivsel og Helbred - Lysstyrke Øget lysstyrke ved arbejdet øger ydeevnen. Ydeevnen øges anslået med 40%, når man går fra 50 lux til 500 lux. Sænkning af melatonin niveuet Studier viser at selv relativt små lysniveauer (150 lux ved øjet) er nok til øge årvågenhed og ændre en forvirret døgnrytme. 11

12 3. Forbedret Trivsel og Helbred - Lysfarve Højere CCT (over 5300K) aktiverer hjernen og øger koncentrationen; Mindre træthed ved høje CCT (øje bliver mindre træt ved 6000K end 2700K); Lav CCT fremme afslapning og gør os rolige og parate til at sove. 12

13 3. Forbedret Trivsel og Helbred - Lysfordeling Klar belysning fra den øverste del af det visuelle felt (som sol fra en klar himmel) stimulerer ganglion-cellerne. Indendørs kan klar belysning opnås ved: Store vinduer, ovenlys og dagslysstyring; Armaturer over store arealer f.eks. paneler med LED belysning; Armaturer der giver belysning af den største del af væggene og loftet; Transparant materialer med baggrundslys, som giver indtryk af at være et vindue eller ovenlys; Netgardiner; Indirekte belysning af genstande i rummet samt møbler. 13

14 3. Forbedret Trivsel og Helbred ved Døgnrytmelys Arbejde og anden aktivitet: Større koncentration og energi; Større produktivitet; Mindre fejlrate; Mindre stress og sygdom; Større motivation og engagement; Større sikkerhed; Helbred Forbedringer for natarbejde. Bedre døgnrytme; Bedre søvn; Følelsemæssig mere stabil; Forbedret immunsystem; Hurtigere rask ved sygdom. 14

15 4.1 Døgnrytmebelysning i Sundhedsvæsen På hospitaler, genoptræning, plejehjeme m.v. er der typisk meget lidt kontakt til dagslys grundet manglende mobilitet. Dette kan bl.a. gå ud over søvnmønstret og fremme ikke helbredelses-hastigheden.. Sundhedssektoren er meget velegnet til døgnrytmebelysning. En række danske hospitaler har indført døgnrytmebelysning, hvilket har resulteret i større trivsel for både patienter og personale, mere aktivitet om dagen, bedre søvn, mindre brug af anti-depressiver, kortere indlæggelser, mindre hovedpine og øjentræthed samt større motivation for personalet. source: lightingforpeople Reference: 15

16 4.2 Døgnrytmebelysning i kontorer Konstant indendørsarbejde, så kontorer er velegnet til døgnrytme-belysning. På de korte dage om vinteren kan variation i lysstyrke og farvetemperatur modvirke depression og andre sæsonbetonede lidelser. Denne belysning kan også forbedre koncentration, veloplagthed og søvnmønster. Mere lysintensitet kan fremme veloplagthed og velvære både på arbejde og hjemme. Det kan have positive effekt på søvnen. Der ses stor forskel i menneskelige præferencer for belysning. Individuel lysstyring vil derfor fremme produktiviteten og jobtilfredsheden. Reference: 16

17 4.3 Døgnrytmebelysning i undervisning Skoler er et oplagt sted at brug døgnrytmebelysning og lysstyring. Øget koncentration og velvære vil fremme indlæringen. Det kan også have indvirkning på søvnen hjemme om natten. Køligt intensivt hvidt lys (højere blåt indhold) vil vække eleverne og gøre dem klar til dagens undervisning. Læren kan anvende intensiv kølig hvis belysning, når aktiviteten skal være meget koncentreret, samt varm hvid og dæmpet belysning under gruppe diskussioner og afslapning. 17